Enzymer til arbejdsmiljøet - et projekt om kommunernes brug af BST Februar 2003 Jens Voxtrup Petersen og Inger-Marie Wiegman CASA
CASA Enzymer til arbejdsmiljøet - et projekt om kommunernes brug af BST Februar 2003 Jens Voxtrup Petersen og Inger-Marie Wiegman Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: www.casa-analyse.dk Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone +45 33 32 05 55 Telefax +45 33 33 05 54 E-mail: casa@casa-analyse.dk Homepage: www.casa-analyse.dk
Enzymer til arbejdsmiljøet - et projekt om kommunernes brug af BST CASA, Februar 2003 ISBN 87-91285-43-7 Elektronisk udgave: ISBN 87-91285-44-5
Forord og læsevejledning BST skal fungere som enzymet i vaskepulver det ikke er med til at vaske, men får processen til at gå i gang. Det siger en sikkerhedsleder, som vi har interviewet til dette projekt om kommunerne og bedriftssundhedstjenesten. Enzym-billedet rammer noget helt centralt i forholdet mellem en kommune og dens faste konsulenter på arbejdsmiljøområdet, BST, og denne afrapportering af projektet tegner videre på billedet. KL, KTO og projektets følgegruppe har lagt vægt på, at rapporten kan bruges i det praktiske arbejdsmiljøarbejde. som udfolder sig i kommunernes MED- og sikkerhedsorganisation. Og det er der tilsyneladende brug for: MED-udvalg skal kende og bruge BST. Det er meget vigtigt med oplysning om hvad BST er og kan nogle tror stadig, at BST er det samme som Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøkonsulent, kommune Det er vigtigt at lære BST at kende. Da vi først havde brugt dem én gang, brugte vi dem derefter mindst en gang om året og det vil vi da fortsætte med. Jeg har på fornemmelsen, at der er mange der ikke kender BST og det værktøj, der kan ligge i at bruge dem man skal vænne sig til det. Sikkerhedsrepræsentant, ældreområdet Projektrapporten er krydret med udsagn fra medarbejdere og ledere, der har svaret på spørgsmål i telefonen eller i spørgeskemaer. Nogle har tilmed brugt tid på at deltage i et fokusgruppeinterview. Desuden har en række BSTer svaret på et spørgeskema. Alle skal de have tak for hjælpen. CASAs kontaktpersoner i KL og KTO, Dorte Meiling Nielsen og Henrik Vittrup, skal også have tak for godt samarbejde i løbet af projektet. Endvidere takkes Astrid Dahl, der har været studentermedhjælp på projektet. Næste kapitel fortæller historien om projektet og indeholder desuden en liste over projektets hovedaktiviteter. Projektet er løbende blevet dokumenteret på parternes fælles hjemmeside www.personaleweb.dk. Målgruppen for rapporten er alle, der har interesse i samarbejdet mellem kommunerne og BST. Indholdsfortegnelsen skulle gerne gøre det let at finde rundt og vælge de relevante opslag. God samarbejdslyst. blank
Indholdsfortegnelse 1 Projekt BST i kommunerne om mål, udbygningsplaner og projektplaner... 9 1.1 Projektets hovedaktiviteter i forhold til de gamle medlemmer i BST, de nye medlemmer, dialogen mellem dem og formidling... 10 2 BST kort introduktion om lovgivningens rammer og BST-modeller... 12 2.1 Nogle opgaver kan laves for kontingentet, andre mod ekstrabetaling... 13 2.2 Forskellige BST-modeller hvad er fordele og ulemper?... 14 3 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse 2002: Hvordan bruger kommunerne deres BST, hvor mange har skiftet BST?... 16 3.1 Resultater om aftalerne med BST... 19 3.2 Beslutningsprocessen om BST 2001-2002... 20 3.3 Kommunernes kommentarer til samarbejdet med BST... 21 3.4 Konkrete eksempler på udbyttet af at bruge BST... 22 3.5 Kommentarer om timer, ressourcer og økonomi... 24 3.6 Udsagn om udbud, brug af andre konsulenter og udskiftning af BST... 25 3.7 Kommentarer om BST og personalepolitik... 26 3.8 Metode i spørgerunde... 27 3.9 Eksempel på et større udviklingsprojekt i Helsingør Kommune, som har købt ekstra mange timer af BST... 28 4 Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt BSTerne september 2001... 29 4.1 Opgavetyper, som BST udfører for kommunerne 2001... 30 4.2 Opgavernes forskellighed... 31 4.3 Besvarelser om BSTs styrker i forhold til kommunerne og de nye områder... 32 4.4 Sundhedsfremme og arbejdsfastholdelse... 33 4.5 Besvarelser om at være en god BST-bruger... 34 4.6 Løsning af opgaver for andre kommuner, cases og kommentarer... 35 5 Eksempel fra Grindsted Kommunes ældreområde: BST-opgave om kommunikation og samarbejde... 37 5.1 Opfølgende interview... 39 6 Dagplejen referat fra et fokusgruppeinterview med ønsker til samarbejdet med BST... 41 6.1 Eksempel fra Skagen Kommunes dagplejeområde: BST som samlingspunkt og APV-rådgiver... 42
