Referat af REUs Møde nr. 121 Mandag den 22. januar 2018 Afholdt i Undervisningsministeriet

Transkript

1 Referat af REUs Møde nr. 121 Mandag den 22. januar 2018 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden Formanden bød velkommen til møde nr. 121 i REU og gjorde opmærksom på, at REUs medlemmer modtog indkaldelse til dette møde i mail af 20. december 2017, hvor det også fremgik af den vedlagte procesplan for REUs arbejde, at rådet ville modtage mødemateriale til mødet torsdag den 18. januar På denne baggrund blev dagsordenen godkendt. Ad dagsordenens pkt. 2 REUs indstilling om forsøg med erhvervsuddannelserne Formanden bemærkede, at formandskabet var inviteret til møde med ministeren den 18. december 2017 for at drøfte processen med forsøg på erhvervsuddannelserne. Det var et godt møde, hvor det blev oplyst, at formandskabet ikke havde et mandat fra REU men fremførte bl.a. de bemærkninger, som rådet havde tilkendegivet på rådsmødet i december. Særligt ønsket om mere tid i processen og muligheden for inddragelse af de faglige udvalg. Resultatet var den proces, som REU nu kender, hvor rådet fik rykket sin svarfrist med en uges tid og har haft materialet til høring i de faglige udvalg. Fristen for de faglige udvalgs bemærkninger var den 15. januar. Udvalgene har arbejdet hårdt, hvilket formanden takkede for. Med udgangspunkt i det udsendte mødemateriale skal rådet nu gennemgå REUs indstilling til ansøgningerne. Undervisningsministeriet informerede herefter nærmere om de indkomne ansøgninger og oplyste, at de endelige godkendelser forventes at blive givet med vilkår, herunder at de faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal inddrages i tilrettelæggelsen af forsøgene. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at den korte proces for høringen af disse forsøg er kritisabel.. Det er vigtigt at fastholde, at også forsøgene skal føre til beskæftigelse, og virksomhederne skal kunne få den kvalificerede arbejdskraft, som efterspørges. En stor del af forsøgene er ikke forankret i skolernes bestyrelse, hvilket er beklageligt. Når nogle af forsøgene gennemføres, skal det ske i tæt samarbejde med de faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg. Der er et område indenfor erhvervsuddannelsesområdet, som ligger fast, nemlig de kollektive overenskomster som skal respekteres. Forsøgene må endvidere ikke ophæve uddannelsesgarantien. Skal forsøgene gennemføres, skal skolerne oplyse eleverne om de begrænsninger, der ligger i forhold til uddannelsesgarantien og give eleverne mulighed for ikke at deltage i det pågældende forsøg. Forsøgene skal dække over initiativer, som er nye, og som ikke er afprøvet tidligere. Samtidigt skal der være stor opmærksomhed på, at forsøg, som sætter trepartsaftalen ud af kraft, ikke tolereres. Det er helt centralt for forsøgene, at de 1

2 ikke hindrer, at eleven kan tage en praktikplads, og at det er virksomhederne og eleven, der aftaler tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet. Angående eux skal det slås fast, at eux er en erhvervsrettet uddannelse med en studierettet påbygning, og der skal tages højde herfor i forsøgene. Endelig er det afgørende, at der bliver udarbejdet en evaluering af forsøgene, og at de deraf følges tæt. Jannik Bay, DA, bemærkede, at DA er enige i, at det har været en meget hurtig proces, som optimalt set kunne og burde have været anderledes. Det er positivt at se på mulighederne for at ændre nogle forhold og lære af forsøgene, men der er også en række forhold, der skal tages hensyn til. Det er centralt, at det sker på en frivillig basis, at elever og virksomheder selv vælger, hvorvidt de vil deltage, og at de i den forbindelse har et oplyst grundlag at tage stilling på baggrund af. Forsøgene skal desuden ikke forringe elevernes muligheder for uddannelse, herunder praktik. Dette gælder også i forhold til virksomhedernes muligheder for at tage elever. De forsøg, der stiller spørgsmålstegn ved trepartsaftalen kan ikke gennemføres. Det må være en forudsætning, at forsøgene evalueres, og at konsekvenserne og erfaringerne fra forsøgene samles op, og at virksomhedernes vurdering af forsøgene samt de faglige udvalg indgår i evalueringen. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, bemærkede, at skolerne er pressede økonomisk og på rekruttering, hvilket skal holdes for øje, når rådet gennemser forsøgsansøgningerne. De økonomiske rammevilkår betyder, at handlemuligheder for skolerne er små. Der skal åbnes op for at lave nogle bredere grundforløb med mere generisk indhold og deraf følgende muligheder for samlæsning. Pia Svane, HK, bemærkede, at for ansøgningerne inden for det merkantile område, er der mange forsøg, der ligner hinanden. Derfor opfordres ministeriet til ikke at gennemføre for mange identiske forsøg. Dette har også en betydning i relation til evalueringen. Desuden er evalueringen af forsøgene ikke beskrevet tilstrækkeligt, hvilket efterspørges. De faglige udvalg ønsker ikke at stå på mål for konsekvenserne af forsøgene, da ansøgningerne er indsendt af skolerne, og dermed er det skolernes forsøg. Joan Prahl, FOA, bemærkede, at det er vigtigt, at forsøgene ikke kommer til at handle om skolernes økonomiske situation, men derimod elevernes retsstilling og det faglige niveau. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, påpegede, at alle skoler er interesserede i at sikre elevernes retsstilling. Tina Voldby, TEKNIQ, påpegede, at grundforløbet for alle erhvervsuddannelser udgør omkring en tredjedel af den samlede skoleundervisning. Derfor skal der nås utrolig meget i grundforløbet, hvilket er en udfordring for mange. Jo bredere grundforløbene bliver, jo mere udvandede bliver de. Det er også vigtigt, at virksomhedernes retsstilling holdes for øje. Desuden må forsøgene ikke forhindre, at virksomheder og elever kan skifte mellem skoler. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Lederne, bemærkede, at forslagene skal ses som forsøg på at finde alternative veje til det fælles mål. Forsøgene skal gennemføres i samarbejde med de faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg. Forsøgene skal være en fælles sag, og der er ingen, der er interesseret i, at der skabes modsætningsforhold mellem parter og skoler. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, bemærkede, at det i nogle tilfælde er svært for skolerne at opretholde den faglighed, som efterspørges, grundet meget små udmeldte kvoter for nogle uddannelser. 2

