Stor succes med at lade 2 sprogede medarbejdere udføre forebyggende hjemmebesøg til borgere med anden etninsk baggrund end dansk - allerede ved 65 års alderen. Besøgene skaber synlige forandringer og åbner for en bredere kommunikation mellem denne gruppe af ældre borgere og Odense Kommune. Betydelig flere bruger Vollsmoses lokale træfpunkt for ældre, Mimers Brønd. Ensomhed og isolation erstattes af direkte kontakt til andre ældre og kommunale medarbejdere, der taler samme sprog. Du kan jo godt afdække folks ensomhed, men hvis du ikke har et alternativ til ensomheden, så har du alligevel ikke nået det, du skulle. Jeg synes projektet har fundet svaret på det problem Annegrete Worsøe, projektleder Vollsmosesekretariatet Aktivitet og Træning Ældre- og Handicapforvaltningen Nu k an jeg snakke med kommunen Rapport om et forsøg i Vollsmose: Forebyggende besøg hos ældre over 65 med anden etnisk baggrund end dansk.
Nu kan jeg snakke med kommunen Odense Kommune juni 2006 Kontakt for yderligere information: Joan Lavendt, Aktivitet- og Træningschef Direkte tlf.: 6551 3500 mailto: jola@odense.dk Annegrete Worsøe, Ældrekonsulent/ Ergoterapeut Direkte tlf.: 65 51 35 56, tlf. tid kl. 8-9 mailto: aw@odense.dk Vollsmosesekretariatet Ane Mette Ellekjær, Konsulent Direkte tlf. 6551 1884 mailto: amel@odense.dk Udgivet af Vollsmosesekretariatet og Ældre- og Handicapforvaltningen. Tekst: Simon Hansen Interview og fotos: Ane Mette Ellekjær & Katrine Hallgren Frederiksen Layout: KreativGrafisk Tryk: HTOdense Oplag: 2000 Forord Et vellykket projekt...sådan betegner vi selv den udvidede ordning med forebyggende hjemmebesøg til +65 årige med anden etnisk baggrund end dansk. Projektet fortsætter til udgangen af 2006 og det er vores håb at kunne arbejde videre med de gode erfaringer herefter. Den største succes afspejles i målgruppen for projektet: 85 % af målgruppen har valgt at modtage besøgene, hvilket er markant flere end i den tilsvarende målgruppe for danske ældre i Odense. Vi er sikre på, at nøglen til succesen ligger i, at vi har ansat tosprogede medarbejdere, der har samme sproglige og kulturelle baggrund. De tosprogede medarbejdere bliver brobyggere mellem de ældre med anden etnisk baggrund end dansk og Odense Kommune. Juni 2005 udarbejdede vi en midtvejsevaluering. Den viser, at det er en målgruppe, der har et stort behov for information om sundhedsfremme, egenomsorg og kommunale tilbud. Desværre har vi måtte afvise ældre etniske borgere, der ikke har bopæl i Vollsmose, som har bedt om også at kunne modtage besøg som 65 årige af en medarbejder, der taler deres eget sprog. Dem håber vi at kunne tilgodese i 2007. Joan Lavendt Funktionschef Aktivitet og Træning Ane Mette Ellekjær Konsulent Vollsmosesekretariatet 2 3
Odense Kommunale Ældrepleje Besøgene, der gjorde en forskel I januar 2004 startede et forsøg med at tilbyde visse borgere over 65 i Vollsmose besøg af en medarbejder fra kommunen. De ældre havde alle en anden etnisk baggrund end dansk. Og medarbejderne talte samme sprog som borgeren. Dette forsøg skulle vise sig at blive indledningen til et meget frugtbart samarbejde mellem de ældre og Odense Kommune. For mange ændrede det helt deres opfattelse af ældreomsorgen og deres egne muligheder for at få hjælp. For medarbejderne var oplevelsen lige så stor. Samtalerne gav forvaltningen en helt ny indsigt i de ældre ikke-danske borgeres behov. Et forsøg som gav gode resultater og skabte ny viden. Men besøgene åbnede ikke kun for en bedre kommunikation mellem de ældre