Januar 2011 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Forskningsstrategi 2011-2015
Grafisk design: Grafik & TV, Koncern Kommunikation Foto: Phillip Drago Jørgensen for Region Hovedstadens Psykiatri (hvis ikke andet er nævnt) Januar 2011 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
FORORD Det primære fokus i Region Hovedstadens Psykiatris (RHP) forskningsstrategi er klinisk forskning og translationel forskning, som på kortere eller længere sigt kan komme patienter i psykiatrien til gavn. Det er vigtigt, at der forskes inden for alle områder, hvor vi tilbyder behandling og pleje. Nye metoder til diagnosticering, behandling, pleje og rehabilitering skal nøje undersøges, afprøves og sammenlignes med eksisterende tilbud, så mindre effektive metoder løbende kan erstattes, når der viser sig bedre og mere skånsomme metoder. Det er den kliniske forsknings fornemmeste opgave. I RHP prioriterer vi forskning, fordi det skal være til gavn for patienterne, og som landets største psykiatri har vi en særlig forpligtigelse til at være førende inden for psykiatrisk og børne- og ungdomspsykiatrisk forskning. Forskningsstrategien 2011-2015 skal være med til at vise vejen til vores mål. Et af de helt grundlæggende indsatsområder er forskningsfinansiering, netop fordi uden midler kan mål og initiativer ikke realiseres. RHPs forskningspulje er en blandt flere finansieringskilder, og for at kunne understøtte endnu flere af forskningsstrategiens initiativer, vil vi fremskynde udvidelsen af puljen, så den allerede i 2013 udgør ti mio. kr. årligt 1. Derefter vil vi vurdere, om der er mulighed for en yderligere tilvækst. Den vigtigste forudsætning for, at vi når i mål, er imidlertid et aktivt forskningsmiljø samt en stærk ledelsesinvolvering, hvor direktionen, forskere, forskningsansvarlige og centerledelser samarbejder om, at forskningsstrategiens mål og initiativer bliver til virkelighed og kommer til at gavne patienterne. Det er et samarbejde, som den samlede direktion i RHP ser frem til. Vicedirektør dr.med. Annette Gjerris 1 Ved forskningspuljens etablering i 2008 var målet at etablere en forskningspulje på 10 mio. kr. årligt i 2016. 3
INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 5 1. RHP vil udvikle flere eliteforskningsmiljøer 6 2. RHP vil øge forskningsbudgettet 8 3. RHP vil øge forskningsfinansieringen fra eksterne fonde 9 4. RHP vil øge antallet af forskningsårsværk 11 5. Det skal være attraktivt at forske i RHP 12 6. RHP vil forbedre adgangen til statistiksupport og datamateriale i form af databaser 13 7. RHP vil understøtte forskning inden for psykiatrisk sygepleje, ergo- og fysioterapi 14 8. RHP vil understøtte implementering af forskningsresultater 15 9. RHP vil forbedre formidlingen af forskningsresultater 16 10. RHP vil understøtte god forskningsledelse 17 11. RHP vil systematisk tilbyde patienter at indgå i relevante forskningsprojekter 18 4
INDLEDNING Den overordnede vision for denne forskningsstrategi er, at RHP på sigt kan matche et af de større områdehospitaler på forskningsaktivitet og -kvalitet. At skabe et markant løft i forskningsaktivitet og -kvalitet er en langstrakt proces, som involverer mange aktører. RHPs forskningsstrategi rækker derfor fem år frem og opstiller konkrete mål og initiativer, hvoraf nogle kan indfries i løbet af et par år, mens andre kræver en indsats over en årrække. Forskningsstrategien følges op af årlige handleplaner, som udpeger de initiativer, som iværksættes det pågældende år. I 2009 blev den første forskningsevaluering gennemført i Region Hovedstaden, og RHPs forskningsaktivitet blev for første gang evalueret som selvstændigt hospital. Resultatet af evalueringen viste, at der er behov for en målrettet indsats for at styrke forskningen inden for psykiatrien, hvis RHP fremover skal markere sig i konkurrencen med de somatiske hospitaler om forskningsmidler. Med de årlige