Omfanget af seksuelle overgreb på børn

Omfanget af seksuelle overgreb på børn Af Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed Indledning Der eksisterer mange myter om omfanget og karakteren af seksuelle overgreb mod børn, som bidrager til at skabe ængstelse blandt forældre, og som også negativt kan påvirke børns hverdag. Børn skal og kan beskyttes mod overgreb, men det er vigtigt, at indsatsen er baseret på en solid viden om, hvor og hvordan børn er i risiko for at blive seksuelt misbrugt af voksne og store børn. Det er også vigtigt, at indsatsen er rettet mod at give børnene bedre viden om, hvad der er normalt i forhold til deres egen seksualitet, og hvad der ikke er, så de er i stand til umiddelbart at reagere på overgreb og få støtte fra omgivelserne til at sætte stop for seksuelt misbrug og overgreb. I slutningen af 1990erne var der begrænset viden i Danmark om problemets størrelse. Der var ganske vist tidligere gennemført en befolkningsundersøgelse blandt voksne om oplevelser af seksuelt misbrug i barndommen (Leth et al., 1988), og der var indsamlet en række personlige beretninger om incest (Backe, 1983) samt publiceret en vægtig gennemgang af politianmeldte seksuelle overgreb inden for familien (Groth Nielsen, 1995), men der var ikke en samlet oversigt over offentligt kendte overgreb, fx ud fra politianmeldelser, underretninger til kommunerne og kontakter til landets sygehuse, og der var ingen viden om unges egne erfaringer om overgreb. Den tidligere regering nedsatte et tværministerielt udvalg under Børneudvalget, som i 2000 pegede på mulighederne for at opnå mere viden om problemet og anbefalede en række tiltag med henblik på at forebygge overgreb mod børn og forbedre det enkelte misbrugte barns situation. Et af tiltagene var at indhente viden om de offentligt kendte tilfælde af seksuelle overgreb på børn, og der blev derfor gennemført en gennemgang af alle politianmeldte sager i et enkelt år, 1998, og en analyse af data om overgreb på børn i de landsdækkende registre, dvs. Kriminalregisteret og Landspatientregisteret, samt af indberetninger til kommunale forvaltninger på mistanke om overgreb på børn (Helweg-Larsen, 2000). Underretningssager til kommunerne, henvendelser til skadestuer og kontakter til børneafdelinger samt politianmeldelser på mistanke om seksuelle overgreb mod et barn foretages langt oftest af voksne. Det vil sige, at de offentligt kendte sager om overgreb på børn hviler på voksnes overvågenhed, frygt og indsigt og voksnes lyst og vilje til at involvere andre. De kendte sager om overgreb mod børn dækker derfor ikke hele problemstillingen. Det hævdes ofte, at omfanget af overgreb er mindst ti gange større end hvad, der afspejles i kriminalstatistikken. Det er derfor vigtigt også direkte at spørge børn og unge selv om deres oplevelser af seksuelle overgreb. Det gjorde vi i 2002, hvor 6.200 elever i 9. klasse, svarende til et repræsentativt udsnit på 11% af denne årgang af unge i Danmark, besvarede en computerbaseret spørgeskemaundersøgelse om deres tidlige seksuelle erfaringer og deres egen vurdering af overgreb (Helweg-Larsen & Larsen, 2002).

