Detailkortlægning af Solhøj Kildeplads Opland Geologisk-, hydrogeologiskog geo- og grundvandskemisk kortlægning Resumé ROSKILDE AMT December 2002
Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads Fig 1.1: Indvindingsoplandet til Solhøj Kildeplads. Øvrige vandværker inden for oplandet er også vist. Detailkortlægning af Solhøj Kildeplads Opland Geologisk-, hydrogeologiskog geo- og grundvandskemisk kortlægning Resumé Udgivet af: Københavns Amt og Roskilde Amt 2004-02-09 Tekst og figurer: NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S. John Flyvbjerg og Allan Pratt Kort: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Layout: Thorup Grafik Forsidefoto: Peter Hauerbach ISBN: 87-7951-14-0 2
Indholdsfortegnelse 1. Indledning................................................................... 4 2. Solhøj indvindingsopland...................................................... 5 3. De mindre vandværker........................................................ 7 4. Geologi...................................................................... 9 5. Hydrogeologi................................................................. 11 6. Grundvandskvalitet........................................................... 13 6.1 Grundvandet i de primære og sekundære magasiner........................... 13 6.2 Det unge grundvand, som udvaskes fra markområderne....................... 17 6.3 Solhøj Kildeplads.......................................................... 17 7. Risikovurdering af indvindingen fra Solhøj..................................... 19 7.1 Nitrat.................................................................... 19 7.2 Nikkel.................................................................... 20 7.3 Miljøfremmede organiske stoffer............................................. 20 3
Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads 1. Indledning Solhøj Kildeplads ligger syd for Hedehusene mellem København og Roskilde. Kildepladsen er med en indvinding på op mod 6 millioner m 3 pr. år Danmarks største kildeplads og af stor betydning for forsyningen af København med rent drikkevand. I løbet af 2001 og 2002 har Københavns og Roskilde Amter gennemført en omfattende undersøgelse af de grundvandsmæssige forhold inden for et ca. 70 km 2 stort projektområde omkring- og vest for Solhøj Kildeplads. Undersøgelsen er foretaget med hjemmel i de ændringer af Vandforsyningsloven, som blev gennemført i 1998 og 1999 samt Folketingets vedtagelse af den såkaldte gebyrlov. Formålet med undersøgelsen har været at tilvejebringe det nødvendige vidensgrundlag for, at der efterfølgende kan udarbejdes en indsatsplan til sikring af grundvandsressourcen og dermed den fremtidige vandindvinding i området. Undersøgelsen har omfattet en detaljeret kortlægning af projektområdet med særlig fokus på følgende inden for et nærmere afgrænset opland til Solhøj Kildeplads på 26 km 2 (figur 1.1): Geologi herunder tykkelse og udbredelse af forskellige jordlag og grundvandsmagasiner. Hydrogeologi det grundvandsdannende opland, grundvandets strømning i oplandet og vandbalancen for oplandet Grundvandets kvalitet variationer i grundvandets indhold af naturligt forekommende stoffer som nitrat, sulfat, nikkel m.v., forekomst af miljøfremmede organiske stoffer som pesticider, klorerede opløsningsmidler og olie- og benzinstoffer. På baggrund af denne kortlægning er der foretaget en vurdering af hvilken risiko, forskellige potentielle problemstoffer fra nitrat til klorerede opløsningsmidler udgør for grundvandsressourcen. Dette resumé giver en oversigt over resultaterne af de gennemførte undersøgelser samt de vurderinger og konklusioner, som er foretaget på baggrund af de opnåede resultater. For en detaljeret beskrivelse og dokumentation af undersøgelsen henvises til hovedrapporten med tilhørende kortbilag (Københavns- og Roskilde Amt, 2002). 4