forskningsevalueringer får RHP nu mulighed for løbende at følge forskningsaktiviteten og evaluere effekten af de forskningsunderstøttende initiativer, der iværksættes. Der er mange faktorer, der har betydning for en blomstrende forskning. RHPs forskningsstrategi 2011-2015 berører nogle af de væsentligste. En styrket indsats i forhold til finansiering, forskningssupport, rekruttering og fastholdelse af forskere, skal bidrage til at udvikle RHPs eliteforskningsmiljøer. Samtidig skal indsatsen styrke udviklingen af stadig flere forskningsmiljøer, der arbejder på højt internationalt niveau, samt understøtte forsk ningssamarbejder regionalt, nationalt og internationalt. For at forskningsresultater bliver omsat til evidensbaseret diagnosticering, behandling, pleje og rehabilitering, som kan gavne mennesker med psykiske lidelser, er formidling og implementering af forskningsresultater også et helt centralt element i RHPs forskningsstrategi. 1 RHP fik en samlet placering som nr. ni ud af regionens ti hospitaler opgjort som point pr. fuldtidsstilling se Forskningsevaluering 2008 hovedkonklusioner og nøgletal d. 01. 10.09. 5
1. RHP VIL UDVIKLE FLERE ELITE FORSKNINGSMILJØER RHP er ét samlet hospital, som pr. 1. januar 2011 omfatter 13 psykiatriske samt børne- og ungdomspsykiatriske centre fordelt over hele regionen. Forskningsaktiviteten varierer betydeligt fra center til center, og i denne forskningsstrategi opereres med tre kategorier, som karakteriserer de forskellige typer forskningsmiljøer i RHP. Målet er, at alle psykiatriske samt børne- og ungdomspsykiatriske centre i RHP uanset deres aktuelle forskningsniveau skal være forskningsaktive, idet forskning og patientbehandling skal være tæt forbundet. Eliteforskningsmiljøer er forskningsmiljøer, som har en kritisk masse af forskere tilknyttet, har en høj forskningsaktivitet og forsker på højt internationalt niveau. RHP har flere eliteforskningsmiljøer. Disse miljøer skal udbygges, og deres erfaring og ekspertise skal anvendes til at understøtte og sikre forankring af spirende forskningsfelter. Eliteforskningsmiljøer skal således være bærende i den videre udvikling af forskningsaktiviteten i RHP, og skal bidrage til at styrke synergieffekten ved samarbejde på tværs af forskningsmiljøerne. Forskningssamarbejder skal endvidere bidrage til udvikling af særligt stærke, tværgående forskningsfelter indenfor specifikke sygdomskategorier. Region Hovedstadens program for Global Excellence giver eliteforskningsmiljøer på tværs af specialer mulighed for at få kvaliteten af deres forskning, kliniske arbejde, uddannelsesindsats og aktivitetsniveau vurderet af en international bedømmelseskomite. Ti af Danmarks absolut førende forskningsenheder har allerede fået tildelt titlen Center of Global Excellence. Som et led i den fortsatte udvikling af eliteforskningsmiljøerne i RHP skal et til to eliteforskningsmiljøer forberedes til at søge titlen inden udgangen af 2013. Potentielle eliteforskningsmiljøer er karakteriseret ved, at de har et realistisk potentiale til på sigt at udvikle sig til egentlige eliteforskningsmiljøer. Potentielle eliteforskningsmiljøer skal identificeres ud fra en vurdering af, om der er et behov for at udbygge den forskningsbaserede viden indenfor det pågældende forskningsfelt, og om der er personale, der har kompetencerne og motivationen til opbygge et eliteforskningsmiljø. Disse forskningsmiljøer skal bl.a. styrkes gennem større forskningssamarbejder på tværs af psykiatriske samt børne- og ungdomspsykiatriske centre f.eks. gennem etablering af delestillinger. Centre med fokus på klinisk arbejde uden etablerede forsk ningsmiljøer har ofte enkelte ansatte med interesse for forskning, men mangler et miljø hvor forskningsinteressen kan udfoldes. Således er alle centre ikke lige forskningsaktive, og det er karakteristisk for RHP, at forskningsindsatsen er spredt på mange forskellige