Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse om borgernes sundhed. På landsplan deltog knap 180.000 borgere i undersøgelsen. 3000 repræsentativt udvalgte borgere i Mariagerfjord modtog i februar 2010 et spørgeskema, og 2010 personer svarende på de 76 spørgsmål om trivsel, sundhed og sygdom. På baggrund af resultaterne for Mariagerfjord Kommunes borgere, er der udarbejdet et forslag til handleplan og fokusområder for 2011-2013. Det brede sundhedsbegreb I Mariagerfjord Kommune bygger vores sundhedspolitik på et bredt sundhedsbegreb, hvor sundhed er mere og andet end fravær af sygdom det samme sundhedsbegreb, som også er fundamentet for den gennemførte sundhedsprofil. Valget af det brede sundhedsbegreb går godt i tråd med kommunens vision om at være et godt sted at leve, bo og arbejde. I arbejdet med at leve op til visionen, er det naturligt i kommunen at arbejde med sundhed ud fra flere forskellige fokusområder. Vi arbejder med sundhed både hvad angår livsstil, socialt og fysisk nærmiljø og trivsel, omsorg og netværk. Principper for kommunens sundhedspolitik Kommunens sundhedspolitik bygger på en række principper, som danner fundament for arbejdet med sundhed i Mariagerfjord. Det drejer sig blandt andet om samarbejde på tværs af kommunens fagenheder, fælles ansvar mellem kommune og borgere samt målrettet indsats overfor børn, unge og social ulighed i sundhed. Dette er alle principper, som er væsentlige at have i mente, når man ser på resultaterne af sundhedsprofilen. Overordnede resultater Det er glædeligt for os at se, at mange borgere svarer rigtig positivt på de spørgsmål om sundhed, sygdom og trivsel, som denne undersøgelse indeholder. 84,9 % af borgerne vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Når man ser alle resultaterne, er det dog også tydeligt, at der er nogle områder, hvor vi som kommune har mulighed for at iværksætte indsatser, som kan medvirke til endnu bedre sundhed blandt kommunens borgere. På baggrund af resultaterne peger sundhedsafdelingen på tre områder, hvor yderligere opmærksomhed er oplagt, nemlig social ulighed i sundhed, overvægt og unge kvinders trivsel. Social ulighed Generelt for de temaer om sundhed, sygdom og trivsel, der er behandlet i sundhedsprofilen kan det siges, at der viser sig en social ulighed i svarene. Borgere med ingen eller kort uddannelse og borgere udenfor arbejdsmarkedet oplever at være mere syge, at trives dårligere og have større risikoadfærd i forhold til KRAM-faktorerne. Overvægt Mariagerfjord Kommune er den kommune i regionen, der har størst andel af svært overvægtige borgere. 20 % af alle mænd og 17,9 % af alle kvinder er svært overvægtige. 1
Unge kvinders trivsel Størstedelen af de nordjyske unge har det godt. De unge kvinder har samlet set bedre kost- og alkoholvaner end de unge mænd, men til gengæld har de unge kvinder generelt dårligere psykisk trivsel end de unge mænd. En større andel af de unge kvinder end mænd føler sig ofte uønsket alene, er ofte nervøse eller stressede og har svært ved at overkomme alt det, de skal. Endelig er der en markant større andel af de unge kvinder end mænd, der lider af hovedpine og smerter i ryg og lænd. Disse tendenser passer godt sammen med de fund, der indtil nu er kommet i det forskersamarbejde om social kapital, som Mariagerfjord Kommune deltager i sammen med Aalborg Kommune, Frederikshavn Kommune, Region Nordjylland og Aalborg Universitet. Resultaterne af dette arbejde kommer i slutningen af 2011, og indsatsområdet er derfor ikke beskrevet yderligere i denne handleplan, fordi det vurderes fordelagtigt at afvente de anbefalinger til initiativer, som projektet kommer med. Handleplan Hvad skal vi arbejde med? I forhold til de to indsatsområder overvægt og social ulighed i sundhed ved vi, at målgruppen er en ret stor del af kommunens befolkning: Over halvdelen af den voksne befolkning i kommunen er moderat eller svært overvægtige. Ca. 1/3 af den voksne befolkning i kommunen har ingen erhvervsuddannelse, og det bringer dem altså i særlig risiko for at opleve den sociale slagside i sundhed. Derudover er yderligere mere end 1/3 af den voksne befolkning faglærte eller har en kort videregående uddannelse, hvilket også medfører øget risiko for en lang række sundhedsmæssige konsekvenser. Som indsats i forhold til overvægt og social ulighed i sundhed er der en række initiativer indenfor KRAM-faktorerne, netværksdannelse m.m., som sandsynligvis vil have en gavnlig effekt. Mange af disse indsatser er imidlertid individuelle, og det gør det problematisk, idet vi ved, at det er en meget stor befolkningsgruppe, der har behov for indsatser. Individuelle tiltag og indsatser er altså ikke nok, hvis vi skal nå den store gruppe af borgere, der her er tale om. 2
