DEN 9:E NORDISKE KONFERENSEN OM BARNMISHANDEL OCH OMSORGSSVIKT STOCKHOLM, 22-25 MAJ 2016 GÖR VI SKILLNAD FÖR UTSATTA BARN? ARE WE MAKING A DIFFERENCE FOR ABUSED CHILDREN?
NFBO KONFERENCE STOCKHOLM, 23.MAJ 2016 JANUSCENTRET DANSKE BØRN MED SEKSUELT BEKYMRENDE ADFÆRD (SEXUAL BEHAVIOUR PROBLEMS) OG UNGE MED SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD (SEXUAL HARMFUL BEHAVIOUR)
AGENDA 1. Introduktion og præsentation af symposiet v. Mimi Strange, direktør, Psykolog, specialist i psykoterapi og supervision 2. Videnscenter og data v. Ida Haahr-Pedersen, Videnskabelig medarbejder og projektleder, Sociolog 3. Bekymringsbarometret v. Maja Leth Laursen, Psykolog, autoriseret 4. Psykologisk udredning v. Tove Weis, Psykolog, specialist og supervisor i børnepsykologi og Jytte Kofod Andersen, Psykolog, specialist og supervisor i børnepsykologi 5. Behandlingsform Netværksforløb v. Vanessa Anna Rasmussen, Psykolog, autoriseret 6. Mediationer v. Stine Tofte, Psykolog, autoriseret
1. INTRODUKTION OG PRÆSENTATION AF SYMPOSIET v. Mimi Strange, Direktør, Psykolog, Specialist i psykoterapi og supervision
PRÆSENTATION AF SYMPOSIET Danske børn og unge med seksuelt bekymrende adfærd og unge med seksuelt krænkende adfærd Resultater fra klinik og videnscenter Præsentation af symposiet
INTRODUKTION TIL JANUSCENTRET Oprettet i 2003, finansieret af Socialministeriet Led i Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn, 2011 Målgruppe: Børn og unge med seksuelt grænseoverskridende eller krænkende adfærd, alder 4-18 år 2011: Selvejende institution med indtægtsdækket virksomhed Psykologisk undersøgelse, behandling, mediation og forskning samt vidensindsamling og vidensformidling
DET FØRSTE OVERGREB ER DET VIGTIGSTE AT FOREBYGGE! Derfor er viden om seksuelt bekymrende adfærd hos børn som risikofaktor essentiel
DET LANDSDÆKKENDE PROJEKT 2013-2016: Øgede puljemidler som led i Overgrebspakken til national vidensindsamling og landsdækkende behandling JUNO i Århus, SEBA i Ålborg. Til sammen været i kontakt med 92 ud af 98 kommuner
SEKSUEL ADFÆRD HOS BØRN OG UNGE (Børn med) Normativ seksuel adfærd (normative sexualized behaviour, NSB) (Børn med) Bekymrende seksuel adfærd (problematic sexualized behaviour, PSB/sexual behaviour problem, SBP) (Unge med) Seksuelt krænkende adfærd (sexual harmfull behaviour, SHB)
BØRN OG UNGE MED SEKSUELLE ADFÆRDSPROBLEMER Børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer varierer i alvorsgrad fra milde og forbigående til alvorlige og længerevarende Omhyggelig udredning og udviklingspsykologisk sensitive interventioner er nødvendige Nogle børn er udfordrede af mange andre vanskeligheder end den seksuelt bekymrende/krænkende symptomadfærd, såsom neuro-psykiatriske vanskeligheder, ofre for seksuelt misbrug, ofre for eller vidne til vold, anden form for omsorgssvigt mv.
