Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Relaterede dokumenter
Region Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16

Region Syddanmark, samlet 83% kvt kvt. 16

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Sundhedsudvalget 3. oktober 2011

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Kvalitet. Dagens Mål

Monitorering af sundhedsområdet

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

BUA Kirurgisk afdeling

EPJ og andre datakilder som dataleverandør d til kliniske databaser realiteter og muligheder

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata

B-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3

Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel

DNKK 29. AUGUST 2013 POUL ERIK HANSEN

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Velkommen til et nyt kvalitetsprogram

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende

FÆLLES LØSNINGER Visioner for database baseret kvalitetsudvikling. Database baseret kvalitetsudvikling

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.:

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

3.1.1 APOPLEKSI Standard

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter

Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S

Databaseret kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet

Kræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013

Regionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen

Akkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status:

Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til?

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

! "! #! " # $% & '( ) * (( ) +, $ " -,!

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser

Patienternes sundhedsvæsen indflydelse, overblik, sammenhæng og hurtighed! Patienternes sundhedsvæsen fra søjler til sammen- hængende patientforløb

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

Den ambulante Diabetes konsultation

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013

Det ny kvalitetsprogram

Ledelsesinformation til klinisk kvalitetsstyring & EPJ

Anvendelse af kvalitetsdata i sundhedsvæsenet

Morten Freil Direktør

5. stormøde om Nyt Dansk Hjerteregister stormøde om Nyt Dansk Hjerteregister

Vejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse

Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL

Service og kvalitet Aalborg Universitetshospital

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

National Indsats for Patientsikkerhed i Kræftforløb Temagruppemøde kirurgisk patientsikkerhed referat

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Status på implementering af anbefalinger fra Faglig gennemgang af akutmodtagelser på landsplan og i Region Syddanmark

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Social ulighed i kræftbehandling

Jens J. Lykkegaard. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Velkommen. - til sidste åbne workshop i RKKPs strategiproces

FORLØBSKOORDINATION KARKIRURGISK AFDELING

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

Regionsrådet. Nu offentliggøres de første nationale resultater fra monitoreringen af kræftpakker

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

National anvendelse af PRO i Danmark

Klaus Kølendorf. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår

Dansk Lunge Cancer Register

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet for 4. kvartal 2013

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 3. kvartal 2014

Steffen Tejlmann Ørntoft. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

RKKP målsætninger

Øre-Næse-Halsklinikken Maribo. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet. Regionsdirektør Hjalte Aaberg

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017

Notat vedrørende revision af kvalitets- og servicemål

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

Statens Serum Institut

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

De nationale indikatorer fordelt på sygehus niveau

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Hvorfor kvalitetsudvikling af palliation og hvordan?

Landsdækkende monitorering af kronisk sygdom

Hvordan kan de kliniske kvalitetsdatabaser understøtte arbejdet med værdibaseret sundhed?

Transkript:

Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Kvalitetsbegrebet

Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde behov eller forventninger. WHO s 5 punkter: Høj professionel standard Høj patienttilfredshed Helhed i patientforløbet Minimal patientrisiko Effektiv ressourceudnyttelse

Kvalitet De samlede egenskaber ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde specificerede eller alment underforståede behov og forventninger. (Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, 2003) Dimensioner, aspekter og perspektiver af kvalitet Dimensionerne af kvalitet: Struktur, proces og resultat Aspekterne i kvalitet: Medicinsk teknisk, interpersonelt og organisatorisk Perspektiverne på kvalitet: Patient, sundhedsfagligt og organisatorisk

Adgang til sundhedsdata, SSI 2012 Statens Serum Institut understøtter denne vision ved blandt andet at indsamle og formidle data for befolkningens sundhedstilstand og data vedrørende aktivitet, økonomi og kvalitet i sundhedsvæsenet fremme forskningsmæssig anvendelse af de unikke danske sundhedsregistre koordinere den overordnede udvikling af digitaliseringen af sundhedsvæsenet fastlægge it-arkitekturer og standarder og udvikle fælles digitale løsninger

Krav til sundhedsdata Ensartethed på landsplan Datafangst Databearbejdning Dataafrapportering

Krav til data: Fangst Formålet skal være kendt Indtastning Løbende tidstro registrering, komplethed 100% Bearbejdning Ensartet forankret i kliniske retningslinjer Afrapportering Ensartet med mulighed for kommentering Audits Ressourcetildeling

