København d. 10. november 2015 Københavns Musikudvalg Kultur og Fritidsforvaltningen, Københavns Rådhus att: Bettina Lene Skaaning Foreningen Strøm og Fonden Roskilde Festival er gået sammen om den første del af en tre faset undersøgelse, som skal afdække den elektroniske musik i Danmark. Undersøgelsen skal skaffe viden og fakta om den danske elektroniske genres karakteristika, behov og udfordringer, så den kan synliggøres og støttes bedst muligt. En sådan undersøgelse har ikke tidligere været udført. Københavns Musikudvalg søges om støtte til projektets pilotundersøgelse (første fase af tre) på i alt kr. 60.000,. Samlet fase 1 budget er på kr. 116.340,. Bidragsydere derudover er Fonden Roskilde Festival, ROSA Dansk Rock Samråd og Foreningen Strøm. Baggrund Dansk elektronisk musik er i en rivende udvikling med en stærk og levende scene og en stor talentmasse af både upcoming og etablerede artister. Der findes adskillige uafhængige pladeselskaber, mediefolk og aktører generelt som støtter og varetager den elektroniske 1 2 musikgenre i Danmark. Ligeledes har en større række festivaler, klubber og spillesteder 3 samt uafhængige eventmagere og promoter grupper m.fl. et ambitiøst fokus på elektronisk musik. Samtidig ses et ryk inden for de mere kommercielle markeder, hvor dansk elektronisk musik markerer sig som seriøs eksportvare repræsenteret ved navne som Kölsch (Rune RK), Snavs, Trentemøller, Noir, Mike Hawkins m.fl. Ikke mindst i København er genren er præget af stort entreprenørskab og do it yourself kultur, som har løftet genren betragteligt. I længere tid har der dog været et behov for videndeling og rådgivning indenfor den elektroniske musik. Genrens do it yourself mentalitet ligner ikke mainstream musikkens forretningsmodeller, og det gør det svært at opbygge samarbejder og forståelse. De øvrige musikgenrers interesser dækkes af brancheforeninger og genreorganisationer, mens elektronisk musik i mindre grad eller slet ikke er organiseret og i ringe grad modtager økonomisk støtte sammenlignet med de andre genrer. For at nærme sig en mere professionel og samlet genre, er der brug for en længerevarende strategi og indsats. Foreningen Strøm og Fonden Roskilde Festival har taget initiativ til en undersøgelse af elektronisk musik i Danmark. Dette er ikke gjort før. For at opnå en bred opbakning, større synlighed og sparring til undersøgelsen vil en række organisationer, aktører og artister involveres i udvælgelse af respondenter og spørgsmål, dialog sessions m.v. 1 F.eks. Phono, Click, Distortion, Magic Box, Stella Polaris, Roskilde Festival, Strøm Festival, Define, Bas Under Buen og RAW. 2 F.eks. Culture Box, KB18, Double Rainbow, Pumpehuset, KB3, Bakken, Jolene og Stengade. 3 F.eks. Søndagsvenner, Soul Clinic, Vektor, Regelbau, C.U.P, Kapow, Rare Nights, Apeiron, Tipi, What Happens og Beat Me. 1
Foreningen Strøm har til formål non profit at støtte og samle det elektroniske musikmiljø i København og Danmark, og at udbrede kendskabet til den elektroniske musikgenre med fokus på kvaliteten i musikken. Visionen er, at foreningens aktiviteter fortsat bidrager til udvikling og formidling af elektronisk musik på et højt kunstnerisk niveau. Dette sker blandt andet via Strøm Festival og Strøm School. Fonden Roskilde Festival har et af de stærkeste brands i musikbranchen herhjemme og er ligeledes kendt over hele verden. En stor del af festivalens overskud er øremærket forskellige aktiviteter til fremme af musiklivet. Fonden Roskilde Festival vil gerne støtte den elektroniske musik, da det for fonden er vigtigt at forstå denne genres publikum, tage hensyn til og agere ud fra den. Fonden Roskilde Festival vil gerne brede deres støtte ud over hele året med festivaler, talks, events m.m. Formål Formålet med undersøgelsen er at bl.a. skaffe viden og fakta om den elektroniske genre i Danmark således, at den elektroniske musikgenre bedst muligt kan støttes og synliggøres fremover. Undersøgelsen skal skaffe viden og fakta om bl.a: Genren og dens karakteristika Den elektroniske genres karakteristika og DNA. Afdækning af den elektroniske