sammisaq ikinngutigiinneq tema venskab

Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet nr. 2 * Ukiaq Efterår 2010 * PAARISA sammisaq ikinngutigiinneq tema venskab Kammagiitta? Lad os være venner? Internetikkut kammagiinneq Venner på internettet Pinngitsoortinnissaa angajoqqaat pisussaaffigaat Forældrene har ansvaret for, at det ikke sker Kammagiinneq assigiinngitsutigut isumaqarfigineqarpoq Venskab opfattes på forskellige måder Angajulliit maligassiuisinnaapput De store børn kan vejlede de mindre børn Assigiingaaratta soorlu marlulissat Vi er som tvillinger

INUK saqqummer sin ne qartarpoq PAARISA-mit INUK udgives af PAARISA Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq. Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput sumit tigu saanerat erseqqissumik nalunaarlugu. INUK inuusuttunut atuagassiamut ate ritinne qar poq; oqaaseq inuk isu ma qar tinneqarpoq inuup ta makkii suu ne ra nik, pinnguutigalugu qaamane qar neq, anersaaqar neq aamma ateq, oqaaserlu inuk aamma inuup inuttut pissusianut nalunaaqutaasoq. Isummannik saq qummiussaqarusukkuit uu nga allas sinnaavutit: inuk@ nanoq.gl Magasinet udgives 2 gange årligt. Magasinets indhold kan citeres med tydelig kilde an givelse. INUK er navnet på ungdomsmagasinet; inuk (mennesket) betyder enheden af mennesket, som udgøres af lys, ånd og navn, og inuk er menneskets væsen. Har du lyst til at komme med din mening, kan du skrive til: inuk@nanoq.gl Kontakt INUK attavigisinnaavat inuk@nanoq.gl tlf. 34 66 75 fax. 32 45 46 INUK, PAARISA, postboks 1160, 3900 Nuuk www.inuk.paarisa.gl Akisussaasoq Ansvarshavende Bodil Karlshøj Poulsen Aaqqissuisut Redaktion Nukaraq Eugenius, tlf. 55 62 27 Sofie Jessen, PAARISA tlf. 34 66 75 Ilioqqaasoq ilusiliisorlu Layout og tilrettelægning Tegnestuen TITA, Nina Spore Kreutzmann Naqiterneqarfia Tryk Naqitat A/S Saqqaanik assiliisoq Forside foto Inuuteq Kriegel Amerlassusia Oplag 7500 ISSN 1603-1737 Pisartagaqarneq Abonnement Kalaallit Nunaat Grønland 75 kr. Nunani avannarlerni Norden 95 kr. 4 Kammagiitta? 5 Lad os være venner? 6 Pinngitsoortinnissaa angajoqqaat pisussaaffigaat 8 Forældrene har ansvaret for, at det ikke sker 10 Angajulliit maligassiuisinnaapput 11 De store børn kan vejlede de mindre børn 12 Internetikkut kammagiinneq 14 Venner på internettet 16 Kammagiinneq assigiinngitsutigut isumaqarfigineqarpoq 16 Venskab opfattes på forskellige måder 20 Assigiingaaratta soorlu marlulissat 22 Vi er som tvillinger 24 Antimobbekufferti SAQQAATA ASSITAA Louis Papis Chemnitz & Thomas Madsen Louis aamma Thomas ikinngutigiittuaannarnikuupput. Meeraaqqivimmeeqatigiissinnarlutik meeqqeri vimmeeqatigiipput. Maannakkut atuaqatigiipput, badmintoneqatigiittarlutik arsaqatigiittarlutillu. Assiliisoq: Inuuteq Kriegel FORSIDEFOTO Louis Papis Chemnitz & Thomas Madsen Louis og Thomas har altid været gode venner. De har været i vuggestue og i børnehave sammen. Nu går de i samme klasse og går til badminton og fodbold sammen. Foto: Inuuteq Kriegel Meeqqat Inuusuttullu Oqarasuaataat / Børne- Ungetelefonen 134 Ammasarpoq unnukkut nal. 19-21, ullut tamaasa ukioq naallugu Åbningstid 19-21, hver dag året rundt INUK aamma nittartagaqarpoq INUK har også hjemmeside www.inuk.paarisa.gl Inuusuttuaqqanut nittartagaq isumannaatsumik atoqatigiittarneq pillugu Hjemmeside for unge om sikker sex www.iggu.gl Attavik 146 Oqarasuaatikkut siunnersuineq akeqanngilaq kinaassuserlu isertor ne qar sinnaalluni. Ajornartorsiu teqaruit, imminut toqunnissamik eq qar saa teqa ruit imminulluunniit toqussimasu mik nalaataqarsimaguit. Ataa. nal.19.00 22.00. Ping. nal.19.00-22.00 Gratis anonym telefonrådgivning for dig, som har en personlig krise eller er berørt af selvmord. Mandag 19.00 22.00. Onsdag 19.00 22.00

