Undersøgelse af elektronisk musik i Danmark

Transkript

1 Undersøgelse af elektronisk musik i Delrapport for fase, april 206 Ingeborg Okkels, undersøgelsesansvarlig

2 Indholdsfortegnelse S. 3: Indledning S. 3: Baggrund S. 3: Formål S. 4: Hvad kan undersøgelsen bruges til? S. 5: Undersøgelsens faser S. 5: Metode S. 5: Fase : Pilotundersøgelse S. 5: Fase 2: Regional undersøgelse af elektronisk musik i S. 6: Fase 3: Landsdækkende undersøgelse af elektronisk musik i S. 7: Undersøgelsens team S. 7: Resultater af fase S. 7: Spørgeskemaundersøgelsen S. 7: Metode S. 7: Udvælgelse af de 30 nøgleaktører S. 8: Design af spørgeskemaundersøgelsen S. 8: Udsendelse, indsamling og databehandling af svarene fra spørgeskemaundersøgelsen S. 8: Resultater af spørgeskemaundersøgelsen S. 8: Svarfrekvens S. 9: Demografisk data S. 9: Genre og kultur S. 3: Marked og økonomi S. 5: Udfordringer og behov S. 8: Resultater af Debatsession # S. 9: Resultater af gruppediskussioner S. 20: Opsamling S. 20: Resultater af Debatsession #2 S. 2: Resultater af gruppediskussioner S. 28: Opsamling S. 28: Status på debat-arrangementerne S. 29: Metodiske overvejelser fra fase 2

3 Indledning I 205 gik Foreningen Strøm og Fonden Roskilde Festival sammen om den første del af en trefaset undersøgelse, som skal afdække den elektroniske musik i. Undersøgelsen skal skaffe viden og fakta om den danske elektroniske genres karakteristika, behov og udfordringer, så genren kan synliggøres og støttes bedst muligt. En sådan undersøgelse har ikke tidligere været udført. Dette er den første delrapport af undersøgelsen, hvori resultaterne af fase (december april 206) præsenteres. Baggrund Dansk elektronisk musik er i en rivende udvikling med en stærk og levende scene og en stor talentmasse af både upcoming og etablerede artister. Der findes adskillige uafhængige pladeselskaber, managers, arrangører, mediefolk og aktører, som støtter og varetager den elektroniske musikgenre i. Festivaler som Phono, RAW, Bas Under Buen, Click, Distortion, Stella Polaris, Strøm m.fl. samt en række klubber, spillesteder og promotergrupper over hele landet har desuden et ambitiøst fokus på elektronisk musik og bidrager til at trække store og interessante navne til landet. Samtidig ses et ryk inden for de mere kommercielle stilarter, hvor dansk elektronisk musik markerer sig som seriøs eksportvare - repræsenteret ved navne som Kölsch (Rune RK), Snavs, Trentemøller, Noir, Mike Hawkins m.fl. I længere tid har der dog været et behov for videndeling og rådgivning indenfor den elektroniske musik. Genrens do-it-yourself-mentalitet ligner ikke mainstream-musikkens forretningsmodeller, og det gør det svært at opbygge samarbejder med større aktører i dansk musikliv. De øvrige musikgenrers interesser dækkes af brancheforeninger og genreorganisationer, mens elektronisk musik i mindre grad eller slet ikke er organiseret og i ringe grad modtager økonomisk støtte sammenlignet med de andre genrer. For at nærme sig en mere professionel og samlet genre, er der derfor brug for en længerevarende strategi og indsats. For at kunne tilrettelægge en sådan strategi og indsats, kræves der grundlæggende viden og fakta om den elektroniske genre i og om hvilke behov og udfordringer genren står overfor lige nu, hvilket er formålet med denne undersøgelse. Initiativtagere til undersøgelsen er Foreningen Strøm og Fonden Roskilde Festival. Foreningen Strøm, der bl.a. står bag Strøm Festival og Strøm School, er en del af det elektroniske musikmiljø i og står derfor som den stærkeste organisation til at varetage undersøgelsen. Foreningen Strøm vil udbrede kendskabet til og støtte dansk elektronisk musik i ind- og udland samt give den elektroniske musik den kunstneriske anerkendelse, den fortjener. Foreningen har imidlertid svært ved at tiltrække midler til dette arbejde. Dette skyldes bl.a. genrens do-it-yourself-mentalitet og vanskeligheder med at få åbnet genren udadtil, hvilket har gjort den uhåndterbar for statslige, kommunale og musikfaglige institutioner. Fonden Roskilde Festival har et stærkt brand i ind- og udland. En stor del af deres overskud er øremærket forskellige aktiviteter, som kan fremme musiklivet. Fonden Roskilde Festival vil gerne støtte den elektroniske musik, da den stormer frem, bl.a. som en af de bedst indtjenende musikgenrer med et enormt publikumstal. Fonden Roskilde Festival vil gerne brede deres støtte ud over hele året med festivaler, talks, events m.m. Men de ønsker et bedre kendskab til det elektroniske miljøs DNA og måder at virke på. Formål Formålet med undersøgelsen er at skaffe viden og fakta om den elektroniske genre i således, at Foreningen Strøm, Fonden Roskilde Festival og andre aktører i fællesskab kan støtte og synliggøre den elektroniske musikgenre bedst muligt. 3

4 Undersøgelsen skal skaffe viden og fakta om bl.a.: Fakta og tal Etablering af en database over spillesteder, klubber og festivaler m.m., der spiller dansk elektroniske musik i ind- og udland. Antal aktiviteter (koncerter, udgivelser m.m.) på årsplan. Procentvise fordelinger af dansk elektronisk musiks aktiviteter i ind- og udland. Økonomi og dominerende indtjeningsområder. Publikumstal. Genre og kultur Afdækning af den elektroniske genres særlige kultur (do-it-yourself-mentalitet, forretningsmodeller og publikumskultur m.m.). Behov og udfordringer Afdækning af det elektroniske miljøs behov. Afdækning af det elektroniske miljøs udfordringer. Undersøgelsen af elektronisk musik i vil i samlet form kunne bruges til: ) At få samlet og synliggjort den elektroniske genres karakteristika, størrelse, omsætning m.v. og dermed dens vægt i dansk musikliv. 2) At få styrket forståelsen for genrens særlige kunstneriske særkender og kvaliteter, forretningsmodeller, do-it-yourself-kultur, publikumskultur og mentalitet m.v. 3) At få styrket miljøet ud fra de behov og ønsker, som både undersøgelsens respondenter og miljøet selv fremhæver og efterspørger gennem de løbende debatsessions. Hvad kan undersøgelsen bruges til? Undersøgelsen vil i samlet form kunne bruges til bl.a.: ) At få synliggjort den elektroniske genres størrelse, omsætning m.v. og dermed vægt i dansk musikliv, så genren kan blive taget mere alvorligt på kulturpolitisk og musikfagligt plan. 2) At få styrket genren f.eks. gennem oprettelse af et juridisk-økonomisk organ/platform, som kan hjælpe de elektroniske aktører med juraen i kontrakter, rettigheder m.m. 3) At få styrket genren f.eks. gennem oprettelse af en platform for talks, workshops, mentorordninger internt blandt aktørerne, kontraktskabeloner, fondsansøgningskurser, facilitering af møder mellem artister og større internationale festivaler eller investorer, m.m. 4) At få styrket forståelsen for genrens musikalske historie, særkender, forretningsmodeller, metoder, økonomi m.v. 4

5 Undersøgelsens faser Undersøgelsen af elektronisk musik i er opdelt i tre faser: Fase : Pilotundersøgelse med 30 udvalgte aktører (dec april 206) Fase 2: Undersøgelse i Region Hovedstaden (august januar 207) Fase 3: Undersøgelse i hele landet (marts-maj (ferie juni-juli) august-oktober 207) Metode Hver fase bygger rent metodisk på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, minimum tre kvalitative interviews og minimum to debatsessions i miljøet. Dette for at sikre nogle konkrete tal og data om miljøet på landsplan (kvantitative data), som er forankret i en dybere forståelse af det elektroniske musiksmiljøs særlige karakter, vilkår og behov (kvalitative data). Resultaterne fra hver fase formuleres i delrapporter således, at erfaringerne herfra kan indarbejdes i de næste faser. Undersøgelsen afsluttes med en samlende statusrapport. Da denne undersøgelse ikke før har været lavet, har der i løbet af denne første fase været behov for at justere metodedelen undervejs. For læsevenlighedens skyld, har vi derfor valgt at placere disse metodejusteringer i starten af hvert resultatafsnit, så de følger undersøgelsens løbende udvikling. I den endelige rapport over alle faser vil metodeafsnittet naturligvis ligge samlet i indledningen, som det er kutyme. Den samlede undersøgelse, dens data og konklusioner skal være offentligt tilgængelige. Fase : Pilotundersøgelse Tema: Pilotprojekt med 30 udvalgte aktører Geografisk skala: Udvalgt over hele landet, primært Hovedstadsområdet Tidsperiode: Fire måneder (december april 206) Bidragsydere: Fonden Roskilde Festival, ROSA, Københavns Musikudvalg Fase af undersøgelsen er en pilotundersøgelse, som med punktnedslag i miljøet (30 udvalgte aktører) skal give et øjebliksbillede af dansk elektronisk musik. Undersøgelsen består dels af en spørgeskemaundersøgelse: Hvem er de? Hvordan fungerer scenen i forhold til venues og publikum? Hvordan opfatter de selv den elektroniske musik? Hvilke behov og udfordringer har de? Dels af to debatsessions (marts og april 206), hvor spørgsmål og svar fra spørgeskemaundersøgelsen diskuteres og præciseres. Fase afsluttes med en delrapport over undersøgelsens resultater og, hvis midler haves, en række nøgleportrætter af danske aktører inden for elektronisk musik. dec. 205 jan. 206 mar. 206 apr. 206 metodeafklaring, udsendelse af spørgeskema til 30 first movers indsamling af data og oprettelse af databaser Debatsession # - bearbejdning af data fra debatsession Debatsession #2 - opfølgning - delrapport En afsluttende rapport over fase udarbejdes, hvis resultater og delkonklusioner er offentlige tilgængelige til gavn for alle aktører inden for dansk elektronisk musik samt andre musikorganisationer og -foreninger, kommunale og statslige instanser m.fl. Fase 2: Regional undersøgelse af elektronisk musik i Tema: Elektronisk musik på regionalt plan Geografisk skala: Region Hovedstaden Tidsperiode: Seks måneder (august januar 207) 5

6 Fase 2 trækker på data fra fase og udvider undersøgelsens geografiske skala til Region Hovedstaden, primært København og Frederiksberg. De nye respondenter - de elektroniske aktører i Region Hovedstaden - indsamles gennem de første 30 udvalgte aktørers netværk samt deltagerne på de to debatsessions netværk. Revideret spørgeskema sendes ud til nye respondenter i Hovedstaden. På baggrund af respondenternes svar opbygges de første egentlige databaser med følgende data: Hvilke og hvor mange spillesteder, klubber og festivaler spiller dansk elektronisk musik i Region Hovedstaden Hvordan og hvor meget dansk elektronisk musik eksporteres til andre lande Hvilke og hvor mange pladeselskaber og radiostationer udgiver/spiller dansk elektronisk musik -2. måned 3. måned 4-5. måned 6. måned indsamling af nye respondenter via netværk udsendelse af spørgeskema + Debatsession #3 indsamling af data og oprettelse af databaser + Debatsession #4 sammenskrivning og præsentation af delrapport En afsluttende rapport over fase 2 udarbejdes, hvis resultater og delkonklusioner er offentlige tilgængelige til gavn for alle aktører inden for dansk elektronisk musik samt andre musikorganisationer og -foreninger, kommunale og statslige instanser m.fl. Fase 3: Landsdækkende undersøgelse af elektronisk musik i Tema: Elektronisk musik i hele Geografisk skala: Nationalt Tidsperiode: Seks måneder (marts-maj (ferie juni-juli) august-oktober 207) Fase 3 er en undersøgelse af den elektroniske musiks størrelse og udbredelse i og dens vægt på den samlede danske musikscene. Undersøgelsen dækker de resterende fire regioner (jf. fase 2); Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Med en nu (mere eller mindre) landsdækkende skare af elektroniske aktører bliver det muligt at stille spørgsmål til hele det danske elektroniske musikmiljø, og på den måde danne et dækkende billede af den elektroniske musikscenes størrelse og udbredelse i. Rent metodisk gentages processen fra fase 2 i fase 3; nye respondenter indsamles ved at trække på forrige respondenters netværk, og de indgår alle så vidt muligt i en spørgeskemaundersøgelse. Med en landsdækkende skare af elektroniske aktører bliver det muligt at stille nogle nye spørgsmål, som gælder stort set for hele den danske elektroniske musik, herunder for eksempel: Hvor mange spillesteder, klubber, festivaler, pladeselskaber og radiostationer findes der i, som spiller elektronisk musik? Hvor mange elektroniske koncerter m.m. spilles der i per år? Hvor stort er publikumstallet for elektronisk musik i per år? 6

