fokus på diabetes og fødder



Relaterede dokumenter
Årsmøde Landsforeningen af statsaut. fodterapeuter

Fodstatus forebygger fodsår

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

ErhvervsKvindenyt Herning januar 2010

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

FAGLIGT. Fodøvelser. youtube.com Du finder de ti fodøvelser på Danske Fodterapeuters kanal.

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

SUPERWOMAN HVAD VIL DU MED DIT LIV?

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse:

SEMINAR FOR ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER 28. og 29. oktober 2014

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

23 år og diagnosen fibromyalgi

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

sundhed i grusgraven

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

Kursusprogram. Fodterapeutskolen. Fodterapeut

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

Bilag 2: Interviewguide

Min mor eller far har ondt

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Evaluering af Styr Livet Kursus

Syv veje til kærligheden

Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Tilst Tidende. Højtlæsning bringer børn og ældre sammen

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

U T K N. Stole gymnastik

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL

Karneval i Aalborg Øst

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi

status Lever du livet eller lever livet dig?

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Februar Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Pause fra mor. Kære Henny

Kampagnen Opgør med tabuet

AquaMama. Vandtræning for gravide

Referat - Minutes of Meeting

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Vi håber, du har lyst til at deltage for foreningen skal være for os alle!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Thomas Ernst - Skuespiller

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

HUSK TILMELDING TIL EFTERÅRSSTYKKET

Seniorjobberen. 26 november Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Træningsprogram. Programtitel:

Mave- og rygtræningsøvelser

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Informations- og kontrolstatistik

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation.

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Tak for en rigtig god medlemsweekend med Generalforsamling m.m. I kan se referatet og formandsberetningen på hjemmesiden.

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

EN SUPERBRUGERS ERFARING

Nyhedsjournalen. En gave med mening. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Endnu et år er gået i golfens tegn. Nu sidder vi her igen, til en hyggelig generalforsamling med efterfølgende god mad.

Frørup September 2015

Formandens beretning 2012/2013

Boudigaard.dk Foto: Flemming Worm og Frederik Clement Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive

appendix Hvad er der i kassen?

Elevarbejdet. profil Velkommen i klubben

Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet

medlemskab Viden til vækst retail viden Retail UPdates retail sparring

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Hilsen fra redaktionen

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Bestyrelsens beretning 2014

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Historien om en håndværksvirksomhed

Nyt system og blanket til aftaler om gravstedsvedligeholdelse Kontaktperson: Elisabeth Gram Jeppesen

ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012

Efterårs hilsen fra din Landsformand

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen

Effektundersøgelse organisation #2

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Telefon nr.: Telefon nr.: Mail: Mail:

Transkript:

Medlemsblad for statsautoriserede Fodterapeuter december 2011 10 verdens diabetes dag: fokus på diabetes og fødder nyvalgt: initiativrig, rapkæftet professionel dokumenter afleveres i den digitale postkasse Lyden af tågen der letter - generalforsamling 2011 WWW.LASF.DK

leder Af Tina Christensen, Formand Fodterapeuten Medlemsblad for statsaut. fodterapeuter. Udkommer 10 gange årligt plus et særnummer. Oplag: 2.000 stk. Udgiver Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter, Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund, tlf. 4320 5120 Redaktion Afsluttet: 21. oktober 2011. Ansvarshavende redaktør: Tina Rønhøj tr@lasf.dk Tlf. 4320 5123 Redaktion: Mikael Horup mh@lasf.dk Tlf. 4320 5128 Pia Bondorph pibn@lasf.dk Tlf. 4320 5125 Mogens Andersen maa@lasf.dk Tlf. 4320 5121 Tina Christensen tc@lasf.dk Tlf. 4320 5120 Forside Foto: Tina Rønhøj Tekstsideannoncer Rosendahls Mediaservice Anne-Marie Johansen amj@rosendahls.dk Tlf. 7610 1136 Rubrikannoncer: Kontakt Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter på telefon 4320 5120 eller email: annonce@lasf.dk Redaktionen forbeholder sig retten til at afvise annoncer, der strider mod foreningens vedtægter eller fagbladets profil. Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Grafisk produktion og layout Mikael Horup Tryk Rosendahls Deadline for indhold og annoncer til nr. 1 2012: Indhold og rubrikannoncer: 14. december 2011. Tekstsideannoncer: 16. december 2011. Bladet udkommer den 3. januar 2012. trukket i arbejdstøjet Jeg vil gerne takke dig og alle de, der deltog på generalforsamlingen, for den opbakning Bestyrelsen fik til sine målsætninger. Og tak for genvalget og tilliden til mig som formand. På kanten af 2011 synes jeg, vi skal se fremad og se på, hvad 2012 rummer af muligheder. Fundamentet for arbejdet blev lagt på generalforsamlingen i sidste måned, hvor vi vedtog de indsatsområder, foreningen skal arbejde med et år frem i tiden. Og siden da, er vi trukket i arbejdstøjet. Synliggørelse af os som statsautoriseret fodterapeuter vil komme til at fylde meget. Vi skal fremadrettet sikre, at vi som gruppe bliver inddraget i relevante forebyggende tiltag. Det er på tide, at hr. og fru Danmark ved præcis, hvad en statsautoriseret fodterapeut kan bruges til. For at markedsføringen kan sikres optimale betingelser, skal I alle have ejerskab af den. I foråret lanceres en række møder i samarbejde med kontaktpersonen i alle kontaktområderne. Profilering er det eneste punkt på dagsordenen. De retningslinjer, vi har for vores arbejdsområde, er fra 1973. Det må siges, at det er på tide at få dem gjort nutidige. Det kan vi ikke gøre alene. Vi har bedt både Gigtforeningen og Diabetesforeningen og Danske Regioner hjælpe os med det. I 2012 skal vi forberede os på den nye overenskomst, der skal træde i kraft i 2013. Derfor vil vi allerede først i det nye år starte med at indkalde Ydelsesudvalget og Sygesikringsudvalget, så vi kan komme ud af startboksene. På bestyrelsens vegne ønskes I alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. 541 TRYKSAG 457 Rosendahls Kontrolleret oplag: 1.710 eksemplarer i perioden 1. juli 2010-30. juni 2011. 2