7 Daginstitutioner et referat fra et fokusgruppeinterview med ønsker og erfaringer med BST... 44 7.1 Eksempel fra daginstitutionerne i Ålborg Kommune, der bruger BST til projekter om sundhed og ergonomi i sammenhæng med pædagogik... 45 8 Skolerne et referat fra et fokusgruppeinterview med ønsker om rådgivning til bl.a. det psykiske arbejdsmiljø... 47 8.1 Eksempel fra skoleområdet i Silkeborg Kommune, der bruger BST til løsning af indeklimaproblemer... 48 9 Administrationen et referat fra et fokusgruppeinterview om kontoransattes behov for rådgivning... 49 9.1 Eksempel fra administrationsområdet i Randers Kommune, der har fået råd af BST om indeklima og ergonomi... 50 9.2 Flere erfaringer fra administrationens brug af BST... 51 10 Erfaringer med BST-rådgivning på de gamle områder med BSTpligt: Køkken, teknik/miljø og hjemmepleje... 52 10.1 Køkken... 52 10.2 Hjemmepleje... 53 10.3 Teknisk forvaltning... 54 11 Erfaringer med at bruge BST til tværgående opgaver og projekter, fx uddannelse og APV... 55 11.1 Eksempel fra Nykøbing-Rørvig Kommunes ældreområde, som har samarbejdet med BST om en særlig APV-metode... 56 12 Ideer til, hvordan man organiserer et godt samarbejde med BST... 59 12.1 Tjekliste over oplysninger om BST kan bruges ved overvejelser om valg af BST... 60 13 Hvordan kan viden udvikles og deles mellem forvaltningerne, mellem kommunerne og mellem BSTerne?... 63 13.1 Når kommunen skal bruge en BST-konsulent, skal det så være en ekspert eller en proceskonsulent eller begge dele?... 64 14 Hvordan får kommunen udbytte af BST om at være aktiv forbruger... 66 14.1 Tjekliste om den gode BST-bruger... 67 15 Opsamling: Hvordan bruger kommunerne BST i fremtiden?... 70
1 Projekt BST i kommunerne om mål, udbygningsplaner og projektplaner Projektet er bestilt af KL og KTO som led i det personalepolitiske samarbejde (PULS). Det blev til under indtryk af en plan om at udbygge BST til hele arbejdsmarkedet. Udbygningen blev imidlertid udskudt december 2001, og derfor måtte projektets forløb ændres midtvejs. Målet med projektet har været at forbedre kommunernes grundlag for at træffe beslutning om valg af BST i samarbejdssystemet (Sikkerhedsorganisation og/eller MED-system) i forbindelse med den planlagte udbygning af BST 1. januar 2002. Planen blev vedtaget som led i finanslovforliget for 2001, og den indebar, at hele social- og sundhedssektoren skulle være tilsluttet BST fra 1. januar 2002, rengøringsområdet fra 2003 samt skolerne og administrationen fra 2004. Desuden har projektet haft til formål at hjælpe kommunerne til at blive endnu bedre brugere af BST, især gennem det middel der hedder vidensdeling. Den overordnede hensigt er, at projektet medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø i kommunerne, men med den tilføjelse, at det også drejer sig om at skabe attraktive kommunale arbejdspladser. Projektet må altså ses i perspektivet af, at kommunerne står over for store udfordringer med hensyn til at rekruttere især den unge arbejdskraft. BST er gode til at hjælpe med at få dokumenteret arbejdsmiljøproblemer. Det er meget ærgerligt, at BST ikke er med i MED-strukturen. Jeg er lidt bange for, at sikkerheden bliver tilsidesat i MED-systemet. Det siger en tillidsrepræsentant fra et køkken i interviewdelen af projektet. Hermed antydes et andet baggrundsaspekt, nemlig at arbejdsmiljøarbejdet i nogle kommuner er berørt af sammenlægningen af sikkerhedsudvalg og samarbejdsudvalg til MED-udvalg. Og i den forbindelse kan der åbenbart ske det, at der ikke er plads til BST som observatør på MED-udvalgets møder, ligesom det tidligere har været praksis på sikkerhedsudvalgets mødet, hvilket altså ærgrer og bekymrer tillidsrepræsentanten. Hun er en ud af 25 kommunale nøglepersoner, som CASA har interviewet, efter at projektet blev aftalt i september 2001. Desuden har vi modtaget svar på et spørgeskema fra 32 BSTer og afholdt 4 fokusgruppemøder med de nye BST-pligtige områder: Dagplejen, daginstitutionsområdet, skolerne og administrationen. Desuden er vi gået i dybden med to blandt flere mulige eksempler fra BSTernes oplysninger. Begge eksempler er fra ældreområdet. Projektdokumenter er løbende blevet præsenteret på KTO og KLs fælles hjemmeside på Internettet www.personaleweb.dk. Her har man også kunnet 9