2. Solhøj indvindingsopland Indvindingsoplandet til Solhøj Kildeplads har en udbredelse på 26 km 2 og strækker sig fra Københavns Amt ind i Roskilde Amt (figur 1.1). Indvindingsoplandet til Solhøj Kildeplads er det område af grundvandsmagasinet, hvor alt grundvand strømmer til kildepladsen og oppumpes. Arealanvendelse Den del af indvindingsoplandet, som ligger tættest på Solhøj Kildeplads er præget af landbrugsaktiviteter. Der ligger endvidere flere gartnerier umiddelbart nord for kildepladsen. Ved Vindinge, i den vestlige del af indvindingsoplandet, er arealanvendelsen ligeledes domineret af landbrugsaktiviteter. I et nord-sydgående bælte mellem Reerslev og Vindinge findes store råstofområder, hvor der i mange år er gravet sand og grus i Hedelandformationen. Der indvindes i dag råstoffer fra flere grusgrave i området. Flere af de gamle råstofgrave blev tidligere anvendt som fyld- eller lossepladser, og udgør således en kilde til forurening af grundvandet. En del af råstofområderne er i dag delvis retablerede og anvendes som rekreativt område. De væsentligste industrimæssige aktiviteter foregår i den nordlige del af indvindingsoplandet i Hedehusenes sydlige og centrale del. Den bymæssige bebyggelse indenfor indvindingsoplandet er koncentreret i Reerslev, Stærkende og Vindinge. Desuden ligger den sydlige del af Hedehusene indenfor indvindingsoplandet. Vandindvinding Udover Solhøj Kildeplads, indvindes der grundvand til almen vandforsyning på 5 mindre vandværker i området, se figur 1.1 og tabel 2.1. Desuden indvindes der vand til forsyning af enkeltejendomme i det åbne land, til industriformål samt til vanding m.v. indenfor landbrug og gartneri. Som det fremgår af tabel 2.1, udgør den årlige indvinding på de mindre vandværker kun en brøkdel af Solhøj Kildeplads årlige indvinding på 5 6 millioner m 3. Grundvandsspejlets niveau og grundvandets strømning er derfor helt domineret af indvindingen på Solhøj Kildeplads. Vandværk Antal produktionsboringer Indvunden vandmængde (m 3 /år) Hedehusene Vestre 2 26.270 Reerslev 2 29.900 Stærkende 2 11.300 Vindinge 2 111.700 Østre Vindingevej 1 530 Stikkelskær 1 1.320 Tabel 2.1: Indvundne vandmængder i 2001 på de private almene vandværker indenfor indvindingsoplandet til Solhøj Kildeplads. 5
Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads Figur 3.1: Den geologiske lagfølge ved vandværkerne 6
Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads 3. De mindre vandværker De forskellige undersøgelser i oplandet til Solhøj Kildeplads har, som omtalt tidligere, også omfattet de mindre vandværker. En oversigt over kvaliteten af det oppumpede grundvand på vandværkerne er vist i tabel 3.1 neden for. Som det fremgår af tabellen har det indvundne grundvand en god kvalitet på alle vandværkerne, bortset fra Hedehusene Vestre Vandværk, hvor der er konstateret forhøjet indhold af nitrat, nikkel, klorerede opløsningsmidler og BAM. Hedehusene Vestre Vandværk Hedehusene Vestre Vandværk indvinder fra det primære kalkmagasin under 9 10 m tykke dæklag (lagene over grundvandsmagasinet) af ler (Figur 3.1). Analyser af det oppumpede grundvand viser forhøjede indhold af nitrat, nikkel og miljøfremmede stoffer (tabel 3.1). Nitratindholdet ligger på 20 25 mg/l. Vandværkets placering helt ude i kanten af det undersøgte område betyder, at de forhøjede værdier af nitrat, som måles i boringerne, ikke stammer fra landbrugsområderne i det kortlagte område syd for. Andre boringer i området omkring vandværket har dog også forhøjede nitratindhold, og forhøjede nitratindhold i grundvandet ser på den baggrund ud til at være kendetegnende for lokalområdet. Vandværk Vandtype Nitrat (mg/l) Nikkel(µg/l) Miljøfremmede stoffer Hedehusene Vestre Oxideret 20-25 8 19 1,2 1,3 µg/l klorerede opløsningsmidler (hovedsageligt triklorethylen) 0,2 µg/l BAM 0,1 µg/l MTBE Reerslev Svagt < 0,5 1 2 Ingen reduceret Stærkende Oxideret 5-7 4 Ingen Vindinge Svagt < 0,5 0,6 0,9 Ingen reduceret Østre Vindingevej Svagt <0,5 1,6 0,3 µg/l klorerede opløsningsmidler reduceret (hovedsageligt triklorethylen). Forureningen blev imidlertid ikke genfundet ved en efterfølgende kontrolanalyse i juli 2002. Stikkelskær Svagt < 0,5 0,6 0,06 µg/l triklorethylen. reduceret Forureningen blev imidlertid ikke genfundet ved en efterfølgende kontrolanalyse i juli 2002. Tabel 3.1: Kvalitet af det indvundne grundvand på de mindre vandværker i oplandet til Solhøj Kildeplads. Baseret på analyser af grundvandet fra november 2001. 7
