STRATEGI VEDR. KUNSTNERISK VIRKSOMHED, UDVIKLINGSVIRKSOMHED OG FORSKNING (FOKU) DET KGL. DANSKE MUSIKKONSERVATORIUM Februar 2012
INDHOLD 1 Forord 3 2 Indledning 4 2.1 Love, bekendtgørelser m. v. 4 3 Hidtidig praksis 5 4 Kulturministeriets forskningsstrategi 7 5 Kunstnerisk udviklingsvirksomhed 8 6 FOKU-strategiens hovedelementer 10 6.1 Ny organisering af FOKU på DKDM 10 6.2 Hovedlinjer i strategien 10 6.2.1 Almen FOKU 10 6.2.2 Særlige FOKU-puljer 11 6.2.3 Samarbejdspartnere og strategiske alliancer 11 6.2.4 Offentliggørelse og formidling 12 2
1 Forord Nærværende notat vedr. ny FOKU-strategi på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er bygget op af følgende fem delafsnit: Først en indledning med kort beskrivelse af lovgrundlag og uddannelsesbekendtgørelse fulgt af konservatoriets nuværende mission og vision samt relevante hovedmål og nøgletal i rammeaftalen for 2011-2014. Dernæst et afsnit om DKDMs hidtidige praksis på området samt to afsnit med beskrivelser af henholdsvis kulturministeriets forskningstrategi og ministeriets rapport om kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Endelig det afsluttende og centrale afsnit med beskrivelse af den ny strategi, herunder kort oversigt over ny FOKU-organisation på DKDM, hovedlinjerne i den ny strategi, omtale af den såkaldte almen FOKU og særlige FOKU-puljer, samarbejdspartnere og strategiske alliancer samt offentliggørelse og formidling af DKDMs FOKU. 3
2 Indledning 2.1 Love, bekendtgørelser m. v. DKDMs virksomhed er fastlagt i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet samt den fireårige rammeaftale for 2011-14. Af loven fremgår, at konservatorierne skal udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed. Endvidere kan de drive forskning på videnskabeligt grundlag. Altså videnskabelig forskning på kan -niveau. Konservatoriets videngrundlag er kunstnerisk virksomhed (forstået som komposition og musikalsk udøvelse), udviklingsvirksomhed (kunstnerisk såvel som pædagogisk) samt forskning, i det daglige forkortet FOKU. Af bekendtgørelsen om uddannelserne fremgår, at uddannelserne er kunstnerisk baserede og på særlige områder også forskningsbaserede. Den kunstneriske dimension i videngrundlaget er således af afgørende betydning, mens forskningen på særlige områder er løftet op fra lovens kan -niveau. I Kulturministeriets særlige variant af VTUs kvalifikationsramme blev der skabt rum for hele den tidligere vifte af kunstneriske uddannelser inden for KUR-området - med arkitektskolerne i den ene pol og musikkonservatorierne i den anden, jf ministeriets bemærkninger til kvalifikationsrammer. Med dette som udgangspunkt skal DKDMs FOKU strategi underbygge og bidrage til konservatoriets mission og vision: Mission: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium skal gennem uddannelse, udviklingsvirksomhed og kunstnerisk praksis på højeste niveau medvirke til udviklingen af musikkulturen og dens fortsatte centrale placering i samfundet. Vision: Konservatoriet står for det højeste internationale niveau og måler sig og samarbejder med en række af de bedste konservatorier i verden. Konservatoriet bidrager afgørende til formidling, aktualisering og løbende fornyelse af den klassiske musik. Rammeaftalen har fire hovedmål. Mål 3 drejer sig om konservatoriets FOKU: Mål 3: Konservatoriet styrker den kunstneriske udviklingsvirksomhed til gavn for uddannelserne og musikken som kunstart. Hertil knytter sig følgende nøgletal: Redegørelse i årsrapporten for den samlede udvikling i FOKU, herunder samarbejder med andre institutioner Dokumentation vedrørende særlige kunstneriske udviklingsprojekter Dokumentation vedr. forskning og kunstnerisk/pædagogisk udviklingsvirksomhed inden for Distance Learning 4
