Referat af 19. møde i Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet) onsdag den 13. december 2011

Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet) Sekretariatet Referat af 19. møde i Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet) onsdag den 13. december 2011 Mødet var indkaldt med følgende dagsorden: Den10. februar 2012 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra mødet i VEU-rådet den 16. november 2011 3. Meddelelser fra formanden a. Status for VEU-rådets publikation 2011 b. Udkast til årshjul 2012 for VEU-rådet c. Forslag til temadrøftelser for VEU-rådet i 2012 4. Meddelelser fra Ministeriet for Børn og Undervisning a. Status for VEU-digitaliseringen (mundtlig orientering) b. Status for tilsynssager på AMU-området (mundtlig orientering) 5. Rapport om AMU-Kulegravningen 6. RKV-arbejdsgruppens rapport om anerkendelse af realkompetencer 7. Ansøgninger om tilskud til udvikling af fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser, undervisningsmateriale, læreruddannelse m.v. 2012 8. Forslag til ændringer i udbudsstyringen af AMU 9. Indkaldelse af efteruddannelsesudvalgenes forventninger til uddannelsesaktivitet og behov for udviklingsmidler 2013 10. Ansøgning fra Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen om godkendelse af FKB 2257 Mad til grupper med varierende behov for ernæring 11. Ansøgning fra Industriens Fællesudvalg (IF) om godkendelse af FKB 2782 Operatøropgaver i el-forsyning 12. Eventuelt ----------------------------------------------------------------------- Til stede: Kjeld Møller Pedersen (formand), Ejner K. Holst, Anne Bruvik-Hansen, Frank Juncker, Per Paaskesen, Pia Maul Andersen, Martin Grønbæk Jensen, Flemming Warth, Gitte Vind, Jørgen Pater, Ann B. Poulsen, Lone Folmer Berthelsen, Louise Pihl, Tina Voldby, Svend Berg, Niels Henning Holm Jørgensen, Inger Suppli, Lotte Holten-Møller, Frank Tonsberg, Randi Jensen, Gerda K. Thomassen, Jens Otto Madsen, Søren Hoppe Christensen. Fra Undervisningsministeriet: Lars Mortensen, Lisbeth Bang Thorsen, Bente Ørum, Karsten Vest Nielsen, Anna Raundahl, Mette Hartvig, Benedikte Maul Andersen, Hong Quang Ha, Jakob Overgaard Jørgensen, Malene Schibitz, Anne Elkjær (referent). Afbud fra: Thomas Christensen, Julie Sonne, Nils J. Andreasen, Torben Jans, Morten Gatzwiller, Inge Mærkedahl, Svend Blankholm, Hanne Pontoppidan, Helle Hoff. ---------------------------------------

Ad 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger. Ad 2. Godkendelse af referat fra mødet i VEU-rådet den 16. november 2011 Formanden oplyste, at der var modtaget mindre forslag til ændringer af referatet, der vil blive rettet til. Referatet blev herefter godkendt. Ad 3. Meddelelser fra formanden a. Status for VEU-rådets publikation 2011 Formanden henviste til publikationen, der blev omdelt på mødet. Han understregede, at det kapitel, der var forfattet af ham, stod for hans egen regning, der havde ikke været tidsmæssig mulighed for at udsende det i rådet, men han mente ikke, at rådet kunne have noget imod indholdet. b. Udkast til årshjul 2012 for VEU-rådet Formanden henviste til det udsendte udkast til årshjul, som i grove træk angiver de sager, som rådet behandler henover året. Han henviste til, at ministeren har givet tilsagn om at deltage dels med et oplæg til rådets strategiseminar (efterfølgende planlagt til den 27. juni 2012) dels i den efterfølgende middag. Herudover forventes det, at rådet står for en større konference i oktober/november 2012. c. Forslag til temadrøftelser for VEU-rådet i 2012 Formanden fandt, at temadrøftelserne skulle fastholdes også med hensyn til formen. Der var i forslaget lagt op til, at der i 2012 skulle