22. FEBRUAR 2013 EFTERPOLERING AF SPILDEVAND - MED HAVTANG Annette Bruhn, Michael Bo Rasmussen, Peter Schmedes, Bioscience Aarhus Universitet Annemarie Gotfredsen, Fredericia Spildevand & Energi A/S Preben Birr-Pedersen, Lean Energy Cluster
EFTERPOLERING AF SPILDEVAND MED HAVTANG (2012-2013) Partnere Forhistorie Formål Hvordan har vi gjort? Resultater Konklusioner og fremtid
TIDLIGERE SAMARBEJDE Rejektvand fra FS Søsalat som biofilter Tilbageholde N og P Glimrende næring til søsalat 1 Det må vi kunne udnytte! 1 Sode et al, 2013.
PRINCIPPET Alger lever af lys, CO 2 og næringsstoffer Næringsstoffer og CO 2 indbygges i biomassen Proteiner Kulhydrater Fedtstoffer Mineraler Farvestoffer Høst af biomasse fjerner N, P fra vandmiljøet Biomassen er tilgængelig til værdiskabende formål
BLÆSNING AF CO 2 TIL ALGER CO 2 fra opgraderingsanlæg Rejektvand Alger Mindre N og P udledning Mindre udledning af CO 2 Mere biogas Bedre slam
BLÆSNING AF CO 2 TIL ALGER Stort arealkrav Anlægsomkostninger Ikke lønsomt Ikke nemt at overføre til andre rensningsanlæg Nye tanker.
VI RYKKER UD I RECIPIENTEN! Ud i Lillebælt masser af plads Tang på strukturer ved udløb Brunalger: Sukkertang Fingertang Færre omkostninger Intet areal på land Mere værdifuld biomasse Gas Højværdiprodukter
TANG TIL EFTERPOLERING AF SPILDEVAND Spildevand er en ressource Maximalt N og P skal tilbageholdes på land N og P kan genindvindes i recipienten Økonomi Reduktion i udledningsafgift? Tang biomasse har mer-værdi: Biogas + forbedret slamkvalitet Salg til foder/højværdiprodukter
FORMÅL Demonstration af genindvinding af N og P ved dyrkning af tang Laboratorieforsøg Lillebælt (indre danske farvande) Produktion af biogas On-site Vurdering af slamkvalitet Gødningsværdi Stabilitet (Polymerer)
METODE Tang udsat i Lillebælt 6 mini-anlæg 90 meter så-line 2 arter tang Laboratorie forsøg vækst og næringsoptag Effekt af saltholdighed og næring Effekt af lys og næring Biogas produktion Slamkvalitet
METODE Indre danske farvande, sammenligning Vækst og indholdsstoffer
RESULTATER - LABORATORIE Næringskoncentration Jo højere jo mere N og P optages i algerne Saltholdighed Højere optag af næring ved 15 og 20 promille end ved 30 Konklusion: Forhold ved Fredericia er gode for optag af næring i tang Schmedes, in prep
Biomasse (g m (g m -1 ) -1 ) AARHUS RESULTATER - VÆKST Bedre vækst ved Fredericia Dato Schmedes & Boderskov, 2013.
RESULTATER - INDHOLD Mere N og P Samme tungmetal Næringsstoffer (% af DW) Metaller (mg kg DW -1 ) Færker Vig N P Arsen Cadmium Bly Kviksølv 1,9±0,1 A 0,07±0,003 A 11,4±0,5 1,3±0,5 0,4±0,4 0,3±0,1 Mejl Flak 2,0±0,2 A 0,13±0,03 B 12,0±1,5 0,3±0,2 2,0±1,0 0,4±0,2 Fredericia 3,0±0,1 B 0,18±0,02 C 12,0±0,9 0,32±0,07 1,2±0,8 0,2±0,2 Ebeltoft 1,45±0,08 C 0,11±0,02 B 11,0±2,0 0,12±0,04 1,0±0,6 0,5±0,6 Schmedes & Boderskov, 2013.
RESULTATER - LILLEBÆLT Reference stationer
RESULTATER BIOGAS & SLAM Testforsøg udført i august 2013 3 ton våd tang Leveret Findelt Pumpet på rådnetårn 1 Forgasset med slam (1,5 promille tang) Ingen effekt på gasproduktion (+/-) For lille andel til værdi af analyse af slamkvalitet Test i større skala i november (20 ton tang)
RESULTATER - OPSUMMERING Tang ud for Fredericia Spildevand & Energi vokser godt opsamler mest N og P indeholder ikke for meget tungmetal skal høstes inden juli Biomassen kan anvendes til biogasproduktion kræver ikke forbehandling kan anvendes til foder/højværdiprodukter/bioraffinaderi
PERSPEKTIVERING Udledning (T / år) Tang (% DW) Biomasse (DW) Genindvundet (%) Areal (ha) N 60 3 2000 100 400 P 8 0,18 4444 45 C 190 33 576 347 Udledning (T / år) Afgift (kr / kg) Genindvundet (%) Genindvundet (T) N 60 20 100 60 1,2 P 8 110 45 3,6 0,4 C 190 347 660 Afgift retur (mio DKR)
DEBAT Efterpolering i recipienten som tillæg til ved kilden? Er der en fremtid i det? Hvor langt fra kilden? Samme N-molekyle eller oprensning af puljer? Økonomimodel N og P kvoter afgiftsreduktion?
TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED!