Lærerige historier om livet i Børnehuset Svanen anerkendelse inklusion - læring Svanens pædagogiske fundament hviler på den anerkendende tilgang og Howard Gardners teori om De Mange Intelligenser. Svanen er et lære- og værested for børn. Børnene er i centrum. Det vil altid være ud fra vores barne- og læringssyn og barnets oplevelse af en kvalificeret rejse i og med Svanen, at vi definerer vores mål, handlinger og samvær. Trivsel er fundamentet for at man kan lære og deltage i fællesskaber. Anerkendelse Inklusion Læring Børnehuset er drevet af Fonden Frie Børnehaver Børn og service Klerkegade 10 B 1308 Kbh. K Tlf. 33 14 88 90 Fax 33 32 88 20 info@frie.dk www.frie.dk DK-SE-NR 25579003
Indholdsfortegnelse: Svanens overordnede læringsforståelse s. 2 Forord s. 3 Anerkendelse Teori s. 4 Fortællinger s. 5 Inklusion Teori s. 6 Fortællinger s. 7 Læring Teori s. 8 Fortællinger s. 9 Betingelser for læring er altid forskellige s. 10 Baggrund, litteratur m.m. s. 11 Oplæg til og opsamling af dialog om Inklusion for ALLE børn s. 12 Svanens overordnede læringsforståelse: Det lille barns læring sker i samspil med andre - dig og mig om noget. En stor del foregår gennem legen og fantasien, hvor barnet eksperimenterer og udforsker muligheder og begrænsninger i forhold til sig selv og sine omgivelser, er aktiv og bruger sine sanser. Det enkelte menneske er unikt og har sin personlige læringsstil. Barnet tilegner sig erfaringer, færdigheder og kompetencer. Barnet oplever, sanser, undersøger og reflekterer. Barnet bruger tidligere erfaringer og viden til at lære nyt. Barnets relationer til voksne og børn har stor betydning i læreprocesserne. De voksne tager udgangspunkt i børnenes udviklingstrin, interesse og den enkeltes formåen for at sikre nye udfordringer og kompetencer og for at fremme lysten til aktivitet. Forord 2
Forord Det skal være betydningsfuldt og sjovt at være barn. Barndommen skal grundlæggende udgøre en tryg opvækst for den enkelte. Nærværende, lydhøre voksne, der giver oplevelse af AHA UHA - JUBII skal krydre opvæksten med gode oplevelser. Forskningen viser, at uanset hvad vi gør, lærer børnene noget alligevel. Alt giver næring til læring. Personale og forældre skal i samspil og dialog vise vejen. Med baggrund i de seneste års småbørnsforskning er vi i Svanen optaget af samspillet mellem de tre begreber anerkendelse - inklusion - læring. Vi vil arbejde med disse begreber for fremadrettet at søge nye forståelser samtidig med at vi implementerer en fælles forståelse og et fælles sprog i Svanen netværket Frie Børnehaver Lyngby Taarbæk kommune. De 3 begreber er ikke nye, men en ny forståelse gør, at vi kan videreudvikle den praksis vi har i dag til gavn for alle børn. På personalets pædagogiske temadag i september 2013 arbejdede vi, på baggrund af teorioplæg med anerkendelse, inklusion og læring gennem praksisfortællinger. De 3 begreber griber ofte ind i hinanden i fortællingerne. Vi har forsøgt at holde fokus på et af begreberne i fortællingerne vel vidende at: Anerkendelse kan optimeres i et inkluderende og lærende miljø. Inklusion kan optimeres i et lærende og anerkendende miljø. Læring kan optimeres i et anerkendende og inkluderende miljø. Denne pjece giver en kort teoretisk indføring i de tre temaer, der understøttes af eksempler fra dagligdagen i de 3 teams. Personalet har taget udgangspunkt i og været inspireret af: Task Force om Fremtidens Dagtilbud. Frie Børnehavers formål www.frie.dk. Sammenhængende Børne- og ungepolitik 2013-2017, Lyngby-Taarbæk