dspil DGI magasinet nr. 4 maj 2009 inspiration n træning n tips n sundhed uddannelse n foreningsliv n ledelse Vejrværtinden ANJA FONSECA:» Lad dig ikke skræmme«side 24 Fuld fart på fitness, motion og friluftsliv Side 8 Ældre træner sig yngre Side 12 Scoretrick på sommerens fodboldskoler Side 10 Intervaltræning er hård kost Side 28
indhold Nr. 4 2009 24 10 Fuld fart på fitness, motion og friluftsliv 8 DGI's medlemsopgørelse viser en samlet fremgang på knap to procent Ældre træner sig yngre 12 Alderdommen er gået på pension. Dagens ældre er sundhedsbevidste og dyrker motion som aldrig før Anja Fonseca 24 Lad dig ikke skræmme, hvis du har lyst til at prøve en ny idræt. Det mener vejrværtinden, der selv startede som voksen Verden kommer til landsstævnet 30 Landsstævnet bringer mennesker sammen også med forskellig etnisk baggrund Motionsfodbold fænger og fastholder 32 Sundhed og fællesskab tiltaler voksne begyndere Gå ikke glip af Scoretrick på sommerens fodboldskoler 10 Akut krisehjælp i foreningen 11 Et døgn med Verdensholdet 22 Intervaller er hård kost 28 Brug rummet og mærk de andre 34 Frivillig i den kinesiske verden 36 Unge fornyer fællesskabet 40 30 Faste tilbud til dig Klumme 4 Nyheder 6 Navne 27 Udslip 27 Udgivelser 19 Foreningsrådgivning 20 Fif til foreningen 21 Debat 38 Leder 42 DGI arrangementer 42 12-18 2 udspil nr 4 2009
udspil nr 3 2009 3
velkommen udspil Magasinet for trænere, instruk tører og forenings ledere. Udgives 9 gange årligt af DGI, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger www.dgi.dk Adresser DGI kommunikation Vingsted Skovvej 1, 7100 Vejle Tlf. 79 40 40 40 kommunikation@dgi.dk I DGI har vi selv forsøgt at udfordre fordommene i vores markedsføring af Landsstævne 2009 i Holbæk. Med udsagn om, at det da vistnok er noget med kvinder i trikot, der går i spagat og friske jyske landbrugselever, der slår kolbøtter på vådt græs. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvorvidt vi er lykkedes med at rokke ved folks mulige fordomme i forhold til landsstævnerne. Men jeg kan konstatere, at der i hvert fald er mange, der lader hånt om dem og vælger at bruge fire dage på Landsstævne 2009 og at det kommende landsstævne i Holbæk langt fra matcher de øvrige stereotyper, der fra tid til anden bliver hæftet på landsstævnerne. Et træk fra de foreløbige tilmeldinger viser for eksempel, at tæt på halvdelen er under 30 år, og at omkring 1/3 er under 20 år. Det er altså langt fra et træf kun for midaldrende og seniorer, der forlader ligusterhækkenes tryghed i provinsen ungdommen og de lidt-ældre-end-heltunge fylder godt til i tv-billederne, når Landsstævne 2009 går i luften fra den 2. juli. Det giver grund til glæde. Ikke kun på vegne af Landsstævne 2009, men også fordi det vidner om, at mange unge har lyst til at dyrke idræt og mødes om det i små og store fællesskaber. Det kan tolkes derhen og det gør jeg at vi måske er på vej væk fra det mere selvcentrerede og hen i en tid, hvor det er fællesskaberne, der kommer i centrum. At vi efter mange år med mig-mig-mig nu skal fokusere på os-os-os. På fællesskabet i familien, på fællesskabet med vennerne. For det er jo tit de unge, der viser vejen frem og sender signaler om, at det er tid til et sindelagsskifte. Og at tolke på tilmeldingen til Landsstævne 2009 kunne være et signal om netop det. Og hvis du skulle sidde for dig selv og betvivle mit udsagn, så har du faktisk endnu muligheden for selv at gøre op med mit postulat. For selv om tilmeldingen til at deltage alle fire dage er lukket nu, så kan du snildt prøve dig selv af en enkelt dag eller to. Og tilbuddet gælder i øvrigt uanset din alder! Kim Vejrup Ungdommens fest DGI redaktion Kim Vejrup ansvarshavende redaktør kv@dgi.dk Marie Gaarden redaktionssekretær marie.gaarden@dgi.dk Elisabeth Kjær Tejlmand webleder ekt@dgi.dk Kirsten Harkjær Larsen journalist kirsten.larsen@dgi.dk Steen Bille journalist steen.bille@dgi.dk Maja Holm kommunikationsmedarbejder maja.holm@dgi.dk Anni Kathrine Søndergaard kommunikationsmedarbejder anni.soendergaard@dgi.dk layout Maja Bursøe grafisk designer maja@dgi.dk Lars Koefoed EMMINENTkommunikationsdesign FORSIDE: Ulrik Jansen Abonnement Kontakt din landsdelsforening Synspunkter i bladet står for forfatternes egen regning og deles ikke nødvendigvis af DGI Produktion Scanprint Århus Miljøcertificeret i h.t. DS/EN ISO 14001 Trykt på Multi Art Silk Nr. 4 april 2009 Næste Udspil: NR. 5 udkommer i dagene 19-22. juni Frist for bestilling af annoncer er den 22. maj Frist for indsendelse af debatindlæg er den 8. juni Annoncesalg Dansk Mediaforsyning Klamsagervej 25 8230 Aabyhøj Tlf. 70 22 40 88 dgi@dmfnet.dk 4 udspil nr 4 2009
udspil nr 4 2009 5