være 3 temadrøftelser, hvilket betyder at ca. hvert andet møde indeholder en temadrøftelse. De to af temadrøftelserne afholdes i 2012 i forlængelse af evalueringer fra EVA. Ejner K. Holst fandt, at spørgsmålet om VEU-centre meget vel kunne tænkes at indgå i de kommende trepartsdrøftelser, hvorfor han bad forretningsudvalget om at overveje hensigtsmæssigheden i tidspunktet for denne drøftelse. Herudover bad han om, at man overvejede titlen på temadrøftelsen om FVU, således at den overordnede titel fx bliver Fokus på læse -stave- regnesvage, hvor evalueringen af FVU er et underpunkt. Ann B. Poulsen appellerede til, at udbud blev sat på rådets dagsorden i løbet af 2012, hvilket formanden gav tilsagn om. Formanden henviste til, at Hanne Pontoppidan, der ikke kunne være til stede på rådets møde, havde indsendt et forslag til yderligere en temadrøftelse. Forslaget vil blive drøftet i forretningsudvalget. Jørgen Pater var enig i, at man skulle finde det rigtige tidspunkt til at drøfte VEU-centrene, men understregede samtidig vigtigheden af, at emnet blev sat på dagsordenen. Ad 4. Meddelelser fra Ministeriet for Børn og Undervisning Formanden gav ordet til Malene Schibitz, der kort redegjorde for finanslovsforslaget 2012 på EVEområdet. Hun henviste til, at prisloftet for 6-ugers selvvalgt uddannelse fjernes på almen og erhvervsrettet VEU fra 1. april 2012, og at der udmøntes 100 mio. kr. af VEU-puljen til meraktivitet på EVE- 2

området i 2012, som indgår i de udmeldte budgetmål. Herudover kunne hun oplyse, at det er besluttet at permanentgøre finansieringen af satspuljemidlerne til TAMU fra 2015. Malene Schibitz oplyste videre, at der var etableret en overgangsordning for politiuddannede, så de kan deltage i AMU med ordinær deltagerbetaling og mulighed for VEU-godtgørelse indtil udgangen af 2014. Jens Otto Madsen henviste til, at der var afsat et mindre beløb i Beskæftigelsesministeriet til læse- og skrivesvage. a. Status for VEU-digitaliseringen (mundtlig orientering) Karsten Vest Nielsen oplyste, at der er tale om en stabil drift, men at der havde været sporadiske problemer med login og signering forårsaget af problemer hos Virk.dk. Han oplyste, at de seneste tal viser, at 57 % af kursustilmeldingerne foretages via EfterUddannelse.dk. Der er stadig uddannelsesinstitutioner, der tilmelder for virksomheder via EASY-A, hvilket giver problemer i forhold til ansøgning om godtgørelse. UNI-C vil snarest sende endnu en meddelelse ud herom og indskærpe, at det er EfterUddannelse.dk, der skal anvendes. Det går også godt med ansøgningerne, hvor der i november er modtaget ca. 29.000 via portalen. Der er udarbejdet en kontrolpakke til skolerne, så de nemt kan checke, at de har foretaget udbudsindberetning, nemlig, om der er påført korrekt lærested, og om fraværsregistrering er i orden, således at virksomhederne har grundlaget for at søge om godtgørelse. Karsten Vest Nielsen nævnte, at Efteruddannelse.dk teknisk set er klar til samtidig tilmelding og ansøgning om VEU-godtgørelse. Men især A-kasserne har været skeptiske i forhold til, at der åbnes for denne mulighed, da den kan medføre en uhensigtsmæssig arbejdsgang ved ændringer i ansøgningsgrundlaget mellem tilmelding og kursusafholdelse. Karsten Vest Nielsen oplyste, at man indtil videre ønsker at fastholde referencegruppen, da det er et rigtig godt forum, hvor den videre udvikling af systemet kan ske i dialog med interessenterne. Ann B. Poulsen kvitterede for, at ministeriet ønsker at opretholde referencegruppen og fandt, at der herudover også er afgørende informationer, som bør tilgå VEU-rådet. Hun fandt det absolut afgørende, at systemet hurtigt indrettes, så det bliver muligt at tilmelde