S 1563 - Offentligt Den Sociale Døgnvagt Dommervagtsprojektet Status for perioden 1. december 2005 1. juni 2006 August 2006 0
Opsummering Dommervagtsprojektet startede den 1. december på initiativ af SSP-bestyrelsen i København. Alle unge københavnere under 18 år der varetægtsfængsles er omfattet af projektet, og formålet er at kvalificere det sociale arbejde med varetægtsfængslede unge i Københavns Kommune. De centrale projektelementer er besøg af den unge og hans/hendes familie indenfor 3 dage efter varetægtsfængslingen, udarbejdelse af en foreløbig handleplan 7 dage efter varetægtsfængslingen, samt en egentlig handleplan en måned efter varetægtsfængslingen. Sagsbehandler tilbydes desuden at deltage i et forummøde i Den Sociale Døgnvagt med repræsentanter for de fem bydækkende institutioner, Spydspidsen, U-Turn, Københavnerteamet, Sønderbro samt Center for Vejledning (BUF). Endelig bedes sagsbehandlerne udarbejde mindre statusrapporter om den unge hhv. 3 og 6 mdr. efter varetægtsfængslingen. Godt halvdelen af sagsbehandlerne til de varetægtsfængslede unge vælger at deltage i et forummøde og modtager i den forbindelse sparring og konkrete anbefalinger vedrørende den enkelte unges skolegang, beskæftigelse, familieforhold, hashmisbrug, varetægtsfængsling, samt det gademiljø, den unge færdes i. Den særlige opmærksomhed som den unge dermed bliver genstand for, og de konkrete anbefalinger til handleplanerne der er udfaldet af forummøderne, har vist sig at være konstruktivt for sagsbehandleren og dermed for den unge. De sagsbehandlere der har været på forummøder giver således udtryk for tilfredshed med formen og udbyttet. Det har vist sig nødvendigt i et vist omfang at justere forventningerne til, hvilket materiale der bliver udarbejdet af børnefamilieteamene i forbindelse med varetægtsfængslede unge, og som efterfølgende bliver sendt til Den Sociale Døgnvagt. Det skyldes, at de arbejdsgange der i praksis finder sted på socialcentrene samt sagernes forskelligartethed og de ofte lange varetægtsfængslinger ikke i alle tilfælde er befordrende for en præcis overholdelse af tidsfristerne. I forbindelse med de vanskeligheder, der er med at overholde tidsfrister, der skyldes knappe medarbejderressourcer, forventer vi at en øget støtte til sagsbehandlerne vil afhjælpe denne forhindring fremover. Sagsbehandlerne fra socialcentre med flest unge, der fremstilles i Dommervagten, bliver således fra august tilbudt praktisk assistance til at arbejde med projektelementerne af medarbejdere fra den Sociale Døgnvagt. De unge Der har i løbet af projektets første halve år været 61 varetægtsfængslinger af unge fra København. 10 % er piger og 56 % har etnisk minoritetsbaggrund. Ud af de 61 varetægtsfængslinger er tre unge gengangere, som har været varetægtsfængslet to gange indenfor et halvt år. I 47 tilfælde (77 %) har der været tale om røveri og/eller vold. Vi peger i rapporten på en række tendenser, der tegner sig på nuværende tidspunkt. Udgangspunktet for statusrapportens nærmere observationer er de 32 unge, hvis sagsbehandlere har deltaget i et forummøde. Den overvejende del af de unge bor sammen med én forælder (75 %), de har et spinkelt voksennetværk, og en stor del af de unge kæmper med følelser af svigt og vrede. Skolegangen har for mange af de unges vedkommende været præget af gentagne skoleskift og længere perioder uden skoletilbud. Desuden viser det sig, at 41 % af gruppen har et stort forbrug/misbrug af hash. I forbindelse med de foreslåede indsatser indtager strukturerede forløb med støttekontakpersoner en vigtig rolle. Desuden er der ofte behov for (nye) psykologiske udredninger, ligesom der ofte vil August 2006 1
