! Virksomhedspant! Effekten!af!ændringslov!nr.!519!af!28/05/2013!! Mathias Nysom Petersen Rune Engberg Christensen Studienummer: 20113982 Studienummer: 20114006 Vejleder: Michael Møller Pedersen 6. Semester, Jura Bachelorprojekt 14.maj!2014,!Aalborg!Universitet!
Indholdsfortegnelse 1. Abstract... 3 2. Indledning... 5 3. Problemformulering... 6 4. Afgrænsning... 7 5. Metode... 7 6. Pant i løsøre... 8 6.1 Pantsætning af individualiseret løsøre... 8 6.2 Pantsætning af løsøre uden individualiseringskrav... 9 7. Virksomhedspant... 11 7.1 Stiftelse af virksomhedspant... 12 7.2 Behovet for virksomhedspant... 13 8. Forholdet mellem tidligere og nuværende regler for virksomhedspant... 14 8.1 Stiftelsesmuligheder... 14 8.2 Ombytning af ejerpantebrev og skadesløsbrev med virksomhedspant... 14 8.3 Virksomhedspantsætning af motorkøretøjer... 15 8.4 Virksomhedspant overfor senere stiftede rettigheder... 16 9. Ejerpantebrev eller skadesløsbrev til stiftelse af virksomhedspant... 19 9.1 Skadesløsbrev... 19 9.2 Ejerpantebrev... 20 9.3 Sammenligning af skadesløsbrev og ejerpantebrev... 20 9.4 Fordele og ulemper for panthaver og pantsætter ved valg af pantebrev... 21 9.5 Delkonklusion... 22 10. Ombytning af skadesløsbrev til ejerpantebrev og omvendt... 23 10.1 Delkonklusion... 23 11. Erhvervsdrivendes mulighed for virksomhedspantsætning af brugte motorkøretøjer... 24 11.1 Delkonklusion... 25 12. Prioritetsstillingen mellem virksomhedspant og senere stiftede rettigheder... 26 12.1 Prioritetsstillingen mellem virksomhedspant og håndpant eller tilbageholdsret... 27 12.2 Delkonklusion... 29 1
12.3 Prioritetsstillingen mellem virksomhedspant og indbrudspant... 30 12.4 Delkonklusion... 32 13. Konklusion... 33 12. Litteraturliste... 36 Bilag I H.D. af 12. februar 2014 i sag nr. 46/2012 (1.afd.)... 2
1. Abstract The thesis is about the effect of amendment nr. 519 of 2013, regarding changes to the regulations about company charge. Company charge was implemented into Danish law in 2005, which made it possible for companies to pledge the company s assets. This expanded companies opportunity for acquiring cheaper loans, by granting further possibility for pledging the company s assets, compared to other forms of pledge. This was implemented in the Danish registration act, called Tinglysningsloven, 47c. Amendment nr. 519 of 2013 implemented changes to the regulations about company charge, by granting further opportunities for pledging a company s assets. The thesis will primarily revolve around the foundation of these changes, due to a very limited amount of case law on the subject. The first part of the thesis will attempt to give the reader a short overview over the different forms of pledging. Furthermore, it will grant the reader an overview of the regulations of company charge, by addressing what company charge is, how it is founded and what it can and cannot contain. This will be done by listing the regulations before and after the amendment of 2013, by addressing the most important changes regarding how to found company charge, pledging of cars and the material position of priority between company charge, and a later founded right. This will be based on the review of the literature and the limited case law. The second part of the thesis will contain an analysis regarding the changes to the regulations about company charge. The analysis initiates by analyzing the new opportunities for founding company charge on an owner s mortgage, which previously only was possible on an all-moneys mortgage. The analysis will then list the pros and cons of these two different methods of founding company charge, and will try to list situations in which one might be preferable to the other. Due to the flexibility of the owner s mortgage this has been found to be the most beneficial solution to found company charge compared to the all-moneys mortgage. Furthermore, the analysis will then analyze upon the possibilities of converting company charge founded on all-moneys mortgage to an owner s mortgage and the fee by doing this. This makes it 3