BØRN OG UNGE MED SEKSUELLE ADFÆRDSPROBLEMER Behandling af børnene bør være relationelt baseret og ske indenfor en familie-baseret terapiramme, når muligt Ofrene for børns/unges seksuelle grænseoverskridelser og krænkelser, kender alt overvejende dem, der har krænket dem, hvilket kalder på særlige indsatser I særdeleshed søskendeincestsager kalder på særlige indsatser i form af mediationsmøder mellem offer og krænker
DISCLOSURE AFSLØRING AF OVERGREB Viden om disclosure: Hvordan overgreb kommer til vores kendskab er af vital betydning, hvis vi vil opdage seksuelle overgreb så tidligt som muligt og forebygge, at de sker I de fleste de fleste tilfælde i JanusCentret, er det ofret selv, som afslører det seksuelle overgreb (59%). De fleste af disse ofre afslører overgrebet ved at fortælle om det til deres forældre (36%) Pædagogisk personale og lærere er sammenlagt involveret i afsløringen i 14% af sagerne
MYTER OG FAKTA 1. Det er en myte, at børn med seksuelt bekymrende adfærd oftest selv har været udsat for seksuelle overgreb Det er derimod et faktum, at mange børn med seksuelle adfærdsproblemer ikke selv har været ofre for overgreb Men ca. en tredjedel af de børn, der visiteres til behandling (i JanusCentret, JUNO og SEBA) for seksuelt bekymrende/krænkende adfærd, har været udsat for overgreb Jo yngre et barn med seksuelt bekymrende adfærd er, jo større sandsynlighed er der for, at barnet selv har været udsat for overgreb (svarende til international forskning)
MYTER OG FAKTA 2. Det er en myte, at børn, som har været ofre for seksuelle overgreb, senere selv vil forgribe sig på andre børn Det er er derimod et faktum, at de fleste børn som har været udsat for overgreb, ikke udvikler seksuelle adfærdsproblemer senere Men nogle gør!
MYTER OG FAKTA 3. Det er en myte, at børn med seksuelle adfærdsproblemer bliver seksuelle krænkere som voksne De fleste børn med seksuelle adfærdsproblemer fortsætter ikke med krænkende adfærd i ungdom og voksenliv Men nogle gør!
UDVIKLINGSPSYKOLOGISKE FAKTORER Udviklingspsykologiske faktorer er betydningsfulde for børn/unges udvikling af seksuelt grænseoverskridende adfærd Unge i (begyndende) pubertet befinder sig i en psykologisk, fysiologisk og social forandringsproces som medfører forøget seksuel lyst, motivation for at udforske seksualitet og seksuelt interagere med andre jævnaldrende Denne proces kan forstyrres eller fejludvikles hos unge, som er umodne, mangler sociale kompetencer, har nedsat evne til at læse andre, empati-og tilknytningsforstyrrelser, nedsat evne til at sætte sig i andres sted, impulsivitet, problemer med følelsesregulering eller andre vanskeligheder
TILKNYTNINGSTEORI OG SEKSUALITET Tilknytningsteori er ikke en teori om seksualitet Men i nyere tilknytningsforskning forsøges det at integrere og forstå den seksuelle dimension: Hvorfor og hvordan seksualiteten kan blive en arena hvor fundamentale relationsspørgsmål udkæmpes? (Tidefors 2010)
TILKNYTNINGSVANSKELIGHEDER EN SÅRBARHEDSFAKTOR Tilknytningsvanskeligheder kan ikke forstås som en isoleret forklaring på udvikling af seksuel overgrebsadfærd ( faktor X ) Tilknytningsvanskeligheder er en sårbarhedsfaktor i mange sammenhænge - fx udvikling af antisocial adfærd/kriminalitet mv. Tilknytningsvanskeligheder er en prædisponerende faktor i forhold til mange former for sårbarhed Tilknytningsvanskeligheder er en potentiel sårbarhedsfaktor i forhold til udvikling af seksuelt krænkende adfærd
TILKNYTNINGSVANSKELIGHEDER VS. ANDRE SÅRBARHEDSFAKTORER Andre udviklings- og sårbarhedsfaktorer i forhold til udvikling af seksuelt krænkende adfærd end tilknytningsvanskeligheder Ikke alle personer med tilknytningsvanskeligheder udvikler en seksuelt krænkende adfærd Andre faktorer end tilknytningsvanskeligheder har betydning for udvikling af seksuelt krænkende adfærd Tilknytningsvanskeligheder kan forstås som en særlig faktor for udvikling af seksuelt krænkende adfærd
SÅRBARHEDER Udvikling af seksuelt krænkende adfærd starter i barndommen ofte med erfaringer præget af misbrug, omsorgssvigt og afvisning fra omsorgspersoner Sådanne erfaringer kan udvikle sårbarheder hos barnet i form af lavt selvværd, svage sociale kompetencer, social isolation/ensomhed osv. Akkumulation af sårbarheder øger risikoen for udvikling af krænkende adfærd