nyheder foto: colourbox Første DGI-certificeret idræts-sfo Danmark har fået den første DGI-certificerede idræts-sfo. Det er SFO Sct. Jørgen i Roskilde, der har langt mere fokus på idræt, leg og bevægelse end tidligere. Målet er, at alle børn er fysisk aktive mindst en time om dagen, og at hver dag byder på forskellige idrætstilbud. Som led i certificeringen har alle SFO ens 26 ansatte gennemført fem DGI-kursusmoduler. SFO en samarbejder også med flere af byens idrætsforeninger, der laver aktiviteter for børnene. 11 andre SFO er i Silkeborg, Skanderborg og København er på vej til at få DGI s certificering. Læs mere om certificeringen på www. dgi.dk/forening/roskilde Legepark bliver en forening Gerlev Center for Leg og Bevægelseskultur har ændret sin status fra at være en selvejende institution til at være en medlemsbaseret forening, der skal fremme kendskabet til fysisk aktiv leg som bevægelsesform. Fire af bestyrelsens syv medlemmer udpeges fortsat: Gerlev Idrætshøjskole udpeger én, DGI udpeger én, Forskningscentret ved Syddansk Universitet udpeger én, og medarbejderne udpeger én. Læs om centret på www.ihv.dk Revision af Folkeoplysningsloven Undervisningsminister Bertel Haarder har dannet et folkeoplysningsudvalg, der skal analysere og komme med forslag til en revision af Folkeoplysningsloven. Udvalget skal bl.a. vurdere, om rammerne og vilkårene for tilskud efter den gældende lov er tidssvarende og fleksible nok. Det sker bl.a. på baggrund af befolkningens ændrede idrætsmønster hen imod nye og ofte selvorganiserede motionsformer. Men også højskolen og uddannelsessektoren tænkes ind i analysen. Formand for udvalget er Jens Stenbæk, viceborgmester i Holbæk Kommune. Sundhedsfremme skal belønnes Forebyggelseskommissionen vil øremærke statslige og kommunale midler til idrætsforeninger, der arbejder målrettet med sundhedsinitiativer. Det er en af syv anbefalinger for øget fysisk aktivitet, som kommissionen lancerer i sin rapport "Vi kan leve længere og sundere". Rapporten rummer i alt 52 anbefalinger for folkesundheden. Kommissionen peger også på en times idræt i skolen om dagen og mere bevægelsesfremmende kommune- og lokalplaner. Læs hele rapporten på: www.forebyggelseskommissionen.dk Frivillige ledere undgår multimedieskat Frivillige, ulønnede idrætsledere vil ikke være omfattet af regeringens nye multimediebeskatning, fremgår det af en justeret politisk aftale mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti. DGI og DIF s protester mod regeringens plan om at beskatte bl.a. foreningslederes multimedier har ændret det første forslag. Nu slipper frivillige, ulønnede ledere i idrætsforeningerne for at blive beskattet af en pc, mobiltelefon og lignende, som de får stillet til rådighed af deres forening til foreningsarbejde i hjemmet. Læs forslaget på www.skm.dk Tipsmonopol skal liberaliseres Danske Spils 60-årige monopol på spil i Danmark er snart fortid. Regeringen vil liberalisere tipsmonopolet og give udenlandske bookmakerfirmaer en delvis og reguleret adgang til markedet mod afgifter for en licens. Formålet er at sikre idræts- og kulturlivet fremtidige tilskud på niveau med de nuværende tipsmidler, som tilfører idræts- og foreningslivet 1,6 milliarder kroner årligt. DGI bakker op bag forslaget, der fremsættes i Folketinget til efteråret. 1000 løber med DGI I syv byer har DGI fået godt 1000 mennesker til at løbetræne sammen i det landsdækkende projekt Løb med DGI. Projektet rummer niveaudelte løbeprogrammer fra begyndere til øvede, der alle guides af en frivillig, faglig kompetent træner. Der løbes i Sønderborg, Svendborg, Nykøbing Falster, Nyråd/Vintersbølle, Mern/ Præstø, Karrebæk og Varde. Læs om projektet på: www.loebmeddgi.dk foto: niels nyholm 6 udspil nr 4 2009
udspil nr 4 2009 7
De ti største idrætsgrene (efter størrelse): 2008 +/- *) Gymnastik 312.410-3.057 Fodbold 274.893 3.388 Badminton 155.864 3.403 Svømning 154.254-4.143 Håndbold 121.749-1.541 Motion & friluftsliv 64.339 7.433 Træning i motionscenter 56.007 8.974 Tennis 54.763 3.959 Dans og musik 41.317-1.605 Senioridræt 24.893 1.036 Total 1.442.543 24.992 *) ift. medlemsopgørelse 2007. Tallene er opgjort pr. 31.12.2008. Se flere medlemstal på www.dgi.dk Fuld fart på fitness, motion og friluftsliv DGI's medlemstal viser samlet en fremgang på knap to procent. Træning i motionscenter samt motion og friluftsliv er de idrætsgrene, der har den markant største fremgang i årets medlemsopgørelse Kirsten Harkjær Larsen, journalist å kirsten.larsen@dgi.dk I Skovsgård Motionsklub lidt syd for Brovst stod medlemmerne, som i mange af de øvrige foreningsbaserede træningscentre, i kø allerede før åbningen af foreningens center. De i alt 70 foreningsbaserede træningscentre, der er åbnet siden DGI etablerede DGI træningskultur i 2004 og siden Foreningsfitness med DIF i januar 2008, viser deres værd ved at styrke foreningsidrætten i en tid, hvor danskernes idrætskultur er i forandring. For fem år siden var Træning i motionscenter for første gang med i medlemsstatistikken. I år er denne idrætsgren netop højdespringeren med en tilgang på knap 20 procent, så træning i motionscenter nu rangerer på en syvendeplads på idrætsgrenenes top ti i DGI. Den største idrætsgren er gymnastikken med 312.410 medlemmer. Efter ti års fremgang må gymnastikken notere et samlet minus på 3.057. Gruppen af kvinder i alderen 25-59 år er skrumpet med 3.700 medlemmer. De har uden tvivl byttet gymnastik ud med et hold i foreningens motionscenter. Løb og friluftsliv Årets medlemstal viser desuden, at flere løbere har indløst medlemskort til foreningerne. De udgør omtrent hver tredje af de 64.339 medlemmer inden for motion og friluftsliv i DGI. Løbemotionisterne lægger formodentlig også løbesko og krop til en del af væksten i atletikken, som er steget med 2.357 medlemmer til i alt 14.524 medlemmer. Motion og friluftsliv