I sundhedsafdelingen foreslår vi derfor, at der arbejdes strukturelt med fysisk aktivitet som fokusområde. Det er forskningsmæssigt anerkendt, at øget fysisk aktivitet både gavner helbredet (punkt 1 i figuren på næste side) og trivslen (punkt 2-6 i figuren på næste side) hos befolkningen som helhed det vil sige, at vi i forhold til det brede sundhedsbegreb både arbejder med dimensionen syg-rask, og med dimensionen sund-usund. Figur: Jan Toftegaard Støckel i Udsatte børn, fysisk aktivitet og trivsel, fra Børn og fysisk aktivitet på Vesterbro, Bjarne Ibsen m.fl., Syddansk Universitet, 2010 I forhold til overvægtsproblematikken, findes der forskning, der beskriver, at fedmeepidemien til dels skyldes et fald i fysisk aktivitet, og at faldet i fysisk aktivitet og udviklingen i fedme (til dels) kan tilskrives karakteristika ved lokalmiljøer, der favoriserer inaktive former for fritid og transport. Eksempler kan være manglende cykelstier, fortove og grønne arealer. Der er derudover evidens for, at mængden af fysisk aktivitet hos borgerne har klar sammenhæng med tilgængeligheden og tilstedeværelsen af faciliteter, der kan bruges til fysisk aktivitet 1. Mål Målet med at gøre fysisk aktivitet til et strukturelt indsatsområde i Mariagerfjord Kommune er: Færre borgere, der er svært overvægtige Færre borgere, der er fysisk inaktive Færre borgere med sygdomme, hvor fysisk aktivitet har en gavnlig virkning (kredsløbssygdomme, stress, muskel- og skeletlidelser, visse former for kræft, psykiske lidelser, osteoperose) 1 Charlotte Klinker i Tilgængelighed til fysisk aktivitet for børn, fra Børn og fysisk aktivitet på Vesterbro, Bjarne Ibsen m.fl., Syddansk Universitet, 2010 3
Flere borgere med generel bedre trivsel. Dette er noget, vi vil kunne måle på, når der næste gang laves sundhedsprofil i 2013. Hvordan? I kommunens sundhedspolitik opererer man med tre arenaer, hvor kommunen har mulighed for at påvirke borgernes sundhed. Det drejer sig om Det offentlige rum (byer, rekreative områder m.m.), Kommunale institutioner (skoler, børnehaver, plejecentre, biblioteker m.m.), samt Arbejdspladser (både offentlige og private). Nedenfor har vi skitseret, hvilke strukturelle tiltag, der indenfor de enkelte arenaer kunne iværksættes. Det offentlige rum Transport Vi har som kommune indflydelse på de rammer og vilkår der er for borgernes mulighed for at være fysisk aktive (gå eller cykle), når de skal på arbejde, i skole, handle ind m.m. Den fysisk planlægning af boligområder, skoleveje m.m., samt etablering af cykelstier, sikker trafik o.s.v. har stor betydning for borgernes fysiske aktivitet i forbindelse med egentransport. Rekreative områder og friluftsliv Vi ved at tilgængelighed betyder meget for mængden af fysisk aktivitet, og vi har som kommune derfor mulighed for at påvirke borgernes fysiske aktivitet ved at lave bynære miljøer, der indbyder til fysisk aktivitet. Støtte til idræts- og fritidstilbud Kommunen kan gennem de støtteordninger, der etableres i forhold til foreningslivet påvirke rammer og vilkår for borgernes mulighed for fysisk aktivitet i dette regi. Det vil sige, at jo mere støtte, der gives til foreninger, jo flere haller, baner m.m., jo flere borgere har mulighed for fysisk aktivitet. Kommunale institutioner Fysisk aktivitet som integreret del i kommunale servicetilbud Kommunen tilbyder borgerne en række servicetilbud som f.eks. skole, dagtilbud, sfo m.m.. Ved at gøre sundhed, trivsel og fysisk aktivitet som et fast punkt i dialog- og aftalestyringen med institutionerne kan man som kommune strukturelt påvirke, at områderne bliver en naturlig del af disse tilbud. F.eks. kan det forudsættes, at alle skolebørn har en times fysisk aktivitet om dagen ikke nødvendigvis som idrætstime, men måske som dansk, matematik eller engelsk tilrettelagt i fysisk aktive rammer. Rådgivning og uddannelse Som tidligere beskrevet er det ikke realistisk med individuelle tilbud til hele målgruppen, men det er vigtigt, at vi som kommune har en rådgivende og uddannende rolle i forhold til fagpersoner og grupper, idet vi på denne måde når længere ud i organisationen og dermed også i befolkningen. Denne rådgivende og uddannende funktion ligger naturligt i Sund By. Arbejdspladsen Mariagerfjord Kommune er kommunens største arbejdsplads, og vi kan internt i organisationen også tage strukturelle tiltag, der kan øge den fysiske aktivitet. F.eks. kan fysisk aktivitet indtænkes i det daglige arbejde, der kan indrettes mødelokaler og arbejdspladser, der lægger op til fysisk aktivitet m.m. 4
Udarbejdet af: Jonna Bohlbro og Helle W. Christiansen Den 14.07.2011 5