Beretning for arkæologisk forundersøgelse af BAUNEGÅRDSVEJ kunstgræsbane Jyllinge Sogn ROM 2820 Stednr. 020407-58 BAUNEGÅRDSVEJ Prøvegravning Hustomter, yngre jernalder Matr.nr. 16a, Jyllinge By Jyllinge Sogn Sømme herred Københavns amt ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen 1
Resumé På anmodning fra Roskilde Kommune gennemførtes en arkæologisk forundersøgelse af et ca. 1 ha. stort areal, hvor der var projekteret en kunstgræsbane. Der påvistes dele af to hustomter af treskibede bygninger, hvor hullerne fra vægstolperne var bevaret. Den let krummede langvægge peger på en datering indenfor yngre jernalder. Det er museets opfattelse, at der er tale om et væsentligt jordfast fortidsminde, som skal nødudgraves inden et anlægsarbejde kan iværksættes. Undersøgelsens baggrund I forbindelse med projekteringen af en kunstgræsbane til fodbold henvendte Roskilde Kommune sig til museet 22/9 2010 med en forespørgsel om arkæologiske interesser indenfor arealet. I museets svar af 23/9 s.å. blev det anbefalet at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse, da der i området omkring boldbanen er registreret flere gravhøje. Budgettet blev fremsendt til Roskilde Kommune den 13/1 2011, der fremsendte sin skriftlige accept den 1/5 d.å. Administrative data Roskilde Museum var ansvarlig for undersøgelsen, og originaldokumentation opbevares på museet. Undersøgelsen blev rekvireret og betalt af Roskilde Kommune sin egenskab af lodsejer og bygherre. Kulturarvsstyrelsens journalnummer for opgaven er 2011-7.24.02/ROM-0001. Topografi Terrænet fremstår relativt jævnt med en svagt erkendelig øst-vestgående rygning. Sydøst herfor er et flere hundrede meter langt lavtliggende område langs Hovedvej A6. Omtrent 100 m mod øst ligger et veritabelt sandbjerg, der har lagt grund til flere gravhøje. Den fredede gravhøj Spraglehøj ligger ca. 500 m mod syd. Mod vest ligger Jyllinges udkant med Baunehøjskolen og umiddelbart nord for udgravningsområdet ligger et idrætsanlæg. Den vestlige halvdel af arealet har indtil udgravningens begyndelse henligget som en mindre lund med træer og buske. Hér var endvidere to mindre lavninger, hvor der er dumpet forskelligt affald i tidens løb. Den østlige halvdel var tilsået med korn. Muldhorisonten var generelt 30-50 cm tyk og undergrunden udgjordes af fint sand, hvor lunden har ligget og leret sand for resten. Det var karakteristisk, at hustomterne knyttedes sig til den svage højning, der var mest lerholdig. 2
Udgravningens forløb Prøvegravningen blev påbegyndt den 9/5 2011 og afsluttedes den 10/5 2011. Muldafrømningen foregik ved hjælp af en CAT 325C 27 tons gravemaskine på bælter påmonteret en 2 m bred rabatskovl fra fa. Gorm Hansen & Søn A/S. Undertegnede forestod prøvegravningen med deltagelse af udgravningsmedhjælp Niels K.W. Nielsen. Opmålingen af feltgrænser og anlæg med GPS blev foretaget af mus.insp. Cille Krause. Efter muldafrømningen afsøgtes bunker og markoverflade med metaldetektor af Mauritz Tchikai, Gundsømagle, og Ib Nielsen, Ågerup. Der var gode iagttagelsesforhold ved størstedelen af muldafrømningen. Vejret var solrigt med temperaturer omkring 18-20 o C. Udgravningsmetode og dokumentation Søgegrøfterne udlagdes systematisk i nord-sydlig retning med ca. 16-17 meters afstand i øst-vestlig retning. Fyldskifter blev afrenset med skovl, indridset og markeret med en bambuspind. Efter muldafrømningen blev søgegrøfter og fyldskifter opmålt med GPS i Euref89. To gruber blev snittet med graveske, og profilerne tegnedes på folie i målestok 1:10. Der blev taget oversigtsbilleder af området i TIFF-format. Udgravningens resultater Søgegrøft 1 69 m lang. Muldlaget var ca. 50 cm tykt over undergrundssand. Der fremkom ingen anlægsspor. Søgegrøft 2 71 m lang. Muldlaget var ca. 40 cm tykt over undergrundssand. Omtrent midt i forløbet lå en lavning, som rummede moderne affald (hønsenet, køkkenaffald). Der blev foretaget en udvidelse ved et fyldskifte, som viste sig at være en forstyrrelse. Søgegrøft 3 71 m lang. Muldlaget var ca. 40 cm tykt over undergrundssand. Midt i grøften udvidedes mod øst i forbindelse med et muligt sæt tagbærende stolpehuller. Der fremkom ikke yderligere anlæg i udvidelsen. En tilsvarende eftersøgning mod vest var omsonst pga. en lavning, der var fyldt op med moderne affald. I den nordlige halvdel af søgegrøften udvidedes til begge sider i forbindelse med flere stolpehuller. Der kunne ikke påvises en hustomt. Nordligst fremkom flere fyldskifter. A2 blev snittet. Fylden var homogen, brun sandmuld. Bortset fra to små og ukarakteristiske flintafslag var der ingen kulturspor. Søgegrøft 4 70 m lang. Muldlaget var 20-40 cm tykt over sandet undergrundsler. Midt i grøften var en rundet grube og nogle stolpehuller. 3