7 Fase 3 - de resterende 4 regioner -2. måned 3. måned 4-5. måned 6. måned indsamling af nye respondenter via netværk udsendelse af spørgeskema + Debatsession #5 indsamling af data & oprettelse af databaser + Debat-session #6 og #7 sammenskrivning af og præsentation af rapport Fase 3 afsluttes med en samlet rapport over alle undersøgelsens 3 faser og resultater, som vil være offentligt tilgængelig til gavn for alle aktører inden for dansk elektronisk musik samt andre musikorganisationer og -foreninger, kommunale og statslige instanser m.fl. Undersøgelsens team Ansvarlig for undersøgelsen er Ingeborg Okkels, Ph.d. fra Musikvidenskab, Københavns Universitet, som blandt andet har forsket i elektronisk musik. Ingeborg Okkels har siden 203 haft egen virksomhed, Lydværk, som arbejder med at formidle lyd, lydoplevelse og lydopfattelse. Derudover består undersøgelsestemaet af Frederik Birket-Smith, direktør for Foreningen Strøm og Thomas Jepsen, musikprogramlægger for Roskilde Festival. Foreningen Strøm, Fonden Roskilde Festival og evt. andre udvalgte partnere vil løbende bidrage til undersøgelsen med egne erfaringer, know-how, netværk, økonomi og overordnet sparring vedr. indhold, fokus og metode. I lyset af undersøgelsens størrelse, oprettes desuden et team af studentermedhjælpere til indsamling og indtastning af data, sparringspartnere i forbindelse med metodiske overvejelser samt assistenter til gennemlæsning og korrektur af delrapporter og afsluttende rapport. Resultater af fase Spørgeskemaundersøgelsen Første fase af undersøgelsen var en pilotundersøgelse, hvor vi i januar 206 udsendte spørgeskema til 30 nøgleaktører inden for dansk elektronisk musik. Spørgeskemaundersøgelsen blev fulgt op af to debatsessions, som var åbne for hele det elektroniske musikmiljø i, for at sikre, at vi med spørgsmålene i undersøgelsen var på rette kurs. Her blev resultaterne præsenteret og udvalgte problemstillinger diskuteret i plenum. Et fælles stikordsreferat blev efterfølgende sendt ud til alle deltagere. Metode Udvælgelse af de 30 nøgleaktører De 30 nøgleaktører til fase s spørgeskemaundersøgelse blev i fællesskab udvalgt af seks nøgleorganisationer inden for den elektroniske musik i : spillestedet Culture Box i København, Roskilde Festival, Strøm Festival, DR P6 Beat og genreorganisationerne SNYK og ROSA. Dette for at sikre så bredt og fyldestgørende et udsnit af repræsentanter fra miljøet som muligt. For at sikre bredden skulle udvælgelsen ske ud fra følgende kriterier:. Nøgleaktørerne skulle fordele sig ligeligt mellem følgende seks profiler: Artist (musiker, dj, komponist, producer - skabende og udøvende) Udgiver musik (udgiver af musik, eget pladeselskab, distributionsfirma m.m.) Arrangør (arrangør af festivaler, klubber, fester, events, spillesteder m.m.) Formidler (anmelder, blogger, radio/tv-vært, redaktør m.m.) Underviser (på musikskoler, højskoler, konservatorier, universiteter, privat m.m.) Manager (booker, agent, manager for artister, forlægger m.m.) 7

8 2. Nøgleaktørerne skulle fordele sig jævnt henover spektret af subgenrer under fællesgenren elektronisk musik ; fra elektronisk dansemusik (f.eks. trance) til elektronisk lyttemusik (f.eks. lydkunst) 3. Nøgleaktørerne skulle bestå af lige dele upcoming (ikke-etablerede) og oldies (etablerede) Da de 30 nøgleaktører var fundet, var det tid til at udsende spørgeskemaet. Design af spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaet blev designet til at indsamle data indenfor fire temaer: demografisk data (personoplysninger m.m.) genre og kultur (dansk elektronisk musiks karakteristika, genrens udbredelse, do-it-yourself-kultur m.m.) marked og økonomi (publikumstal, dominerende indtjeningsområder m.m.) behov og udfordringer (hvordan har miljøet det lige nu?) Områder som tilsammen skulle kunne opfylde undersøgelsens tre hovedformål: Fakta og tal, genre og kultur og behov og udfordringer (se afsnittet: Formål). For at sikre, at vi stillede de rigtige spørgsmål, havde vi dj og formidler, Najaaraq Vestbirk aka Courtesy, indover som konsulent på den indholdsmæssige side af spørgsmålene. For at optimere undersøgelsens validitet, havde vi ekstern lektor i survey-undersøgelser på ITU, Henriette Moos, ind over som konsulent på det metodiske og spørgetekniske i undersøgelsen. Udsendelse, indsamling og databehandling af svarene fra spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt til de 30 udvalgte nøgleaktører d. 24. januar, og svarene tikkede langsomt ind i løbet af de næste tre uger. Forud for udsendelsen var nøgleaktørerne blevet adviseret om undersøgelsen og havde accepteret at deltage. Spørgeskemaet var designet sådan, at de rå data kun krævede et minimum af databehandling for at kunne anvendes på deskriptivt niveau. Der blev tilstræbt et enkelt og klart sprog i hvert af spørgsmålene for at minimere risikoen for misforståelser. Der blev endvidere foretaget en pilottest blandt et par respondenter som gav anledning til enkelte justeringer i spørgsmål og svarkategorier. Der er ikke arbejdet med statistiske relationer mellem data og spørgsmål med så få respondenter, men nogle svardata er opsat i komparative visninger for at synliggøre nogle tendenser både i præsentationerne til de to debatsessions og i denne delrapport. Det har dog hele tiden været ambitionen at designe spørgeskemaet, så det på sigt kan generere data fra tilstrækkeligt mange respondenter, som så vil indgå i en egentlig statistisk analyse. I gennemgangen af resultaterne vil databearbejdning blive beskrevet særskilt for hvert spørgsmål. Resultater af spørgeskemaundersøgelsen Svarfrekvens I fase svarede 25 ud af 30 adspurgte. Det svarer til en svarfrekvens på 83%. De 25 refereres herefter til som respondenterne. Frafaldet kunne i så lille en undersøgelse være kritisk for pålideligheden (reliabilitetet) i undersøgelsen, men heldigvis fordelte frafaldet sig jævnt over fem af de seks profilkategorier: artist, udgiver musik, arrangør, underviser og manager. 8