Nakkarsaaneq tassaavoq inuit amerlasuut inummik ataatsimik malersuinerat ajattuinerallu. Nakkarsar neqartut misigilersagaat nuanniitsorujussuusinnaapput, soorlu makkunannga eqqarsalersitsisut: ajoqu taannaavunga, kukkujuaannarpunga, uangaana ajoquteqartunga, atorfissaqartinneqanngilanga. Meeqqat mikisuuneriniilli taamaaliortoqartarnera takussaalereersarpoq, qanorlu inersimasunit iliorfigineqanngikkuni meeqqap n akkarsagaasup inuunermi sinneranut ajoqutissarsiffigisinnaavaa. Tamanna pillugu nunatsinni suliniut Kammagiitta aallartinneqarsimavoq meeqqat akornanni nakkarsaattarneq iliuu seqarfi giumallugu. Suliniut Mary Fondenip Red Barnet-illu tapersersu gaat nunarput tamakkerlugu aallartinneqaruttorpoq. Siunertaavorlu meeraqatigiit qinngasaaruttaratik kammagiinnerulernissaat. Neriuutigineqartunullu ilaa voq meeqqat ilikkariartussagaat pissusilersuutit nuannarinngisatik aamma meeraqatiminnut pissusilersuutigisassanngikkaat. Allaaserisat ikinngutigiinnermut aammali nakkarsaattarnermut tunngasut atuarluarisigit. Mobning er, når en gruppe mennesker nedgør og driller et andet menneske. Den, der bliver mob bet, bliver ramt af ubehagelige følelser som f.eks. kan være: jeg er ikke god nok, jeg dur ikke, jeg er forkert, der er ikke brug for mig. At børn mobber hinanden kan allerede opleves, når de er helt små, og hvis de voksne ikke griber ind i tide, kan det for mobbeofferet betyde skader på sjælen for livet. Derfor er projektet Kammagiitta startet for at gøre noget ved børns mobberi. Projektet, som støttes af Mary Fonden og Red Barnet, er igangsat rundt omkring på kysten. Formålet er at vende børns mobberi til venskab at børn efterhånden finder ud af, at det er bedst at behandle andre, som man selv vil behandles. Vi ønsker jer god læselyst af artiklerne om venskab og mobning. 3

Meeqqat kammagiinnerulernissaat anguni ar lugu iliuuseqarniartoqalerpoq. Suleqati giissitaq ateqarpoq Kamma giitta?, tassa nilu ilaasortaavoq Helga Nielsen, Qaasuitsup kommuniani pitsaaliuinermut immik koor tortaqarfimmi pisortaq. - Sinerissami atuarfiit meeqqeriviillu arlallit misiliutaapput, maannalu oqaa ti gisinnaalereer parput misiliineq iluatsil luartoq, Helga Nielsen oqarpoq. Kufferti Atuarfiit meeqqeriviillu misiliutaat tassaavoq kufferti sakkussanik imalik. Kuffertimi tassaniipput meeqqat pi nga suniit, arfineq pingasunik ukiullit ataatsimoorlutik malitassaat assigiin ngitsut, assersuutigalugu pinnguaatit ataatsimoornissamik kamma giinnis sa millu siunertaqartut. - Assersuutigalugu pinnguaatinut ilaavoq meeq qanut ataatsimiisitsisuu saar neq. Aamma pinnguaat alla tassaavoq natermut issaalluni iloqqasun ngorneq, taamaaseriarlunilu inuammik tunukkut titartaasuusaaqatigiinneq. Tassani a nguniagaavoq meeqqat imminnut qanilaarnerulernissaat ataqqineruler nissaat kiisalu misigisa minnik oqaa sin ngortit sisinnaa ler nis saat, Helga Nielsen oqaluttuarpoq. Kammagiitta -p anguniagaasa annerpaartaraat, nunatsinni meeqqat akornanni pitsaasumik ataqatigiilernissaq, ikinngutigiinnissaq ataqqinerulernissarlu. Nalilersuineq Maanna kommuneni tamani meeqqeriviit atuarfiillu marluk kuffertinik tuni neqarsimapput, taakkulu kuffertip i maanik misile raaleruttorput. - Taakku misileraanerminni nalilersui sassapput. Kuffertip imai kalaaliaqqanut naleq qunnersut nalilersuissapput. Taakkulu nalilersuereerpata kuffertip imai kalaaliaqqanut tulluussarneqassapput. Suliaq aallarteq qaaratsigu atuarfiit meeqqeriviillu aperisimavagut soqutiginninnersut, siunertaavorlu soqu tiginnillutik nalunaarsimasut, kuf fer ti mik kalaaliaqqanut naleqqussakkamik tunineqarumaartut, Helga Nielsen oqarpoq. Saqqami misileraaneq Qaasuitsup Kommuniani nunaqarfimmi Saqqami atuarfik misileraasunut i laavoq. Helgallu taakku malinnaaffigai. - Kuffertip imaasa atornerisa kingu neri takussutissaqalereerput. Saqqami misi liisut takutippaat, meeqqat misigi sa minnik oqaa sinngor titsisarnerat pitsan ngorsimasoq, meeqqat akunnerminni oqaatsit atugaat ataqqinnippa laarnerulersimasut, meeqqat ikioqatigiinne rulersi masut, nammineerne rulersima sut, kiisalu meeqqat ilikkak katik angerlarsimaffimminnut ingerlateqqittalersimagaat, Helga Nielsen oqarpoq. Allaaserinnittoq Aminnguaq Dahl Petrussen 4