genres særlige kultur (do it yourself mentalitet, forretningsmodeller og publikumskultur, musikalske historie, brug af urbane og alternative lokaliteter m.m.). Behov og udfordringer inden for genren Afdækning af hvilke udfordringer den elektroniske genre står overfor. Afdækning af hvilke behov den elektroniske genre har. Fakta og tal om genren Etablering af database over spillesteder/klubber, festivaler, pladeselskaber m.v. for dansk elektronisk musik. Publikumstal for den elektroniske musik på landsplan. Hvor meget elektronisk musik omsætter på landsplan. Hvordan dansk elektronisk musik eksporteres. Antal elektroniske gigs per måned og år. Publikumstal per måned og år m.m. (Se bilag 1 for uddybning af spørgsmål) Undersøgelsens faser Undersøgelsen af elektronisk musik i Danmark er opdelt i tre faser: Fase 1: Pilotundersøgelse med 30 udvalgte aktører. Fase 2: Undersøgelse i Region Hovedstaden. Fase 3: Undersøgelse i hele landet. 2
Metode De tre undersøgelsesfaser bygger rent metodisk på kvantitative spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews og dialog sessions i miljøet. Dette for at sikre tal og data om miljøet (et kvantitativt fokus), og for at sikre, at disse er forankret i en dybere forståelse af det elektroniske musiks miljøs særlige karakter, vilkår og behov (et kvalitativt fokus). Resultaterne fra hver fase formuleres i delrapporter således, at erfaringerne herfra kan indarbejdes i de næste faser. Undersøgelsen afsluttes med en samlende statusrapport. Den samlede undersøgelse, dens data og konklusioner vil være offentligt tilgængelige til gavn for alle aktører inden for dansk elektronisk musik samt andre musikorganisationer og foreninger, kommunale og statslige instanser m.fl. Fase 1: Pilotundersøgelse Tema: Pilotprojekt med 30 udvalgte aktører Geografisk skala: Udvalgt over hele landet Tidsperiode: Fire måneder (januar 2016 maj 2016) * Forventet finansiering: Foreningen Strøm, Fonden Roskilde Festival, ROSA Dansk Rock Samråd, Københavns Kommunes Musikudvalg Fase 1 af undersøgelsen er en pilotundersøgelse, som i form af punktnedslag i miljøet (30 udvalgte aktører), skal give et øjebliksbillede af dansk elektronisk musik. Undersøgelsen består dels af en spørgeskemaundersøgelse (se bilag 1). Dels af to dialog sessions, hvor spørgsmål og svar fra spørgeskemaundersøgelsen diskuteres og præciseres. Fase 1 afsluttes med en delrapport over undersøgelsens resultater og en række nøgleportrætter af danske aktører inden for elektronisk musik. januar 2016 marts 2016 april 2016 maj 2016 metodeafklaring udsendelse af spørgeskema til 30 udvalgte dialog session I diskussion af egne behov og udfordringer bearbejdning af data fra dialog session I Kvalitative interviews og portrætter dialog session II opfølgning delrapport * NB: Februar 2016 er ikke med i undersøgelsesperioden, da undersøgelsesansvarlige er disponeret til anden side. 3
Udvælgelse af respondenter og spørgeskemaundersøgelse Fase 1 begynder med udsendelse af spørgeskema til 30 udvalgte aktører, som har en central position i det elektroniske musikmiljø i Danmark. Disse udpeges i fællesskab af følgende seks organisationer, som tilsammen dækker den elektroniske musikgenre i Danmark bredt: Buda på DR P6 BEAT repræsenteret ved Torsten Jacobsen Culture Box repræsenteret ved Kenneth Christiansen SNYK repræsenteret ved Thorbjørn Tønder Hansen ROSA Dansk Rock Samråd repræsenteret ved Gunnar Madsen Roskilde Festival repræsenteret ved Anders Wahrén og Thomas Jepsen Strøm Festival repræsenteret ved kuratorgruppen (Pernille Krog Mogensen, Thomas Knak og Kristian Kjøller) For at sikre pilotundersøgelsen en geografisk, faglig og aldersmæssig bredde skal de 30 udvalgte aktører tilsammen dække minimum følgende kategorier: Artister : f.eks. djs og skabende/udøvende musikere og komponister [upcoming og etablerede] Arrangører : f.eks. spillesteder, klubber, festivaler og eventmagere/promotere [upcoming og etablerede] Udgivelser og produktion : f.eks. pladeselskaber, distributører og musikstudier [upcoming og etablerede] Formidling og medier : f.eks. radiostationer, online