Nærværende gennemgang af den aktuelle viden om overgreb mod børn i Danmark er baseret på de unges svar, på data i Kriminalstatistikken og en række resultater fra den tidligere gennemgang af registerdata og politianmeldelser i slutningen af 1990erne. Disse data sammenholdes med resultaterne fra tilsvarende undersøgelser i fortrinsvis andre nordiske lande. Det rapporterede omfang af seksuelle overgreb mod børn er i høj grad afhængigt af hvilke definitioner og hvilken afgrænsning af barndom, som der ligger til grund for de enkelte undersøgelser og registerdata. Kapitlet omfatter derfor også en kritisk gennemgang af begreberne og det børnesyn, der ligger bagved tallene om seksuelt misbrug. Sammenfatning Ud fra danske datakilder kan det forsigtigt skønnes, at mindst 10 ud af 1000 børn i løbet af barndommen vil blive udsat for et seksuelt overgreb, som bliver politianmeldt og/eller underrettet til sociale forvaltninger. Beregningen er alene baseret på de sager, der kommer til myndighedernes kendskab og på et skøn over andelen af reelle overgreb i det samlede anmeldelsestal. I perioden 1997 til 2005 har antallet af politianmeldelser om seksuelle overgreb på børn svinget fra år til år, og der er der ikke sket nogen markant stigning i perioden. Antallet af anmeldelser om mulig blodskam og mistanke om andre grovere seksuelle overgreb på børn under 15 år varierer mellem godt 450 og 615 pr. år, og var i 2005 på 525, svarende til 0,52 anmeldelser pr. 1000 børn under 15 år. I dette tal indgår der ikke anmeldelser om blufærdighedskrænkelser, såsom blotteri, videooptagelser, beføling uden på tøjet mm. En politianmeldelse kan omhandle mere end et barn. I 1998 blev der i alt anmeldt 550 sager om muligt seksuelt misbrug og blufærdighedskrænkelser af børn under 15 år, som involverede knap 1000 børn under 15 år, svarende til en anmeldelseshyppighed på ca. 1 blandt 1000 børn. Ikke alle anmeldelserne fører til en sigtelse og en domfældelse, men afvises som ubegrundede eller henlægges pga. manglende bevis. Ved en gennemgang af samtlige sager i 1998 blev det vurderet, at 75% af anmeldelserne omhandlede faktiske seksuelle overgreb, svarende til en årlig hyppighed på 0,75 pr. 1000 børn. Halvdelen af disse sager var grove og ca. hver femte omhandlede gentagne overgreb. De alvorligste overgreb var inden for familien. Knap halvdelen af alle politianmeldelser drejer sig om blufærdighedskrænkelser af mindreårige, dvs. overgreb, der ikke omfatter nær fysisk kontakt mellem gerningsmanden og barnet, og hovedparten af disse fører ikke til en retssag, hyppigst fordi gerningsmanden er ukendt. Samlet bliver godt halvdelen af anmeldelser om seksuelle overgreb i og uden for familien afgjort uden en retssag, dvs. de medfører ikke en sigtelse. Der sker en domfældelse i ca. halvdelen af sager om overgreb inden for familien og i en noget lavere andel af sager om overgreb uden for familien. En stor andel af unge i Danmark har inden de fyldte 15 år haft seksuelle erfaringer med en ældre person, som ifølge dansk straffelov er strafbare. I en landsdækkende 2

befolkningsundersøgelse rapporterede knap 16% af pigerne og 7% af drengene sådanne erfaringer. Men i knap halvdelen af tilfældene drejer det sig om samleje med en omtrent jævnaldrene, og de unge oplever det ikke som seksuelle overgreb. Det er kun knap 5% af pigerne og 1% af drengene, der svarer, at de selv helt sikkert eller måske oplevede, at disse tidlige seksuelle erfaringer havde karakter af et seksuelt overgreb. En stor aldersforskel mellem barnet/den unge og den ældre person, at det var et familiemedlem og, at der var anvendt tvang, betaling eller trusler er afgørende for, om den unge selv vurderer, at det drejede sig om et seksuelt overgreb. I de politianmeldte sager er flertallet af gerningsmænd personer, der ikke i forvejen er kendt af barnet. Det gælder i særlig grad, når man benytter en bred definition af seksuelle overgreb, der inkluderer blufærdighedskrænkelser som blotteri, beluring, beføling og verbale overgreb. Ved en snævre afgrænsning af politianmeldte sager, så sker de fleste og de alvorligste overgreb i barnets familie og nærmiljø. Gerningsmændene er personer, som barnet kender i forvejen, hovedsagelig familiemedlemmer og nære bekendte af familien, hvorimod pædagoger, pædagogmedhjælpere og andre ansatte i børneinstitutioner udgør en lille gruppe, i modsætning til det indtryk offentligheden, kan få gennem medierne. Det gælder også for unges egne udsagn om seksuelle overgreb, hvor knap 4% omhandlede overgreb fra en træner, pædagog, skolelærer eller anden omsorgsperson. Børn og unge i Danmark er relativt tidligt seksuelt aktive og er det langt oftest med omtrent jævnaldrende venner og kærester; knap hver tredje har inden de er fyldt 15 år haft samleje og oplever det ikke selv som et seksuelt misbrug. Når der tages udgangspunkt i unges egne udsagn er omfanget af seksuelle overgreb i barndommen kun 3-4 gange større end hvad, der kan beregnes ud fra hyppigheden af politianmeldelser om seksuelle overgreb på børn under 15 år, og det er åbenlyst, at unge har en stor tolerance eller en anden indstilling til seksuelle erfaringer, som voksne ikke synes hører barndommen til. 3