dækker en bred vifte af aktiviteter fra løb, cykel- og gangmotion over sejlads i kano, kajak og roning til turfriluftsliv og klatring. Samlet set er disse idrætter fordoblet på blot fem år. I årets opgørelse er det foruden løb også klatring, sejlads og turfriluftsliv, der kan notere fremgang. Ketsjeridræt i fremgang Tennis og badminton tæller også med plusser i årets opgørelse. For badminton er fremgangen på 3.403 medlemmer (2,2 procent) til i alt 155.864 - en markant ændring efter flere år med tilbagegang. Tennis kan for andet år i træk notere en fremgang på 4 procent til i alt 54.763 medlemmer. I badminton er fremgangen størst blandt børn i alderen 0-12 år og seniorer over 60 år. I tennis er antallet af mænd over 25 også steget. Flere fodboldspillere Fodbold stiger støt med 1,2 procent til i alt 274.893 i dette års opgørelse og samlet med cirka 25.000 på ti år. De seneste år har langt flere piger end tidligere fundet vej til fodboldbanerne. I håndbold fortsætter tendensen også, men med negativt fortegn, så håndbold nu har 121.749 medlemmer. Det er et minus på mere end 10.000 i forhold til for blot fem år siden. Til gengæld er der vækst i en række mindre idrætsgrene. Både volleyball, bordtennis, basketball og kampidræt kan notere fremgang. 8 udspil nr 4 2009
foto: bent nielsen Unge bidt af tennis Fra 16 til 25 unge spillere i løbet af et år. Masser af tennis, gode grin og fester. Risskov Tennis Klub har succes med at tiltrække og fastholde unge spillere Anne Herdel på 17 år har set frem til denne tirsdag. Tennisbanerne er klar til årets første træning for de 15-25-årige i Risskov Tennis Klub, og klubbens satsning på de unge spillere har gjort, at Anne er tilbage i sin barndomsklub igen.»jeg spillede ellers i Skovbakken, for der var ikke andre piger tilbage i Risskov. Det betyder helt vildt meget for mig, at klubben igen har fået en ungdomsafdeling. Jeg er gode venner med Signe og Nicoline, og vores træner har også hevet dem med herned, så nu spiller vi begge steder,«siger Anne Herdel. Majbritt Lykke Andersen, journalist å majbritt.andersen@dgi.dk Udviklingen er vendt Sidste år fik træner Mik Hulgaard overbevist klubben med den høje gennemsnitsalder om, at den skulle satse mere på de unge. 16 unge spillere kom med i bruttotruppen, i år er der 25. Mik Hulgaard er også tenniskoordinator i DGI Østjylland, og han peger på, at hvis tennisklubberne vil have unge spillere, skal de gøre en indsats, allerede når spillerne går i 6.-7. klasse.»lad de unge spille en masse tennis, men sørg også for at give dem tilbud om fællestræninger, kampe og kurser,«siger han. Følelser for klubben Og så er det en god idé at opfordre de unge til at blive trænere eller hjælpetrænere eller stå for klubbens minitræning en gang om året.»på den måde får de følelser for klubben,«konstaterer Mik Hulgaard. I hans peptalk til spillerne, inden de går på banen, bliver der både sat dato på sæsonens første kamp og første fest. Det er netop sammenholdet, der har fået 17-årige Frederik Arve til at blive ved med at spille i klubben og også at blive ungdomstræner.»vi laver en masse ting sammen uden for banen. Hvis du bare spiller og hamrer bolde over, så bliver det kedeligt. Men selvfølgelig går vi op i det. Vi vil da gerne vinde,«siger han. n udspil nr 4 2009 9
inspiration Skærmdump fra det netbaserede 3D-program Scoccertrix. Scoretrick på sommerens fodboldskoler På sommerens fodboldskoler får børn og trænere chance for ekstra træning med det netbaserede 3D-program DGI Soccertrix Kirsten Lykke Hansen, freelancejournalist å udspil@dgi.dk Når 10.000 drenge og piger til sommer snører fodboldstøvlerne for at være aktive på DGI's fodboldskoler, får de mulighed for at være blandt de første, der kan smugtræne med DGI Soccertrix, et internetbaseret program, der visualiserer fodboldfinter og trick tredimensionalt. Programmet er lavet af Fridrix og er tilgængeligt på www.dgi.dk fra medio maj. Senere bliver det også en del af Trænerguiden, som lanceres på DGI's hjemmeside til september. Niels Henrik Poulsen, instruktør og medlem af uddannelsesudvalget i DGI, er overrasket over de muligheder, programmet byder på:»programmet viser finter og trick fra forskellige vinkler, og du kan vælge forskellige hastigheder, så du tydeligt kan se, hvordan finten udføres,«siger han. Det betyder, at både børn og trænere får mulighed for at studere enkelte detaljer ved en sammensat bevægelse. For børn og forældretrænere»du kan se små detaljer i komplicerede finter og vælge den vinkel, du ønsker at se. De komplicerede finter kræver, at man har lidt fodboldkunnen,«siger Niels Henrik Poulsen. Han ser visualiseringerne som en mulighed for børn, der ønsker en ekstra udfordring.»i dag, hvor mange trænere er hentet blandt forældre, er Soccertrix en gevinst for både trænere og nysgerrige spillere, der kan studere et særligt moment i en bevægelse.«niels Henrik Poulsen ser også en mulighed i, at trænere sender et link til spillerne med øvelser, de kan prøve hjemme i haven.»det kan give en ekstra udfordring, hvis træneren på den måde prøver at skabe begejstring,«siger Niels Henrik Poulsen og sammenligner det med fodboldspil i skolefrikvarteret snarere end lektielæsning:»der er forskel på børn og på, hvordan de lærer. Dette er en mulighed for at lære på en ny måde, et frirum, ligesom fodboldspil i skolegården foregår i et frirum,«siger han. Bedre til at overraske Niels Henrik Poulsen er ikke nervøs for, at programmet holder børn væk fra klubbernes fodboldtræning eller forringer deres evner til at spille sammen. Derimod ser han muligheden for at styrke en ny dimension i fodboldspillet:»i dansk fodbold er vi gode til at spille til og med hinanden og måske knap så gode til at bruge overraskelsesmomenter til at sætte spillere af,«siger Niels Henrik Poulsen. På den lange bane ser han muligheden for, at danske fodboldspillere bliver bedre til at finte en modstander og dermed bedre til at nå frem til scoringschancer. Se DGI Soccertrix på: dgi.dk/træner/fodbold.aspx 10 udspil nr 4 2009