fora og sites, journalister og bloggere [upcoming og etablerede] Undervisning: f.eks. private og offentlige organisationer, musikskoler, højskoler og konservatorier [upcoming og etablerede] Management: f.eks. bookere, agenter, managere og forlæggere [upcoming og etablerede] Indenfor den elektroniske genre er der ofte sammenfald mellem kategorierne, hvilket indebærer at mange artister også er event eller festivalarrangører, producere, radioværter m.m. Najaaraq Vestbirk (der arbejder under aliaset Courtesy), bosat i København, er et godt eksempel på sådanne. Hun virker både som elektronisk komponist, dj, pladeselskabsejer, radiovært og musikjournalist. Vestbirk fungerer som pilotfasens indledende forsøgskanin og sparringspartner på bl.a. spørgsmål til de 30 udvalgte aktører. Dialog session I Det elektroniske musikmiljø indbydes til en offentlig tilgængelig dialog session, hvor den elektroniske musikgenres karakteristika, behov og udfordringer m.v. diskuteres i plenum på baggrund af bl.a. spørgeskemaundersøgelsens resultater. De 30 udvalgte aktører opfordres til at deltage. Data fra spørgeskemaundersøgelsen forelægges, og resultaterne diskuteres i grupper: f.eks.en 'oldies' gruppe med de etablerede og erfarne, og en 'youngsters' gruppe med de unge og upcoming. Resultaterne fra hver gruppe præsenteres af ordstyreren, så kritik undervejs ikke rammer personligt. Ligheder og forskelle diskuteres i plenum og der 4
samles op. Herved får vi et bredere og mere nuanceret indblik i miljøets behov og udfordringer, fra veteran til upcoming. Derudover diskuteres spørgsmål vedrørende den elektroniske musik som genre (Hvem er vi som genre?, hvornår er man elektronisk musiker? etc.). Bearbejdning af data Resultaterne fra dialog session I sammenstilles med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, som tilsammen danner grundlag for en opfølgning: Dialog session II Nye vinkler og problematikker tages op, de gamle vinkler bliver endnu skarpere og præcise, og netværket styrkes. Alt sammen for at give et klart billede af hvor der reelt er behov for støtte inden for genren, hvor mange spillesteder, klubber og festivaler m.v. i ind og udland der spiller dansk elektronisk musik, og for at få indblik i hvordan dansk elektronisk musik eksporteres. Her inviteres større kulturinstitutioner med, for at få en dialog i gang. En afsluttende rapport over fase 1 udarbejdes, hvis resultater og delkonklusioner er offentlige tilgængelige til gavn for alle aktører inden for dansk elektronisk musik samt andre musikorganisationer og foreninger, kommunale og statslige instanser m.fl. Budget Se bilag 2. 5
Fase 2: Regional undersøgelse af elektronisk musik i Danmark Tema: Elektronisk musik på regionalt plan Geografisk skala: Region Hovedstaden Tidsperiode: Seks måneder (forventet start sommeren 2016) Forventet finansiering: Foreningen Strøm, Fonden Roskilde Festival, regionale spillesteder, Region Hovedstaden og alle kommuner heri, f.eks. København, Frederiksberg, Tårnby, m.fl. Fase 2 trækker på metode, konklusioner og data m.v. fra pilotundersøgelsen i fase 1 og udvider undersøgelsens geografiske skala til Region Hovedstaden. 1. måned 2. md. 3. md. 4. md. 5. md. 6. md. indsamling af nye respondenter via netværk Udsendelse af spørgeskema Kvalitative interviews og portrætter indsamling af data oprettelse af databaser dialog session III diskussion af egne behov og udfordringer, Hovedstaden bearbejdni ng af data fra dialogsession III sammenskrivning delrapport De nye respondenter de elektroniske aktører i Region Hovedstaden indsamles ved at trække på de 30 udvalgte aktørers netværk fra fase 1 samt deltagerne på de to første dialog sessions netværk. Spørgeskema sendes ud til nye respondenter i hovedstaden. På baggrund af respondenternes svar og dialog session II, opbygges de første egentlige databaser med følgende data, herunder bl.a: Hvilke og hvor mange spillesteder, klubber og festivaler der spiller dansk elektroniske musik i Region Hovedstaden Hvordan dansk elektronisk musik eksporteres og evt. tal for hvor meget Hvilke og hvor mange pladeselskaber og radiostationer, der udgiver/spiller dansk elektronisk musik Fase 2 afsluttes med en delrapport over undersøgelsen, hvis resultater og delkonklusioner er offentlige tilgængelige til gavn for alle aktører inden for dansk elektronisk musik samt andre musikorganisationer og foreninger, kommunale og statslige instanser m.fl. 6