kommune. Inklusionsstrategi Børne- og ungeområdet, Lyngby-Taarbæk kommune. Center for Uddannelse og Pædagogiks hovedindsatsområde i Lyngby-Taarbæk kommune: Danmarks bedste læringsmiljøer. Inklusion i PuljeSelvejenetværket: Status maj 2012. PuljeSelvejenetværkets Kontrakt 2013-14. Svanens vision 2015. Svanens Virksomhedsplan 2013 og oplæg på personalemøder samme år. Pædagogisk temadag i Svanen september 2013. Foredrag jan. 2013 for alle ansatte og forældrebestyrelser i Lyngby-Taarbæk kommune Jørn Nielsen, psykolog: Inklusion Foredrag sept. 2013 i PuljeSelvejenetværket: Chalotte Ringsmose, professor mso, psykolog og læringsforsker: Danmarks bedste læringsmiljø, med fokus på småbørnsforskningens resultater og indretning af daginstitutioner. Foredrag okt. 2013 på Svanens forældremøde: Bent Madsen fra Inklusionsakademiet med efterfølgende bud på, hvordan forældre kan gøre en forskel i Inklusion for ALLE børn. Kurser, konferencer og teorier se litteraturlisten. 3
Anerkendelse Anerkendelsestanken er forankret i et menneskesyn om gensidig ligeværdighed. Man skal behandle mennesker ulige, for at sætte dem på lige fod. Lige muligheder betyder ikke ensretning, men lige muligheder for uddannelse og udvikling. Altså lige muligheder for at være forskellig. Teori Personalet i Svanen har en grundlæggende baggrundsviden om anerkendelse, som der er bygget videre på og justeret siden Svanens opstart i 2004. Målet er at støtte det enkelte barns selvudvikling. Personalet vægter, at alle børn oplever sig set, hørt og forstået. Berit Bae er pædagog og forsker i relationen mellem barn og voksen. Hendes grundlæggende tese er: Jeg accepterer, at andre eksisterer ved siden af mig med en forskellighed fra mig. Dvs. at kunne møde barnet og dets oplevelser, vise barnet, at man har forstået og ved, hvad det føler og oplever, gerne vil og ikke vil osv., fordi vi er forskellige individer, med forskellige ønsker og behov. At danne anerkendende relationer kræver en vis grad af selvindsigt eller selvafgrænsning forstået på den måde, at det betragtes som en kvalitet at kunne skelne sin egen oplevelse fra barnets. I praksis fortællingerne, og generelt i dagligdagen, er det den voksnes udspil, der lægger op til gensidig definition eller forståelse af relationen. Det enkelte barn har fortsat mulighed for at have sit eget perspektiv, også selv om det evt. er forskelligt fra den voksnes. Den voksne har tillid til barnets mening og perspektiv og lægger således ikke op til, at der kun er én rigtig måde at se tingene på. Dette understøtter barnets mulighed for at udvikle tillid til sit eget perspektiv, også selv om det er forskelligt fra andres. Den voksne tjekker at han/hun har forstået barnet. Anerkendelse kan godt forenes med et nej. Barnet mødes f.eks. med: Jeg kan se, at du gerne vil - Jeg bestemmer/vil gerne have at du. Ingen læring og dannelse uden opdragelse. Personalet i Svanen er opmærksomme på, bevidste om og tager ansvar i forhold til hvad og hvorfor vi anerkender. Nancy Fraser, professor og filosof, ser anerkendelse som en status, hvor respekt, prestige og agtelse er de vigtige markører. Vi kender alle til børn, der er nemme at anerkende. Vi skal være opmærksomme på, at vi kan møde børn, vi oplever svære at anerkende. Mennesker er tilbøjelige til at anerkende det, vi selv ser som god social og personlig adfærd. Vi anerkender det, vi kan lide at se og mindre det, vi ser barnet har med sig. Når barnet mødes med kun én mulighed for deltagelse, er vejen til anerkendelse forringet. Vi kan med en forudindtaget tilgang til andre personer komme til at tolke uheldigt og tro, at vi kender til personens opvækst, værdier og samspil. 4