ikke-danske borgere og kommunen. Besøgene skabte synlige forandringer: Betydelig flere er begyndt at bruge Vollsmoses lokale træfpunkt for ældre, Mimers Brønd. Ensomhed og isolation erstattes med direkte kontakt til andre ældre og kommunale medarbejdere, der taler samme sprog. Samtidig har Odense Kommune fået værdifuld viden om de behov, der præger nye generationer af ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Det er historien om familiemønstre i opbrud, om unge, der lever som danskerne, og om ældre, der frygter ensomhed og ikke forstår det danske samfunds tilbud. Projektet viste, at det er muligt at nå disse ældre og at gøre en reel forskel. Samtalen er vores værktøj. Den helt store fordel er, at medarbejderne taler de ældres eget sprog. Annegrete Worsøe, projektleder, Salwa Kaakoush, social- og sundhedshjælper, Jenny Havn, funktionsleder i Ældre- Handicapforvaltningen, Odense Kommune. 4 5
Nye tider for de ældre To ud af tre beboere i Vollsmose har en anden etnisk baggrund end dansk. Derfor kunne man forvente mange ældre fra de samme grupper. Men sådan er det ikke i Vollsmose, endnu. Bydelen er nemlig i høj grad de unges bydel. Her er langt flere unge end ældre, i forhold til resten af Odense. Og derfor betydelig færre ældre end i resten af Odense. Det er imidlertid et billede i forandring, og for Odense Kommune skaber det en ny udfordring: Hvordan kan kommunen tilbyde disse ældre en omsorg, som passer til livsmønstre, der ofte er ganske anderledes end hos de ældre danskere? Hidtil har det været vanskeligt at komme i kontakt med bydelens ikke-danske ældre. En del af de ældre taler og læser kun lidt dansk, nogle slet ikke. Derfor er de sat uden for det almindelige flow af information. Desuden mangler de ældre den viden om at være ældre, som danskerne umærkeligt tilegner sig i løbet af et langt liv. At folkepension og pension ikke er det samme. At en rollator er noget, man kan låne hos kommunen. Og at flytte på plejehjem ikke er det samme som at være sat under administration. Byrådet er orienteret om udviklingen I 2003 beslutter Odense Kommunes byråd derfor at gennemføre et forsøg med forebyggende hjemmebesøg hos ældre med anden etnisk baggrund end dansk i Vollsmose. Aldersgrænsen blev rykket ned fra 75 år, som det ellers er almindeligt, til 65 år. Det vælger man at gøre udfra et sundhedsforebyggende perspektiv, og udfra en erkendelse af at ældre med anden etnisk baggrund end dansk, ofte er mere nedslidte end ældre med dansk baggrund. Helt afgørende for projektets succes blev imidlertid en anden af forsøgets grundideer: Medarbejderne skulle kunne tale den ældres eget sprog. Jagten på de gode medarbejdere Projektet blev lagt i hænderne på ergoterapeut og ældrekonsulent Annegrete Worsøe. Projektperioden blev sat fra 1. januar 2004 til 1. juli 2006. Første opgave var at finde egnede medarbejdere. Samtidig blev netop det en af projektets vigtige erfaringer: Det viste sig nemlig ikke at være så nemt. Med hjælp fra Odenses Integrationsråde (det daværende Flygtninge- og Indvandreråd) - lykkedes det at finde seks tosprogede medarbejdere med en dansk sundhedsfaglig udannelse. De dækker sprogene arabisk, tyrkisk, vietnamesisk, bosnisk, iransk og somalisk. Ved at bruge tosprogede medarbejdere, kunne projektet undvære tolke og opnå en mere direkte kontakt. Emner for hjemmebesøg og infomøder For at skabe sammenhæng mellem de enkelte medarbejderes besøg, fulgte projektet et spørgeskema med 5 fokusområder: Opholdstid i Danmark og danskkundskaber Ønsker og forventninger til hjælp Ønsker og forventninger til bolig Kontakt til andre ældre og aktiviteter Kendskab til de kommunale tilbud De fem emner skabte et indhold i besøgene og gjorde det muligt at lave en systematisk evaluering midtvejs i projektet. Samtidig arrangerede projektet en række informationsmøder. Ideen var at invitere de ældre til møderne via hjemmebesøgene. Infomøderne var koncentreret om emnerne: Hjemmehjælp, ældreboliger og plejeboliger Servicekontorets ydelser 6 7
