Patientkarakteristika og flowmønster for patienter der henvender sig i Psykiatrisk Modtagelse, Risskov

Relaterede dokumenter
Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019

Klinik for selvmordsforebyggelse

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER

Nordjysk Praksisdag 2016

Benchmarking af psykiatrien 1

27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Specialevejledning for psykiatri

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Hurtig diagnostik på Holbæk Sygehus. Søren W Rasmussen. Ledende overlæge Akutafdelingen

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

PSYKIATRI UDFORDRINGER 2017 Oplæg for KKR juni 2017

Audit på tvang i børne- og ungdomspsykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Aktivitet i Akutafdelingen skadestuer og sengeafsnit

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

SAMARBEJDE mellem botilbud. og psykiatri

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Indholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

DEMOGRAFISKE OG SOCIO- ØKONOMISKE FORSKELLE I KONTAKTMØNSTRET TIL PSYKIATRIEN ANALYSE

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst. Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen

Sengetyper i psykiatrien 1

Regionspsykiatrien Randers

De aktuelle ventetider i Region Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser, der har de længste ventetider.

Specialevejledning for psykiatri

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune

Akutte genindlæggelser. Spørgsmål nogle få svar og nye spørgsmål

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Notat om belægningsprocent på Neurologisk Afdeling og Medicinsk Afdeling på Næstved Sygehus

Sundhedspolitisk Dialogforum

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

Satspuljeprojekt. Brugerstyrede Senge i Psykiatrien Syd, Region Sjælland. Projektets varighed: Oktober

Normering i retspsykiatrien

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

AMBULANTE PATIENTER (VOKSEN)

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Selvmord og selvmordsforsøg - en skade 2. Om rapporten 3 Uddrag 3. Anmeldelser - hele landet og regionalt 5

Specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Transkript:

Professor dr.med ph.d. Hans Kirkegaard Forskningsleder Center for Akutforskning Overlæge Mikkel Rune Vossen Rasmussen Psykiatrisk Modtagelse, Risskov Afdeling M

Psykiske lidelser i den akutte setting: Psykotiske? Farlige? - lovgivning og tvang? Indlæggelsekrævende hvornår? Selvskade og/eller selvmordstruet? Misbrug - hvilke overvejelser? Somatisk lidelse differentialdiagnostisk eller komorbidt hvad så?

På årsbasis er der ca. 6000 patienthenvendelser i Psykiatrisk Modtagelse i Risskov. Stikprøvekontrol på hver 10. patient i oktober og november måned i 2014. I alt 72 patienter indgår i undersøgelsen. I stikprøven blev der registreret følgende parametre (ud fra både et deskriptivt og kvalitetskontrols perspektiv): køn alder måling af vitalparametre henvisningsårsag henvisende instans tidspunkt for ankomst afslutningstidspunkt liggetid i akut modtagelsens sengeafsnit (M1) afslutningsdiagnose afslutningsmåde genhenvendelser

Henvisende instans for alle patienhenvendelser Henvisende instans procent selvhenvendelse almen praktiserende læge praktiserende speciallæge Andet Henvist fra sygehusafsnit selvhenvendelse 17% almen praktiserende læge 51% praktiserende speciallæge 3% Andet 13% Henvist fra sygehusafsnit 17%

DF10 misbrug DF20 psykoselidelser inkl. skizofreni DF30 affektive lidelser inkl. mani og depression DF40 krise, angst og belastningsreaktion DF60 personlighedsforstyrrelser DF90 ADHD

DF10 misbrug DF20 psykoselidelser inkl. skizofreni DF30 affektive lidelser inkl. mani og depression DF40 krise, angst og belastningsreaktion DF60 personlighedsforstyrrelser DF90 ADHD

Patientflow over ugedage for alle patientkontakter

Døgnvariation af patientflow

Indlæggelsestid i M1 - timeintervaller

Hyppigste diagnose Skade ind DF40 (34%) Skade ud DF40 (41%) Skade-> indl. DF30 (58%) Indl. somatisk DF10 (50%) M1 ind DF30 (32%) M1 ud DF30 (35%) M1 -> indl. DF20 (60%) Alle indl. (Skade+M1) DF30 (47%) DF20 (29%)