deltage i et åbent debatforum. En samlet oversigt over projektets aktiviteter kan ses på de næste sider. Projektets data blev brugt til at producere en pjece på 24 sider med titlen: Brug BST om at få udbytte af bedriftssundhedstjenesten i kommunerne. Pjecen blev leveret fra trykkeriet i december 2001 samme dag den nye regering udsatte BST-udbygningen på ubestemt tid. Derfor blev projektets planlagte dialogseminarer aflyst med kort varsel. Det blev også overvejet at lukke projektet ned. Projektet er dog blevet videreført, dels fordi udbygningen ikke er aflyst, dels fordi kommunerne jo stadig bruger BST på de områder, de har pligt til (ældreområdet, teknik og miljø, køkkener). Den lovpligtige tilslutning til BST er et af de emner, der er blevet drøftet i et strukturudvalg under arbejdsmiljørådet i sidste del af 2002 uden at der er opnået enighed om BSTs videre skæbne (jf. Arbejdsmiljørådet: Strukturudvalget 2003. København, januar 2003). 1.1 Projektets hovedaktiviteter i forhold til de gamle medlemmer i BST, de nye medlemmer, dialogen mellem dem og formidling Opsamling af erfaringer fra kommunernes hidtidige BST-anvendelse Kommunernes anvendelse af BST og BSTs erfaringer med opgaveløsning for kommunale kunder afdækkes gennem telefonisk og skriftlig kontakt (spørgeskema) med alle BSTer med kommunale arbejdspladser tilsluttet. Oplevede erfaringer i kommunerne med samarbejde med og brug af BST afdækkes gennem telefoninterview med 20-30 nøglepersoner i kommunerne. Nøglepersoner vælges af CASA blandt personer peget på af BST og af KL/KTO/relevante KTO-medlemsorganisationer. Et mindre antal cases, som fremstår som særlig succesfulde, udvælges og belyses nærmere gennem telefoniske og/eller personlige interview og gennemgang af dokumentationsrapporter e.l. Tilslutning af nye områder De nye områders særlige ønsker, behov, krav og forudsætninger afdækkes i 4 fokusgruppeinterview et for hvert af områderne daginstitution, dagpleje, skole og administration. I hver fokusgruppe indgår 3-4 fra A- siden og 3-4 fra B-siden i kommuner beliggende i et geografisk afgrænset område. Spørgsmål, som med fordel kan stilles og/eller belyses af den enkelte kommune før valget af BST-løsning, identificeres gennem ovennævnte 10
aktiviteter. Det afdækkes herunder, i hvilket omfang det er muligt at anvende BSTernes obligatoriske kvalitetssystem som redskab. For at samle kommunernes erfaringer fra beslutningsprocessen og med den konkrete tilslutning af daginstitutioner og dagpleje gennemføres en minispørgeskemaundersøgelse i alle kommuner i første kvartal af 2002. Netværksdannelse og tværgående kommunikation Omdrejningspunktet er en projektside og en diskussionsgruppe på personaleweb. Alle andre aktiviteter i projektet vil relatere sig til denne enten som inputleverandører eller som aktive brugere af websitet. I projektet lægges generelt vægt på at skabe forudsætninger og rum for samt støtte en tværgående dialog og kommunikation. Der iværksættes følgende konkrete aktiviteter til at styrke kommunikationen på tværs af kommunale forvaltningsområder og mellem kommunerne, de kommunale parter og BST. Nuværende og kommende kommunale BST-brugere og BST-praktikere bringes sammen på 2 dialogseminarer (ét i Øst- og ét i Vestdanmark). Dialogseminarerne blev aflyst som følge af udbygningsudsættelsen. Der etableres en følgegruppe med deltagelse af BAR- og BST-repræsentanter, der har til opgave at give input på personaleweb og sikre udbredelse af projektets resultater. CASA deltager i 4 møder med følgegruppen. Formidling En del af projektets resultater skal kunne anvendes i kommunernes beslutningsproces, som foregår samtidig med projektgennemførelsen. Det er derfor hensigtsmæssigt at formidle disse resultater løbende i en form, hvor det er indholdet og aktualiteten, der prioriteres frem for indpakningen. Projektets resultater formidles: Løbende via personaleweb Ved medvirken på AUKA-underviserseminar Ved udarbejdelse af en debatpjece til medlemmer af SIO/MED Ved deltagelsen i BAR-BST-følgegruppemøder Ved udarbejdelse af en statusrapport i 2002. Disse aktiviteter er gennemført med denne rapport. Undervejs i forløbet er deltagerne i interview og svarpersoner i spørgeskemaundersøgelserne blevet opfordret til at bidrage til det åbne debatforum på personaleweb. Men det må konstateres, at der ikke har været eksterne indlæg efter udbygningstoppet i december 2001. 11