Diabetes Træning, hjælpemidler, boligændringer Muligheder for at lære sprog Inkontinens og bækkenbundstræning Knogleskørhed Den personlige kontakt Et brev til den ældre, skrevet på personens eget modersmål, lagde op til det første hjemmebesøg. Selv om brevet blev taget vel imod af de fleste, kunne medarbejderne melde om en vis reservation hos de ældre. Mange var ganske enkelt usikre på besøgets formål. Men da det gik op for borgerne, at besøget var omfattet af tavshedspligt og frivillighed, blev isen brudt. Mange gav udtryk for, at det var første gang i alle deres år i Danmark, at det offentlige talte direkte med dem på deres eget modersmål. Ubesvarede spørgsmål kom frem: Er det rigtigt, at man skal plejes hele tiden på et plejehjem og ikke må bestemme noget selv? Nogen ældre får penge fra kommunen, jeg får ikke nogen, hvordan kan det være? Hvis jeg vil flytte tilbage til mit hjemland, hvem kan så hjælpe mig med det? Familiemønstre i opbrud, brug for hjælp Men samtalerne viste også noget andet. De traditionelle familiemønstre er i opbrud. Familierne tager sig ikke længere af sine gamle, som det er kulturen i den ældres oprindelsesland. De unge i indvandrergrupperne lever mere dansk, ofte er både sønner og døtre beskæftiget i job og har derfor ikke tid til at passe deres forældre og bedsteforældre. Tilbage står de ældre og frygter isolation og ensomhed i et samfund, mange af dem aldrig har lært rigtig at kende. De ældre er klar over, at det er en forandring, der er kommet for at blive. Til gengæld er de kun ringe forberedt til at klare et ældreliv på samme måde som de danske ældre må gøre det. Mange mestrer ikke det danske sprog, og derfor er det stort set umuligt at forstå, hvilke muligheder der er for at få hjælp og omsorg. Samtidig er mange af begreberne - plejehjem, hjælpemiddelcentral, visitation - ikke blot vanskelige at forstå; de findes ikke som en del af den ældres livserfaring. Der er intet at sammenligne med og ofte er der ingen andre ældre at spørge til råds. Derfor er mange af de ældre med anden etnisk baggrund i en vanskelig situation, som kun kan løses op på den ældres egne vilkår. På samme sprog og af en person, der kan forstå den ældres tænkemåde. Hvis der kommer én hvert halve år, så ved jeg, at jeg ikke ligger alene. Hvis der ikke kommer nogen, så er det lige som om, man er glemt. Layla Yusuf, besøgsmedarbejder, Mama Aftin, besøgsmodtager. Begge fra Somalia. 8 9
Profil af en trængt gruppe Besøgene hos de ældre har skabt ny viden hos Odense Kommune. Medarbejderne har stillet de ældre en række spørgsmål, og man kan derfor tegne et sammenhængende billede af de ældres situation og tanker om fremtiden. Der er samlet 110 spørgeskemaer, men ikke alle har svaret på samtlige spørgsmål. Derfor bliver summen af svar på de enkelte spørgsmål ikke 100%. Vil blive i Danmark, men få kan sproget At der er behov for tosprogede medarbejdere i forhold til de ældre understreges af de ældres ringe danskkundskaber. Kun hver tredje af de ældre med anden etnisk baggrund end dansk forstår