være behov for at (re)vurdere den unges fremtidige opholdssted (hos familie, på institution eller andet) Endelig er der stor opmærksomhed på familierelationerne og på den unges uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Resultater Med Dommervagtprojektet er der etableret et længerevarende samarbejde på tværs af institutioner og forvaltninger. Dette betyder bl.a.: Sagsbehandlerne får en målrettet sparring fra særligt sagkyndige på de konkrete (vanskelige) sager samt (fremover) assistance til at løse opgaven/overholde tidsfrister. De pågældende institutioner kan i fællesskab bidrage til en helhedsorienteret indsats, og dette sker i direkte samarbejde med det enkelte socialcenter (sagsbehandler). De unge og deres familier oplever øget opmærksomhed på deres situation og behov. Der opsamles en omfattende viden med henblik på metodeudvikling og effektmåling. Projektarbejdsformen knyttes direkte sammen med driftsopgaver. August 2006 2
Dommervagtsprojektet Dommervagtsprojektet omfatter alle unge københavnere fra 15 til 17 år, som bliver varetægtsfængslet. Projektet udgør en styrket indsats overfor de unge, som begår så alvorlig kriminalitet, at de varetægtsfængsles ved et grundlovsforhør i Dommervagten. SSP-bestyrelsen i København har taget initiativ til projektet, der er bygget op af følgende elementer: Besøg hos den unge og forældrene indenfor tre dage efter varetægtsfængsling Udarbejdelse af foreløbig handleplan indenfor 7 dage efter varetægtsfængsling Sagsbehandler inviteres til i Forummøde med bydækkende institutioner i DSD 7-14 dage efter varetægtsfængsling Udarbejdelse af handleplan indenfor 4 uger efter varetægtsfængsling Indsendelse af status på hver enkelt sag til DSD hhv. 3 og 6 mdr. efter varetægtsfængsling Tovholdere inviteres til udviklingsmøder Den Sociale Døgnvagt er koordinator af Dommervagtsprojektet, og følgende bydækkende institutioner er aktive partnere i projektet: Spydspidsen, Københavnerteamet, U-Turn, Sønderbro samt Center for Vejledning (BUF). Projektets startede den 1. december 2005, og alle sagsbehandlere til unge københavnere, der har været varetægtsfængslet efter denne dato, er blevet kontaktet af Den Sociale Døgnvagt med tilbud om sparring til sagsarbejdet. Der er udpeget tovholdere i alle børnefamilieteams, der fungerer som kontaktpersoner og formidlere mellem sagsbehandlerne på socialcentrene og den Sociale Døgnvagt. Tovholdernes indsats og engagement har været helt afgørende for den gode start, som projektet har fået. Tilsvarende har projektet ikke kunnet gennemføres uden de bydækkende institutioners høje prioritering af deres deltagelse i projektet. Assistance til sagsbehandlere Som et supplement til Dommervagtsprojektet er der fra sensommeren 2006 skabt mulighed for, at sagsbehandlere fra de socialcentre, der har flest unge i projektet, kan få hjælp fra medarbejdere i Den Sociale Døgnvagt til at gennemføre projektets elementer og overholde tidsfristerne. Det gælder bl.a. besøg hos den unge og forældrene samt ved udarbejdelsen af handleplaner. Det er to faste medarbejdere fra Den Sociale Døgnvagt, der tilbyder praktisk assistance til arbejdet med projektets elementer. DSD-medarbejderne og den unges sagsbehandler aftaler, hvad assistancen konkret skal bestå i med udgangspunkt i sagsbehandlers behov. August 2006 3