Seksuelle overgreb mod børn, afgrænsning Børn har ret til seksualitet og til mulighed for en fordomsfri opdragelse. Seksualiteten begynder i barndommen. Omgivelsernes holdninger og reaktioner har betydelig indflydelse på barnets seksuelle udvikling, som vil danne baggrund for i hvilken grad, der vil kunne opstå seksuelle problemer. Børn har ligesom voksne behov for at få støttet deres seksualitet, så de kan blive i stand til at føle glæde som seksuelle individer. WHO, 1985. I denne redegørelse for hvad vi ved om omfanget af seksuelle overgreb mod børn i Danmark benyttes der ikke en entydig definition af seksuelle overgreb. Der er en sårbar balance mellem på den ene side at øge barnets evne til at fungere seksuelt over for sig selv og andre ved bl.a. at udforske sin egen seksualitet, og på den anden side at beskytte barnet mod udnyttelse ud fra andres seksuelle behov. Det omhandler først og fremmest at tage hensyn til barnets egne behov og at respektere barnets grænser for intimitet og berøring. Seksuelle overgreb mod børn bryder med samfundets normer for seksuel adfærd, hvor det ikke er tilladt at have seksuelle forhold med børn under 15 år, og hvor det centrale er at forebygge en magtudøvelse eller forførelse i forhold til barnet. Samfundet har pligt til at forebygge seksuelt misbrug af børn og stoppe de overgreb, der forekommer. Men problemstillingen, seksuelt misbrug af børn, åbner også for mytedannelser og for uhensigtsmæssige reaktioner, hvor samfundet i angst for, at børn udsættes for overgreb, kan komme til at hæmme barnets seksuelle nysgerrighed og behov for kropsnærhed og berøring. Børn har seksuelle reaktioner allerede fra fødslen, og børn udforsker deres egen og hinandens seksualitet igennem opvæksten. Tore Langfeldt (1986) beskriver betydningen af seksuelle subkulturer blandt børn og faren for, at børn mister deres egen kultur ved de voksnes stadigt dybere indtrængen i børnenes verden. Børn er i dag i daginstitutioner, skole og fritidsordninger i en stor del af deres vågne timer. Langfelt påpeger, at med en pædagogisk tilrettelagt fritid vil børnenes egen kultur blive trængt i baggrunden. Der foregår vigtige ting i en seksuel subkultur blandt børn. Her lærer børn det meste om, hvordan seksualiteten fungerer, også om hvordan man kan fremkalde seksuelle reaktioner hos sig selv og andre. Børn opdager, at de ikke står alene med deres seksuelle fornemmelser, og de lærer deres egne grænser at kende. Men voksne har ikke altid den samme forståelse for børns lege og kan ubegrundet beskylde ældre børn for at forføre de yngre. Det er voksne, der definerer seksuelle overgreb. Definitionens bredde afspejler derfor samfundets sociale og kulturelle normer for, hvad voksne ikke bør gøre mod børn. Det omhandler ikke alene seksuelle handlinger, som barnet tvinges til eller ikke selv vil være med i. I Danmark er det strafbart at have seksuelt samkvem med et barn under 15 år, også når forholdet er villet af barnet. Lovens overordnede formål er at beskytte barnet mod seksuel udnyttelse og kriminaliserer derfor seksuelle forhold mellem f.eks. 4

14-årige piger og ældre drenge. Et barn under 15 år kan have svært ved selv at trække grænsen, hvorfor risikoen for seksuel udnyttelse er åbenbar, og straffelovens alderskriterier er derfor en absolut beskyttelse, som barnet eller den unge ikke selv kan opgive. Børns eventuelle samtykke er uden retslig relevans, dvs. at selv seksuelle relationer, som er startet på barnets eller den unges initiativ, er strafbare for den voksne. Inden for de seneste 40-50 år er tolerancen generelt øget over for seksualitetens meget forskellige udtryksformer. Men accepten af børn-voksen seksualitet er mindsket. Den almene opfattelse er, at incestuøse og pædofile relationer altid krænker barnets integritet og vil have skadelige konsekvenser for dets udvikling. Nærhed og seksualitet er knyttet sammen, også i forhold mellem børn og voksne, men når den voksne bruger og invaderer barnets seksualitet for at tilfredsstille sig selv, bliver det et strafbart overgreb. Der indgår i denne betragtning både kulturelle, juridiske, psykologiske og sociale aspekter, som nok ændres over tid, men som basalt handler om at beskytte barnet. Beth Grothe Nielsen (1995) har peget på, at det ud fra et overordnet samfundshensyn kan være hensigtsmæssigt at klassificere uønsket menneskelig adfærd som kriminel og