Ny tryghed i udsatte boligområder - Socialdemokraternes og SFs ghettoudspil
Ny tryghed i udsatte boligområder Boligområder hvor beboerne ikke tør færdes. Høj grad af kriminalitet. Unge med stærk asocial adfærd. De danske ghettoområder er blevet forsømt i 9 år og lovløsheden råder. Regeringen har udgivet en masse fine papirer, men handling har vi måttet kigge langt efter. Sådan er det igen, hvor regeringen lover nye planer og luftige idéer om nedrivning af boligblokke. Imens må beboerne stadig leve i utryghed og angst for at gå på gaden om aftenen. For regeringen har ignoreret problemets omfang og kun prøvet at tage få og små skridt. Det har betydet, at boligområder har udviklet sig regulære ghettoer. Andelen af beboerne i de udsatte boligområder, der er indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande er fra 2003 til 2008 steget fra 49,6 pct. til 53,6 pct., hvilket er stik imod intentionerne. Ghettoer der gør stor skade på integrationen. Det er årsagen til, at vi i dag er nødt til at tage fat med en langt mere ambitiøs og gennemgribende indsats. Under denne regering har problemerne vokset sig så store, at der er brug for en helt ekstraordinær indsats. I ghettoerne hersker der en særlige tilstande som kræver særlige metoder. Der er kort sagt brug for en ny ghettopolitik. Der er brug for nye ideer. Men først og fremmest er der brug for, at ideer bliver omsat til reel handling. S og SF foreslår et bredt forlig om ghettopolitikken i Danmark. En politik med få men enkle midler der prioriteres højt. Det gøres ikke uden nye investeringer og nye bevillinger til politiet. Vi foreslår en ny ghettopolitik der består af 3 faser: 1. En fast hånd skal skabe tryghed i ghettoområderne. Nu! 2. Beboersammensætningen skal ændres 3. Investeringer i boliger og i mennesker 1. En fast hånd skal nedbringe utrygheden I de udsatte boligområder hersker der nogle steder lovløshed. Vi nægter at acceptere en tilstand, hvor politiet ikke kan patruljere uden at rykke talstærkt ud, og hvor det er usikkert at gå ude om aftenen. S og SF er på de lovlydige borgers side. Alle har ret til at leve i et trygt boligområde. Den første ghettoindsats skal derfor målrettes imod at skabe tryghed i ghettoerne. Vi skal både gribe ind, bekæmpe kriminalitet og skabe tryghed her og nu, samtidig løfte opgaven med at forebygge og bekæmpe kriminalitet og asocial adfærd på længere sigt. S og SF foreslår: 200 nye ghettobetjente skal konsekvent være til stede i ghettoerne Oprydning i ghettoerne sker kun ved hjælp af talstærk tilstedeværelse af politiet. Det er naivt at tro, at borgerne i ghettoerne selv kan løfte opgave. Det kræver en stærk politiindsats, og det kræver flere betjente, der målrettet og udelukkende skal udføre deres arbejde i de udsatte boligområder. Derfor skal der oprettes et lokalpoliti i ghettoområderne. Styrketallet vil være på 150 til 200 mand. Ghetto- 2
betjentenes opgave i de udsatte boligområder bliver at skabe tryghed og slå hårdt ned på kriminalitet og asocial adfærd. Politiet skal efterforske alle sager. De unge ballademagere skal mærke, at det har en konsekvens første gang, de begår hærværk eller stjæler en cykel. Og de ældre brødre, der er involveret i bandekrige, skal holdes i kort snor. Samtidig skal betjentene være hjørnesten i det kriminalpræventive arbejde. Der skal være dialog mellem politi og borgere, og politiet skal være en naturlig og respekteret del af gadebilledet. Dette stiller krav til politiet om at sikre en lokal forankring. Fast-track for unge i retssystemet Der er brug for, at Danmark som samfund viser, at vores retssystem virker - også i ghettoerne. I dag er der for få sager, der bliver opklaret. Og der er alt for lang tid imellem, at den unge bliver opdaget, dømt og straffet. I dag er der et krav om, at voldssager skal afgøres efter 37 dage, men den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er dobbelt så lang. Flere integrationskonsulenter fortæller om, hvordan unge griner af det danske retssystem, som de ingen respekt har for. Derfor skal der laves et fasttrack igennem retssystemet for alle sager. Vi kalder det 30-20-10-modellen. For unge i ghettoområderne skal det gælde, at politiet har maksimalt 30 dage til at bringe sagen for