i dette nummer: Nyheder 4 side 6 Verdens diabetes dag Sammen med en række sundhedstilbud var fodterapeut Dorthe Gransøe inviteret til at deltage i Verdens Diabetes Dag i Kalundborg. Hvad har fødder med sukkersyge at gøre? 6 En omgang til overkroppen 8 Studerende 11 Lyden af tågen der letter 12 side 8 slip af med generne Det er hårdt for dit hovede, korsben og rygsøjle at behandle patienter. Denne gang får du fire øvelser, der kan gøre din hverdag nemmere. Initiativrig, rapkæftet professionel 16 Sunde fødder eller pæne tæer? 18 Digital postkasse 20 Årets julekort 21 Plads til det hele 22 side 12 tid at se fremad Endnu en gang har landsforeningen samlet medlemmerne fra nær og fjern til generalforsamling. Som genvalgt formand mener Tina Christensen, at det nu er tid at få arbejdstøjet på og se fremad. Nyt fra bestyrelsen 24 BogPlus 25 Kalenderen 25 Hold bedre foredrag 26 side 22 moderne lokaler gavner uddannelsen Tradium Fodterapeutskolen i Randers har fået nye moderne lokaler stillet til rådighed. Lone Egstrup viser rundt. Kursuskalenderen 27 Kollegamøder 29 Salg & ledige stillinger 30 Kontaktpersoner 31 3

foto: colourbox foto: pr www.lasf.dk Nyheder nyheder nyheder nyheder Nyt elektronisk skema Det gammelkendte 'blå skema' til ansøgning om ydernummer, har fået en afløser i form af en elektronisk version, der udfyldes og hentes på lasf.dk. Det betyder, at du ikke længere kan få tilsendt ansøgningsskemaet fra sekretariatet. Til gengæld kan du fremover hurtigt og nemt benytte den elektroniske version. Du finder det nye ansøgningsskema under Medlemsservice og Hent materiale, hvor du også finder en forklaring på, hvordan du gør. Når praksisplanerne er faldet på plads, skal du sende din ansøgning direkte til LasF, hvis du søger, uden at der er annonceret nogen nye ydernumre. Næste møde i Landssamarbejdsudvalget vil finde sted i februar måned. På det møde skal Landssamarbejdsudvalget tage stilling til de klager, der er indsendt. Det er Tina Christensen, Ann Holm og Dorte Thøstesen, der repræsenterer LasF i Landssamarbejdsudvalget, hvor Regionernes Lønnings- og Takstnævn også møder med tre personer. Ørefejl i afregning Danske Regioner har opdaget, at der er sneget sig en fejl på 1 øre ind i speciale 55 og 59 for ydelserne 2142, 2143 og 2150. Bedøvelsescreme øger følelsen Bedøvelsescreme øger følelse hos diabetikere med neuropati. Det har et forskerhold fra Sverige netop slået fast. 37 type 1 og 2 diabetikere blev i undersøgelsen behandlet med bedøvelsescremen Emla, som indeholder de virksomme stoffer lidokain og prilokain. Deltagerne fik enten Emla eller placebo smurt på højre underben i halvanden time. Følelsen blev målt på fem punkter under foden både før behandlingen, efter halvanden time og igen 24 timer efter behandlingen. Et monofilament blev brugt til at måle følelsen. Vibrationssansen blev også målt. Resultat viste en markant forbedring af føle- og vibrationssansen hos den gruppe, der var blevet behandlet med bedøvelsescreme. Hos de patienter, der manglede følesansen inden behandlingen, fik mere end halvdelen følesansen tilbage, efter at de var blevet smurt med cremen. Send ansøgning til regionen Når du søger om et nyopslået ydernummer, skal du fremover sende din ansøgning direkte til regionen. LasF vil derefter hurtigt få tilsendt en kopi for at tjekke, at alle, der søger, er uddannet fodterapeut og har en autorisation. Har du allerede indsendt din ansøgning til LasF, hvor du søger et af de ydernumre, der i øjeblikket er ledige, skal du ikke fortage dig noget. Din ansøgning er videresendt til regionen. Fejlen betyder, at du får udbetalt 1 øre for lidt for disse tre ydelser. Samlet set er der dog ikke tale om mere end 20 kroner, som skulle have været udbetalt til fodterapeuter i alle fem regioner. Danske Regioner retter beløbet, så det er korrekt, når du afregner næste gang. Samme forskerhold har tidligere bevist, at man ved at smøre bedøvelsescremen Emla på underarmen hos patienter med nerveskader i hænderne, kan man forbedre følelsen i deres hænder. Når man bedøver underarmen mindsker man hudstimuli til hjernen, hvilket gør at de omkringliggende hudområder bliver mere følsomme, siger Lars Dahlin, professor og overlæge. 4