LITTERATURSTUDIE OM EVIDENSBASERET BEHANDLING I efteråret 2015 foretog JanusCentret et litteraturstudie vedrørende evidensbaserede behandlingsprogrammer for børn og unge med seksuelt bekymrende eller seksuelt krænkende adfærd Ikke meget litteratur om området To evidensbaserede programmer: Multisystemisk terapi og kognitiv adfærdsterapi De fleste studier pegede på mangel på litteratur på området samt på at evidensbaserede programmer bør være et fokus i fremtidige studier
GUIDELINES ATSA (Task Force on Children with Sexual Behaviour Problems) målrettet børn under 12 år med seksuelle adfærdsproblemer. Guidelines for udredning og behandling IATSO Standards of care for Juvenile Sex Offenders målrettet unge 12-18 år med seksuelt krænkende adfærd. Guidelines for udredning og behandling
2. VIDENSCENTER OG DATA v. Ida Haahr-Pedersen, Videnskabelig medarbejder og Projektleder, Sociolog
VIDENSCENTRET Videnscenterfunktion siden 2003 Database: >300 klienter og >400 ofre Siden 2014: landsdækkende videnscenterfunktion Videnscenter
HVEM ER KLIENTERNE OG OFRENE? Kønsfordeling: 90% drenge og 10% piger Gennemsnitsalder på visitationstidspunktet: 12,8 år Gennemsnitsalder ved første krænkelse:11,9 år 44% er anbragt uden for hjemmet 63% går i specialklasse eller på specialskole Kønsfordeling: 43% drenge og 57% piger Gennemsnitsalder på visitationstidspunktet: 9,9 år Gennemsnitsalder ved første krænkelse: 9,1år 39% har været udsat for penetration, 45% har været udsat for beføling
HVEM ER KLIENTERNE? 70% har været udsat for følelsesmæssigt omsorgssvigt 38% har selv været udsat for seksuelle overgreb 38% har været udsat for fysisk vold i familien 38% har været vidne til fysisk vold i familien 42% har været udsat for psykisk vold i familien 44% har været vidne til psykisk vold i familien
SEKSUELT BEKYMRENDE OG KRÆNKENDE ADFÆRD 50% 45% 45% 40% 35% 30% 25% 23% 20% 15% 16% 10% 5% 8% 5% 3% 0% 0 ofre 1 offer 2 ofre 3 ofre 4 ofre >5 ofre
RELATION MELLEM OFFER OG KLIENT (N= 492) 30% 28% 25% 22% 20% 15% 10% 13% 12% 5% 6% 6% 5% 4% 4% 0% Bror Søster Andet familiemedlem Ven Barn fra skole eller daginstitution Bekendt barn Barn på klients anbringelsessted Fremmed barn Anden
DE FØRSTE DATA FRA DET LANDSDÆKKENDE PROJEKT 87 udrednings- og/eller behandlingssager Kønsfordelingen er 87% drenge og 13% piger Gennemsnitsalder er 12 år på visitationstidspunktet 51% er anbragt uden for hjemmet 79% har været udsat for følelsesmæssigt omsorgssvigt 67% går på specialskole eller i specialklasse 31% har alene udvist seksuelt bekymrende mens 69% har udvist krænkende adfærd for et eller flere ofre Kønsfordelingen blandt ofrene er 46% drenge og 54% piger
REGISTERDATAUNDERSØGELSE, SFI 2016 Børn og unge, der har været i kontakt med JanusCentret - Hvad er deres baggrund og hvordan går det dem? Deskriptiv analyse af gruppen af børn og unge, der har været i kontakt med JanusCentret i perioden 2003-2015, foretaget af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Formål: 1. At belyse klientgruppens familiebaggrund i forhold til socioøkonomiske faktorer 2. At belyse, hvordan det går klienterne i dag i forhold til uddannelse, beskæftigelse, helbred og kriminalitet (de ældste klienter 18 år)
FAMILIEBAGGRUND, FORÆLDREDELEN Foreløbige konklusioner: Gennemgangen viser en udbredt form for udsathed blandt forældre til klienter ved JanusCentret; ikke helt så udsat som forældre til anbragte børn og unge, men stadig udsat på mange punkter, når forældrenes demografiske, socioøkonomiske og helbredsmæssige faktorer holdes op mod gruppen af forældre til ikke-udsatte
KLIENTERNE, BØRN-OG UNGEDEL Foreløbige konklusioner: Klienterne ved JanusCentret udviser samme udsathed som deres forældre. På nogle områder ikke helt så udsatte som børn og unge, der er eller har været anbragt, men på andre punkter langt mere udsat: det gælder i forhold til uddannelse, psykisk helbred og seksualforbrydelser (enten som offer eller krænker) Den endelige undersøgelse vil være at finde på JanusCentrets hjemmeside inden for nærmeste fremtid: www.januscentret.dk langt mere udsat.