adresser. Etablering af forskerstillinger uden tilknytning til et etableret forskningsmiljø vil give forskeren svære arbejdsbetingelser og ringe udnyttelse af erfaringer og ekspertise. Det skal derfor sikres, at hovedparten af nyetablerede forskerstillinger forankres i eksisterende eliteforskningsmiljøer eller potentielle eliteforskningsmiljøer. Det kan eksempelvis ske gennem etablering af delestillinger og rotationsordninger, hvor forskningsdelen er tilknyttet et eksisterende forskningsmiljø, mens det kliniske arbejde fortsat er placeret på et center uden et etableret forskningsmiljø. Dette er et blandt flere initiativer, der skal medvirke til, at centre med fokus på klinisk arbejde, men uden etablerede forskningsmiljøer påbegynder en udvikling, der på sigt kan skabe forskningsmiljøer på eliteniveau. At vurdere og prioritere forskningsmiljøer forudsætter et mere indgående kendskab til igangværende projekter på centrene samt en tættere opfølgning på de projekter, som iværksættes. I dag følges forskningsaktiviteten gennem årlige forskningsevalueringer, og med implementeringen af forskningsregistreringssystemet PURE, vil det inden for de kommende år blive muligt at skabe et samlet overblik over publikationer og igangværende forskningsprojekter i RHP. I dag findes der ikke et samlet overblik over igangværende forskningsprojekter, eller hvilke bevillinger de psykiatriske centre modtager fra eksterne fonde. Ifølge Region Hovedstadens forskningsvejledning 3 er der en række områder indenfor forskningen, som hospitalsdirektionerne er ansvarlig for at føre tilsyn med. RHP vil udvikle en hensigtsmæssig model for tilsyn med forskningen, som også kan give ét samlet og mere detaljeret kendskab til f.eks. forskningsprojekter og finansiering, som kan indgå i vurderingen og prioriteringen af forskningsmiljøerne i RHP. Et til to eliteforskningsmiljøer skal forberedes til at søge om titlen Center of Global Excellence inden udgangen af 2013. Potentielle eliteforskningsmiljøer skal identificeres med henblik på at styrke miljøets videre udvikling. Delestillinger eller rotationsordninger skal etableres med henblik på at sikre, at centre med klinisk fokus, men uden etablerede forskningsmiljøer får tilknytning til eksisterende forskningsmiljøer. En model for, hvordan RHP på hensigtsmæssig måde kan føre tilsyn med igangværende forskning, skal udvikles (jf. regional vejledning). 3 Forskning ansvar, opgaver, organisering og forsøgspersoners rettigheder 6
7
2. RHP VIL ØGE FORSKNINGSBUDGETTET At styrke forskningsaktiviteten kræver finansiering. Det er derfor ikke meningsfuldt at drøfte, hvilke initiativer der kan styrke RHP s forskningsaktivitet uden også at tage stilling til, hvordan den ønskede stigning i forskningsaktiviteten skal finansieres. I 2009 anvendte RHP ca. 1,7% af det samlede budget på forskning, dvs. 42,5 mio. kr. 4. Det er en stigning på 6,3 mio. kr. fra 2008. RHPs forskningspulje er med til at understøtte forskningsaktiviteten via opslag af ph.d.- eller post.doc.-stipendier m.m.. Siden forskningspuljen blev etableret i 2008, er den blevet udvidet med én mio. kr. årligt med henblik på at etablere en samlet forskningspulje på ti mio. kr. årligt i 2016. Med denne forskningsstrategi fremskyndes udvidelsen af forskningspuljen, så puljen allerede udgør ti mio. kr. i 2013. Derefter vurderes muligheden for yderligere tilvækst. I takt med at forskningspuljen øges, kan RHP udover ph.d.- og post.doc.