possible for the mortgager to freely convert his company charge to a new mortgage, as long the value of the mortgages are the same. This will result in the mortgager having to pay a fee of 1.660 dkk. which is considerably cheaper than having to found the mortgage anew. Due to this converting your company charge on an all-moneys mortgage to company charge on an owner s mortgage has been found to be the most beneficial solution in spite of the fee. The analysis will then illustrate the expanded possibilities for a car salesman to pledge used cars. The initial regulations on company charge only allowed pledging of new cars which had not yet been registered, which made the possibilities limited for a car salesman. The amendment of 2013 expanded these rules to also allow company charge to contain cars that was, or previously had been, registered. This also gave car salesmen the possibility to pledge stock of registered cars, but not pledge their stock of new cars and vice versa. The focus of the analysis though, will be on when a business is primarily buying and selling cars, which is a requirement for founding company charge on a stock of used cars. Since the Danish legislator has not defined this term, it will be up to the case law to define when a business is primarily buying and selling cars. Lastly, the analysis will analyze upon the material position of priority between company charge and a later founded right. The analysis will list several examples of a later founded right, and assess the position of priority in these different situations. These assessments are based upon new case law and a legal publication by a Danish professor. The amendment enacted the position of priority between company charge and a mortgage or retention of title. In terms of other later founded rights, each situation must be assessed individually. The position of priority between company charge and later founded rights like pledging or right of retention will be an individual assessment in regards to the specific situation. 4
2. Indledning I dansk ret er der forbud mod at give pant i alt, hvad man ejer eller fremtidigt erhverver, jf. tinglysningslovens (herefter TL) 47a, samt underpant i samlinger af ensartede eller til fælles brug bestemte ting, jf. TL 47b, stk. 1. Virksomheder kunne således ikke give pant i enkelte aktivgrupper, medmindre hvert enkelt aktiv var individualiseret. Undtagelsen til dette er TL 37 og 47b, stk. 2 om erhvervstilbehør, hvor virksomheder kan pantsætte det til virksomheden hørende driftsinventar og driftsmateriel uden, at der skal foretages individualisering. Virksomheder kan således udskifte driftsinventar og driftsmateriel, uden foretagelse af individualisering af disse ved indførelse i pantet. TL 37 og 47b, stk. 2 har en flydende karakter, hvorefter der frit kan ske udskillelse og indførelse af disse i pantet. Driftsinventar og driftsmateriel var en af de få aktivgrupper, der kunne kategoriseres som flydende pant. Ved lov nr. 560 af 24/06/2005 (herefter lov nr. 560 af 2005) indførtes reglerne om virksomhedspant. Virksomhedspant er en flydende panteform, hvor det er muligt at pantsætte flere aktivgrupper under samme pantsætning. Reglerne blev indført for at give virksomhederne bedre finansieringsmuligheder i form af bedre lånevilkår ved pantsætning af deres aktiver. 1 Ved lov nr. 519 af 28/05/2013 (herefter lov nr. 519 af 2013) er reglerne om virksomhedspant blevet ændret. Baggrunden for ændringerne er bl.a., at udvide reglerne om virksomhedspant. Projektet vil behandle baggrunden for lovændringen, samt belyse virkningen af denne. Projektet vil tage udgangspunkt i de mest udslagsgivende ændringer ved lov nr. 519 af 2013. 1 Betænkning nr. 1459/2005 s. 1 5
3. Problemformulering Ved lov nr. 560 af 2005 blev reglerne om virksomhedspant implementeret i dansk ret. Virksomhedspant gjorde det muligt for virksomheder at give pant i virksomhedens aktiver. Virksomheden kunne dog udskille aktiver ifølge regelmæssig drift. Virksomhedspant er en flydende panteform, som gav virksomhederne øgede muligheder for kapital, da det gav bedre mulighed for pantsætning af alle virksomhedens aktiver. Reglerne blev indført i Tinglysningslovens 47c. Ved lov nr. 519 af 2013 er der indført ændringer til reglerne om virksomhedspant. Lovændringen har medført ændringer vedrørende stiftelse af virksomhedspant på ejerpantebrev, tinglysningsafgift ved konvertering af virksomhedspant fra skadesløsbrev til ejerpantebrev og omvendt, brugte motorkøretøjers omfatning af virksomhedspantet og prioritetsstillingen mellem virksomhedspant og senere stiftede rettigheder. Projektet vil primært beskæftige sig med baggrunden for ændringerne, samt effekten af disse. Dette har derfor ført os til nedenstående problemformulering. Hvilke ændringer har lovændringen fra 2013 medført til reglerne om virksomhedspant, og hvilken effekt har lovændringen haft? 6