Nikkelindholdet i boringerne ligger på 8 19 µg/l. De grundvandsmæssige forhold i området gør, at der er risiko for et fortsat forhøjet nikkelindhold i det indvundne vand. Der er i det indvundne grundvand konstateret forhøjede indhold af klorerede opløsningsmidler og BAM. Med vandværkets beliggenhed tæt på flere forskellige forureningskilder i det sydlige Hedehusene vurderes der at være risiko for, at en tilfredsstillende vandkvalitet ikke vil kunne opretholdes i fremtiden. Stærkende Vandværk Stærkende Vandværk indvinder fra det primære magasin under dæklag af 20 25 m s tykkelse. De består af skiftevis ler- og sandlag af 5 8 m s tykkelse (figur 3.1). Det oppumpede grundvand er af god kvalitet. Nitratindholdet i vandværksboringerne ligger ved den seneste måling på 5 7 mg/l. Risikoen for stigende nitrat i vurderes dog som begrænset, da det tilstrømmende grundvand fra oplandet vest for vandværket er nitratfrit. Nikkelindholdet er senest målt til 4 µg/l. Der vurderes ikke at være risiko for stigende nikkelindhold i boringerne. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i grundvandet ved seneste analyse (tabel 3.1). En større pesticidforurening sydøst for Vindinge i retning af Tune kan udgøre en mulig trussel, men der er ikke fundet indikationer på nogen konkret risiko for vandværket. Reerslev Vandværk Reerslev Vandværk indvinder fra det primære magasin under dæklag af 30 35 m s tykkelse. De består af skiftende ler- og sandlag af op til 18 m s tykkelse (figur 3.1). Det oppumpede vand er af god kvalitet. Udover et mindre indhold af nikkel på 1 2 µg/l er der ikke fundet indhold af hverken nitrat eller miljøfremmede stoffer (tabel 3.1). Vandværket bør være opmærksom på en kraftig jordforurening med klorerede opløsningsmidler, der for nylig er konstateret af amtet på en grund tæt på vandværket, hvor der tidligere har været en virksomhed for pelsrensning. Vindinge Vandværk Vindinge Vandværk indvinder fra kalklag lige over det primære magasin under 40 45 m dæklag af overvejende sand og grus (figur 3.1). Vandkvaliteten er god og der er ikke fundet indhold af hverken nitrat, nikkel (< 1µg/l) eller miljøfremmede stoffer. Der er ikke grund til at antage nogen betydende risiko for vandkvaliteten fremover. En større pesticidforurening sydøst for Vindinge i retning af Tune kan udgøre en mulig trussel, men der er ikke fundet indikationer på en konkret risiko for vandværket. Østre Vindingevej Vandværk Øster Vindingevej Vandværk indvinder fra det primære magasin under 25 30 m dæklag af skiftende ler- og sandlag (figur 3.1). Vandkvaliteten er god. Dog blev der i 2001 fundet et indhold af klorerede opløsningsmidler på 0,3 µg/l, men forureningen blev ikke genfundet ved en kontrolanalyse i 2002. Der er et mindre nikkelindhold på 1,6 µg/l og der er ikke fundet nitrat. Der vurderes ikke at være nogen risiko for forringet kvalitet af grundvandet. Stikkelskær Vandværk Stikkelskær Vandværk indvinder fra det primære magasin under 30 35 m dæklag af overvejende sand (figur 3.1). Vandkvaliteten er god. Der blev dog fundet et indhold af klorerede opløsningsmidler på 0,06 µg/l triklorethylen i 2001, men forureningen blev ikke genfundet ved en kontrolanalyse i 2002. Der er et mindre nikkelindhold på 0,6 µg/l og der er ikke fundet nitrat. Der vurderes ikke at være nogen risiko for forringet kvalitet af grundvandet. 8
4. Geologi Geologisk kortlægning Det er vigtigt at have en detaljeret viden om de geologiske forhold i oplandet til Solhøj Kildeplads, bl.a. for at forstå hvorfor grundvandet strømmer i forskellige niveauer, og hvorfor grundvandets naturlige kvalitet er af en bestemt sammensætning. Geologisk viden er også én af nøglerne til at forstå forekomsten og spredning af uønskede stoffer i grundvandet. Geologiske lag ændrer sig både i dybden og i bredden, og med mange hundreder boringer i området er det nødvendigt at have en geologisk model at holde sig til. Derfor var hovedformålet med den geologiske kortlægning, at indarbejde alle eksisterende geologiske data i en model i tre dimensioner. Med modellen, som er digital, kan vertikale snit geologiske profiler udtegnes efter behov og tykkelser af beskyttende lerlag kan beregnes til risikovurdering af nitrat mm. Et eksempel på et geologisk profil fra den geologiske model er vist i figur 4.1. Profilet viser et nordøst - sydvest snit gennem oplandet til Solhøj Kildeplads, hvor boringerne i højre side af figuren er indvindingsboringerne på Solhøj kildeplads. Nederst ses et tykt lag af kalk vist med grøn farve. Kalken som kaldes Bryozokalk, er opsprækket og stærkt vandførende, og er det primære vandførende lag (magasin) for indvindingen ved Solhøj og de mindre vandværker i oplandet. Vandspejlet i magasinet er vist i profilet med den kraftige stiplede streg. Vandspejlet hælder mod øst med det lavest punkt ved kildepladsen. Over kalken ligger et tyndere lag af kalk med lerlinser i (blå farve), kaldet Grønsandskalk. Grøndsandskalken er vandførende i flere niveauer pga. lerlinserne i kalken og udgør et Figur 4.1: Geologisk snit gennem oplandet til Solhøj Kildeplads 9