domstolen. Retssystemet har maksimalt 20 dage til at dømme og udmåle straf og kriminalforsorgen har maksimalt 10 dage til at finde et passende afsoningstilbud. Vi har en klar forventning om, at det kan ske endnu hurtigere i de fleste sager. Sociale sanktioner for unge kriminelle på til en kriminel løbebane For unge der er på vej ud i kriminalitet oprettes der et system, hvor børn og unge kan modtage sociale sanktioner. En social sanktion kan være en aftale om, at den unge skal reparere det, vedkommende har ødelagt. Det kan eksempelvis være nedvaskning af graffiti eller genopførelse af det, der er begået hærværk mod. Det afgørende er, at der skal sættes ind allerede første gang en ung begår kriminalitet. De unge skal konfronteres med handlingens konsekvenser og bidrage til at genoprette skaden. De unge skal stilles til regnskab for deres handlinger men samtidig opnå forståelse for, hvorfor handlingen ikke skal gentage sig. Resocialisering af unge i fængslerne Kriminelle, der sættes i fængsel, skal motiveres til en ny start. Hvis vi kun straffer forsvinder problemet kortvarigt, men kommer igen med det samme. Prøveløsladelse skal virke som en gulerod, som de indsatte kan få, såfremt de tager uddannelse. Hvis de kriminelle fortsætter deres destruktive og negative attitude overfor fællesskabet, skal de sidde tiden ud. Ved prøveløsladelser skal det i højere grad tilstræbes, at den prøveløsladte har tag over hovedet. For at undgå at sende kriminelle tilbage til deres tidligere miljø, skal prøveløsladte fra ghettoområder i overvejende grad tilbydes genhusning i andre boligkvarterer. Lettere at smide lejere ud Det skal være lettere at smide lejere ud, der groft tilsidesætter lejekontrakten eller begår kriminalitet, herunder chikane af naboer. Sagerne trækker ofte i langdrag, og sagsbehandlingstiderne i domstolssystemet og fogedretten skal nedbringes markant. Men samtidig også give bedre muligheder for genhusning af hele familien til anden adresse, hvis børn og unge involveres i alvorlig kriminalitet, så de ikke udsætter sig selv og andre for fare. Kommuner skal kunne tilbyde en reel genhusning samt en intensiv social indsats på tværs af både boligområder og evt. kommunegrænser. 3
Vold imod personalegrupper skal straffes hårdere Vold imod, trusler og hindring af eksempelvis buschauffører og ambulancefolks arbejde skal straffes hårdere. Desuden skal gruppen af personer, der nyder særlig beskyttelse, udvides, så også eksempelvis ejendomsfunktionærer har samme beskyttelse. Flere vidner og mere overvågning Mange beboere i ghettoområder angiver ikke, at de har overværet kriminalitet eller selv er blevet udsat for den. Enten på grund af misforstået loyalitet, men i langt de fleste tilfælde på grund af frygt. For at bryde frygten skal der gøres langt mere brug af overvågning i problemområder. I de udsatte boligområder skal der videoovervåges på samtlige åbne pladser. Først og fremmest virker det præventivt. Derudover er det en stor hjælp i efterforskningen, hvis der har været videoovervågning, og vidnerne står ikke som de eneste der har overværet kriminaliteten. Der oprettes en akutpulje til brug for nye kameraer. For at få støtte fra puljen, skal det sikres, at kommune, politi og boligselskab samarbejder om at udarbejde en handleplan for at bekæmpe kriminalitet for at undgå, at problemer bare flyttes til andre boligområder. Beskyt vidner For at undgå selvtægt og parallelsamfund som ikke har respekt for samfundets lovgivning og spilleregler, skal der slås hårdt ned på trusler mod vidner. Det er nødvendigt med en hurtig konsekvens, hvis vidner bliver truet, så de tør fastholde deres anmeldelse. I grelle tilfælde kan vidnet flyttes ud af området, eller der kan sættes en vagt op Et styrket SSP-samarbejde I kommuner med særlige problemer skal samarbejdet mellem politi, skoler og sociale myndigheder styrkes, og samarbejdet skal indskrives i loven med de opgaver SSP samarbejdet har og hvilke deltagere der skal medvirke. Samtidig skal alle SSP samarbejder løse enkeltsager, det bliver et krav, at informationer skal udveksles og samarbejdet udvides til også at gælde unge over 18 år. Politiet skal kunne give en straks-straf til unge lovovertrædere Asocial adfærd og kriminalitet