Anerkendelse Om de udvalgte fortællinger på denne side: Opdragelse og dannelse spiller ind, når barnet anerkendes. Personalet vægter samspillet med barnet og at det foregår i rolige, forudsigelige rammer. Barnet mødes med omsorg og bevidstheden om relationens betydning. Vi har opmærksomhed på, hvor vi kan hjælpe hinanden. På legepladsen med Hulen Pige 4 år har før haft lidt svært ved at komme i gang med leg på legepladsen. Jeg foreslår, hjælper, viser venner og lege, men hun fortsætter med at tulle rundt selv. Jeg sætter mig på bænken. Vi har øjenkontakt, så jeg vinker hende hen til mig, tager hende på skødet og holder om hende, mens vi får snakket lidt om, at hun savner mor. Pludselig hopper hun ned og siger: Nu vil jeg gerne lege! Når børn anerkender i Krattet Vi sidder og spiser. En pige, 3 år, ser pludselig lidt trykket ud. Jeg spørger hende hvad der er sket. Hun fortæller med bævende stemme, at nogen har taget hendes agurk. Ved siden af hende sidder en dreng på 2.6 år. Jeg spørger ham, om han har taget agurken. Det siger han ja til, og oplyser samtidigt om, at han har spist den. En pige, der sidder for bordenden ser bekymret på pigen. Hun siger: "Det var strengt, at drengen spiste din agurk. Når min mor kommer, så siger jeg til hende, at vi skal købe en agurk til dig, så kan du få den". Henvendt til drengen siger hun: "Du må ikke spise pigens agurk... så bliver hun ked af det". Drengen siger at han også vil have en agurk. Hvortil hun svarer: "Så siger jeg til min mor, at hun også skal købe en til dig". 5
Inklusion 6 Vi er i kraft af hinanden. Evnen til inklusion er ikke en egenskab ved barnet, det er en egenskab ved miljøet. En af grundene til, at eksklusionen er steget voldsomt i de seneste 10-12 år skyldes, at vi har været optaget af individet. Inklusionsforskningen vender sig de seneste år fra jeg til vi et fælles anliggende. Teori Forældre kender barnet, som det agerer hjemme sammen med familie og venner. Vi kender barnet, som det agerer i Svanen. Kun sammen kan vi se barnets styrker og potentialer. Politisk har inklusion været på dagsordenen de seneste år men en dagsorden, der mest handler om inklusion af børn med specielle behov. Personalet er optaget af, hvordan vi kan arbejde med inklusion for ALLE børn. Udvikling sker i gensidig påvirkning mellem individer, en fælles opgave, som vi kun kan løse med viden om det udviklingssyn, der er vendt fra jeg til vi ved handling og inddragelse af og i samarbejde med forældrene. Daniel Stern, professor i psykologi: Børn er født med evnen til at indgå i relation med omverdenen, og det er i de situationer, de lærer, hvordan de selv, andre og verden fungerer. Deltagelse i sociale fællesskaber er en forudsætning for en sund udvikling af både personlighed og det sociale liv. Personalet er opmærksomt på den tilknytning, barnet oplever i Svanen. Gennem relationer til andre børn og voksne lærer barnet egne behov at kende og udvikler evnen til at indgå i fællesskaber og skabe venskaber. I praksis fortællingerne og generelt i dagligdagen, skal der være opmærksomhed på, at vi som voksne skal turde stille krav og opdrage til det fælles ansvar. Flere danske forskere har interesseret sig for miljøets betydning for rummelighed og er enige om, at jo tidligere vi kan gøre børn til en del af fællesskabet og give dem en oplevelse af at blive mødt, jo