det danske sprog. Og kun én ud af ti kan læse dansk. Danskkundskaber? Forstår dansk 31% Taler dansk 25% Læser dansk 10% Skriver dansk 7% Men selv om danskkundskaberne ikke er bedre, regner de fleste med, at de skal blive i Danmark resten af deres liv. Dog har hver tredje ikke svaret ja til spørgsmålet. En del svarer slet ikke medens nogle svarer klart nej. Perspektivet for ældreindsatsen er derfor, at langt de fleste af de indvandrede ældre bliver boende i landet resten af deres liv og at mange ikke vil kunne kommunikere med kommunens ansatte på dansk. Familien i en nøglerolle Kontakten til familien spiller en stor rolle for den enkelte ældre. Men samtidig er de traditionelle familiemønstre under hurtig forandring. I samtaler giver de ældre udtryk for, at deres børn og børnebørn har travlt, og at også kvinderne er aktive på arbejdsmarkedet. Der er altså ingen til at tage sig af den ældre på samme måde, som i den ældres hjemlandskultur. Hver femte af de ældre bor dog stadig sammen med børn og børnebørn, men når man spørger til fremtiden, hvor behovet for personlig hjælp vokser, vil et flertal gerne supplere med hjælp fra hjemmeplejen, og en tredjedel vil gerne helt nøjes med hjemmeplejen uden indblanding fra familien. Hvordan bor du nu? Med ægtefælle 50% Alene 22% Med børn/børnebørn 20% Med andre 1% Hvordan kunne du tænkte dig at bo, hvis du får brug for hjælp? Alene med hjælp fra hjemmeplejen 33% Med familien og med hjælp fra hjemmeplejen 30% Med familien uden hjælp fra hjemmeplejen 24% Hvem hjælper dig i hverdagen? Familien 38% Ægtefællen 34% Ingen 21% Hjemmehjælper 9% Andre 3% >>> 10 11
Ringe viden om kommunale tilbud De ældre ved kun lidt om de muligheder for hjælp eller aktivitet, som Odense Kommune tilbyder. Fire ud af fem ved ikke, hvad et dagcenter er, og omkring 60% har ikke hørt om hverken hjemmehjælp eller hjemmesygeplejerske. Konsekvenserne ser man da også, når den ældre skal forklare, hvem der yder personlig pleje, når der er brug for det. Halvdelen får denne hjælp af familien, medens kun 15% får hjælp af hjemmeplejen. Og et stort mindretal har tilsyneladende slet ikke nogen, der kan sikre deres personlige pleje. Hvem hjælper dig, hvis du får brug for personlig pleje? Familie 51% Hjemmeplejen 15% Ved ikke 16% Andre/ven 1% Hvilke af kommunens aktiviteter / tilbud kender du? Pension 60% Boligstøtte 49% Hjemmehjælp 43% Hjemmesygeplejerske 40% Hjælpemidler 37% Transport 35% Træning 30% Ældreboliger 28% Plejeboliger 24% Dagcenter 19% Kølemad 9% Intet kendskab 5% Hvilke tilbud eller aktiviteter modtager eller deltager du i? Rengøring 16% Pension 15% Boligstøtte 11% Træning 5% Medicinkort 5% Kørselsordning 3% Tilskud til TV-licens 2% Hjemmehjælp 2% Aktiviteter 1% Dagcenter 1% Min søn er skolelærer og bor i København. Der er ingen andre til at hjælpe mig, så jeg er meget glad for de hjemmebesøg jeg nu har fået. Warfika Hussein Hassan, kommer fra Libanon. >>> 12 13
Hvad siger de ældre? Glad for bolig, vil bo med sprogfæller De ældre er gennemgående tilfredse med deres nuværende bolig. De prioriterer nærhed til familie, indkøb og kollektiv transport. Men de lægger også stor vægt på at bo sammen med personer, der taler deres eget sprog. At kunne bevare egne traditioner i en sprogligt tryg ramme ser ud til at være afgørende for de ældres forestillinger om fremtidig bolig hvor en øget pasning måske er påkrævet. Langt de fleste vil helst blive boende i deres nuværende bolig, men ellers er valget en ældrebolig, hvor alle taler den ældres sprog. Hvis