foto: colourbox nyheder nyheder nyheder nyheder Forskerne mener derfor, at samme mekanisme gør sig gældende for foden. nyeste nummer en artikel, der fortæller praktiserende læger om det, der berører dem i overenskomsten om fodterapi. artikel, der blev bragt i Fodterapeuten om Kirsten Larsen i september måned. I Footsteps kan du også læse om FIPs indflydelse på europæisk politik, FN s topmøde om kroniske sygdomme, Kvinder i fodterapi, FIP s nye kommission om den diabetiske fod og meget mere. De planlægger derfor at gå videre med flere undersøgelser, hvor de vil langtidsbehandle patienter. Kilde: Det norske blad Fotterapeuten og dagensmedicin.se Husk at melde flytning Skifter du arbejde eller flytter klinikeller privatadresse, må du meget gerne huske at give LasF besked, hvis du ikke vil gå glip af informationer fra din forening. Desuden kan sekretariatet bedre sørge for at informationen på Find fodterapeut er korrekt, og at brugerne får et professionelt indtryk af fodterapeuter. Overenskomst i lægeblad Bestpractice diabetes bringer i det Der står blandt andet lidt om, hvor vigtigt det er at minde diabetikerne om, at de som minimum skal have lavet en årlig fodstatus. Og så er de fire risikogrupper beskrevet og reglerne om kilometergrænserne ved hjemmebehandling. Du kan læse artiklen på lasf.dk Dansk fodterapeut i Footsteps I FIPs nye e-magasin Footsteps kan hele verdens fodterapeuter denne gang læse om Kirsten Larsens bedrifter på Augusta Victoria Hospital i Jerusalem. En indsats, som hun har modtaget FIP s humanitære pris for, og som hun fik overrakt på generalforsamling i november. Artiklen er en oversættelse af den Hent bladet på lasf.dk Indblik i Generalforsamling Har du lyst til at læse referatet fra Generalforsamlingen, kan du hente det på lasf.dk under Medlemsservice og Referater. 5

verdens diabetes dag Hvad har fødder med sukkersyge at gøre? I Kalundborg viste fodterapeut Dorthe Gransøe, at diabetes også handler om fødder Af Tina Rønhøj Smoothies, frugt- og nøddekonfekt og rugstikker, var noget af det, som borgerne i Kalundborg kunne sætte tænderne i på Verdens Diabetesdagen den 14. november. Ganske gratis. Det hele foregår i et kæmpestort, hvidt telt på Klostertorvet, lige ved gågaden. Udenpå teltet hænger der flere af Novo Nordisks store bannere om diabetes, og rundt omkring står lamper og lyser blåt. Lyset skal danne en blå cirkel, når mørket falder på. Det er logoet for Verdens Diabetes Dagen. Indenfor i teltet får man straks følelsen af at være på en markedsplads. Langs begge sider i teltet står rækker af borde beklædt med hvide duge. Der er et mylder af mennesker. Et bord er fyldt med frugter, et andet byder på sukkerfri bolsjer, og ved et tredje larmer det af og til som en motorsav, fordi to mænd er i gang med at lave friske smoothies af agurker, bladselleri, æbler og ingefær. Du kan også tage en konditest eller få målt dit blodsukker hos en sygeplejerske fra den lokale diabetesforening. Og så er Novo Nordisk også til stede med brochurer om diabetes. foto: tina rønhøj Novo bag - Det er i øvrigt Novo Nordisk, der har finansieret hele begivenheden. De har jo en stor fabrik her i byen, siger Dorthe Gransøe, fodterapeut, der står i kliniktøj ved sit bord for at fortælle om fødder. Men det er den lokale diabetesforening, der har skabt alle kontakterne, supplerer hun. Vi har en meget aktiv lokalafdeling. Det er 6

Verdens Diabetes Dag Verdens Diabetes Dagen har været en fast årlig begivenhed i 20 år. Det er Den Internationale Diabetesforening, der står bag. Dagen fejres i mere end 160 lande. Den blå cirkel, der er Verdens Diabetes Dagens logo, er det globale symbol for diabetes. Det blev udviklet til en kampagne, der skulle udbrede kendskabet til diabetes. I 2007 blev logoet symbol for Verdens Diabetes Dagen, og det er blevet modtaget meget positivt. I alle kulturer symboliserer den blå cirkel liv og sundhed. Den blå farve afspejler himlen, der samler alle nationer og er samtidig farven på FN s flag. Endelig symboliserer den blå cirkel også det globale diabetesfællesskab i modværge til diabetespandemien. også dem, der har kontaktet mig og spurgt, om jeg havde lyst til at deltage. Og jeg synes, det er flot, at jeg er blevet inviteret sammen med alle de andre, der beskæftiger sig med sundhed, siger hun. Dorthe har fyldt sit bord op med pjecer, strømper, skohorn og cremer. Foran det har hun sat et podobaroskop som trækplaster. Og det virker. Folk står i kø den eftermiddag. - De spørger, hvad podobaroskopet går ud på. Og når jeg fortæller dem, at man kan se fejlstillinger, vil de gerne prøve det, så det virker perfekt til at tiltrække alle slags mennesker. Mange spørger også, hvad fødder har med sukkersyge at gøre. Det er der virkelig mange, der undrer sig over, siger hun. Ikke Udkantsdanmark Om formiddagen var de fleste, der besøgte teltet, pensionister. Om eftermiddagen var der flest unge. Og om aftenen kom alle de, der havde fået fri fra arbejde eller skulle deltage i world diabetesløbet. Et par af løberne lagde vejen forbi Dorthe, der tjekkede deres fodstilling, samtidig med hun frydede sig over, at hun lige havde været på kursus i løbestilsanalyse, og har de gode råd frisk i erindringen. - Hvis jeg bliver inviteret til næste år, vil jeg sørge for at fortælle om diabetes og fødder i vores ugeaviser op til dagen, og så tror jeg, det vil være godt at tage et biothesiometer med, så jeg kan tilbyde en gratis måling. For er der noget gratis, så kan man være sikker på at få mange besøg. Om vi får flere patienter i klinikken, vides ikke endnu. Om ikke andet har vi delt 300 skohorn ud med vores telefonnummer på, fortæller hun efterfølgende i en mail, hvor hun også skriver, at byens femtårnede Vor Frue Kirke var badet i blåt lys om aftenen, præcis som Den lille havfrue og en lang række monumenter i verden for at markere Verdens Diabetes Dagen. Så lige den dag følte vi os bestemt ikke som Udkantsdanmark, slutter Dorthe Gransøe. Diabetes på verdensplan På verdensplan er ca. 366 millioner mennesker diagnosticeret med diabetes. Det svarer til omkring 8% af verdens befolkning i alderen 20-79 år. 3 ud af 4 med diabetes lever i lav - og middelindkomstlande. Type 1-diabetes udgør globalt 3-5% af det totale antal personer med diabetes. Kilde: 1: Global Diabetes Plan 2011-2021. International Diabetes Federation 2011 2: World Population Prospects. United Nations 2011 7