3. BEKYMRINGSBAROMETRET v. Maja Leth Laursen, Psykolog, autoriseret
BEKYMRINGSBAROMETERET
BEKYMRINGSBAROMETERET Normativ adfærd Bekymrende adfærd Grænseoverskridende adfærd
DE TRE ALDERSGRUPPER
SEKSUEL ADFÆRD HOS BØRN/UNGE: 3 TRIN PÅ BEKYMRINGSBAROMETERET Trin 1: normativ adfærd, som ikke vækker bekymring Alderssvarende optagethed af seksualitet Alderssvarende seksuelt prægede lege med jævnaldrende Seksuelle lege mellem børn, som er præget af ligeværdighed, jævnbyrdighed, gensidighed og nysgerrighed
SEKSUEL ADFÆRD HOS BØRN/UNGE: 3 TRIN PÅ BEKYMRINGSBAROMETERET Trin 2:Adfærd som kræver skærpet opmærksomhed og indgriben Overdreven optagethed af seksuelle aktiviteter Seksuel adfærd som adskiller sig fra andre børns naturlige nysgerrighed Ikke alderssvarende viden om seksualitet Forsøg på tilrettevisning virker ikke
SEKSUEL ADFÆRD HOS BØRN/UNGE: 3 TRIN PÅ BEKYMRINGSBAROMETERET Trin 3:Adfærd som kræver øjeblikkelig indgriben Stor aldersforskel (fx 14 årig dreng udviser seksuel adfærd overfor en 6 årig) Hvis offer fortæller om overgreb fx i form af orale, anale eller vaginale penetrationer Hvis offer er udsat for trusler, vold og hemmeligholdelse
SEKSUELT BEKYMRENDE OG KRÆNKENDE ADFÆRD 63 pct. af klienterne har udvist Seksuelt Bekymrende Adfærd (foruden eventuelle krænkelser). Adfærden har typisk udspillet sig gennem flere år Over halvdelen af klienterne med ofre har foruden den krænkende adfærd udvist Seksuelt Bekymrende Adfærd. Også typisk gennem flere år
TYPER AF SEKSUELT BEKYMRENDE ADFÆRD (N=236) 80% 70% 68% 60% 50% 40% 37% 30% 20% 10% 7% 14% 14% 14% 21% 24% 24% 25% 27% 0%
CASE 1 Dreng 13 år, går i specialklasse for børn med ADHD To andre drenge i alderen 10-11 år, der fremstår betydeligt svagere end den 13-årige, har beskrevet, at han ved 2-3 lejligheder har krænket dem seksuelt Krænkelserne har indebåret trusler og tvang. Den 13-årige har trukket bukserne af dem og berørt deres tissemænd, muligvis har han onaneret imens. Han har fået drengene til at lave bollelege på hinanden Den 13-årige har udvist Seksuelt Bekymrende Adfærd gennem flere år op til episoderne, herunder beføling Særligt den ene af drengene er meget påvirket af episoderne. Han har bl.a. talt om, at han vil tage sit liv Den 13-årige er udredt psykiatrisk har fået diagnosen ADHD. Der er aktuelt mistanke om, at han har autistiske træk, hvilket ikke er blevet afklaret
CASE 2 Pige 12 år har siden småbarnsalderen udvist seksualiserende adfærd; har i en tidlig alder indgået i seksuelle aktiviteter med både ældre og yngre drenge Grænseløs adfærd overfor både børn og voksne, eksempelvis blottelser Grænseløs adfærd på de sociale medier, sender nøgenbilleder af sig selv Adfærden udspiller sig ofte i (special)skolen Har selv været udsat for seksuelle overgrebf den seksuelt bekymrende adfærd: 6 år
SEKSUELT GRÆNSEOVERSKRIDENDE LEGE I forhold til seksuelt grænseoverskridende lege viser forskning, at jo yngre barnet er, når det krænker et andet, jo større sandsynlighed er der for, at det selv har været udsat for seksuelle overgreb
SEKSUEL VIDEN HOS SMÅ BØRN Mens mindre end halvdelen af seksuelt misbrugte børn udviser seksuelt bekymrende adfærd, antages det, at de fleste ofre for overgreb har en seksuel viden, som overstiger deres udviklingsstadie Seksuel viden, som ikke er alderssvarende, ser ud til at være et mere sikkert resultat af at være seksuelt misbrugt end den seksuelle adfærd Sexual knowledge and emotional reaction as indicators of sexual abuse in young children; (Child Abuse and Neglect, 28, 2004)
