INNOVATIVE VEJE TIL VÆKST OG VELFÆRD I LAND- OG YDERKOMMUNERNE UDARBEJDET FOR DANSK ENERGI

SEPTEMBER 2012 INNOVATIVE VEJE TIL VÆKST OG VELFÆRD I LAND- OG YDERKOMMUNERNE UDARBEJDET FOR DANSK ENERGI

SAMMENFATNING... 1 1. INDLEDNING... 2 2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING... 5 2.1. Væksten forbigår land- og yderkommunerne... 5 2.2. Demografien modarbejder væksten og øger udgiftspresset... 9 2.3. Opsamling... 11 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER...12 3.1. Vækstskabende infrastrukturinvesteringer... 12 3.2. Internationale erfaringer med bredbånd som vækstskaber... 15 3.3. Estimat for vækst- og beskæftigelseseffekten i land- og yderkommunerne... 17 3.4. Borgernes syn på nye teknologiske muligheder for arbejde og læring... 21 3.5. Opsamling... 25 4. DET OFFENTLIGE SOM AKTIV MEDSPILLER... 26 4.1. Flere kronikere og ældre i land- og yderkommunerne... 27 4.2. Forsøg med videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger... 29 4.3. Ressourcemæssigt potentiale modelberegning... 31 4.4. Borgernes syn på videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger... 34 4.5. Opsamling... 37 5. KONKLUSION... 39 BILAG 1: ANALYSENS GEOGRAFISKE FOKUS... 41 BILAG 2: ENGLISH SUMMARY... 44

SAMMENFATNING SAMMENFATNING Denne analyse fokuserer på de muligheder, som en udbygget bredbåndsinfrastruktur skaber for at løse centrale udfordringer vedrørende vækst, beskæftigelse og innovation i Danmarks mere tyndt befolkede landsdele. Analysens genstandsfelt er de 46 kommuner, der i Landdistriktsredegørelsen fra 2012 er defineret som enten yderkommuner eller landkommuner. Analysen omfatter således i alt godt to millioner borgere eller godt en tredjedel af Danmarks samlede befolkning. Land- og yderkommunerne er økonomisk, uddannelsesmæssigt og demografisk udfordrede i kraft af lavere økonomisk vækst, højere arbejdsløshed, flere ældre og højere andel af mennesker med kroniske sygdomme end resten af landet. Samtidig er der på grund af centraliseringen i den offentlige sektor geografisk set længere afstand til relevante offentlige services, herunder sundheds- og omsorgsydelser. Analysens hovedbudskaber er: Etableringen af næste generations højhastighedsbredbånd vil kunne bidrage positivt til at adressere de økonomiske, uddannelsesmæssige og demografiske udfordringer, som land- og yderkommunerne står overfor. Den offentlige sektor kan blive en aktiv medspiller ved selv at gå foran med innovativ brug af tjenester og services baseret på højhastighedsbredbånd. Etableringen af højhastighedsbredbånd estimeres til over en femårig periode at give en merbeskæftigelse i den private sektor på mellem 1,0 pct. og 1,4 pct. svarende til 6-9.000 nye jobs i Danmarks 46 land- og yderkommuner. Væksten i antallet af virksomheder vurderes over en femårig periode at være mellem 0,5 og 1,2 pct. højere som følge af, at der etableres højhastighedsbredbånd Effektiviseringspotentialet ved øget brug af videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger i Danmarks 46 land- og yderkommuner skønnes at være på 200-250 mio. kr. alene i sparet transporttid. Potentialet ved øget brug af videobaserede sundheds- og omsorgsløsninger antages at være større end rapportens estimat, grundet mulighederne for mere effektiv arbejdstilrettelæggelse og en tættere opfølgning på patienter, således at behovet for indlæggelser og genindlæggelser kan nedbringes. Væsentlige dele af befolkningen er positive omkring øget brug af videobaserede kommunikationsløsninger og tilsvarende teknologier i en lang række sammenhænge fra uddannelse og efteruddannelse til sundhed og omsorg. Borgere, der er fortrolige med teknologi, er mere positive omkring de nye teknologiske muligheder. Set i det lys bidrager den hastige udbredelse af tv-apparater med internetadgang og tilsvarende forbrugerelektronik med at modne borgerne, så de digitale potentialer vil kunne realiseres hurtigere. 1