Kriminalitetens art og omfang I projektets første 6 måneder er 58 københavnske unge blevet varetægtsfængslet 61 gange. Tre unge er blevet varetægtsfængslet to gange i perioden. 4 unge er derudover blevet fremstillet i Dommervagten og løsladt af dommeren. Af de 61 varetægtsfængslinger er 6 piger (10%). 34 har etnisk minoritetsbaggrund (56%) Arten af kriminalitet, der førte til varetægtsfængsling: Røveri 31 Vold 10 Vold og røveri 6 Trusler 5 Knivstikkeri 3 Indbrud 3 Brandstiftelse 1 Drab 1 Happy slapping 1 I alt 61 Analysegrundlag Som led i Dommervagtprojektet har de unges sagsbehandlere modtaget tilbud om at deltage i et såkaldt forummøde, hvor de modtager sparring på sagerne fra repræsentanter fra de ovenfor nævnte bydækkende institutioner. I 32 eller halvdelen af sagerne har sagsbehandlerne taget imod tilbuddet, hvilket vurderes som et tilfredsstillende antal, idet en række sager i forvejen har været velbelyst, de unge har allerede været inde i positive forløb. Forummøderne er sammen med den kommende assistance til sagsbehandlerne en af de væsentligste nyskabelser i Dommervagtsprojektet, i kraft af de ressourcer der sættes ind på at give den enkelte sagsbehandler sparring og støtte til hendes og børnefamilieteamets arbejde med den unge. Forummøderne har desuden givet os et betydningsfuldt materiale til nedenstående analyse af sagerne. De følgende observationer bygger således på de 32 sager, hvor de unges sagsbehandlere har ønsket at deltage i et forummøde. Familierelationer: Antal unge, der bor med begge forældre 8 Antal unge, der bor med én forælder: 24 I alt 32 Heraf antal unge med svag eller ingen kontakt med den forælder de ikke bor hos 19 August 2006 4
Venner / omgangskreds: Unge, hvis primære venner er kriminelle 9 Unge, der både har kriminelle og ikke kriminelle venner 13 (Ukendt) 10 I alt 32 Misbrug: Unge, som har et hyppigt forbrug / misbrug af hash 13 Skole / uddannelse: Unge, der var skolesøgende eller i beskæftigelse ved varetægtsfængslingen 20 Unge uden skolegang eller anden beskæftigelse 12 I alt 32 Heraf unge med lange perioder uden skolegang / med gentagne skoleskift 10 Hvem er de unge? Fordeling på socialcentre (efter den gamle struktur) Indre Nørrebro 12 Nørrebro 9 Sundby Syd 9 Amagerbro 6 Brønshøj-Husum 5 Valby 5 Ryvang 3 Sundby Nord 3 Bispebjerg 3 Kongens Enghave 2 Vesterbro 2 Østerbro 1 Vanløse 1 Indre By 0 I alt 61 Kriminalitet Stort set alle de unge, hvis sag har været taget op på et forummøde, blev varetægtsfængslet på baggrund af personfarlig kriminalitet. De fleste af sagerne involverer vold eller røveri eller begge forhold. Der er ofte en glidende overgang mellem røverier og voldsepisoder, og begge dele begås typisk af grupper på to eller flere unge. Ofret kan være en enkelt dreng/pige på samme alder, som enten trues til at aflevere elektronisk udstyr og/eller penge, eller som bliver overfaldet. Andre gange er det tale om sammenstød mellem to grupper af unge, der ender med vold og røveri. Endelig er der et antal voldelige overfald og røverier, som er gået ud over voksne mænd, der går alene på gaden, og som er en del ældre end de unge selv. August 2006 5
For en del af de unges vedkommende sker varetægtsfængslingen efter et længere kriminelt forløb. Nogle af de varetægtsfængslede unge har allerede adskillige domme bag sig, mens de unge i andre tilfælde ikke tidligere har været i kontakt med politiet. Familierelationer Der er en overvægt af unge, der bor alene med den ene forælder, oftest hos moderen (75 %). I mange tilfælde har den unge kun meget svag eller slet ingen kontakt til den forælder, han/hun ikke bor hos. Det skyldes i mange tilfælde, at den fraværende forælder er død, eller at vedkommende er psykisk syg eller stofmisbrugende. Andre gange har den anden forælder forladt familien mange år tilbage og bor evt. i udlandet. Et i øjenfaldende træk for størstedelen af de unge, som har en svag eller slet ingen kontakt til den ene forælder er, at de føler sig svigtede. De giver udtryk for, at den fraværende forælder ikke har været der, hverken for den unge eller for resten af familien. En stor del af de unge fremtræder også som meget vrede. Deres følelser af vrede, svigt, tab og sorg er i de fleste tilfælde ubearbejdede i den forstand, at de ikke har haft professionel hjælp til at bearbejde det, de har været