bedre vil barnets potentialer komme til at udfolde sig. Bent Madsen, Inklusionskademiet: Forebyggelse er lige nøjagtig at have adgang til mange muligheder for at deltage og være med i fællesskaber, og derfor har inklusion sin begrundelse. Jørn Nielsen, psykolog, taler om, at vi sammen skal definere, hvor grænsen går for inklusion. Den finder vi ikke ved at se på barnet, men ved at se på praksis omkring barnet, både den pædagogiske og forældrenes praksis. Ved at de voksne ændrer praksis, kan de børn, der er udenfor, komme indenfor. I Svanen ønsker vi ud fra dette teoretiske oplæg at sikre målet for alle børn om, at inklusion giver mening for den enkelte når der er: Fysisk tilstedeværelse - Interaktion - Gensidig berigelse. Jens Andersen, psykolog: Børn kan ikke være et problem i sig selv, men kan være i vanskeligheder. Når børn er i vanskeligheder har de voksne ansvaret og Ved at have fokus på sprogets betydning, kan vi få fokus på, hvordan vi forstår det sagte, og hvordan vi beskriver og italesætter egenskaber ved et barn. SAL (Systemisk Analyse af Læringsmiljøer) er en metode, der bl.a. med disse teorier kan afdække og give fremadrettede handlemuligheder. Metoden er implementeret i Svanen.
Inklusion Om de udvalgte fortællinger på denne side: Personalet har øje for at guide børnene i sociale spilleregler og derved fremme inklusion. I strukturerede forløb skabes mulighed for at støtte op og åbne muligheder for barnet i det sociale fællesskab. Byggeri på legepladsen i Vandhullet Dreng på 2 år og 4 mdr. går i gang med at bygge med mælkekasser. Han fortæller undervejs, at det er et hus. Han vogter over mælkekasserne - ingen må flytte dem! Da en jævnaldrende pige nærmer sig vælger jeg at tale højt: Se, der kommer C. Hun vil gerne besøge dig i dit nye hus. Du kan åbne døren, når hun kommer! C sig: Vil du lege, må jeg komme ind i dit hus? C gentager. Drengen tøver - kigger på mig. Jeg nikker. Han flytter en mælkekasse Ja, du må godt. Se, nu er der to i huset siger jeg, og de griner. Drengen flytter kasser rundt igen. Pigen leger med de sandforme hun havde med ind i legen. Dreng 2 år og 5 mdr. nærmer sig. Står på afstand og kigger. Da han beslutter sig for at gå hen til legen taler jeg højt igen: Se, nu kommer W. Han kan også komme ind i huset. W sig: Må jeg være med? W gentager. De to børn i huset tøver ikke - siger 'ja' med det samme og drengen åbner. Det er lidt trangt med plads, men alle tre er inde og døren lukkes. Hold da op, I kunne godt være der - det ser sjovt ud! - de griner højt alle tre. De leger en rum tid. Drengene skal ind til frugt. De forlader trygt legen. Pigen passer på huset imens. Pige på 2 år og 2 mdr. nærmer sig... At være en del af fællesskabet i Hulen På ture eller ved aktiviteter oplevede vi en dreng, der med sit kropssprog og verbalt gav udtryk for, at han havde været det pågældende sted, at han havde oplevet noget der var større, voldsommere og mere spændende, at det var kedeligt og hvornår skal vi hjem? Hans udsagn og kropssprog smittede af på både børn og voksne og skabte en kedelig stemning, indtil vi fratog han retten dertil. Vi fortalte ham, at det var nyt for os alle, at ingen havde været der før, og hvis vi havde, så kunne vi godt sammen - opleve det en gang til. Nu slappede han af, ture/aktiviteter var ok, der var ikke "noget han skulle leve op til", men kunne nyde, at være en del af fællesskabet. 7