3 Morten Smistrup, LO, gennemgik herefter de ansøgninger, hvor ministeriet og de faglige udvalg fremstår som uenige i deres vurdering. Der er her tale om ansøgning nr. 9, 10, 11, 13, 18, 28, 29, 30, 34, 39, 60, 61, 62, 73, 74, 78, 81, 87 og 88, som der derefter blev knyttet bemærkninger til. I forhold tilforsøg nr. 11 bemærkede Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri, at når virksomheder indgår en uddannelsesaftale med en elev, så er det virksomheden, der påtager sig hele ansvaret for, at eleven når alle kompetencemål i uddannelsen. Dette grundprincip betyder, at når grundfag flyttes til hovedforløbet, og erhvervsfaglige fag flyttes til grundforløbet, bliver det virksomhederne, som bærer ansvaret for en række grundfag, hvilket er problematisk. I forlængelse heraf bemærkede, Morten Smistrup, LO, at forsøg nr. 11 samtidigt gør det umuligt for elever at søge praktikpladser i virksomheder, der samarbejder med en anden erhvervsskole, idet eleven vil være bundet til at færdiggøre uddannelsen på samme skole. I forhold til forsøg nr. 13 bemærkede Tina Voldby, TEKNIQ, at forsøget kun kan gennemføres, såfremt hovedforløb 1 på 16 uger opdeles i to med en praktikperiode mellem. Herunder ønskes forsøg med kun 1-2 dages undervisning i hele uddannelsestiden, hvilket er uhensigtsmæssigt. Desuden forhindres elever på elektrikeruddannelsen i at tage moduler på andre skoler, hvilket rådet ikke bør tillade. På baggrund af forsøg nr. 60 bemærkede Tina Voldby, TEKNIQ, at der generelt skal være opmærksomhed på at lægge eux-fagene ud over grundforløb 1 og grundforløb 2 for at skabe en bedre arbejdsbelastning. I forhold til elevernes arbejdsbelastning har skolerne konsekvent glemt, at eleverne skal have grundforløb 2 undervisning i eud-fagene på grundforløb 2. Det er som om, skolerne kun har tænkt på eux-fagene under udarbejdelse af ansøgningerne. I forlængelse heraf bemærkede, Pia Svane, HK, angående forsøg nr. 60, at REU ikke kan tillade forsøg, der generelt sænker niveauet på uddannelsen og begrænser beskæftigelsen for området. I forhold til forsøg nr. 61 bemærkede Ursula Dybmose, KL, at det er betænkeligt, hvordan ministeriet kan lægge op til at godkende forsøget, når der med reformen blev ført 7 ugers faglig undervisning fra hovedforløbet til grundforløbet på sosu-uddannelsen, hvilket betyder, at der er væsentlige indholdsmæssige forskelle på sosu-hjælpernes grundforløb og serviceassistenternes. Derfor giver det ikke mening at slå de to grundforløb sammen. Tina Voldby, TEKNIQ, påpegede, at ministeriet i forbindelse med forsøgene bør forudsætte, at skolerne i relation til forsøgsansøgningerne på eux har ansvaret for at planlægge særlige forløb for de elever, som ikke har adgang til grundforløb 1. Christoffer Jørgensen, Handelsskolernes Lærerforening, bemærkede, at det vil være nyttigt at samle de ansøgte forsøg, der minder meget om hinanden, på færre skoler. Det giver et godt datagrundlag at udføre forsøget på flere skoler med tilhørende nuanceforskelle. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Lederne, foreslog ministeriet at se på de overordnede emner og tendenser i skolernes forsøgsansøgninger og samle dem i temaer og undersøge, om forsøgene kan gennemføres på færre skoler, hvor de samtidig kan implementeres uden at begrænse elevernes retsstilling. 3