igennem. Mange af de mødre, der bor alene med deres børn, har gennem flere år været klar over, at deres børn har haft alvorlige problemer i forbindelse med adfærd, og de føler en stor magtesløshed i forhold til deres børns omgangskreds og kriminalitet. Ofte berettes der om et meget tæt men problematisk mor-søn forhold, der svinger mellem stor nærhed og fortrolighed og voldsomme konflikter. I nogle tilfælde er de unge vokset op med forældre som ikke har kunnet give dem tilstrækkelig opmærksomhed og støtte i løbet af opvæksten. Der er således tale om mentalt og følelsesmæssigt fravær fra forældrenes side. I nogle af disse familier har en eller begge forældre psykiske problemer eller lider af PTSD, i enkelte tilfælde har forældrene været så optaget af arbejde, at de ikke har været til stede for deres barn. Ikke sjældent beretter de unge, at de er blevet slået derhjemme gennem mange år. Volden i hjemmene har skabt lydighed på baggrund af frygt mens børnene har været små, men efterhånden som børnene er blevet ældre, har en del af dem mistet respekten for den forælder, der har slået dem. De unge i projektet har generelt ikke andre voksne ressourcepersoner end deres forældre samt evt. en støtte-kontaktperson. Der er som regel hverken familie, søskende, en engageret lærer eller en klubmedarbejder, som de har et tillidsfuldt forhold til. Dermed mangler mange af de unge positive rollemodeller for ikke-kriminel adfærd og for gode uddannelses- og jobforløb. En mindre andel af de unge kommer fra familier, hvor både far og mor er velfungerende og tilsyneladende har været nærværende og engagerede i den unges liv. Disse unge er som regel under stærk påvirkning af deres omgangskreds. Netværk og omgangskreds Kammeraterne og omgangskredsen betyder alt for de unge, som er blevet varetægtsfængslet. Når det går dårligt med både skole, job og i familien, bliver samværet med kammeraterne hurtigt det eneste der betyder noget og det vigtigste holdepunktet i hverdagen. August 2006 6
Der er sjældent tale om faste grupper af unge, men om løse grupperinger der er knyttet til særlige kvarterer i byen. Man går ud i området og hænger ud med dem der nu er til stede. De der kender hinanden bedre, kan mødes hjemme hos hinanden og gå sammen ud i byen. Nogle af de varetægtsfængslede unge beskrives som førende i gruppesammenhæng og som initiativtagere i forhold til den kriminalitet, som flere unge har begået sammen. De opfattes af de andre unge som grænseoverskridende, men samtidig som spændende at være sammen med, fordi der altid sker noget. Andre af de varetægtsfængslede beskrives som uden status i deres miljø. De følger med, når det trækker op til overfald, røverier eller konfrontationer mellem deres og andre grupper. Desuden risikerer de at blive presset eller tæsket til at skaffe penge eller gøre andre ting for de dominerende i miljøet. På trods af, at de unge med lav status bliver udnyttet og inddraget i alvorlig kriminalitet, er det som regel utænkeligt for dem at tage afstand fra miljøet. De er klar over, at det er den pris de må betale for at være en del af miljøet. Det gælder særligt de unge, som ikke har andre venskaber end i det kriminelle miljø. De unge, som derimod har andre venner, f.eks. i skolen, kan være mere tilbøjelige til at erkende, at de har været en del af et dårligt miljø i forbindelse med kriminaliteten. Hash En del af de unge, der varetægtsfængsles, har et stort hashforbrug eller misbrug (40%). De fleste af dem der ryger meget hash har også venner der ryger dagligt, og fællesskabet omkring hashrygningen er centralt i deres samvær. Hvis den unge skulle stoppe med at ryge hash ville det kræve, at han ikke mere skulle se sine venner. De har for det meste røget hash i en årrække sammen og kommer dagligt steder hvor hash er let tilgængeligt. Nogle af de hashmisbrugende unge får allerede ved varetægtsfængslingen rådgivning og hjælp i forhold til deres hashmisbrug, f.eks. i U-Turn hvor misbrugsarbejdet kombineres med et dagskoleforløb. De fleste af de varetægtsfængslede har ikke tidligere modtaget rådgivning eller hjælp i forhold til deres hashforbrug. Skole 38 % af de unge har ikke en normal dagligdag med skolegang, uddannelse eller job. Størstedelen af dem er stoppet med deres skolegang eller er blevet smidt ud af skolen, uden at have gennemført 9. klasse eksamen. 