Læring Læring har sin egen videnskab, der indebærer trivsel, som forudsætning for læring, omsorg, opdragelse, undervisning og uddannelse. Dvs. personlighedens dannelse i vid forstand. Læring skal ses som en proces til at få ny erkendelse og viden. Læring sker gennem deltagelse, samspil, dialog og imitation. Teori Dannelsen af neurale netværk har betydning for vores læring. Hjernen gemmer kompetencer ud fra de erfaringer, vi gør os, i det miljø, vi vokser op i. Hjernen lærer hele livet, men aldrig så intenst som i barneårene. I Svanen har vi i arbejdet med Svanens overordnede læringsforståelse (s. 2) på baggrund af den teoretiske viden, vi har samlet omkring læring hos små børn. Vi har siden opstart arbejdet med og reflekteret over Barnets rejse i og med Svanen gennem de 3 teams. De aldersopdelte teams er en struktur, der betyder, at udfordringer og nærmeste udviklingszone kan tilgodeses for børn på samme alders-og udviklingstrin. Hertil kommer, at børn i leg faktisk konstruerer nærmeste udviklings zone, da de i leg kan udføre handlinger i fantasien, der ligger ud over deres aktuelle udviklingstrin. Barnet har nogle ressourcer, vi kan bygge videre på. Vi skal ikke finde fejl, men kende ressourcerne og vide, at det aldrig er for sent at bygge på dem og lære barnet det, som det ikke har lært tidligere. Howard Gardner, psykolog og forsker, har beskrevet teorien om De Mange Intelligenser. Mennesket er unikt og har forskellige måder at optage ny viden på. Intelligensbegrebet udvides til andre tilgange og mulige måder at lære på. I Svanen bruger vi denne teori i tilrettelæggelse af det daglige arbejde og søger at tilgodese alle børn gennem den personlige-, sociale-, naturalistiske-, kropslige-, musiske-, kropslige-, rumlige-, matematiske- og sproglige intelligens. I tråd med at CUP (Lyngby-Taarbæk kommunes Center for Uddannelse og Pædagogik) har angivet, at det overordnede tema for skole og dagtilbud de kommende år er Danmarks bedste læringsmiljø, har vi i Svanen været inspireret af og arbejdet med læringsmiljøet. Charlotte Ringsmose, professor mso, psykolog og læringsforsker, har sammen med Susanne Ringsmose Staffeldt, designer, beskrevet betydningen heraf i Rum og Læring i daginstitutioner. Opmærksomhed kommer ikke af sig selv i en dagligdag med mange børn og voksne under samme tag. Vi skal tænke i rum, der fremmer den koncentrerede leg, hvor børn og voksne mødes og fremmer fundamentet for læring, at du og jeg har fælles opmærksomhed på noget og forstår hinandens intentioner. Opmærksomhed, relationer og sproget er vigtige pejlemærker i læringsmiljøet, derfor skal rummene indrettes, så det understøtter det pædagogiske grundlag og fordrer leg og læring i samspil med børn og voksne. Opdeling i tydelige legezoner der signalerer det, man gerne vil, og udtrykker det, der kan foregå. 8
Læring Om de udvalgte fortællinger på denne side: Gentagelser har betydning for dannelsen af de neurale netværk. Hjernen husker hvilke kompetencer, der er behov for i en given situation. Vi har øje på barnets alders- og udviklingstrin. Vi arbejder med begrebet legitim perifer deltagelse, der betyder, at det er ok at et barn trækker sig for en stund for at kunne betragte den igangværende aktivitet, der umiddelbart kan synes uoverskuelig. Cirkus i Krattet: Vi leger cirkus i naturværkstedet, og linedanserne øver sig i at gå på line. Pige 3 år tør ikke at gå på linen, men sidder stille og kigger på. Selvom hun får at vide, at den voksne vil hjælpe hende, så der ikke sker noget, har hun ikke lyst. Senere får børnene lov til at lege frit, og der er færre børn i naturværkstedet. Mens der kun