sig og søge om VEU-godtgørelse samtidigt. Hun opfordrede til, at rådet sender et brev til ministeren, hvori der kvitteres for forlængelse af ansøgningsfristen og for, at man ønsker at bevare referencegruppen. Herudover kan der peges på nødvendigheden af, at man kan tilmelde sig og søge om godtgørelse i samme arbejdsgang. Ejner K. Holst var helt enig heri, også at rådet skriver til ministeren. Han foreslog, at forretningsudvalget udarbejder et sådant brev. Formanden konkluderede, at det var positivt, at ministeriet ønsker at opretholde referencegruppen og at det er vigtigt, at systemet bliver indrettet, så der kan søges om godtgørelse i samme arbejdsgang som tilmeldingen, og at der er enighed om, at forretningsudvalget udformer et brev med dette indhold. 3

b. Status for tilsynssager på AMU-området (mundtlig orientering) Bente Ørum oplyste, at Kvalitets og Tilsynsstyrelsen fra 1. marts og til sommerferien behandlede 35 tilsynssager. I 2. halvår har der været tale om yderligere ca. 60 sager, der for manges vedkommende er udløbere af verserende eller afsluttede sager og ofte involverer de samme skoler. Indholdet i disse sager vedrører for en stor del forhold, der ligger i 1. halvår 2011. En hel del af sagerne opstår ved henvendelser fra journalister eller via whistleblowere, og det ser ud til, at der er gået en form for sport i at angive hinanden. De 45 ud af ca. 90 sager er nu afsluttede. Bente Ørum oplyste, at sagerne ofte er store og vanskelige at belyse. Der er en overvægt i antallet af sager, hvor kurserne er udliciteret og virksomhedsforlagte, ligesom de ofte vedrører opretholdelse af virksomhedens produktion under selve kursusafholdelsen. Der har været tale om sager om uberettiget adgang til uddannelserne, om afkortning af uddannelserne og om ulovlig markedsføring. Bente Ørum oplyste supplerende, at de fleste sager er blevet afgjort med krav om tilbagebetaling af taxametertilskud og erstatning for uberettiget udbetalt VEU-godtgørelse. I nogle tilfælde har udbydere fået frataget retten til at udbyde konkrete AMU-uddannelser. Hun understregede, at man i forhold til de udbydere, som har haft mange sager, vil der blive foretaget en samlet vurdering af, om der er grundlag for at fratage den samlede udbudsret. Der er allerede nu noget, der tyder på, at tilsynet er ved at virke fremadrettet, således har en række skoler, som en direkte konsekvens af tilsynssagerne, opsagt samarbejdet med private udliciteringspartnere, og herudover er der tendens til, at de fleste af de sager, der er kommet til, som nævnt vedrører tiden fra 1. halvår, og det er færre nye skoler, der er kommet til. Formanden fandt, at det var positivt, at antallet af sager er aftagende, selvom det er bekymrende, at nogle udbydere bliver ved med at omgå reglerne. Det er også betryggende med den grundige sagsbehandling, og at man lader tvivlen komme de anklagede til gode. Ejner K. Holst fandt, at der med ca. 90 sager har været et ophobet behov for tilsyn. Han håbede, at tilbagebetalingen går tilbage til de pengekasser, hvor de kom fra. Han spurgte, om VEU-rådet kan få en oversigt over sagerne og afgørelserne. Jørgen Pater takkede for den glimrende gennemgang og spurgte, om der blev gjort noget specielt ved gengangerne. Ann B. Poulsen fandt det positivt, at det ser ud til at nogle af initiativerne virker. Hun fandt ligeledes, at det ville være gavnligt, hvis VEU-rådet kunne få oversigter over sager og afgørelser med jævne mellemrum. Tina Voldby fandt, at sagerne ser ud til at være i gode hænder. Hun spurgte, om skoler, der pålægges tilbagebetaling, gør krav gældende overfor virksomhederne. Hun ville finde dette urimeligt. Lone Folmer Berthelsen takkede for tilsagnet om at få oversigter over sagerne. Herudover fandt hun, at det kan blive nødvendigt at have øget fokus på skolernes udbudspolitik og at indskærpe tilsynsforpligtelsen yderligere. 4