1. INDLEDNING 1. INDLEDNING Danmark er på mange måder et lille og relativt homogent land. Sætter man lup på levevilkår, vækst og aldersfordeling er der dog en række forskelle, som træder frem især mellem de større og mere tætbefolkede byer og de mere sparsomt befolkede landdistrikter. Landdistrikterne står sammenlignet med resten af landet over for en række udfordringer i kraft af lavere vækst og beskæftigelse. Ser man på Danmark med teknologiske briller tegner der sig imidlertid et andet billede. I mange landdistrikter er der gennem de seneste år foretaget en markant udbygning af fiberbaseret højhastighedsbredbånd, som i økonomisk og udviklingsmæssig forstand har rykket land og by tættere på hinanden og dette har givet nye muligheder for at vende den stagnerende udvikling i landdistrikterne til vækst: Hjemmearbejdspladser var for 20 år siden meget oppe i tiden. Alligevel er det først i dag, at den digitale infrastruktur for alvor har nået et niveau, der åbner nye muligheder for hjemmearbejde og lokalisering af virksomheder i Danmarks landdistrikter. Med cloud computing og højhastighedsbredbånd spiller den geografiske placering af virksomheder og medarbejdere ikke længere samme rolle som tidligere. Flytning af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet er indtil nu som hovedregel faldet med henvisning til behovet for at være tæt på samarbejdspartnere. Men gennem de seneste år er der fremkommet en række eksempler på, at centraliseringen af opgaver netop ikke sker i København. Domstolene har således samlet tinglysningsopgaven i Hobro og ATP er i færd med at etablere fem regionale centre, der skal varetage en række borgerserviceopgaver for kommunerne. Også her spiller adgangen til højhastighedsbredbånd og borgernes voksende fortrolighed med digital selvbetjening en afgørende rolle. I politisk sammenhæng er landdistrikternes udfordringer og forskellene på tværs af forskellige landsdele blevet debatteret gennem en årrække, blandt andet med afsæt i en redegørelse, der hvert eller hvert andet år siden 1995 har gjort status over landdistrikternes tilstand 1. Men kun enkelte gange har disse redegørelser gjort status over den digitale udvikling i landdistrikterne, og muligheden for at skabe digital vækst har helt generelt ikke fyldt meget i den politiske debat om landdistrikternes situation. Flere internationale studier viser imidlertid, at netop adgang til en ny generation af højhastighedsbredbånd kan skabe grundlaget for en række innovative ydelser og services, der kan bidrage til økonomisk vækst i de pågældende områder 2. Men det vil kræve en generel samfundsmæssig opmærksomhed og ikke mindst en større politisk vilje end tidligere til at satse på de vækstmuligheder, der åbner sig med etableringen af en ny digital infrastruktur. 1 Seneste redegørelse er fra april 2012; Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april 2012 2 Se eksempelvis OECD, Network Developments in support of Innovation and User Needs, 2009; Brandi N. Guidry et al. (University of Louisiana at Lafayette), "Economic Implications of FTTH Networks: A Cross-Sectional Analysis" i Journal of Economic and Social Policy (#1 vol. 15), 2012; Micus Management Consulting for EU-kommissionen, The impact of broadband on growth and productivity, 2008; Sharon E. Gillet et al. for U.S. Department of Commerce, "Measuring the Economic Impact of Broadband Deployment", 2006 2

1. INDLEDNING Denne analyse stiller skarpt på nogle af de muligheder, som en udbygget bredbåndsinfrastruktur skaber i forhold til at løse centrale udfordringer vedrørende vækst, beskæftigelse og innovation i Danmarks mere tyndt befolkede landsdele. Analysen fokuserer på de 46 kommuner, der i Landdistriktsredegørelsen fra 2012 er defineret som enten yderkommuner eller landkommuner (markeret med lys og mørk grøn på kortet; se bilag 1 for en uddybende beskrivelse af analysens geografiske fokus) 3. Analysen omfatter således i alt godt to millioner borgere, og et af analysens budskaber er, at vi i en tid, hvor der er meget 3 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april 2012 3