er få, der kigger på hende, prøver hun uden hjælp fra en voksen. Hun klarer det uden problemer. Jeg roser hende, og klapper. Næste gang vi er i naturværkstedet og skal gå på line, tør hun godt at gøre det foran alle de andre i rundkredsen. Når rutiner bliver god læring i Vandhullet Dreng 1år og 2 mdr. har været i Svanen i 5 måneder. Han skal ud og sove. Det er lang tid siden jeg har puttet ham, men vi har været sammen hele formiddagen. Kom, du skal ud og sove. Han går ud til sin garderobeplads og kigger op. Jeg ta'r selen ned, siger Du skal ha sele på. Hvor er din pude? Han vender rundt og går hen til skabet. Ta'r puden på nederste hylde - som er hans plads. Lader dynen være - ved, at det er den voksne, der klarer den... Han vender rundt, går ud i Krybberummet, snubler, rejser sig hurtigt og går målrettet til højre ind i Krybberummet. Stiller sig foran sin egen krybbe. Hvor er stigen? Han kigger efter den og peger, hjælper mig med at flytte den hen til krybben, klatrer op, vender sig rundt og lægger sig ned. Han har styr på hele processen - har lært kompetencerne til at kunne og ville selv og er langt hen ad vejen uafhængig af, hvilken voksen han er sammen med. 9
10
Personalets teoretiske baggrund: Egne pjecer og dokumenter: Velkommen til Svanen værdier og principper. Lærerige historier om livet i Børnehuset Svanen - Omsorg og anerkendelse 2004. Svanens Pædagogiske Læreplaner revideres hvert 2. år. Svanens Mad- og måltidspolitik. Søvnpolitik i Svanen. Inklusion i PuljeSelvejenetværket: Status maj 2012. Litteratur m.m.: Fremtidens dagtilbud - Pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud. Udgiver: Ministeriet for Børn og Undervisning for Task Force for Fremtidens Dagtilbud. Inklusion og læring i praksis - Fortællinger fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud. Udgiver: Ministeriet for Børn og Undervisning for Task Force for Fremtidens Dagtilbud. Sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017, Lyngby-Taarbæk Kommune. Inklusionsstrategi Børne- og ungeområdet, Lyngby-Taarbæk Kommune. Frie Børnehavers formål www.frie.dk/formaalet. Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt: Rum og Læring, Dafolo 2012. Udpluk fra pædagogfagets grundlæggende psykologiske og pædagogiske teorier v/ Jens Andersen, Berit Bae, Jerome Bruner, Nancy Fraser, Howard Gardner, Bent Madsen, Jørn Nielsen, Jean Piaget, Charlotte Ringsmose, Daniel Stern, Ole Thyssen, Lev S. Vygotsky. Kurser: Ledelsen bestræber sig på at kunne sende flere pædagoger af sted på samme kursus, konference eller foredrag. Dette sikrer den kollegiale sparring, opsamling og videreformidling af læringspointer til det øvrige personale: SAL (systemisk analyse af læringsmiljøer) - Lokalpolitisk er det besluttet at både skoler og dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune skal have et fælles fundament. Personalet har deltaget i 5 aftenkurser fordelt over 1½ år og Svanen har tre uddannede SAL-tovholdere. En kontinuerlig proces : Analyse af en problematik eller udfordring Fælles refleksion over egen praksis i et systemisk perspektiv Fælles fokus på og fælles indsats for ændrings- og udviklingsmuligheder. Aktionslæringsforløbet, der er en naturlig fortsættelse af SAL, er netop igangsat ved et formelt uddannelsesforløb af leder og pædagog, samt fælles oplæg for alle personaler. 