Bente Ørum gav tilsagn om, at rådet kan få oversigt over sagerne og afgørelserne på dem. Ministeriet holder sagerne åbne til det sidste, for at være helt sikre på, at det er den rigtige afgørelse, der træffes. Hun bekræftede, at tilbagebetalte midler kommer tilbage til brug i AMU-systemet. Endvidere oplyste hun, at det er udbudsindehaveren, der skal tilbagebetale eventuelle krav. Udbudsindehaveren har den ubetingede tilsynspligt. Hvis der er foregået noget ulovligt fx. i forhold til udlicitering til en privat virksomhed, må dette politianmeldes. Frank Tonsberg understregede, at udgangspunktet er, at AMU-systemet er et velfungerende system, hvor 95 % af skolerne overholder reglerne. Det jo ikke er alle skoler, der er bryder reglerne, og at man må primært koncentrere sig om dem, der gør det gentagne gange. Det er de få, der ikke kan rette ind, man skal gå efter. Hvis skolerne opdager uregelmæssigheder hos en privat virksomhed, der er indgået en udliciteringsaftale med, må det muligvis besluttes, at der skal ske politianmeldelse. I øvrigt var det hans opfattelse, at langt størsteparten af skolerne anvender den standardkontrakt til udliciteringsaftale, som ministeriet har udarbejdet. Bente Ørum oplyste, at ministeriet samler et antal sager sammen, og herefter ser på, om der er grundlag for en udbudsfratagelse. Formanden takkede for en grundig gennemgang og en god drøftelse af problemstillingen. Han noterede sig med tilfredshed, at rådet vil få oversigter over sager og afgørelser til orientering. Ad 5. Rapport om AMU-Kulegravningen Formanden henviste til den fyldige rapport, der nu forelå. Han fandt dog ikke, at den indeholdt mange konklusioner. Han henviste til, at rådet havde fået udsættelse med afgivelse af høringssvar for at få mulighed for at drøfte rapporten på dette møde. Ejner K. Holst fandt, at der udover fokus på misbruget i AMU omhandles mange andre interessante emner i rapporten. Han fandt dog, at man burde vente med at drøfte disse indtil trepartsforhandlingerne starter. Han understregede, at Danmark har et fantastisk AMU-system, der er med til at sikre velfærden, og kan flytte arbejdsstyrken. Dette er godt med et dynamisk, hurtigt og fleksibelt uddannelsessystem. I forhold til hovedproblemet, nemlig misbrug af AMU-systemet, så mente han, at arbejdsmarkedets parter har en opgave i forhold til bl.a. at fortælle institutionernes bestyrelser, hvordan udliciteringsreglerne skal håndteres. Han understregede, at VEU-rådet sætter pris på ministeriets skærpede tilsyn. Ejner K. Holst fandt, at der var brug for at se nærmere på særlige forhold fx reglerne for udlicitering eller om man skal tale om tidsbegrænset udbud. Han foreslog, at forretningsudvalget sætter sig sammen og udformer høringssvaret. Ann B. Poulsen henviste til, at børne og undervisningsministeren i sit høringsbrev har bedt om bemærkninger til rapporten og ikke blot til problematikken omkring misbrug af AMU-systemet. Hun understregede, at misbrug af AMU-midlerne naturligvis ikke kunne støttes, og hun forventede, at ministeriet skærper sit tilsyn, som ministeriet under det tidligere punkt så fint havde gjort rede for. Hun fandt, at rapporten indeholdt flere eksempler på ensidige betragtninger om virksomhederne. Således er AMUsystemet udviklet til at fremme omstilling og fleksibilitet på arbejdsmarkedet og ikke som en støtte til 5