bevægelighed og udspænding En omgang til overkroppen Dit kranium, korsben og rygsøjle arbejder hårdt, når du behandler fødder. Med et par simple øvelser kan du dog mindske generne. t s been a hard day s work Den Isang kan du sikkert godt være tilbøjelig til at synge, når du endelig træder ind ad døren om aftenen. Og så kan det være uoverskueligt blot at overveje andet end et par timer på langs foran stuealteret. Men i stedet for at lytte til din krop og risikere at gøre den en bjørnetjeneste, anbefaler vi, at du finder massageredskaberne frem og finder de ømme punkter. Øvelserne på disse sider gør dig mere bevidst om, hvordan din overkrop har det, og hvordan du bruger den i hverdagen. Vi stiller dig spørgsmål under øvelsesinstruktionerne, som du skal bruge til at blive bevidst om, hvad du mærker; hvad du får ud af øvelserne. Er der forskel fra første gang, du lavede øvelsen og femte gang, du lavede den. Du bliver klogere på dig selv ved at svare på spørgsmålene; og mere kropsbevidst! Sådan ligger du Læg dig på fast underlag, evt. på en yogamåtte eller en Fold n Move, som ses på billederne. Læg dig på ryggen med bøjede ben. Sørg for at have en god fodkontakt og læg armene ud til siden, så dine håndflader ligger ud for dine hofteled og med håndfladerne op mod loftet. Udspænd og bevæg kraniekanten 1 1. Mærk hvordan hovedet hviler mod gulvet. Mærker du til muskelspænding omkring baghovedet, nakke og/eller hals? 2. Læg nu Wake n Move under dit baghoved, så rullen ligger over din kraniekant. Du mærker bedst, hvor det er godt for dig, ved at vippe i de øverste nakkeled og føre hagen blidt ned mod brystet. Rullen skal understøtte vippebevægelsen. Det er meget vigtigt, at vippet sker NED mod brystet og ikke op mod loftet. Du skal ikke knejse med nakken. Øvelsen skal foregå i et meget langsomt tempo og med meget små vip. 3. Slip eventuelle spændinger i kæbeled, arm- og brystmuskulatur. Og træk vejret stille og roligt. 4. Læg nu rullen væk og lad hovedet hvile mod gulvet. Ligger dit hoved anderledes i forhold til før øvelsen? Kan du mærke en forskel i nakke- og halsmuskulaturen? Vær opmærksom på, at du kan påvirke mange muskler i denne øvelse; ikke blot nakke- og halsmuskulatur, men også musklerne ned langs rygsøjlen. 8

2 Åbne og udspænde forsiden - og mærk bevægelighed i rygsøjle Det er meget individuelt, hvor meget luft, der skal i bolden i denne øvelse ofte skal der mindre luft i end du tror. Maks. 5 cm tykkelse (se foto øverst th.). Du skal kunne mærke bolden, når du ligger på den, men du skal kunne trække vejret frit. 1. Læg dig i udgangsstillingen. Læg mærke til, hvordan hele din ryg fra korsben til nakke hviler i gulvet. Mærker du til spændinger i dele af ryggen hvor? 2. Du kan nu lægge bolden på dit korsben, midten af ryggen (solar plexus) eller mellem skulderbladene. Du skal give din krop tid til at smelte ned over bolden og mærk godt efter om mængden af luft passer til, hvad din ryg har brug for lige nu. (foto nederst th) I løbet af din arbejdsdag kan du sidde i en lukket stilling med rund ryg. Denne øvelse udspænder forsidens muskler og åbner derved op og kan give dig en god holdning og et friere åndedræt. Tænk at du ved hjælp af bolden åbner op på forsiden. 3. Brug din udånding til at give efter i musklerne og smelte ned over bolden. 4. Bolden kan også bruges til at øge din bevægelighed i ryggens led. Læg bolden som i ovenstående øvelse. 5. Start med en lille bevægelse i rygsøjlen der, hvor bolden ligger. 6. Forsøg at gøre det meget langsomt og hold opmærksomheden ved den del af ryggen, hvor bolden ligger. Resten af ryggen vil ikke kunne undgå at bevæge sig med, men den primære bevægelse skal være der, hvor bolden ligger. Bevæg bækkenet 3 1. Mærk hvordan dit korsben og din lænd hviler i gulvet? 2. Læg Wake n Move på dit korsben, enten i forlængelse af kroppen eller tværs over korsbenet. Prøv eventuelt begge dele og mærk, hvad der er bedst for dig. 3. Rul hen over rullen ved at vippe i dit bækken før først lænden mod gulvet og svaj derefter op i lænden. Udnyt den gode fodkontakt og armenes støtte til at give efter omkring bækkenet. Arbejd med bevægeligheden i dit korsben og din lænd. 4. Læg Wake n Move væk og mærk, hvordan du har det omkring dit korsben og din lænd. Er der en forskel fra før øvelsen? 9

