Boligselskabet Domea Kongeåen Indkaldelse til organisationsbestyrelsesmøde torsdag, den 26. marts 2015 kl. 12.00-15.00 vi starter med frokost. i Jels motel- og sportscenter, Ørstedvej 10, Jels, Rødding. Evt. afbud bedes meddelt til servicekoordinator Ingrid Mailand på tlf. 76 44 44 05 eller mail im@domea.dk senest fredag, den 20. marts 2015. Dagsorden: 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Godkendelse af referat... 3 3 Boligselskabet Domea Kongeåen... 3 3.1 Orientering fra formanden... 3 3.2 Orientering fra Domeas bestyrelse... 3 3.3 Bestyrelsesforhold... 3 3.4 Bestyrelsens kontaktoplysninger... 4 3.5 Bestyrelseshonorar... 4 3.6 Boligselskabets årsregnskab... 4 3.7 Revisionsprotokol... 4 3.8 Bestyrelsens årsberetning... 5 3.9 Godkendelse af styringsrapport... 5 3.10 Fritagelse for dispositionsfondsdækning af tab ved lejeledighed... 5 3.11 Fritagelse for dispositionsfondsdækning af tab ved fraflytning... 5 3.12 Dispositionsfondsdækning af tab ved fraflytning... 6 3.13 Boligselskabets budget... 6 3.14 Valg af medlemmer til Domeas repræsentantskab... 7 3.15 Indstilling af kandidater til Domeas repræsentantskab... 7 3.16 Indstilling af deltagere til Domeas regionsmøder... 7 3.17 Valg af kredsdelegerede til BL... 8 3.18 Valg af webredaktør... 8 3.19 Bestyrelsens forretningsorden... 8 3.20 Udlejningsforhold... 9 3.21 Digitale syn... 9 3.22 Personaleforhold Generel orientering... 11 3.23 Domeas Landskonference 2015... 11 4 Boligorganisationens afdelinger... 11 4.1 Årsregnskaber... 11 4.2 Driftsbudgetter... 12 4.3 Orientering om driftsforhold... 12 4.4 Sammenlægning af 3904 3955.... 12 5 Eventuelt... 13 Deltagere fra bestyrelsen: Søren Hald, formand Henry Rasmussen, næstformand Kaj Ringsted, medlem Bodil Hansen, medlem Hanna Simonsen, medlem Marianne Brink, medlem Margit Pedersen, suppleant
Øvrige deltagere: Carsten Nielsen, Domea Ingrid Mailand, Domea Udsendt den 17. marts 2015
1 Godkendelse af dagsorden Det indstilles, at bestyrelsen godkender den udsendte dagsorden samt eventuelle tillægspunkter. 2 Godkendelse af referat Administrationen har ikke modtaget kommentarer eller indsigelser til referat af møde den 27. marts 2014. Det indstilles, at referatet godkendes og underskrives. 3 Boligselskabet Domea Kongeåen 3.1 Orientering fra formanden Orientering gives på mødet. Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 3.2 Orientering fra Domeas bestyrelse Orientering gives på mødet. Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 3.3 Bestyrelsesforhold Bestyrelsen har herefter følgende sammensætning: Navn Post Valgt af Afgangsår Søren Hald Formand Repræsentantskabet 2016 Henry Rasmussen Næstformand Repræsentantskabet 2015 Kaj Ringsted Medlem Domea 2015 Bodil Hansen Medlem Repræsentantskabet 2015 Hanna Simonsen Medlem Repræsentantskabet 2015 Marianne Brink Medlem Repræsentantskabet 2016 Margit Pedersen Suppleant Repræsentantskabet 2015 Med Domea som forretningsfører. Afgangsorden indebærer, at Henry Rasmussen, Bodil Hansen, Hanna Simonsen og Margit Pedersen er på valg på næste ordinære repræsentantskabsmøde. Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Side 3 af 13
3.4 Bestyrelsens kontaktoplysninger Vedlagt følger oversigt over de kontaktoplysninger som Domea har registreret for bestyrelsens medlemmer. Vi beder det enkelte medlem om at kontrollere egne oplysninger og meddele eventuelle rettelser på mødet. Det indstilles, at eventuelle rettelser meddeles og registreres. 3.5 Bestyrelseshonorar Bestemmelserne om det samlede årlige honorar til organisationsbestyrelsen findes i 13 i driftsbekendtgørelsen. For regnskabsår, der påbegyndes efter den 31. august 2014 udgør det årlige maksimale vederlag til bestyrelsen kr. 75,82 pr. lejemålsenhed for de første 100 lejemålsenheder i boligorganisationen og kr. 45,49 pr. lejemålsenhed for boligorganisationens øvrige lejemålsenheder. De angivne satser indeksreguleres én gang årligt. Bestyrelsen har tidligere besluttet, at honoraret fordeles ligeligt på bestyrelsens medlemmer, dog således at formanden oppebærer dobbelt honorar. Det indstilles til bestyrelsen at godkende, at honoraret fastsættes til det lovlige maksimumniveau, og at princippet for den interne fordeling af honoraret i bestyrelsen fortsætter uændret i kommende regnskabsår. 