såkaldt sekundært magasin. Grundvandsspejlets niveau er vist med den tyndere stiplede linie. Øverst ligger de lag, der normalt omtales som dæklag. De består af lag af moræneler (brun farve) og/eller sand og grus (rød farve) afsat under sidste istid. Dæklagene er oftest 10 20 m tykke, men i retning af Roskilde kan de blive op mod 60 m tykke. Dæklagene er vandførende mod vest og også i et lokalområde sydvest for Hedehusene (Hedelandformationen, som dog ikke kan ses på dette snit), og de udgør også sekundære magasin. Den geologiske model som vist i figur 4.1 er baseret på en sammenstilling af omfattende mængder geologisk data i digital form. Det er derfor muligt at beregne, hvor præcis modellen er bl.a. ved at inddrage oplysninger om afstand mellem boringer og variationen i lagenes tykkelse og udstrækning. Modellens beregning af dæklagenes tykkelse og udbredelse vurderes som meget sikker, mens de øvrige lag er mindre sikkert tolket. Modellen vurderes dog samlet som tilstrækkelig sikker og detaljeret i forhold til en indsatsplanlægning. 10
5. Hydrogeologi Formålet med den hydrogeologiske kortlægning har først og fremmest været at afgrænse det område, hvor grundvandet til indvindingen fra Solhøj Kildeplads dannes og vurdere hvor stor en indvinding, der er grundlag for fra kildepladsen. Der er forskellige typer af oplande til Solhøj Kildeplads. At kende udbredelsen til disse er nødvendig for at forstå grundvandsdannelsen og til at vurdere, om en forurening kan true kildepladsen eller de andre vandværker i området: Grundvandet, der indvindes fra Solhøj, strømmer til fra et 26 km 2 stort indvindingsopland i det primære magasin til kildepladsen som vist i figur 5.1. Grundvandet i indvindingsoplandet siver ned fra et lidt større grundvandsdannende opland på i alt 30,5 km 2 (figur 5.1). Dette område omfatter også de sekundære magasiner vist i profilet i figur 4.1 og hvis udbredelse er kortlagt i forbindelse med de hydrogeologiske undersøgelser. Endelig er der afgrænset et effektivt opland på i alt 19,5 km 2 ligeledes vist i figur 5.1. Det er det område, hvor alt nedbør, der ikke er fordampet eller ledt bort i dræn, med stor sikkerhed vil nå det primære magasin inden for indvindingsoplandet og siden pumpes op ved kildepladsen eller på vandværkerne. Når alle forhold omkring grundvandsdannel- Figur 5.1: Det grundvandsdannende opland, indvindingsoplandet og det effektive opland. 11
sen er kendt, kan en vandbalance opstilles. Vandbalancen viser hvor meget grundvand, der dannes i oplandet og hvor meget grundvand, der er til rådighed for oppumpning. En vandindvinding, der giver kraftige sænkninger af vandspejlet i oplandet, kan være årsag til ændringer i den naturlige vandkvalitet med eksempelvis forhøjede nikkelindhold. Det kan også betyde en indskrænkning eller ligefrem udtørring af moser og vandløb. En vandbalance for oplandet til Solhøj kildeplads for perioden 2000 2010 er vist i figur 5.2 neden for. Vandbalancen vist i figur 5.2 bygger på en gennemgang af vandbalance forhold fra før år 2000, der viser at en række forhold har ændret sig markant med tiden: Nedbøren, som er steget fra 650 mm til op mod 750 mm over de seneste 20 25 år, Vandindvindingen, som er fordoblet på 40 år fra ca.3 mill.m 3 /år til ca. 6 mill.m 3 /år og, Grusgravning, da meget af den nedbør der falder i grusgravene kan sive direkte ned til grundvandet uden at fordampe. Grusgravning var omfattende i 70 erne og 80 erne, men aktiviteterne i løbet af 90 erne er aftaget noget og til dels flyttet uden for oplandet. Falder der lige så meget nedbør fremover som de sidste 10 år, tyder vandbalancen på, at der er nok grundvand til en indvinding fra Solhøj Kildeplads på 5,5 mill.m 3 /år og 0,2 mill.m 3 /år fra de øvrige vandværker. Indvindingen vil tillade en fortsat opmagasinering og stigning i grundvandsspejlets niveau. Ophører stigningen i nedbør og nedbøren måske ligefrem falder, vil indvindingen fra Solhøj skulle justeres ned, for at undgå en sænkning af grundvandsspejlet. En præcis beregning vil kræve opstilling af en digitalmodel for grundvandets dannelse og strømning (en grundvandsmodel). Figur 5.2: Vandbalance for perioden frem mod 2010. A = areal, I = Infiltration. 12