1. INDLEDNING fokus på at hæve landets produktivitet og konkurrenceevne ikke har råd til at overse den tredjedel af landets befolkning, der har bosat sig i Danmarks land- og yderkommuner. Analysen forsøger således at give nogle bud på, hvordan næste generations højhastighedsbredbånd vil kunne bidrage til at skabe en geografisk set mere balanceret vækst i Danmark. Analysen falder i tre dele: Kapitel 2 giver et kort rids af de centrale økonomiske og demografiske udfordringer, som land- og yderkommuner står overfor. Kapitel 3 uddyber med afsæt i internationale erfaringer potentialerne for at skabe øget vækst og beskæftigelse gennem investeringer i en infrastruktur til næste generation af højhastighedsbredbånd. Kapitel 4 giver et eksempel fra sundheds- og omsorgsområdet på, hvordan det offentlige kan blive en aktiv medspiller ved selv at gå foran med innovativ brug af tjenester og services baseret på højhastighedsbredbånd. 4

2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING 2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING Dette kapitel redegør for den dobbelte udfordring, som land- og yderkommunerne står overfor med lav økonomisk vækst og en ugunstig demografisk udvikling. Kapitlet falder i to dele: Væksten forbigår land- og yderkommunerne Demografien modarbejder væksten og øger udgiftspresset 2.1. VÆKSTEN FORBIGÅR LAND- OG YDERKOMMUNERNE Ser man på den økonomiske udvikling i de seneste år tegner der sig et relativt entydigt billede af, at hovedparten af den økonomiske vækst koncentreres i hovedstadsregionen samt i det østjyske vækstbælte, mens land- og yderkommunerne i vid udstrækning forbigås. Således viser Danmarks Statistiks seneste regionale regnskab, at BNP voksede med hele 3 pct. i Region Hovedstaden i 2010, mens de øvrige regioners vækst lå omkring 1 pct. bortset fra Region Nordjylland, som havde negativ BNP-vækst i perioden. Nedenstående kort viser i forlængelse heraf, hvordan den årlige udvikling i den skattepligtige indkomst har været i landets kommuner i perioden 2008-10 4. Kommuner mærket med mørk grøn på kortet har haft den laveste vækst fulgt af kommuner mærket med lys grøn, mens kommuner mærket med grå har haft den højeste vækst. Som det fremgår af kortet er det i vid udstrækning land- og yderkommunerne, der i perioden har haft den laveste vækst i den skattepligtige indkomst, mens bykommunerne har haft den højeste vækst. 4 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april 2012 5

2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING Ser man på de konkrete tal er der også forskel. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. år var i 2010 således omkring 195.000 kr. pr. indbygger i yderkommunerne og omkring 200.000 kr. pr. indbygger i landkommunerne. Til sammenligning var den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. år for landet som helhed omkring 218.000 kr. og i Danmarks bykommuner var den omkring 235.000 kr. eller 20 pct. højere end i yderkommunerne. Den udeblevne vækst i land- og yderkommunerne skyldes en række faktorer, som gensidigt påvirker hinanden: 6