Et initiativ for at stoppe mobning blandt børn er igangsat Et af Lad os være venner s vigtigste formål er at skabe bedre kontakt, ven skab og respekt for hinan den mellem børnene. Der er taget initiativ til at for bedre kammeratskabet mellem børnene. En ar bejds gruppe, der hedder Lad os være venner er nedsat og der er Helga Nielsen, leder for fore byggelses afdelingen i Qaa suitsup kommunia, medlem. - Flere skoler og daginstitutioner forskellige steder på kysten er med i forsøget, og på nuværende tids punkt kan vi allerede sige, at forsøget er meget vellykket, siger Helga Nielsen. Kufferten Deltagende skoler og daginstitutioner har fået tildelt en kuf fert med udstyr, som skal benyttes i forsøget. I kufferten er der ud styr til børn i 3-8 års alderen med regler samt legetøj som er beregnet til opbygning af fællesskab og kammeratskab. - For eksempel er en af legene en finge ret generalforsamling for børn. En andet leg er at sætte sig i rundkreds på gulvet og derefter tegne på ryggen af kammera terne. Formålet med denne leg er at få bør ne ne til at være mere nænsomme mod hinanden og udvise større respekt for hin anden ved at forbedre deres mundt lige fremstilling af en oplevelse, for tæller Helga Nielsen. Evaluering På nuværende tidspukt er to dag institutioner og to skoler i hver kommune tildelt en kuffert og er nu godt i gang med forsøget. - Disse institutioner skal derefter evaluere forsøget. Der skal bl.a. evalueres om kuffert indholdet er passende for grønlandske børn. Når de har gennemført deres evalueringer, så skal kuffert ind holdet tilpasses grønlandske børn. Samtidig med starten af forsøget har vi spurgt skoler og daginstitutioner, om de er interesserede, og det er meningen, at alle, der har meddelt interesse for sagen, senere får en kuffert med tilpasset indhold, sagde Helga Nielsen. Forsøget i Saqqaq Skolen i Saqqaq, en bygd i Qaasuitsup kommunia, er med i forsøget. Helga følger med i forsøget der. - Vi har allerede set resultater af brugen af kuffertindholdet. Forsøget i Saqqaq viser at børns mundtlige fremstilling af deres op levelser er blevet bedre, børnenes indbyr des sprog er mere respektfuldt, børn er blevet bedre venner, mere hjælpsomme, mere selvstændige, og derudover har de taget de nye kundskaber hjem til deres respek tive hjem, sagde Helga Nielsen. Af Aminnguaq Dahl Petrussen 5