DEFINITIONEN AF ET SEKSUELT OVERGREB Et seksuelt overgreb er kendetegnet ved fravær af samtykke, jævnbyrdighed og selvbestemmelse eller er et resultat af tvang Samtykke: - Forstå hensigten, forstå hvad handlingen indebærer og kende de mulige konsekvenser Jævnbyrdighed: - To deltagere som har samme magt i forholdet, hvor ingen af parterne kontrolleres eller tvinges af den anden Tvang: - Udnyttelse af autoritet, brug af bestikkelse, trusler om magt eller intimidering for at opnå samarbejde eller eftergivenhed
BEKYMRINGSBAROMETERET VERSION 2 OG OVERSÆTTELSER Bekymringsbarometeret er pt. oversat til engelsk, grønlandsk og norsk Oversættes til russisk og estisk Bekymringsbarometeret er netop blevet opdateret og indeholder nu også information om Seksuelt Bekymrende Adfærd relateret til internettet, sociale medier, mobiltelefoner mm. Bekymringsbarometeret kan bestilles eller printes fra hjemmesiden på dansk eller engelsk: www.januscentret.dk
4. PSYKOLOGISK UDREDNING v. Tove Weis, Psykolog, Specialist og Supervisor i børnepsykologi Jytte Kofod Andersen, Psykolog, Specialist og Supervisor i børnepsykologi
KLINISK AKTIVITET I JANUSCENTRET Udredning Psykologisk undersøgelse (WISC IV, Rorschach, TOVA) Kliniske interviews med børn/unge, Forældreanamnese (x2), Netværkssamtaler; Risikovurdering (ERASOR); Herudfra dimensioneres indsatsen Intervention Individuel behandling Gruppebehandling/netværksforløb Mediation - møder mellem offer og krænker Forældre- og familiesamtaler Søskendesamtaler Forældregrupper Supervision og rådgivning Supervisionsgrupper
BØRN MED NEUROPSYKIATRISKE PROBLEMSTILLINGER ER OVERREPRÆSENTERET HOS BØRN OG UNGE MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER KRÆNKENDE ADFÆRD Tegn på autisme 21% 63 % går i specialklasse 5% Diagnosticeret før JC Undersøgelsesresultater i JC Tegn på opmærksomhedsmæssige vanskeligheder 76% 24% Diagnosticeret før JC Undersøgelsesresultater i JC
DATA FRA PSYKOLOGISK UDREDNING & UNDERSØGELSE 47 % har en eller flere diagnoser inden henvisning til JanusCentret Efter udredning i JanusCentret: 91 % viser tegn på tilknytningsmæssige vanskeligheder 76 % af klienterne har tegn på opmærksomhedsforstyrrelser 66 % af klienterne har tegn på manglende sociale kompetencer 21 % af klienterne har tegn på autismespektrumforstyrrelse Kognitivt funktionsniveau: 47 % har IQ < 85
DATAOVERBLIK Omsorgssvigt Ca. en tredjedel af klienterne har selv været udsat for seksuelle overgreb Ca. en tredjedel af klienterne har været udsat for fysisk vold i familien Ca. en tredjedel af klienterne har været vidne til fysisk vold i familien 70% af klienterne har været udsat for følelsesmæssigt omsorgssvigt
BAGRUNDSFAKTORER HOS BØRN OG UNGE Omsorgssvigt (fysisk, psykisk, seksuelt) Ikke alderssvarende følelsesmæssig og sproglig udvikling Manglende sociale kompetencer Lav impulskontrol Utilstrækkelig indlevelsesevne Dårlig begavelse Opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder (ADHD), psykisk udviklingshæmning og autismespektrumforstyrrelser
BAGGRUNDSFAKTORER HOS BØRN OG UNGE Mere end 2/3 af klienterne er vokset op med specifikke opmærksomhedsmæssige vanskeligheder, som ikke er blevet erkendt og behandlet adækvat Dette har for manges vedkommende betydet, at de har haft store indlæringsvanskeligheder, har fået mange irettesættelser, haft store sociale vanskeligheder samt adfærdsproblemer i form af hyperaktiv og impulspræget adfærd Mange er derfor præget af dårligt selvværd og stor nederlagsfølelse Der ses også grupper af børn med uopdagede specifikke adfærdsforstyrrelser indenfor autismespektret samt børn og unge med udviklingshæmning