9 Demografisk data : Personlige oplysninger 5: Hvor gammel var du første gang du medvirkede i et offentligt arrangement? Svarfrekvens 30 adspurgte 25 svar Gennemsnitsalder 38 år Køn 9 mænd 6 kvinder Bopæl 5 København 3 Frederiksberg 2 Århus Uddannelse 9 vid. udd. 3 gymn./hf 3 autodidakte Første off. optræden 7,8 år Under temaet Demografisk data blev der spurgt til gennemsnitsalderen for respondenterne, som var 38 år. Fordelingen mellem køn var 9 mænd og seks kvinder. Hvad angår bopæl, boede 5 respondenter i København, tre på Frederiksberg, to i Århus og herefter enkeltvis fordelt på resten af landet. Respondenternes uddannelsesmæssige baggrund var overraskende høj: 9 havde en videregående uddannelse, 3 en gymnasial- eller HF-uddannelse og de sidste 3 autodidakte eller selvlærte. Alderen ved deres første offentlige optræden som elektronisk musikaktør var næsten 8 år, hvilket blev bemærket ved de efterfølgende debatsessions i miljøet, som værende meget gammel. Genre og kultur. 2: Hvilken eller hvilke genrer spiller du /producerer du / arbejder du med? Oversigt over subgenrer & hyppighed Respondent # #2 #3 #4 #5 #6 #7 #8 #9 #0 # #2 #3 #4 #5 #6 #7 #8 #9 #20 #2 #22 #23 #24 /subgenrer electronica idm improvisations musik 2 installationsarbejde 2 lydkunst 8 drone 2 noise eksperimenterende elektronisk musik techno 9 EAM 2 elektronisk musik 2 computermusik komposition enhver form for interessant udtryk inden for elektronisk musik house 5 eksperimental/eksperimenterende 6 disco 3 footwork kraut ambient 3 new wave avantgarde electronica 7 cill out folktronica soundtracks trance (psytrance) interaktiv musik algoritmisk komposition Indie downtempo/chillout dubstep balearic/house 9

10 Under temaet Genre og kultur kunne respondenterne selv skrive, hvilke genrer de beskæftigede sig med, hvilket resulterede i 33 forskellige genrebetegnelser. De mest populære var genren techno, som blev nævnt ni gange; herefter lydkunst (nævnt otte gange), electronica (nævnt syv gange), skarpt forfulgt af experimental eller eksperimenterende (nævnt seks gange) og house (nævnt fem gange). Spørgsmålet bliver særligt interessant når vi når til fase 2 og 3, hvor vi når ud til hele landet, for her vil vi kunne kombinere genredata med de demografisk data, og herved kunne se et billede af hvor i landet (og udlandet) der findes genremæssige koncentrationer. Med andre ord hvilke byer i ind- og udland, hvor hvilke genre er særligt populære. 3: Hvilke roller har du i det elektroniske musikmiljø? 4: Hvilke en af dine roller brugte du mest tid på i 205? Artist Arrangør Udgiver musik Formidler Underviser Manager % I spørgsmål 3 og 4 blev respondenterne spurgt om hvor mange roller de indtager i miljøet og hvilken rolle de brugte mest tid på i 205. I spørgsmål 3 (de blå søjler) kunne respondenterne sætte lige så mange krydser som de ville. Dette for at give os en idé om, hvorvidt det elektroniske musikmiljø i vitterligt er karakteriseret ved en do-it-yourself-kultur, hvor alle gør alting selv lige fra musik til egne festivaler og udgivelser. Af resultatet kan man læse, at hver respondent har to til tre forskellige roller - altså en markant indikation på do-it-yourself-kultur i miljøet. I spørgsmål 4 måtte respondenter kun sætte ét kryds ved den rolle, som de havde brugt mest tid på i 205. Her var fordelingen på de seks roller interessant, især når den sammenholdes med resultatet fra det forrige spørgsmål. Selvom respondenterne er udvalgt på tværs af seks forskellige profiler/roller, så oplever de sig alligevel mest som artister, arrangører og formidlere. Det tyder på en grundlæggende selvforståelse i miljøet af at være artist, arrangør og/eller formidler, selvom andre roller også varetages. Det bliver interessant at se om denne tendens i miljøets egen selvforståelse holder stik, når vi når ud i hele landet i fase 2 og 3. 0

11 0: Hvilke spillesteder, festivaler, pladesselskaber, medier m.m. arbejdede du med i 205? Spillested Festival (og lign.) By Land Vega Bremen Bar O Spot Slagteriet Sisyphos Ideal Bar Pumpehuset Templet Tapperiet Loppen VESS Galeri Rust Stengade Jolene Dome of Visions Blue Velvet Louisiana Museum Det Kgl. Bibliotek Det Jyske Musikkonservatorium Strøm København Distortion København København København København Aarhus Odense Berlin København København Lyngby Køge København København Klika of Happiness Tel Aviv København København Bhutan Int. Film/Art/Music Festival Timphu Roskilde Roskilde Freqs Of Nature Berlin Ozora Festival Ozora Lost Theory Festival Deringaj Mo:Dem Festival Slunj Human Evolution Festival Toscana DEFINE Sønderborg Trailerpark København København Sound Of Copenhagen Humlebæk Open Days Aalborg København Aarhus Spor Aarhus Minimalism Unwrapped London Tyskland Israel Bhutan Tyskland Ungarn Kroatien Kroatien Italien Storbritanien (Udsnit af databasen) Resultatet af spørgsmålene i denne pilotfase er som sagt kun smagsprøver eller tendenser, som kan give os et fingerpeg om, hvilken størrelse og udbredelse dansk elektronisk musik har i ind- og udland. Spørgsmål 0 er således kun begyndelsen på en database over spillesteder, festivaler, pladeselskaber, medier m.m., som respondenterne har været aktive på i 205. I denne pilotundersøgelse, fase, har 23 ud af 25 respondenter svaret på dette spørgsmål med mere eller mindre omfattende oversigter over deres aktivitetssteder i 205. Alligevel mønstrer de 23 respondenter tilsammen 63 forskellige spillesteder og festivaler i ind- og udland. Disse databaser bliver særligt interessante i fase 2 og især fase 3, som dækker hele landet, for her vil de kunne give et fyldestgørende billede af dansk elektronisk musiks geografiske udbredelse i ind- og udland, målt på spillesteder, festivaler, events, klubber, pladeselskaber, medier m.m.

12 -6: Hvor mange publikummer havde du i gennemsnit per/ aktivitet i 205? Artist Udgiver musik Arrangør Formidler Underviser publikum/koncert gæster/event dage + elever/dag solgte streamede numre/udgivelse views /udgivelse Manager publikum/artistkoncert l 0-00 l l over 000 l Idéen bag spørgsmål -6 var at spørge til publikumstal, og dermed genrens popularitet målt i gennemsnitlig antal publikummer per aktivitet. Følgende roller blev stillet følgende spørgsmål: artisterne om hvor mange publikummer de i gennemsnit havde per koncert i 205. udgivere af musik om hvor mange solgte/streamede numre de i gennemsnit havde i 205. arrangørerne om hvor mange gæster de i gennemsnit havde per event i 205. formidlerne om hvor mange views de i gennemsnit havde per udgivelse i 205. underviserne om hvor mange dage de i gennemsnit underviste i 205, og hvor mange elever de i gennemsnit havde per dag i 205. managerne om hvor mange publikummer deres artister i gennemsnit havde per koncert i 205. Langt de fleste viste sig at ligge mellem publikummer i gennemsnit per aktivitet i 205. Her viste spørgeskemaet flere svagheder, som skal laves om til næste fase: For det første var spændet på alt for stort. Der er meget stor forskel på at have 00 publikummer til sin koncert eller 999 publikummer til sin koncert. Og i forhold til hvad? Er det så meget eller lidt? I forhold til en popkoncert i Parken med Justin Bieber er 999 publikummer lidt, men i forhold til en klassisk koncert er det meget. Derudover krævede besvarelse af spørgsmålet en selvrapportering af et gennemsnit af mange forskellige tal, som respondenterne formentlig ikke kender. Det er nok kun formidlere eller arrangører af meget store og veletablerede festivaler, der kender disse eksakte tal. De konkrete besvarelser fra spørgsmål -6 i pilotundersøgelsen kan derfor ikke bruges, men i fase 2 vil spørgsmålene blive omformuleret, så alle profiler har mulighed for at svare. antal publikummer ved din største aktivitet i 205? antal publikummer ved din mindste aktivitet i 205? antal koncerter/aktiviteter i 205? (evt. trækkes tal fra database) Dette giver os mulighed for at lave et gennemsnitligt estimat på antal publikummer og herefter gange op med antal aktiviteter. 2