4. Afgrænsning Projektet vil tage udgangspunkt i forarbejderne til lov nr. 519 af 2013, omhandlende ændringer til reglerne om virksomhedspant. Disse ændringer er lagt til grund for projektets problemformulering, hvortil vi vil holde lovændringen op mod de oprindelige regler om virksomhedspant. Hertil vil der fokuseres på baggrunden for ændringerne i forhold til den oprindelige lovgivning. Der vil kun fokuseres på ændringsloven, hvorfor andre problemstillinger, som den oprindelige lov måtte have ikke vil behandles i dette projekt, da dette vil være for omfattende i forhold til projektets omfang. Projektet vil dog behandle prioritetsstillingen mellem virksomhedspant og andre senere stiftede rettigheder end de, ved lov nr. 519 af 2013, indførte. Det skyldes, at lov nr. 519 af 2013 ikke har taget stilling til denne problemstilling, hvorfor der stadig foreligger uklarheder om den materielle prioritetsstilling mellem virksomhedspant og en senere stiftet ulovfæstet rettighed. Der vil i projektet blive redegjort for baggrunden for virksomhedspant. Der vil ligeledes blive redegjort for andre flydende panteformer, som er forgænger til virksomhedspant. I projektet afgrænses dette til reglerne om tilbehørspant i TL 37 og 47b, stk. 2, da projektet ellers vil blive for omfattende. Høstpantelovens 1, apotekerlovens 71, stk. 3 mm. vil således ikke blive behandlet i projektet. Redegørelsen for virksomhedspant vil ikke være en udtømmende beskrivelse, men vil redegøre for virksomhedspant, hvordan det stiftes og hvad det kan omfatte. I denne del vil der ikke blive behandlet virksomhedspant i forbindelse med konkurs, da dette ikke har relevans i forhold til projektets problemformulering. Denne generelle redegørelse fremstår for at give læser et generelt indblik i hvad virksomhedspant er, der vil derfor ikke ske en videre analyse af dette. 5. Metode Projektet tager udgangspunkt i den juridiske metode, hvorfra fokus vil ligge på forarbejder, retspraksis og relevant lovgivning om virksomhedspant. Kilderne vil herefter inddrages i en juridisk argumentation og analyse af ovennævnte problemstilling. 7
6. Pant i løsøre 6.1 Pantsætning af individualiseret løsøre En panteret defineres som et sammensat retsforhold, hvor der på den ene side er en fordring på et pengebeløb, og på den anden side pant i en genstand. 2 Pantsætning af løsøre kan ske på to måder: enten ved håndpant eller ved underpantsætning. 3 Ved håndpantsætning af løsøre kræves det, at løsøret skal være tilstrækkeligt individualiseret, samt der er foretaget effektiv rådighedsberøvelse. Disse betingelser skal være opfyldt for, at sikringsakten er iagttaget korrekt. Pantsætter skal være afskåret fra at have adgang til at råde over løsøret. Denne rådighedsberøvelse kan enten ske ved, at panthaver selv opbevarer løsøret, at tredjemand opbevarer løsøret på panthavers opfordring eller at pantet låses inde i et lokale, som pantsætter ikke har adgang til. 4 Ved underpantsætning af løsøre er sikringsakten tinglysning, jf. TL 47. Underpant i løsøre skal tinglyses for at opnå ekstinktionsbeskyttelse mod efterfølgende godtroende aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer, jf. TL 47, stk. 1. Det samme gælder for underpant i ejerpantebreve, som giver pant i løsøre, jf. TL 47, stk. 2. En utinglyst panteret kan ekstingveres, såfremt den efterfølgende aftaleerhverver er i god tro, jf. TL 47, stk. 3. Den gode tro skal foreligge ved anmeldelse til tinglysning, jf. TL 5. Det er således ikke tilstrækkeligt, at aftaleerhververen er i god tro ved aftalens indgåelse. Ifølge analogislutning af TL 1, stk. 2, kræves det ikke, at en retsforfølgende kreditor skal være i god tro. For at underpant i løsøre skal være retskraftigt kræves det, at panteretten er individualiseret. Ved individualiseringen skal aktivet være beskrevet så grundigt og udtømmende som muligt. Panthaver skal ved tiltrædelse af pantet, konkret kunne udpege hvilket aktiv, der er tale om. Individualisering kan ske i form af beskrivelse af løsøret som fx farve, mærke, model, form og registreringsnummer. I dommen U 1996.1 V fik en bank underpant i en besætning af minkhvalpe. Hvalpene er beskrevet med antal, race, type, perioden hvori de var født samt opholdsstedet. Tinglysningsretten udta- 2 Mortensen (2010), s. 19 3 Betænkning nr. 1459/2005, s. 23 4 Betænkning nr. 1459/2005, s. 23 8