-stipendier også understøtte flere af forskningsstrategiens øvrige initiativer. De psykiatriske centres forskningsbudgetter er meget forskellige. De tre centre, der i 2009 har afsat den største andel af deres samlede budget til forskning, anvendte henholdsvis 5,4%, 4,0% og 4,2% 5 af deres lokale budget, hvorimod andre centre ikke har afsat budget til forskning i 2009. Forskellene i forskningsbudgetterne skal ses i lyset af, at forskningsaktiviteten i RHP ikke er ligeligt fordelt på centrene. Forskningsbudgetter skal derfor ses i relation til centrets forskningsaktivitet, potentielle udviklingsmuligheder på forskningsområdet, samt de forskningsforpligtigelser der eksempelvis er forbundet med at have tilknyttet en professor, højt specialiseret funktioner eller regionsfunktioner 6. Alle centre i RHP er en del af Københavns Universitetshospital og har dermed en forskningsforpligtigelse. Alle centre skal derfor have et forskningsbudget, så der på sigt skabes mulighed for udvikling af flere eliteforskningsmiljøer. Der udarbejdes lokale aftaler med alle centre om hvor stor en andel af det lokale budget, centret afsætter til forskning. Målene for forskningsbudgettet afstemmes i forhold til centrets forskningsmiljø (elitemiljø, potentielt elitemiljø eller center med overvejende klinisk fokus), samt i forhold til om centret har tilknyttet en professor eller varetager højt specialiserede funktioner eller regionsfunktioner. Aftalerne indarbejdes i resultataftalerne fra 2011. RHPs forskningspulje øges til ti mio. kr. i år 2013, hvorefter muligheden for yderligere tilvækst vurderes. 4 Jf. indberetninger til Danmarks Statistik, Forskning og udvikling ved hospitaler og i Psykiatrien 2009. Budget for RHPs administration er ikke medregnet 5 De 3 centre, som ifølge forskningsevalueringen 2009, anvender den største procentdel af deres budget til forskning er: Psykiatrisk Center Rigshospitalet med 5,4%, Psykiatrisk Center Bispebjerg med 4,0% samt Psykiatrisk Center Stolpegård med 4,2 %. 6 Jf. Specialeplan for Region Hovedstadens Psykiatri 8
3. RHP VIL ØGE FORSKNINGSFINANSIERINGEN FRA EKSTERNE FONDE Basismidler fra lokale budgetter kan ikke alene finansiere den nødvendige forskningsaktivitet. I 2009 modtog RHP ca. 47,5 mio. kr. fra eksterne forskningsfonde 7, hvilket er en stigning på 16,5 mio. kr. i forhold til 2008. For at fastholde en stigning i forskningsfinansieringen fra eksterne fonde, er der behov for en målrettet strategisk satsning på fundraising og understøttelse af store tværgående ansøgninger med henblik på etablering af forskningscentre og konsortiedannelse. Region Hovedstadens Forsknings- og innovationsstøtteenhed (FIE) samt Enhed for Teknologioverførsel af Hospitalsforskning (TECTRA) hjælper forskere med at identificere relevante forskningspuljer, rådgiver om udformning af ansøgninger og tilbyder juridisk bistand i forbindelse med kontrakter, patenter og rettigheder til forskningsdata m.m. Derudover har Region Hovedstaden gennem etableringen af Capital Region Denmark EU Office (creodk) iværksat en lobbyvirksomhed med henblik på at påvirke indholdet af de kommende EU-rammeprogrammer, så de i højere grad passer til Region Hovedstadens forskningsprofil. De eliteforskningsmiljøer, der allerede er i RHP, har stor erfaring med fundraising og tilrettelæggelse af tværregionale og internationale konsortier og ansøgninger, men det er et tidskrævende arbejde - tid som kunne være anvendt på forskning. RHP vil undersøge mulighederne for at supplere den gode forskningssupport, som allerede findes, med en fundraiserfunktion med fokus på fundraising indenfor psykiatri samt børne- og ungdomspsykiatri. Det skal hjælpe eliteforskningsmiljøerne med at tiltrække flere midler fra især EU, samt bidrage til at også potentielle eliteforskningsmiljøer kan få sparring i forhold til f.eks. større EU-ansøgninger, etablering af internationale konsortier m.m., som kan medvirke til forskningsmiljøets udvikling. Derudover skal forskningsinteresserede klinikere på centre uden etablerede forskningsmiljøer have mulighed for at få hjælp til at tilrettelægge forskningsprojekter og udfærdige protokoller og ansøgninger om fondsmidler. Det kan f.eks. ske gennem samarbejde med etablerede forskningsmiljøer på andre psykiatriske centre i regionen. Når det er RHPs mål at skabe flere eliteforskningsmiljøer af høj international