OPGØR MED DEN NY UNGDOMSKRIMINALITET. - Samfundet som opdrager
|
|
- Dorte Brodersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OPGØR MED DEN NY UNGDOMSKRIMINALITET - Samfundet som opdrager
2 Indholdsfortegnelse 1. Opgør med den ny ungdomskriminalitet Det nye kriminalitetsmønster Sociale sanktioner skal hjælpe samfundet med at opdrage børn og unge.5 4. Det Sociale Opdragelsesnævn Hurtigere, tidligere og bedre indsats
3 1. Opgør med den ny ungdomskriminalitet Mens flertallet af unge aldrig har været mere lovlydige, er der en mindre gruppe, der desværre er kraftigt involveret i den mest farlige kriminalitet. Det gør sig gældende for unge med både flygtningebaggrund, efterkommere af indvandrere og etniske danskere, og som ofte har dét tilfælles, at de er vokset op med massive sociale problemer. Hvor familierne svigter, må samfundet træde til med den opdragelse og de rammer, de unge ikke får med hjemmefra. Det er både samfundets ret og samfundets pligt. De unge kriminelle skal hjælpes til at anerkende deres personlige ansvar overfor resten af fællesskabet. De skal simpelthen lære at opføre sig ordentligt - samtidig med at de støttes til at få en ordentlig fremtid. Det skal være målet for den fremtidige indsats. Denne opdragelse kræver engagement, nærvær, konsekvens og ikke mindst tydelige værdier. Der skal sættes konsekvent og hurtigt ind, når der forekommer stærkt socialt afvigende adfærd og kriminalitet. At enhver ung, der er trådt ved siden af samfundets spilleregler, konsekvent støttes i at finde ind i samfundet igen og lære de fælles spilleregler - om nødvendig i starten med en stærk støtte fra voksne. At der er respekt for samfundet og andre menneskers liv, helbred og rettigheder, samt lovgivning, samfundsinstitutioner, demokratiske processer og fællesskaber mellem mennesker uanset etnicitet, køn, religion, social status, seksualitet osv. Derfor foreslår Socialdemokraterne og SF en grundlæggende reform af indsatsen overfor de helt unge, som gør tidlige erfaringer med kriminalitet. Der skal sættes ind allerede ved de første signaler på, at der er tale om et barn eller en ung, som ikke forstår at begå sig i samfundet. Vi vil en helt ny tilgang til unge mellem 12 og 18 år på vej ud i kriminalitet. Men ikke gennem sænkning af den kriminelle lavalder, der kun vil resultere i, at udsatte børn yderligere marginaliseres og med den risiko, at de forstærker deres kriminelle adfærd. Der skal sættes ind overfor unge kriminelle med nye sociale sanktioner, der sigter målrettet på opdragelse. Hvis man laver hærværk, kan man selv komme til at reparere det, man har ødelagt. Ballade og rapserier kan medføre, at man må bruge sin weekend på at vaske politibiler. Eller fylde hylder op i det supermarked, man har stjålet fra. Samtidig skal der knyttes en voksen til 3
4 den unge, som kan lære ham eller hende det, som den unge ikke fik med hjemmefra. Sociale sanktioner er ikke en indsats overfor forhærdede kriminelle, men en konsekvent og bestemt hånd, som sørger for at guide de unge ud af en kriminel løbebane, inden det er for sent. Sociale sanktioner er et pædagogisk redskab, der viser de unge, at forkerte handlinger har en konsekvens, og som derfor er med til at forebygge ny kriminalitet. S og SF ønsker altså at gribe tidligt ind overfor børn under 15 og unge under 18, som endnu ikke har lavet så alvorlig kriminalitet, at hverken Serviceloven eller det almindelige retssystem behøver at blive brugt men dog så alvorligt, at der er et åbenlyst behov for sanktioner og opdragelse. Hermed ønsker S og SF at sætte en tidlig og effektiv stopper for fødekæden til den forhærdede kriminalitet. Derfor vil vi oprette en instans kaldet Socialt Opdragelses Nævn for børn og unge, der er på vej ind i en kriminel løbebane. Det Sociale Opdragelses Nævn skal behandle sager af mildere karakter, som involverer unge op til 18 år. S og SF ønsker også at benytte de mange konstruktive og nødvendige forslag, som Ungdomskommissionen er kommet med, i det arbejde en kommende regering vil prioritere for at imødegå ungdomskriminalitet. For os handler det om at gøre det, der virker. Den nuværende regering har længe forsømt den forebyggende indsats. Derfor hilser S og SF flere af regeringens nye socialpolitiske forslag, der skal hjælpe til at stoppe ungdomskriminaliteten, velkommen. Men vi vender os imod at nedsætte den kriminelle lavalder, fordi det virker direkte modsat af intentionerne. Vi ønsker på ingen måde at flere børn sættes i fængsel. Og regeringens egen ungdomskommission har allerede beskrevet, hvordan kriminaliteten vil stige ved at nedsætte den kriminelle lavalder. 