virksomhederne. Hun understregede, at efteruddannelsesudvalgene har en afgørende rolle i forhold til at sikre, at arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles på forkant med udviklingen på arbejdsmarkedet og derved er med til at sikre denne fleksibilitet. Hun fandt endvidere, at det er vigtigt, at uddannelserne fortsat kan tilrettelægges ud fra virksomhedernes behov på trods af den overvægt af misbrugssager, der er set i forhold til særlige tilrettelæggelsesformer. Hun fandt det afgørende, at der ikke iværksættes generelle foranstaltninger, der vil forringe muligheden for at anvende systemet og dermed gøre det mindre attraktivt. Jørgen Pater var enig i, at rapporten handler om meget andet end misbrugsproblematikken, men i relation til misbrug, så må man tage fat i gengangerne. Herudover nævnes ordet bedrageri i rapporten, og ved den slags mistanker, må politiet naturligvis inddrages. Han mente afsluttende, at ministeriet gør en god indsats i forhold til tilsynsarbejdet. Lone Folmer Berthelsen fandt, at bestyrelserne i dag allerede har det ansvar, og man skulle være varsom i sin iver efter at se på de institutioner, der misbruger systemet, at det ikke går ud over fleksibiliteten i systemet, fordi mange institutioner bliver skræmte. Der skal naturligvis slås ned i forhold til de institutioner, der gentagne gange misbruger systemet, og her skal der ske tilbagebetaling, fjernes udbud eller ret til udlicitering. Inger Suppli var enig i, at der kan være en risiko for at miste fleksibiliteten i AMU-systemet, hvis der iværksættes generelle foranstaltninger. Frank Tonsberg oplyste, at bestyrelserne er meget opmærksomme på reglerne for udlicitering. Derudover har institutionerne haft en meget forskellig praksis på området, der gør det nødvendigt at se på målsætningen samt reglerne for udlicitering til private aktører. Der er to måder at gøre det på enten at bruge købmandsmetoden eller anvende udlicitering, når der er et reelt behov. Den sidste mulighed bør bibeholdes. Det er afgørende for systemet at fastholde en fleksibel mål og rammestyring. Pia Maul Andersen fandt det vigtigt at understrege, at det der bør tegnes en streg i sandet, når en institution har fået én straf sådan at man ikke bliver straffet flere gange, fordi man er tidligere straffet. Formanden konstaterede, at der var enighed om, at forretningsudvalget sætter sig sammen og udarbejder et høringssvar, der bl.a. tager udgangspunkt i, at man må fastholde det velfungerende, fleksible uddannelsessystem, der i dag kendetegner AMU-systemet. Herudover at der fastholdes et 0- toleranceprincip, der har klare sanktioner, at man slår ned på gengangerne, og at man ser på bestyrelsesansvaret, bl.a. i forhold til reglerne om udlicitering. Ad 6. RKV-arbejdsgruppens rapport om anerkendelse af realkompetencer Formanden henviste til den udsendte rapport og fandt, at der var tale om et meget centralt spørgsmål, og at man bør tænke over, hvordan den enkelte vil opfatte en realkompetencevurdering. Ejner K. Holst kvitterede for rapporten og fandt at mange elementer handler om forhold, der også kunne relateres til beskæftigelsessystemet. Han mente, at anbefalingerne kunne støttes og måske suppleres med initiativer i forhold til fx. Beskæftigelsesministeriet og til Ministeriet for Forskning, Innova- 6