ler, at dette ikke var tilstrækkeligt, da der manglede kønsbeskrivelse af minkhvalpene. Vestre Landsret udtaler dog, at beskrivelsen alligevel var tilstrækkeligt, da det ikke på pantsætningstidspunktet var muligt at kønsbestemme minkhvalpene, da dette indebar sygdomsrisiko. Der er derfor intet krav om udtømmende beskrivelse ved individualisering, men derimod så udtømmende som muligt på anmeldelsestidspunktet. 5 6.2 Pantsætning af løsøre uden individualiseringskrav Ved pantsætning af løsøre er der et krav om individualisering, jf. afsnit 6.1. Der findes dog en undtagelse til individualiseringskravet i TL 37 om tilbehørspant, hvor erhvervsvirksomheder driver virksomhed fra ejede lokaler. Ved pantsætningen af den faste ejendom vil erhvervstilbehør gribes af pantet, når intet andet er aftalt. For at erhvervstilbehøret skal være omfattet af pantet i den faste ejendom, skal virksomheden være varigt indrettet med særlig erhvervsvirksomhed for øje. Det vil sige, at virksomheden skal udgøre størstedelen af ejendommen. Erhvervstilbehør er i loven beskrevet som driftsinventar og driftsmateriel, herunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art. Ved landejendomme er besætning, gødning og andre frembringelser ligeledes omfattet af pantet. I TL 47b, stk. 2 kan indehaveren af en erhvervsvirksomhed, drevet fra lejede lokaler, også pantsætte erhvervstilbehøret. Erhvervstilbehøret er det samme som i TL 37. Pantet i TL 47b, stk. 2, skal tinglyses i personbogen, hvorimod pant efter TL 37 skal tinglyses i tingbogen. Da TL 47b, stk. 2, tinglyses i personbogen skal pantet ikke bindes op på den faste ejendom. 6 Tilbehørspantet er en flydende panteret, hvorfor der ikke er noget individualiseringskrav for tilbehøret. Pantet omfatter det til enhver tid værende driftsinventar og driftsmateriel. Driftsinventar eller driftsmateriel, der afhændes udgår således af pantet. Anskaffes der nyt driftsinventar eller driftsmateriel gribes dette således af pantet ved indførsel på ejendommen. Det fremgår af TL 37 og 47b, stk. 2, at udskillelsen skal ske i forbindelse med regelmæssig drift. Hvis en erhvervsvirksomhed sælger en maskine, omfattet af pantet i TL 37 eller 47b, stk. 2, skal der ligeledes anskaffes en ny maskine for at opfylde betingelsen om udskillelse i forbindelse med regelmæssig drift. Dog kan udskillelsen alligevel ske uden anskaffelse af en ny maskine, hvis virksomheden 5 Ørgaard (2013), s. 43f 6 Ørgaard (2013), s. 81 ff 9
standser en konkret produktion, som denne maskine anvendes til. Panthaver skal dog informeres om dette. 7 Reglen om erhvervstilbehør i TL 37 blev indført for at give erhvervsvirksomhederne bedre finansieringsmuligheder, da kreditgiver i forbindelse med optagelse af lån både får pant i den faste ejendom samt erhvervsløsøret. Reglen i TL 47b, stk. 2, blev indført for at erhvervsvirksomheder kunne opnå bedre finansiering af deres drift. 8 7 Ørgaard (2013), s. 91f 8 Ørgaard (2013), s. 82ff 10
7. Virksomhedspant I TL 47a er der forbud mod generalpant, hvorved der gives pant i alt hvad man ejer og fremtidigt erhverver. Der er ligeledes efter TL 47b, stk. 1, forbud mod pant i tingsindbegrebet, hvor der gives pant i samlinger af ensartede eller til et fælles brug bestemte genstande, fx et varelager. 9 Virksomhedspant er en undtagelse til dette, da det nu er muligt at give pant i tingsindbegrebet, samt en undtagelse til reglen om generalpant. Det skyldes, at virksomhedspant er flydende, hvorefter de til enhver tid værende aktiver er omfattet af pantet, jf. TL 47c, stk. 1. 10 Virksomhedspant er derfor en undtagelse til TL 47a og 47b, stk. 1. 