2. Det nye kriminalitetsmønster Brændende biler og containere. Vold mod lærere og socialarbejdere. Gang på gang ryddes forsiderne af en ny og mere brutal form for ungdomskriminalitet. Under overskrifterne finder man et klart mønster. Ungdomskriminaliteten har ændret sig. Fordi Danmark har ændret sig. Men vores indsats for at løse problemerne og hele debatten om hvad der bør gøres har stået stille. Tidligere havde mange unge fra tid til anden gjort noget, som de ikke måtte ofte for spændingens skyld. I dag har det brede lag af unge aldrig været mere lovlydige. Færre straffes for indbrud, butikstyverier og andre ejen- 4
5 domsforbrydelser. Til gengæld er der sket en skræmmende stigning i vold og røverier, som begås en mindre gruppe unge gengangere. Overordnet set er kriminalitetsudviklingen altså positiv, men vi kan også konstatere, at den for en lille gruppes vedkommende er blevet grovere og der er i dag er flere våben indblandet, ligesom der er en stigning i antallet af voldelige overfald med flere gerningsmænd. Blandt børn under 15 år er udviklingen dramatisk. Fra 2001 til 2007 er der sket en fordobling i sager, hvor børn mellem 10 og 14 er blevet anmeldt for vold. Den nye ungdomskriminalitet begås af unge, hvor samfundet har været med til at presse dem ud i destruktive fællesskaber på sidelinjen af samfundet. Kriminaliteten er grovere end tidligere. Den skaber større utryghed. Og den afspejler et grundlæggende samfundsproblem: Det er unge, hvor samfundets alarmklokker skulle have ringet for længst! Andre lande oplever tilsvarende problemer. I Norge viser undersøgelser, at omkring fem procent af en ungdomsårgang står for stort set hele den alvorlige kriminalitet i. De unge kriminelle samler sig omkring subkulturer, der ofte ikke respekterer eller anerkender større samfundsmæssige fællesskaber. Der er brug for en helt ny indsats, der tager anderledes fat om problemerne med ungdomskriminalitet. En indsats, der reformerer, hvordan vi bruger og tænker de socialpolitiske og retspolitiske instrumenter. 3. Sociale sanktioner skal hjælpe samfundet med at opdrage børn og unge Vores svar på den ny ungdomskriminalitet er et langt mere tydeligt samfund, der opdrager børn og unge, der er på en forkert sti. Vi tror på opdragelse frem for at smide børn i fængsel. Myndigheder og institutioner mangler i dag redskaber, der kan bruges som led i en opdragende indsats og lede unge, der er på vej ud på en kriminel løbebane, tilbage på sporet af en lovlydig tilværelse med respekt for fællesskabet. De gængse socialpædagogiske virkemidler er ofte ikke tilstrækkelige. Børn og unge kan pludselig gå fra en situation, hvor familien observeres, til at blive anbragt kortvarigt eller permanent uden for hjemmet. Og når de fylder 15 år afløses det sociale systems redskaber brat af retssystemets domme. Der skal i stedet sættes ind med en tidlig, konsekvent og målrettet indsats. Der skal sættes ind allerede første gang en ung begår tyveri, tænder ild til en container eller laver graffiti. Det gøres ikke ved at straffe sig gennem pro- 5
6 blemet. I stedet skal samfundet påtage sig en opdragende rolle gennem at understøtte, forpligte og aktivere de voksne omkring den unge her skal der være særligt fokus på forældrene. Ofte vil de ikke være i stand til selv at løfte opgaven. I disse tilfælde skal der knyttes en anden voksen til barnet eller den unge og familien. En konsekvent indsats kræver et nyt redskab, der kombinerer social- og retspolitik. Vi kalder det sociale sanktioner. En social sanktions formål er at opdrage frem for at straffe. En social sanktion viser den unge, at forkerte handlinger har en konsekvens. En social sanktion kan eksempelvis være: At man konfronteres med sit offer og konsekvenser af egen asocial adfærd At man skal reparere det, man har ødelagt, eksempelvis nedvaskning af graffiti eller genopførelse af det, der er begået hærværk mod. At man hjælper til i den butik, man har bestjålet - efter aftale med butiksindehaveren. At man udfører samfundstjeneste, eksempelvis vasker politiets biler, hjælper kommunen med at gøre gader rent, sætter bøger op på biblioteker, mv. At man får tilhold mod at komme på bestemte steder og dermed afskæres fra problematiske sider af det sociale liv. At man får stuearrest, dvs. forbud mod at forlade hjemmet i bestemte perioder. At man i en periode må lide bestemte, væsentlige afsavn. F. eks. ved midlertidig