31 % af de unge har haft skoleforløb med meget hyppige skoleskift og længere perioder uden skoletilbud. De svære skoleforløb bunder ofte i den unges adfærd, der hyppigt fra skolen er beskrevet som aggressiv og truende overfor andre elever. Desuden er der også tale om at den unge har haft alt for meget fravær. I mange af sagerne får socialcentret første gang kendskab til den unge og dennes familie netop i forbindelse med indberetninger fra skolerne, omhandlende omfattende pjækkerier eller problematisk adfærd. Nogle af de unge, der har forladt skolesystemet i utide, er ikke motiveret for at genoptage skolegangen, og er måske også så langt fagligt bagud i forhold til jævnaldrende, at det ikke kan lade sig gøre at komme op på niveau i det almindelige skolesystem. Andre af de unge har stadig August 2006 7
ambitioner om at gøre deres skole færdig, og de kan ofte motiveres for at starte undervisningen i et andet regi end det, de kommer fra. Det har vist sig som et problem, at en del af de unge der går i skole når de bliver varetægtsfængslet får så meget fravær i forbindelse med selve varetægtsfængslingen, at det ikke er muligt for dem at gå op til planlagte eksamener, og dermed bliver deres skoleforløb afbrudt på et meget sårbart tidspunkt. I nogle tilfælde har skoler smidt elever ud som følge af den kriminalitet, den unge har begået forud for varetægtsfængslingen. August 2006 8
Projektelementerne Forummøderne Godt halvdelen af de sagsbehandlere, der har sager med unge varetægtsfængslede, siger ja tak til at deltage i et forummøde. Ved hvert forummøde er der repræsentanter fra de fem bydækkende institutioner Sønderbro, U-Turn, Spydspidsen, Center for Vejledning (BIF) og Københavnerteamet samt den Sociale Døgnvagt. Enkelte sagsbehandlere på de socialcentre, der har flest unge der bliver varetægtsfængslede, har været til forummøder 2-3 gange i løbet af projektets første halve år med forskellige sager. Andre socialcentre har slet ikke haft unge, der er blevet varetægtsfængslet i løbet af det halve år. Forummøderne indledes med, at deltagerne får et fælles indblik i den unges forhold mht. familie, netværk, venner, skolegang, kriminalitet og evt. misbrug. Det sker med udgangspunkt i sagsbehandlerens og evt. en tilstedeværende kontaktpersons kendskab til den unge. Desuden har en eller flere af repræsentanterne for institutionerne ofte kendskab til den unge fra deres egen institution, og kan derfor bidrage til mødet med yderligere oplysninger. Derefter drøftes den unges situation med henblik på at finde frem til, hvilke foranstaltninger der bør iværksættes eller videreføres. Forummødet munder således ud i en række anbefalinger til sagsbehandlerens videre arbejde med den unge. I mange tilfælde vil sagsbehandleren gå fra mødet med konkrete tilbud til den unge om forløb eller rådgivning på en eller flere af de repræsenterede institutioner. Efter forummødet får sagsbehandleren tilsendt et referat fra mødet. Det er derefter op til den enkelte sagsbehandler at anvende de foreslåede tiltag, i samarbejde med den unge og familien. De anbefalede foranstaltninger / fokuspunkter til handleplanen som konklusion på de sager, der har været på forummøde: Støttekontaktperson (ny) 13 