standard, må samarbejdet mellem RHP og uden- landske forskningsmiljøer styrkes. At invitere gæsteforskere eller arrangere forskningsophold i udlandet giver mulighed for udveksling af viden og erfaringer på tværs af landegrænser, og er kilde til inspiration og nytænkning. Udveksling af forskere er et godt grundlag for at etablere tætte forskningssamarbejder. Det kan resultere i udarbejdelse af flere forskningsprojekter og publikationer i samarbejde med internationale samarbejdspartnere, samt deltagelse i større EU-ansøgninger via internationale konsortier. I samarbejde med centre med eliteforskningsmiljøer eller potentielle eliteforskningsmiljøer opstilles mål for forskningsfinansiering via eksterne fondsbevillinger, herunder mulighederne for deltagelse i EU-ansøgninger f.eks. gennem deltagelse i internationale konsortier. I 2011 udformes en beskrivelse af en fundraiserfunktion, som skal bidrage, til at forskningsmiljøerne i RHP tiltrækker flere EU midler. Professorer tilbyder forskere og forskningsinteresserede rådgivning om tilrettelæggelse af forskningsprojekter og udfærdigelse af protokoller og ansøgninger inden for deres respektive ekspertområder. Muligheden for rådgivning synliggøres via internettet. I overensstemmelse med regional forskningsvejledning vil RHP udvikle hensigtsmæssige procedurer, der sikrer, at forskere, som modtager bevillinger fra EU og NIH (National Institute of Health) samt øvrige eksterne bevillingsgivere overholder de gældende krav. I overensstemmelse med regional forskningsvejledning vil RHP etablere hensigtsmæssige procedurer, der sikrer, at Håndbog om forskningskontrakter og opfindelser samt Retningslinjer for administration af helt eller delvist eksternt finansierede forskningsprojekter og andre projekter m.v. følges (jf. regional vejledning). Finansieringsmuligheder for udveksling af forskere på tværs af landegrænser skal synliggøres. 7 Foreløbige tal fra Region Hovedstadens forskningsevaluering 2009, endnu ikke offentliggjort 9
Foto: Colourbox 10
4. RHP VIL ØGE ANTALLET AF FORSKNINGSÅRSVÆRK I 2009 udgjorde styrken af forskningspersonale i RHP 101,6 årsværk. De væsentligste stillingskategorier er listet herunder. Stillingstype 2008 2009 8 Professor/forskningsleder 6,1 årsværk 6,2 årsværk Post.doc. 4,0 årsværk 10,1 årsværk Overlæge 13,8 årsværk 9,2 årsværk Afd. læge 1,4 årsværk 1,5 årsværk Reservelæge 1,0 årsværk 0,4 årsværk Ph.d.-studerende 42,3 årsværk 41,8 årsværk MVU 3,0 årsværk 7,3 årsværk Øvrige kand. grader 11,0 årsværk 8,4 årsværk Total 82,6 årsværk 84,9 årsværk Forudsætningen for at øge forskningsaktiviteten er at udvide staben af forskere inden for alle relevante faggrupper, dvs. læger samt ikke lægelige akademikere som f.eks. psykologer, biokemikere eller sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter med supplerende uddannelser på kandidatniveau. Den aktuelle forskningsindsats er i høj grad drevet frem af få mennesker med et stort engagement. Derfor er eksisterende forskningsmiljøer sårbare, og der er udpræget behov for at skabe flere forskningsmiljøer, der udgøres af en kritisk masse af seniorforskere, som kan skabe kontinuitet og udvikle forskningsindsatsen på udvalgte områder. Aktuelt er der ikke tilstrækkelige vejlederressourcer til en markant øgning i antallet af ph.d.-studerende. Derimod er der behov for at uddanne flere seniorforskere inden for alle relevante faggrupper, som kan forestå ph.d.-vejledning samt bidrage til etablering af større forskningssamarbejder og projekter på tværs af centre, regioner og landegrænser. Flere seniorforskere kræver bl.a. en målrettet indsats for at fastholde ph.d.