3.6 Boligselskabets årsregnskab Årsregnskabet skal godkendes af repræsentantskabet efter godkendelse i organisationsbestyrelsen. Årsregnskab for perioden 01.10.2013 til 30.09.2014 vedlægges som bilag. Regnskabet udviser et overskud på kr. 23.520. Bemærkninger til årets resultat samt til boligorganisationens generelle økonomiske situation fremgår af årsberetningen på regnskabets fra side 9. Det indstilles, at bestyrelsen godkender årsregnskabet, som herefter forelægges repræsentantskabet til endelig godkendelse. 3.7 Revisionsprotokol Revisionsprotokollen skal godkendes af repræsentantskabet efter godkendelse i organisationsbestyrelsen. Revisionsprotokol til årsregnskab for perioden 01.10.2013 til 30.09.2014 vedlægges som bilag. Side 4 af 13
Det indstilles, at bestyrelsen godkender revisionsprotokollen, som herefter forelægges repræsentantskabet til endelig godkendelse. 3.8 Bestyrelsens årsberetning Bestyrelsens beretning er optrykt i boligorganisationens årsregnskab på fra side 9 og suppleres eventuelt med andre skriftlige materialer eller en mundtlig beretning på repræsentantskabsmødet. I beretningen indgår blandt andet den årlige opfølgning på den vedtagne forvaltningsrevision. Det indstilles, at bestyrelsen godkender årsberetningen til forelæggelse for repræsentantskabet. 3.9 Godkendelse af styringsrapport Til brug for styringsdialogen med kommunen skal bestyrelsen udarbejde og indsende en årlig rapport til kommunen. Styringsrapporter for boligorganisationen og afdelingerne er vedlagt. Domea har opdateret de økonomiske og statistiske oplysninger, men der er behov for, at bestyrelsen gennemgår og tilpasser de mere bløde og politisk betonede oplysninger. Det indstilles, at bestyrelsen gennemgår, tilpasser og godkender styringsrapporterne. 3.10 Fritagelse for dispositionsfondsdækning af tab ved lejeledighed Boligorganisationens dispositionsfond skal som udgangspunkt dække afdelingernes lejetab. Kommunen kan dog godkende, at udgifterne ikke skal dækkes (fuldt ud) af dispositionsfonden, hvis boligorganisationens økonomiske situation gør det nødvendigt. Administrationen anbefaler boligorganisationen at søge kommunen om fritagelse for dispositionsfondsdækning af lejetab i afdelingerne, indtil dispositionsfondens indestående når et niveau, hvor afdelingerne ikke længere skal betale et årligt bidrag til dispositionsfonden. Hvis boligorganisationen opnår fritagelse, så betyder det ikke nødvendigvis, at afdelingerne selv skal dække deres lejetab. Organisationsbestyrelsen vil blot være friere stillet til selv at vurdere, hvor støtte fra dispositionsfonden kan gøre størst gavn, i stedet for fx at skulle dække lejetab i afdelinger, som i øvrigt har en god økonomi. Det indstilles, at bestyrelsen bemyndiger administrationen til at søge fritagelse for dispositionsfondsdækning af tab ved lejeledighed i afdelingerne. 3.11 Fritagelse for dispositionsfondsdækning af tab ved fraflytning Side 5 af 13
Overskriften er 16-10-2014 ændret fra Fritagelse for dispositionsfondsdækning af tab ved manglende huslejebetaling eller manglende opfyldelse af istandsættelsesforpligtigelsen (tab ved fraflytning). Herudover er der ikke ændret i punktet. Punktet medtages i forbindelse med regnskabsgodkendelse i de boligorganisationer, hvor der ønskes fritagelse for dispositionsfondsdækning af tab ved fraflytning, og hvor afdelingerne skal indbetale pligtmæssigt bidrag til dispositionsfonden, fordi indestående er under kr. 5.530 pr. lejemålsenhed (2014-niveau). Boligorganisationens dispositionsfond skal som udgangspunkt dække afdelingernes tab ved manglende huslejebetalinger eller manglende opfyldelse af istandsættelsesforpligtigelsen, når de overstiger kr. 319,00 pr. lejemålsenhed (2014-niveau). Kommunen kan dog godkende, at udgifterne ikke skal dækkes af dispositionsfonden, hvis boligorganisationens økonomiske situation gør det nødvendigt. En dispensation kan fx være relevant hvis en afdeling, som lider store tab ved fraflytninger selv har de relevante midler, mens dispositionsfonden er presset på likvider. Administrationen anbefaler Boligorganisationen at søge kommunen om fritagelse for dispositionsfondsdækning af tab ved fraflytning, indtil dispositionsfondens indestående når et niveau, hvor afdelingerne ikke længere skal betale et årligt bidrag til dispositionsfonden. Hvis Boligorganisationen opnår fritagelse, så betyder det ikke nødvendigvis, at afdelingerne selv skal dække deres tab. Organisationsbestyrelsen vil blot være friere stillet til selv at vurdere, hvor støtte fra dispositionsfonden kan gøre størst gavn, i stedet for fx at skulle dække tab i afdelinger, som i øvrigt har en god økonomi. Det indstilles, at bestyrelsen bemyndiger administrationen til at søge fritagelse for dispositionsfondsdækning af tab ved fraflytning. 3.12 Dispositionsfondsdækning af tab ved fraflytning Hvis der ved fraflytning mangler huslejeindbetaling eller fraflyttede lejere ikke har opfyldt istandsættelsesforpligtigelsen, så dækker dispositionsfonden afdelingens tab for regnskabsåret, der ligger over 319 kr. pr lejemålsenhed (2014-niveau). Boligorganisationen kan (med lovændring af 25. marts 2013) vælge at lade dispositionsfonden dække afdelingens mindre tab (mindre end 319 kr. pr. lejemålsenhed), hvis det findes hensigtsmæssigt i forhold til midlerne i dispositionsfonden og den enkelte afdelings økonomi. Pr. 1. april 2013 budgetterer administrationen med ovenstående i boligorganisationernes budgetter og begynder først at dække udgifterne når de er i budgettet. Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning 3.13 Boligselskabets budget Boligorganisationens budget godkendes endeligt af organisationsbestyrelsen og forelægges repræsentantskabet til orientering. Side 6 af 13
Forslag til budget for perioden 01.10.2015 til 30.09.2016 vedlægges som bilag og indeholder udover selve budgettet - en oversigt over den forventede udvikling i boligorganisationens dispositionsfond, arbejdskapital og egen trækningsret. Det indstilles, at bestyrelsen godkender budgettet, som herefter forelægges førstkommende ordinære repræsentantskabsmøde til orientering. 3.14 Valg af medlemmer til Domeas repræsentantskab Til Domeas repræsentantskab kan boligorganisationerne vælge én repræsentant for hver påbegyndt 200 lejemålsenheder i drift dog højst 7 repræsentanter. Der vælges blandt bestyrelsens medlemmer og mindst én repræsentant skal være beboervalgt. En repræsentant fra boligorganisationen kan have fuldmagt til at råde over alle boligorganisationens stemmer i Domeas repræsentantskab. Jeres boligorganisation kan vælge op til 2 repræsentanter. Repræsentantskabet har besluttet, at organisationsbestyrelsen selv udpeger repræsentanter af sin midte. Det indstilles, at bestyrelsen udpeger op til 2 repræsentanter af sin midte for 1 år. 3.15 Indstilling af kandidater til Domeas repræsentantskab Til Domeas repræsentantskab kan boligorganisationerne vælge én repræsentant for hver påbegyndt 200 lejemålsenheder i drift dog højst 7 repræsentanter. Der vælges blandt bestyrelsens medlemmer og mindst én repræsentant skal være beboervalgt. En repræsentant fra boligorganisationen kan have fuldmagt til at råde over alle boligorganisationens stemmer i Domeas repræsentantskab. Jeres boligorganisation kan vælge op til 2 repræsentanter. Repræsentanterne vælges af repræsentantskabet efter indstilling fra organisationsbestyrelsen Det indstilles, at bestyrelsen af sin midte indstiller op til 2 repræsentanter til valg til Domeas repræsentantskab for 1 år. 3.16 Indstilling af deltagere til Domeas regionsmøder Adgangs- og stemmeberettigede på regionsmøderne er 2 medlemmer af organisationsbestyrelsen i hver boligorganisation der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Alt efter mødets karakter kan det herudover aftales i den enkelte region, at andre medlemmer af organisations- og/eller afdelingsbestyrelser kan deltage uden stemmeret. I jeres boligorganisation er det tidligere besluttet, at repræsentantskabet udpeger de stemmeberettigede deltagere til regionsmøderne efter indstilling fra organisationsbestyrelsen. Side 7 af 13