Pigbold eller Wake n Move på overkroppen 1. Stil dig med en god fodkontakt. 2. Læg bold/rulle mellem dig og væggen. Du bestemmer selv hvor meget bid, der skal være i øvelsen; det afhænger af din kropsvægt mod bold og væg. Og hvor hårdt pigbolden er pumpet op. Bold/rulle kan bruges fx på overarmene eller i skulderkanten. Faktisk kan de bruges over hele kroppen. 3. Mærk hvordan det område, du lige har arbejdet i, opleves. God fornøjelse og glædelig jul! 4 Om forfatterne Jeanette Thulstrup har lavet øvelserne sammen med sin kollega Lene Uttrup, der har udviklet værktøjerne. Begge er psykomotoriske terapeuter, og Jeanette har tidligere skrevet adskillige artikler i Fodterapeuten om gode arbejdsstillinger. Lene Uttrup Uddannet Psykomotorisk Terapeut 2006 og medlem af DAP Indehaver af SOS Huset i Hornsyld, hvor hun tilbyder undervisning og behandling. Udvikler og sælger de redskaber, der er brugt i artiklen. Se mere på www.soshuset.dk Jeanette Thulstrup www.ergopuls.dk Er selvstændig konsulent med fokus på krop og job. Har undervist på Fodterapeutskolen, Tradium, i Randers siden 2003. Holder foredrag og underviser mindre hold. Arbejder sammen med Lene Uttrup. Uddannet Psykomotorisk Terapeut i 2002 og medlem af DAP Følg med tiden... KØB ON-LINE KLINIKSYSTEM fra COMPLIMENTA Fordele ved ComplimentaWork - Online: Du får adgang til din klinik fra ubegrænset antal PC er Du får automatisk opdateringer Vi sørger for back-up Vi passer på dine data Få et uforpligtende tilbud og demo salg@complimenta.com 88 30 76 00 www.complimenta.com GRATIS! Demo Back-up & opdateringer Complimenta har Danmarks bedste support! Du har mulighed for at sammensætte dine funktioner i dit kliniksystem helt efter eget behov: Kalender, journal, patient, fakturering, rapporter Automatisk afregning til sygesikring / Danmark Edifact SMS Dankortbetaling Online booking Fremmøderegistrering - mere tid til patienter 10

studerende Færdig i Randers? Er du en af de heldige, der snart er færdig med fodterapeutuddannelsen i Randers? Og skal til translokation den 21. december. Så husk at medbringe dit emblem på dagen, hvor formanden for LasF, Tina Christensen, bytter det ud med et af de rigtige, hvor der står statsautoriseret fodterapeut på. Du vil også få en forsikringspolice, fordi dit medlemskab giver dig en kollektiv erhvervsansvarsforsikring, der forsikrer dine kommende patienter og deres ejendele. Vær også opmærksom på, at dit medlemskab automatisk overgår til aktiv status. Hvis du er gravid eller endnu ikke har fået et arbejde, skal du senest 14 dage efter translokation give LasF s sekretariat besked om det, så du kan nøjes med at have passivt medlemskab, indtil du er i arbejde. Det er ikke muligt at have passivt medlemskab, hvis du har et ydernummer. Kontingentet for passive medlemmer 243 kroner i kvartalet, mens det er 1.497 kroner for aktive medlemmer, plus 29,- kr. for forsikringen. Har du råd til andet? Der er rigtig, rigtig mange ting at tænke på som nyuddannet. En kontrakt er en af dem. Uden den kan du miste dit jobs igen fra den ene dag til den anden, og det kan blive til en økonomisk lussing. Du kan hente en standardkontrakt på lasf.dk under Arbejdsvilkår ganske gratis. Søger du på find advokat på lasf.dk kan også finde en liste over advokater i Ret & Råd s sundhedsgruppe, der kender til juridiske spidsfindigheder i fodklinikker. Åben profil på Facebook? Har du en åben profil på Facebook, skal du tænke over, hvad du skriver. Myndighederne må nemlig gerne bruge oplysningerne. Det har Folketinget Ombudsmand afgjort i en ny sag, hvor en kvinde følte sig krænket, fordi hun mente, at SKAT havde snaget i hendes privatliv, fordi de havde hentet oplysninger fra hendes facebookprofil. Kvindens profil var åben, og det var ikke nødvendigt at være ven med hende for at se, hvad der stod. - Når man har en så åben profil på Facebook, svarer det til, at man hænger oplysningerne op et offentligt sted. Situationen havde været en anden, hvis kvinden havde haft en lukket profil, og medarbejderen havde brugt en foto: colourbox falsk profil til at blive ven med hende på Facebook for at få oplysningerne. Det havde været ulovligt, siger Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen. 11

generalforsamling 2011 fotos: tina rønhøj Lyden af tågen der letter Tågen ligger tæt over landskabet fra København til Slagelse den morgen, hvor mange er på vej til årets fagpolitiske højdepunkt. Generalforsamlingen Af Tina Rønhøj 12

Solens stråler kæmper en brav kamp for at trænge igennem den seje, grå, masse, men endnu er det svært at skelne andet end træernes og husenes silhuetter. Alt er gråt og hvidt. Da toget ruller ind på Slagelse station, har verden dog igen fået farve og byen summer allerede af liv. Lidt i ti er konferencesalen på Hotel Frederik d. II fyldt godt op. Der dufter af frugt, som kommer fra tre kæmpe store frugtfade uden for salen. Enkelte vindruer triller af og til ned mellem rækkerne for at lande på de tæppebelagte gulve. Snakken går på sæderne, enkelte har allerede fundet strikketøjet frem, og kram bliver uddelt og gengældt på kryds og tværs af borde og gangareal. Forventningens spænding svæver i luften. Status og tillæg Dirigenten indleder med formalia, og formanden Tina Christensen sætter mikrofonen på hovedet for at summere op på det år, vi nu har lagt bag os. Slide efter slide guider hun os gennem milepælene. Da hun er færdig, klappes der fra salen. Bagefter er ordet frit. Lene Vestergaard siger, at hun er glad for overenskomsten, men oplever, at risikostratificeringen betyder, at nogle patienter lander i gruppe tre og fire, selvom de har sundere fødder, end nogle af dem, der lander i gruppe to. Hun får store klapsalver med på vejen. Der opstår hurtigt en ny debat om patienter kan få lavet en fodstatus på hospitalerne. Til den siger Lone Christensen: - Jeg laver det fodstatusskema for alle min diabetespatienter. Slut, prut, finale. Og hvis de ikke vil betale det, det koster, må de finde et andet sted, siger hun til manges begejstring. - Jeg vil have ændret lovgivningen, så pensionister får samme rettigheder i forhold til helbredstillæg, uanset hvilken fodterapeut de vælger, siger Jann Pristed, tidligere formand, med store klapsalver til følge. Ind imellem er der også plads til grin og kvikke bemærkninger. Og køen ved talerstolen får ikke en naturlig ende. Til sidst lukker dirigenten debatten. Konfliktfyldt år Konflikter har der været rigtig mange af, fortæller Lene Munkholm fra Etisk Råd, der er stand-in for rådets formand, Heidi Gabrielsen. Og det er især på grund af manglende kontrakter. Rådet har derfor mødtes mange gange for at behandle sagerne hurtigt. Igen skaber det run på talerstolen, og dirigenten må bryde ind og sige: - som sagt, så tror jeg, at vi begrænser indlæggene. Det er lidt svært, når folk ikke trækker vejret ind imellem. Kaffe og kager bliver i pausen serveret ved store borde i gangene og i spisesalen. Lydniveauet er steget adskillige decibel. Meninger udveksles. Gamle dage indhentes. Og sidste nyt udveksles. Udenfor står rygerne i klynger og taler. Det summer alle vegne. Lyden af kagegafler, der rammer tallerknerne, iblandes indtrykket. Folk griner. Ligesom tågen lettede tidligere på dagen, er stemningen det nu også. Årets fagpolitiske møde rundes af med genvalg af formanden, Tina Christensen. Bifaldet til hende siger mere end ord. Alle rejste sig klappende, da Kirsten Larsen får overrakt FIP s humanitære pris. Forsamlingen skulle vælge to ud af tre kandidater til bestyrelsesposterne vest for Storebælt. Ulla Dennild og Gyrit Madsen blev genvalgt. Det blev besluttet, at LasF ved officielle lejligheder kan give gavekort til en fodbehandling i stedet for fx vin eller blomster. 13