3 Hidtidig praksis På DKDM udgjorde FOKU i 2010-11 mindre end fire årsværk i direkte løn. Hertil kom bidrag til løn til en fælles ph.d.-stipendiat i samarbejde med RUC (33 %) samt forskellige andre afledte løn- og drifts-udgifter. FOKU-aktiviteterne udgør normalt en ret beskeden del af en fastlærerstilling inden for stillingskategorierne adjunkt, lektor, docent og professor. Omfanget er således væsentlig mindre, end det kendes fra universiteterne og (i KUR-sammenhæng) inden for f. eks. arkitektskolerne. På DKDM er niveauet typisk 5-20 %. De ansatte, som har FOKU-aktiviteter som del af deres stilling, er forpligtet til årligt at indberette resultaterne af deres FOKU. DKDMs lærere er helt overvejende ansat på grundlag af deres meritter som kunstnere samt deres pædagogiske erfaring på konservatorieniveau - langt mindre på grundlag af eventuelle formelle FOKU-meritter/kvalifikationer. Desuden lægges der generelt betydelig vægt på, at lærerne har en kunstnerisk karriere sideløbende med deres ansættelse på konservatoriet. Dette bidrager til en meget direkte kontakt med arbejdsmarkedet og skaber en synlighed, der i høj grad kan medvirke til at tiltrække ansøgere. Endelig bringer det værdifuld kunstnerisk praksis og udviklingsvirksomhed ind i institutionen og supplerer dermed den institutionsfinansierede FOKU på væsentlig måde. På DKDM har FOKU-indsatsområderne i en årrække været opdelt i to hovedkategorier: A. Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, omfattende: Kunstnerisk virksomhed (kompositionsvirksomhed, indstudering af nykomponeret musik, udvikling af ny instrumental/vokal teknik), Udøvende kunstnerisk virksomhed (koncertvirksomhed i DKDMs regi, anden offentlig koncertvirksomhed og fonogramindspilninger, herunder radio-tv produktioner), Pædagogisk virksomhed (udvikling af nye metoder til indlæring og formidling, indførelse af ny teknologi i undervisningen, udvikling af nye metoder i beskrivelsen af fagligt indhold, lørdagsskoler), Undervisningsvirksomhed uden for normal undervisning ( eksterne masterclasses, kurser og foredrag, medvirken i juryer ved konkurrencer, masterclasses eller andre interne kurser i DKDMs regi, projektundervisning i DKDMs regi) B. Forskning I forbindelse med forskning har der været krav om, at aktiviteten skal være publiceret eller på anden måde offentliggjort i form af artikler, bøger, manuskripter og redaktionelt arbejde. Som det fremgår, har begrebet kunstnerisk udviklingsvirksomhed været brugt meget rummeligt og bl.a. indeholdt aktiviteter, der i et senere lys burde rubriceres som kunstnerisk praksis. Der har imidlertid ikke i dansk sammenhæng foreligget nogen nærmere definition og afgrænsning af kunstnerisk udviklingsvirksomhed (se nedenfor). 5
På trods af dette og den ret beskedne volumen har DKDMs FOKU-aktiviteter længe haft stor betydning indadtil men også udadtil, hvor de i kraft af lærerkorpsets store potentiale både kunstnerisk og formidlingsmæssigt i høj grad har medvirket til fremme af musikkulturen i Danmark. Andelen af kunstnerisk praksis og kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed er langt, langt større end videnskabelig forskning. Frem til 2006 udarbejdede konservatoriet årligt en FOKU-rapport. For de senere år er der på konservatoriets hjemmeside lavet en særlig oversigt (under kunst og udvikling) med både statistik over indberetningerne og en grundigere beskrivelse af udvalgte projekter, herunder udgivelser af fonogrammer, bøger mv. Hidtidige projekter (rapporter og materiale) har været offentliggjort via biblioteket, hvor de også er tilgængelige. 6