Det indstilles, at bestyrelsen af sin midte indstiller 2 deltagere til Domeas regionsmøder. 3.17 Valg af kredsdelegerede til BL BL s kredsarbejde er åbent for alle afdelings- og organisationsbestyrelsesmedlemmer, men det er kun de valgte/udpegede delegerede, der er opstillings- og stemmeberettigede på BL s kredsvalgmøder. I henhold til BL s vedtægter kan boligorganisationen vælge/udpege 2 kredsdelegerede pr. påbegyndt antal af 500 boliger i kredsen. Jeres boligorganisation kan vælge op til 2 delegerede. Repræsentantskabet har besluttet at overlade til organisationsbestyrelsen at vælge delegerede. Det indstilles, at bestyrelsen vælger op til 2 kredsdelegerede for 1 år. 3.18 Valg af webredaktør Punktet medtages som udgangspunkt i alle boligorganisationer, men kan dog udelades efter nærmere vurdering. Følgende bilag medsendes (links): Kontrakt for webredaktører Kodeks for webredaktører Administrationen anbefaler, at organisationsbestyrelsen udpeger en webredaktør til at udvikle og vedligeholde boligorganisationens hjemmeside på www.domea.dk. De nærmere opgaver og betingelser er beskrevet i vedlagte kodeks. Webredaktøren vælges/udpeges af bestyrelsen, men behøver ikke at være medlem af bestyrelsen. Faktisk behøver webredaktøren ikke engang være beboer. Der er dog en forretningsgang, der skal overholdes, når en ny webredaktør udpeges: 1. Bestyrelsen udpeger en webredaktør ved et bestyrelsesmøde og noterer det i referatet. 2. Formanden udfylder en kontrakt og skriver under (vedlagt) 3. Webredaktøren skriver under 4. Kontrakten plus en kopi af referatet, hvor bestyrelsen udpegede webredaktøren sendes til servicekoordinatoren/den koordinerende sekretær på servicecentret 5. Den koordinerende sekretær sørger for, at webredaktøren bliver tilmeldt et kursus 6. Den nye webredaktør vil i forbindelse med kurset modtage et brev med brugernavn og login 7. Webredaktøren er nu klar til at give hjemmesiden jeres eget præg. Det indstilles, at bestyrelsen udpeger en webredaktør. 3.19 Bestyrelsens forretningsorden Side 8 af 13
Punktet medtages på første bestyrelsesmøde efter repræsentantskabsmøde eller når nye bestyrelsesmedlemmer i øvrigt er indtrådt. Ny eller revideret forretningsorden bør leveres med udgangspunkt i Domeas standard, som kan findes på intranettet. I henhold til vedtægterne fastsætter bestyrelsen selv sin forretningsorden. Senest godkendte forretningsorden vedlægges og anbefales godkendt som ny forretningsorden. Punktet må tilpasses, hvis der ikke foreligger en tidligere forretningsorden, eller hvis der skal/bør foretages ændringer i den eksisterende forretningsorden. Det indstilles, at forretningsordenen godkendes og underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. 3.20 Udlejningsforhold Til selskabets familieboliger er for tiden opnoteret 74 personer. Heraf har 59 personer for tiden valgt at stå i bero og modtager således ikke tilbud om ledige boliger. Fraflytningsstatistik for samtlige afdelinger vedlægges til orientering. Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 3.21 Digitale syn Når en lejlighed fraflyttes starter en proces omkring fraflytningssyn. En proces der involverer mange medarbejdere og leverandører. Det kan gøre det både tidskrævende og dyrt, at en beboer finder et nyt hjem. En fraflytning kan effektiviseres, økonomiseres og gøres sikrere med digitalisering, og derfor har Domeas bestyrelse besluttet at tage det endelig skridt og introducere en it-løsning for flyttesyn blandt Domeas kunder. Et digitalt flyttesyn baserer sig på en opmåling af boligernes nettoarealer og med en database med håndværkernes