- Tak for tilliden og tak for genvalget, siger hun, da der igen er ro i salen. Og tilføjer, at selvom foreningen er gode til at informere, skal vi blive endnu bedre. Vi vil blive ved og ved med at gentage os, ud i det pinlige, lover hun. Da de sidste ord er klinget af på talerstolen, er forsamlingen svundet gevaldigt ind. Mange er allerede på vej hjem i biler og tog. Punktummet er sat for i år. Nu venter middag og uformel snak for de 60 stykker, der tager den hyggelige del med. Den ny bestyrelse Tina Christensen. Genvalgt som formand. Gyrit Madsen. Genvalgt. Ulla Dennild. Genvalgt. Lone P. Christensen. Nyvalgt. Vibeke Skjødt Nielsen Berith John Mona Mikkelsen Ann Holm. Valgt til suppleant. Etisk Råd Heidi Gabrielsen. Formand Lene Munkholm. Jeanet Jensen. Genvalgt. Sigridur Einarsdottir. Nyvalgt. Kirsten Sørensen. Nyvalgt. Lene Scheuer. Nyvalgt til suppleant. Brian Pandrup Uddannet i 2007 i København Klinikejer i Odense Hvorfor er du med til generalforsamling? - Jeg er med for at høre, hvad der sker af nye ting. For at høre de forskellige meninger om, hvad faget skal. Lotte Qvist Uddannet i 1997 i Randers Medejer af klinik i Brabrand Hvorfor er du med til generalforsamling? - Jeg synes, at det er vigtigt at få at vide, hvad der sker i foreningen. Hvad der rører sig blandt kolleger, som vi ikke ser i hverdagen og påvirke beslutningstagerne. Hvad fylder mest i din hverdag lige nu? - Min kæphest er demente, men ellers er det at få implementeret den nye overenskomst. Vi bruger meget tid på at finde ud af, om vi nu gør det rigtige. Lige nu står vi med flere patienter, der har opbrugt deres tilskudsmuligheder. Vi har taget det hele i steps, og det næste er journalerne, der skal være elektroniske. Hvad synes du, at bestyrelsen skal prioritere? Hvad fylder mest i din hverdag lige nu? - Jeg synes, at det er interessant med nye behandlinger såsom laser og fisk. Det er en rigtig god ting, men jeg mener, at det skal igennem sundhedssystemet først, så vi ved, hvad der virker og hvad der ikke gør. For eksempel er der en butik i Odense med et stort akvarium med fisk, hvor folk sidder med fødderne i vand. Den vej mener jeg ikke, at vi skal gå. Hvad synes du, at bestyrelsen skal prioritere? - Jeg synes, at vi skal blive bedre til det, vi lærer på skolerne. Det synes jeg er noget af det allervigtigste. Og så kunne jeg godt tænke mig, at vi blev mere internationalt orienterede, så det var muligt at komme på en udveksling af en art. For eksempel på et hospital i udlandet. - At vi er en fælles forening, der har et fælles ansigt udadtil. Og at dem, der vil have ydernummer, kan få det. De skal rydde så mange begrænsninger væk som muligt. Jeg synes, at det er nogle fine indsatsområder, jeg har hørt i dag. Og at det er fedt, at man på Fodens Dag vil bruge nogle tv-reklamepenge. Små dråber smitter også af. 14