Isikkoq pillugu qinngasaarneqartarsimanerup kingorna Arnajaaq inuk matoqqasunngoraluarsimavoq, qinngasaartinnginniassagamilu imminut puigorluni inoqatini ajunngitsuliorfiginiaannaavittalersimallugit. - Meeraqatinnit tallukkaajuneruvunga. Tamannalu pillugu mee raallunga atuarfimmi meeraqatinnit pinniinnerartillunga, tallukkaajunerartillungalu qinngasaartittarsimavunga. Aamma taamani angajoqqaakka i merajuttuupput, ta mannalu aamma qinngasaartittarninnut ilasaataasimavoq. Qinnga saartittarnerma kinguneraa matoq qasunngornera, kiisalu atuarusussuseerunnera. Aamma imminut puigorlunga meeraqatikka ajun ngit suliorfiginiaan naavitta lersima vakka, soorlu aningaasaateqaraangama tuniorartarlugit qin nga saartinnginnissara pinaveersaarni arlugu, Arnajaaq Larsen oqarpoq. Arnajaaq qinngasaartikkaangami alia suttarpoq, imminullu mattuteqqajaalersarluni. Meeraqatini pisaartartut assigerusullugit allaat tillittalerpoq, tassami ilaqutariit pigissaarnerpaajunngillat, piumasaminillu pisaarsinnaanngilaq. - Aamma imminut apeqquseqqajaalersarpunga, apeqqusertalerlugu sooq uangarpiaq taama isikkoqarlunga inunngorsimanerlunga, kiisalu angajoqqaakka kamaattar lugit, taama isikkoqartillunga inun ngortissi tamatta pinngitsoqarata nale qarpu - Inuit tamatta assigiinngikkaluarluta mammannga, Arnajaaq oqarpoq. gut, pikkoriffeqarluta atorfissaqarlutalu. Angajoqqaat meeqqatik tusaatillugit inunnik ingutsisut naatsorsuu Inuit tamarmik atorfissaqarlutillu naleqarput tigissavaat meeqqat aamma taama Arnajaap inuusuttunngoriartornermini misigisarsimasani ajortut taku le ra sunik tamanik immiussisarput, anga isumaqalernissaat. Tassami meeqqat migit, sakkussat assigiin ngitsut atorlugit imminut suliari sarsimavoq. Isujaaq oqarpoq. joqqaatillu assiginiartarlugit, Arnamaqarporlu qin nga saarisarnerup pinngitsoortin nissaanut angajoqqaat Atuarfik aqqutigalugu tassaasut pinngitsoortitsiniaasussat. pinaveersaartitsineq Arnajaap paniata atuarfiani pisoqartarsimavoq atuaqatigiinnut sakkor - Angajoqqaat meeqqaminnik pe rorsaanerminni, inoqatinut ataqqinninneq pingaarnerit ilaattut ilan ngut ta pillugu atuartut angajoqqaallu ataattuumik kingunilimmik, tamannalu runikku immaqa qin ngasaarisarneq simiisinneqartarsimapput, ilaatigut annikillisaaqataaffigisinnaavaat. annersaanerup qinnga saarinerullu Nam minerli sisama nik meeraqarama qanoq pinngitsoortinneqarsinnaanerinut tunngasunik. nalunngilara meeqqat akunnerminni perujuuttarnerat nalinginnaasuusoq. Meeq qama imminnut perujuunnerat - Atuarfiup eqeersimaarnissaa pingaa ruteqarsoraara. Aammali atuar nak karsaaninnguukkaangat qinngasaarininnguukkaangalluunniit oqaloqatigiissinniartarpakka tamassuma I nersimasut meeraallutik qinnga saarfinnut siunnersuutissaqarpunga: nuanninnginneranik tunngasunik, neqartarsimasut atorluarne qar sinnaapput, aggersarlugit atuartunut i luatsinngikkaangallu uanga inissinniartarpakka, qin nga saarinerup aqqutissaannginneranik oqaluttuulluqar sinnaapput misigisaat, taakkulu oqaluttuartillugit. Oqaluttuartinnegit, Arnajaaq oqarpoq. inummut kingunerisinnaasaat pillugit, Arnajaaq oqarpoq. Tamanna aamma isumaqarpoq, inuit isikkuisa pissusaasalu assigiinnginnerinik meeqqat nassuiaattarnissaat pingaartuusoq. Allaaserinnittoq Aminnguaq Dahl Petrussen 6