priser. Ved at lade disse informationer tale sammen kan den ejendomsfunktionær der foretager flyttesynet give en klar vurdering af nødvendige udbedringer på stedet og være sikker på, at der kun betales for de rigtige mængder til de rigtige priser. Erfaringer fra andre boligorganisationer med tilsvarende ordninger peger i retning af en besparelse på 1-2 timers administration pr. flyttesag samt en besparelse på håndværkerudgifter for afdelingen og fraflytteren på 20-25 %. Derfor har Domea gennemført et udbud på et system til digitalisering af flyttesyn og dette har resulteret i en rammeaftale med Årstidernes Arkitekter. Aftalens indhold: Digitalisering med henblik på drifts- og procesoptimering samt økonomiske besparelser Side 9 af 13
Journalisering af eksisterende tegningsmateriale og dokumentation Registrering af lejemål Digitalisering af lejemålstyper (Lille pakke, Princip 1.a.0) Digitalisering af lejemål og bygninger (Stor pakke, Princip 1.b.0) Udbud med henblik på rammeaftaler med entreprenører Udlejningsmateriale til hjemmesider Priser: Der er 2 forskellige priser alt efter hvor detaljeret man ønsker sin digitalisering skal være. Princip 1.a.0 er en typemodellering, hvor de forskellige typer lejemål i ejendommen registreres og opmåles. Pris kr. 689,00 inkl. moms pr. boligenhed. Princip 1.b.0 er en modellering af hele bebyggelsen inkl. mængdeoptælling og bygningsdelsplacering, med individualisering af hvert eneste lejemål. Pris kr. 1.189,00 inkl. moms pr. boligenhed. I begge modeller gælder det er såfremt der efterfølgende sker ændringer, f.eks. i forbindelse med råderetssager vil det koste kr. 1.400,- pr. ændring. Hvis tegningsændringen kan ske i opsamlede puljer kvartalsvis, på tværs af hele Domea, forventes prisen dog at være ca. 700,- pr. ændring. Udover engangsomkostningen pr. boligenhed skal der indkøbes IT-hardware (Ipad, printer og link) til ca. kr. 12-15.000,- pr. ejendomskontor der skal foretage flyttesyn. Hertil vil der kommer en programserviceaftale på kr. 70,- pr. måned pr. bruger. Alternativ tilbydes leasingaftale på IT-hardware, med fri hotline og ombytning ved fejl, samt udskiftning af tablet hvert andet år, for kr. 390,- pr. måned (baseret på prisen for tablet og printer i november 2014) Boligenheder Det er muligt at købe systemet til hele boligorganisationen, men også at fravælge enkelte afdelinger med fx servicearealer, institutioner eller rene erhvervslejemål. Finansieringsmuligheder. Der er 2 forskellige modeller som kan anvendes til finansiering af udgifterne. Model 1 Organisationen betaler omkostningerne via Dispositionsfonden / arbejdskapitalen. Omkostningen til system kan afholdes af dispositionsfonden, mens arbejdskapitalen skal dække omkostningen til indkøb af hardware, da det ikke er muligt at benytte dispositionsfondens midler til sådanne indkøb. Model 2 Hver enkelt afdeling betaler for sin andel. Konto 1198000 anvendes. Det indstilles til bestyrelsen at godkende indkøb af system og hardware til digitale syn at træffe beslutning om, hvorvidt der ønsker digitalisering af lejemålene efter typemodellering eller individuel digitalisering af hvert lejemål at træffe beslutning om, hvilke afdelinger, der skal omfattes af ordningen Side 10 af 13
at træffe beslutning om, hvorvidt organisationen eller de enkelte afdelinger skal forestå finansieringen 3.22 Personaleforhold Generel orientering Medarbejderstaben er uændret, men med baggrund i den kommende strukturændring, vil der pr. 1. juli 2015 være sådan at Henrich Michelsen bliver fuldtidsansat i Boligselskabet Domea Kongeåen, med titlen Ejendomsmester. Han har pt. et ansættelses forhold i Vejen kommune, ligesom han også er tilknyttet de 2 afdelinger kaldet 56401 og 56402, afdelinger Domea administrer for Vejen kommune. Ændringen betyder så, at Johannes Kaack får overdraget alle disse timer fra Henrich Michelsen, og vil pr. 1. juli være tilknyttet Boligselskabet Domea Kongeåen 3 timer pr. uge. Fra 1. juli 2015 vil personalet på servicecenteret i Haderslev også være en del af det lokale team. Carsten vil bl.a. sørge for bygningsgennemgang med bestyrelserne, indhentning af tilbud på de større vedligeholdelsesopgaver og sparring / tilsyn med personalet. Ingrid hjælper med telefonpasning og kontorarbejde m.v. Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning 3.23 Domeas Landskonference 2015 Domeas Landskonference samt repræsentantskabsmøde og garantforsamling afholdes i dagene 19. og 20. juni 2015 på Hotel Nyborg Strand, så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Boligorganisationerne opfordres til i god tid at sikre, at der i de enkelte afdelinger og/eller via arbejdskapitalen er afsat passende midler til de valgte og ansattes deltagelse i konferencen. Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. 4 Boligorganisationens afdelinger 4.1 Årsregnskaber Boligafdelingernes årsregnskaber godkendes endelig af organisationsbestyrelsen efter forudgående godkendelse af afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet. Afdelingernes årsregnskaber for perioden 01.10.2013 til 30.09.2014 vedlægges som bilag. Afdelingernes regnskaber udviser følgende resultater: Afdeling 3904: underskud på kr. 191.490 Afdeling 3955: overskud på kr. 64.493 Bemærkninger til årets resultat samt til afdelingernes generelle økonomiske situation fremgår af årsberetningen på regnskabets fra side 9. Side 11 af 13
Det indstilles, at bestyrelsen godkender afdelingernes årsregnskaber. 4.2 Driftsbudgetter Boligafdelingernes driftsbudgetter godkendes endelig af organisationsbestyrelsen efter forudgående godkendelse på afdelingsmøder. Afdelingernes driftsbudgetter for perioden 01.10.2015 til 30.09.2016 vedlægges som bilag. Afdeling 3904: Der er en lejeregulering på 5,81% pr. 01.10.2015. Der er en lejestigning på almene familieboliger. Budgettet er godkendt på afdelingsmøde den 05.03.2015. Afdeling 3955: Der en lejeregulering på 2 % pr. 01.10.2015. Der er en lejestigning på almene familieboliger og på plejeboliger/ældreboliger er der ingen lejestigning. Budgettet er godkendt på afdelingsmøde den 05.03.2015. Det indstilles, at bestyrelsen godkender afdelingernes driftsbudgetter for kommende regnskabsår. 4.3 Orientering om driftsforhold Overordnet set, så er de opgaver som ligger i drifts og vedligeholdsplaner og som er godkendt på afdelingsmøder, enten i gang eller ved at blive sat i gang. Opgaver i indeværende år, her kan nævnes at der vil blive udskiftet vinduer i fælleshuset i Skodborg. Gasfyr Skodborg Nørregade 4 bliver udskiftet snarest. På Ravnbjerg går tømreren snart i gang med at montere ny beklædning på udhusene. På Dixensminde vil ombygning af Blå stue begynde så snart der foreligger en tilkendegivelse fra kommunen, om at bevillige deres andel af midler til ombygningen. Domea 2015 betyder, at der skal arbejdes med effektiviseringer i driften. For Domea Kongeåens vedkommende skønnes det, at være muligt, at opnå besparelser - bl.a. ved at noget, hvor der tidligere er bestilt håndværker til, fremover bliver lavet af funktionærerne. Der ud over vil der ved tilbudsindhentning på tværes af boligselskaberne, være muligt at hente yderligere besparelser. Vi vil i fremtiden drøfte snerydning og maskinpark, for hvis det viser sig at vi kan udlicitere opgaver her, med en besparelse, så er det jo umiddelbart noget som ligger lige til højrebenet. 4.4 Sammenlægning af 3904 3955. Efter salget af boligerne Herredsfogedvej og Lintrupvej er der nu kun 12 boliger tilbage i afd. 3904. Det er Organisationens ønske at 3904 og 3955 bliver lagt sammen til en afdeling. Punktet har været behandlet på de ordinære afdelingsmøder den 5. marts 2015 med godkendelse, hvilket betyder at en sammenlægning kan realiseres. Punktet Side 12 af 13
skal til godkendelse i Organisationsbestyrelsen samt til endelig godkendelse i repræsentantskabet. Den nye afdeling får afdelings nr. 3956. Der indstilles at godkende en sammenlægning af afd. 3904 og 3955 pr. 1. oktober 2015. 5 Eventuelt Side 13 af 13