Når krisen opstår Ved akut krisehjælp skal du ringe til Tryg s vagtcentral, 70 22 76 10. Man skal have forsikringens policenummer klar, da vagtcentralen har brug for nummeret for at kunne henvise til en psykolog. Saml de personer, der har overværet krisen, inden psykologen kommer. Det er en stor hjælp, at de kan tale sammen om det, de har oplevet. Allerede inden krisen opstår, er det en god idé, at man internt i klubben på forhånd ved, hvor man nemt og hurtigt kan finde kontaktoplysninger til brug i krisesituationen. Det er f.eks. telefonnumre på Falck, Tryg og Psykologisk Krisehjælp. Akut krisehjælp i foreningen foto: colourbox Det kan være svært at tackle en krise, når den pludselig dukker op midt i en kamp. Hvordan får man tilkaldt den nødvendige hjælp, så alle kommer helskindet videre? Kirsten Lykke Hansen, freelancejournalist å udspil@dgi.dk Tidligere på året faldt en kvinde om med hjertestop under et håndboldstævne. Hun fik førstehjælp og blev sendt på sygehuset. Men dermed var krisen ikke ovre, for der var stadig klubbens øvrige spillere, der havde været til stede, at tage sig af.»flere havde det rigtig dårligt. En seks-syv stykker af dem, der havde været med til at genoplive Heidi og nogle af dem, der står hende nær, havde det virkelig skidt. Derfor besluttede jeg at få fat i en krisepsykolog,«fortæller næstformand i Kristrup Boldklubs håndboldafdeling, Rasmus Windfeldt. Jagten på den rette hjælp»vi kontaktede først Falck, men fik at vide, at vores abonnement ikke dækkede psykologhjælp. Det gjorde til gengæld vores fælles forsikring gennem DGI,«fortæller Rasmus Windfeldt. Men først måtte han have fat i Tryg, som skulle acceptere, at der blev tilkaldt en psykolog.»jeg havde hverken nummeret på Tryg eller forsikringens policenummer. Derfor brugte vi en del tid på at søge på DIF og DGI s hjemmesider. Vi fandt efter en del søgen frem til et nummer på Psy- kologisk Krisehjælp, og her fik jeg overtalt vagten til straks at sende en psykolog, selvom de først krævede en godkendelse fra Tryg. Den havde jeg ikke, til gengæld var jeg desperat,«fortæller Rasmus Windfeldt. Rasmus Windfeldt oplevede hele forløbet som meget besværligt og stressende. Kristrup Boldklub vil ikke en an- Det dækker DGI s forsikringer DGI har i forsikringsselskabet Tryg tegnet fem fælles forsikringer, som din forening via medlemskabet af DGI automatisk er dækket af. Forsikringen gælder både for udøvere, trænere og frivillige, der giver dem ret til den nødvendige hjælp i forbindelse med ulykke eller krisesituation. De fem forsikringer er: 1. En ansvarsforsikring, som dækker det erstatningsansvar, som din forening kan pådrage sig i forbindelse med sin virksomhed. 2. En lovpligtig og en frivillig arbejdsskadeforsikring. Den lovpligtige del dækker, hvis f.eks. en træner kommer til skade under udførelsen af trænerjobbet. den gang være uforberedt, hvis uheldet er ude.»det er de færreste af os, der har erfaringer med at tackle en krisesituation. Personligt havde jeg heller ikke kendskab til den fælles forsikring. Nu ved jeg, hvad jeg skal gøre. Men andre klubber kan ende i samme situation,«siger Rasmus Windfeldt. n Den frivillige del dækker, hvis en af foreningens frivillige ledere kommer til skade, mens han/hun virker for foreningen. 3. Psykologisk krisehjælp, som dækker, hvis personer i eller omkring foreningen involveres i en alvorlig hændelse, f.eks. en ulykke eller et dødsfald. 4. En idrætsrejseforsikring, som dækker foreningens medlemmer, instruktører og ledere på foreningsrejser til udlandet. 5. En retshjælpsforsikring, som dækker foreningens omkostninger i forbindelse med en retssag. Se mere på dgi.dk/forsikringer udspil nr 4 2009 11
foto: colourbox 12 udspil nr 4 2009
ÆLDRE TRÆNER SIG YNGRE Alderdommen er gået på pension. Kvinder på 60 bliver mødre, og mænd midt i 60 erne er rockstjerner uden at miste pusten. Vi ser 80-årige i motionscentre, i kajakker og på tennisbaner, hvor de i stigende antal trodser fordommen om fysisk svækkede ældre. Dagens ældre seniorer er sundhedsbevidste og bekæmper kroppens forfald ved at gøre idræt og motion til en livslang aktivitet 60 udspil nr 4 2009 13