BAGGRUNDSFAKTORER HOS BØRN OG UNGE Både offer og krænker problematik Dysfunktionelle familier Lavt selvværd Ringe forståelse for motiver bag eller skadevirkninger af de(t) seksuelle overgreb Begrænsede handle- og problemløsnings-strategier
OVERBLIK OVER RISIKOFAKTORER Offer for seksuelle overgreb, vold eller omsorgssvigt Usikker tilknytning og nedsat affektregulering Udløsende faktorer: Begyndende pubertet Krise Pornografi Neuropsykiatriske forstyrrelser Seksuelt krænkende adfærd
5. BEHANDLINGSFORM NETVÆRKSFORLØB v. Vanessa Anna Rasmussen, Psykolog, autoriseret
Forældre Overgrebsfokuseret behandling til børn og unge med særlige behov Skole Opholdssted Plejeforældre Barn
NETVÆRKSFORLØB Formål Forældre Overgrebsfokuser et behandling til børn og unge med særlige behov Skole Målgruppe Opholdssted Plejeforældre Barn
OPBYGNING I NETVÆRKSFORLØB Koordinerende møde Undervisning Behandlingsgange med klienten og netværket Supervision til netværket Afsluttende møde
Identitet og livshistorie Pornografi Relationer Grænser Alders- og magtforskelle Temaer for Netværks- Forløb Stopsignaler og reaktioner Social færdighedstræning Den seksuelt bekymrende adfærd Seksualundervisning
OM AT INTERNALISERE ONDSKABEN - Har jeg gjort noget utilgiveligt? - Er jeg Ondskaben selv? - Er jeg syg i hovedet? - Skal jeg tage livet af mig? Om at miste selvværdet, andres tillid og nære relationer og om at komme videre
FINKELHORS FIRE FORHÅNDSBETINGELSER 1) Motiv for at krænke 2) Indre barrierer 3)Ydre barrierer 4) Barnets modstand
CITATER FRA BØRN OG UNGE I BEHANDLING Jeg har lært en masse om grænser: Hvor jeg må røre og ikke må røre. Hvornår man kan være kærester Jeg har fået snakket om en masse svære ting og det har lettet at få talt om dem
6. MEDIATION MØDE MELLEM OFFER OG KRÆNKER v. Stine Tofte, Psykolog, autoriseret
MEDIATIONER En samlet familieindsats i sager med søskendeincest
SEKSUELLE OVERGREB SOM SYMPTOM PÅ DYSFUNKTIONELLE FAMILIEMØNSTRE JanusCentret arbejder ud fra en teoretisk forståelse af, at seksuelle overgreb mellem søskende bør forstås ud fra en social familiekontekst, og at søskendeincest ofte er symptom på et dysfunktionelt familiemønster Børnene bør derfor ikke bære ansvaret for det skete alene. Forældre er altid en del af problematikken, og de har et stort medansvar Når man skal bearbejde seksuelle overgreb inden for familier, bør hele familien således inddrages i interventionen Mediationer er et bud på, hvordan man kan arbejde helhedsorienteret i søskendeincestsager
MEDIATION Et terapeutisk styret møde mellem offer og krænker Primært fokus: offeret, der får bekræftet og anerkendt, at overgrebene fandt sted, og at det ikke var offerets ansvar Sekundært fokus: Betydning for den krænkende part som led i erkendelse af sine handlinger, påtage sig ansvar og begyndende helingsproces samt for at forebygge recidiv Fokus på at forældre påtager sig et medansvar for det skete
FORMÅL Hemmeligheden ophæves Overgrebene sprogliggøres Tillid kan genetableres Spændingsfeltet mellem børnene (og i familien) reduceres Helingsproces i forhold til offer og familie