du skal bo i egen bolig, når du får brug for hjælp, hvad foretrækker du så? Nuværende bolig 66% Ældrebolig, hvor alle taler dit sprog 21% Plejebolig, hvor personalet taler dit sprog 13% Ældrebolig, hvor der tales forskellige sprog 5% Andet / lige meget 2% Hvad er vigtigt for dig i forbindelse med bolig? Tæt på familien 72% Tæt på indkøb 65% Tæt på busstop 58% Beliggenhed 55% Huslejens størrelse 55% Boligens størrelse 18% Andet / rolige omgivelser 3% Ældreindsatsen kan benytte denne viden som pejlemærke: Der er et voksende behov for ældreboliger, hvor ældre med samme sproglige baggrund er sammen. Boligerne bør om muligt ligge i det område de ældre bor i allerede, tæt på familien. Hvad er vigtigt, hvis du skal passes af andre? Bevare egne kulturelle traditioner 72% Bevare egne religiøse traditioner 72% Bevare egne madtraditioner 69% Bevare eget sprog 63% I mere end et år, har den lille gruppe af to-sprogede medarbejdere opsøgt de i alt 204 Vollsmoseborgere i målgruppen: Over 65 år og med en anden etnisk baggrund end dansk. Det er der kommet menneskelig kontakt og ny viden ud af. Men nok så vigtigt er en begyndende ændret adfærd. Betydelig flere af de ældre er begyndt at deltage i informationsmøder og besøger Mimers Brønd, som er et værested for ældre i Vollsmose. Medarbejderne i Mimers Brønd kan melde om stigende besøgstal, efter at de forebyggende besøg er blevet en del af de ældres hverdag. Det kan Thi Hue Kha, som har vietnamesisk baggrund, tale med om. Hun arbejder i Mimers Brønd. Vietnameserne kommer - Jeg kom til Danmark fra Vietnam for 22 år siden og er nu uddannet som Social- og Sundhedshjælper. Omkring 50 vietnamesere her i Vollsmose får besøg af mig hvert halve år. Det tog lidt tid at vinde de ældres tillid, for de vidste ikke, hvem jeg var. Men nu kender de mig, og det er der rigtig mange, der benytter sig af, fortæller Thi Hue Kha. - Mange vietnamesere kommer her i Mimers Brønd, når jeg er på arbejde. De er ellers ikke bange for at gå ud, men det største problem er sproget. De kan ikke det danske sprog. Derfor ved de heller ikke særlig meget om det danske system. De ved ikke hvor de skal henvende sig, hvis de har behov for en toiletstol eller et høreapparat. Jeg hjælper dem så med at læse de breve, som kommer fra myndighederne eller deres egen læge, siger Hue. Hvis projektet stopper, så bliver det igen sværere for de ældre, og de bliver kede af det. Thi Lan Li fra Vietnam er 67 år og bor i Vollsmose med sine tre børn. To af dem arbejder og den tredje studerer. Lang hørte om Mimers Brønd gennem Hue, og nu bruger hun stedet meget. Her deltager hun bl.a. i ældregymnastik. Helen Lindberg Jakobsen er leder af Mimers Brønd og bekræfter det voksende antal besøg af ældre vietnamesere: - Jeg tror ikke de ville komme her, hvis ikke de havde hørt om stedet via besøgene. Vi startede gymnastik- >>> 14 15
holdene med en gruppe af somaliske og bosniske kvinder. Den gang var der ingen fra Vietnam, de er først kommet efter at projektet med forebyggende hjemmebesøg er startet. Vietnameserne er ikke bange for at gå ud, men deres problem er det danske sprog. De ved ikke hvor de skal henvende sig, hvis de får brug for en toiletstol eller et høreapparat. Thi Hue Kha, besøgsmedarbejder, Thi Lan Li, besøgsmodtager, begge fra Vietnam. Somalierne fik tillid til kommunen Layla Yusuf har somalisk baggrund og er som Hue uddannet Social- og Sundhedshjælper. Hun har arbejdet med den somaliske gruppe af ældre, og det tog sin tid at skabe tillid, fortæller Layla: - Når de