skal stoppes straks. Samfundet skal vise de unge, at vi ikke tolerer, at unge er på ind i en kriminel løbebane. Derfor skal politiet i ghettoerne have beføjelse til at tildele den unge sanktioner frem for bøder for overtrædelse af ordensvedtægten, så de unge straks mærker, at der er konsekvenser ved asocial adfærd. Problembørn under 13 år må ikke færdes udenfor hjemmet uledsaget efter kl. 22:00 For mange problembørn strejfer rundt i de udsatte boligområder efter mørkets frembrud, hvor de lærer unoder af de ældre unge. Samfundet skal hjælpe med at vise grænser, hvor forældre ofte i afmagt svigter. Derfor skal SSP-samarbejdet i kommunen, såfremt der er problemer med omstrejfende problembørn, kunne træffe beslutning om, at de ikke må færdes udenfor hjemmet med mindre, de er ledsaget af en voksen efter kl. 22:00. Hvis problembørn overtræder påbuddet skal politiet ledsage de unge hjem til deres forældre. Hvis problembørnene ikke ændrer adfærd overdrages sagen til de sociale myndigheder. Zoneforbud skal forhindre udefrakommende kriminalitet Flere beboere i ghettoerne giver udtryk for, at mange unge kommer fra andre boligområder og laver kriminalitet. Dette skal forhindres ved at indføre mulighed for at lave zoneforbud i udsatte boligområder, så politiet kan bortvise personer, der har til fortsæt at begå kriminalitet eller deltage i asocial adfærd. 4
Tillidsofficerer og brandkadetter Dialog mellem befolkning og myndigheder skal styrkes. Derfor skal ordningen med tillidsofficerer, lokale beboere, som indgår i et samarbejde med politi og myndigheder, udbredes til alle udsatte boligområder. Tillidsofficerer har ret til at søge oplysninger hos politiet og andre myndigheder, når de er synlige i nærområdet. Samtidig kan politiet søge oplysninger hos repræsentanten fra nærområdet. Ordningen fører til flere pågribelser og højner forståelsen for politiets arbejde. Desuden skal brandkadetordningen udbredes. Brandkadetter er unge, som bliver uddannet af brandmænd til at forebygge og bekæmpe brande. Det forhindrer brande og gør samtidig brandvæsenets arbejde langt nemmere. 2. Beboersammensætningen skal ændres Danmark skal være et land, hvor alle befolkningsgrupper og samfundslag lever tæt sammen. Derfor skal vi styre efter en målsætning om, at ingen boligkvarterer, skoler og børnehaver skal stå for integrationen af mere end 30 pct. socialt udsatte indvandrere. De nuværende sociale og integrationsproblemer kan ikke løses uden et ændret bosætningsmønster. Derfor skal der iværksættes nye tiltag, der får nye familier ind i boligområderne, men samtidig også får andre ud. Om nødvendigt ved at nedrive boligblokke i de udsatte boligområder. S og SF foreslår: Alle kommuner skal bidrage Vi skal sikre, at alle kommuner bidrager. En række rige kommuner, især nord for København, forsømmer deres forpligtelse. Derfor skal der som noget nyt udarbejdes en model for kommunal anvisning på tværs af kommunegrænser, og der skal bygges flere almene boliger i de kommuner, der i dag har en lille andel af almene boliger. Bedre muligheder for at bygge nye boliger, der kan tage imod beboere fra ghettoer Kommunerne skal gives lovhjemmel til at stille krav til bygherrer om byggeri af en vis andel billige boliger i forbindelse med salg af kommunale grunde. Herved får kommunerne mulighed for at brede det boligsociale ansvar ud. Samtidig skal det være muligt for kommuner at kræve blandede bolig- og ejerformer i bestemte boligområder for at sikre en blandet beboersammensætning. Lavere husleje skal lokke nye lejere til - og ud Der skal laves forsøg med, at lejligheder, der ligger ved siden af hinanden, udlejes til nye beboere, der er i beskæftigelse eller under uddannelse til en lav husleje og samtidig etablere forsøg med belønning til lejere/ressourcepersoner, som vil flytte ind i et udsat boligområde mod, at disse personer påtager sig nogle nærmere definerede sociale opgaver i boligområdet. Lave forsøg med at give huslejetilskud til socialt udsatte lejere, der ønsker at flytte ud af et udsat boligområde, men som for nærværende ikke har råd til at flytte og evt. betale højere husleje andet steds. Et andet botilbud til familiesammenførte end ghettoen For at bryde beboersammensætningen i ghettoområderne ønsker S og SF at undersøge muligheden for, at familiesammenføringer til ghettoområder nedbringes. Men det skal ikke være i form af nye juridiske spidsfindigheder, der reelt fratager indvandrere eller andre deres rettigheder, men være en kombination af lovgivning og et reelle tilbud, så der er en garanti for et alternativ for de, der har ret til familiesammenføring. 5