Søgegrøft 5 70 m lang. Muldlaget var ca. 40 cm tykt over leret undergrundssand. Ved to rækker stolpehuller udvidedes til begge sider. Herved påvistes hus 1, et tilnræmelsesvist øst-vestliggende treskibet langhus. I det fremdragne udgjordes tomten af to vægforløb med en indbyrdes afstand af 5,45 m bestående af uregelmæssigt anbragte stolpehuller. Begge vægge var ca. 9,5 m lange. Mod vest kunne standsede stolpehulsforløbene, men der kunne ikke påvises en gavl. Mod øst gik stolperækkerne til udgravningsgrænsen. Der var et enkelt sæt tagbærende stolpehuller med et tværspænd på 2,3 m. Muligheden for at finde yderligere sæt er imidlertid til stede. Stolpesætningen, og de svagt divergerende vægforløb, tyder på, at der er tale om et hus fra yngre jernalder, formentlig 4.-5. årh. e. Kr. Søgegrøft 6 68 m lang. Muldlaget var ca. 25-40 cm tykt over undergrundssand og - ler. Midt i grøften var et større fyldskifte, A1, med små skår af groft magret keramik. Et lille randskår havde udtyndet rand (A1x1). Der er formentlig tale om jernalder. I den sydlige del af søgegrøften var en rundet grube, A3. Hér var undergrunden leret, og der var kun 25 cm muld. A3 blev snittet i østsiden. Der var en del trækulsnister og lidt pletter af rødbrændt ler, men ingen oldsager. Søgegrøft 7 68 m lang. Muldlaget var ca. 40-50 cm tykt over leret undergrundssand. Midt i grøften var et par gruber med rødbrun fyld. Nord herfor fremkom tomten af hus 2. Der var tale om et treskibet langhus med vægge af stolpehuller. I det fremdragne var tre sæt tagbærende stolpehuller, hvor tværspændet for det midterste var 2,40 m, mens de to andre sæt havde et tværspænd på ca. 2,1 m. Afstanden mellem de noget uregelmæssige væglinjer var 5,3 m. Der blev ikke påvist gavle, og det er muligt at huset fortsætter i begge ender. På baggrund af stolpesætningen kan huset dateres til yngre jernalder, formentlig 4.-5. årh. e. Kr. Søgegrøft 8 64 m lang. Muldlaget var ca. 40 cm tykt over leret undergrundssand. Midt i grøften fandtes to stolpehuller med en indbyrdes afstand på 1,75 m. De har fuldstændig samme orientering som de to hustomter, og der kan være tale om et sæt tagbærende stolpehuller fra endnu et hus. Konklusion Ved forundersøgelsen påvistes rester af en gård, som har ligget på en lille terrænhøjning med engareal mod sydøst. Huskonstruktionernes stolpesætning og vægforløb peger på en datering i yngre jernalder, formentlig 4.-5. årh. Hustomterne ligger Ø-V med den samme afvigelse mod N. I kort afstand fra det østligste hus fandtes to stolpehuller i søgegrøft 8, der pga. deres indbyrdes afstand og deres orientering, der er ligesom husenes, meget vel kan være en del af en tredje hustomt. 4
I søgegrøft 6 fremkom et større fyldskifte, A1, der var fugtigt og i overfladen lå lidt groft magret keramik. Der fandtes yderligere gruber, stolpehuller og grøfter i søgegrøfterne. I nærområdet, Jyllinge, er påvist spor af ældre jernalders hus ca. 700 m mod sydøst og 1400 mod VNV ligger en yngre jernalders anløbsplads ved fjorden. Ikke mindst i forhold til anløbspladsen er det væsentligt at få fastlagt bebyggelsen omkring denne. Det er museets vurdering, at der er tale om et væsentligt jordfast fortidsminde, der bør udgraves inden anlægsarbejdet påbegyndes. Roskilde, den 16. maj 2011 Jens Molter Ulriksen Museumsinspektør 5
Fig. 1. Den røde markering viser udgravningsområdet. Fig. 2. Søgegrøfterne er vist med rødt. Ækvidistance for højdekurver er 0,5 m. 6
Fig. 3. Søgegrøfter på ortofoto. Fig. 4. Udtegning af hustomterne. 7
Fig. 5. Den nordvestlige del af udgravningsområdet. Blå farve angiver moderne lavninger med henkastet affald. Fig. 6. Med rød stiplet linje er angivet det areal, der bør nødudgraves inden byggestart. 8
Fotoliste Optagenr. Motiv Set fra Dato Initialer 5090118 Oversigt vestdel af areal inden start S 9/5 JU 5090119 Oversigt midtdel af areal inden start S 9/5 JU 5090120 Oversigt østdel af areal inden start VSV 9/5 JU 5090121 Arbejdsbillede Ø 9/5 JU 5090122 Oversigt østdel af areal SSV 9/5 JU 5090123 Udvidelse omkring hus 1 SV 9/5 JU 5090124 Arbejdsbillede. Sydøstdel af areal VNV 9/5 JU 5090125 Søgegrøfter i vestdel. Ø 9/5 JU 5090126 Hus 1, nordvæg. V 9/5 JU 5090127 Hus 1, sydvæg V 9/5 JU 5090128 Hus 1 V 9/5 JU 5100130 Hus 2 V 10/5 JU 5100131 Hus 2, nordvæg V 10/5 JU 5100132 Hus 2, sydvæg V 10/5 JU 5100133 Hus 2 VSV 10/5 JU 5100134 Rishøjbakken gennemskåret VSV 10/5 JU 5100135 Arbejdsbillede Ø 10/5 JU Anlægsliste A1 A2 A3 Fyldskifte. Lidt keramik i toppen. Grube. Snittet. Grube. Snittet. 9