Støttekontaktperson (fortsat) 7 Psykologisk / psykiatrisk udredning og samtaleforløb 17 Støtte til familie / familierelationer 13 Indsats i forhold til fritidsjob / fritidsinteresser 8 Indsats overfor hashmisbrug 9 Plan for skolegang 16 Plan for ny beskæftigelse 6 Undersøgelse af den unges omgangskreds 6 Forummøderne viser, at støttekontaktperson-ordninger en af de mest benyttede foranstaltninger over for unge, som har problemer med adfærd og kriminalitet. En del af de unge, der begår alvorlig kriminalitet, har eller har haft en støttekontaktperson i forvejen. Hvis der allerede er en velfungerende støttekontaktperson-ordning for den unge vil den blive fortsat, evt. med et øget timeantal og tættere samarbejde mellem sagsbehandler og støttekontaktperson. For 40 % af de unge, der ikke har en støttekontaktperson på forhånd, bliver sagsbehandleren anbefalet at give den unge et tilbud om dette. Dette fokus på støttekontaktperson-ordninger er udtryk for en opfattelse af, at den unge kan profitere af tæt personlig støtte for at blive motiveret for samt gennemføre skoleforløb, passe sit job, August 2006 9
holde sig væk fra kriminalitet, samt til at fungere i dagligdagen generelt. Desuden forventes det, at støtte-kontaktpersonen kan give den unge det konstruktive voksen-netværk eller modspil, som han eller hun måske mangler i sit personlige netværk. For at målrette støttekontaktpersonens arbejde har det vist sig at være afgørende, at støttekontaktpersonens rolle og opgaver bliver beskrevet meget nøje i samarbejde med sagsbehandleren. I 53 % af de 32 sager, der har været diskuteret på et forummøde, vurderes det som relevant at få gennemført en psykologisk eller psykiatrisk udredning eller gennemføre et samtaleforløb med den unge. I nogle tilfælde aftaler sagsbehandleren med den sikrede afdeling (f.eks. på Sønderbro), at der gennemføres en undersøgelse, mens den unge er varetægtsfængslet. Ikke sjældent foreligger der en undersøgelse af ældre dato, der skal følges op af en ny. De problematikker, der ligger til grund for behovet for undersøgelser eller samtaleforløb, kan være problemer med vrede og aggressiv adfærd, der peger tilbage mod tidlige svigt fra forældre eller andre nære familiemedlemmer. I andre tilfælde har den unge en adfærd eller historie, der gør det relevant at have fokus på egentlige psykiatriske tilstande, ADHD eller indlæringsvanskeligheder. Støtte til familien eller til relationerne i familien bliver vurderet som særlig vigtigt i 41 % af sagerne. Der kan være tale om at anbefale særlige indsatser over for familien (forældre) til at bearbejde psykiske eller traumatiske problemstillinger eller til at løse indbyrdes konflikter, f.eks. i forhold til børnene/de unge. Der kan lige ligeledes være tale om at anbefale, at socialcenteret tilbyder en hjemmehos er til en mor, der har svært ved at få hverdagen til at fungere, og som måske har personlige problemer, som hun har brug for hjælp til at håndtere. I nogle tilfælde er der bekymring for mindre søskende og derfor behov for særlig opmærksomhed på deres vilkår og trivsel. Mange af de unge har desuden behov for hjælp til at håndtere forholdet til en fraværende forælder, som der enten er meget spinkel eller slet ingen kontakt til. I nogle situationer kan det være en mulighed at undersøge, om en kontakt kan genoptages eller forbedres, men i de fleste tilfælde er det mest aktuelt at give den unge mulighed for at bearbejde egne følelser. I forbindelse med 69 % af sagerne har forummødet diskuteret praktiske tiltag for skolegang (fortsat eller ny) eller beskæftigelse. Det er således en stor andel af de unge, der har brug for støtte på den ene eller anden måde i forbindelse med skolegang eller beskæftigelse. Det kan være en skolegang der skal genoptages