Afslutningsmåde Afslutningsmåde for alle patienthenvendelser almen praktiserende læge praktiserende speciallæge Afsluttet til sygehusafsnit Afsluttet til kendt ambulant forløb Nyhenvisning til ambulant forløb almen praktiserende læge praktiserende speciallæge procent 28% 1% Afsluttet til sygehusafsnit 29% Afsluttet til kendt ambulant forløb 22% Nyhenvisning til ambulant forløb 19%

DF10 misbrug DF20 psykoselidelser inkl. skizofreni DF30 affektive lidelser inkl. mani og depression DF40 krise, angst og belastningsreaktion DF90 ADHD (99.9 er uspecificeret psykisk lidelse)

Konklusion: Største aldersgruppe var 20-30 årige (21%) Flest yngre kvinder og flest midaldrende mænd 3 hyppigste diagnosegrupper var affektive lidelser (DF30), krise og belastningsreaktioner (DF40) og psykoselidelser (DF20) - tilsammen svarer de til 81% af alle henvendelser Størstedelen af resterende diagnosegrupper var misbrugsrelaterede (DF10) på 11% Af alle henvendelser blev 29% indlagt på en psykiatrisk sengeafdeling (direkte eller efter ophold i M1) og 71% blev udskrevet til anden opfølgning De 2 diagnosekategorier der oftest førte til indlæggelse var affektive lidelser (DF30) og psykoselidelser (DF20) og var også de 2 diagnosekategorier der oftest førte til genhenvendelser og havde længst ophold i M1 Krise/belastningsreaktioner (DF40) kunne oftest udskrives direkte og ellers udskrivelse efter en overnatning i M1 Misbrugsrelaterede diagnosegrupper (DF10) havde større kontaktflade med somatisk sygehus og kunne oftest færdigbehandles i M1 (abstinensbehandling)

Konklusion: Der var en diagnostisk tendens kønsfordelt således at misbrug (DF10) og psykoselidelser (DF20) var højere repræsenteret hos mænd og krise/belastningsreaktioner hyppigere hos kvinder. De affektive lidelser var mere ligelidt repræsenteret kønsmæssigt og aldersmæssigt Hyppigste henvendelsesårsag var øget selvmordsrisiko og kun 2% havde henvendelsesårsag med truende adfærd Henvisende instans var i over halvdelen af kontakterne almen praktiserende læge Patienter blev afsluttet nogenlunde ligeligt til enten indlæggelse, egen læge, kendt ambulant opfølgning eller som nyhenvisning til ambulant forløb - alle patientkontakter fik opfølgning Spidsbelastningen på et typisk døgn var mellem kl. 17 og 18 og størst konstant flow sås i tidsrummet kl. 10-23 Der sås størst patientload midt på ugen - onsdage og torsdage - og lavest patientload i weekenden 22 patienter blev indlagt i M1, hvoraf 64% havde en liggetid mellem 12 og 24 timer Maksimal indlæggelsestid blev overholdt pånær ved en enkelt patient

Perspektivering: Nabohjælp - håndtere udadreagerende adfærd - hvem? akut psykiatrisk kald (team)? I Psykiatrisk Modtagelse er der ca. 100 Nabohjælp kald om året og på årsbasis ca. 20-30 alarmkald Oplæring - konflikthåndtering, voldsrisikovurdering, selvmordsrisikovurdering Rådgivningstelefon Hospitalsvisitation - indlæggelseskriterier - omdirriger direkte til psykiatrisk indlæggelse? Vagtsammensætning - 10-23 psyk tilstedeværelse (på hvilket uddannelsestrin?) og gennemgang ved speciallæge dagen efter lille population, men kompliceret, krævende og ofte med længere liggetid samt udfordrende adfærd øget behov for psykiatrisk specialviden i Akutafdelingen subakutte ambulatorier - inkl. alkoholambulatorium? Øget kommunal involvering Samarbejdsaftaler - intraspeciale og interspeciale og tværsektorielt Nedskæring - færre senge social vagt/socialsygeplejersker