Desuden kunne jeg godt tænke mig at opnå lidt mere respekt for vores priser. Det er vores levegrundlag. Ude hos os er der altid brok, hvis det stiger en ti er. Sådan er det ikke fx hos tandlægen. Pia Skov Larsen Uddannet i 2007 i Randers Klinikejer i Middelfart Hvorfor er du med til generalforsamling? - Rent faktisk havde jeg ikke tilmeldt mig, selvom jeg rigtig gerne ville med. Jeg har to små børn og har svært ved at få passet det ind med familien. Men der var en kollega, der meldte afbud, og så sprang jeg til. Jeg synes, at det er et fantastisk arbejde alle de frivillige gør. Hvad fylder mest i din hverdag lige nu - Det, der optager mig allermest nu er, at vi ikke kun behandler syge. Det burde være gud og hver mand og det arbejdende folkefærd, som ofte kom hos os. Men sådan er det ikke i dag. Jeg har tidligere været kok og gik dengang i træsko ligesom alle andre. Og jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg havde problemer med fødderne. For jeg vidste ikke bedre. Når folk ikke ved, hvad vi kan, så bruger de os ikke. Sådan nogle steder kunne jeg godt tænke mig at komme ud at holde foredrag, hvis jeg bare havde tid til det. Men det har jeg ikke, for klinikken skal jo køre rundt. Hvad synes du, at bestyrelsen skal prioritere? - Sammenhold. Ellers så tror jeg, at vi har to foreninger inden ret mange år. Jeg er blevet uddannet under konflikten og startede op uden ydernummer. Det hele drejer sig om det det sk ydernummer. Der er så mange uden ydernummer. Omkring 50 procent. Så vi skal virkelig passe på. Under generalforsamlingen, var der en fantastisk diskussion om, hvem vi må arbejde sammen med. Hvad vi må lave, og hvad vi ikke må. Jeg synes, at vi skal passe på dem, der ikke har ydernummer. For det er lidt hårdt med alle de krav og uskrevne regler om, hvad de ikke må, når de reelt set skal konkurrere med fodplejerne, der må det hele. Når man har ydernummer er der automatisk et flow med patienter, sådan er det ikke for alle dem uden ydernummer. De skal kæmpe noget mere og hver gang en ny patient ringer, skal de spørge ind til diabetes osv. Det bruger man rigtig meget tid på. Jeg har det også svært med, at vi alle sammen skal være ens og så utydeligt lyseblå. Det gør det lidt svært at skille sig ud. Det er fint at have en massebetegnelse, men vi bør også kunne have vores eget navn, så det bliver nemmere at skille sig ud. Det har jeg selv. Lone Christensen blev bestyrelsens nye medlem. Kirsten Sørensen fra Haderslev er et af de nye medlemmer i Etisk Råd. Sigridur Einarsdottir blev også valgt til Etisk Råd. 15

ny i bestyrelsen foto: tina rønhøj Initiativrig, rapkæftet professionel Lone Christensen, som er nyvalgt i bestyrelsen, svarer på seks hurtige spørgsmål Af Tina Rønhøj Hvad fik dig til at stille op til bestyrelsen? - Der er nogle ting, som jeg er utilfreds med. Dem vil jeg gerne være med til at ændre på. Det handler om noget af det, jeg fortalte på generalforsamlingen. Blandt andet mener jeg ikke, at de fodterapeuter, der bliver uddannet i dag, er klædt godt nok på. Og det ved jeg godt, at jeg får hug for at sige. Desuden synes jeg, at kendskabet til fodterapeuter er for ringe. Det vil jeg gerne lave om på. Du er jo kendt for at være en initiativrig dame, der ofte skiller vandene med dine tiltag. Hvordan tror du, at det vil spille ind på bestyrelsen? 16

- Jeg kan godt holde skidt og snot for sig. Jeg ved udmærket godt, at jeg ikke kan skrive i Forum, som jeg hidtil har gjort. Men jeg vil stadig væk køre min forretning, som jeg ønsker det. For det er det, jeg skal leve af. Jeg har tre børn, som jeg skal forsørge. Jeg vil da ikke stoppe med at være initiativrig. Så ville det jo ikke være mig. Du er formandens søster. Hvad vil du sige til de kritiske røster, der mener, at det er forkert, at der sidder to søstre i bestyrelsen? - Tina og jeg er enige om mange ting. Men vi er bestemt også uenige om lige så meget. Jeg har stor respekt for Tina. Og jeg synes, at hun gør det knaldgodt. Men vi er to individer med hver vores holdninger. Vi er begge to alt for professionelle til at lade det influere på nogen måde. Desuden er det jo ikke kun Tina og jeg, der sidder i den bestyrelse. Der sidder en række andre intelligente kvinder. De er jo ikke nikkedukker. Der kommer vi aldrig ud. Overhovedet. Du har jo været medlem af bestyrelsen for mange år siden. Hvordan tror du, at du kan trække på dine erfaringer fra dengang? - Jeg var formand for PR-udvalget i mange år indtil for omkring ti år siden og medlem af bestyrelsen endnu længere tilbage. I dag har jeg en helt anden forståelse for tingene på grund af alt det jeg har oplevet og har gået igennem. I mellem tiden har bestyrelsen og landsforeningen forandret sig meget. Og gudskelov for det. Vi skulle jo ikke holde status quo. Så jeg ved ikke, hvor meget jeg kan trække på, fra dengang. Hvor tror du din og din søsters politiske engagement stammer fra? - Der er ikke nogen af vores forældre, der har været politisk aktive på nogen måde. Vi har heller ikke diskuteret politik. Så det er ikke hjemmefra. Det må være selvopfundet, griner Lone. Hvem er Lone privat? - Jeg er mor, først og fremmest, til tre fantastiske unger. Jeg bekymrer mig meget om andre mennesker. Det betyder meget for mig, at andre har det godt. Jeg er initiativrig. Rapkæftet. Jeg er ikke bange for at gå foran i noget som helst. Jeg kan rigtig godt lide at gøre noget nyt. Hvis jeg ikke var fodterapeut, tror jeg, at jeg ville have et eventbureau. Jeg tror ikke, at jeg ville egne mig til at være ansat. Jeg ville ikke kunne indordne mig. F O D P L E J E A R T I K L E R - et godt sted at handle! Totalleverandør til fodplejere Totalleverandør til fodterapeuter Mange fordele ved at handle med Kjærulff Fodplejeartikler Køb ind når det passer dig og se det store udvalg af produkter på hjemmesiden Nyhedsbreve med sidste nyt fra leverandører og forskning Rekvirer en konsulent hvis du har brug for faglig bistand Dansk Fodmesse - eneste danske fodmesse afholdes i september Kursusaktiviteter og workshops, bl.a. DynamicFeet Levering af varer fra dag til dag Ved køb af patientstole og andet tungt klinikinventar er levering og opsætning med i prisen* * Gælder alle brofaste forbindelser i DK Vi ønsker alle vore trofaste kunder en rigtig glædelig jul, samt et godt og sundt nytår! Kjærulff Fodplejeartikler A/S Ørkebyvej 2 5450 Otterup Tlf.: 70 21 15 35 www.kjaerulff-fodpleje.dk E-mail: info@kjaerulff-fodpleje.dk 17