2 BST kort introduktion om lovgivningens rammer og BST-modeller BST står for Bedrifts Sundheds Tjeneste. BST blev indført som rådgivningstjeneste i 1978. Lovgivningen danner en ramme om en række private og offentlige BSTer. Hovedprincippet er, at en virksomhed (fx en kommune) melder sig ind i en BST og betaler et kontingent. Det koster omkring 350-500 kr. pr. ansat. For de penge får kommunen en fast rådgiver, hvis formål det er at hjælpe kommunen med at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelser og nedslidning ved at bekæmpe påvirkninger i arbejdet, som fysisk eller psykisk virker skadelige samt at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed både fysisk og psykisk (citat fra formålsparagraffen i bekendtgørelsen om BST). En ny bekendtgørelse om BST kom i 2001. Heraf fremgår, at en BST skal være opsøgende i forhold til de tilsluttede virksomheder. Rådgivningen skal have et helhedsorienteret og forebyggende sigte og skal støtte virksomhedernes eget arbejdsmiljøarbejde. Bekendtgørelsen nedsatte BSTs ydelsesnorm fra 1,3 time pr. ansat til 0,6. Herudover skal BST afsætte 0,1 time pr. tilsluttet ansat, og denne tid skal anvendes til tværgående samarbejde. Der skelnes mellem opgaver, der kan løses inden for kontingentbetalingen og udenfor som tilkøbsydelser, se nedenfor. I et bilag til bekendtgørelsen er udbygningsplanen fastlagt. Udbygningen blev imidlertid udsat af beskæftigelsesministeren ved en bekendtgørelsesændring i december 2001. Kun sygehusene nåede ind i et BST-medlemskab (efter bekendtgørelsen gældende fra 1. oktober 2001), mens alle medlemmer fik nedsat ydelsesnormen ved årsskiftet. Det betød bl.a. færre rådgivningstimer til teknisk afdeling, en række social- og sundhedsinstitutioner og køkkener, der i flere år har haft pligt til at være tilmeldt BST. Nogle få store kommuner har valgt at oprette deres egen BST, men ellers har kommunerne traditionelt valgt at være medlem hos det nærmeste BSTcenter (se mere om forskellige modeller i efterfølgende afsnit). Det er imidlertid valgfrit, hvor en kommune vil være medlem så længe BSTen er godkendt. Godkendelsen af BST varetages af DANAK, der er en akkrediteringsvirksomhed med tilknytning til Erhvervs- og boligstyrelsen. 12
2.1 Nogle opgaver kan laves for kontingentet, andre mod ekstrabetaling Opgaver inden for kontingentbetalingen kan være: 1. Rådgivning om styrkelse, systematisering og effektivisering af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde 2. Identifikation, analyse og vurdering af arbejdsmiljøets påvirkninger samt de krav, arbejdet og arbejdsmiljøforholdene stiller 3. Rådgivning om forebyggelse og forbedring af virksomhedens arbejdsmiljø, herunder medvirke til planlægning, der sigter mod at tilpasse arbejdsmiljøet til den/de ansatte 4. Rådgivning om udvikling af generelle arbejdsmiljørelaterede initiativer og politikker for henholdsvis virksomhedens nedbringelse af sygefravær, fastholdelse af ansatte som led i et rummeligt arbejdsmarked og sundhedsfremme 5. Rådgive om og bistå ved udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurderinger jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse 6. Undervisning og formidling om arbejdsmiljø, sundhedsfremme, ulykkesberedskab og hygiejniske spørgsmål som led i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, dog ikke lovpligtige uddannelser. Opgaver mod særskilt betaling kan være: 1. Helbredsundersøgelser efter bestemmelser fastsat med hjemmel i arbejdsmiljølovens 63 2. Medvirke til eller udbyde lovpligtige uddannelser i henhold til arbejdsmiljøloven 3. Rådgive om miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne 4. Aktiviteter, der kan fastholde ansatte som led i arbejdet for et rummeligt arbejdsmarked 5. Sundhedsfremmende aktiviteter, som tilbud til de ansatte 6. Arbejdshygiejniske målinger, som foreskrevet i arbejdsmiljøloven eller, som Arbejdstilsynet har afgivet påbud om 7. Andre opgaver med relation til virksomhedens arbejdsmiljø. Denne opdeling kan dels ses som et forsøg på at få BST til at varetage sin samfundsmæssige opgave mere effektivt og koncentreret, dels er der tale om en regulering af konkurrencen mellem de private BSTer, der bliver kontrolleret på bl.a. deres tidsforbrug inden for normeringen. De forskellige opgavetyper er kommenteret i Arbejdstilsynets vejledning om bedriftssundhedstjenestens formål og arbejde, F.3.1, februar 2002. 13
