Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Relaterede dokumenter
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Følgende er en beskrivelse af de vigtigste pædagogiske fokuspunkter, som vi arbejder ud fra med vores førskole-/microbørn.

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Arbejdet med førskole i Sneglehuset

Den gode overgang. Fra Oasen til skolen

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Fælles Pædagogisk Grundlag

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Kompetencemål ved skolestart

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Hjælp dit barn med at lære

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Forord. og fritidstilbud.

Alfer Vuggestue/Børnehave

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Rapport for Herlev kommune

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Evaluering af pædagogiske læreplaner

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Pædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

Konkrete indsatsområder

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Læreplan for vuggestuegruppen

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Om at indrette sproghjørner

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE?

Den voksne går bagved

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

TIL FORÆLDRE MED STORE BØRNEHAVEBØRN. Et godt sidste år i børnehaven

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogisk læreplan Hyllinge

De pædagogiske aktiviteter De pædagogiske rutiner Leg og børnekultur

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Pædagogisk læreplan Rollingen

Barnets alsidige personlige udvikling

Lidt om os og dagligdagen.

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen Motoriske udvikling

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Transkript:

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres pude i en rundkreds og alle har blikket rettet opmærksomt på pædagogen. De er bare så klar til dagens første samling som de har prøvet det før, endda rigtig mange gange. De ved, hvad der skal ske og forventningens glæde er til stede. Pædagogen spørger: Er der en, der har lyst til at fortælle om en oplevelse. En skov af små pegefingre kommer i vejret; i dag er det Anders` tur og han fortæller, at han har fået en heliumballon af sin mormor. Pædagogen griber emnet: Balloner og den næste halve time består af samtaler om: Hvad er en ballon, hvilke former og farver kan den have, hvor højt kan den flyve, hvad er helium, hvad er en heliumballon? Og så videre. Pædagogen deltager og observerer samtidig, at børnene er gode til at vente på tur og at de lytter opmærksomt til hinandens oplevelser og viden. Der er skabt et læringsrum, hvor børnene er medbestemmende og aktive medspillere i deres egen læring og fællesskab. Samling i førskolegruppen

En anden gang kan det være en anden beretning, der fører til en fælles refleksion med børnene om måske sociale spilleregler og konflikthåndtering og hvor børnene i øvrigt havde mange gode forslag til hinanden om, hvordan man skal opføre sig for at være en god ven, hvad der kan gøre en ked af det og andre vigtige emner. Hverdagsoplevelser-og rutiner er kilden til læring og læreplaner Som det fremgår af eksemplet, arbejder vi systematisk med, at børnene oplever hverdagsrutinerne som meningsfulde læringsrum, hvor de kan deltage i læreprocesser, hvor de selv er aktivt handlende, som er gentagende og som det giver mening at deltage i. Vi tænker, at børn lærer og udvikler kompetencer i alle de kontekster de indgår i. Vi ser, at børnene udvikler sig på flere områder: De oplever succes og glæde ved at "kunne selv" og de bliver motiveret for at prøve selv, blive anerkendt og få støtte undervejs De oplever sig som selvstændige og kompetente til håndtering af udfordringer, hvilket de kan overføre til andre sammenhænge. De udvikler grov- og finmotoriske færdigheder ved eksempelvis af- og påklædning, øse op, smøre mad, vaske hænder. Selvhjulpenhed - borddækning

Vores målrettede arbejde med pædagogiske læreplaner i førskolegruppen har efterhånden udviklet sig til et koncept, som både udvikler børnene, skaber trivsel og fører til læring på alle pædagogiske læreplans-områder. Opstillet i punkter og faser: 1. I et helårligt forløb samles kommende skolebørn i et hus for sig selv. 2. Der arbejdes pædagogisk med 2 x daglig samling, planlagte voksenstyrede og målsatte aktiviteter, samt masser af tid til børnenes egne aktiviteter og leg. Pædagogerne er rammesættere, styrende, guidende og støttende, afhængige af situationen og børnenes udtrykte behov. 3. Der arbejdes inkluderende og målet er, at der skabes læringsrum for alle børn. 4. Året begynder med et længere forløb, hvor der bliver arbejdet med sociale og personlige kompetencer som i eksemplerne ovenfor. Børnene er med til at formulere sociale spilleregler, der bliver udarbejdet plancher med udsagn og illustrationer, der bliver lavet film omkring emner som hvad er en god ven?, der bliver snakket om følelser, samvær og mobning. Alle børn maler et billede af sig selv og en følelse. Barnets forklaring bliver skrevet på. Billederne bliver udstillet i institutionen og minder både børn og pædagoger om vigtigheden af følelsesmæssig trivsel og de udfordringer, der kan opstå både hos det enkelte barn og børnene imellem.