ÆLDRE TRÆNER SIG YNGRE Steen Bille, journalist å steen.bille@dgi.dk Glasdøren glider stille i bag hende, netop som hun træder ud på den stille gågade. Bag hende er dagens timelange cirkeltræning i maskiner og på kondicykel forbi, og hun forlader centret med et smil på læben.»når jeg går hjemad, er det som om, jeg svæver, og jeg vil ikke undvære de tre gange en times træning om ugen,«siger hun med kraftig betoning af ordet ikke. Kvinden jeg skriver om, kan lige så godt være en 22-årig som en 50-årig, der er glad for sin træning. Men faktisk er hun min mor, 79 år og blot motionsaktiv det seneste trekvarte år. For 10 år siden fik hun en ny hofte, en blodprop hæmmede hendes ene ben, og hun har astma, der besværer hendes elskede gåture i hverdagen. Den profil synes at passe på mange af de mennesker, der hører til seniorgruppen over 60 år: De har måske en eller flere skavanker, og de begynder først at motionere eller træne, når de har forladt arbejdsmarkedet. Men kaster de sig først ud i det, bliver de ofte ved og ender med at træne kroppen yngre end deres dåbsattest afslører. Ældre myldrer ind Et andet sted i landet er flaget hejst for at fejre, at et medlem fylder 80 år. Men de mange lykønskninger er ikke den eneste gave, motionisten får af kammeraterne i Aktive Birkerød Seniorer. Han kan også se frem til at træne gratis i resten af sine dage.»når man fylder 80 og har deltaget i klubbens aktiviteter i et år, får man et klippekort, man ikke skal klippe for at kunne træne,«forklarer Jørgen Jensen, formand for ABS 450 medlemmer. Bestyrelsen har dog været ved at ændre den beslutning. Hvor ordningen kun kom én person til nytte i 1995, modtog 10 medlemmer det særlige klippekort sidste år. Gennemsnitsalderen for de nuværende medlemmer er 65 år.»og så bliver de hængende!,«siger han om de træningsglade ældre i Nordsjælland. Svækkelse får modspil Forskning viser, at ældres fysiske funktionsevne i højere grad er afhængig af deres aktivitetsniveau end af deres biologiske alder. Det er ellers et biologisk faktum, at de fysiske evner svækkes med alderen. Undersøgelser har vist, at der sker en reduktion i den fysiske kapacitet i størrelsesordenen en halv til en procent per år efter 30-års alderen afhængig af, hvilket organsystem eller hvilken fysiologisk funktion der betragtes. Aktive seniorer 55-60 procent af seniorer over 60 år dyrker regelmæssig idræt eller motion. Det er et større tal end i 1964 og i 1998. Flere seniorer dyrker idræt eller motion enten 1 eller 5 gange om ugen end aldersgruppen 16-59 år. 40 procent af seniorerne motionerer på egen hånd, mens 32 procent af aldersgruppen gør det i en forening. Men en stor procent af 60-plussere er ikke fysisk aktive. (Kilde: Maja Pilgaard, analytiker ved Idrættens Analyseinstitut) 65 Opfyld de ældres ønsker»idrætsforeninger bør matche de ældres ønsker om aktiviteter og matche dem med tilbud.en god instruktør kan motivere ældre ved at spotte dem, der ikke magter at lave øvelserne fuldt ud, og derefter tilpasse træningen til udøvere, der f.eks. har nedsat balanceevne. Det kan gøres med test af de ældres 14 udspil nr 4 2009
Svækkelsen gælder både funktionsevnen i forhold til dagligdags gøremål og kroppens kondition, muskelstyrke og reaktionstid.»men svækkelsen får modspil fra flere og flere ældre over 60 år,«konstaterer den erfarne ældreforsker og konsulent ved COWI, Lis Puggaard.»I dag bor de fleste ældre i egen bolig, klarer sig selv og har det godt. Derfor ser vi også flere ældre, der dyrker regelmæssig fysisk aktivitet længere op i alderen. Når de går på pension, ønsker de fortsat at føle sig som unge. Derfor prøver mange at holde sig i god form,«siger hun og tilføjer:»dagens ældre er generelt set fysisk yngre, end de var for år tilbage.«træning hæmmer skavanker Faldulykker. Usikker balanceevne. Ny hofte. Nedsat fysisk funktionsevne. Det er alle faktorer, der præger ældre mere end unge generationer. Men det er samtidig skavanker, som kan stabiliseres ved regelmæssig træning, selv om de ikke kan fjernes. En 70-årig har således mere brug for at styrketræne end en 50-årig for at kompensere for den muskelmasse, som den ældre mister med alderen. Som underviser på Fysioterapeutuddannelsen ved CVSU i Odense har Finn Marlet lagt mærke til, hvordan ældre i stigende grad føler behov for bevægelse og socialt samvær.å fysiske forudsætninger ved første træningssamling.i fremtiden vil vi også se ældre efterspørge windsurfing, kajakroning og mountainbike. Ikke blot traditionelle motionstilbud som gymnastik og svømning.«(kilde: Finn Marlet, underviser på Fysioterapeutuddannelsen ved CVSU i Odense) Skab nye tilbudsformer»idrætsforeninger bør måske skabe nye muligheder, så ældre f.eks. kan hentes i bus til svømmetræning.foreninger kan lave et par træningsbesøg på lokalcentre, så de ældre får smag for at dyrke idræt gennem en god oplevelse.idrætsforeninger kan invitere ældre med til en idrætsaktivitet for at give dem smag for at blive mere fysisk aktive.«70 foto: niels åge skovbo»idrætsforeninger kan blive bedre til at omtale nye aktiviteter for ældre, der må droppe en idrætsgren eller motionsform på grund af en operation eller en skade.«(kilde: Trine Fristrup, lektor ved Institut for Pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Forsker i alderdommen) udspil nr 4 2009 15