4 Kulturministeriets forskningsstrategi I 2008-9 blev der af en ministerielt udpeget arbejdsgruppe udarbejdet en forskningsstrategi for kulturministeriets område (jf. rapport udgivet af kulturministeriet i marts 2009). Hovedpunkterne i arbejdsgruppens anbefalinger er følgende (uddrag af rapportens s. 9): Det er vigtigt, at Kulturministeriets forskningsinstitutioner hver især udvikler en langsigtet forskningsstrategi, der forholder sig til organiseringen og finansieringen af forskningsindsatsen, kvaliteten af forskningen samt en prioritering af forskningsområder. Den enkelte institution bør gennem egentlige forskningsstrategier gøre sig langsigtede overvejelser om, hvilke aktiviteter der understøtter institutionens formål og aktuelle mål, hvilke forskningsaktiviteter der kan og bør opnå ekstern støtte, i hvilket omfang der er brug for opdyrkning af nye forskningsfelter, og hvordan snitfladen for tilgrænsede aktiviteter defineres. Den enkelte institution bør i den strategiske planlægning af forskningsindsatsen orientere sig mod et alment forskningsbegreb med vægt på originalitet, transparens og gyldighed frem for mod fag- og /eller institutionsspecifikke forskningsbegreber. Det er vigtigt, at kulturministeriets forskningsinstitutioner foretager en aktiv og systematisk formidling af deres forskning til universiteter og erhvervsliv for at markere sig som interessante samarbejdspartnere. Det er afgørende, at kulturministeriets forskningsinstitutioner styrker det konkrete faglige forskningssamarbejde ved at etablere nye netværk eller udbygge eksisterende netværk til forpligtende samarbejdsrelationer på tværs af kulturministeriets institutioner, med universiteterne og erhvervsliv nationalt og internationalt, hvor det er relevant. 7
5 Kunstnerisk udviklingsvirksomhed I 2009 nedsatte ministeriet en arbejdsgruppe med henblik på en udredning om kunstnerisk udviklingsvirksomhed ved Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner. Udredningen blev gennemført 2010-2011 og har resulteret i en rapport offentliggjort ultimo januar 2012 med en definition af kunstnerisk udviklingsvirksomhed i en dansk kontekst samt en række anbefalinger til en ministeriel strategi. I rapporten fremhæves, at en væsentlig argumentation i forhold til vigtigheden af kunstnerisk udviklingsvirksomhed ligger i dens betydning for selve kunstartens videreudvikling. Kunstnerisk udviklingsvirksomhed indebærer ikke den samme aktivitet som skabelsen eller udøvelsen af et kunstværk, men danner et vigtigt supplement og en parallelaktivitet til en kunstners arbejde. KUV giver en skabende eller udøvende kunstner muligheden for, inden for definerede rammer, at reflektere over, dokumentere og formidle sin egen skabelsesproces til fagfeltet i forbindelse med et eller flere kunstværker. Internationalt benyttes ofte termerne artistic research, arts-based research eller practice-based research om kunstnerisk udviklingsvirksomhed. I rapporten anbefales, at der på dansk holdes fast i termen kunstnerisk udviklingsvirksomhed, men at den officielle oversættelse til engelsk bliver artistic research. Hovedpunkterne i arbejdsgruppens anbefalinger er følgende (jf. rapporten s. 11 ff): Det er vigtigt, at kunstnerisk udviklingsvirksomhed bliver gjort mere synlig, og at institutionerne fremover kan dokumentere omfanget, kvaliteten og indholdet af deres aktiviteter inden for kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Det anbefales, at de enkelte institutioner fortsætter med at udvikle og fremme deres kunstneriske udviklingsvirksomhed, blandt andet gennem etablering af strategier, strukturer og retningslinier for den kunstneriske udviklingsvirksomhed på institutionen. Det er vigtigt at bevare det nære samspil mellem kunstnerisk udviklingsvirksomhed, forskning, kunstnerisk praksis og andre videns- og erkendelsesskabende aktiviteter på institutionerne. Men en begrebsmæssig adskillelse af kunstnerisk udviklingsvirksomhed fra (videnskabelig) forskning såvel som fra ren kunstnerisk praksis vil bidrage til at synliggøre kunstnerisk udviklingsvirksomhed som en selvstændig videns- og erkendelsesskabende aktivitet på højeste niveau på linje med videnskabelig forskning. Institutionerne bør tage udgangspunkt i følgende overordnede, fælles definition af kunstnerisk udviklingsvirksomhed i forbindelse med udviklingen af den kunstneriske udviklingsvirksomhed: Kunstnerisk udviklingsvirksomhed er en integreret del af en kunstnerisk proces, der fører frem til et offentligt tilgængeligt resultat og ledsages af en refleksion over såvel processen som præsentationen af resultatet. 8