2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING For det første har land- og yderkommunerne en erhvervsstruktur, som gør områderne særligt udsat for udflytning af industriarbejdspladser. Andelen af beskæftigede i industrien er henholdsvis 18,1 pct. i landkommunerne og 19,4 pct. i yderkommunerne mod en tilsvarende andel på kun 8,5 pct. i bykommunerne 5. For det andet er land- og yderkommunerne ramt af befolkningsafvandring mod bykommunerne. I perioden 2007-2012 er der således netto fraflyttet omkring 30.000 indbyggere fra land- og yderkommunerne til især bykommunerne. Afvandringen er stærkest i yderkommunerne, hvor befolkningstallet faldt med 2,7 pct. i perioden 2007-2012, mens befolkningstallet i samme periode steg med 2,8 pct. i Danmark som helhed 6. For det tredje er land- og yderkommunerne geografisk udfordrede med en mindre gunstig vej- og jernbaneinfrastruktur. Som kortet fra Infrastrukturkommissionens betænkning skematisk illustrerer, betyder placeringen af landets centrale infrastruktur, at der fra hovedparten af de 46 land- og yderkommuner er længere afstande til landets transportknudepunkter (jf. figur fra infrastrukturkommissionen) 7. Dette forhold er medvirkende til at bremse væksten i land- og yderkommunerne. Endelig er den beskæftigelses- og uddannelsesmæssige sammensætning af befolkningen i landog yderkommunerne kendetegnet ved en lavere andel af højtuddannede og en lavere beskæftigelse end på landsplan. I overensstemmelse hermed oplever mange virksomheder og offentlige myndigheder med hovedsæde i land- og yderkommunerne det som en generel udfordring eller barriere for fremtidig vækst, at det er svært at rekruttere højtuddannede medarbejdere. Således viser en landsdækkende undersøgelse udført for De Regionale Beskæftigelsesråd, at virksomheder i alle andre regioner end hovedstaden oplevede en stigning i antallet af forgæves rekrutteringsforsøg på over 50 pct. fra 2010 til 2011. I hovedstaden var stigningen på mere beskedne 14,9 pct. 8. Nedenstående kort viser fordelingen af højtudannede i Danmark. Kommuner markeret med mørk grøn har den laveste andel af højtudannede, og som det fremgår af kortet, er der i vid udstrækning tale om land- og yderkommuner 9. Flere studier peger da også på, at land- og yderkommunerne har særligt svært ved at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft, fordi de af regionens unge, som vælger at videreuddanne sig, ofte flytter væk i forbindelse med 5 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april 2012 6 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april 2012 7 Danmarks Transportinfrastruktur 2030, Infrastrukturkommissionen, Sammenfatning, Januar 2008, Betænkning 1493 8 Beskæftigelsesregion Syddanmark, Arbejdsmarkedsoverblik 1. halvår 2012, 2012 9 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 regeringens redegørelse til Folketinget, april 2012 7

2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING studiestart og sjældent vender tilbage ved fuldført uddannelse. Eksempelvis har blot 2,5 pct. af indbyggerne i Langeland Kommune en lang, videregående uddannelse, mens 7,2 pct. af dem, der boede i kommunen som 15-årige, i dag har opnået en lang, videregående uddannelse 10. På tilsvarende vis har Region Syddanmark i 2010 haft en nettoafgang af flere end 4.000 højtuddannede beboere 11. 10 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Udkantsområder drænes for uddannet arbejdskraft, 2011 11 Jyske Vestkysten (business-sektionen), Kloge hoveder flytter fra regionen, 20. oktober 2011 8

2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING I forlængelse heraf viser en undersøgelse fra Danske Regioner, at afstanden til nærmeste uddannelsessted er en afgørende parameter for, i hvilket omfang en kommunes unge tager en ungdomsuddannelse. Således er afstanden til nærmeste uddannelsessted i den fjerdedel af kommunerne med færrest unge i færd med en ungdomsuddannelse over halvtreds procent større end i fjerdedelen af kommuner med flest unge under uddannelse 12. Den manglende adgang til højtuddannet arbejdskraft kan meget vel have ført til en lavere vækst, end hvad der ellers havde været muligt, ved at virksomheder i land- og yderkommunerne eksempelvis har måttet give afkald på at forfølge mere komplekse forretningsmuligheder eller har været mindre innovative. En evaluering af den offentlige videnpilotordning, som hjælper små- og mellemstore virksomheder til at ansætte højtuddannet arbejdskraft, peger således på, at virksomheder, der ansætter højtuddannede, oplever en større omsætningsvækst og en lavere konkursrate end virksomheder, der ikke ansætter højtuddannede 13. Skal erhvervslivet i land- og yderkommunerne have del i den udvikling og vækst, som virksomhederne i de mere tæt befolkede egne af landet oplever, tyder meget på, at en forbedring af adgangen til og tilgængeligheden af samfundets videnstilbud som eksempelvis uddannelse, vidensinstitutioner og efteruddannelse kan spille en afgørende forskel. 2.2. DEMOGRAFIEN MODARBEJDER VÆKSTEN OG ØGER UDGIFTSPRESSET Danmark står over for en udfordrende demografisk udvikling, hvor der bliver færre i de erhvervsaktive aldersgrupper og flere ældre. Det betyder, at de offentlige finanser på én gang vil blive presset af færre skatteindtægter og flere udgifter til ældreomsorg og sundhedsvæsen. Ifølge den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik vil befolkningstallet stige fra omkring 5,6 millioner i 2012 til godt 6 millioner i 2040 14. Stort set hele væksten forventes at ske i byområderne, mens antallet af indbyggere i land- og yderkommuner forventes at være uændret (se nedenstående figur) 15. 12 Danske Regioner, Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse, 2011 13 Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Effektmåling af videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder, 2010 14 Befolkningsfremskrivning 2012 efter kommune, alder og køn; Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FRKM112: 15 Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FRKM112 9