11 Virksomhedspant betegnes som en flydende panteret, hvor der kan ske udskillelse af en virksomheds aktiver som led i den regelmæssige drift. Aktiver, der indføres i virksomheden, gribes ligeledes af pantet. Individualiseringskravet er derved fjernet, hvorfor det er muligt for virksomheder at pantsætte store beholdninger som fx et varelager, der konstant ændres. Reglerne er således en udvidelse af TL 37 og 47b, stk. 2, hvorefter flere aktivtyper kan omfattes af virksomhedspantet. Kreditor får derved pant i virksomhedens aktiver uden på forhånd at vide, hvilke aktiver der er omfattet af pantet, da pantet er flydende. 12 TL 47c, stk. 3 omhandler hvilke aktiver, der er omfattet af virksomhedspantet. TL 47c, stk. 4 omhandler hvilke aktiver, der ikke kan omfattes af virksomhedspantet. Bestemmelserne er positivt afgrænset, hvorved bestemmelserne giver en udtømmende oplistning af aktiver, der kan omfattes af virksomhedspantet. 13 Fast ejendom kan ikke omfattes af virksomhedspantet, da betænkningsudvalget finder, at der allerede eksisterer en velfungerende ordning for pantsætning af faste ejendomme. 14 Det fremgår af TL 47c, stk. 4, nr. 1, at tinglyst tilbehørspant, jf. TL 37 fortrænger virksomhedspantet uafhængigt af tinglysningstidspunktet. TL 47b, stk. 2, kan ikke fortrænge et virksomhedspant, da dette ikke fremgår af TL 47c, stk. 4. Det afgørende for prioritetsstillingen mellem virksomhedspant og tilbehørspant efter TL 47b, stk. 2 er tinglysningstidspunktet, uanset hvornår et aktiv må anses for at være omfattet af panterettighederne, jf. TL 47e, stk. 3. Virksomhedspant skal tinglyses i personbogen for at opnå beskyttelse mod senere godtro- 9 Iversen m.fl. (2012) s. 101 10 Ørgaard (2013), s. 101 11 Iversen m.fl. (2012) s. 101f 12 Betænkning nr. 1459/2005 s. 1 13 Betænkning nr. 1459/2005 s. 102f 14 Betænkning nr. 1459/2005 s. 92 11
ende aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer, jf. TL 47c, stk. 2. God tros vurderingen følger af TL 5. 7.1 Stiftelse af virksomhedspant Det fremgår af TL 47c, stk. 1, at kun indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan stifte virksomhedspant. I betænkning nr. 1459/2005 har udvalget vurderet, hvorvidt alle erhvervsvirksomheder skal have adgang til at stifte virksomhedspant, eller om dette skulle begrænses til enkelte typer af virksomheder. Udvalget kommer frem til, at der ikke indføres en sådan begrænsning, men at der derimod indføres en begrænsning for, at privatpersoner ikke kan stifte virksomhedspant. 15 Der er ingen begrænsninger for hvilke erhvervsvirksomheder, der kan modtage sikkerhed i form af virksomhedspant. Dog har betænkningsudvalget valgt at begrænse adgangen til at stille sikkerhed, i form af virksomhedspant, overfor nærstående med henblik på at forhindre misbrug. Et sådant misbrug kan fx forekomme, hvor en virksomhedsejer stiller virksomhedspant til fordel for en nærstående, hvorefter ejeren lader virksomheden gå konkurs til skade for de usikrede kreditorer. Dette er reguleret i TL 47e, stk. 1, hvor der ved definitionen af nærstående henvises til konkurslovens 2. 16 I dommen SH 2013.P-23-12 blev selskabet Dansupply ApS aktiviteter overført til selskabet Beltsupply ApS, inden Dansupply blev taget under konkursbehandling. Selskabskapitalen i Beltsupply ejes bl.a. af Freddal Holding ApS som ejer 25 % af selskabskapitalen. Dette ejes 100 % af Lars Egedal, som tidligere ejede 66 % af selskabskapitalen i Dansupply. Lars Egedal er ligeledes direktør i Beltsupply, som ikke har en bestyrelse. De resterende kapitalandele ejes bl.a. af Lars onkel samt af Lars mangeårige ven. En række af kapitalejerne fik sikret deres indskud ved virksomhedspant. Lars Egedal traf alle overordnede beslutninger, som direktør i Beltsupply, da der ikke var nogen bestyrelse. Da Freddal Holding ApS ejede 25 % af selskabskapitalen og Lars Egedal ejede dette selskab 100 %, var der således ledelsessammenfald imellem selskaberne. De øvrige kapitalejere havde familie- og bekendtskabsrelationer, hvorfor retten finder, at de alle må 15 Betænkning nr. 1459/2005 s. 145f 16 Betænkning nr. 1459/2005 s. 146ff 12