Fase 3: Landsdækkende undersøgelse af elektronisk musik i Danmark Tema: Elektronisk musik på nationalt plan Geografisk skala: Nationalt Tidsperiode: Primo 2017 Forventet finansiering: Foreningen Strøm, Fonden Roskilde Festival, ROSA Dansk Rock Samråd, SNYK, Statens Kunstråd Fase 3 er en undersøgelse af det elektroniske musiks størrelse og udbredelse i Danmark, og dermed en undersøgelse af dens vægt på den samlede danske musikscene. Undersøgelsen er delt op i to dele for at nå ud til hele landet så effektivt som muligt: 1. del: som dækker Aarhus, Aalborg og Odense 2. del: som dækker de resterende fire regioner (jf. fase 2); Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland Fase 3 første og anden del: 1. måned 2. md. 3. md. 4. md. 5. md. 6. md. indsamling af nye respondenter via netværk Udsendelse af spørgeskema indsamling af data oprettelse af databaser dialog session III diskussion af egne behov og udfordringer, hele landet bearbejdn ing af data fra dialogsession III Kvalitative interviews og portrætter sammenskrivning delrapport Rent metodisk gentages processen fra fase 2; nye respondenter indsamles ved at trække på forrige respondenters netværk, og de indgår alle så vidt muligt i en spørgeskemaundersøgelse samt udvalgte kvalitative interviews og portrætter. Med en nu (mere eller mindre) landsdækkende skare af elektroniske aktører, bliver det muligt at stille nogle nye spørgsmål, som gælder stort set for hele den danske elektroniske musik, f.eks: Hvor mange spillesteder, klubber, festivaler, pladeselskaber og radiostationer findes der i Danmark, som spiller elektronisk musik? Hvor mange elektroniske gigs er der i Danmark per måned/år? Hvor stort er publikumstallet for elektronisk musik i Danmark per måned/år? På den måde dannes et dækkende billede af den elektroniske musikscenes størrelse og udbredelse i Danmark gennem en bevægelse fra 1) kerneaktører i miljøet, over 2) København og Frederiksberg, til 3.1) de store byer Odense, Aarhus og Aalborg, for at slutte af med den nationale dækning i form af 3.2) de resterende fire regioner. Fase 3 afsluttes med en samlet rapport over hele undersøgelsen, dvs. alle tre faser, hvis resultater og konklusioner er offentlige tilgængelige til gavn for alle aktører inden for dansk 7
elektronisk musik samt andre musikorganisationer og foreninger, kommunale og statslige instanser m.fl. Præcist timetal og budget for faserne 2 og 3 er endnu ikke fastsat, da de bygger på data og erfaringer fra fase 1. Undersøgelsens team Foreningen Strøm og Fonden Roskilde Festival er initiativtagere til undersøgelsen. Foreningen Strøm, Fonden Roskilde Festival og andre partnere vil løbende bidrage til undersøgelsen med egne erfaringer, know how, netværk og overordnet sparring vedr. indhold, fokus og metode. Foreningen Strøm og Fonden Roskilde Festival bidrager økonomisk til undersøgelsens tre faser. Derudover søges der økonomisk finansiering til undersøgelsens tre faser hos en række organisationer, kommuner, regioner og staten. Undersøgelsesansvarlig Ingeborg Okkels, Ph.d. fra Musikvidenskab, Københavns Universitet. Okkels har siden 2013 haft egen virksomhed, Lydværk, som arbejder med at formidle lyd, lydoplevelse og lydopfattelse. I lyset af undersøgelsens størrelse, oprettes desuden et team af studentermedhjælpere til indsamling og indtastning af data, sparringspartnere i forbindelse med metodiske overvejelser samt assistenter til gennemlæsning og korrektur af delrapporter og afsluttende rapport. Hvad kan undersøgelsen bruges til? Undersøgelsen af elektronisk musik i Danmark vil i samlet form kunne bruges til bl.a: 1. At få samlet og synliggjort den elektroniske genres karakteristika, størrelse, omsætning m.v., og dermed vægt i dansk musikliv. 2. At få styrket forståelsen for genrens musikalske historie, særkender, forretningsmodeller, metoder, DIY kultur og mentalitet m.v. 3. At få styrket genren ud fra de behov, undersøgelsens respondenter fremhæver og efterspørger. 8