Det kunstneriske produkt og den ledsagende refleksion, som indgår i den kunstneriske udviklingsvirksomhed, foregår på højeste niveau. I tilknytning til det kunstneriske resultat skal foreligge en redegørelse for: placering af egen kunstnerisk praksis i forhold til eget fagområde nationalt og internationalt hvordan projektet bidrager til udviklingen inden for fagområdet kritisk refleksion over proces (kunstneriske valg og metode, dialog med netværk og fagmiljøer mm.) kritisk refleksion over resultat (egenvurdering i forhold til revideret projektbeskrivelse) Refleksionerne over den kunstneriske udviklingsvirksomhed skal være offentligt tilgængelige og af blivende karakter. Kunstneren/forskeren vælger selv medium og præsentationsform, ligesom den ledsagende refleksion ikke nødvendigvis behøver at have skriftlig karakter. Det afgørende er, at der sker en formidling til fagfæller i et medie, som kan anerkendes og benyttes til bedømmelse af den kunstneriske udviklingsvirksomhed af fagfæller. Vægtningen i det enkelte projekt mellem kunstnerisk produkt og refleksion er i praksis variabel, idet den afhænger af det konkrete kunstområde og den konkrete proces. Der kan opstilles yderligere krav på den enkelte institution, men de institutionelle rammer bør være fleksible af hensyn til den store diversitet, der er i kunstnerisk udviklingsvirksomhed selv inden for samme kunstart. Det er vigtigt, at de overordnede/nationale rammer for uddannelserne under Kulturministeriet fremmer og understøtter synliggørelsen af kunstnerisk udviklingsvirksomhed og institutionernes udvikling af deres kunstneriske udviklingsvirksomhed på bedst mulige måde. 9
6 FOKU-strategiens hovedelementer 6.1 Ny organisering af FOKU på DKDM Fra studieåret 2011/2012 er DKDMs FOKU-indsats forankret hos en af konservatoriets uddannelsesledere (Eva Hess Thaysen), der refererer til rektor. Uddannelsesleder og rektor støttes af et rådgivende FOKU-udvalg bestående af fem faste lærere inden for stillingskategorier med FOKU-forpligtelse. Udvalgets opgaver er, at Drøfte mere langsigtede perspektiver og indsatsområder til styrkelse af DKDMs FOKU-profil, herunder at vurdere muligheden for udvikling af nye FOKU-aktiviteter til understøttelse af rammeaftalens hovedmål Bidrage til fastlæggelse af retningslinjerne for tildeling af FOKU-reduktion for ansatte med FOKUforpligtelse Drøfte DKDMs FOKU i et internationalt perspektiv, herunder formidling og mulighed for internationalt samarbejde Overveje nye relevante samarbejdspartnere, herunder mulighederne for supplerende ekstern økonomisk støtte Afgive udtalelser vedr. konkrete større projekter inden for kunstnerisk udviklingsvirksomhed Udover større institutionsfinansierede FOKU-projekter (både almen FOKU og særlige FOKUpuljer og især med henblik på udviklingsvirksomhed og forskning) vil der være en række FOKU-aftaler, som aftales direkte mellem rektor og ansatte med FOKU-forpligtelse i forbindelse med den fastlagte MUS-samtale. Retningslinjerne for disse aftaler fastlægges efter drøftelse med det rådgivende FOKU-udvalg. 6.2 Hovedlinjer i strategien Konservatoriet skal i de kommende tre år målrette og forøge indsatsen inden for FOKU betydeligt. Med udgangspunkt i Kulturministeriets strategi for forskning, ministeriets rapport vedr. kunstnerisk udviklingsvirksomhed og rammeaftalens overordnede mål og nøgletal (se s. 1), herunder særlig bevilling til fælles forskningsprojekter mellem musikkonservatorierne samt udviklingsmidler til DKDM for 2011-2014, er de overordnede retningslinjer samt dimensioneringen af almen FOKU-pulje og særlige puljer følgende: 6.2.1 Almen FOKU For studieåret 2011/2012 udgør almen FOKU i alt ca. 86 timer/ugtl., jf. faktiske timeprognoser. Almen FOKU indgår som del af konservatoriets faste driftsbudget og omfatter kunstnerisk 10