13 En af udfordringer i netop dette spørgsmål er, at data ikke kan trækkes fra de etablerede spillesteder, festivaler, pladeselskaber osv., da mange events og aktiviteter i dette miljø netop foregår på små pop up-locations, som ikke er etablerede spillesteder med publikumstal og årsregnskab. 7: Hvordan ved dit publikum hvor og hvornår du skal spille, din festival løber af stablen, din plade eller artikel udkommer osv.? Facebook, sociale medier m.m. Spillestedet m.m. annoncerer Omtale i aviser, radio m.m. Har hyret PR-bureau Har en manager Under Genre og kultur-temaet hørte også spørgsmålet om, hvilke PR-kanaler respondenterne foretrak, når de skulle fortælle deres publikum, hvor og hvornår de spillede, åbnede dørene, udkom med et musik-track, artikel m.m. Det mest i øjnefaldende er her, at alle svarer, at de annoncerer på Facebook eller andre sociale medier (Instagram, Twitter m.m.). Derefter følger spillested m.m. som annoncør af deres aktivitet, og på en tredjeplads omtale i aviser, radio m.m. Med omtale menes der helt konkret, at aktøren kender en journalist eller anmelder på en avis eller en radio, som så kan skabe omtale om pågældendes event. Marked og økonomi 6, 8: Hvor mange procent af dine aktiviteter lå i i 205? Udland 24% 76% Inden for området Marked og økonomi blev der spurgt til, hvor mange procent af respondenternes aktiviteter, der lå i og hvor mange i udlandet. 76% lå i og 24% i udlandet. Som pilotundersøgelse kunne dette tyde på en afkræftelse af myten om, at dansk elektronisk musik er mere kendt i udlandet end i. Alligevel er 24% af aktiviteterne i udlandet et ret højt tal i forhold til andre genrer. Resultaterne i fase 2 og 3 bliver særligt interessante, for her får vi at se om disse tal holder stik på landsplan. 3

14 7: Hvilke tre byer i har du været mest aktiv i i 205? 9: Hvilke tre byer i udlandet har du været mest aktiv i i 205?. København 2. Århus 3. Aalborg/Sønderborg. Berlin 2. London, New York 3. Amsterdam, Ibiza, Paris I spørgsmål 7 og 9 var der fokus på, hvilke tre byer i ind- og udland respondenterne var mest aktive i. Her kom København på en førsteplads, Århus på en anden plads, og Aalborg og Sønderborg på en delt tredjeplads. De udenlandske byer, hvor respondenterne er mest aktive, er: Berlin på en førsteplads, herefter London og New York på en delt anden plads med lige mange scorer, og Amsterdam, Ibiza og Paris på en delt tredjeplads med lige mange scorer. Disse spørgsmål bliver rigtigt interessante i fase 2 og 3, hvor vi kan brede undersøgelsen ud til hele landet, og dermed får mulighed for at lave en top 0 over byer i og udland, hvor dansk elektronisk musik er mest aktiv. Vi vil med andre ord kunne vise dansk elektronisk musiks popularitet på et skort og et verdenskort i form af større eller mindre prikker. 8: Hvordan tjente du dine penge i 205? 9: Hvordan tjente du flest penge i 205? Honorar Selvst. virksomhed Offentl. tilskud/puljer Musikorg. (KODA...) Komm. partnere/sponsorer Fastansættelse Ulønnet arbejde Private fonde % Spørgsmål 8 og 9 handlede om indtjeningsområder for respondenterne og om hvordan områderne fordelte sig blandt respondenterne og hvilke områder, der udgjorde deres primære indtægt. I spørgsmål 8 (blå søjler) måtte der gerne sættes flere krydser. Der blev målt på indtjeningsområderne: honorar, selvstændig virksomhed, offentlige tilskud og puljer, Musikorganisationer som KODA m.fl., kommercielle partnere og sponsorer, fastansættelse (deltid/ fuldtid), ulønnet arbejde og indtjening fra private fonde. 4

15 Den største indsats var i indtjeningsområdet honorar efterfulgt af selvstændig virksomhed, skarpt forfulgt af indtjeningsområdet offentlige tilskud og puljer og musikorganisationer. Indtjeningsområdet ulønnet arbejde er forholdsvis lille og kun undergået af private fonde, så i denne pilotundersøgelse er der ikke mange, der arbejdede gratis i 205. Kigger vi på spørgsmål 9 (grøn søjle), viser det hvilke indtjeningsområder respondenterne tjente flest penge på i 205. De fleste har svaret fastansættelse. Herefter følger honorar og selvstændig virksomhed. Sammenligner man de to søjler kan man sige, at de blå søjler (der hvor man lagde sin arbejdsindsats) sammenlignet med de grønne søjler (der hvor de havde den største indtjening) er udtryk for, hvor det er klogt at lægge sine indsatser, som aktør i det elektroniske musikmiljø. Går man efter en fastansættelse, er det helt klart det, man får mest ud af. Derimod er det ikke så godt kun at leve af KODA-afkast eller kommercielle partnere og sponsorer, da ingen af respondenterne har tjent flest penge her. Og det giver sig selv, at ulønnet arbejde heller ikke er noget, man tjener godt på. Igen bliver det interessant at se, om denne pilot-prognose holder stik, når vi bevæger os ud i landet. En rettelse til de næste faser er, at få indtjeningsområdet andre jobs end elektronisk musik ind i spørgsmål 9, da indtjeningsområdet fastansættelse jo lige så godt kan dække over et job udenfor det elektroniske musikmiljø, som inden for det elektroniske musikmiljø. Udfordringer og behov 20: Hvilke generelle udfordringer ser du i det danske elektroniske musikmiljø? 2: Hvad synes du der er mest brug for i miljøet, og som kunne støtte dig og den elektroniske musik bedst? Med spørgsmål 20 og 2 bevægede vi os over i de mere kvalitative spørgsmål, hvor respondenterne fik mulighed for at beskrive det elektroniske musikmiljø med deres egne ord. Svarene på disse spørgsmål fordeler sig overordnet inden for to områder: Genre & miljø Penge & ressource Genre & miljø Udfordringer Fragmenteret genre og miljø Dårligt rygte, ukendt genre For meget mainstream Publikum vil ikke betale Brug for Fælles forståelse og platform Bedre formidling og synlighed Mere plads til eksperimenter Større anerkendelse Fragmenteret genre og miljø samles gennem fælles platform Inden for temaet Genre og miljø var en af udfordringerne, at den elektroniske musikgenre var fragmenteret i mange subgenrer, og at disse subgenrer levede hver sit isolerede liv uden nogen 5