årsmøde foto: tina rønhøj Sunde fødder eller pæne tæer? Bevidsthed om alt, hvad du gør, spidser din profil, fortalte Jan Borregaard på årsmødet Af Tina Rønhøj Fødder med blomster mellem tæerne, et kærestepar, der kysser, fødder med rød neglelak og nogle grønne blade. Det var nogle af de billeder, Jan Borregard lagde ud med at vise på årsmødet, hvor omkring 40 var mødt op. Billederne stammer fra en række fodterapeuters hjemmesider, som han tilfældigvis har fundet. Og han stillede i samme moment spørgsmålet: Hvem tror I egentlig I er? For det stikker i vidt forskellige retninger. Profilering er ALT, hvad I gør, understregede han: - Når I kommer hjem, vil jeg anbefale jer, at spørge ti af jeres patienter, hvad I står for. De skal sige det med et, maks. to ord. Kan du lide svaret? Hvis ikke, skal du måske gøre noget for at spidse profilen. 18

Om Jan Borregaard Uddannet sociolog (cand.pæd.soc) og HD i organisation og ledelse. I de seneste år har han primært arbejdet med udvikling af medarbejdere og ledere inden for en række områder, som blandt andet indbefatter ledelse, coaching, teamudvikling, kommunikation, salg og projektledelse. Han arbejder med såvel store som mindre virksomheder, dels som kursusleder, dels som uddannelsesplanlægger og konsulent. Udspringer af dig Jan Borregaard kunne dog ikke give noget entydigt svar på, hvad der er den rigtige klinikdrift. Det udspringer af holdninger, værdier, muligheder og forandringsparathed. Det vil være forskelligt fra person til person. Han mener dog, at fagligheden er en forudsætning, da det er her troværdigheden ligger. For nylig havde Jan spurgt nogle fysioterapeuter, om han kunne få noget wellness-massage hos dem og svaret havde været aldrig i livet. Det kan du godt glemme. Ellers sætter vi vores image over styr. Mål tilfredshed Tilfredshed blandt jeres kunder er også noget af det, I bør overveje. Har I tilfredse kunder, spurgte han salen? Der blev nikket og sagt ja. Hvordan ved I det, spurgte han. De kommer igen, lød svaret. Men hvad med dem, der er utilfredse. De fortæller det sjældent direkte og kommer ikke igen. De fortæller det dog til alle andre, hvis de har fået en dårlig behandling, sagde han. Undersøgelser viser, at utilfredshed i 68 procent af tilfældene skyldes personalet. - Måske I skulle overveje engang imellem at måle jeres kunders tilfredshed. I kan jo bare spørge dem, om der er noget, I kan gøre bedre. Så vil de svare jer, sagde han. Sultne løver - Noget af det, jeg gerne vil opfordre jer til, er, at tænke strategisk. Hvis man vil navigere i fremtiden, er man nødt til lige at tænke sig om. Det er I også nødt til. Der står sultne løver alle steder. Klar til at tage jeres markedsandele. I kan tænke på, om der er noget I kan gøre for at skille jer ud. Hvordan I fx kan udvikle best practice. Finde ud af hvor I vil hen? Hvordan det gode eksempel ser ud? Hvad man skal gøre, hvis man vil være super-duper? I må finde ud af, hvad der er jeres kerneprodukt. Sunde fødder eller pæne tæer. Det er noget forskelligt, meget forskelligt, sagde han. I disse sparetider, skal I dog huske på, at kommunerne har lettere ved at spare på fodbehandling, hvis det er det samme som at få malet tæer, sluttede han. Du kan se Jan Borregaards præsentation på forsiden af lasf.dk under artiklen To år mere til formanden. 19

digital postkasse Næste skridt er digital postkasse Inden 1. januar 2012 skal du have oprettet en digital postkasse Brug for hjælp? Kontakt e-boks-support på telefon 38170 1187 alle hverdage mellem kl. 9 og 17 samt i weekenden mellem kl. 11 og 17. Af Tina Rønhøj Først blev afregningen digital, dernæst henvisningerne og nu er turen kommet til brevene. Inden udgangen af 2011 skal du derfor have oprettet en såkaldt digital postkasse på virk.dk. Det er et krav for alle, der praktiserer under overenskomsten. Knyttet til cvr-nr. Den digitale postkasse er koblet op på dit cvr-nummer, og det er derfor kun dig, der har adgang til postkassen, medmindre du giver nogle såkaldte postfordelere adgang til at læse posten. Det kan fx være dine kolleger eller din revisor. Du kan læse mere på virk.dk under Hjælp i menuen og dernæst Post og Brugerstyring. Vælg selv hvem Du kan selv vælge, hvilke myndigheder du vil modtage post fra eller vælge den nemme løsning, hvor du tilmelder dig alle med det samme. Ved at gøre det, undgår du at skulle logge dig ind og tilmelde dig flere i takt med, at de bliver i stand til at sende til postkassen. Det er nemlig ikke alle myndigheder, der er klar til at sende til den digitale postkasse endnu. Du vil fortsat modtage brevpost fra de myndigheder, som du har valgt ikke at modtage digital post fra. Er du tilmeldt e-boks, kan du vælge at få vist post fra private afsendere i din digitale postkasse. Minder dig om det Du kan tilmelde dig NemSMS og få påmindelser om frister og møder samt besked om ny post i din digitale postkasse. Hvis din klinik skifter telefonnummer, skal du kun oplyse det ét sted; på virk.dk Sådan gør du Du kan oprette din digitale postkasse på virk.dk. Du skal bruge din digitale signatur(lra) til at logge dig ind og oprette den. Du kan læse mere om den digitale postkasse på virk.dk ved at klikke på Hjælp i menuen og dernæst Post. 20