Kontakt Foreningen Strøm Enghavevej 80C, 4. sal 2450 København SV CVR nr: 32112072 Frederik Birket Smith, direktør, cand. soc. frederik@stromcph.dk 21941545 www.stromcph.dk Lydværk Ingeborg Okkels, Ph.d. Ingeborg@lydvaerk.dk 22822818 www.lydvaerk.dk Med venlig hilsen, Frederik Birket Smith Foreningen Strøm, direktør Thomas Jepsen Roskilde Festival, musikprogramlægger Ph.d. Ingeborg Okkels musik og lydkonsulent, forsker 9
Bilag 1 Eksempler på spørgsmål til spørgeskemaundersøgelsen Volumen Til artister: Antal engagementer/gigs årligt? Til eventmagere, spillesteder, festivaler m.v.: Antal bookinger og events årligt? Til pladeselskaber m.v.: Antal downloads, streams, vinylsalg m.m. årligt? Indtjening Hvor ligger din hovedindtjening? Et det indenfor elektronisk musik (ja/nej) Hvis ja, udfyld nedenstående: Er det som udøvende, skabende musiker/producer og/eller dj? Er det som arrangør i spillested, klub, festival eller eventregi? Er det som pladeselskabsejer? Er det som formidler, f.eks. radiovært, blogger, journalist eller andet? Undervisning Andet? Beskriv kort Viden og kompetencer Bruger du nogensinde penge på at skaffe ny viden gennem workshops, seminarer, undervisningsforløb, services på nettet etc.? Aldrig Et par gange om året Månedligt eller oftere Hvor søger du ny viden? Workshops, masterclasses og seminarer Længerevarende offentlige eller private undervisningsforløb Services og fora på nettet Medlemsorganisationer Højskoler, musikskoler m.v. Andre, skriv hvilke Samling eller DIY Hvor vigtig er bannerførere som f.eks. regionale/nationale festivaler og spillesteder? Er det endvidere relevant med et mere musikfagligt og kulturpolitisk samlingspunkt og talerør, som det kendes fra diverse rytmiske genreorganisationer og musikerforenigner? Hvordan opfattes big players som disse i miljøet, der er præget af en DIY bevægelse? Marked Er dit hovedmarked primært i Danmark eller udenlands? Søge du eksportstøtte fra f.eks. MXD, SPOT Festival m.v? 10
Organisering Sæt et eller flere krydser 1. Er medlem af og/eller samarbejder med følgende musikorganisationer? DAF Dansk Live DDJA og DDJO DJBFA DKF DMF DPA DUP Gramex IFPI KODA MXD NCB ORA ROSA SNYK Spil Dansk Andre, skriv hvilke... Grundlæggende spørgsmål 1. Hvor gammel er du? 2. Hvornår gik du i gang? 3. Hvilke kasketter har du på i miljøet? (dj, udøvende og/eller skabende musiker, pladeselskabsejer, eventmager, klubejer, promoter, festivalarrangør m.m. Sæt gerne kunstnernavn, label m.m.) 4. Hvilke spillesteder/klubber/venues spiller du på? 5. Kender du andre spillesteder, der spiller el. musik? (Danmark, udland) 6. Hvor mange el. musikfestivaler findes der i Danmark? (nævn) 7. Skriv fem ord, der beskriver den elektroniske musik, du laver 8. Har du et fast publikum, der kommer hver gang eller skifter det? 9. Hvordan har dansk elektronisk musik det lige nu, synes du? 10. Hvad er den største udfordring, som dansk el. musik står overfor lige nu? 11. Hvad kunne du tænke dig blev bedre for dig og dansk el. musik generelt? 12. Anbefal en nøgleperson i miljøet, som vi kan tale med, og skriv hvorfor? 11
Bilag 2 Budget Fase 1: Pilotundersøgelse (Fire måneder) Timer kr. Delbudgetter Projektleder (deltid) Udviklingsarbejde & metodeafklaring 20 10.000,00 kr Udsendelse af spørgeskema & indsamling af data 12 6.000,00 kr Bearbejdning af data 12 6.000,00 kr Dialog session I 12 6.000,00 kr Bearbejdning af data ifm. dialog session I 12 6.000,00 kr Dialog session II 12 6.000,00 kr Bearbejdning af data ifm. dialog session II 12 6.000,00 kr Udfærdigelse af delrapport 30 15.000,00 kr I alt for projektledelse 122 61.000,00 kr 61.000,00 kr Studentermedhjælpere (tre stk.) 60 7.800,00 kr Ekstern konsulenthjælp 20 10.000,00 kr Leje af lokaler til 2 x dialog sessions Dokumentation Administration Rapport layout og tryk Diverse (5%) I alt fase 1 12.000,00 kr 5.000,00 kr 10.000,00 kr 5.000,00 kr 5.540,00 kr 116.340,00 kr 12