7

8

Efter at være blevet mobbet på g rund af sit udseende blev Arnajaaq meget indesluttet, og for at undgå mobning glemte hun sig selv som person og brugte sin tid på at gøre alt mulig godt for sine medmennesker. - Jeg havde en større hage end andre børn. Og derfor blev jeg kaldt grim af de andre børn i skolen; de sagde, at jeg havde en stor hage og mobbede mig. Dengang var mine forældre også fordrukne, og det var en ekstra grund til at mobbe mig. Mobningen resulterede i, at jeg blev indesluttet, og at jeg også mistede lysten til at gå i skole. For at prøve på at undgå mobningen glemte jeg mig selv som person og gjorde alt, hvad jeg kunne af gode ting overfor andre børn, som for eksempel at give dem penge, hvis jeg havde nogen, siger Arnajaaq Larsen. Arnajaaq var ked af det, når hun blev mobbet, og hun blev meget hurtig til at lukke sig inde i sig selv. Hun ville så gerne have de nye ting, som andre børn fik, så hun begyndte at stjæle, fordi hendes forældre ikke havde nogen særlig stor indtægt, og derfor ikke kunne hun få de ting, som hun ønskede. - Jeg begyndte også at tvivle på mig selv, og jeg tænkte over, hvorfor lige netop jeg skulle blive født og se sådan ud, og så blev jeg også tit vred på mine forældre over, at de lod mig blive født med det udseende, siger Arnajaaq. Der er brug for alle mennesker, og alle er værdifulde Da Arnajaaq blev opmærksom på alle de forfærdelige følelser, som hun havde haft gennem sin opvækst, brugte hun forskellige måder for at arbejde med sig selv. Og hun mener, at forældrene er dem, der må forhindre at mobning sker. - Hvis forældrene gennem deres opdragelse af børnene, som noget af det vigtigste lærer børnene at have respekt for deres medmennesker, vil det måske medvirke til, at der ikke længere er så meget mobning. Men fordi jeg selv har fire børn, ved jeg godt, at det er helt normalt, at børn driller hinanden. Når mine børns drillerier udvikler sig til ydmygelser og mobning, prøver jeg på at få dem til at snakke sammen om, at det altså ikke er særlig sjovt, og når det ikke lykkes, sætter jeg dem på plads og fortæller dem, at mobning ikke er måden at gøre tingene på, siger Arnajaaq. Det betyder også, at det er vigtigt at fortælle børnene, at mennesker er forskellige af udseende og opførsel. - Selv om vi mennesker er forskellige, er vi selvfølgelig alle sammen værdifulde, vi er alle sammen gode til noget, og der er brug for os. Når forældre gør forskel på andre mennesker, mens deres børn hører det, skal de regne med, at deres børn kommer til at tænke på samme måde. Børn er jo gode til at tage mange ting til sig, og de vil gerne gøre som deres forældre, siger Arnajaaq. Forebyggelse i skolen I Arnajaaqs datters skole er der nogle gange sket noget, som har fået store følger for eleverne, og derfor har der været møder om disse ting med eleverne og forældrene, og nogle gange har det drejet sig om, hvad man skal gøre for at forebygge vold og mobning. Jeg tror, det er vigtigt, at skolen er vågen og opmærksom. Og jeg har også et godt råd til skolerne: De har mulighed for at gøre god brug af voksne, der har været udsat for mobning, dengang de var børn, og at invitere dem til at komme og fortælle børnene om det. De kan fortælle om deres følelser og om de konsekvenser, som det kan få for dem som mennesker, siger Arnajaaq. Af Aminnguaq Dahl Petrussen 9

Meeraqatigiit akornanni qinnga saa ri sarneq immikkoortitsisarnerlu ajoraluartumik takussaaqaat. Tamanna akiorniarlugu su li niut Kammagiitta sineriak tamakkerlugu aallartinneqarpoq. Atuarfiit atuilereersut ilagaat Atuarfik Ukaliusaq. Minnerni trinlederiusoq ilinniartitsisoq Zanne Zeeb oqaloqatigaarput paasiniarlugu nak karsaasarneq akiorniarlugu suliniut qanoq i ngerlanersoq. Zannep oqaluttuuppaatigut suliniut ukiup affaannaa ingerlareeraluartoq oqarsinnaalluni meeqqat minnerit akornanni nuannarineqarlunilu iluaqutaalereersoq. Maannakkut minnerni taamaallaat misileraanertik ingerlasoq unnerpaa, qilanaarnerarporlu atortut kalaallisuunngortinneqarlutik atorneqarsinnaalernissaannut. Kufferti atortussianik imalik (atuagassiap tunua takuuk) Ukaliusami pisiarisimavaat atulereerlugulu. Ukaliusami aatsaat kuffertit tigoqqammerpavut, neriuppungalu qallunaatuinnaq allaqqagaluartut ilinniartitsisut amerla nerusut atuilerumaartut, Zanne Zeeb oqarpoq. Nakkarsaaneq akiorniarukku nammineq qanoq iliorsinnaavit? Atortut taakku atorlugit qularnanngilaq meeqqat akornanni immikkoortitsisarneq minnerulersissinnaavat. Aamma pissanganarpoq piffissap ingerlanerani angajulliit minnernut maligassiuisutut kammalaatinngortinneqartalernissaat misilissallugu. Eqqarsaataavormi meeqqat angajullernik kammalaateqarnermikkut ileqqorissaarnermik ilitsersor neqarsinnaalernissaat. Soorunami aamma pissanganarpoq angajoq qaat akuutinnerulernissaat, inersimasummi ileqquisa isummersortarnerisalu meeqqat qanoq pissuseqalertarnerat aalajangertarmassuk, Zanne Zeeb naggasiivoq. Nakkarsaaneq akuerisassanngilat! Nakkarsarneqarlutit misigiguit ilinniartitsisut imaluunniit angajoq qaatit oqaloqatigissavatit. Meeraqativit ilaat nakkarsarneqartoq takugukku akulerutissaatit! Siunnersuutigisinnaavat atuarfissinni nakkarsaasoqartarnera pillugu malittarisassaliortoqassasoq. Aamma siunnersuutigisinnaavat atuarfimmi nakkarsaasarneq oqa luuserissagissi. Atuaqatigiillusi oqallisigisinnaavarsi imaluunniit elevrådimi sammineqarsinnaavoq. Meeraqatitit ilagisanngisatit oqaloqatigisakkit, pinnguaqatigisakkit ilagisarlugillu. Meeraqatitit iluaalliortillugit kakkanniartassanngilatit. Maluginiartarpigit atuaqativit ilaat immikkoorlutik allaanerusut? 10