Formål med dataindsamling Klinisk kvalitet Nationalt Regionalt Lokalt Datadrevet ledelse Nationalt Regionalt Lokalt Klinisk forskning Nationalt Regionalt Lokalt

Organisatorisk Ventetid Pakkeforløb Klinisk Kvalitetsperspektivet Indlæggelsesvarighed? Genindlæggelser Sygelighed Dødelighed Patientmæssigt Tilfredshed Kendskab til ovenstående

Hvad ved vi om kvaliteten? Organisatorisk Ventetid Pakkeforløb Klinisk Indlæggelsesvarighed? Genindlæggelser Sygelighed Dødelighed Patientmæssigt Tilfredshed Kendskab til ovenstående Monitorering Lokal National? Ledelsesinformation REG Kontrol PAS Kvalitetsdatabaser Datadrevet ledelse Forskning lokalt/nationalt Monitorering LUP/ lokalt Audits

Kliniske parametre af relevans for drift og kvalitetsudvikling Antal indgreb (operationskode) Aktionsdiagnose Indlæggelsesvarighed Dødelighed 30 dage Under indlæggelse Sygelighed Følgesygdomme Komplikationer Overlevelse Genindlæggelser

Problemer ved 2 af de centrale kvalitetsparametre Sygelighed/komplikation Definition Relation til indgreb Selvrapportering af dårlig kvalitet Rådige koder Klinisk relevans? Lille infektion Lækage uden symptomer Genindlæggelser Placering Årsag Profil Planlagt Anden sygdom Kodning KOMPLIKATION Kræver faglig enighed og pålagt registreringspraksis

Hvad måles kvalitet med Ledelsesinformation DDKM Journal audits Screening Lands Undersøgelse af Patientoplevelser Trivsels OP Kliniske Kvalitetsdatabaser Proces indikatorer Resultat indikatorer Retrospektive

Klinisk kvalitetsdatabase Ved kliniske kvalitetsdatabaser forstås registre, hvor der sker en registrering af data, der med udgangspunkt i det enkelte patientforløb kan belyse og bidrage til forbedring af den samlede kvalitet eller dele af den samlede kvalitet af sundhedsvæsenets indsats og resultater for en afgrænset gruppe af patienter.

Kirurgiske Kvalitetsdatabaser Blødende mavesår (Akut Kirurgi Databasen) Hul i mavesækken (Akut Kirurgi Databasen) Brystkræft (Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft) Fedmekirurgi (Dansk Fedmekirurgiregister) Lyskebrok (Dansk Herniedatabase) Navle- og arbrok (Dansk Herniedatabase) Tarmkræftkirurgi (Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm) Esophagus-, cardia- og ventrikelcancer (Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase) Pancreascancer (Dansk Pancreas Cancer Database) Levercancer (Dansk lever og galdegangs cancer database)

Dansk kirurgisk selskab projekt: Optimering af kvalitetsdata i PAS Enighed om definition af komplikation Krav til registrering af komplikation efter den terapeutiske konsekvens Forslag til relevante komplikationskoder (SSI) Forslag til udvalgte indgrebskoder (SSI) Ønske om, at registrering ikke kan gennemføres uden aktiv stillingtagen til, om der har været en komplikation (SSI)

Eksempel 1: Kliniske forskningsdata Leverresektioner i DK 2008-2014; Første henvendelse til SSI 01.02.2014. Herefter afklarende mails Dataudtrækket godkendes ultimo april. Udtrækket modtages ultimo juni. Gøres ikke i tilstrækkelig grad opmærksom på de leverede datas forarbejdningsgrad.

I alt 7.494 filer af forskelligt format - heraf 2880 excel filer

Krav til bedre sundhedsdata Minimalt bureaukrati Klinisk forankring med deraf følgende budget Tidstro registrering Høj komplethedsgrad Bedre mulighed for løbende opfølgning Analyseklar datasæt Vedligeholdelse af databaser således at ændrede data over tid er analyse klar Mindst mulig dobbelt indtastning Ensartet adgang til ledelses- og forskningsdata

Konklusion Data giver bedre ledelse, bedre ledelse giver bedre forskning, bedre forskning giver bedre kirurgi, bedre kirurgi giver bedre kvalitet, bedre kvalitet giver tilfredse patienter, tilfredse patienter giver glade politikere!