FORMÅL Formålet med mødet er ikke tilgivelse, men kan for nogle opstå på et senere tidspunkt Formålet er, at offeret modtager svar på sine spørgsmål, får en undskyldning og får anerkendt sin lidelse Sekundært formål: dysfunktionelle adfærds- og reaktionsmønstre i familien kan brydes, og nye konstruktive handlestrategier tilegnes
FORUDSÆTNINGER FOR MØDET Et mediationsmøde er en proces, som ofte forudsætter at: Der er en relation, som er væsentlig at bevare eller genetablere (gælder særligt familiære relationer) Krænkeren vedkender sig overgreb Offeret er klar til at deltage og har den nødvendige støtte fra forældre, psykolog mv. De voksne omkring offer og krænker er enige og støtter processen Psykologerne er trænede i både mediation og i at gennemføre svære samtaler med børn om overgreb Grundig forberedelsesproces, hvor alle deltagere får professionel assistance og støtte af psykologer
FORBEREDELSE AF MØDE MELLEM OFFER OG KRÆNKER Arbejde med offeret identifikation af behov og hvordan disse bedst repræsenteres ved mødet Arbejde med krænkeren arbejde med at påtage sig ansvaret, forberedes grundigt på at møde den store udfordring det er at skulle stå frem ved mødet som den, der har begået overgreb Arbejde med forældrene: påtage sig et ansvar for det skete, undskylde for at de ikke opdagede overgrebene, og beskyttede børnene godt nok mv. Skrive breve til børnene med deres undskyldninger og anerkendelser
FORBEREDELSE: SPØRGSMÅL OG SVAR Offeret udarbejder sine spørgsmål sammen med sin psykolog Krænkeren forbereder sine svar på spørgsmålene sammen med sin psykolog samt formulerer en undskyldning til offeret
FORBEREDELSE AF FORÆLDRENE Forældrene forberedes på at påtage sig et ansvar for det skete og påbegynder brevskrivning med deres behandler(e) Det foretrækkes, at børnene først får en undskyldning og anerkendelse fra deres forældre, inden de selv skal deltage i mediationen Dette ud fra betragtningen om, at det er forældrene, der som de voksne, har det største ansvar Derudover faciliterer det ofte mediationsprocessen: når børnene har mærket på egen krop, hvad det vil sige at få en undskyldning, har de ofte lettere ved selv at videregive en
CITATER FRA FORÆLDRES BREVSKRIVNING TIL BØRNENE Brev til krænker fra sine forældre: Vi vil gerne sige undskyld, Tobias, for at vi ikke kunne være de forældre for dig, som vi gerne ville. Vi er kede af alle de skænderier, som vi havde, inden du flyttede hjemmefra. Vi kunne mærke, at du ikke havde det godt, og vi er smadder ærgerlige over al den tumult, der var derhjemme. Vi er glade for, at vi har fået det godt sammen, efter du flyttede hjemmefra. Vi føler, at vi har fået vores dreng igen. Det, der skete med Magnus var forkert, men vi er ikke sure på dig, og vi elsker dig stadig lige højt. Vi vil altid være der for dig. Vi er kede af, at vi ikke kunne passe på dig og Magnus.
CITATER FRA FORÆLDRES BREVSKRIVNING TIL BØRNENE Brev til offer fra sine forældre: Vi vil gerne sige undskyld, Magnus, for at vi ikke kunne være de forældre for dig, som vi gerne ville. Vi vil gerne sige undskyld for, at vi ikke kunne passe ordentlig på dig i forhold til Tobias. Den sidste weekend, hvor du og Tobias var sammen hjemme hos os, kunne vi godt se på dig, at der var noget galt, men vi vidste ikke, hvad det var. Det er vi kede af. Det var vores ansvar at passe på jer børn. Vi vil gøre alt for, at det, der skete med Tobias, ikke sker igen, og at du igen kan føle dig tryg i familien. Vi er glade for, at du fortalte, hvad Tobias havde gjort. Vi er stolte af dig over, at du sagde det.