2.2 Forskellige BST-modeller hvad er fordele og ulemper? I det følgende har vi samlet en række udsagn om fordele og ulemper ved tre forskellige modeller: Intern kommunal BST, eksternt BST-center, fælleskommunalt BST-center. Der er ikke tale om en facitliste, men snarere om forhold som kommunen kan fremme eller dæmpe i den konkrete udformning af samarbejdet med BST. Kommunal virksomheds-bst Kommunale BSTer kan have forskellig styreform. Nogle kommuner vælger at oprette en paritetisk sammensat bestyrelse, andre lader SiO-/MED-strukturen udgøre styrelsen. Kommunal BST Fordele Kan benytte en BST, der hele tiden har fokus på kommunens arbejdsmiljø, som lærer kommunen at kende indefra og kan rådgive målrettet på baggrund af sin viden om kommunens arbejdsmiljøpolitik og andre politikker Ulemper Får ikke tilført viden fra private virksomheder og andre brancher. Kvaliteten af rådgivningen kan blive afhængig af kommunens økonomiske situation Stor indflydelse på BSTs kvalitetssystem Udgifter til kvalitetsgodkendelse kan blive store i forhold til BSTs størrelse Kan rekruttere ledelse og medarbejdere, der vil bygge BST op evt. internt Koordinering og erfaringsopsamling mellem kommunens institutioner er en naturlig opgave Kan få problemer med at opfylde krav om helhedsorientering og tværfaglighed BSTs uvildighed kan betvivles Adgang til netværk for offentlige BSTer BST kan blive lille og sårbar i forhold til faglig kompetence, og mulighed for udveksling af viden med private BSTer begrænses BST-center Som alternativ kan kommunen vælge at tilslutte de ansatte til et (eller flere) eksisterende BST-centre. Skemaet opgør fordele og ulemper i forhold til et center. 14
BST-center Fordele Mulighed for samarbejde med det lokale erhvervsliv om drift af BST, herunder mulighed for at have en løbende dialog om arbejdsmiljø og sundhed, Kan opbygge generel viden fra mange brancher Kvalitetsgodkendelse kan dokumenteres og prisen kendes Mulighed for tæt kontakt med lokale aktører Specielle krav kan forhandles og aftales, en ny stor kunde giver mulighed for udvikling af ydelserne Ulemper Risiko for manglende kvalifikationer i forhold til branchen. Kan have svært ved at opbygge brancherettet specialviden medmindre der er tilgang fra en større del af den offentlige sektor Mulighed for indflydelse i bestyrelse er begrænset Skal bruge meget tid på at besøge især mindre virksomheder Er afhængig af at kunne få ekstern hjælp til specielle problemer BST konkurrerer på kvaliteten BST skal bruge ressourcer på at konkurrere med andre BSTer Fælleskommunalt center En mulighed for en mere målrettet opbygning af viden og rådgivningskompetencer kan fås ved en fælleskommunal model. Hvis man sætter et minimum på 10 konsulenter, kræver modellen en tilslutning på mindst 16.000 ansatte. Fordele og ulemper fremgår af skemaet. Fælles kommunalt BST-center Fordele Kan benytte BST med stor tværgående brancheviden, mulighed for at udvikle metoder og kvalitet, kan samarbejde med andre offentlige og private BSTere om opgaver og projekter Kan benytte en BST, der hele tiden har fokus på flere kommuners arbejdsmiljø Er med til at bestemme kvalitetssystem fra start, kan ansætte ledelse og medarbejdere, der vil bygge BST op Kan trække på intern ekspertise i flere kommuner som konsulenter Mere uafhængig af de enkelte medlemmers økonomi, kan optage andre private og offentlige virksomheder fx inden for social- og sundhedssektoren Ulemper Mindre deltagelse i lokale arbejdsmiljøaktiviteter Får ikke daglig kontakt med den enkelte kommunes personalepolitik Det tager tid og kræver mange forhandlinger at etablere en større BST Mindre samarbejde med aktører i lokale erhvervsområder, med mindre der oprettes lokale enheder Kan få rekrutteringsproblemer på grund af offentlige lønninger Mulighed for mere effektiv administration Større transportudgifter og udgifter til markedsføring 15
3 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse 2002: Hvordan bruger kommunerne deres BST, hvor mange har skiftet BST? CASA har i maj 2002 udsendt et minispørgeskema til kommunernes øverste samarbejds- og/eller sikkerhedsudvalg (MED/SiU). I løbet af maj-juni er indkommet svar fra godt halvdelen af kommunerne, hvilket antages at repræsentere mindst tre fjerdedele af de ansatte, som kommunerne har pligt til at tilmelde BST. Undersøgelsen viser bl.a., at kommunerne med BSTerne har aftalt 38% flere rådgivningstimer, end lovgivningen giver pligt til. I det følgende gennemgår vi resultater, kommentarer og et enkelt eksempel. Medlemskabet af BST, resultater 149 kommuner ud af 273 har svaret på CASAs spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 55. Svarprocenten stiger med kommunestørrelsen: Ud af 137 kommuner med under 10.000 indbyggere har 66 svaret = 48% Ud af 101 med 10-30.000 indbyggere har 57 svaret = 56% Ud af 20 med 30-50.000 indbyggere har 12 svaret = 60% Ud af 15 med over 