6. Grundvandskvalitet Grundvandet fornyes til stadighed af nedbør, der siver ned gennem jordlagene og bliver til nyt grundvand. Grundvandets kvalitet afhænger derfor af nedbørens sammensætning, arealanvendelsen på jordoverfladen samt af sammensætningen af jordlagene i dæklag og grundvandsmagasiner. Grundvandskvaliteten kan også være påvirket af selve vandindvindingen. Indvindingen kan for eksempel forårsage, at der trækkes grundvand med dårlig kvalitet fra dybere jordlag ind i boringerne. Overindvinding kan også føre til en kraftig afsænkning af grundvandsspejlet, hvilket kan sætte kemiske processer i gang, hvorved uønskede stoffer som nikkel frigives fra jorden og opløses i grundvandet. 6.1 Grundvandet i de primære og sekundære magasiner Den gennemførte detailkortlægning af grundvandskvaliteten i indvindingsoplandet til Solhøj Kildeplads omfatter de 3 grundvandsmagasiner i området: Det primære magasin i Bryozokalken, Det sekundære magasin i Grønsandskalken, som findes i den vestlige del af oplandet, Det sekundære magasin i Hedelandsformationen, syd for Hedehusene. På baggrund af et stort antal vandanalyser er der bl.a. foretaget en kortlægning af områder domineret af nitratholdigt, oxideret grundvand i magasinerne og områder med nitratfrit, svagt reduceret og reduceret grundvand. Figur 6.1 viser et tværsnit gennem indvindingsoplandet, hvor udbredelsen af de forskellige grundvandstyper er indtegnet. Figur 6.1: Et geologisk tværsnit gennem indvindingsoplandet. 13
Der er desuden foretaget en kortlægning af forekomsten af potentielle problemstoffer som nikkel og forskellige typer af miljøfremmede stoffer. De hyppigst forekommende miljøfremmede stoffer er klorerede opløsningsmidler og pesticider. Disse stoffer er hovedsageligt fundet i det primære magasin mellem Hedehusene og Solhøj Kildeplads samt i det sekundære magasin i Grønsandskalken i den sydlige del af indvindingsoplandet. Det primære magasin i bryozokalken I den østlige del af indvindingsoplandet, som omfatter nærområdet til Solhøj Kildeplads, er det primære magasin i bryozokalken kun overlejret af forholdsvis tynde, kvartære aflejringer. I denne del af indvindingsoplandet findes der hovedsageligt en oxideret vandtype. Den omtrentlige udbredelse af området med oxideret grundvand er angivet med rødt på figur 6.2. I den vestlige del af indvindingsoplandet (vest for Reerslev) er grundvandet i det primære magasin i bryozokalken en ilt- og nitratfri, svagt reduceret vandtype. Dette skift i vandtype hænger sammen med, at det primære magasin i denne del af indvindingsoplandet er overlejret af både de terrænnære, istidsaflejringer af ler, sand og grus og af det sekundære magasin i Grønsandskalken med dets indslag af ler. Det grundvand, som dannes i den vestlige del af indvindingsoplandet, passerer således gennem forholdsvis tykke dæklag, og i den forbindelse fjernes ilt og nitrat fra det nedsivende grundvand ved kemisk reaktion med forskellige mineraler i dæklagene. Den omtrentlige udbredelse af området med svagt reduceret vand i det primære magasin er vist med gul farve på figur 6.2. Forekomsten af miljøfremmede organiske stoffer i det primære magasin er koncentreret i den Figur 6.2: Gundvandstyper og nitratindhold i det primære magasin. 14
Figur 6.3: Indhold af klorerede opløsningsmidler i det primære grundvandsmagasin nordøstlige del af indvindingsoplandet mellem Hedehusene og Solhøj Kildeplads. Hér er der, som vist på figur 6.3, bl.a. fundet forholdsvis høje indhold af klorerede opløsningsmidler, som stammer fra forskellige forurenede grunde i den sydlige del af Hedehusene. Der er desuden gjort mange fund af pesticidnedbrydingsproduktet BAM, der stammer fra anvendelse af ukrudtbekæmpelsesmidlerne Prefix og Caroson. Endelig er der fundet små koncentrationer af benzintilsætningsstoffet MTBE, mens de øvrige olie- og benzinstoffer stort set ikke er fundet i grundvandet. I området mellem Hedehusene og Solhøj Kildeplads bærer vandkvaliteten desuden flere steder præg af, at der har været afsænkninger af grundvandsspejlet, hvilket har givet anledning til, at grundvandet enkelte steder har nikkelindhold over den gældende grænseværdi for drikkevand. Det sekundære magasin i Grønsandskalken Grundvandet i det sekundære magasin i Grønsandskalken er hovedsageligt en nitratfri, svagt reduceret vandtype. Omkring den sydlige afgrænsning af indvindingsoplandet (ved Tune) er der dog oxiderede forhold (dvs. forekomst af nitrat) i Grønsandskalken. Dette skift i vandtype omkring Tune hænger sammen med, at der hér optræder frit vandspejl i magasinet, således at de øvre lag af formationen ligger over grundvandsspejlet. I den sydvestlige del af indvindingsoplandet omkring Herrefogedhuse er der en kraftig 15
