Kapitel 46, Oh hellige byrokratius: 269 Udskrevet: 06. Juni 1974 blev jeg udskrevet. Jeg henvendte mig i Sygekassen i Odensegade på Østerbro. De kendte ikke noget til mig, for Korsør Kommune havde ikke spurgt om Københavns Kommune ville have mig. Samme sag på Socialkontoret i Rosenvængets Allé. Jeg kunne vise dem brevet, som jeg heldigvis havde fået lavet en hel flok kopier af, og en sagsbehandler ringede til Korsør Socialkontor for at skælde dem ud og minde dem om den spørgepligt de havde. Da vagten smed mig ud klokken 16, sad embedsmændene fra København og Korsør endnu og skændtes i telefonen. Den følgende nat, første nat efter udskrivningen fra Rigshospitalet, sov jeg på gulvet bag garderobe boksene på Hovedbanegården. Det er da en første klasses behandling for en lige udskrevet patient der til med har fået en lodret ordre angående renlighed de næste mange uger. Jo, det offentlige kunne allerede da "være så offentlige" at enhver antydning af fornuft på forhånd havde tabt. Oh, hellige Byrokratius: min dybeste undskyldning til Ekstrabladet for lån af tegningen, men den passer perfekt på de Hr. byrokratiusser jeg kender). Oh hellige bureaukratius hvilken skygge du dog kaster.
På potensforlængeren står der: Jeg - til for dem? siger de. Nej, frk. Bauditz, der tager de fejl. De er til for at skaffe mig min månedsløn!!! En ting er at man ikke ved det kan undskyldes SÅFREMT man giver sig til at undersøge sagen og skaffer sig den manglende viden. Det gjorde ingen af dem. De fremturede i deres uvidenhed. Det findes der ingen undskyldning for. En meddelelse må bestemt have været i radio, tv og aviser 07. Juni 1974: Foran Socialkontoret på Rosenvængets Allé er der sket en voldsom frontal kollision mellem Fru Justitia og Hr. Byrokratius. Fru Justitia blev hårdt kvæstet indlagt på Rigshospitalet hvor man nærer frygt for hendes liv. Hr. Byrokratius kom som sædvanlig godt fra, i sin uvidenhed og uduelighed, at trampe en borger, Fru Justitia, ned i skidtet. Hr. Byrokratius var heldig. Han fik som sædvanlig ingen skrammer i sin potens. Næste dag klokken 10 mødte jeg op på Socialkontoret. På sygekassekontoret, socialkontoret og skattekontoret i Korsør, på sygekassekontoret i Odensegade på Østerbro og på Socialkontoret i Rosenvængets Allé på Østerbro mødtes ret og uret og de var nu blevet 270
271 enige om at Korsør skulle betale og København skulle forvalte. Jeg blev indlogeret på Pension Øst i Livjægergade og blev tildelt 9 kroner 23 øre om dagen i lommepenge. Pension Øst i Livjægergade var et sted hvor alle de personer politiet ledte efter boede. Forlod man sit værelse i bare 3 minutter skulle man have alt af værdi med sig, for døren og kufferten var brækket op når man kom tilbage.. Sædvanen tro sejrede et komplet udueligt tyranni og en uvidenhed af dimensioner over viden og fornuft. 07. Juni 1974: Fru Justitia: Jeg ved ikke hvem den oprindelige tegner er eller hvor den kommer fra, men jeg har tegnet den bedst muligt efter hukommelsen.
272 Må "1974 embedsmændene" i Københavns og Korsør Kommuners Socialforvaltninger rådne op i Helvede når de er færdige ved håndvasken. 08... 20. Juni 1974: Jeg var blevet opereret og alting skulle nu være godt. Alligevel så det hele igen håbløst ud på grund af en flok kommunale tåber i hhv. Korsør og København. Jeg forsøgte endnu en gang at tage mit eget liv. Det skulle gå ud over Frihavnen som jeg kendte udmærket fra tiden som nattevægter (Selvmordsforsøg nr. 10) Det blev opfanget af min fætter, Knud og en af hans bekendte, Henning Kristensen (mere om Henning i senere kapitel under Kongeaamuseet i Vamdrup). De interesserede sig begge for Astrologi og Martinus lære, og Knud "havde set det i stjernerne", sagde de. De kom for at hindre mig i det. Det var 13. Juni. De pakkede min kuffert og tog mig med til Søborg hvor Knud havde en villa. Der blev jeg indlogeret. Stjernerne eller ej - De forhindrede mig i forsøget. Maden på Pension Øst i Livjægergade: Maden var nok et studium værd. Saaaagosuppe ( bevidst fejl i stavningen ) den første. Saaaagosuppe den anden. Saaaagosuppe den tredie. Saaaagosuppe den fjerde. Rabbarbergrød ( bevidst fejl i stavningen ) den femte. Rabbarbergrød den sjette. Rabbarbergrød den
syvende. Rabbarbergrød den ottende. Saaaagosuppe den niende. Saaaagosuppe den tiende. Saaaagosuppe den elvte. Saaaagosuppe den tolvte. Rabbarbergrød den trettende. Rabbarbergrød den fjortende osv. Jeg var træt af maden allerede inden jeg have læst madplanen til ende. Stavningen - jamen det var sådan de øvrige pensionærer udtalte det. 17. Juni 1974, starten på en flugt ud af Danmark: I april var Hr. Stationsforstanderen endelig død. (Synd han ikke skred i 1944 da han havde problemer med hjertet) 17. Juni fik jeg meddelelse om at arven efter mor var frigjort. Hr. Stationsforstanderen og mor havde særeje så alt efter mor skulle gå til mig og alt efter Hr. Stationsforstanderen til hans to drenge af første ægteskab dog sådan at intet måtte fjernes fra hjemmet før den længstlevende var død. Hr. Stationsforstanderens to snothvalpe, Louis og Poul, kom lykkeligvis op at slås om deres del af arven!!! Fryd, fryd, fryd. Flytning til Sverige: Jeg havde fundet en lejlighed i Malmö. Ingen indskud, blot en måneds husleje + den resterende del af huslejen for indeværende måned ved underskrivelse af kontrakten og jeg kunne flytte ind lige nu hvis jeg ville. Min del af arven: Over sofaen i Svinninge hængte et værdifuldt maleri, Opstilling af kurv med druer, ferskner og i baggrunden Stokroser, malet af Professor I. L. Jensen 1848. Jeg tog ind til Bruun Rasmussens Auktionshus i Bredgade og spurgte om de vil sælge det for mig. Det ville de og ubeset blev det vurderet til 10.000 kr. Jeg spurgte om de ville finansiere afhentningen af maleriet i form af en enkeltbillet København Svinninge + en taxi tilbage til København med maleriet. Jeg fik penge til togbilletten og hentede maleriet 18. Juni. Beset forhøjede man vurderingen til 20.000 kr. Jeg spurgte om jeg kunne få 10.000 i forskud. Det kunne jeg sagtens få. Jeg ringede til Salicath og forberedte dem på en ekspres flytning d. 20. Juni. 19. Juni smuttede jeg til Malmö fra morgenstunden og fik omgående en lejlighed på Ramelsväg. Tilbage i København ved middagstid hvor jeg igen talte med Salicath at de skulle hente resten af min arv i Svinninge samme dag, læsse det jeg havde opmagasineret hos dem på vognen og køre det hele til Malmö 20. Juni med ankomst klokken 9. 273
Da jeg ikke længere har maleriet, har jeg skannet Bruun Rasmussens katalog. Maleriet blev solgt som nr. 112 på Auktion 316 onsdag 04. September 1974. 274