konfiskation af knallerter, eller udsættelse af tidspunktet for hvornår den unge kan tage kørekort. Påbud om at udføre fritidsarbejde, hvor lønnen i første omgang går til at kompensere for en påført skade. Mandsopdækning eller krav om at indgå i mentorordning Det kan være en del af en social sanktion, at den unge og forældrene forpligtes til at deltage i sociale eller uddannelsesmæssige forløb. Sanktionerne kan tage andre former og udformes individuelt for den enkelte. Centralt er det, at børn og unge får en forståelse af, at der er konsekvenser af deres handlinger. Men også at sanktionen peger fremad, så de unge lærer af at få en sanktion. Sanktionen skal naturligvis stå i rimeligt forhold til forseelsen, og skal bl.a. vurderes i forhold til forseelsens grovhed, den unges alder, eventuelle forudgående hændelser, m.v. og om forseelsen er begået forsætligt eller uagtsomt m.v. 6
7 Sociale sanktioner kan som udgangspunkt tages i anvendelse overfor følgende forseelser: Ødelæggelser på offentlige ejendomme og værdier Hærværk og graffiti Milde former for brandstiftelse Tyveri og forsøg på tyveri, eks. butikstyveri Hæleri og forsøg på hæleri Ombytning af prismærker Forstyrrelse af den offentlige orden Krænkelse af husfreden ved ulovlig indtrængen Forstyrrelse af orden og sikkerhed i den kollektive trafik Besiddelse og affyring af ulovligt fyrværkeri Overtrædelse af narkotikalovgivning (besiddelse og salg af mindre mængder) Våbenbesiddelse (dog med undtagelse af skydevåben) Grov og vedvarende mobning, trusler, groft krænkende sprogbrug, seksuel betonet chikane mm. Listen kan udvides efterhånden, som redskabet udvikles i kommunerne. Sociale sanktioner er et nyt målrettet værktøj, der tager ungdomskriminalitet i opløbet. Men unge, der begår grove forbrydelser som vold eller sexforbrydelser, skal naturligvis stadig anbringes i sociale institutioner. Det er en forudsætning for sociale sanktioners succes, at civilsamfundet spiller med. Virksomheder og foreninger skal tage et ansvar og hjælpe med at finde og udføre sanktioner. En social sanktion kan anvendes overfor børn og unge mellem 12 og 18 år, som vedkender sig deres kriminelle forhold og som har gennemgået en egnethedsvurdering. Frem for lange processer i det juridiske system, eller en sagsbehandling i et socialt system, oversendes sagen straks til Det Sociale Opdragelsesnævn (se kapitel 4). Systemet vil aflaste politi og domstole, idet de straks overtager sagen, når den unge har erkendt sin skyld. Erkendelsen af skyld og ansvar hos barnet / den unge er en forudsætning, og dermed også et vigtigt element i bestemmelsen af sanktionen, fordi den unge skal lære af sanktionen og vedstå sig dennes rimelighed. Sociale sanktioner falder indenfor maksimalt 10 dage. I modsætning til det almindelige retssystem, hvor en person bliver anklaget for flere forhold og ofte kun får en bødestraf, får den unge en social sanktion efter bare en enkelt lovovertrædelse. 7
8 Sociale sanktioner er et af samfundets instrumenter til at opdrage. Derfor kan et barn eller ung ikke vedblive med at modtage sociale sanktioner. Sociale sanktioner anvendes kun, så længe det kan begrundes pædagogisk. Ellers træder det almindelige retssystem eller sociale system til. Forældreansvar Den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år. Og det skal der ikke ændres på. For det første fordi Socialdemokraterne og SF aldrig vil sætte børn i fængsel. Og for det andet viser al forskning at kontakt med fængsler og domstole kun tjener til at opbygge og fastholde barnets kriminelle selvbillede. For det tredje afviser regeringens ungdomskommission at ændre den kriminelle lavalder. Men nok så vigtigt er det, at ved at opretholde den nuværende kriminelle lavalder sikres det, at sanktionerne retter sig imod både den unge og forældrene. Med en lavalder på 15 år er det forældrene, der har ansvaret for den unge. I udgangspunktet er det forældrenes ansvar, at den unge kommer i skole eller overholder en idømt sanktion. Når en ung får en social sanktion, laves der en aftale med forældrene om overholdelse af visse vilkår. Det er således forældrene, der har ansvaret for at den unge udfører sin sanktion. Hvis forældrene ikke vil eller kan dette, påbegyndes en undersøgelse af familien, og der kan benyttes de midler, der allerede findes i serviceloven som forældrepålæg, tilknytning af kontaktperson eller anbringelse. Men først og fremmest bygger sociale sanktioner på samarbejde og dialog med forældrene og den unge. Fordi vi ønsker at opretholde