efter endt varetægtsfængsling, eller et nyt skoletilbud der vælges efter den unges behov og muligheder. Det sker som regel på forummøderne med hjælp fra Center for Vejledning. Der er imidlertid tendens til en mangel på undervisningstilbud, der er tilstrækkeligt fleksible til denne målgruppe. Dette gælder både tilbud for undervisningspligtige, forberedelsesforløb til ungdomsuddannelser og større rummelighed i disse. For de unge, der ikke kan motiveres til at fortsætte deres skolegang, er det ofte relevant at planlægge særlige beskæftigelsestilbud, f.eks. gennem Spydspidsen. En indsats i forhold til fritidsjob eller fritidsinteresser er aktuel i forhold til 25 % af sagerne. Det primære sigte er at begrænse den tid, der tilbringes med andre unge med at hænge ud på gaden og evt. lave kriminalitet. Desuden giver et fritidsjob mulighed for at tjene egne penge, så den unge ikke er afhængig af forældrenes penge, eller penge der skal laves på gaden. Med hensyn til fritidsinteresser har en del af drengene spillet fodbold i løbet af deres opvækst eller repareret knallerter, men mange har mistet kontakten til især sportsklubberne, efterhånden som deres problemer har grebet om sig. August 2006 10
28 % af de unge har så stort et forbrug eller misbrug af hash, at det vurderes som nødvendigt, at de bliver tilbudt rådgivning i f.eks. U-Turn. Derudover er der en del af de øvrige unge, som også ryger hash i et (ukendt) omfang. Når de unge skal modtage rådgivning om deres hashforbrug, anbefales det ofte, at de kommer til rådgivningen sammen med en evt. støtte-kontaktperson, for dels at fastholde den unge i at møde op til rådgivningen, og dels for at give ham/hende mulighed for at få støtte i processen af støtte-kontaktpersonen. I 19 % af sagerne er der brug for mere viden om den unges omgangskreds, hvilke miljøer den unge færdes i samt egen status i miljøerne, for at få fuldt indblik i hvilken situation den unge befinder sig i og dermed hvordan han/hun bedst kan hjælpes til at undgå kriminalitet. Københavnertemaet sidder ofte inde med viden om de miljøer og grupperinger, som de unge færdes i og kan bidrage til afklaringen. Drøftelser af, hvor den unge fremover skal bo, er ofte et centralt element i forummøderne. Det kan være overvejelser omkring det gavnlige i en evt. anbringelse og i givet fald hvor og hvilken form for anbringelse, der er relevant. I andre tilfælde kan det være vigtigt at tage stilling til, hvad der skal til for at den unge kan blive boende hjemme. Desuden ønsker en del sagsbehandlere at høre forummødets holdning til Ungdomssanktions egnethed i forhold til den enkelte unges person og situation, samt hvordan den bedst kan udformes. August 2006 11
Handleplaner og statusrapporter Alle sagsbehandlere, der har en sag med en ung der er blevet varetægtsfængslet, og som dermed er en del af Dommervagtsprojektet, skal udarbejde en foreløbig handleplan og en endelig handleplan hhv. 7 dage og en måned efter varetægtsfængslingen. Desuden skal sagsbehandleren lave en mindre status på den unges situation 3 og 6 mdr. efter varetægtsfængslingen. Alle dele sendes til Den Sociale Døgnvagt med henblik på analyser af arbejdet med målgruppen og projektet. Det er stor forskel på, om de mange forskellige sagsbehandlere har været i stand til at sende de ønskede handleplaner og statusrapporter til Den Sociale Døgnvagt inden for tidsfristerne. I nogle tilfælde foreligger der således alt det ønskede materiale om den pågældende unge, mens det i andre tilfælde er begrænset, hvad vi har fået tilsendt. Der kan være flere forskellige årsager til dette. En af de mest sandsynlige forklaringer er, at kravene om de hurtige besøg af den unge og forældrene og de forskellige skriftlige materialer, der skal foreligge inden for bestemte