4 Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at rådets drøftelse leder til, at økonomien i erhvervsuddannelsessystemet må ses igennem. Det er samtidig vigtigt, at ministeriet overvejer nøje, hvor meget af indholdet i forsøgene, der kan fungere i et samarbejde med de faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg. Uddannelserne skal hænge sammen. Det er vigtigt, at der gives tid til samarbejdet, sådan at resultaterne løfter erhvervsuddannelserne. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, bemærkede, at skolerne er meget interesserede i at opretholde kvalitet og rekruttere elever men indenfor de nye rammevilkår. Skolerne opfordrer til at blive inkluderet i et samarbejde mellem de faglige udvalg, de lokale uddannelsesudvalg og ministeriet. Pia Svane, HK, bemærkede, at ministeriet opfordres til at hjælpe skolerne med at tale sammen. For at kunne følge forsøgene, er det vigtigt, at der findes et solidt datagrundlag, hvor man kan følge eleverne, herunder særligt eux-eleverne. Formanden konkluderede, at formandskabet bemyndiges til at færdiggøre REUs indstillinger til ministeriet på baggrund af de faldne bemærkninger fra rådet. De generelle bemærkninger til rådets indstillinger udsendes i en hurtig skriftlig høring af rådets medlemmer m.v. Tina Voldby, TEKNIQ, bemærkede, at REU som udgangspunkt bør følge de faglige udvalgs indstillinger. Undervisningsministeriet takkede for det store arbejde, og for rådets mange gode faglige overvejelser. Ministeriet ser frem til at få REUs indstilling. Ministeren har derefter en uge til at træffe afgørelse. Ad dagsordenens pkt. 3 REUs indstilling vedr. forsøg med udvidet adgang til GF1 Undervisningsministeriet bemærkede, at der har været stor interesse i at lave forsøg med udvidet adgang til grundforløb 1. Aftalekredsen har angivet, at de gerne vil være med til at finansiere disse forsøg. Indenfor den økonomiske ramme, der er afsat i 2018, ca. 33 millioner kr., vil aftalekredsen gerne bruge hele beløbet. Det er ministeriets vurdering, at næsten alle skoler vil være interesseret i at lave disse forsøg. Derfor har ministeriet besluttet, at skolerne hver især får udmøntet en økonomisk ramme på baggrund af skolernes størrelse. Det vil være frivilligt for de enkelte elever, om de ønsker at deltage i forsøget. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at forsøg med udvidet adgang til grundforløb 1 er positivt, da det er en god måde at få flere elever ind på erhvervsuddannelserne. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Bestyrelserne, bemærkede, at det er vigtigt med en hurtig udmelding omkring dette til skolerne. Pia Svane, HK, bemærkede, at det er vigtigt med gennemsigtighed i relation til, hvordan kvoterne fordeles mellem hovedområderne. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, bemærkede, at det vil være hensigtsmæssigt med et teknikermøde angående ministeriets fordelingskriterier. 4

5 Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, bemærkede, at forsøget er positivt, men kvoten er bekymrende, idet målgruppen for forsøget må formodes at være større end den økonomiske ramme, der er afsat til forsøget. I forhold til fastsættelse af kriterier for skolernes udvælgelse af uddannelsesretninger og elevmålgrupper bør der være stor opmærksomhed på at sikre et bredt udsnit, således at erfaringerne fra forsøgene bliver bredt anvendelige. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Bestyrelserne, bemærkede, at skolerne anser forsøget som en positiv prioritering, da det vil styrke tilgangen til erhvervsuddannelserne. Formanden konkluderede, at rådet er meget tilfreds med og bakker op om forsøget. Det bliver spændende at følge, hvordan forsøget kan bruges i relation til en styrkelse af aktiviteten på erhvervsuddannelserne. Ad dagsordenens pkt. 4 Evt. Tina Voldby, TEKNIQ, stillede spørgsmål om, hvorvidt en skole må tilrettelægge alle deres eux-forløb, sådan at hovedforløb 1 ligger i direkte forlængelse af grundforløbet. Det fører til en kunstig høj skolepraktikandel, fordi eleverne i givet fald vil gå i skolepraktik i et halvt år. Undervisningsministeriet tilkendegav at ville undersøge spørgsmålet nærmere. 5