å»vil idrætsforeninger motivere de ældre til at blive og forblive fysisk aktive, bør de måske strikke nogle tilbud sammen, som matcher gruppens ønsker bedre, end det sker i dag.måske skal de nye tilbud adskille sig fra stereotypien om, at ældre kun holder af stavgang, traditionel gymnastik og svømning. Måske skal boldspil, mountainbike og kajakroning bringes i spil til mændene,«siger han. Ungdommelig igen For Trine Fristrup er der en enkel forklaring på, hvorfor så mange ældre uden tøven kaster sig over idræts- og motionsaktiviteter. Som lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og forsker i alderdom siger hun:»for at kunne være en aktiv ældre, skal man være i en god fysisk form og sund.samtidig ser mange ældre seniorlivet som den periode i livet, hvor de har god tid, og hvor de ikke længere føler sig forpligtet af arbejds- og familieliv,«forklarer hun. Motivet for ældres motions-iver skal findes i to ord, hævder Trine Fristrup: Sundhed og alderdommens ungdommeliggørelse.»det med sundheden kan ikke undre, sådan som det er det altoverskyggende tema i tiden,«noterer hun sig.»ungdommeliggørelsen kommer af, at mange ældre ikke føler sig for- Råd til instruktører»instruktører for senior- eller ældrehold bør prøve sig frem med få enkle regler og få instruktioner for få deltagere.husk hastigheden og start din instruktion langsommere, end du ville med et hold af yngre deltagere. Kan deltagerne teknisk følge med, kan du sætte mere pres på i træningen.sæt ord og forklaring på dine øvelser, så de bliver meningsfulde.tillemp redskaberne i aktiviteterne, spil f.eks. håndbold med skumbolde i stedet for rigtige håndbolde. Sådan undgår du de ældres frygt for hårde skud, samtidig med at de får spillet et spil, de elsker.«(kilde: Aksel Bendtsen, kursus- og udviklingsleder ved UC Lillebælt, bl.a. for DGI og UCL s uddannelse som senioridrætskonsulent) 75 foto: colourbox 16 udspil nr 4 2009
pligtede over for andre end sig selv. For dem kommer de selv før fællesskabet, noget der ikke har karakteriseret dem siden deres ungdomsår. Det viser sig også i aldersgruppens store rejselyst.«personlig kontakt Trine Fristrup mener, at mange ældres egoisme vil give foreningslivet store udfordringer. Det går ikke at se seniorer og ældre som én målgruppe. Tværtimod udgør de en meget broget flok i alder, funktionsevne og interesser. Fra efterlønsmodtagere til plejehjemsbeboere.»de udgør en målgruppe, som er meget sværere at ramme end tidligere. Som forening er du nødt til at fange dem personligt og ramme deres individuelle behov for at få dem med. Men husk at gøre det med begejstring,«lyder hendes opfordring. Foreninger bør snarere spille på de udfoldelsesmuligheder, ældre kan få som frivillige og udøvere end pege på risikoen for at blive syg ved at forblive inaktiv.»bring de ældres livserfaring mere på banen, også selv om det ikke er status i samfundet. Både samfundet og den enkelte forventer, at personen uanset alder hele tiden er undervejs og udvikler sine kompetencer,«understreger hun. Oplevelser i fokus En af de ældre kvinder, der på samme tid søger at udvikle sig personligt og give sin viden videre til jævnaldrende, er 73-årige Kis Østergaard. Ildsjæl fra Viborg, medlem af DGI senioridræts landsudvalg og mangeårig instruktør i gymnastik, stavgang og andre aktiviteter for ældre. Hun slår fast, at det er blevet et hit at være senior.»det er blevet populært, fordi vi aldrig har haft så mange muligheder som individer. Og aldrig er der blevet snakket så meget om at blive ældre, som da Forebyggelseskommissionen kom med sine forslag til at forlænge levetiden for alle med tre år!«men de ældre vil også gerne træne.»som underviser har jeg aldrig mødt så stort et behov blandt ældre som i dag for at blive vejledt til at bruge kroppen,«siger hun og forklarer:»mange ældre ønsker en effektiv og god træning, der får dem til at mærke deres egen krop. Men allermest søger de at få gode oplevelser ved at træne, Populære udeaktiviteter Seniorer vælger i stigende grad udendørs aktiviteter, når de vil være fysisk aktive. Udviklingen i aktivitetsformer går fra puls til mindre puls og fra hallen til naturen. Udviklingen er også rykket fra rekreative aktiviteter til motionsaktiviteter. bl.a. ved at finde ind i sociale netværk igennem træningen.«værdier før fællesskab Som Kis Østergaard ser det, står idrætsforeninger og organisationer som DGI over for en udfordring om at ændre fokus i sin kontakt til ældre.»tal ikke så meget om fællesskab, men fremhæv den livskvalitet og de værdier, der følger med en aktiv livsstil, for de yngre ældre.først når de kommer sidst i 70 erne, begynder fællesskabet med venner, de møder i deres aktiviteter, at betyde mere for dem. Indtil da må der gerne være plads til at tage en debat til træningen om, hvad vi hver især forstår med f.eks. livsmod. Det vil mange ældre gerne tale om,«understreger hun. Kroppens forfald I 20 til 60-års alderen falder konditionen ca. 30 procent. Vægten stiger for de fleste med ca. 10 procent. Muskelstyrken falder ca. 20 procent. Fra 64 til 84 år falder muskelstyrken med ca. 1,5 procent årligt. 80 foto: steen bille Vandreture topper hitlisten foran gymnastik, svømning, cykelsport, stavgang og golf. Styrketræning i et motionscenter søges af flere og flere seniorer. (Kilde: Maja Pilgaard, analytiker ved Idrættens Analyseinstitut) For Kis Østergaard har to ønsker til det at blive gammel: At få lov til at leve aktivt indtil hun dør og få lov til indtil da at finde aktiviteter, som passer til hendes eget niveau. Tilpassede tilbud Tilbage i ABS kender foreningen kun til medlemsvækst. For 79-årige Jørgen Jensen er der flere forklaringer på succesen:»vi aftaler med de lokale idrætsforeninger, at vi ikke konkurrerer med deres tilbud. Vi tilbyder aktiviteter i dagtimerne med uddannede instruktører, og vi tilbyder klippekort med otte klip for 100 kroner.vi indretter vores træning efter det, målgruppen blandt efterlønnere og pensionister efterspørger. Vi kan å Den eksplosive muskelkraft falder med ca. 3,5 procent om året. Dvs., at man har sværere ved at mobilisere kraft af en vis størrelse i løbet af kort tid, f.eks. at rejse sig fra en stol. (Kilde: Medicinsk Museion, København Universitet) udspil nr 4 2009 17