tidsfrister, har udgjort en ekstra arbejdsbyrde, som det har været svært at finde tid til. Derfor forventer vi, at det nye tilbud om direkte assistance til sagsbehandlerne vil afhjælpe denne problemstilling. Vi forventer, at projektet vil medføre, at den unge og dennes forældre oplever en øget opmærksomhed og hurtig reaktion på deres situation. I andre tilfælde er forklaringen tilsyneladende, at den udtalelse børnefamilieteamet ofte bliver bedt om at udarbejde til politiet ganske kort tid efter varetægtsfængslingen, erstatter den foreløbige og/eller den egentlige handleplan. En udtalelse til politiet er sædvanligvis en grundig gennemgang af den unges forhold, der også beskriver hvilke hjælpeforanstaltninger, socialcentret vil iværksætte for den unge. Således vil der i nogle tilfælde blive udfærdiget enten en egentlig handleplan eller en politiudtalelse i den enkelte sag. Denne arbejdsgang har i nogle tilfælde bevirket, at udtalelser til politiet har erstattet handleplaner i projektmaterialet. Desuden er det ikke normal procedure på alle socialcentre at udarbejde en handleplan, hvis der ikke iværksættes foranstaltninger for den unge. Det kan være tilfældet hvis alt tyder på, at den kriminelle handling har været en enkeltstående begivenhed fra den unges side, og at han eller hun i øvrigt vurderes til at være velfungerende mht. familie, skole og hverdag i øvrigt. I de situationer vil der ofte kun blive udarbejdet en foreløbig handleplan. Udarbejdelsen af en egentlig handleplan kan også forsinkes, hvis den unge sidder varetægtsfængslet længe, og hvis der er usikkerhed om hvilken dom der vil blive udfaldet af retssagen. F.eks. er det afgørende for handleplanens indhold, om den unge idømmes en Ungdomssanktion, en dom med vilkår efter serviceloven eller en ubetinget dom. Med hensyn til de statusrapporter, der skal udarbejdes 3 og 6 måneder efter varetægtsfængslingen, er det en ny opgave for sagsbehandlerne, der udelukkende udfærdiges med henblik på Dommervagtsprojektet. Derfor er det endnu ikke indarbejdet i arbejdsgangene alle steder, og det kan også her konstateres, at der er forskel på i hvilket omfang fristerne overholdes. Det er ikke desto mindre af stor betydning for projektets indsamling af ny viden om de unges liv efter varetægtsfængsling, og indsendelsen af statusrapporterne er derfor et vigtigt element i projektet. Den Sociale Døgnvagt gør løbende sagsbehandlere og tovholdere opmærksomme på dette projektelement. August 2006 12
Det er dog for tidligt at vurdere, hvorvidt den øgede opmærksomhed på handleplanerne har betydning for indsatserne, bl.a. fordi statusrapporterne først nu er ved at indløbe i større antal. Vi har ikke konkret viden om, i hvilket omfang de unge og deres forældrene bliver besøgt indenfor tre dage efter varetægtsfængslingen som forventet. Det er dog vores indtryk, at det gøres i mange tilfælde, mens det i andre ikke har kunnet lade sig gøre pga. tidsmangel. Der er dog ingen tvivl om, at opmærksomheden på behovet for hurtige besøg hos familien og de unge er blevet skærpet. Det kan konkluderes, at interessen for projektet og dets bidrag til sagsbehandlingen af unge varetægtsfængslede har været stor. Sagsbehandlerne har taget muligheden for at få deres sag behandlet på et forummøde til sig, og mange er ved at lære forummødets forskellige anvendelsesmuligheder at kende. På samme måde har projektet betydet en skærpet opmærksomhed på de forskellige indsatsmuligheder, ligesom vi har haft mulighed for at indsamle et meget værdifuldt materiale. Projektet vil blive evalueret senere på året. Partnerne fra de bydækkende institutioner har gennem hele perioden gjort en stor og engageret indsats i forummøde-regi, og gør det fortsat. Ole Hammer og Camilla Bugge Den Sociale Døgnvagt August 2006 13