tion, Videnskab og Uddannelse. Måske også andre aktører kunne inddrages. Han henviste til, at bilaget udgør en begyndelse på en handlingsplan, som man gerne ser uddybet. Endelig henviste han til, at Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) i forbindelse med sin behandling af rapporten har foreslået ministeren, at REU og VEU-rådet afholder en fælles temadrøftelse i løbet af 2012 af problemstillingerne vedrørende realkompetencevurderingerne. Dette, fandt han, var et positivt initiativ. Inger Suppli kvitterede ligeledes for rapporten og oplyste, at KL er enig i, at det er og bliver et meget vigtigt indsatsområde. Hun fandt, at rapporten i meget høj grad er rettet mod Ministeriet for Børn og Undervisning og opfordrede til, at jobcentrene i højere grad bliver medtænkt, således, at der også kan samarbejdes med Beskæftigelsesministeriet om realkompetencevurdering. RKV-redskaberne kunne give inspiration til, at indsatsen indenfor beskæftigelsesområdet kunne udvikles. Ann B. Poulsen var enig i, at det var vigtigt at se på sammenhængen mellem job og beskæftigelse, og på hvordan man kan gå fra ufaglært til faglært, og på den måde finde en systematisk brug af systemet. Jørgen Pater fandt at der var tale om en god rapport med mange gode tværgående anbefalinger, herunder fokus på kvalitetssikring. Randi Jensen fandt, at rapporten burde have et bredere perspektiv, og selvom jobsigte er nævnt et par steder, er der ikke tilstrækkelig fokus på et styrket job - og beskæftigelsesperspektiv, specielt i forhold til rådgivnings- og vejledningsindsatsen. Hun fandt dog, at rapporten indeholdt mange gode anbefalinger, men understregede vigtigheden af en koordinering mellem Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning. Hun ville gerne have haft, at anbefalingerne om de didaktiske konsekvenser og om et nationalt sprogcertifikat kunne have fremgået af anbefalingerne frem for i opsamlingen i kapitel 6. Frank Juncker henviste til, at det er afgørende for 3F, at der i RKV-ordningerne i uddannelserne i højere grad anlægges et job og beskæftigelsesperspektiv, netop som det er nævnt i den første anbefaling. Vejlednings- og rådgivningsfasen skal tage udgangspunkt i et beskæftigelsessigte. Han understregede, at det var vigtigt, at rådet i sin udtalelse peger på vigtigheden af koordineringsbehovet med Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation, Videnskab og Uddannelse. Per Påskesen fandt, at det er vigtigt, at RKV-ordningerne kan bidrage positivt til en formel opkvalificering af arbejdsstyrken fra ufaglært til faglært og fra faglært til videregående niveau. Han fandt, at en fælles temadrøftelse mellem de to råd i løbet af 2012 var en god ide. Formanden konstaterede, at forretningsudvalget udarbejder et høringssvar til børne og undervisningsministeren, hvori rådet kvitterer for rapporten og udtrykker sin støtte til anbefalingerne med en understregning af vigtigheden af anbefalingen om, at der i RKV-ordningerne i uddannelserne i langt højere grad anlægges et job og beskæftigelsesperspektiv, især i afklarings -, vejlednings og rådgivningsfasen samt i den kommende informationsindsats. Herudover, at rådet peger på koordineringsbehovet med Beskæftigelsesministeriet, men også med andre ministerier og endelig, at VEU-rådet finder, at REU s forslag om en fælles temadrøftelse er et positivt initiativ, som rådet gerne vil medvirke til. 7

Ad 7. Ansøgninger om tilskud til udvikling af fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser, undervisningsmateriale, læreruddannelse m.v. 2012 Formanden henviste til det omfattende udsendte materiale, hvoraf det fremgik, at ministeriet havde haft en god dialog med efteruddannelsesudvalgene, også om at finde en enighed om differencen på ca. 3 mio. kr. Herudover havde enkelte efteruddannelsesudvalg taget bolden op i forhold til at se på misbrugsproblematikken. Ejner K. Holst fandt ligeledes, at der havde været tale om en god proces og om nogle gode ansøgninger fra efteruddannelsesudvalgene. Han fandt dog årets tema om misbrug noget problematisk at argumentere for på forhånd, og dette viste sig jo også I, at meget få havde kastet sig over dette emne. Pia Maul Andersen kvitterede ligeledes for