anses som nærstående, jf. konkurslovens 2, nr. 4. Pantsætningen blev derfor gjort ugyldig, jf. TL 47e, stk. 1, 1. pkt. Ved virksomhedspantets indførelse var det kun muligt at stifte virksomhedspant på skadesløsbrev. Denne begrænsning blev indført med henblik på gennemsigtighed i forhold til parternes identitet, for at sikre at virksomhedspant ikke blev stillet til nærstående. 17 Efter indførslen af det digitale tinglysningssystem fremgår underpanthavers identitet på ejerpantebrevet af personbogen, hvorefter der foreligger gennemsigtighed. Derfor blev det muligt at stifte virksomhedspant på ejerpantebrev ved lov nr. 519 af 2013. 18 7.2 Behovet for virksomhedspant Reglerne om virksomhedspant blev indført med henblik på at styrke danske virksomheders konkurrenceevne ved at forbedre finansieringsmulighederne. Virksomhedspant gjorde det nemmere for virksomheder at optage billigere lån, grundet større sikkerhed i virksomhedens aktiver. Derved fik en virksomhedspantsætter bedre muligheder for at optage lån med sikkerhed i virksomhedens aktiver. 19 17 Betænkning nr. 1459/2005 s. 204 18 Ørgaard (2013), s. 105 19 Betænkning nr. 1459/2005 s. 1f 13
8. Forholdet mellem tidligere og nuværende regler for virksomhedspant 8.1 Stiftelsesmuligheder Ved indførelsen af reglerne om virksomhedspant ved lov nr. 560 af 2005, var det kun muligt at stifte et virksomhedspant på et skadesløsbrev. Ved lov nr. 519 af 2013 er TL 47c, stk. 1 ændret således, at det nu også er muligt at stifte virksomhedspant på ejerpantebrev. Grunden til, at det tidligere ikke var muligt, var grundet den manglende gennemsigtighed af ejerpantebreve, jf. afsnit 7.1. 8.2 Ombytning af ejerpantebrev og skadesløsbrev med virksomhedspant Som nævnt i afsnit 8.1, var det tidligere kun muligt at stifte virksomhedspant på skadesløsbrev. Lov nr. 519 af 2013 gør det muligt at stifte virksomhedspant på ejerpantebrev. Ved tinglysning af skadesløsbrev og ejerpantebrev foreligger der en tinglysningsafgift på 1.660 kr., samt 1,5 % af det pantsikrede beløb, jf. tinglysningsafgiftslovens (herefter TAL) 5, stk. 1. Ændringsloven har medført en lempet afgiftsordning, såfremt man ønsker at stifte virksomhedspant på et ejerpantebrev, som følge af aflysning af virksomhedspant på et skadesløsbrev. I denne situation skal afgiften beregnes efter TAL 7 i stedet for ovenstående, jf. TAL 5, stk. 7. Det indebærer, at der alene skal betales afgift på de 1.660 kr., men derimod ikke de 1.5 % af det pantsikrede beløb. Reglerne gælder ligeledes, hvor virksomhedspantet stiftes på et skadesløsbrev som følge af aflysning af ejerpantebrev. Det nye pantebrev skal dog indeholde de samme beløbsmæssige størrelser og i samme valuta, som det tidligere pantebrev. Derudover må der ikke indsættes andre eller flere aktivtyper end i det aflyste pantebrev. Der er intet krav om, at den tidligere panthaver er identisk med den nye panthaver, hvorfor pantebrevet ikke nødvendigvis skal stille sikkerhed for det samme underliggende retsforhold. 20 20 Betænkning til lovforslag nr. 107, s. 2 14
8.3 Virksomhedspantsætning af motorkøretøjer Lov nr. 560 af 2005 gav erhvervsvirksomheder mulighed for at virksomhedspantsætte køretøjer, som ikke er eller aldrig har været registret i Centralregisteret for motorkøretøjer eller i et tilsvarende udenlandsk register jf. TL 47c, stk. 3, nr. 3. Køretøjer omfattet af bestemmelsen fremgår i TL 42c, herunder motorkøretøjer, påhæng- og sættevogne til biler, samt campingvogne. Det var derfor ikke muligt for virksomhederne at virksomhedspantsætte registrerede og tidligere registrerede køretøjer. 21 Køretøjer, der er fritaget for registrering, jf. TL 42c, kan ligeledes ikke omfattes af virksomhedspantet, jf. TL 47c, stk. 4, nr. 4. Køretøjer, der er fritaget for registrering fremgår bl.a. af bekendtgørelse nr. 504 af 30/05/2012 om registrering af køretøjer, hvor SKAT efter 5, nr. 1 kan fritage køretøjer for registrering, hvis de ganske overvejende anvendes uden for offentlig vej. 22 I forbindelse med virksomhedspants indførelse havde udvalget overvejet muligheden for at lade brugte biler indgå i virksomhedspantet. Udvalget kom frem til, at forslaget ville have en så indgribende karakter i det tidligere eksisterende bilbogssystem, at den burde vurderes i et bredere tinglysningsmæssigt sammenhæng. Under udvalgsarbejdet fandtes der ikke et påtrængende behov for at medtage brugte biler. 23 Ved lov nr. 519 af 2013 er reglerne om køretøjer blevet udvidet. På bilbranchens opfordring har Justitsministeriet valgt at indføre TL 47c, stk. 3, nr. 8, som giver erhvervsvirksomheder mulighed for at virksomhedspantsætte køretøjer, der er eller tidligere har været registreret. Det skyldes, at virksomhederne kan opnå en billigere finansiering af deres brugtbilslagre, da der ikke er behov for individuel tinglysning i hvert enkelt køretøj. Virksomhedspantets flydende karakter gør, at køretøjerne glider ind og ud af pantet i forbindelse med virksomhedens regelmæssige drift. Loven åbner således muligheden for virksomhedspantsætning af brugte biler, hvor det tidligere kun var muligt at underpantsætte disse efter TL kap. 6a om tinglysning af køretøjer i bilbogen. 