Figur 6.4: Tidsserier fra Solhøj Kildeplads for nitrat, sulfat og forvitringsindeks pesticidforurening i det sekundære magasin i grønsandskalken. Denne forurening, som domineres af pesticider fra gruppen af phenoxysyrer (bl.a. mechlorprop og dichlorprop), vurderes hovedsageligt at stamme fra de forskellige gamle depoter i de tidligere råstofgrave i området. Der er desuden observeret forhøjet nikkelindhold i flere boringer i Grønsandskalken. 16
Det sekundære magasin i Hedelandformationen Det sekundære grundvand i de grusede aflejringer i Hedelandformationen syd-vest for Hedehusene er overvejende iltholdig, oxideret grundvandstype med nitratindhold i størrelsesordenen 10 25 mg/l. Der er dog også fundet ilt- og nitratfrit, svagt reduceret grundvand i Hedelandformationen. I en enkelt boring er der konstateret forhøjet indhold af nikkel. Der er endvidere fundet små koncentrationer af BAM og klorerede opløsningsmidler. 6.2 Det unge grundvand, som udvaskes fra markområderne Sammensætningen af det unge grundvand, som udvaskes fra de øvre jordlag er undersøgt med udgangspunkt i drænvandsprøver udtaget i markområderne omkring Solhøj Kildeplads i den østlige del af indvindingsoplandet. Analyser af drænvandet viste bl.a., at det unge grundvand under markområderne indeholder 40 60 mg nitrat/l i vinter- og forårsmånederne. Der er kun gjort enkelte fund af pesticider i drænvandet, og disse optræder i de fleste tilfælde i lave koncentrationer, dvs. i koncentrationer under kvalitetskravet for drikkevand. 6.3 Solhøj Kildeplads Det indvundne grundvand på Solhøj Kildeplads er og har gennem mange år været en oxideret, nitratholdig vandtype. Størstedelen af vandtilstrømningen til indvindingsboringerne sker fra de øverste 5 10 meter af bryozokalken. Der er ikke den store dybdemæssige variation i vandkvaliteten. Dog har det vand, som løber ind i bunden af boringerne, et lidt lavere indhold af ilt og nitrat end det vand, som strømmer ind i toppen af boringerne. Som det fremgår af figur 6.4, har der trods en markant stigning i de indvundne vandmængder ikke været den store udvikling i vandtypen gennem de seneste 40-50 år. Analyser af samlevandet (som er en blanding af råvandet fra samtlige boringer) viser således, at indholdet af nitrat kun er steget fra ca. 4 8 mg/l i 1960 til ca. 10 12 mg/l i dag. Der er således ingen problemer med at overholde grænseværdien for nitrat i drikkevand (maksimalt 50 mg nitrat/l). Figur 6.5: Indhold af nikkel i samlevandet fra Solhøj Kildeplads Figur 6.6: Indhold af BAM (2,6-dichlorbenzamid) i samlevandet fra Solhøj Kildeplads 17
Sulfatindholdet er steget lidt mere, fra ca. 50 mg/l i 1940 erne til ca. 70 mg/l i dag, hvilket indikerer, at vandkvaliteten i dag er mere påvirket af nitratudvaskning og afsænkning af grundvandsspejlet end tidligere Nikkelindholdet i det indvundne grundvand er forholdsvist højt, og i nogle boringer tæt på eller over grænseværdien for drikkevand på maksimalt 20 µg/l. Disse forholdsvis høje nikkelkoncentrationer har været observeret i flere år, hvilket bl.a. fremgår af figur 6.5, som viser nikkelkoncentrationen i samlevandet fra kildepladsen siden starten af 1990 erne. Der er fundet lave indhold af klorerede opløsningsmidler i det indvundne grundvand, siden man begyndte at kontrollere vandet for disse stoffer omkring 1990. Koncentrationen af klorerede stoffer i samlevandet har imidlertid altid ligget under grænseværdierne for disse stoffer i drikkevand. Indenfor de seneste ca. 3 år har grundvandets indhold af BAM været stigende, se figur 6.6. Koncentrationen af BAM i samlevandet ligger i dag mellem 0,03 og 0,04 µg/l, og således stadig et stykke under grænseværdien for enkeltpesticider på 0,1 µg/l. Udover de klorerede opløsningsmidlet og BAM er der i indvindingsboringer på kildepladsen gjort enkelte fund af detergenter samt benzintilsætningsstoffet MTBE. I alle tilfælde var disse stoffer tilstede i koncentrationer under grænseværdierne for drikkevand. 18