50.000 indbyggere har 13 svaret = 87% Det skønnes, at spørgeskemaet dermed dækker mindst tre fjerdedele af indbyggertallet og det samlede antal BST-pligtige medarbejdere i kommunerne. På spørgsmålet om, hvor mange medarbejdere kommunen ifølge lovgivningen skal melde ind i BST, har 144 kommuner svaret. Lidt færre (134 kommuner) opgiver, hvor mange timers rådgivning fra BST de har til rådighed i hele året 2002. Det vil sige, at 15 kommuner ud af 149 (10%) ikke svarer på både antal medarbejdere og antal timer. Der er forskellige begrundelser for ikke at svare, fx: Da jeg er tiltrådt en nyoprettet stilling som arbejdsmiljøkonsulent i kommunen har jeg begrænset tilgang på nuværende tidspunkt. Kommunen er i øjeblikket i en omstillingsperiode med etablering af nyt MED-system. Ligeledes er jeg nyudnævnt sikkerhedsleder For de 134, som har svaret på begge spørgsmål, gælder det, at det samlede antal BST-pligtige medarbejdere angives til 68.890, hvilket svarer til en BST-normering på 41.334 timer. Det samlede antal aftalte timer andrager 57.164, hvilket betyder, at de 134 kommuner har 15.830 BST-timer ekstra til rådighed oven i de 41.334 som 16
de ifølge lovgivningen er forpligtet til. Det svarer til ca. 16 fuldtidsansatte BST-konsulenter eller 38% ekstra. Samlet antal BST-pligtige medarbejdere og timer fordelt på kommunestørrelse (baseret på svar fra 134 kommuner) Indbyggertal BST-pligtige medarbejdere (a) Pligtige BSTtimer (b) BST-timer til rådighed (c) Ekstra timer (d) Procent ekstra i forhold til BST-pligt (e) Små under 10.000... 9.276 5.566 6.514 948 17 Mellemstore 10-30.000... 18.124 10.874 15.826 4.952 46 Store 30-50.000... 10.045 6.027 11.758 5.731 95 Helt store over 50.000... 31.445 18.867 23.066 4.199 22 Total... 68.890 41.334 57.164 15.830 38 a) oplyst b) beregnet som a x 0,6 timer c) oplyst d) c-b e) d i procent af b Fordelingen kan illustreres i et lagkagediagram. Kommunernes køb af BST-timer 2002 (N = 134) 15.830 Ekstra timer 41.334 Pligtige timer Der opgives flest ekstra timer hos de store og mellemstore kommuner, og procentvis ligger de store kommuner med 30.-50.000 indbyggere højest med 95% ekstra. De helt store kommuner har procentvis ikke mange ekstra timer (22%), og det samme gælder de små kommuner (17%). Tre kommuner har aftalt mere end 1.000 timers ekstra rådgivning svarende til 60% af de samlede ekstratimer. Ni kommuner har mere end 300 timer ekstra svarende til 80%. Yderligere fyrre kommuner har aftalt ekstra timer, 17
mens de fleste har lagt sig på minimumsnormeringen. Nogle kommuner opgiver dog, at de vil købe et antal timer i løbet af 2002, og flere har oplyst, at institutionerne decentralt kan købe BST-rådgivning for egne budgetmidler. Der er ved opgørelsen ikke taget hensyn til deltidsansættelser. Hvis kommunerne har opgivet medarbejdere omregnet til antal fuldtidsmedarbejdere, kan antallet af pligtige BST-timer være højere. På den anden side udløser en medarbejder med under 10 timer pr. uge kun den halve BST-tid. På spørgsmålet om, hvordan timetallet er i forhold til året 2001, svarer 12% større, 29% uændret og 50% mindre. 13 kommuner har ikke svaret. Resultatet kan være påvirket af en usikkerhed med hensyn til det konkrete timetal og det forhold, at kommunen måske ikke har kunnet ændre aftaler om timetallet pr. 1. januar 2002. Kommunen har det samme antal tilsluttede i 2002 som i 2001 (de lovpligtige områder). I princippet har vi (vel?) derfor det samme antal timer i 2002. Hvis spørgsmålet imidlertid går på konsekvensen af lovændringen, har vi selvsagt mindre i 2002. Kommunaldirektør i kommentar til spørgeskemaet. Resultatet kan også være påvirket af usikkerhed omkring den økonomiske kompensation fra staten, hvilket kommentarerne antyder. Vi kører p.t. på lovpligtigt niveau, dvs. lavere end i 2001. Vi afventer udmelding fra KL om resultat af forhandlingen om kompensation. Daglig sikkerhedsleder På det følgende spørgsmål: Har kommunen ud over de lovpligtige tilmeldte tilmeldt andre ansatte til BST svarer 39% ja og 58% nej (3% ved ikke eller svarer ikke). Der er en tendens til, at denne tilmelding vokser med kommunestørrelse: 36% af de små under 10.000 indbyggere svarer ja, 40% af de mellemstore, 42% af de store kommuner og 46% af de helt store kommuner. Ni kommuner, svarende til 6% af de, der svarer, er tilsluttet flere BST. Der kan tænkes flere årsager (historiske, faglige, forvaltningsmæssige), men det typiske er, at en kommune er medlem i en BST. Fra 2003 har kommunen valgt at købe hele BST-ydelsen hos kun en BST, hvor ydelsen tidligere blev købt hos to. Daglig sikkerhedsleder og næstformand i MED-hovedudvalg. 18