den kriminelle lavalder, vil der gælde forskellige regler for børn og unge over og under 15 år. I sjældne tilfælde vil det Sociale Opdragelsesnævn opleve, at unge enten modsætter sig at have begået noget forkert eller modsætter sig sanktionerne. Under 15 år For børn og unge under 15 år, der ikke vil samarbejde i tilstrækkeligt omfang, oversendes sagen til de sociale myndigheder, der herefter og indenfor rammerne af serviceloven tager stilling til, hvad der skal gøres. Over 15 år For unge, der er fyldt 15 år, kan sociale sanktioner træde i stedet for den straf, der ville være anvendt ved de normale domstole forudsat at den unge erkender sin skyld. Den unge kan herved opnå en alternativ straf frem for en retssag. Ønsker den unge ikke en alternativ straf, kommer den unge for en normal domstol. 8
9 Unge over 15 år kan få en social sanktion frem for en normal straf, så længe det vurderes, at paletten af sanktioner kan have en effekt overfor den unge. Såfremt det vurderes, at en social sanktion ikke vil have en effekt, træder det normale retssystem eller sociale system i stedet. Ingen pletter på straffeattesten Såfremt den unge kan og vælger en social sanktion fremgår dette ikke efterfølgende af straffeattesten. Hollandske erfaringer Halt er en hollandsk organisation med et nationalt netværk af kontorer, der har til formål at forebygge og bekæmpe ungdomskriminalitet. Halt er blandt andet ansvarlig for håndhævelsen af alternative straffe til unge op til 18 år. Omkring halvdelen af de unge, der bliver anholdt af det hollandske politi henvises til et Halt kontor, der herefter iværksætter et program for den enkelte unge. Unge i alderen 12 til 18 år, der er blevet pågrebet af politiet for hærværk eller tyveri (fx butikstyveri), har et valg mellem det strafferetlige system eller Haltprogrammet. Hvis de beslutter at tage Halt-programmet, kan de få en sanktion, der passer til deres forseelse og samtidig undgå kontakt med de strafferetlige myndigheder. Halt-programmet har en høj succesrate: over 90% af de unge fuldfører Haltprogrammet med held. Et vellykket Halt-programmet kræver, at: - unge og deres forældre accepterer en sådan deltagelse - unge medvirker aktivt og overholder alle aftaler - unge ikke har alvorlige, underliggende problemer. 4. Det Sociale Opdragelsesnævn S og SF ønsker, alle kommuner skal have et Socialt Opdragelsesnævn, eventuelt i samarbejde mellem flere kommuner. Bestemmelserne om det Sociale Opdragelsesnævn forankres i sociallovgivningen. Det Sociale Opdragelsesnævn vigtigste opgave bliver at få barnet eller den unge til at forstå det forkerte i og konsekvenserne af de handlinger, som er begået. Og efterfølgende at få den unge med til at tage ansvar for sine handlinger og deres konsekvenser ved i Det Sociale Opdragelsesnævn at indgå en aftale om, hvad den unge skal gøre for at udbedre skaden. Udformningen af en sanktion i det Sociale Opdragelsesnævn vil som hovedregel indebære, at den unge mødes med den forurettede, såfremt den 9
10 forurettede ønsker det. Deltagelsen i det Sociale Opdragelsesnævn vil altid være helt frivillig for offeret ii. Konkret forestiller vi os, at Det sociale Opdragelsesnævn består af en række ansatte, eksempelvis folk der i forvejen har et job i kommunen som eksempelvis lærer, skoleinspektør, politibetjent, socialrådgiver, jurist eller servicearbejder i en boligforening. De ansatte under den det Sociale Opdragelsesnævn får kompetencen til at afgøre en sag, og i samarbejde med den unge og dennes forældre at afgøre hvilken sanktion, der skal tildeles og indgå en kontrakt, som alle bakker op om. Nævnet har mulighed for at indkalde en række fagpersoner, der i forvejen har erfaring med og indsigt i arbejdet med den unge. Det Sociale Opdragelsesnævn skal samtidig koordinere en helhedsorienteret og længerevarende indsats overfor den unge. I forbindelse med en sag drøftes altid de problemer, barnet eller den unge måtte have, og hvilke løsninger der er optimale. 