7. Risikovurdering af indvindingen fra Solhøj I det følgende er der foretaget en vurdering af, hvilken risiko de forskellige potentielle problemstoffer udgør for vandindvindingen på Solhøj. Vurderingen bygger på en samtolkning af den geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske kortlægning af oplandet til Solhøj Kildeplads. 7.1 Nitrat Nitrat i grundvand forekommer i størsteparten af et ca. 10 km 2 stort og overvejende landbrugsområde mellem Solhøj Kildeplads og en linie øst for Hedehusene Reerslev Tune. Nitratindholdet i boringer i området på typisk 1 15 mg NO 3 /l er noget under kvalitetskriteriet for drikkevand på 50 mg NO 3 /l. Nitrat har været i søgelyset, når der skulle laves en detaljeret kortlægning af områder med drikkevandsinteresser, siden det først dukkede op i grundvandet som et problem i starten af 80 erne. Nitrat er også i fokus i forbindelse med denne kortlægning af oplandet til Solhøj Kildeplads. Forekomsten og tykkelsen af lerlag i området har en afgørende indflydelse på om nitrat forekommer i grundvand. Derudover er det afgørende, at meget af det vand, der siver ned til grundvandet under landbrugsarealerne, bliver blandet op med vand ude fra Hedelandsområdet, som ikke indeholder nitrat. Det betyder, at nedsivende nitrat bliver opblandet og fortyndet, hvilket mindsker det samlede nitratindholdet i det oppumpede grundvand fra Solhøj. Der er bl.a. på denne baggrund lavet en beregning af risikoen for nitratbelastning af grundvandet. Her vurderes det, at jordlagene under landbrugsområdet kan omsætte - eller med et andet ord, har en reduktionskapacitet over for nitrat på omkring 75%. Dvs. at gennemsnitlig 75% af det nitrat, der vaskes ud fra landbrugsarealerne, vil blive reduceret til luftformig kvælstof. I dag ligger udvaskningen på omkring 50 mg NO 3 /l. Der vil være lokale forskelle i reduktion af nitrat og her må området mellem Reerslev Figur 7.1: Udvikling i sulfat i samlevand i Solhøj sammenlignet med Havelse kildeplads vest for Slangerup. Data fra Københavns Energi. 19
Solhøj Hedehusene fremhæves som et område med begrænset reduktionskapacitet over for nitrat. På grund af reduktion og fortynding har nitrat i indvindingen fra Solhøj Kildeplads gennem de sidste 40 år ligget mellem 4 14 mg mg NO 3 /l med et niveau i dag på godt 7 mg NO 3 /l. Da udvaskningen af nitrat fra landbrugsjorde i dag er noget mindre end for bare 10 år siden konkluderes det, at der ikke er risiko for en uacceptabel nitratbelastning af drikkevandet fra Solhøj Kildeplads. 7.2 Nikkel Nikkel i grundvand er udbredt i oplandet til Solhøj Kildeplads. Oftest ligger indholdet på mellem 1 10 µg Ni/l, men i 6 boringer, hvoraf én af disse er en indvindingsboring på Solhøj Kildeplads, er indholdet over drikkevandskriteriet på 20 µg Ni/l. På den baggrund må indvindingen fra Solhøj betegnes som sårbar overfor nikkel. Årsagen til nikkel i grundvandet hænger sammen med nikkelindholdet i det primære kalkmagasin, og indvindingen fra Solhøj gennem snart 100 år. Nikkel er under naturlige forhold lukket inde i mineralet pyrit, der forekommer som små korn og klumper i kalken. Så længe pyrit ikke kommer i kontakt med iltet grundvand eller vandspejlet ikke sænkes, så mineralet eksponeres over for luft, sker der intet. Men når eksempelvis grundvandsspejlet sænkes, hvad der er sket i området siden 30 erne, kommer ilt i kontakt med pyrit og det nedbrydes til okker. Nikkel binder sig til okkeren, men sidder mere løst end tidligere. Nedsivende regnvand eller et stigende grundvandsspejl kan frigøre nikkel, så det blandes op i grundvandet. Der er en række andre processer, som også kan medvirke til at nikkel kommer ud i grundvandet, og for en gennemgang af disse henvises til rapporten. Det står dog klart, at indvindingshistorien for Solhøj Kildeplads, men også ændrede klimatiske forhold med stigende nedbør de sidste 10 15 år, har betydet, at en række processer for nikkel udvaskning til grundvand har været- eller er i spil i oplandet til Solhøj Kildeplads. Et forhøjet indhold af sulfat i en indvinding er en hovedindikator for iltning af pyrit