16 sønderlig berøringsflade. Resultatet heraf er, at den elektroniske musikgenre i fremstår som en diffus størrelse i offentligheden, som mange større musikaktører har svært ved at indpasse i deres eksisterende kategorier. Det der ifølge respondenterne kunne være brug for var, at nå frem til en fælles forståelse af hvad elektronisk musik dækker over i miljøet i. En del af respondenterne var dog meget skeptiske overfor overhovedet at tale om en fælles elektronisk musik og pegede i stedet på den fælles digitale tilgang til kompositionspraksis som et sted, hvor subgenrerne kunne mødes. En anden løsning, som blev nævnt flere gange, var muligheden for at oprettelse en fælles platform for dansk elektronisk musik, det være sig virtuelt på nettet i form af et netforum eller en Facebook-side. Eller fysisk i form af et reelt fysisk sted, hvor folk fra det elektroniske musikmiljø kunne mødes, videndele, sparre med hinanden og diskutere forskellige problemstillinger i miljøet. Genrens dårlige rygte og usynlighed løses gennem bedre formidling En anden udfordring, som respondenterne nævnte, var den elektroniske musiks dårlige rygte og genrens generelle usynlighed i offentligheden. Med dårligt rygte henvises der primært til den elektroniske dansemusik som trance og hård techno, som af mange kædes sammen med fest og stoffer. Med usynlighed henvises der derimod primært til den mere lytterorienterede elektroniske musik, som electronica og lydkunst, som lever et forholdsvist usynligt liv i lukkede kunstmusikcirkler. Respondenternes løsning på dette problem var her bedre og mere kvalificeret formidling af den elektroniske musik i medierne, hvor de positive historier om elektronisk musik fremhæves og forklares for derigennem at give genren den kunstneriske anerkendelse, som den fortjener. Mindre mainstream, mere plads til eksperimenterende musik Generelt pegede respondenterne på, at der blev spillet for meget mainstreammusik i radio og tv, dikteret af globale hitlister, og at der stort set aldrig blev spillet dansk elektronisk musik. Denne problemstilling gælder ikke kun for dansk elektronisk musik, men er et grundlæggende problem for dansk musik generelt, som er meget undereksponeret i landsdækkende medier, blandt andet i DR radio og tv. Respondenternes løsning var her, at store musikformidlere som DR burde give mere plads til eksperimenterende musik i i form af temabaserede udsendelser, interviews med nøgleaktører i miljøet, debatter m.m., hvilket ville styrke den elektroniske musiks synlighed og derigennem dets kunstneriske anerkendelse i offentligheden. Publikum vil ikke betale for koncerter, festivaler, events m.m. En sidste hovedudfordring, som blev nævnt, handlede om miljøets dårlige publikumskultur og er det eneste svar, som forholder sig kritisk til miljøet selv. Kritikken gik her på, at den elektroniske musiks publikum ikke er villige til at betale for at gå til koncerter, festivaler, events m.m. med elektronisk musik. Årsagerne kan være mange, men noget kunne tyde på at publikum dels ikke er vandt til at betale for musik grundet de mange gratis musiktjenester, der findes som mobil-apps. Dels at elektronisk musik ofte forbindes med dj ing, som i offentligheden sidestilles med blot at vende plader, hvilket ikke anses for en kunstnerisk og musikalsk skabende proces. Løsningen på dette problem skal igen findes i et større oplysningsarbejde, hvor fordomme om den elektroniske musik aflives gennem kvalificeret formidling af genren. Et oplysningsarbejde, som her særligt kunne gå på at oplyse offentligheden om, at dj ing i dag er blevet et kompositorisk praksis, der kun i udgangspunktet arbejder med samplet musikalsk materiale fra andre kunstnere og musikere, men mestendels består af lyd- og klangprocessering live på scenen. Der er altså her tale om en live improvisation over en kendt musikalsk struktur eller dele af et kendt musikalsk materiale, som på mange måder minder om improvisationsprocesser i andre musikgenrer som jazz og free jazz, og dele af ny avantgardemusik inden for den klassiske kompositionsmusik. 6

17 Penge & ressourcer Udfordringer Manglende ressourcer Fonde, medier, spillesteder, musikorg. overser genren Ingen international profil Brug for Støtte til de mindre (og eksperiment.) arrangementer Bedre formidling og ekspertise Brobygning DK/udenl. scener Mere støtte til de små arrangementer for eksperimenterende elektronisk musik Inden for området Penge og ressourcer var den udfordring, som de fleste af respondenterne nævnte, manglende ressourcer. Ressourcer dækker her over: honorar i forbindelse med koncerter, midler til finansiering af festivaler og events, men også ressourcer i forhold til ordentligt lydanlæg og ordentlig behandling af de elektroniske musikere. Respondenternes løsning var her mere støtte til mindre arrangementer for elektronisk musik med en eksperimenterende profil. Mange større festivaler har faste sponsorer, som de kan læne sig op af, men som på mange måder også binder festivalens repertoire (line up) til de sikre ; altså igen, mere mainstream-musikere, som kan sikre et fast publikum og dermed en fast indtjening. Omfordelte man i stedet nogle af midlerne til mindre og eksperimenterende arrangementer, ville det musikalske landskab for det første nyde større diversitet hvad angik musikalske genrer, og den elektroniske musik ville blive bedre eksponeret som kunstnerisk og eksperimenterende musik og dermed nyde større anerkendelse i offentligheden. Bedre kvalificeret formidling giver større anerkendelse blandt fonde, medier og større musikaktører En anden udfordring, som respondenterne pegede på var, at fonde, medier, spillesteder, musikorganisationer og andre større musikaktører generelt overser den elektroniske musikgenrer, når der uddeles fondsmidler, sammensættes radioprogrammer, planlægges koncertkalender, diskuteres rammer for musikrettigheder og spilleafgifter m.m. Løsningen på dette problem var igen en bedre formidling af den elektroniske musik i offentligheden, som kunne pege på de kunstneriske kvaliteter ved musikken (og det store publikumstal), samt at få flere eksperter i elektronisk musik ind i fondenes bestyrelser, så fordelingen af midler mellem musikgenrerne blev mere kvalificeret og ikke kun beroede på forældede forestillinger om, hvad der er nyskabende musik. Manglende synligheden i udlandet løses gennem brobygning Et sidste hovedpunkt blandt respondenternes svar var dansk elektronisk musiks manglende synlighed i udlandet, hvilket gjorde det svært for blandt andet agenter at få booket deres elektroniske musikere på udenlandske scener. En løsning, som her blev påpeget var at lave brobygning mellem danske og udenlandske scener for derigennem at få eksponeret dansk elektronisk musik i udlandet. Sammenligner vi dette kritikpunkt med spørgeskemaets spørgsmål 6 og 8 (den procentvise fordeling af musikaktiviteter og udland) synes fordelingen af respondenternes samlede aktiviteter med 24% i udlandet at være et forholdsvist højt tal sammenstillet med den omtalte manglende eksponering i udlandet. Den høje procentsats kan dog skyldes, at respondenterne i pilotundersøgelsen alle er nøgleaktører i det elektroniske musikmiljø og derfor i højere grad afspejler succeshistorier frem for gennemsnittet af det danske elektroniske musikmiljøs samlede aktører. Med undersøgelserne i fase 2 og 3 får vi mere data og dermed et klarere billede, når undersøgelsen bliver landsdækkende. 7