å også se, at mange af vore nye medlemmer ikke er interesserede i foreningsliv, de vil bare dyrke noget idræt.«derfor tilbyder ABS gymnastik på blandede hold, badminton, roning, cykling, svømning, skydning og bowling. Alle med fyldte hold.»vi ser også, at nogle af vore medlemmer også melder sig ind i andre lokale idrætsforeninger.når vi har lokket de ældre ind i ABS med vore fleksible tilbud, bliver nogle af dem så glade for en idrætsgren, at de vil mere. På den måde kan vi indirekte lære deres børn og børnebørn, hvilken glæde det er at være aktive i en forening,«slutter han cirklen. n Nytte af træning En dansk undersøgelse har vist, at 85-årige kvinder med 1 ugentlig, regelmæssig og intensiv træning á et kvarter kan forbedre deres kondition med næsten 20 procent. En 70-årig styrketrænet mand kan bevare større muskelstyrke end en 35-årig inaktiv mand. Fysisk aktivitet kan forebygge udviklingen af hjertesygdomme, type 2 diabetes, fedme og knogleskørhed. Fysisk aktivitet kan have gavn for velvære, søvnkvalitet og depressioner. En analyse af ca. 8000 hjertepatienter op til 75-års alderen har vist, at konditionstræning reducerede dødeligheden med ca. 30 procent. (Kilde: Medicinsk Museion, København Universitet) foto: colourbox 85 18 udspil nr 4 2009
udgivelser Intelligent coaching Trænerens arbejde med sine udøvere kan blive styrket og mere udbytterig, hvis hun tilfører sit arbejde coaching baseret på følelsesmæssig intelligens. I bedste fald kan det arbejde give varige forandringer i positiv retning, hvis den form for coaching tages i brug i en række forskelligartede situationer. Denne bog giver konkrete beskrivelser af coaching som et praktisk værktøj for blandt andet motivation, forandringsprocesser, kreativitet, ledelsesstil og rekruttering. Andre nøgleord i bogen er værdier, færdigheder, lytteevne, mål og værktøjskasse, der skildres ud fra tjeklister og gode råd. Følelsesmæssig intelligens i coaching. Af S. Neale, L. Spencer-Arnell og L. Wilson. Udg. af Børsens Forlag. 304 sider, 460 kr. Kan købes hos forlaget via e-mail til info@lindhardtogringhof.dk eller via www.lindhardtogringhof.dk Sportsleksikon i kunstgræs Iøjnefaldende klædt i et omslag af grønt kunstgræs sender Forlaget Clockwise et nyt, grundigt og gennemillustreret leksikon om 175 idræts- og sportsgrene på markedet. Oprindeligt en engelsk udgivelse kommer det nyoversat med en detaljeret gennemgang af regelsæt, teknik og taktiske overvejelser i de mange sportsgrene, der er grupperet i 12 kapitler om bl.a. atletik, gymnastik, holdsport, vandsport og ekstremsport. For hver idræt beskrives udstyr, baneanlæg og underdiscipliner i såvel ord som farvelagte tegninger, der gør opslagsværket til en sand guldgrube af viden om idrætsgrene, der ofte flimrer forbi i tv uden at blive formidlet på en måde, der skaber interesse og indsigt i idrætslivet. Sportsbogen. Regler. Teknik. Taktik. Udg. af Forlaget Clockwise. 416 sider, 299 kr. Kan købes hos forlaget via e-mail til info@clockwise.dk eller telefon 20 12 32 80. 60-årig levemand ændrer livsstil Seks måneders træning senere kæmper økonom og forfatter Hans Kornø Rasmussen sig op på toppen af cykelrytternes stejle, mytiske bjerg Mont Ventoux efter tre timers udmattende ridt. Som 60-årig indfriede han dermed et løfte, han gav sig selv et halvt år tidligere, da han besluttede sig for at vride sig ud af en usund livsstil med KOL-lunger, rygning, overvægt samt godt med øl og vin. Han hyrede en personlig træner, gennemanalyserede sit liv, begyndte at træne målrettet i et motionscenter og omlagde sine kostvaner. Men forandringerne var svære, de gjorde ondt og frigjorde alligevel andre energier i ham, inden han begav sig ud på sin endegyldige bevisførelse for levemandens ændrede livsstil. I bogen beskriver han selv og hans coach detaljeret, hvordan han gjorde det, og hvilken selvovervindelse han måtte igennem. Hans og bjerget. Af Hans Kornø Rasmussen og Torben Bremann. Udg. af People s Press. 160 sider, 199 kr. Kan købes hos forlaget via tlf. 72 21 70 31 eller e-mail til tiwe@artpeople.dk 1001 legeaktiviteter Samarbejde gennem dialog Steen Bille, journalist å steen.bille@dgi.dk Dramatisk guldjagt Jonas Warrer og Martin Kirketerp vandt OLguld i Beijing i deres 49-båd efter en uhørt dramatisk finale med knækket mast, protester og lån af en kroatisk båd. Den historie fortælles i journalist Jesper Gaarskjærs bog, men endnu mere dramatisk var forløbet op til OL-udtagelsen. Bogen afdækker historien om to sejlere, der ikke har tiltro til Dansk Sejlunions håndtering og træner, men snarere synes de møder modstand og skjulte dagsordener fra nogle ledere, der præges af fortielser, løgne og kritik af sejlernes egenrådige vinderinstinkt. Desuden beskriver bogen parrets sejleropvækst og dets brug af coaching. Kurs mod guld. Jonas Warrer og Martin Kirketerps OL-fight i 49 eren. Af Jesper Gaardskjær. Udg. af Ekstra Bladets Forlag. 