-studerende i forskningsmiljøet efter endt ph.d.. Forskerkarriereforløb skal lette overgangene mellem de forskellige forskerstillinger, samt skabe større kontinuitet i forskerstaben. Samtidig er der behov for, at ansatte på alle relevante niveauer i højere grad indgår i forskningsarbejdet. Der skal derfor etableres flere delestillinger, hvor arbejdstiden deles mellem forskning og arbejdet i klinikken. Etablere karriereveje for forskere, herunder særlige karriereveje for forskere med forskning indenfor sygepleje, ergo- og fysioterapi. Øge antallet af forskningsårsværk inden for følgende stillingskategorier inden udgangen af 2015 11 (se skema herunder) Etablere 4-5 delestillinger, som kombinerer klinisk arbejde indenfor sygepleje, ergo- eller fysioterapi med gennemførelse af et kandidatstudie. Stillingerne skal forberede udvalgte med arbejdere til senere gennemførelse af ph.d.-studie, derfor pri oriteres kandidatstudier, der giver forsknings kompe tencer f.eks. cand.scient.san. Øge antallet af delestillinger fra 15,2 årsværk i 2008 til 35 årsværk i 2015. Stillingerne skal etableres på overlæge- eller afdelingslægeniveau eller tilsvarende niveau for andre akademikere på specialistniveau. Stillingstype 2008 12 2009 13 2015 Professorater 5 stillinger 5 stillinger 10 stillinger Forskningslektorer 3 stillinger 3 stillinger 5 stillinger Post.doc 4 årsværk 10,1 årsværk 20 årsværk Ph.d.-studerende 42,3 årsværk 41,8 årsværk 65 årsværk (herunder også forskning inden for fagene psykologi, sygepleje, ergo-og fysioterapi) 11 De anførte stillingskategorier omfatter læger såvel som andet akademisk personale. 12 Data fra Handlingsplan 2010 for Sundhedsforskning, Region Hovedstaden 13 Foreløbige data fra Region Hovedstadens Psykiatris forskningsevaluering 2009, endnu ikke offentliggjort 11
5. DET SKAL VÆRE ATTRAKTIVT AT FORSKE I RHP Det kan ofte være vanskeligt at komme i gang med forskningsprojekter. Protokoller og projektideer skal udvikles sideløbende med det kliniske arbejde. Der skal derfor etableres en model for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, som motiverer medarbejdere til at komme i gang med forskningsprojekter. Der skal etableres en sabbatordning, hvor medarbejdere med forskningspotentiale efter 5 års ansættelse kan søge om forskningsfri med vejledning et antal måneder til udarbejdelse af protokoller, gennemførelse af mindre forskningsprojekter eller artikelskrivning. Ordningen gælder også forskning indenfor psykologien samt psykiatrisk sygepleje, ergo- og fysioterapi. Der skal etableres et ph.d.-netværk. Muligheden for at kombinere speciallægeuddannelsen med gennemførelse af et ph.d.-studie skal undersøges nærmere med henblik på at etablere 2-3 stillinger, der kombinere speciallægeuddannelse med ph.d.-studie. Ordningen skal også på sigt gælde for psykologer under uddannelse til specialpsykolog. Her er målet at etablere 1-2 uddannelsesforløb, som kombinerer specialpsykologuddannelse og ph.d.-studie. Foto: Colourbox 12
6. RHP VIL FORBEDRE ADGANGEN TIL STATISTIKSUPPORT OG DATA MATERIALE I FORM AF DATABASER Forskningsenheden på Psykiatrisk Center Sct. Hans har med Dansk Psykiatrisk Biobank adgang til omfattende datamateriale i form af blodprøver med tilhørende journalmateriale, som stilles til rådighed for alle forskere. Derudover tilbyder forskningsenheden en række gen-analyser, rådgivning om opbygningen af databaser, og har i et vist omfang kapacitet til at servicere forskere i forbindelse med statistik. Efterspørgslen på rådgivning om og udførelsen af statistisk arbejde er imidlertid stor, og der er behov for en udbygning af kapaciteten. Systematisk indsamlet viden kan udgøre datamaterialet for en række forskningsprojekter inden for et spirende forskningsfelt. Etablering, udvidelse og vedligeholdelse af forskningsdatabaser kan være et godt udgangspunkt for at udvide forskningsaktiviteten i RHP. Data fra landsdækkende databaser som f.eks. NIPdatabasen 14 og BUP-basen 15 kan endvidere anvendes i relevante forskningssammenhænge indenfor psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri. I RHP findes en række forskningsdatabaser og flere er under opbygning og udbygning. Det gælder