18 Resultater af Debatsession # På baggrund af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i fase, blev der organiseret to åbne debatsessions for det elektroniske musikmiljø i. Dels for at sikre, at undersøgelsens spørgsmål og dermed fokus var relevant for miljøet selv og at vi var på rette spor med undersøgelsen. Dels for at udbrede kendskabet til undersøgelsen for derigennem at kunne indsamle nye respondenter til faserne 2 og 3. Sidst, men ikke mindst, var formålet at få uddybet behov og udfordringer i miljøet gennem fælles debat og gruppediskussion. STRØM Strøm & Fonden Roskilde Festival inviterer til DEBATSESSION: DANMARKS ELEKTRONISKE MUSIKMILJØ 7. MARTS &. APRIL 206 KL PÅ LYDENS HUS Debatsession # løb af stablen mandag d. 7. marts kl. 6-8 i Lydens Hus i København, hvor omkring 00 mennesker fra det elektroniske musikmiljø i var mødt op for at høre de første resultater af undersøgelsens fase og diskutere miljøets behov og udfordringer. Efter præsentation af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i fase ved undersøgelsesansvarlig Ingeborg Okkels, blev deltagerne delt ind i fem grupper, som skulle diskutere hvert sit emne. Opgaven lød her på at komme frem til en ønskeseddel med maksimum tre ønsker for, hvordan forskellige instanser kunne være med til at løfte det elektroniske musikmiljø i. På den måde fik miljøet selv mulighed for at komme med konstruktive løsninger på de mest gennemgående udfordringer, som respondenterne havde peget på i spørgeskemaundersøgelsen. 8

19 Resultater af gruppediskussioner 5 diskussionsgrupper. Genre & kultur/miljø: hvad kunne samle den elektroniske musik? 2. Mediernes rolle: hvad kunne medierne gøre bedre? 3. Fonde & puljer: hvordan kunne fonde og puljer hjælpe? 4. Brancheorganisationer (KODA ): hvordan kunne organis. hjælpe os? 5. Festivaler, spillesteder, musikaktører: hvordan kunne vi få anerkednelse Genre og kultur/miljø Gruppe fik til opgave at diskutere løsninger på problemet omkring den fragmenterede genre og kultur/miljø inden for den elektroniske musik i form af spørgsmålet: hvad kunne samle det elektroniske musikmiljø i? Løsningerne lød her: Mere eksponering i Public Service, f.eks. kuraterede programmmer med temaer som koncert med kendt musiker som medvært. Etableringen af en fælles brancheorganisation, en branchefestival a la SPOT i Århus. Arrangementer med artist talks, både i offentlige medier såvel som indenfor miljøet selv. Etableringen af et brancheforum eller en fælles platform for miljøet. Mediernes rolle Gruppe 2 fik til opgave at diskutere løsninger på problemet omkring den elektroniske musiks manglende eksponering i medierne i form af spørgsmålet: hvad kunne medierne gøre bedre? Løsningerne lød her: Mere seriøs formidling af elektronisk musik (mere DK, mindre udland) Radio-/tv-programmer med gæsteinterviews, hvor man tog forskellige temaer op, anekdoter og fortalte de gode historier fra den elektroniske musik Mindre playliste, mere seriøs formidling Fonde og puljer Gruppe 3 fik til opgave at diskutere løsninger på problemet omkring den elektroniske musiks manglende prioritering blandt fonde og puljer i forbindelse med uddeling af fondsmidler, arbejdslegater m.m. Problemstillingen blev samlet i spørgsmålet: hvordan kunne fonde og puljer hjælpe? Løsninger lød her: Fonde og puljer kunne støtte projekter omkring vidensdeling i miljøet, projekter som skabte større synlighed omkring elektronisk musik Kommunerne kunne støtte miljøet ved at tilbyde faciliteter til miljøet, f.eks. et mødested Branche- og genreorganisationer Gruppe 4 fik til opgave at diskutere løsninger på de udfordringer, som elektronisk musik står over for i forhold til allerede eksisterende branche- og genreorganisationer i det danske musikmiljø. Der findes ikke en decideret brancheorganisation for elektronisk musik, og det er heller ikke sikkert, at 9