Mobning og forskelsbehandling er desvær re noget, der er meget almindeligt blandt børn. For at bekæmpe imod problemet er projektet Kammagiitta (Lad os være venner) opstartet. Ukaliusaq Skolen er én af de skoler, hvor projektet nu er kommet i gang. Vi har talt med Zanne Zeeb, som er lærer og trinleder for de mindste, for at finde ud af, hvordan det går med at bekæmpe mob ning. Zanne fortalte os, at selv om projektet endnu kun er kørt i et halvt år, så er børnene i de små klasser glade for det, og det er alle rede begyndt at få en god virkning. Hun nævner, at projektet indtil videre kun er afprøvet på de yngste klassetrin, og at man glæder sig til, at materialet bliver oversat til grønlandsk og kan bruges som sådan. Skolen har allerede købt kufferten med materialet (se bladets bagside) og er begyndt at bruge det. Hvad kan du selv gøre for at bekæmpe mobning? Du skal ikke acceptere mobning! Hvis du føler dig mobbet, skal du snakke med en lærer eller dine forældre Bland dig, hvis du ser nogen blive mobbet! Du kan foreslå, at jeres skole indfører en regler imod mobning. Du kan også foreslå, at I taler om mobning i skolen. det kan man gøre i klassen, eller man kan tage emnet op i elevrådet. Snak, leg eller vær sammen med andre end dem, du plejer at være sammen med. Lad være med at spille smart på andres bekostning. Lægger du mærke til nogen i din klasse, der er lidt anderledes? Vi har kun lige fået kufferterne i Ukaliusaq Skolen, og jeg håber, at de fleste lærere vil begynde at bruge dem, selv om materialet stadig kun er på dansk, siger Zanne Zeeb. Der er ingen tvivl om, at mobning blandt børn kan begrænses ved brug af disse materialer. Det bliver også spændende at afprøve mo dellen ved at lade de store børn blive venner med og rollemodeller for de yngre børn. Tanken er jo, at venskabet med de større børn kan føre til, at de vejleder dem til en god opførsel. Elever har som en gruppe et fælles sprog, og vi tror, at de indbyrdes forstår hinanden bedre, end hvis det hele blev forklaret af voksne og lærere. Det bliver selvfølgelig også spændende at få forældrene til at tage større del i det, fordi voksnes vaner, tanker og idéer er afgørende for, hvordan børnene kommer til at opføre sig, afslutter Zanne Zeeb. 11

Lona Lyngep Ilisimatusarfimmi atuarnermini inaarutaa sumik misilitsissutigaa allaaserisaq, kammageeriaatsimut nutaajunerusumut, tassalu internetti aqqutigalugu kammagiilertarnermut misissuisimanermut tunngasoq. Lona Lyngep ilaatigut misissorsimavaa inuit chattertarfinni imaluunniit allatut interne tik kut naapittarfinni kammagiilersartut attaveqatigiilernerminni pissuserisartagaat. - Internettikkut kinaassuseqarneq eqqartorne qartalerpoq, chattertarneq nalinginnaalermat. Chatternermi kinaassuseq tassaavoq kinaassu seq inuup chattertup saqqummiukku masaa. I nternettikkut kammattaaruit chatteqati gisar tak kan nik, illit nammi neq qanoq ittoorusunnerit aalianger sor sin naavat. Kinaassusivinni nuannarisatit saq qummersissinnaavatit, nuannarinngisatillu saqqummersinna git. Aamma chatteqatigisat taamaaliorsinnaavoq, taamaam mat ilaatigut imma qa kinaassusivia saqqum mer neq ajorpoq, namminerli kinaassusererusutaa saqqummerluni, Lona Lynge oqarpoq. - Chattikkut itisuumik kammagiilersoqarsinnaavoq, allaqatigilluarsinnaasamik nassaaraanni. Taava suut tamaasa isertornagit aninneqar sinnaapput imminut kiinarsisimanngikkaluarluni. Avitseqatigiinneq nuannersoq taa maa lil luni pisinnaavoq. - Misissuininni apersukkamma ilaat oqarpoq, chatteqartigisartakkamik naapitsigaanni paasinarsisartoq inuup chatteqatigisap kinaassusivia allarujussuusoq. Inuunivimmili kammagiinneq ajunnginnerpaatut nalilerpara, tassami chattik kut kinaassuseq allaqatigisamut ilaanni kukkusumik takorluuilersitsisinnaammat. Lona aamma oqarpoq chattikkut sallulluni k inaassuseqartoqarsinnaasoq. - Tassa nalunartarpoq chattikkut kinaassuseq ilumut i nuup ilumoortumik kinaassuserineraa. I nuilli ilaqartarput chatte raangamik aamma unneqqarilluinnarlutik kinaassusivimminnik takutitsi sunik, Lona oqarpoq. Chattikkut kammagiinneq pitsaaquteqarpoq ajoqutitaqar sinnaallunilu.