f.eks. databaser for ikke psykotisk lidelser, traumatiserede flygtninge samt børn og unge med spiseforstyrrelser. I dag findes der ikke et samlet overblik over RHPs forskningsdatabaser. Der er derfor behov for en kortlægning. På regionalt niveau er der taget initiativ til, at forskere fremover kan få hjælp til at etablere forskningsdatabaser. RHPs IT-afdeling kan vejlede om de gældende lovkrav for etablering af databaser, ligesom de kan hjælpe forskere med at anmelde databaser til Datatilsynet. Forskernes adgang til forskningssupport og -rådgivning skal løbende styrkes eksempelvis gennem etablering af statistikermiljø, som kan supportere forskere i RHP. Med henblik på at sikre forankringen til forskningsmiljøerne bør statistiksupporten etableres i tilknytning til et af RHPs eliteforskningsmiljøer. Drift og udvidelse af databaser skal understøttes. I den forbindelse tilknyttes et antal forskningsprojekter til de udvalgte databaser. RHPs forskningsdatabaser skal kortlægges. 14 Det Nationale Indikatorprojekt for Skizofreni 15 Klinisk database for børne- og ungdomspsykiatri 13
7. RHP VIL UNDERSTØTTE FORSKNING INDEN FOR PSYKIATRISK SYGEPLEJE, ERGO- OG FYSIOTERAPI Det er overvejende personale med en længere videregående uddannelse, som er forskningsaktive. Et tilbud til psykiatriske patienter om en evidensbaseret pleje, behandling, og rehabilitering forudsætter imidlertid, at forskning også omfatter psykiatrisk sygepleje, ergo- og fysioterapi. Faggrupper med mellemlange videregående sundhedsuddannelser (MVU) har ikke tradition for at forske i psykiatri, og på landsplan er der aktuelt ca. 7 aktive ph.d.-studerende, der forsker indenfor psykiatrisk sygepleje, ergo-, eller fysioterapi. Ideelt set bør forskning indenfor psykiatrisk sygepleje, ergo- og fysioterapi ikke tænkes adskilt fra den øvrige sundhedsvidenskabelige forskning, men i opbygningen af et forskningsmiljø er der behov for at gøre en særlig indsats for at styrke forskningsområdet. For at skabe bedst mulige betingelser for forskning inden for psykiatrisk sygepleje, ergo- og fysioterapi er det nødvendigt at samle kræfterne og opbygge et forskningsmiljø i tæt samarbejde med allerede etablerede forskningsmiljøer. På den måde er det muligt at trække på ekspertise fra seniorforskere samt erfaringsudveksle og samarbejde med andre forskere indenfor samme forskningsfelt. RHPs geografiske spredning gør det imidlertid vanskeligt at samle forskningen inden for psykiatrisk sygepleje, ergo- og fysioterapi på én lokalitet. Derimod kan etableringen af et forskningsprogram med flere underordnede ph.d.-projekter tilgodese RHPs geografi. RHP vil derfor arbejde hen imod at udvikle kvalificerede forskningsledere indenfor psykiatrisk sygepleje, ergo- eller fysioterapi, som på sigt kan være ansvarlige for et forskningsprograms ledelse og vejledning af tilknyttede ph.d.-studerende. Forskning i psykiatrisk sygepleje og tværfaglig behandling har i dag svære vilkår i konkurrencen om eksterne fondsmidler. Eksperthjælp til fundraising samt udformning af protokoller og ansøgninger skal derfor være til rådighed. Når en egnet forskningsleder er uddannet, kan etablering af et forskningsprogram, der rummer flere beslægtede forskningsprojekter, øge chancen for bevillinger fra eksterne fonde. Identificere forskertalenter og tilrettelægge forskerkarriereforløb, der kan sikre uddannelse af 1-2 seniorforskere, som på sigt kan forestå forskningsledelse og vejledning af ph.d.- studerende i et kommende forskningsprogram inden for psykiatrisk sygepleje, ergo- eller fysioterapi. Identificere potentielle ph.d.-studerende blandt tværfagligt personale og sygeplejersker med en kandidatgrad. Tilrettelægge en årlig forskningsworkshop målrettet forskning inden for psykiatrisk sygepleje, ergo- og fysioterapi, hvor forskere og forskningsinteresserede kan få hjælp til fondssøgning og udformning af protokoller m.m. Indlede et forskningssamarbejde med Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning (UCSF). 14