Huslejerabatter til erhverv og forretninger Der laves en pulje til tidsbegrænsede huslejerabatter til brug for erhverv, forretningsliv, offentlige arbejdspladser og studiemiljøer, der ønsker at integrere sig i de udsatte boligområder så monokulturen brydes. 3. Investeringer i mennesker og boliger For at styrke integrationen og afhjælpe sociale problemer i de udsatte boligområder, skal beboerne løftes gennem uddannelse og arbejde. Samtidig skal de fysiske rammer forbedres gennem renoveringer. S og SF foreslår: Bedre og mere attraktive boliger gennem fremrykkede investeringer Attraktive boliger er en forudsætning for at løfte de udsatte områder og for at forebygge, at boligområder i risikozonen udvikler sig til udsatte boligområder. Det kræver renovering af boliger, udenomsarealer, beboerlokaler, trafikforhold og mere, ligesom der kan være brug for at rykke boligblokke ned. Vi foreslår, at Landsbyggefonden får mulighed for at renovere for 5,4 mia. i 2011, 3 mia. mere end planlagt. Og vi afsætter 1 mia. statslige midler til renovering i ghettoområder i 2011. Når det er muligt, skal der gøres brug af sociale klausuler, så de mange og store investeringer, der foretages i de udsatte boligområder, også kommer nogle af beboerne til gavn via beskæftigelse eller praktikpladser mv., i det omfang, det er muligt indenfor EU-retten. Familiesammenførte skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at fremme integrationen Det skal sikres, at familiesammenførte straks kommer under uddannelse eller i beskæftigelse ved at indføre et egentlig rådighedskrav for familiesammenførte, som beskrevet i S og SFs fælles integrationsudspil Plads til alle, der vil. En bedre folkeskole med plads til alle elever Folkeskolen skal forbedres ved at lave et loft på 24 elever i klasserne og indføre undervisningsassistenter i de små klasser og lektiehjælp. Vi vil også sikre stærkere helhedsskoler, der giver mulighed for at koble undervisning og fritidsaktiviteter, leg og læring. Helhedsskoler sikrer, at udsatte børn og unge med minoritetsbaggrund ikke tilbringer tiden efter en kort skoledag på gaden eller uden synlige og nærværende voksne. Ingen folkeskole skal løfte en umulig opgave Ingen skoler skal have mere end 30 procent tosprogede med svage sproglige forudsætninger. Det skal være muligt for kommunen at fordele eleverne på baggrund af sprogtest. Samtidig skal fri- og privatskoler, der i dag har et meget lille eller ikke-eksisterende optag af tosprogede børn, i fremtiden pålægges at bidrage til både den sociale og den integrationsmæssige opgave. Stærkere erhvervsuddannelser Der skal iværksættes en markant indsats særligt på erhvervsuddannelserne. Skoleforløbene skal have styrket fællesskabet og det sociale miljø gennem mindre hold, og al undervisning skal være lærerstyret. Samtidig skal der gennemføres en reel uddannelsesgaranti, og der skal åbnes for flere skolepraktikpladser. Personligt netværk er afgørende for at skaffe en praktikplads, og skolepraktik kan være med til at sluse unge, uden netværk, ud gennem virksomhedsforløb. 6
4. Finansiering Flere betjente, fast-track i retssystemet, forslaget om sociale sanktioner samt pulje til mere overvågning forslås finansieret af udgiftsramme til øvrige forslag (svarende til regeringens generelle reserve) i S og SFs finanslovsforslag. Udgiften til disse forslag vil være 150 mio. kr. med en stigende profil over årene. På sigt vil forslagene begrænse udgifter til det sociale område samt udgifter til kriminalitetsbekæmpelse, dog er denne besparelse ikke foruddiskonteret. Forslagene om ændret beboersammensætning og bedre boliger finansieres gennem eksisterende midler til landsbyggefonden, herunder afsatte midler til boligsocialt arbejde samt huslejereduktioner. Uddannelsesforslagene finansieres ved, at den finansielle sektor giver et ekstra bidrag til fællesskabet. 7