Lona Lynge har som sin afsluttende eksamensopgave i sit studium på Grønlands universitet / Ilisimatusarfik skrevet om de nyere former for venskaber, og det vil sige en opgave baseret på en undersøgelse af venskaber, som opstår via internettet. Lona Lynge har blandt andet undersøgt, hvordan mennesker opfører sig, når de kontakter hinanden på chat-sider eller på andre måder på internettet for at finde venner. - Internet-identitet begyndte at blive nævnt, da chat blev et almindeligt fænomen. Chat-identitet er den identitet, som den der chatter gerne vil vise frem. Når du får en ven på internettet, som du chatter sammen med, kan du selv bestemme, hvordan du vil være. Du kan vise de gode sider af din virkelige identitet og lade være med at for tælle om de sider af dig selv, som du ikke bryder dig om. Den, som du chatter med, kan gøre det samme, og derfor sker det nogle gange, at den anden parts virkelige identitet måske ikke bliver vist men kun den del, som den anden ønsker at have som sin identitet, siger Lona Lynge. Lona fortæller også, at det er muligt at skabe en falsk identitet på chat-siden. - Det er altså svært at vide, om den identitet, som vises på chatten, er personens virkelige identitet. Der findes dog også mennesker, som chatter og helt åbent og ærligt viser deres virkelige identitet, siger Lona. At bliver venner via chat-sider har både gode og dårlige sider. - Hvis man finder nogen, som man skriver virkelig godt sammen med, kan det lade sig gøre at skabe dybe venskaber via chat-siderne. Uden at skjule noget kan man fortælle hinanden om hvad som helst, selv om man ikke ser hinanden. På den måde kan der skabes et dejligt fællesskab. - En af dem, som jeg interviewede, fortalte, at når man mødte det menneske, som man chattede med, viste det sig, at den persons identitet var helt anderledes i virkeligheden. Jeg mener, at de bedste venskaber er dem, der findes i det virkelige liv, fordi chat-identiteten nogle gange kan give den anden part nogle forkerte forestil linger.

16

Suusaat Poulsen Jonathansen 14-inik ukiulik, GSS-imi assammik arsartartoq 14 år, spiller håndbold i GSS Timersortartuulluni ikinngutigiinneq qanoq pingaaruteqartigaa? - Timersoqatigiittarluni ikinngutigiinneq pingaaruteqarpoq. Kamaattoqaraangat nuannerunnaartarpoq, oqaloqatigiinniarnerlu ajornarsisarluni. Hvor vigtigt er venskab for én, der dyrker sport? - Venskab er vigtigt, når man dyrker sport sammen. Når nogen er uvenner, er det ikke sjovt længere, og det bliver svært at prøve på at snakke sammen. Qanormi taava kamaannaveersaartarpisi? - Immitsinnut ajunngitsumik pisarpugut, ajunngitsumillu oqaluulluta. Kamaalluni oqaloqatigiinnissaq nalunarsisarpoq. Taamaattumik timersoqatikkalu ataatsimoorniartarpugut. Hvad gør i så for at undgå at blive uvenner? - Vi opfører os ordentligt overfor hinanden og taler pænt til hinanden. Når man er uvenner, er det svært at snakke sammen. Derfor prøver jeg og mine sportsvenner på at holde sammen. 17