8. RHP VIL UNDERSTØTTE IMPLEMEN- TERING AF FORSKNINGSRESULTATER Forskningens fornemmeste opgave er at bidrage til udvikling af bedre behandling, diagnosticering, pleje og rehabilitering, som kan komme patienterne til gode. Systematisk implementering af forskningsresultater er en forudsætning for at kunne tilbyde patienterne evidensbaseret diagnosticering, behandling, pleje og rehabilitering, men implementeringsprocessen er samtidig en stor udfordring. RHP har i dag en kvalitetsorganisation, der består af en række råd og komiteer, eksempelvis: Lægemiddelkomiteen, Komite for Patientrettigheder og Tvang samt Sundhedsfaglige Råd. Disse udarbejder vejledninger f.eks. indenfor selvmordsscreening og anvendelse af psykofarmaka som er gældende for hele organisationen. Centre med regionsfunktioner, højt specialiserede funktioner eller kompetencecentre har med deres ekspertviden en særlig forpligtigelse til at medvirke til, at nye kliniske vejledninger tager afsæt i underbyggede forskningsresultater. Kvalitetsorganisationens råd og komiteer er sammen med centre med regionsfunktioner, højtspecialiserede funktioner eller kompetencecentre således centrale aktører i implementeringen af forskningsresultater i det kliniske arbejde. Uddannelse er et andet vigtigt indsatsområde i forhold til implementering af forskningsresultater og forskningsbaserede metoder. RHP skal i langt højere grad end i dag tilbyde efteruddannelse af personalet indenfor alle faggrupper i anvendelse af evidensbaserede metoder til diagnosticering, behandling, pleje og rehabilitering. Tilbyde kurser i standardiserede diagnostiske værktøjer f.eks. indenfor skizofreni, depression, spiseforstyrrelser og autisme. Tilbyde kurser i evidensbaseret farmakoterapi. Tilbyde uddannelse og kurser i evidensbaseret psykoterapi i regi af RHPs Skole for Kognitiv Adfærdsterapi. Udarbejde nye og revidere eksisterende vejledninger med henblik på at implementere relevante forskningsresultater i det kliniske arbejde til gavn for patienterne. 15
9. RHP VIL FORBEDRE FORMIDLINGEN AF FORSKNINGSRESULTATER At formidle forskningsresultater og viden om igangværende forskningsprojekter er vigtigt for at øge bevidstheden om forskningens betydning for udviklingen af det kliniske arbejde. Hvert år afholdes Psykiatriens Forskningsdag, hvor de nyeste forskningsresultater og kommende projekter præsenteres internt i organisationen. Derimod sker den eksterne forskningsformidling mere sporadisk og på initiativ fra enkelte engagerede forskere. En målrettet, koordineret formidling af forskningsresultater og viden om igangværende projekter vil give mere opmærksomhed på forskningsindsatsen internt såvel som eksternt i forhold til nye samarbejdspartnere samt medierne. En målrettet forskningsformidling kan eksempelvis ske gennem nyhedsbreve samt udvikling af forskningssite på internettet. Formidling af forskningsresultater til patienter, pårørende og øvrige interessenter er også et fokusområde i RHP. Gennem afholdelse af arrangementer for borgere generelt og patienter specifikt ønsker RHP at bidrage til en større viden om psykiatriske lidelser og en afstigmatisering af mennesker med psykisk sygdom. Udvikling af forskningssite på RHPs internet. Omtale af nyheder fra forskningen i RHP i det interne nyhedsbrev PsykiatriNyt. Udarbejdelse af årlige publikationsopgørelser og forskningsevalueringer. Afholdelse af en årlig forskningsdag i RHP. Den eksisterende interne mailservice med formidling af forskningsresultater publiceret i internationale tidsskrifter evalueres efter et år med henblik på evt. at fortsætte ordningen. Etablering af kursus i forskningsformidling. Afholdelse af forskningsarrangementer målrettet borgere, patienter, pårørende og andre interessenter f.eks. i forbindelse med det landsdækkende initiativ Forskningens Døgn. 16