FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER
DATA OG BAGGRUND 3000 studerende i omkring 280 klasser på 25 erhvervsskoler over hele la ndet. Ud af ca. 45 relevante erhvervsskoler er 25 repræ senteret. (Ikke teknisk-merkantile gymnasier og socia l- og sundhedsudda nnelserne)
DATA OG BAGGRUND Ud af 403 klasser, der har modtaget spørgeskemaet, har 288 helt eller delvist besvaret læ rer- og elevskemaer (responsrate på klasseniveau: 71,5%). Den gennemsnitlige sa mple-ra tio for de 249 kla sser er 80,2%, dvs. fire ud a f fem elever i hver klasse har i gennemsnit besvaret spørgeskemaet.
DATASÆTTET Da ta sæ ttet er hiera rkisk orga niseret, så ledes a t elevernes tilknytning til kla sser og skoler er medtaget i a na lysen. Elever i samme klasse deler nemlig ofte nogle egenskaber, opfattelser, baggrunde eller adfæ rdsmønstre.
ANALYSER I de fleste analyser indgå r der så ledes to nivea uer: individnivea u og kla ssenivea u. Individniveauet udtrykker de variationer, som forekommer mellem eleverne individuelt set, mens klasseniveau udtrykker den variation, som forekommer mellem klasser.
FRAVÆR & KØN Fra væ r er ikke ba re et problem, som knytter sig til enkelte elever, men er i høj gra d også påvirket a f konteksten i kla ssen. Elever med en kønsmæ ssig minoritetsposition i kla ssen er tilbøjelige til a t have meget fra væ r i forholdt til kønsma joriteten Fæ rre kvindelige end mandlige elever har fra væ r, men de kvindelige elever, som trods alt er fra væ rende, har oftere et mere massivt fra væ r.
FRAVÆR & KØN Kvindelige elever er mere tilbøjelige til væ re fra væ rende, nå r de befinder sig i klasser med en høj koncentration af mandlige elever. Tilsvarende gæ lder det (dog i et mindre omfang) at ma ndlige elever i en klasse med en overvæ gt a f kvinder ha r mere fra væ r, end hvis de befandt sig bla ndt deres kønsfæ ller.
FRAVÆR & KØN Det peger på, at der overordnet set er fravæ rsreducerende effekter a f a t ha ve en mere ba la nceret kønssa mmensæ tning i kla sserne. Fra væ ret ka n dermed reduceres for isæ r de kvindelige elever, som ville ha ve væ ret meget fravæ rende i en klassekontekst med mange mandlige elever.
FRAVÆR & KØN Kla ssetilknytningen er en væ sentlig forkla ring på fra væ ret bla ndt erhvervsskoleelever. Kvindelige elever har fx ikke isoleret set signika nt mindre risiko for a t ha ve fra væ r, fordi de er kvinder, men fordi de ofte befinder sig i en kla ssekontekst, hvor man generelt set er mindre fra væ rende.
KLASSESTØRRELSE & FAGLIGT ENGAGEMENT Oplevelsen af fagligt engagement hos eleverne falder, nå r a nta llet a f elever i kla ssen øges. Det peger på, a t små kla sser i højere gra d end store klasser kan give eleverne en god start på uddannelsen. Knap en femtedel af engagementet kan tilskrives kla ssekonteksten
KVINDELIGE ELEVER & FAGLIG SELVTILLID Kvindelige elever har en lavere faglig selvtillid sammenlignet med mandlige elever. Tendensen kommer endnu stæ rkere til udtryk nå r der kontrolleres for fagområde og for kla ssens kønssa mmensæ tning. O mkring 6,1% af variationen på den latente variabel for selvopfattede evner kan tilskrives klassetilhørsforholdet. Langt størstedelen af variationen sker dermed på individniveau. Selvopfattede evner er således næ sten udelukkende et individuelt fæ nomen.
KVINDELIGE ELEVER & FAGLIG SELVTILLID Sæ rligt i de undervisningssitua tioner, hvor læ reren er en ma nd, ha r de kvindelige elever lavere opfattelser af deres egne faglige evner. Til gengæ ld kan der i et vist omfang kompenseres for de kvindelige elevers lave faglige selvtillid, hvis underviseren også selv er kvinde.
ALDER & ERHVERVSERFARING Ældre elever og elever med erhvervserfaring oplever i højere gra d end yngre elever og elever uden erhvervserfa ring a t væ re engagerede i undervisningen. Sammenlignet med yngre elever er æ ldre elever mindre tilbøjelige til at væ re fra væ rende.
KVINDELIGE ELEVER & SOCIALT KLIMA Høje koncentrationer af kvindelige elever skader det socia le klima i kla ssen. Høje koncentra tioner af kvindelige elever skaber a ltså et rela tivt då rligt socia lt miljø i kla ssen i forhold til kla sser med ma nge mandlige elever. Det gæ lder også, nå r der kontrolleres for fa gretning.
ERHVERVSERFARING & SOCIALT KLIMA Høje koncentrationer af elever med erhvervserfa ring styrker det socia le klima. Det sociale klima er generelt højere i klasser, hvor mange af eleverne har tidligere erfaring fra et job end i klasser med få elever med erhvervserfa ring. Det tyder på, a t det socia le miljø i klassen har gavn af, a t nogle af eleverne kommer med en personlig erfaring fra et a rbejdsliv eller kollega fæ llesska b.
TIDLIGERE UDDANNELSESERFARING Elever med tidligere uddannelseserfaring (fx. fra et andet, a fbrudt grundforløb) er ma rka nt mere tilbøjelige til a t ha ve fra væ r end elever uden en tidligere erfaring med uddannelsessystemet. Elever med tidligere uddannelseserfaring oplever det sociale klima som då rligere end elever uden erfaring fra tidligere uddannelse.
TIDLIGERE UDDANNELSESERFARING Gruppen af elever med uddannelseserfaring oplever også i mindre gra d end andre elever at væ re engagerede i faget og i undervisningen. Disse elevers vanskeligheder med fra væ r, fagligt engagement og social tilknytning ka n pege på, at nogle elever har haft negative erfaringer med uddannelsessystemet, som smitter a f på deres chancer for et vellykket udda nnelsesforløb.
ELEVERNES VURDERING LÆRERENS EVNER Læ rerens oplevelse af at væ re dedikeret i sit arbejde smitter af på elevernes opfattelse a f læ rerens faglige evner. Det spiller så ledes en rolle for eleverne, at læ reren oplever sit arbejde som meningsfuldt og spæ ndende.
ELEVERNES VURDERING LÆRERENS EVNER Læ rerens a lder og a nciennitet ha r ingen mæ rkbar sammenhæ ng med elevernes oplevelse af læ reren som en fa glig a utoritet. Køn ha r en svagt signikant effekt på læ rerens faglige evner. Kvindelige læ rere bliver overordnet set vurderet som fagligt dygtigere end deres ma ndlige kolleger.
LITTERATUR Fredricks, Blumenfield & Paris 2004 School Engagement - Potentia l of the C oncept, Sta te of the Evidence Jonasson 2012 Teachers and students divergent perceptions of student engagement Lee & Burka m 2003 Dropping out of high school - The role of school Orga niza tion a nd Structure Jørgensen & Nielsen 2013 Fra fa ld fra erhvervsudda nnelserne mod en mere nuanceret forstå else Jona sson m.fl. 2015 Fravæ r, engagement og socialt miljø på danske erhvervsskoler