3.1 Resultater om aftalerne med BST På spørgsmålet om der med BST er aftalt rådgivning til de områder, der ikke er lovpligtige, svarer 23% ja til daginstitutionsområdet (af 134 svar) 18% ja til dagplejeområdet (131) 26% ja til skoleområdet (136) 33% ja til det administrative område (141). Når det drejer sig om aftaler om konkrete projekter i de ikke-lovpligtige områder svarer: 27% ja til daginstitutionsområdet (135) 16% ja til dagplejeområdet (135) 27% ja til skoleområdet (137) 32% ja til det administrative område (146). Vi kan sammenfatte resultaterne på den måde, at omkring en fjerdedel af kommunerne har aftalt rådgivning på daginstitutionsområdet og skoleområdet, mens en tredjedel har gjort det på administrationsområdet. Omkring en sjettedel har gjort det på dagplejeområdet. Det samme billede gentager sig omkring projekter aftalt med BST. Men for nogle kommuner er det dog gået den modsatte vej: Kommunen har en beskrevet samarbejdsaftale med BST gældende i to år. Den nuværende kører i 2002 og 2003, som tager sit udgangspunkt i kommunens beskrevne arbejdsmiljøpolitik. Kommunen havde før 2002 også ca. 30 medarbejdere tilmeldt fra ikke lovpligtige områder, som kunne nyde godt af BSTs ekspertise og hjælp. Dette er stoppet i forbindelse med udbygningsstoppet. Sikkerhedskoordinator I forhold til BSTs nye opgaver viser det sig, at: 26% oplyser, at der med BST er aftalt rådgivning, der retter sig direkte mod fastholdelse af medarbejdere 3% oplyser, at der med BST er aftalt rådgivning, der retter sig direkte mod rekruttering af medarbejdere 57% oplyser, at der med BST er aftalt rådgivning, der retter sig direkte mod at fremme medarbejdernes sundhed. Resultatet kan fortolkes på den måde, at over halvdelen af kommunerne sammen med BST er i gang med sundhedsfremme, omkring en fjerdedel med arbejdsfastholdelse og det rummelige arbejdsmarked, og kun ganske få med rekruttering. Formålet med spørgsmålet om rekruttering har fx været at få en pejling på, om kommunerne bruger BST i forbindelse med at skabe attraktive arbejdspladser. Kommentaren nedenfor antyder, at det sker i et lidt større omfang, end svarene på spørgsmålet antyder. 19
Arbejdsmiljø og personalepolitik hænger på mange områder sammen og vil i fremtiden blive forstærket fx bearbejdning af psykisk arbejdsmiljø og evt. sammenhænge til sygefravær, såvel som rekruttering inden for visse dele af den kommunale servicevirksomhed. Sikkerhedsleder 3.2 Beslutningsprocessen om BST 2001-2002 Vi har været meget glade for samarbejdet med BST. Desværre smuldrer det, fordi ændringer i BST-udvidelsen har skabt meget store interne problemer i vores BST. Sikkerhedschef Vi mener, at vi har stort udbytte af samarbejdet med BST. De har stor faglig ekspertise, samtidig med at de er uvildige. Det er grunden til at vi har tilmeldt områder ud over de lovpligtige. Direktionen har desuden opfordret institutionerne til at tilmelde sig. Daglig sikkerhedsleder Fra 120 kommuner (81%) oplyses det, at spørgsmålet om BST i 2001 har været på dagsordenen på et eller flere møder i det øverste MED/SIU. På spørgsmålet om, hvorvidt MED/SiU på forskellige forvaltningsområder har været inddraget i drøftelserne, siger: 71 (48% af alle) ja til daginstitutionsområdet 68 (46%) ja til dagplejeområdet 63 (42%) ja til skoleområdet 68 (46%) ja til det administrative område. Vi ser, at under halvdelen af MED/SiU på de to forvaltningsområder, der skulle have været tilknyttet pr. 1.1.2002, har været inddraget. I to kommuner har tilslutningen til BST været sendt i udbud i 2001. I tre tilfælde har kommunen skiftet BST i 2001 eller 2002, dvs. at kommunerne generelt har været meget trofaste over for deres BST. Nedenstående kommentar viser, at andre hensyn end kvaliteten og bredden i rådgivningen kan spille ind. Er tilmeldt en mindre BST i lokalområdet. Kommunen er bevidst om, at større BSTer kan favne bredere og dybere i opgave, erfaringer og kvalitet end mindre BSTer. Den mindre BST har specialiseret sig primært i arbejdsstillinger, EGA, hvor der savnes en bedre rådgivning inden for fx indeklimaproblemer. Det er politisk besluttet i 2001 fortsat at være tilsluttet den mindre BST i lokalområdet vel vidende større BSTers ekspertise. Der er hård konkurrence blandt BSTer. Kommunen ringes løbende op af andre BSTer for en tilslutning til deres BST. Sikkerhedsleder 20