SPØRGSMÅL FRA OFFERET - DE OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL 1. Hvorfor gjorde du det? Det er uforståeligt for den enkelte hvad baggrund og motiv for det, de har været udsat for, har været 2. Hvorfor mod mig? Børn der er ofre for overgreb, gør sig ofte mange tanker om, at det var deres egen skyld, og at de selv inviterede til det, eller det var en straf for noget, de havde gjort
SPØRGSMÅL FRA OFFERET - DE OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL 3. Hvorfor stoppede du ikke, da jeg bad dig om det eller- Kunne du ikke mærke, at jeg ikke kunne lide det? Børn, særligt søskende, kan føle sig særligt ramt af, at en storebror eller søster gør dem fortræd og udsætter dem for noget ubehageligt, særligt i familier hvor det ældre barn også har haft en omsorgsrolle i forhold til yngre søskende 4. Kunne du finde på at gøre det igen, og Er du sur over at overgrebene er blevet afsløret? Det er væsentligt for offeret at blive forsikret om, at det ikke sker igen, og at krænkeren ikke er vred over, at det er kommet for dagens lys
CASE 1 SØSKENDEINCEST Lars 44 år Far til Victor, Peter, Sofus og Sarah Har begået psykisk vold mod Victor i dennes opvækst ----------------------------------------------------- Skilt Begge forældre depressioner i forbindelse hermed Anne 42 år Mor til Victor, Peter, Sofus og Sarah Mediation Victor 12 år Har krænket sine tre yngre søskende (især lillesøsteren) Mediationer Peter 8 år Sofus 6 år Sarah 4 år
EFFEKTEN AF MEDIATIONSMØDET Jeg føler mig fri i forhold til Victor. Jeg har afleveret den undskyldning, der har ligget mig på sinde i så mange år. Den har jeg fået sagt nu. Så nu kan vi starte fra bunden af. Nu har vi et helt nyt grundniveau at starte og bygge vores fælles forhold og tillid til hinanden på. Det er dejligt og befriende - Lars
DEN DOBBELTE ROLLE: AT MODTAGE OG GIVE EN UNDSKYLDNING Bare det at tænke på, at du kommer en uge før, og først så mærker du at være den, der får en undskyldning, og så ved du så, hvordan det er, når det er din tur til en give en. Nu når jeg sidder og taler om det, så får jeg faktisk tårer i øjnene - Victor
DEN DOBBELTE ROLLE: AT MODTAGE OG GIVE EN UNDSKYLDNING Efter mødet med far, hvor Victor selv fik en undskyldning, fremstår Victor mere nærværende og omsorgsfuld i kontakten, end han gjorde ved de indledende møder, især i forhold til lillesøsteren. - De yngre søskendes psykolog (De yngre søskendes psykolog)
OPSAMLING Først og fremmest har mediationsforløbene gjort, at de tre søskende/ofrene i en vis grad har fået bearbejdet de seksuelle krænkelser De tre søskende føler lettelse efter mediationsmøderne Victor har lovet aldrig at gøre det igen Både Lars og Victor har påtaget sig ansvar for deres adfærd og har givet undskyldninger Derudover udtrykker begge lettelse over at være sluppet af med en følelse af dårlig samvittighed Både far og søn oplever, at de har fået et nyt udgangspunkt for familierelationerne og samværet Dysfunktionelle reaktions- og adfærdsmønstre synes brudt, og nye konstruktive problemløsninger er tilegnet
MESSAGE TO TAKE HOME Det er vigtigt at reagere på seksuelt bekymrende adfærd hos børn og unge, for at øge den generelle trivsel og forebygge udviklingen af overgrebsadfærd Børn med seksuelle adfærdsproblemer kommer i kontakt med professionelle ad mange veje/kanaler Alvoren i deres problemer og adfærd varierer fra mild og forbigående til alvorlig og langvarig Indtil vi får mere viden fra langtids-follow-up studier, er det umuligt at afgøre hvilke af disse børn, der vil fortsætte med krænkende adfærd i ungdom og voksenlivet Omhyggelig udredning og udviklingspsykologisk sensitive interventioner er nødvendige Ca. en tredjedel af de børn og unge der har seksuelle adfærdsproblemer, har selv været ofre for seksuelle overgreb, men næsten alle har været ofre for livet i en eller anden forstand Bekymringsbarometeret kan anvendes som guideline i forhold til at vurdere, hvor bekymrende adfærden er
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN www.januscentret.dk