processen, men fandt, at Industriens Fællesudvalg (IF) i forhold til en konkret analyse har behov for en yderligere snak med ministeriet. Lisbeth Bang Thorsen gav tilsagn om et hurtigt møde, for at få afklaret forholdene om den konkrete analyse. Formanden kvitterede afslutningsvist for den gode proces, og at rådet kunne støtte indstillingerne. IF og ministeriet drøfter den sidste uklarhed. Ad 8. Forslag til ændringer i udbudsstyringen af AMU Formanden henviste til det udsendte materiale, hvor det bl.a. af coveret fremgår, at der ikke er enighed om problemerne og løsningerne heraf blandt efteruddannelsesudvalgene. Ann B. Poulsen fandt, at det var vigtigt til stadighed at følge op på udbudsstyringen og udbudskriterierne. Hun henviste til mødet den 15. november 2011 mellem ministeriet og efteruddannelsesudvalgene, og hun opfordrede til, at der aftales en status på arbejdet, som kan danne afsæt for de videre drøftelser i rådet. Ejner K. Holst henviste ligeledes til, at det udsendte materiale afspejlede, at der er forskellige holdninger til de fremsatte forslag. Han fandt det vigtigt at fortsætte drøftelserne af emnet og appellerede til, at ministeriet og efteruddannelsesudvalgene fortsætter sine drøftelser og vender tilbage til rådet, når der foreligger konkrete forslag til tiltag. Lone Folmer Berthelsen henviste til, at alle parter har en fælles interesse i, at også udbudsstyringen fungerer optimalt. Udbudsstyringen kan blive et instrument i forhold til et skærpet tilsyn på baggrund af kulegravningen. Hun opfordrede til, at der kunne ses lidt bredere på dette. Tina Voldby opfordrede ligeledes til, at der blev set på udbuddet. Hun henviste til, at aktiviteten er faldende, og at det giver større vanskeligheder i forhold til at få udbudt de nødvendige uddannelser. Lisbeth Bang Thorsen gav tilsagn om at der vil blive arbejdet videre på flere fronter. Men i det omfang, at der er uddannelsesbehov, der ikke imødekommes, vil ministeriet gerne høre om det. VEUcentrene tager opgaven alvorligt i deres udviklingskontrakter. 8

Niels Henning Holm Jørgensen oplyste, at man fortsat er ude for aflysninger. Lisbeth Bang Thorsen fandt, at EVA s sidste evaluering af AMU gav et andet billede og pegede på, at der kommer forskellige udsagn frem. Formanden konstaterede, at der rådet nu har drøftet en status for arbejdet, og at der er enighed om, at dialogen fortsætter. Ad 9. Indkaldelse af efteruddannelsesudvalgenes forventninger til uddannelsesaktivitet og behov for udviklingsmidler 2013 Formanden henviste til, at der var tale om den sædvanlige procedure, der foreslås fortsat denne gang. Forretningsudvalget har drøftet, om der måske næste gang skal ses på, om opgaven kan forenkles og evt. gøres på en anden måde. Han konstaterede, at der var tilslutning til denne gang at følge den normale procedure og at sende brevene. Ad 10. Ansøgning fra Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen om godkendelse af FKB 2257 Mad til grupper med varierende behov for ernæring Formanden konstaterede, at der var enighed om at støtte en godkendelse af FKB 2257 Mad til grupper med varierende behov for ernæring og samtidig støtte det foreslåede udbud. Der var tilslutning til samtidig at nedlægge FKB 2778 med samme titel. Ad 11. Ansøgning fra Industriens Fællesudvalg (IF) om godkendelse af FKB 2782 Operatøropgaver i el-forsyning Formanden konstaterede, at der var enighed om, at der var enighed om at støtte en godkendelse af FKB 2782 Operatøropgaver i el-forsyning og samtidig støtte det foreslåede udbud. Der var tilslutning til samtidig at nedlægge FKB 2686 Forsynings- og distributionssektorerne Ad 12. Eventuelt Formanden ønskede alle en god jul og et godt nytår. 9