Følelser og sociale kompetencer. 5. En periode med fokus på 3 forskellige læringsrum: A. Hverdagsrutiner selvhjulpenhed - af/påklædning, toilet, garderobe, måltid og oprydning. 1 B. Planlagte aktiviteter Kost, motion og sundhed, fra jord til bord, teater, kend din by, kendskab til tal og bogstaver og trafiksikkerhed. C. Leg. Tiden er ikke et problem i sig selv det er, hvordan vi prioriterer tiden Undervejs har vi lært, at børnenes udviklingsniveau naturligt varierer og at nogle af børnene nogle gange kan være svære at motivere. Men dét har samtidig lært os noget om os selv og vores rolle som pædagoger: Det er vigtigt som pædagog at være tydelig, tålmodig og vedholdende. 1 Inspireret af Forskningsprojekt fra UCC: Didaktik og læringsrum (pædagogiske rutiner) + Søren Smidt, forsker (artikel: Pædagogiske rutiner som læringsrum i daginstitutioner. + Bogen: Klog er noget man øver sig på - af Sofie Munster.

Og at være guidende, støttende uden at fratage barnet mulighed for læring. Børnene har brug for tid og rum til at øve sig. Vi har som oftest god tid, så det handler mere om at prioritere tiden. For eksempel er børnenes øvelse med håndtering af overtøj i garderoben nogle gange en udfordring, men samtidig en aktivitet der har stor betydning for barnet og dets læring. Børnene må i eget tempo og ud fra egne forudsætninger kunne øve sig mange gange. Vi har lært, at det handler meget om at prioritere hverdagsrutinerne og på linje med alle andre områder at se dém som vigtige og meningsfulde læringsrum for børnene. Her er der gode muligheder for at tilpasse de stillede opgaver, så de udfordrer og udvikler det enkelte barn. Som pædagogisk leder overraskes jeg konstant og glædes over det store læringsudbytte, jeg ser hos børnene, når vi lever op til ovenstående. Jeg møder glade og passionerede medarbejdere og forældre, der dagligt fortæller om den læring og trivsel, de oplever hos børnene. For pædagoger kan arbejdet med læreplaner ind i mellem opleves som et stort pres. Med vores tilgang reduceres kompleksiteten imidlertid og pædagogen oplever mere tid til fordybelse og refleksion. Carpe Diem 2 Vi griber dagen og den hverdag, der i forvejen eksisterer. Vi højner kvaliteten af det arbejde, der i forvejen udgør hovedparten af barnets hverdag spise, gå på toilet, tage tøj på. Vi prioriterer børnenes læring i disse situationer og vi anerkender børnenes behov. Forleden kom jeg lige forbi to drenge, der var ved at bage kage: Christian (5 år) spørger mig da: Ved du, hvorfor jeg ikke må slikke på 2 Grib dagen

piskeriset? Nej, svarer jeg. Så fulgte af en længere forklaring om æg... og risikoen for salmonellaforgiftning. Imponerende viden hos en 5-årig, synes jeg, og en viden der vel at mærke giver mening for Christian i situationen. Han inviterer til en samtale, tilbyder sin viden og måske kan jeg med mine spørgsmål og anerkendelse tilføre samtalen noget, der giver øget viden for ham. Potentielt er et lille læringsrum opstået spontant. Tre ønsker til fremtidig læreplansarbejde i daginstitutioner: 3 1. Hold fokus på børnenes sociale, følelsesmæssige og personlige kompetencer. 2. Skab rammer, hvor børnene kan øve sig og udvikle selvstændighed, selvhjulpenhed og selvregulering. Herved skabes et godt fundament for det enkelte barns og fællesskabets trivsel. God trivsel øger barnets læringsparathed. 3. Hverdagsrutiner er fremragende læringsrum og de findes i alle daginstitutioner. Det handler blot om at få øje på læringspotientalet og om at arbejde fagligt bevidst så kan der skabes et grundlag for læring for alle børn, der lever op til behov, krav og forventninger på alle niveauer. Børnenes Kontors Daginstitution Langelandsvej 12 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 16 26 26 Mail: susc@esbjergkommune.dk 3 Mhp arbejdet i ministeriet med dette pt.