5. Hurtigere, tidligere og bedre indsats En stor del af kriminaliteten udøves af mennesker, der allerede som børn og unge var i det sociale systems søgelys. Der er derfor god grund til at sætte langt hurtigere og mere effektivt ind med forebyggende initiativer, når børn er i farezonen. I et kommende regeringssamarbejde vil S og SF bl.a. benytte sig af mange af de konstruktive og nødvendige forslag som Ungdomskommissionen er kommet med. Desuden vil Socialdemokraterne og SF sætte ind på række områder: Indsatsen skal starte tidligt Konkret forslår vi, at der bevilges én ekstra pædagog i hver af de 300 mest socialt belastede institutioner. Pædagogerne skal ikke blot styrke den hidtidige indsats, men derimod indgå i et målrettet program for at støtte og opdrage de udsatte børn og forældre i basale spørgsmål i børneopdragelsen. Samtidig skal der gribes langt tidligere ind i hjem, hvor forældrene ikke formår at sikre deres børn en ordentlig opvækst. I dag er 69 pct. af de årige nye anbringelser. Indsatsen sker for sent den skal ske langt tidligere. Folkeskolen skal være normsættende Folkeskolen præger danske unge afgørende. Socialdemokraterne og SF ønsker en folkeskole med tydelige normer. En skole, som fremmer faglighed, fællesskab og god opførsel. Og som klart markerer, at uro og ballade er uacceptabelt. Den enkelte folkeskole skal fastlægge fælles klare adfærdsregler, der følges op af klare regler og sanktioner. Skolerne bør benytte mu- 10
11 ligheden for at etablere akutafdelinger på skolen til modtagelse af elever, der hindrer undervisning i klasserne. Skolegang for alle Der er en forventning om, at alle børn i Danmark går i skole. Det er bare ikke tilfældet! I skoleåret 2006/7 var der mere end 600 børn, som mindst en gang oplevede ikke at blive undervist. Manglende undervisningstilbud og udeblivelse fra undervisningen skal tages alvorligt. Skolerne skal også have pligt til at underrette de sociale myndigheder i alle tilfælde, hvor en grundskoleelev udskrives af skolen. Et styrket SSP samarbejde En nyorientering i tilgangen til samfundets ansvar overfor børn på vej i en kriminel løbebane kræver et langt bedre samarbejde mellem de involverede myndigheder. Der skal ske en styrkelse af samarbejdet mellem de sociale forvaltninger, skolerne og politiet (SSP-samarbejdet) gennem en egentlig SSP-lov. Loven skal forpligte alle kommuner på at etablere en SSPordning, der omfatter unge til 23 års fødselsdagen medmindre de kan dokumentere, at behovet ikke er der. Mange steder halter SSP-samarbejdet bagefter den ny ungdomskriminalitet. Udover de velkendte brede forebyggende tiltag, bør SSP også handle tidligt, målrettet og håndfast overfor de enkelte unge. Gadeklubber og klubber Der skal oprettes flere gadeklubber med tilbud til udsatte unge om aftenen, i weekender og i ferierne og med fripladser til belastede børn og unge. Indsatsen skal især rettes imod belastede boligområder og områder, hvor der generelt ingen eller få fritidstilbud er. Mentorordninger Der er behov for at videreudvikle på de gode nationale og internationale erfaringer med mentorer til unge på vej ud i kriminalitet. Mentorprogrammer er effektive samtidig med de unge kan være i lokalsamfundet det er trods alt dér, de skal bringes til at fungere igen. De unge kan bevare tilknytning til skole, fritidsjob og andet. Screening af førstegangskriminelle 70 % af børn og unge som ender i sikrede institutioner har personlighedsforstyrrelser eller psykisk sygdom. For at dæmme op for den grove kriminalitet på lang sigt, bliver vi nødt til at identificere de unge, som har det svært så tidligt som muligt. Første gang den unge kommer på kant med loven skal det overvejes, om der er behov for en screening. Her vil skolepapirerne være et godt pejlemærke. 11
12 Screening af flygtningebørn Flygtninge og efterkommere af flygtninge fylder godt op i de sikrede institutioner, og mange af dem er traumatiserede. For at sikre en tidlig og effektiv indsats skal kommunerne foretage en psykologisk screening af alle nytilkomne flygtningebørn. Der er en kæmpe ressourcemæssig og menneskelig gevinst ved en tidlig indsats. Opprioritering af produktions- og erhvervsskoler Der er behov for en opprioritering i forhold til de svageste elever, som kommer ud af 9. eller 10. klasse, men har svært ved at klare sig på en normal ungdomsuddannelse. Det kan eksempelvis være børn og unge med ADHD-diagnoser, som har behov for mere støtte. i Ivar Frønes: Moderne barndom, Cappelen 2003, s.143 ii Nævnet skal hente inspiration i restorative justice tankegangen. 12
Der er behov for sammenhængende forebyggelse
December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt
Læs mereRadikal Ungdom mener:
Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -
Læs mereTryghed kræver handling Sådan vil Socialdemokraterne i Aarhus mindske kriminaliteten blandt unge yderligere
Tryghed kræver handling Sådan vil Socialdemokraterne i Aarhus mindske kriminaliteten blandt unge yderligere Aarhus er grundlæggende en tryg by at bo og færdes i, fordi vi har tillid til hinanden og passer