2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING Befolkningsfremskrivning 2012-2040 7.000.000 Danmark Byområder Land og yderkommuner 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 2.000.000 1.000.000 0 2012 2020 2040 Selvom land- og yderkommunerne forventes at have et stort set uændret befolkningstal, vil disse områder opleve, at der vil være langt flere uden for de erhvervsaktive aldersgrupper i fremtiden end i dag. Mens andelen af indbyggere uden for de erhvervsaktive aldersgrupper i 2012 udgør 37 pct. i land- og yderkommunerne i 2012 vil tallet stige til knap 46 pct. i 2040 16. På landsplan er de tilsvarende tal 35 pct. i 2012 og 42 pct. i 2040 (se nedenstående figur) 17. Procentvis andel af indbyggere uden for de erhvervsaktive aldersgrupper 48% 46% Danmark Byområder Land og yderkommuner 44% 42% 40% 38% 36% 34% 32% 30% 2012 2020 2040 16 Erhvervsaktive aldersgrupper er her defineret som 20-69 årige 17 Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FRKM112 10

2. LAND- OG YDERKOMMUNERNES DOBBELTE UDFORDRING Afvandringen af mennesker i de erhvervsaktive aldersgrupper kan dels forklares med, at den lave økonomiske vækst i land- og yderkommunerne betyder færre muligheder for beskæftigelse, dels at den generelle udvikling trækker i retning af stigende centralisering i den fysiske lokalisering af offentlige serviceydelser. Den øgede geografiske centralisering af offentlige serviceydelser er blandt andet en konsekvens af strukturreformen i 2007, hvor en række kommuner blev sammenlagt og amterne blev nedlagt til fordel for de fem nuværende regioner. Seneste eksempel på centraliseringen er etableringen af Udbetaling Danmark, hvor en række kommunale opgaver samles i en landsdækkende enhed centraliseret i fem centre. Den demografiske og økonomiske udvikling i land- og yderkommunerne risikerer dermed at komme ind i en negativ spiral, hvor lav økonomisk vækst betyder afvandring af mennesker i de erhvervsaktive aldersgrupper samtidig med, at afvandringen forstærker tendensen til lav økonomisk vækst. 2.3. OPSAMLING Dette kapitel har givet et overblik over de centrale økonomiske og demografiske udfordringer, som land- og yderkommunerne står overfor. Kapitlets hovedpointer er: Lavere økonomisk vækst i land- og yderkommuner. Væksten koncentreres i landets bykommuner, mens såvel BNP som den gennemsnitlige skattepligtige indkomst er lavere i land- og yderkommunerne end i resten af landet. Færre erhvervsaktive i land- og yderkommuner. Den demografiske udvikling betyder, at selvom det samlede befolkningstal i land- og yderkommunerne frem mod 2040 forventes at være nogenlunde det samme, vil der i perioden blive markant færre mennesker i de erhvervsaktive aldersgrupper. Længere afstand til offentlige serviceydelser. Centraliseringen i den offentlige sektor betyder, at de tyndt befolkede egne af Danmark får fysisk længere afstand til relevante offentlige serviceydelser. De følgende kapitler sætter fokus på, hvordan øget brug af næste generations højhastighedsbredbånd vil kunne bidrage til at skabe en geografisk set mere balanceret vækst, idet de nye teknologiske muligheder åbner for, at land- og yderkommunerne kan overkomme nogle af de barrierer, der i dag virker som en bremse på væksten i disse områder. 11

