NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

Relaterede dokumenter
MANAGEMENT I FARESTALDEN

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

Sæt turbo på din splitmalkning. Sanne C. Leth Dyrlæge i Porcus

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Pattegrisedødelighed i DK

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

IUGR og andre svagfødte grise

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV

Besætningsoplysninger

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

Brug data til at sikre pattegriseliv. Pia Heiselberg Dyrlæge, Hyovet

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Hvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

Reduktion af dødelighed

PROGRAM Erfaringer og resultater fra projektet Sæt turbo på splitmalkningen

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

Input fra workshops Styr på soholdet

NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS

Viden, værdi og samspil

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September Landsgennemsnit 2014

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Optimering af farestalden

HÅNDTERING AF KOLDE GRISE EFTER FØDSEL

GOD FARING OG GODT I GANG

Hvad kan vi lære af OUA. Svinekongres 2019 Peter Greibe, driftleder, Thorupgaard Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK

Udnyt dine data og boost soholdet

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

Soens produktion af råmælk og mælk

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN

Optimal fodring af soen før og efter faring

Hvad kan vi gøre ved det?

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

Hvornår og hvorfor skal jeg

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

Transkript:

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16

LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres ved håndtering i tide Tag hånd om svage grise i tide Så de overlever og vokser bedre Store besætninger giver mulighed for forskudt arbejdstid Store besætninger har mange faringer at overvåge De fleste grise fødes på de store farenætter 2..

HJÆLPER OVERVÅGNING OM NATTEN? Ja Men kan det betale sig? Det afhænger af Niveauet i besætningen Hvor mange faringer du overvåger Hvor effektiv overvågningen bliver Hvad den sidste gris er værd 3..

HVAD SKAL NATTEVAGTEN? Overvåge faringerne Fødselshjælp ved behov Tage hånd om grisene Kolde grise til varme og mælk Klemte grise Splitmalkning Kuldudjævning Tage hånd om søerne Behandle MMA Tømme krybber Rette fejl Tænde varmelamper Ventilationsfejl, foderfejl, fejl ved vand 4..

DET SKAL NATTEVAGTEN IKKE Ikke lave uro Ikke kastrere, vaccinere, vaske, reparationer Undgå at flytte søer og smågrise Men gerne udføre noget i andre sektioner, hvis der er tid Forstyrrer nattevagten søerne ved tilsyn om natten? Ja: Nej: 5..

Thomas Ørum Svinekongressen 2016 Arbejdsbeskrivelse for nattevagten Kl. 20.00:Tjek faringer, luk grisene i hulerne inden fodring, fodring af smågrise. Kl. 20.30:Tjek faringer, efter fodring, splitmalkes Kl. 21.00: Tjek faringer, andet hold splitmalkes Kl. 21.30-06.00: Tjek faringer, splitmalkes, grise holdes varme i vogn eller hule. Fodring af smågrise, slibes tænder og ordnes haler, laves amme hold af grise med rigtig farve kode og alder. Indstilling af foder i farestalden. Kl. 06.00-07.00: Tjek faringer, alle hold lukkes i hulen inden morgen fodring kl. 6.30. Gennemgang/aflevering af nattens arbejde til dagholdet.

Thomas Ørum Svinekongressen 2016 Nye farvekoder Vi bruger: Kl. 20-02 blå Kl. 02-07 rød Kl. 07-15 grøn Kl. 15-20 sort Betydning af farvekoder: flytter kun den rigtige gris, antal ammesøer, overblik. = Et godt værktøj

FARINGSOVERVÅGNING Observere fremdriften Kontrol hver time/hver halve time Registrere antal levendefødte/dødfødte grise Svært at genkende nyfødte grise Kuldet skal tælles hver gang Det undgås, hvis grisene mærkes med farvekode Fødselshjælp ved manglende grise 2 timer uden grise ved gris 1 til 4 1 time uden grise herefter 8..

HUSK HYGIEJNEN Foto: Rasmus Bendix 9.. Eget foto

TAG HÅND OM NYFØDTE GRISE Hjælp de mindste grise til yveret De skal ikke tørres af Giv svage grise varme og mælk Træk klemte grise ud under soen Red grise født i fosterhinderne 10..