hørte jeg var fra kommunen, troede de, jeg ville bestemme over deres liv. Men når jeg så fortæller, at jeg har tavshedspligt, og at det vi taler om, bliver mellem os, ja så går det. - Der er rigtig mange ældre, som er alene, og som ikke har nogen familie. De ved ikke noget om kommunens tilbud. Mange tror, at et plejehjem er lige som et fængsel. Men når jeg så tager dem med ud at se det, siger de: Nej, det er jo som rigtige lejligheder. Så nu ved de, at de godt kan komme på et plejehjem uden at skulle modtage pleje hele tiden, siger Layla. - Det betyder rigtig meget at få besøg, siger Mama Aftin, én af de markante somaliske kvinder i Volls- >>> 16 17
mose. Layla beskriver hende som lidt af en rollemodel. - Det betyder meget, at det danske samfund ved, at jeg bor her i Danmark. At de ikke har glemt mig. Jeg har fået mange ting at vide om systemet, og det er jeg meget glad for, sige Mama Aftin. - Hvis besøgene stopper, bliver jeg meget ked af det. Hvis der kommer én hvert halve år, så ved jeg, at jeg ikke skal ligge alene, for så vil kommunen hjælpe. Det betyder meget, at jeg har én i kommunen, som jeg kender. Én jeg kan ringe til, hvis jeg bliver syg. For selv om jeg har en familie og mange venner, så bliver de unge ligesom danskerne. Det er ikke den somaliske kultur, men sådan er det bare. Hvis man har børn og samtidig skal ud at arbejde, så har man ikke ret meget tid. - Men selv om man har mange venner, så er det jo ikke sikkert de ved noget om sukkersyge. Det kan godt være at man heller ikke har lyst til at snakke med sine venner om sine problemer. Så er det godt at have en professionel, der ved noget om tingene, siger Mama Aftin. Det giver så meget tryghed for de ældre, at de ved, at der kommer en somalier, som forstår dem og som kender deres liv. Udfordring at finde medarbejderne At finde de rigtige medarbejdere, viste sig hurtigt at være den største udfordring for projektet, fortæller projektleder Annegrete Worsøe. - Det var svært at finde dem, bl.a. fordi de kun kunne tilbydes et ret begrænset timetal, samtidig skulle de have en sundhedsfagliguddannelse. Men det lykkedes jo, og vi har været heldige! Annegrete Worsøe har arbejdet med forebyggende hjemmebesøg i 10 år og bygger projektet på erfaringerne herfra. - Det kan være helt uoverskueligt for en ældre at kontakte kommunen. Her behøver de kun vores medarbejder, hun kan hjælpe dem. Samtalen er vores værktøj, man må lytte til både ord, tonefald og kropssprog for at forstå. Og det er jo næsten ikke til, hvis der skal bruges en tolk. Derfor er den tosprogede medarbejder helt nødvendig. - På den ene side er vi selv opsøgende, på den anden side har vi et sted at henvise de ældre til, nemlig værestedet Mimers Brønd. Så de får mulighed for at handle selv, når vi ikke er der, siger Annegrete Worsøe. - Man kan jo godt afdække folks ensomhed, men hvis du ikke har et alternativ til ensomheden, så har du alligevel ikke opnået det, du skulle. Jeg synes projektet har fundet svaret på dét problem. Værestedet giver den ældre mulighed for at møde andre, der taler samme sprog. De forbyggende besøg har helt klart øget disse ældres sociale aktivitet. Det har i sig selv en stor forebyggende virkning, og vi har fået en mulighed for at tale med de ældre om de tilbud samfundet har til dem. Samlet må det siges at være et rigtig godt og lærerigt resultat og projektet har vist os, at det er muligt at nå disse ældre og at gøre en reel forskel. Der arbejdes derfor på, at gøre forsøget permanent og dække hele Odense. 18 19