og sulfatindholdet i samlevandet fra kildepladsen er da også forhøjet med et indhold på omkring 70 mg sulfat/l. Det er dog forholdsvist lavt sammenlignet med flere andre af Københavns Energi s kildepladser, eksempelvis Havelse kildeplads i nordvest Sjælland (figur 7.1). Det lave sulfatindhold tages som tegn på, at stor del af den pyrit, der oprindelig har været i de øverste 5 15 m af kalken er nedbrudt og sulfaten er udvasket. Det forholdsvis lave indhold af nikkel på 1 10µg Ni/l i oplandet vest for Solhøj tyder på et grundvandsmiljø, hvor en væsentlig del af nikkel i kalken er udvasket. Størst usikkerhed omkring nikkel knytter sig til et ca. 2 km 2 stort område nord og nordvest for kildepladsen, hvor et højt sulfatindhold og et forhøjet nikkelindhold (10 - > 20 µg Ni/l) er tegn på udvaskning grundet et stigende vandspejl i et lokalområde med tidligere frit vandspejl. Det er vanskeligt at vurdere, om nikkel indholdet her vil stige yderligere, hvor forholdene går fra at være iltede til mere reducerende i og med magasinforholdene ændrer sig fra frit vandspejl til spændt vandspejl. Det forventes som minimum at fastholde et forhøjet niveau af nikkel i de nordlige indvindingsboringerne med risiko for stigning. 7.3 Miljøfremmede organiske stoffer I forbindelse med den grundvandskemiske detailkortlægning er der påvist forhøjede ind- 20
hold af klorerede opløsningsmidler og pesticidnedbrydningsproduktet BAM i store dele af det primære magasin nord for Solhøj Kildeplads. Der er også konstateret små indhold af MTBE, som er et tilsætningsstof til benzin, i denne del af oplandet. Ovennævnte stoffer har det tilfælles, at de er unedbrydelige eller meget tungt nedbrydelige i grundvandet. Det forurenede grundvand, som strømmer til kildepladsen fra den nordlige del af indvindingsoplandet, udgør således en potentiel trussel mod kvaliteten af det indvundne grundvand. Der er stort set ikke fundet olie- og benzinstoffer samt nedbrydelige pesticider (f.eks. fra gruppen af phenoxysyrer) omkring kildepladsen. Dette vurderes at hænge sammen med, at der i det iltholdige, oxiderede grundvand, som findes omkring kildepladsen, er gode nedbrydningsforhold for disse typer af forureningsstoffer. Forureningen med klorerede opløsningsmidler vurderes primært at stamme fra det forurenede område på Industrivej/Teglstenen og 2 renserigrunde (Vesterkøb 1-7 og Vesterkøb 40) i den sydlige del af Hedehusene. Der er tale om ældre forureninger, som formodentlig allerede er slået fuldt igennem i det primære magasin i bryozokalken, idet det indvundne grundvand på selve kildepladsen i flere år har haft et lavt indhold af klorerede opløsningsmidler. Koncentrationen af klorerede stoffer i det primære magasin nord for kildepladsen vil således næppe vokse i fremtiden med deraf følgende risiko for, at vandkvaliteten på kildepladsen forringes. Tværtimod er der grund til at forvente, at indholdet af klorerede opløsningsmidler nord for kildepladsen vil falde, idet der indenfor de seneste år er gennemført oprensninger af forureningskilderne på Teglværksgrunden og renserigrundene (NB: Det skal bemærkes, at der i foråret 2002 er opdaget en kraftig jordforurening med klorerede opløsningsmidler i Reerslev. Hvorvidt denne forurening er trængt ned i det primære magasin, er ikke undersøgt på nuværende tidspunkt, og forureningen er derfor ikke inddraget i risikovurderinen for Solhøj Kildeplads) Forureningen med BAM stammer fra anvendelse af totaludkrudtsmidlerne Prefix og Casoron i perioden 1965-1997: De primære forureningskilder vurderes at være: ejendomme i det åbne land (især langs Solhøjvej og Lille Solhøjvej umiddelbart nord for kildepladsen) byområderne i Reerslev og den sydlige del af Hedehusene. Der er højst sandsynligt allerede er sket fuldt gennemslag af BAM fra de øvre jordlag til det primære magasin. Samtidig har der indenfor de seneste år været en tendens til stigende indehold af BAM i det indvundne grundvand på kildepladsen. På det foreliggende grundlag kan det ikke udelukkes, at denne tendens vil fortsætte i en årrække. Sker der således lidt mere end en fordobling i samlevandets indhold ad BAM, vil kvalitetskravet for drikkevand ikke længere kunne overholdes. Derfor vurderes det, at forureningen med BAM i det primære magasin omkring Solhøj Kildeplads udgør en risiko for vandindvindingen på kildepladsen. 21