Læs mereUngdomskriminalitet regeringens udspil
Indlæg i Kriminalistforeningen den 8. februar 2018 af Helle Lokdam, formand for den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete samt forsvarsadvokat Ungdomskriminalitet regeringens udspil Indledning:
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder
2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian
Læs mereBeslutningsforslag nr. B 137 Folketinget
Beslutningsforslag nr. B 137 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. marts 2017 af Peter Kofod Poulsen (DF), Tilde Bork (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Dennis
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereUdmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer
POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens
Læs mereBESKYT FÆLLESSKABET STOP KRIMINALITETEN VEDTAGET PÅ SF UNGDOMS LANDSMØDE 2010 5
BESKYT FÆLLESSKABET STOP KRIMINALITETEN VEDTAGET PÅ SF UNGDOMS LANDSMØDE 2010 5 10 15 20 25 30 35 Der er blevet mere af den rå og personfarlige kriminalitet i det danske samfund i de senere år. På trods
Læs mereKOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE
Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan
Læs mereOpgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten
Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk
Læs merePlan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)
Læs mereUngdomskriminalitet. Hvad ved vi, hvad tror vi, hvad gør vi? Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, april 2010
Ungdomskriminalitet Hvad ved vi, hvad tror vi, hvad gør vi? Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, april 2010 Lars Holmberg Lektor, ph.d. Det Juridiske Fakultet, KU Den registrerede ungdomskriminalitet
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne
2007/2 BSF 47 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. januar 2008 af Christine Antorini (S), Kirsten Brosbøl (S), Carsten Hansen (S), Leif Lahn Jensen
Læs mereNærum Skoles overordnede samværsregler
Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,
Læs merePå anmodning fremsendes notat forelagt Retsudvalget den 8. februar 2007.
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 368 Offentligt Folketingets retsudvalg På anmodning fremsendes notat forelagt Retsudvalget den 8. februar 2007. Projektgruppens erfaringer: Politimand, UU-vejleder, socialrådgiver,
Læs mereYOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen
YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereQ & A Ungdomskriminalitetsreformen/Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
Q & A Ungdomskriminalitetsreformen/Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Ungdomskriminalitetsnævnet SPØRGAMÅL Hvad er nævnets rolle? Hvor er nævnet forankret organisatorisk? Hvem sidder i nævnet? SVAR
Læs mereKL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.
Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede
Læs mereInformationsmøde om Netværkssamråd. Oktober 2014
Informationsmøde om Netværkssamråd Oktober 2014 Program Kl. 10.00 Velkomst Kl. 10.10 Den nye lovgivning om netværkssamråd baggrund og intentioner. Kl. 10.40 Socialstyrelsens rådgivning i forbindelse med
Læs mereAlle handlinger har konsekvenser
OKTOBER 2017 Alle handlinger har konsekvenser Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tlf. +45 72 26 84 00 En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet 3 Indhold Forord 5 Ungdomskriminalitet
Læs mereHelsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -
SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,
Læs mereLangeskov SKOLE 5550 LANGESKOV
Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole
Læs mereEn ungdom uden kriminalitet
jm.dk sm.dk En ungdom uden kriminalitet Tydelig konsekvens, flere i uddannelse og arbejde April 2015 Regeringen En ungdom uden kriminalitet Tydelig konsekvens, flere i uddannelse og arbejde 22. april 2015
Læs mereNotat. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning. Dato: 22. september 2009/jru
Notat Dato: 22. september 2009/jru Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning Justitsministeriet nedsatte i slutningen af 2007 en kommission, der fik til opgave at foretage
Læs mereFØRSTE LED I FØDEKÆDEN?
FØRSTE LED I FØDEKÆDEN? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper Maria Libak Pedersen & Jonas Markus Lindstad Justitsministeriets Forskningskontor Juni 2011 Første led i fødekæden? En undersøgelse
Læs mereKOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.