24 Betingelsen for anvendelse af TL 47c, stk. 3, nr. 8 er, at pantsætter driver erhvervsvirksomhed med køb og salg af køretøjer. For at erhvervsvirksomheden skal kunne virksomhedspantsætte 21 Lovforslag nr. 107 af 2012, s. 6f 22 Lovforslag nr. 107 af 2012, s. 7 og 16 23 Lovforslag nr. 107 af 2012, s. 7 24 Lovforslag nr. 107 af 2012, s. 7f 15
efter denne bestemmelse, skal erhvervsvirksomheden, enten udelukkende eller som en betydelig del, drive virksomhed med køb og salg af køretøjer. 25 Lov nr. 519 af 2013 gør det muligt for en erhvervsdrivende, der både forhandler fabriksnye og brugte biler at lade den ene kategori indgå i virksomhedspantet, mens den anden holdes udenfor. Grunden til dette skyldes, at bilimportører af fabriksnye biler typisk køber deres biler igennem en konsignationsaftale. 26 En konsignationsaftale er en aftale, hvor en bilimportør køber en bil med ejendomsforbehold, men med ret til videresalg. 27 8.4 Virksomhedspant overfor senere stiftede rettigheder Virksomhedspant tinglyses for at opnå beskyttelse overfor senere godtroende aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer, jf. TL 47c, stk. 2. Et utinglyst virksomhedspant vil ikke være beskyttet mod senere godtroende aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer, da disse vil kunne fortrænge virksomhedspantet ved tinglysning. En sådan problemstilling skal afgøres efter de almindelige formueretlige regler om ekstinktion. Et utinglyst virksomhedspant vil således kunne ekstingveres af et tinglyst underpant i løsøre eller et senere tinglyst virksomhedspant, såfremt panthaver ved anmeldelse til tinglysning er i god tro, jf. TL 5. 28 Der kan forekomme situationer, hvor virksomhedspanthaver skal respektere rettigheder stiftet efter virksomhedspantets tinglysning. Virksomhedspant er en flydende panteret, hvorefter aktiver bliver omfattet af pantet, når aftalen om erhvervelse bliver bindende. 29 Hertil kan der opstå situationer, hvor et aktiv tinglyses senere end virksomhedspantet, men stadig opnår prioritet forud for virksomhedspantet i aktivet. Ved indførelse af virksomhedspant ved lov nr. 560 af 2005 valgte lovgiver ikke at lovregulere forholdet mellem virksomhedspant og en senere stiftet rettighed med bedre prioritet. I betænkning nr. 1459/2005 vurderer udvalget, at tinglysningstidspunktet vil være det afgørende for prioritetsstillingen. Prioritetsstillingen skal således vurderes ud fra grundlæggende formueretlige principper. Udvalget vurderer, hvordan senere stiftede rettigheder i form af 25 Betænkning til lovforslag nr. 107, s. 3 26 Betænkning til lovforslag nr. 107, s. 3 27 Ørgaard (2013), s. 153. 28 Betænkning nr. 1459/2005 s. 150 29 Ørgaard (2013) s. 114f 16
underpant i individualiseret løsøre, ejendomsforbehold i løsøre og ejendomsforbehold og underpant i køretøjer stilles i forhold til tidligere stiftet virksomhedspant. 30 Ved tinglysning af underpant i løsøre vil prioritetsstillingen bero på, hvornår tinglysningen foretages. Løsøret skal være individualiseret, og tinglysning skal være foretaget forinden eller samtidig med overgivelsen af løsøret. Tinglyses underpantet først efter overgivelsen må underpanthaver respektere virksomhedspantets bedre prioritet. 31 Ejendomsforbehold i løsøre, undtaget køretøjer omfattet af TL 42c, kræver ikke tinglysning for at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer, jf. TL 47 modsætningsvist. Det fremgår af kreditaftalelovens 34, stk. 1, nr. 1-3, jf. 50, stk. 2, hvilke kriterier, der skal opfyldes for, at ejendomsforbeholdet er gyldigt vedtaget. Ejendomsforbeholdet skal være aftalt senest ved overgivelsen, det samlede beløb skal overstige 2.000 kr., og der må ikke være aftalt kredit med variabelt lånebeløb. Opfylder ejendomsforbeholdet disse betingelser vil det være gyldigt, hvorefter virksomhedspanthaveren skal respektere ejendomsforbeholdshaverens bedre ret. 32 Ved underpant i køretøjer omfattet af TL 42c, vil tinglysningstidspunktet være det afgørende for prioritetsstillingen mellem panthaverne. Ejendomsforbehold i køretøjer omfattet af TL 42c, skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod senere godtroende aftaleerhververe, jf. TL 42d, stk. 1. Det er således tinglysningstidspunktet, der er relevant for prioritetsstillingen mellem parterne. 