Arnaaraq Petersen Nukaaraq Mikaelsen 16-inik ukiulik, ukioq ataaseq atuanngiffeqarallartoq 16 år, holder sabbatår efter skolen Ikinngutigiinnermi imaluunniit kammalaatigiinnermi suut pingaartitaraagit? - Ikinngutigiinnermi pingaartitaraara kammalaatikka oqaloqatigissallugit. Amerlanertigut nuannersunik oqaloqateqarneq, kisianni aamma ilaanni nuannerpallaanngitsunik. Ikinngutikka isertorfeqarnar neq ajoramik, taamaattumik assigiinngitsunut tun ngasunik oqaloqatigisinnaasarpakka. Kammalaatit amerlanerit sumi naapittarpigit? - Amerlanerpaat timersortaleqqaarama naapippak ka. Paamiuni arsartarnikuuvunga kammalaatikkalu amerlanerit tassani naapillugit. Kisianni aamma ilai soorlu maani N uummi kammalaatima kammalaatai ilikkartarpakka kammagilerlugillu. Hvad synes du er vigtigt ved et venskab eller et kammeratskab? - For mig er det vigtigt at snakke med mine kammerater. For det meste at snakke sammen om gode ting men sommetider også om ting, som ikke er så sjove. Det er svært at holde noget hemmeligt for mine kammerater, og derfor kan jeg snakke med dem om alt muligt. 26-inik ukiulik, Niuernermik Ilinniarfimmi ilinniartoq 26 år, studerende på Niuernermik Ilinniarfik Inuusuttuaraagallaravit kammalaativit massakkullu kammalaativit suna assigiinngissutigaat? - Inuusuttuaraangama ikinngutikka immaqa oqarsinnaavunga qalliinnarsiupajaarnerusumik kam malaati gisimallugit. Taamanikkut assigiinngitsunik ussernartunik misileraaniarneruvugut. Taakku ilaat massak kut ikinngutigivakka. Massakkulli ilagigaangakkit itinerusunik eqqartueqatigiittarpugut. Ikinnguteqarniaraangavit ukiui apeqqutaatittarpigit? - Naamik apeqqutaatinneq ajorpara. Apeqqutaanerpaavoq inuttut qanoq ittuunerat. Ikinngu teqarnia raangama qanilaassuuseq tatiginassuserlu pingaartinnerusarpakka. Hvad er forskellen på de venner du havde, dengang du var ganske ung, og på dem du har nu? - Jeg kan måske sige, at de venner, som jeg havde som helt ung, nok mere var lidt overfladiske venskaber. Dengang rendte vi mere rundt og afprø vede forskellige fristelser. Nogle af dem er jeg gode venner med i dag. Men når jeg er sammen med dem i dag, taler vi sammen om lidt dybere ting. Hvor plejer du at møde dine kammerater? - De fleste af dem mødte jeg, da jeg begyndte at gå til sport. I Paamiut spillede jeg fodbold, og dér mødte jeg de fleste af mine kammerater. Men for eksempel her i Nuuk har jeg mødt en kammerats venner og er blevet gode venner med dem. Er folks alder noget du tænker på, når du gerne vil være venner med dem? - Nej, alderen betyder ikke noget for mig. Det vigtigste for mig er, hvordan de er som mennesker. Når jeg gerne vil have venner, er fredsomme lighed og tillidsfuldhed vigtigere for mig. 18

Aqqalu-Peter Larsen 21-nik ukiulik, Tele-Postimi assistentitut sulisoq 21 år, arbejder som assistent hos Tele-Post Aappallu ikinngutigiippisi? - Aap, soorunami. Er du og din kæreste gode venner? - Ja, selvfølgelig. Sooq ikinngutigiinnissarsi pisariaqarpa? - Upperinngilara aappariittoqarsinnaasoq kammagiinngikkaanni. Arlaannimmi aappariit ataatsimoorfeqartariaqarput. Pingaarnerpaavoq oqaloqatigiinnissaq. Oqaloqatigiissinnaanngikkaanni aappariinneq ajorsigaluttuinnassammat. Aappallu qanoq ilillusi kamaannaveersaartarpisi? - Maannakkut aapparisaralu paaseqatigiillaqqissorujuuvugut. Soorunami immitsinnut ilinniaratta kamaas sinnaasarpugut, imminut ilinniarnermi kamaanneq pinngitsoorneqarsinnaanngimmat. Paaseqatigiinnissarpulli pingaarnerpaasarpoq. Isumaqatigiinngikkaangatta kamaakkaangattaluunniit pikkoriffigaarput oqaloqatigiinnissarput. Taamaattumik inger laannaq ingerlaqqinniartarpugut. Hvorfor er det nødvendigt, at i er gode venner? - Jeg tror ikke på, at man kan være kærester uden at være gode venner. Et par er jo nødt til at have et fællesskab på én eller anden måde. Det vigtigste er at tale sammen. Kan man ikke tale sammen, vil parforholdet jo blive dårligere og dårligere. Hvordan undgår du og din kæreste at blive uvenner? - Nu er min kæreste og jeg kommet til at forstå hinanden rigtig godt. Selvfølgelig var vi da også uvenner ind imellem i begyndelsen, da vi først begyndte at lære hinanden at kende, for det kan jo ikke undgås, at man bliver uvenner, inden man rigtigt lærer hinanden at kende. Men det vigtigste er, at vi forstår hinanden. Når vi er uenige om noget eller bliver uvenner, er vi gode til at tale sammen. Derfor prøver vi på at komme videre med det samme. 19

20