3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER 3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER Dette kapitel uddyber med afsæt i internationale erfaringer potentialerne for at skabe øget vækst og beskæftigelse gennem investeringer i en infrastruktur til næste generation af højhastighedsbredbånd. Kapitlet falder i fire dele: Vækstskabende infrastrukturinvesteringer Internationale erfaringer med bredbånd som vækstskaber Estimat for beskæftigelseseffekten i land- og yderkommunerne Borgernes syn på nye teknologiske muligheder for arbejde og læring 3.1. VÆKSTSKABENDE INFRASTRUKTURINVESTERINGER Historisk har etableringen af infrastruktur haft stor betydning for lokalisering og økonomisk vækst. Udbygningen af jernbanenettet i det 19. og 20. århundrede åbnede f.eks. nye muligheder for erhvervsaktivitet gennem hurtig og billig godstransport. Stationsbyer oplevede vækst og øget erhvervsaktivitet. Også udbygningen af elektricitetsnettet havde en betydelig effekt på den økonomiske vækst. Det er et fælles kendetegn for alle de ovennævnte eksempler, at deres indflydelse på den økonomiske vækst og innovation spænder over flere generationer 18. En række internationale analyser og undersøgelser, herunder fra OECD og EU-Kommissionen, viser, at adgangen til internet på tilsvarende vis kan have afgørende indflydelse på et lands eller en regions økonomiske udvikling 19. Når de lokale erhvervsdrivende har mulighed for at kommunikere med potentielle kunder, leverandører og samarbejdspartner over internettet og får adgang til den nyeste viden om trends og tendenser inden for deres forretningsområde, giver det bedre forudsætninger for økonomisk vækst i land- og yderkommunerne. I takt med at infrastrukturen gør internetforbindelser med stadigt højere båndbredde tilgængelige for såvel borgere som virksomheder, åbner der sig desuden nye muligheder for at anvende internettet til at indføre nye arbejdsgange og forretningsmodeller, der kan tjene som kilde til vækst og økonomisk udvikling. Etableringen af næste generations højhastighedsbredbånd åbner eksempelvis for en større brug af hjemme- og fjernarbejdspladser. Det betyder, at man i langt højere grad kan bo i by- og landkommuner og samtidigt arbejde i byområderne uden at skulle pendle fem dage om ugen. Tilsvarende åbner adgangen til højhastighedsbredbånd for, at vidensarbejdspladser kan etableres uden hensyn til den fysiske lokalisering. Møder og kontakt med kunder og samarbejdspartnere kan i vid udstrækning håndteres via videomøder. 18 Canning & Pedroni, Infrastructure and long run economic growth, 1999; Brandi N. Guidry et al. (University of Louisiana at Lafayette), "Economic Implications of FTTH Networks: A Cross-Sectional Analysis" i Journal of Economic and Social Policy (#1 vol. 15), 2012 19 Just & Péronard, Bredbånds betydning for den regionale udvikling, 2008; OECD, Network Developments in support of Innovation and User Needs, 2009; Brandi N. Guidry et al. (University of Louisiana at Lafayette), "Economic Implications of FTTH Networks: A Cross-Sectional Analysis" i Journal of Economic and Social Policy (#1 vol. 15), 2012; Micus Management Consulting for EU-kommissionen, The impact of broadband on growth and productivity, 2008; Sharon E. Gillet et al. for U.S. Department of Commerce, "Measuring the Economic Impact of Broadband Deployment", 2006 12

3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER Ser man på de danske land- og yderkommuner i det perspektiv, viser status for udbygningen af fiberbaseret højhastighedsbredbånd, at der mange steder i landet allerede i dag er etableret den nødvendige infrastruktur. Som det fremgår af nedenstående kort, er billedet ikke ensartet, hverken på tværs af de 46 land- og yderkommuner eller på tværs af landet som helhed men der tegner sig dog et klart billede af, at man allerede i dag i mange land- og yderkommuner er kommet langt med at få infrastrukturen på plads til næste generation af højhastighedsbredbånd (se nedenstående figur; høj bredbåndsdækning er markeret med blå) 20. Status for etableringen af en infrastruktur til næste generation af højhastighedsbredbånd i Danmark kan perspektiveres yderligere ved at se på de internationale erfaringer. Mens man mange steder har valgt samme fremgangsmåde som i Danmark med decentrale beslutninger og en udrulning, der drives af kommercielle aktører på markedsvilkår, har man i eksempelvis Australien haft andre udfordringer, som har bevirket, at staten har sat sig for at etablere en nationalt dækkende infrastruktur til højhastighedsbredbånd baseret på fibernet. Det interessante er imidlertid ikke formen, men årsagen til, at Australien har kastet sig ud i det største infrastrukturprojekt i landets historie (se nedenstående tekstboks). Højhastighedsnet skal fremtidssikre Australien Australien har for nylig taget hul på det største infrastrukturprojekt i landets historie. Etableringen af et fiberbaseret højhastighedsnet skal understøtte samfundets digitale udvikling og bidrage til at skabe vækst, beskæftigelse og innovation i de kommende årtier. 20 Erhvervs- og Vækstministeriet, Bredbåndskortlægning 2011, marts 2012 13