praksis, udviklingsvirksomhed og forskning med hovedvægt på kunstnerisk praksis og udviklingsvirksomhed. Den almene FOKU opgraderes fra studieåret 2012/2013 til et omfang svarende til ca. 100 timer/ugtl. Hertil kommer udgifter til drift, dokumentation og formidling. 6.2.2 Særlige FOKU-puljer Pulje til fælles forskningsprojekter (2012-14). For DKDMs vedkommende årligt ca. 666.000 kr. svarende til ca. 25 timer/ugtl. plus udgifter til drift, dokumentation og formidling. I oktober-november 2011 har MUR udformet et notat med fælles indstilling til Kulturministeriet vedr. rammerne for samarbejde mellem musikkonservatorierne i forbindelse med forskningsmidler. Der er desuden vedlagt et bilag med konkrete forskningsprojekter fra konservatorierne, herunder fire DKDM-baserede projekter, der sammen med notatet alle er godkendt af Kulturministeriet. Pulje til særlige udviklings-projekter (2011-14) vedr. rammeaftalens mål: pædagogisk udviklingsvirksomhed, distance learning, styrkelse af KUV samt nye koncertformer: Anvendelse af bevillinger til udvikling/drift, jf. rammeaftalen 2011 2012 2013 2014 Pædagogisk udviklingsarbejde 0,2 0,5 0,5 0,2 Distance Learning 0,1 0,4 0,4 0,1 Styrke kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) 0,1 0,5 0,5 0,1 Nye koncertformer 0,1 0,1 0,1 0,1 Foku i alt 0,5 1,5 1,5 0,5 Drift, herunder bygningsdrift 1,5 0,5 0,5 1,5 Total 2,0 2,0 2,0 2,0 Kunstnerisk praksis, herunder kunstnerisk produktion i forbindelse med kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV), falder typisk inden for kategorierne: Koncerter, kompositioner, CD/DVD-indspilninger mv. Der afsættes særlige midler til coaching af lærere, som varetager projekter inden for kunstnerisk udviklingsvirksomhed især med henblik på metode-vejledning vedr. udformning af refleksionsdelen. 6.2.3 Samarbejdspartnere og strategiske alliancer Nationale. 1. uddannelsesinstitutioner - de øvrige danske konservatorier og fx RUC, DPU- ÅU, øvrige KUR-institutioner, 2. andre institutioner bl.a. Kgl. Bibliotek, Nationalmuseet (specielt Musikmuseet), Odense Bys Museer, 3. orkestre og ensembler - bl.a. Kgl. Kapel og operakor, DRs ensembler, SSO og LOF, Athelas Sinfonietta Copenhagen, CoCo, Ars Nova, 4. øvrige bl.a. SNYK, dacapo, DKF, DMF, DMPF Internationale (talrige internationale uddannelsesinstitutioner fra Europa, Kina, USA, Canada og Australien). 11
6.2.4 Offentliggørelse og formidling Som led i synliggørelsen af DKDM og FOKU-aktiviteterne vil konservatoriet løbende arbejde for at forbedre dokumentation og formidling af projekterne, og her vil konservatoriets bibliotek være en afgørende aktør. Desuden skal konservatoriets hjemmeside løbende opdateres med information om FOKU-aktiviteterne, herunder nærmere præsentation og beskrivelse af større projekter. Støtte til offentlig publicering vil desuden kunne forekomme, ligesom det planlægges, at offentlige lærerkoncerter (dem der direkte er finansierede af konservatoriet) vil kunne transmitteres via DR og/eller Radio Klassisk eller eventuelt på sigt vil blive streamet og tilgængeliggjort via konservatoriets hjemmeside. I alle tilfælde vil konservatoriet tilstræbe størst mulig kvalitetssikring af det der formidles. Peer review vil i visse sammenhænge kunne komme på tale, men for mange projekter inden for kunst og udvikling er det fortsat andre målestokke, der gør sig gældende. 12