MAN SKAL IKKE AFTØRRE NYFØDTE PATTEGRISE TINA SØDRING SØRENSEN, 2016 60 40 20 Gruppe Kontrol Aftørret Pulver Antal 283 281 278 Overlevelse 93,4 85,6 91,4 Vægt efter en uge, kg 2,6 2,6 2,7 Dødelighed, 100 % 80 Dødelighed dag 7 som funktion af temperatur Dødelighed,% 0 <34 34-35 35-36 36,5 37 37,5 38 38,5 39 Temperatur ved 2 timer 11..

TAG HÅND OM SVAGE GRISE De er sultne og fryser Giv 10 ml so-råmælk Det sikrer grisen antistoffer Det øger temperaturen med 1 grad! Læg dem i en kuvøse/ i en kasse under lampen Efter en time gives energi 10 ml ko-råmælk (20 %) 15 ml glucose (5-20 %) Efter en time gives energi igen og grisen returneres til soen 12..

SIKRE RÅMÆLK Splitmalkning Luk de store grise fra Tidlig kuldudjævning Flyt de førstfødte grise væk Det kræver mærkning 13..

SIKRE ENERGI Tidlig kuldudjævning Kan gennemføres efter 8 timer Læg de mindste grise til en mindsteamme De største grise samles hos en to-trins ammeso 14..

15.. EFFEKT AF FØDSELSRÆKKEFØLGE PÅ OPTAGET MÆNGDE 12 TIMER EFTER FØDSEL. RISUM OG THORUP

Koncentration af IgG. g/liter IGG KAN MÅLES EFTER 4 TIMER 20 15 10 5 0 timer 2 timer 6 timer 0 0 2 4 6 8 10 12 Timer efter råmælkstildeling 16..

Pattegrisevægt DET ER BEDRE AT KULDUDJÆVNE TIDLIGT JONAS FROM ANDERSEN 2013 1600 1550 1500 1450 1400 1350 1300 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 Grisens alder i timer 17 24-11-2016

HUSK ARBEJDET DAGEN EFTER Hvem passer grisene om dagen, mens du sover? Grisene kan mærkes om natten, så de kan flyttes Afløser møder ind til en klar stald Husk overdragelse af ansvar og viden 18..

AFPRØVNING AF FARINGSOVERVÅGNING Data fra to besætninger 2 uger med almindelig overvågning 2 uger med nat-overvågning på store faredage Alle grise øremærkes ved fødsel Beregning af dødfødte grise og LG5 Foreløbige rå tal er uden korrektion for kuldstørrelse og alder 19..

RESULTATER Antal pattegrise Almindelig overvågning Besætning 1 Besætning 2 Døgnovervågning Almindelig overvågning Døgnovervågning 1679 1862 1105 1015 % dødfødte 6,7 7,1 10 7,4 Beregnet % pattegrise dødelighed 9,4 11,1 8,7 8,4 20..

21.. FLERE RESULTATER % grise født ved fødselshjælp % grise trukket ud under soen % grise lagt under varme % grise ud af fosterhinde Almindelig overvågning Besætning 1 Besætning 2 Døgnovervågning Almindelig overvågning Døgnovervågning 3 8 7 15 0,2 0,9 0,3 0,5 1,1 1,2 1,2 5,6 0 0,2 0,1 0,4

NATOVERVÅGNING SKAL SKAL IKKE? Der skal være nok søer at overvåge Arbejdstimer pr. reddet gris Lav strategiske tilsyn 2-3 gange på store farenætter Det skal virke Du skal være god til at redde grise Etik Hvor længe må en faring gå i stå? Der er 15 timer fra kl. 16.00 til kl. 7.00 Der er 6 og 9 timer, hvis du ser til faringerne kl. 22.00 Der er 2 og 8 timer, hvis du ser til faringerne kl. 18.00 og nogen møder ind kl. 4.00 Nå din målsætning Flere overlevende grise 22..

ELEKTRONISK OVERVÅGNING Registrering af faringsstart Registrering af fødselsinterval Registrering af dødfødte grise Overblik over faringer Alarm ved faringsstop Fejlraten skal være lavere 23..

24.. TAK