256 sider, 270 kr. Kan købes hos forlaget via www.ekstrabladetsforlag.dk eller via tlf. 33 47 07 07. Aldersopdelte aktiviteter hjælper børn til at udvikle sig motorisk og sprogligt, uanset om barnet er nul eller seks år. Det faktum griber bogen Leg & lær ved at give 1001 idéer til lege og aktiviteter, der kan stimulere spædbørn samt børn i tumlinge- og førskolealderen via oplevelser. I hvert af bogens farverige 11 afsnit eller aldersperioder fra nul måneder til fem år karakteriseres børnene, og en række konkrete aktiviteter og fysiske lege beskrives nøje som f.eks. rul rollingen, bøj knæene, kast med klodser, bump med bolden og hop gennem ringene. Bogen bygger på Play & Musicprogrammet fra det amerikanske læringskoncept Gymboree. Leg og lær 1001 sjove aktiviteter til børn fra 0-6 år. Red. af Dr. Roni Cohen Leidermann og Dr. Wendy Masi. Udg. af Politikens Forlag. Kan købes hos forlaget via tlf. 33 47 07 07 eller via www.politikensforlag.dk Skal foreningsarbejde føles frugtbart af frivillige ledere og trænere samt medarbejdere, skal det præges af åbenhed og dialog. Det er udgangspunktet for det seneste hæfte i serien Ledelse i Forening, som DGI uddannelsesforum har udgivet. På 12 A-4 sider beskriver hæftet dialog som et redskab til at fremme et ærligt og konstruktivt samarbejde i f.eks. en idrætsforening. Forudsætningerne for den nyttige dialog beskrives igennem en række konkrete eksempler, ligesom kommunikation generelt set omtales i tre domæner: Det personlige, handlingens og samarbejdets. Den personlige dialog hører til sidstnævnte domæne. Hæftet kan bruges på møder og til kurser. Den gode dialog den bedste vej til samarbejde. Af Tina Espander i samarbejde med Karen Friis Nielsen og Jette Velling Lindholm. Udg. af DGI uddannelsesforum. 12 sider, 25 kr. kan købes hos DGI-butikken, www.dgi.dk/butikken udspil nr 4 2009 19
foreningsrådgivning Rådgivning Få svar på dine spørgsmål om bestyrelsesarbejde, foreningsjura, fritidspolitik og forsikring og få inspiration til lederrekruttering og forældresamarbejde. Send dit spørgsmål til www@dgi.dk eller skriv til DGI kommunikation, Vingsted Skovvej 1, 7100 Vejle (Mærk kuverten Foreningsrådgivning ). Se flere spørgsmål og svar på: www.dgi.dk/foreningsraadgivning Panelet består af: Regnskabschef i DGI, Bjarne Nissen foto: colourbox Skattefri godtgørelse og/eller bilagsdokumentation? Chef for idrætspolitisk sekretariat i DGI, Søren Riiskjær Landskonsulent i DGI, Jette Velling Lindholm Anne-Lise Dyring, kasserer i Dansk Hundeskole, er i tvivl om regler for omkostningsgodtgørelse til ulønnede trænere: Jeg er i vildrede, om man må bruge både skattefri godtgørelser og udgifter på bilagsdokumentation samtidig, så den ulønnede træner bliver behandlet rigtigt, og foreningen ikke gør noget forkert. Jeg er klar over, at diverse poster skal fremgå af årsregnskabet. Bjarne Nissen, regnskabschef i DGI, svarer: Der kan ikke for et indkomstår skattefrit udbetales godtgørelse samtidig med, at udgifter refunderes efter regning. Dette princip gælder for hver af de anførte udgiftstyper for sig. Det vil sige, at man ikke kan få både godtgørelse og refusion efter regning for samme udgiftsart, men man kan udmærket få godtgørelse for den ene type udgifter (for eksempel administrative omkostninger) og refusion for en anden (for eksempel sportsudstyr). Der vælges for et indkomstår ad gangen. Konsulent i DGI, Anders Kragh Jespersen Forsikringsmægler i Willis, Jørgen Kjærulff Advokat, Steen F. Andersen Centerleder Jakob Sander, DGI-huse & haller Forsikring ved byfester Statsautoriseret revisor Torben Klit Andersen Sanne Lomholt, Gårslev Gymnastikforening, spørger om forsikringsdækningen ved byfester: Når idrætsforeningen holder byfest hvert år, hjælper både medlemmer og ikkemedlemmer med at lave byfestplads med mere. Hvordan er de forsikret? Jørgen Kjærulff Nielsen, forsikringsmægler, svarer: De frivillige hjælpere er dækket af den frivillige arbejdsskadeforsikring, når nedenstående forudsætning er opfyldt: Frivillig arbejdsskadeforsikring For den store gruppe frivillige ledere, der ikke er omfattet af Lov om Arbejdsskadesikring, er der tegnet en frivillig arbejdsskadeforsikring, der stiller disse personer, som var de omfattet af loven. Det betyder, at man i skadetilfælde er berettiget til erstatning efter de samme regler og forsikringssummer, som gælder for den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Forsikringen omfatter følgende personkreds Bestyrelsesmedlemmer Medlemmer af faste udvalg valgt af generalforsamling eller udpeget af bestyrelsen Holdledere udpeget af bestyrelse, afdelingsbestyrelse eller sportsudvalg Andre udvalg godkendt af bestyrelsen Frivillige hjælpere Den frivillige arbejdsskadeforsikring omfatter desuden: Medlemmer eller ikke-medlemmer der hjælper/virker for en forening med løsning af diverse ad hoc arbejdsopgaver i foreningens interesse, for eksempel uddeling af telefonbøger, opråb ved bankospil, gaderobepasning ved halbal, koncert eller lignende. 20 udspil nr 4 2009