2-dages kursus i Dunn & Dunn s Læringsstile v/ Alice Darville Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt: Læringsmiljø om børnehavens Rum og læring, der finder sted. okt. og dec. 2013. Konferencer: Konference sept. 2012: Læringsmiljøer i daginstitutioner Ludvi-projektet. Dansk pæd. Forums efterårskonference nov. 2012: Inklusion og fællesskaber i Dagtilbud Minikonference om inklusion i Lyngby-Taarbæk Kommune nov. 2012 Pædagoger fra Svanen holdt et af flere oplæg for forældrebestyrelser i LTK. DPU-konference juni 2013: Små børns institutions- og hverdagsliv i en flerfaglig videnskabelig belysning og dialog. VIDA konference dec. 2013 - En vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner rettet imod udsatte børns trivsel og læring. 11
Inklusion for ALLE børn: Ved det årlige forældremøde i Svanen den 9. oktober 2013, var temaet Inklusion for ALLE børn. Oplægsholder denne aften var Bent Madsen fra Inklusionsakademiet. Der var fokus på, at også forældrene er en vigtig aktør i forhold til inklusion. Forældrene diskuterede inklusion og forældrenes mulighed for at støtte op om fællesskaber i dagtilbuddet ud fra oplægget: Hvordan kan forældre støtte op om børns fællesskaber i dagtilbud? Daginstitutionsforsker Dorte Kousholt. I: Charlotte Højholt (red.): Forældresamarbejde. DPF 2005 Forældre og pædagoger ser ikke det samme barn Ansvar for eget barn og medansvar for andres Forældres relationer til hinanden har betydning for børnenes indbyrdes relationer Forældre mangler viden om, hvilken betydning deres ønsker og krav har for de andre børn og institutionen som helhed Forældre har brug for viden om det sociale liv i hele børnegruppen Åbenhed i hverdagen om forskellige børns vanskeligheder og behov for støtte Hvordan tales om andre børn og andre forældre derhjemme? Forældre kan være tilbageholdende med kritik - de tror det får negative konsekvenser Det forældre gør for at støtte deres barn kan af pædagoger opleves som indblanding Hvad kan forældre gøre for at støtte op om børns fællesskaber i og uden for institutionen? Hvordan vil I gerne inddrages? Hvad vil I gerne bidrage med? www.inklusionsakademiet.dk Bent Madsen bent.lund.madsen@gmail.com Her følger opsamlingen på hvor Svaneforældre kan gøre en forskel: At alle hilser på hinanden når man mødes. Bringe hjemmet ind i institutionen eks.: at have fotobøger med familien med i Vandhullet. Bringe institutionen med ind i hjemmet tale om Svanen hjemme. Barnets venner, leg og aktiviteter. Vær nysgerrig på børnerelationer udvid kendskabet til andre børn end de nærmeste venner. Lave legeaftaler også med andre end de vante. Legegrupper pædagogen kan bidrage til at give forslag til legekammerater. Kan mit barn ha brug for at udvikle legekompetencer? Hvad ser pædagogerne? Ved at netværke på sine børns vegne børnene ser og lærer, hvad forældrene gør. Som forældre aftale månedlige legeaftaler for en børnegruppe Hvem vil mødes på en legeplads el. lign. og spise medbragt madpakke sammen? Kan BørneLynet anvendes? Som forældre gi plads og se de andre børn. Hvad er mit barn en del af? Udvide dialogen hjem/svanen kunne se børnene gennem pædagogernes øjne. Forældremøder forældre får viden og kan støtte op. Støtte op om Bag for en sag som fandt sted dagen efter forældremødet. Arbejdssøndagen at være med i et uforpligtende arbejdsfællesskab og lært andre forældre at kende. At få en temperaturmåling på børnegrupperne via dagbogsskrivning Hvad rør sig lige nu. Opmærksomhed på, at når man søger inklusion, kan vi bidrage til eksklusion. Overgangsfaser Det er svært at følge med for alle lige nu, i overgangen til BørneLynet være ekstra opmærksom på om man overser noget information. 12