33 Ovenstående tvister vurderede udvalget skulle løses ud fra almindelige formueretlige principper, hvorfor der ikke blev lovfæstet regler herom. På baggrund af manglende lovfæstede regler er det diskuteret i litteraturen, hvorvidt prioritetsstillingerne om underpant i individualiseret løsøre og ejendomsforbehold i løsøre overfor en virksomhedspanthaver er rigtig. Justitsministeriet valgte derfor at præcisere denne retsstilling ved lov nr. 519 af 2013. Efter Justitsministeriets opfattelse 30 Betænkning nr. 1459/2005 s. 150 31 Betænkning nr. 1459/2005 s. 150 32 Betænkning nr. 1459/2005 s. 151 33 Betænkning nr. 1459/2005 s. 151 17
vil virksomhedspantsætter kunne opnå bedre finansieringsmuligheder ved at lade tredjemand opnå særskilte rettigheder over individualiseret løsøre efter stiftelsen af virksomhedspant. 34 Ved lov nr. 519 af 2013 er reglerne om underpant i individualiseret løsøre, ejendomsforbehold i løsøre og ejendomsforbehold og underpant i køretøjer blevet lovfæstet i TL 47c, stk. 6 og 7. Det fremgår af TL 47c, stk. 6, 1. pkt., at underpant i individualiseret løsøre, som er aftalt og tinglyst senest samtidig med overgivelsen, skal respekteres af et tidligere tinglyst virksomhedspant. Efter TL 47c, stk. 6, 2. pkt. skal et ejendomsforbehold, der er gyldigt aftalt senest ved overgivelsen, ligeledes respekteres af et tidligere tinglyst virksomhedspant. Det fremgår af TL 47c, stk. 7, at et tidligere tinglyst virksomhedspant skal respektere underpant og ejendomsforbehold i køretøjer omfattet af TL 42c, såfremt det er tinglyst og aftalt senest samtidig med overgivelsen af køretøjet. 35 34 Lovforslag nr. 107 af 2012, s. 11 35 Lovforslag nr. 107 af 2012, s. 11 18
9. Ejerpantebrev eller skadesløsbrev til stiftelse af virksomhedspant Ved implementeringen af reglerne om virksomhedspant var det kun muligt at stifte virksomhedspant på skadesløsbreve. Baggrunden for dette var, at der manglede offentlig tilgængelighed og gennemsigtighed af ejerpantebreve. Før indførelsen af digital tinglysning var sikringsakten for ejerpantebreve håndpant. Der var således ikke gennemsigtighed, da håndpanthavers identitet ikke blev registreret. Efter indførsel af digital tinglysning var det ikke længere muligt at håndpantsætte ejerpantebreve. Sikringsakten blev i stedet tinglysning. Indførslen af digital tinglysning medførte, at panthaver fremgår af ejerpantebrevet i det digitale tinglysningssystem. På baggrund af dette er det muligt med lov nr. 519 af 2013 at stifte virksomhedspant på ejerpantebrev, da der nu er gennemsigtighed med panthavers identitet. Efter TL 47c, stk. 1, er det nu muligt at stifte virksomhedspant på både ejerpantebrev eller skadesløsbrev, da gennemsigtighedskriteriet ikke længere er aktuel på grund af det digitale tinglysningssystem. Det er således op til den enkelte erhvervsvirksomhed, om de vil anvende ejerpantebrev eller skadesløsbrev ved stiftelse af virksomhedspant. 36 9.1 Skadesløsbrev Et skadesløsbrev er kendetegnet ved, at det stiller sikkerhed til én kreditor, for et bestemt angivet pengebeløb. En uudnyttet del af skadesløsbrevets ramme kan således ikke pantsættes til en anden kreditor, da skadesløsbrevet kun kan anvendes til én kreditor. Et skadesløsbrev er således uoverdrageligt, jf. TL 47c, stk. 2, hvorfor der ved overtagelse af gældsforhold skal ske tinglysning på ny. En ny tinglysning vil således udløse en ny tinglysningsafgift på 1.660 kr. plus 1,5 % af skadesløsbrevets maksimumsramme, jf. TAL 5, stk. 1. Skadesløsbrevet skal indeholde en maksimumsramme for det underliggende skyldforhold mellem kreditor og skyldner. Skadesløsbrevet kan stille sikkerhed for, hvad skyldner til enhver tid måtte skylde til kreditor. Skadesløsbrev er således velegnet til sikkerhedsstillelse for en kassekredit. Det underliggende gældsforhold for en kassekredit svinger typisk som følge af erhvervsvirksomhedens regelmæssige drift, hvorefter et skadesløsbrev er særligt velegnet til virksom- 36 Lovforslag nr. 107 af 2012, s. 8f 19