3.3 Kommunernes kommentarer til samarbejdet med BST I CASAs spørgeskema var afsat plads til evt. at beskrive: om samarbejdet med BST har forløbet tilfredsstillende om kommunen har fået et godt udbytte af at bruge BST hvilke succesfulde resultater samarbejdet evt. har medført resultatet af et eventuelt udbud af BST om kommunen er interesseret i at bruge andre eksterne konsulenter til arbejdsmiljørådgivning om kommunen har planer om at koble arbejdsmiljøindsatsen til personalepolitikken og i den forbindelse bruge BST eller andre som konsulenter. 55% af svarpersonerne har skrevet kommentarer, hvoraf nogle er refereret ovenfor, men de øvrige refereres i uddrag nedenfor. Svarpersonerne har i 100 tilfælde angivet deres e-mail, hvilket har givet en mulighed for direkte tilbagemelding. Denne er blevet brugt til at returnere et notat om undersøgelsen i juli 2002. Omkring halvdelen af svarpersonerne er sikkerhedsledere eller lignende (arbejdsmiljøkonsulent, koordinator, daglig leder af sikkerhedsarbejdet, sikkerhedschef), enkelte er kommunaldirektører, mens resten fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem formand eller sekretær for MED/SiU. Det er overvejende gruppen af sikkerhedsledere, der har kommentarer. I enkelte tilfælde er en kommentar anonym. Det overordnede indtryk er stor tilfredshed med BST og mange konkrete eksempler på godt udbytte. Men der er også enkelte kritiske bemærkninger, hvoraf nogle går på ændringerne i tilslutningen til BST, mens nogle retter sig mod BSTs funktioner. Først nogle negative kommentarer: Samarbejdet er ikke godt nok, hvad angår planlægningen af opgaver samt oplysning om timeforbrug. Sikkerhedsleder/arbejdsmiljøkonsulent Samarbejdet med BST har efter en fusion med to andre BST-centre ikke forløbet tilfredsstillende. Kommunen har derfor skiftet BST. Sikkerhedsleder Samarbejdet med BST på ældreområdet bærer ikke præg af fornyelse. Ofte kan vi lave tilbudene bedre selv, specielt når det gælder fastholdelse og rekruttering. Det var ofte os selv, der havde de mest fornyende ideer. Vi har haft størst glæde af at bruge andre konsulenter. Vi har ikke været tilfredse med måden, der er blevet fulgt op på aftaler med hensyn til forbrug af timer. Sikkerhedsleder/arbejdsmiljøkonsulent 21
Man kan fundere over, om den sidste kommentar dækker over god eller dårlig rådgivning fra BST. Det er muligt, at BST som proceskonsulent har været god til at få ældreområdets egne ideer frem. En anden mulighed er, at BST er blevet bedt om at spille en ekspertrolle, som BST ikke har haft kvalifikationer og branchekendskab nok til at udfylde. Det ville kræve en nærmere undersøgelse at afdække. En kommentar går et skridt videre og udtrykker, at tilfredsheden er betinget af, at man selv kan vælge konsulent i BST, mens en anden går på BSTs evne (og måske tid) til at gå i dybden: Udmærket samarbejde, vi er dog ej lige tilfredse med alle de ansatte og får lov til at fravælge. Sikkerhedsleder Kommunen har benyttet BST til flere opgaver. Kommunen er generelt tilfreds med deres rådgivning, men kunne i enkelte tilfælde godt have tænkt os, at BST gik mere i dybden med problemstillingen. Sekretær og ledelsesrepræsentant i Hovedsikkerhedsudvalg. Sundhedsområdet: Vi får for lidt i forhold til udgifterne. Der er for lidt at vælge imellem altså et for snævert udbud at vælge imellem. Anonym Vi har udbytte af BST. Vi synes, BST måske ikke har ressourcer nok til at yde den optimale udadvendte service. Sikkerhedsleder En sikkerhedsleder kritiserer BST på tiden: Samarbejdet med BST fungerer godt, men langsommeligt, men ellers er de positive vurderinger klart i flertal. Her er nogle eksempler: Samarbejdet er særdeles tilfredsstillende med et godt udbytte. Sikkerhedsleder Kommunen har ændret brugen af BST fra flere enkeltopgaver til overordnede temaer og indsatsområder plus løbende opgaver. Det har givet bedre udnyttelse af timer og rådgivning samt bedre læring i organisationen, bedre kvalitet i arbejdsmiljøarbejdet, mere viden til flere medarbejdere. Arbejdsmiljøkonsulent Men, som en anden kommentar anfører, der er en generel usikkerhed på vurderingen af BST: Ja, samarbejdet med BST har forløbet godt og med en meget god dialog om prioritering af indsatsen Men det er vanskeligt at måle, hvordan det var gået uden brugen af BST. Sikkerhedsleder 3.4 Konkrete eksempler på udbyttet af at bruge BST Kommentarer med konkrete eksempler på udbytte kommer hovedsagelig fra sikkerhedsledere, arbejdsmiljøkonsulenter og lignende, hvorfor vi i det følgende undlader titler på svarpersonerne. 22