KOMMISSORIUM Tirsdagsmøder i det kriminalitetsforebyggende samarbejde U18 Formål: 1. Tirsdagsmøderne har til formål at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som har begået kriminalitet eller er
Læs mereIntegration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring
Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan
Læs mereFag: IIS d. 09/ Holdnummer: 08S. UCL Pædagoguddannelsen i Jelling D. 09/04-10 Holdnummer: 08S Eksamensnummer: 4879.
UCL Pædagoguddannelsen i Jelling D. 09/04-10 Holdnummer: 08S Eksamensnummer: 4879 Side 1 af 13 Anslag:15.868 m. mellemrum Indhold Problemformulering... 3 Indledning... 3 Kriminelle under og over 15 år...
Læs mereBørns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Vedtaget af Fanø Byråd den xx Vision På Fanø prioriterer vi det gode børneliv, og alle børn og unge skal opleve, at de kan leve et trygt og sundt liv baseret
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2011
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2011 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2001-2010 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereRetningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte
Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte Revideret november 2015 1. GENERELT 2 2. HVORNÅR GÆLDER RETNINGSLINJERNE 3 3. HVORNÅR SKAL
Læs mereUnges lovovertrædelser
http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og
Læs mereHermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. oktober 2009.
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 5 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 4. december 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-1072
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereFaktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011
Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. 10 minutter
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 535 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mereHANDLEPLAN ANG. SAGSBEHANDLING MELLEM NORDFYNS KOMMUNE OG FYNS POLITI I SAGER MED KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE.
HANDLEPLAN ANG. SAGSBEHANDLING MELLEM NORDFYNS KOMMUNE OG FYNS POLITI I SAGER MED KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE. Samarbejdet mellem Nordfyns kommune og Fyns Politi, bør indebære et standardiseret, skriftligt
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE. SSP Skole Socialforvaltning - Politi. Indsatsen mod ungdomskriminalitet
GLOSTRUP KOMMUNE SSP Skole Socialforvaltning - Politi Indsatsen mod ungdomskriminalitet et tillæg til Børnepolitikken herunder den sammenhængende børnepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 12. september
Læs mereRingsted kommune. SSP årsrapport 2010. Indholdsfortegnelse
Ringsted kommune SSP årsrapport 200 Indholdsfortegnelse Side Indledning med hovedtendenser Side 4 Ungdomskriminaliteten i tal Side 4 Sigtede 0-7 årige i Ringsted kommune Side 5 Sigtede 5-7 årige i Ringsted
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2012
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2012 Omfang og art af kriminalitet begået af 14-årige Dette notat angår registreret kriminalitet begået af unge, som var 14 år på gerningstidspunktet, også selv
Læs mereStærke værdier sund økonomi
Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,
Læs mereSSP- ENKELTSAGSBEHANDLING. af børn og unge under 18 år S P
SSP- ENKELTSAGSBEHANDLING af børn og unge under 18 år S P... SKOLE... SOCIAL... POLITI FORORD Kriminalitetsforebyggelse og forebyggelse af børn og unges trivsel har en høj prioritet i Holstebro Kommune.
Læs mereForord. Ét overgreb mod et barn er ét for meget derfor ændrer vi nu reglerne, så vi bedre kan gribe ind i tide. Justitsminister Søren Pape Poulsen
Forord Seksuelle overgreb mod børn er en af de mest grusomme og modbydelige forbrydelser. En forbrydelse, som kan påvirke offeret resten af livet. Når det forfærdelige sker, at et barn bliver udsat for
Læs mereTrivselspolitik på Vallensbæk Skole
Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere
Læs mereHvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn
Læs mereUndervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge
Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen
Læs mereUdkast til tale til brug for ministerens overrækkelse af Den Kriminalpræventive Pris 2010
Justitsministeriet Dato: 12. marts 2010 Dok.: THK40415 Sagsnr.: 2010-965-0305 Udkast til tale til brug for ministerens overrækkelse af Den Kriminalpræventive Pris 2010 Det talte ord gælder [Indledning]
Læs mereNye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.
Læs mereRingsted kommune. SSP årsrapport 2009. Indholdsfortegnelse
Ringsted kommune SSP årsrapport 009 Indholdsfortegnelse Side Indledning med hovedtendenser Side Ungdomskriminaliteten i tal Side Sigtede 10 17 årige i Ringsted kommune Side 5 Sigtede 1517 årige i Ringsted
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereIndledning. Vi skal altid være på ofrenes side.
RETFÆRDIGHED FOR OFRE Indledning Vi har pligt til at tage ordentlig hånd om de borgere, der har været offer for en forbrydelse. Vi skal sikre, at de får genoprettelse, genoprejsning, og de oplever at få
Læs mereDet åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd
Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd
Læs mereUngdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017
Ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017 Disposition Ungdomssanktioner - Antal - Kriminalitetens art - Køn, alder, herkomst og tidligere kriminalitet
Læs mereUDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.
Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE
Læs mereVideregivelse af oplysninger mellem myndigheder
Videregivelse af oplysninger mellem myndigheder Forvaltningslovens 27 og 32 Retsplejelovens 115 Persondatalovens 6, 7 og 8 Ny databeskyttelsesforordning 25/5-18 Retshåndhævelseslov (i kraft 30/4-17) 1,
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED Juni 2005 FORANSTALTNINGSDOMME
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED Juni 2005 FORANSTALTNINGSDOMME 1.1.2004-31.12.2004 I forbindelse med gennemførelse af lovforslag vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt me«, Information den 11. marts, kalder justitsministerens udtalelser for amatøragtigt og er citeret for at sige:»det er ikke værdigt
Læs mereUnge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018
Unge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018 »Da vi begyndte som rollemodeller for fire år siden, diskuterede vi, om vi skulle forsøge at hjælpe de drenge, der allerede var havnet i kriminalitet. Men
Læs mereSocialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Badar Shah, MB E-mail: Badar_Shah@kk.dk Kære Badar Shah 25. februar 2019 Sagsnr. 2019-0046943 Dokumentnr. 2019-0046943-1
Læs mereLovovertrædere og retfærdighed:
Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,
Læs mereForord. Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne.
Forord Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Derfor skal det være trygt for borgerne at vidne. Særligt når det vedrører sager af grovere karakter bandekriminalitet og drab
Læs mereKvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet
Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver
Læs mereAlle handlinger har konsekvenser
Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del Bilag 41 Offentligt OKTOBER 2017 Alle handlinger har konsekvenser En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet EN REFORM AF INDSATSEN MOD UNGDOMSKRIMINALITET 3 Indhold
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereALLE UNGE GODT FRA START
ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne
Læs mereForebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet
2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2014-0035-0248 Dok.: 1307903
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereKommunernes indsats på området for unge kriminelle
Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Marts 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og konklusion 2 2 Oplysninger om den unge 6 2.1 Køn og alder
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereTillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt
Læs mereHjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse
10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,
Læs mereVærdiregelsæt på Holmebækskolen
Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2011 Den 1. juli 2001 trådte muligheden
Læs mereFredensborg. En tryg kommune for alle - alle steder
Fredensborg En tryg kommune for alle - alle steder Oplæg til styrkelse af tryghed og integration udarbejdet af Hossein Armandi, Borgernes Stemme, og Knud Løkke Rasmussen, Venstre Overordnede principper
Læs mereVelkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30
Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Nyt fra Socialstyrelsen Ny organisering i Socialstyrelsen - kriminalitetsområdet
Læs mereAnalysen er udarbejdet på grundlag af indberetninger i POL-SAS (Politiets Sagsstyrings System) indtil 31. december 2009.
Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte og registrerede
Læs merePlanen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik
Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Indledning Kommunerne skal i henhold til lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereStudie- og ordensregler UCH
Studie- og ordensregler UCH UCH s studie- og ordensregler er gældende for alle elever på UCH. De enkelte afdelinger har suppleret dette regelsæt med nogle afdelingsspecifikke regler, og du må derfor også
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereDU HAR ET VALG. Vigtige adresser. Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup www.dkr.dk Tlf: 45 15 36 50.
Vigtige adresser Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup www.dkr.dk Tlf: 45 15 36 50. Socialstyrelsens Vidensportal - Børn & Unge www.vidensportal.servicestyrelsen.dk DU HAR ET VALG Et kriminalitetsforebyggende
Læs mereHøringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge
Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att: Ellinor Colmorten og Dan Holmgreen Dato: 20/1-10 /hado Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 17.00-17.45 Gruppearbejde klassevis 17.45 18.20 Opsamling i plenum. 18.20 19.00 SSP Furesø
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereUdviklingen i børne- og ungdomskriminalitet
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 2012 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2011 Med henblik på at vurdere udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet er der fra Rigspolitiet
Læs mereDel 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for Bydele med uro... 5
INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning... 3 Del 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for 2018... 3 Bydele med uro... 5 Del 2: Data og statistik.. 9 Kriminalitetsudvikling 9 Udvikling i enkeltsager..
Læs mereHurtigere vej fra forbrydelse til fængsel. 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet
Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet 14. januar 2018 Indhold Forord 2 Straffesagskæden 3 erne 4 Sigtede må ikke vælge en forsvarer,
Læs mereUdkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AC (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg
Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 784 Offentligt Dok.: DFL40211 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AC (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg Samrådsspørgsmål
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane
RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at
Læs mere