3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER Gennem en årrække er Australiens digitale infrastruktur faldet bagud i forhold til andre lande, hvilket især blev klart under privatiseringen af landets offentlige internetudbyder Telstra i 00 erne. I stedet for at satse på ny teknologi søgte Telstra efterfølgende at fastholde dets nedarvede monopol på kobbernettet. Ifølge myndighederne betød den manglende fornyelse, at landets vækstpotentiale er blevet holdt nede, mens priserne er blevet holdt kunstigt oppe. Som en konsekvens af den manglende udvikling påbegyndte regeringen i slutningen af 00 erne arbejdet på The National Broadband Network. The National Broadband Network er et åbent fibernetværk, som skal sikre højhastighedsinternet på tværs af Australiens enorme distrikter herunder de mange yderområder. Selve infrastrukturen etableres af den australske stat, men alle internetudbydere kan frit købe plads på netværket og videresælge adgangen til privatpersoner. På denne måde håber man ved en offentlig indsats at kunne levere en bredere dækning og høste større samfundsmæssige gevinster, end markedet hidtil har været i stand til. Investeringerne i netværket anslås at løbe op i over 160 mia. kr. over en tiårig periode. Hensigten er, at fibernettet skal give 93 pct. af landets 7,6 millioner husstande adgang til en gigabitforbindelse, mens de resterende 7 pct. af befolkningen gennem en række andre teknologier får adgang til op til 12 megabit per sekund. Den digitale infrastruktur giver en lang række muligheder for den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Tanken er, at interaktionen mellem stat, borger og virksomhed tilsammen vil skabe en synergieffekt som genererer nye jobs og øger landets produktivitet og innovation. Den offentlige sektor har allerede fremlagt ambitiøse projekter, som bygger på den kommende infrastruktur. Heriblandt om telemedicin, e-læring og offentlige selvbetjeningsløsninger. Det private erhvervsliv får samtidig adgang til en række nye digitale muligheder, som hidtil har været lukket land. I 2009 tog blot 27 pct. af de australske virksomheder imod internetordrer. Forventningen er, at digital kundekontakt, logistik og et større kundegrundlag vil generere nye erhvervsmuligheder på tværs af landets udstrakte geografi. Samtidig øger internettet virksomhedernes konkurrenceevne ved at give bedre adgang til det globale marked. I analysen The Internet Economy in the G20 fra Boston Consulting Group vurderes det således, at Australiens internetøkonomi vil vokse fra 41 mia $ i 2010 til 61 mia. $ i 2016. Modne anvendelsesområder for højhastighedsbredbånd Ser man på hvilke teknologier, der er afhængige af adgang til høj båndbredde, og som allerede i dag er tilgængelige og i bredere anvendelse, fremstår to-vejs streaming af video til eksempelvis afholdelse af møder, lægekonsultationer og andre former for telepresence, som det mest modne anvendelsesområde. Disse teknologier kan skabe mulighed for effektiviseringer, øget innovation og bedre uddannelsesmuligheder i land- og yderkommunerne og derved bidrage til gunstige rammevilkår for erhvervslivet: Effektivisering. En øget anvendelse af telepresence og videokommunikation i bred forstand er potentielt stærkt relevant i forhold til målsætningen om at styrke erhvervsudviklingen i land- og yderkommunerne. Videomøder kan potentielt mindske/ minimere betydningen af den fysiske afstand som en barriere for at kunne deltage i langt bredere netværk af erhvervs- og uddannelsesmæssig karakter 21. Tendensen ses allerede så småt i dag, hvor stadigt flere højteknologiske iværksættervirksomheder begynder at hverve medarbejdere uden skelen til deres fysiske bopæl. Innovation. Højhastighedsforbindelser i land-og yderområderne vil virke tiltrækkende på innovative virksomheder, for hvem den geografiske placering ikke er ligeså afgørende som 21 Just & Péronard, Bredbånds betydning for den regionale udvikling, 2008 14

3. BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER den digitale infrastruktur. En nystartet virksomhed kan let have ansatte i både USA, Egypten, Baltikum og Danmark. Koordinering via hjemmesider, deling af viden og data via intranet, wikier, dialogfora og videomøder gør det muligt for medarbejderne at arbejde på fælles projekter uden at dele kontor i fysisk forstand 22. Uddannelse. På tilsvarende vis tilbyder stadig flere uddannelsesinstitutioner muligheden for at tage en uddannelse via fjernundervisning. Eksempelvis er stadigt flere professionshøjskoler i færd med at udvikle målrettede efteruddannelsestilbud med særlig appel til borgere i landets mere tyndt befolkede dele 23. 3.2. INTERNATIONALE ERFARINGER MED BREDBÅND SOM VÆKSTSKABER Flere studier viser, hvordan øget udrulning og anvendelse af højhastighedsbredbånd på regionalt niveau har et betydeligt potentiale for at bidrage til økonomisk vækst og erhvervsudvikling. Tre eksempler skal nævnes her: I 2006 viste en rapport udarbejdet af det amerikanske universitet MIT for det amerikanske handelsministerium, at de lokalsamfund, der tidligt har haft adgang til bredbånd på kommercielle vilkår har oplevet en højere beskæftigelse og en højere vækst i antallet af vidensintensive virksomheder end lokalsamfund, som først senere oplevede bredbåndstilgængelighed. Den øgede vækst i beskæftigelsen lå i størrelsesordenen 1,0-1,4 procentpoint. Studiet viste samtidig, at væksten i antallet af virksomheder var mellem 0,5 og 1,2 procentpoint større i områder med tidlig adgang til bredbånd end i de øvrige dele af landet 24. Et studie fra 2012 viser en tilsvarende økonomisk effekt af etablering af Fiber-to-the-Home (FTTH). Konkret viser studiet, at beskæftigelsesprocenten gennemsnitligt var godt 4 pct. højere i 16 områder med FTTH-adgang sammenlignet med 16 områder uden. Studiet viser også, at den gennemsnitlige årlige husstandsindkomst i gennemsnit var 4.436 dollars højere i områder med FTTH-adgang sammenlignet med kontrolområderne 25. Endelig viste et studie udarbejdet for EU-kommissionen i 2008, at den britiske yderregion Cornwall i perioden 2002-06 oplevede en markant højere stigning på hele 10 pct. i bruttoværditilvæksten inden for forretningstjenesteydelser sammenlignet med landet som helhed. Tilsvarende oplevede regionen en højere vækst i produktiviteten inden for samme sektor på 7 pct. sammenlignet med landet som helhed. Udviklingen skal ses i lyset af, at regionen i samme periode gennemførte en markant satsning på tilgængeliggørelse og 22 Just & Péronard, Bredbånds betydning for den regionale udvikling, 2008 23 Danmarks Evalueringsinstitut, E-læring og blended learning på VEU-området, 2011 24 Ifølge studiet Measuring Broadband s Economic Impact oplevede lokalsamfund med tidlig bredbåndstilgængelighed en øget vækst i beskæftigelsen på mellem 1,0 og 1,4 procentpoint i perioden 1998 2002, mens stigningen i antallet af etablerede virksomheder var mellem 0,5 og 1,2 procentpoint samme periode. Endvidere var den gennemsnitlige husleje i disse områder 6 pct. højere end i områder, hvor bredbånd ikke blev tidligt tilgængeligt; Sharon E. Gillet et al. for U.S. Department of Commerce, "Measuring the Economic Impact of Broadband Deployment", 2006 25 Brandi N. Guidry et al. (University of Louisiana at Lafayette), "Economic Implications of FTTH Networks: A Cross- Sectional Analysis" i Journal of Economic and Social Policy (#1 vol. 15), 2012 15