20 en branche- eller genreorganisation som samlende instans vil være den optimale løsning i netop det elektroniske musikmiljø, som er så præget af en do-it-yourself-mentalitet. Altså måtte det afklares, hvordan det elektroniske musikmiljø kunne bruge eksisterende brancheorganisationer for derigennem at blive klar på egne behov. Løsninger lød her: Organisationerne kunne tilbyde det elektroniske musikmiljø hjælp til fundraising, rådgivning omkring rettigheder m.m. Organisationerne (særligt KODA) kunne tage genrens særlige musikpraksis (sampling, live remix, dj-session) op igen og diskutere den med miljøet i forhold til vederlagsberegninger og den særlige fremførelsesproces Festivaler, spillesteder og andre musikaktører Gruppe 5 fik til opgave af finde løsninger på problemet omkring den elektroniske musiks manglende synlighed på festivaler, spillesteder m.m. generelt i og udland. Spørgsmålet lød her: hvordan kunne vi få anerkendelse? Løsninger lød her: Miljøet skal blive bedre til at brande sig selv positivt for at opnå anerkendelse, evt. gennem oprettelse af en fælles info-platform, hvor musikaktørerne (og medierne) kunne finde info/de gode historier m.m. Opsamling Samlet set gav Debatsession # det ønskede resultat i form af: en afstemning af undersøgelsens problemstillinger, indsamling af nye respondenter og adgang til deres netværk i form af en database med deltagernes -adresser og en uddybning af miljøets egne behov og udfordringer. Stikordsreferat blev sendt ud til alle deltagere og postet på Debatsession # s Facebook-side tilgængelig for alle. På Debatsession #2 skulle diskussionerne videreføres og udkrystallisere sig i en endnu større skarphed på egne behov og udfordringer. Resultater af Debatsession #2 På baggrund af erfaringerne fra Debatsession #,løb Debatsession #2 af stablen mandag d.. april ligeledes i Lydens Hus i København. Denne gang med bedre plads til de mange fremmødte og på et mere arbejdsvenligt tidspunkt: kl Debatsession #2 var oprindeligt tænkt som et konkret møde mellem det elektroniske musikmiljø og de forskellige musikorganisationer og medier, som havde været omdrejningspunktet for diskussionerne i Debatsession #. Idéen var at få stillet de spørgsmålene, som grupperne havde udarbejdet på forrige debatsession, face-to-face med organisationer, medier og andre instanser. Efter en del overvejelser i undersøgelsesteamet blev dette møde dog udskudt til fordel for en yderligere konkretisering af behov og udfordringer i miljøet, dels for at miljøet skulle føle sig godt forberedt til mødet med organisationerne, dels for at undgå deciderede konfrontationer og mudderkast, som det så ofte er endt ud i førhen, når organisationer og det elektroniske musikmiljø er mødtes. Deltagelsen til Debatsession #2 var igen god med omkring 00 mennesker fra det elektroniske musikmiljø i, blandt dem en del gengangere fra Debatsession #. Målet for Debatsession #2 var denne gang at komme med konkrete forslag til løsninger på baggrund af de ønsker, som kom frem på Debatsession #. 20

21 Efter et kort resumé af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i fase, efterfulgt at en kort gennemgang af resultaterne fra gruppediskussionerne på Debatsession #, blev deltagerne præsenteret for seks emner, som var koncentrater af resultaterne fra gruppediskussionerne i Debatsession #. Ligesom sidst blev emnerne diskuteret i hver sin diskussionsgruppe, men denne gang for at komme frem til maksimum tre konkrete tiltag. Deltagerne kunne desuden frit vælge gruppe og dermed hvilket emne, de ville diskutere. Resultater af gruppediskussioner Debatsession #2. Fælles platform et sted at mødes? hvordan? 2. Synlighed i medierne DR radio? egen radio? 3. Synlighed i org. & fonde hvordan får vi dem i tale? 4. Synlighed blandt festivaler, spillesteder, musikaktører hvordan åbner vi scenerne? 5. Synlighed i offentligheden Fødekæden - e.m. ud skolerne?? 6. Miljøets egen åbenhed hvordan kommer man ind som ny? øgelse af den elektroniske musik i - Foreningen Strøm /F Metodisk greb For at sikre en aldersmæssig bredde i debatten, blev hvert emne perspektiveret med en case; ganske korte pointer fra interviews med syv elever (9-24 år) fra den elektroniske musiklinje på Engelsholm Højskole ved Vejle. Målet med dette var at give de helt unge ( upcoming ) elektronmusikere en stemme i debatten, da denne gruppe havde været stærkt underrepræsenteret ved Debatsession #, hvor de fleste var omkring 30 år, og slet ikke repræsenteret blandt nøgleaktørerne i denne første spørgeskemaundersøgelse, hvor gennemsnitsalderen var 38 år. Fælles platform Gruppe fik til opgave at komme med tre konkrete forslag til, hvordan man kunne etablere en fælles platform for det elektroniske musikmiljø i. Spørgsmålet lød her: hvordan etablerer vi et sted at mødes? 2

22 Spørgsmålet er en sammenskrivning af tidligere resultater fra debatsession # (se grafik nedenfor). Gruppediskussioner Debatsession #. Samle genre & kultur/miljø? mere Public Service (kuratering) fælles organisation/platform 2. Mediernes rolle mindre playliste, mere seriøs formidling 3. Fonde & puljer støtte til videndeling, synlighed kommun. faciliteter 4. Brancheorganisationer rådgivning hensyn til særlig musikpraksis 5. Festivaler, spillesteder, musikaktører bedre positiv branding fra miljøet selv fælles platform som info-sted Debatsession #2. Fælles platform et sted at mødes? hvordan? Synlighed i medierne DR radio? egen radio? Synlighed i org. & fonde Synlighed blandt festivaler, spillesteder, musikaktører Synlighed i offentligheden Miljøets egen åbenhed Case fra Engelsholm Højskoles elektroniske musiklinje var en ung mand, som følte sig meget isoleret i forhold til det elektroniske musikmiljø i. Han boede på Djursland, havde ingen bekendte som lavede elektronisk musik og syntes, at miljøet var utroligt usynligt og meget lukket om sig selv. En lokal fælles platform ville gøre hele forskellen. Ud fra et offentlighedsperspektiv ville lokale fællesplatforme for elektronisk musik også afmystificere genren i offentligheden ved at gøre miljøet nærværende og inkluderende. Case 2 fra Engelsholms elektroniske musiklinje var en ung elektronmusiker, som på spørgsmålet om, hvordan han ville gå ud med sin musik efter opholdet på Engelsholm, nævnte at det ikke var noget problem, fordi en af hans gamle klassekammerater fra Aalborg havde lavet sin egen scene, Platform 4, hvor han ville kunne komme til at spille sin musik. Platform 4 har desuden et samarbejde kørende med en anden scene fra Thy, Thy Music Collective, så allerede her ville en udbredelse være mulig. Case 2 er et godt eksempel på, hvor stor betydning en åben platform eller scene har for nye upcoming elektronmusikere, som er på vej ind i en professionel tilværelse som elektronmusikere. Løsninger for diskussionsgruppe lød her: Etablering af en Facebook-gruppe åben for hele det elektroniske musikmiljø til vidensdeling m.m. Få skabt en politisk gren gennem en egen brancheorganisation, som kan arbejde for miljøet og samle alle boblerne af subgenrer rundt omkring i landet Etablere et stort fælles hus for elektronisk musik - intet medlemsskab, men videnscenter, koncerter, forskning m.m. Allerede en uge efter Debatsession # er Facebook-siden Det Elektroniske Hjørne etableret, med foreløbigt 342 medlemmer, og der er etableret en arbejdsgruppe, der skal arbejde for et nyt sted for det elektroniske musikmiljø. Synlighed i medierne Gruppe 2 fik til opgave at komme med tre konkrete forslag til, hvordan dansk elektronisk musik kan blive mere synlig i medierne. Spørgsmålet lød her: hvordan bliver dansk elektronisk musik mere synlig i medierne? Ved at gå i dialog med DR Radio eller lave vores egen netradio? 22