strafbar, men at det sjældent er til fordel for det misbrugte barn. Det helt basale er at sætte en stopper for misbruget og mindske de byrder og belastninger, som et seksuelt misbrugt barn bærer på. Seksuelle overgreb mod børn omfatter årelangt seksuelt misbrug inden for familien og enkeltstående, ubehagelige krænkelser som f.eks. mødet med en ukendt blotter. De evt. påførte skader afhænger ikke kun af alvoren af overgrebet. Det er derimod rimeligt at antage, at voksnes reaktion mod børns oplevelser måske er en meget afgørende faktor for, hvilke konsekvenser overgrebet vil få for barnet. De kulturelle holdninger til seksualitet og seksualitetens udtryk får derfor betydning. Masturbation blev engang anset som brud på naturens orden, homoseksualitet var en psykiatrisk diagnose, oralsex var strafbart i flere stater i USA, og mænd, der blottede sig, risikerede at blive behandlet med kastration. Der er næppe nogen voksen person i Danmark, som ikke på et eller flere tidspunkter i sin barndom eller ungdom har mødt en blotter (en fremmed mand med blottet kønslem), men hvordan mødet tolkes, enten som et overgreb eller en tilfældig episode, afhænger blandt andet af familiens normer, barnets erfaringer og forældrenes reaktion. Seksuelle overgreb udgør altid en magtudøvelse fra voksen til barn, men det kan være vanskeligt klart at definere, hvad der er overgreb, og hvornår og hvilke følger overgrebet kan få for barnet. Omfanget kan belyses ud fra forskellige datakilder, hvis definitioner eller afgrænsning af problemstillingen ikke altid er sammenlignelig. Det er en af årsagerne til den store variation i angivelserne af hyppigheden af seksuelle overgreb. Definitioner Strafferetsligt omhandler seksuelle overgreb mod børn ethvert seksuelt forhold mellem et barn under 15 år og en person ældre end 15 år. Aldersgrænsen er 18 år, dvs. den personlige myndighedsalder, når det drejer sig om seksuelle forhold med et adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller et barn, der er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse. Denne aldersgrænse for kriminalisering skyldes risikoen for, at en person kan udnytte sin stilling i forhold til den unge på en sådan måde, at 5

han eller hun skaber et skadeligt afhængighedsforhold og ikke varetager sine omsorgsforpligtelser behørigt, som det hedder i straffeloven. Betegnelserne blodskam og incest er i de seneste 20 års skønlitterære og videnskabelige værker anvendt på fædres og stedfædres overgreb på døtre og steddøtre, men også på overgreb fra voksne, som barnet eller den unge er i et afhængighedsforhold til. En tidlig dansk beskrivelse (Backe et al., 1983) afgrænsede: Incest forekommer, når et familiemedlem i en magtfuld position forsøger at tilfredsstille et behov (fx et magtbehov, et behov for nærkontakt, for accept osv.) hos et andet familiemedlem i en mindre magtfuld position ved at seksualisere dette behov. Seksualiseringen kan gælde alt fra kærtegn, kys, gentagne verbale ytringer om personens bryster og andre legemsdele til oralt, analt, genitalt samleje og masturbation med eller foran ofret. I en dansk befolkningsundersøgelse fra slutningen af 1980erne af seksuelt misbrug af børn og unge i aldersgruppen 0-17-år er der anvendt denne definition Seksuelt misbrug betragtes som et overordnet begreb til bredt at karakterisere de seksuelle handlinger, som voksne ikke bør gøre mod børn, enten som enkeltstående overgreb eller som længerevarende seksuelt misbrug (Leth et al., 1988). Seksuelle overgreb mod børn omfatter i de fleste undersøgelser en bred skala af handlinger, hvor barnet udnyttes seksuelt fysisk og/eller psykisk således, at barnets grænser ikke respekteres eller barnet presses til at deltage i eller overvære seksuelt prægede handlinger, som tjener til seksuel stimulering af voksne. Det drejer sig både om seksuel adfærd mellem et barn og en voksen eller mellem to børn, hvor den ene enten er betydeligt ældre end den anden eller gennemfører sit forehavende med tvang. I amerikanske undersøgelser er der benyttet følgende definition: Seksuelt misbrug er enhver brug af afhængige, udviklingsmæssigt umodne børn og unge i seksuelle aktiviteter, som de ikke fuldt forstår, til hvilke de ikke er i stand til at give deres tilladelse, eller som krænker sociale tabu mod familieroller. Definitionen omfatter aktiviteter lige fra blufærdighedskrænkelser i form af fremvisning af pornografisk materiale, verbale overgreb, opfordring til at deltage i en seksuel handling, beluring og udsættelse for blottere, samt kys eller kæl, der opfattes som seksualiserede, til berøring af barnets eller krænkerens kønsdele og forsøg på eller fuldbyrdet samleje (Finkelhor, 1990). Den danske undersøgelse blandt 9. klasses elever (Helweg-Larsen & Larsen, 2002) afgrænsede seksuelle overgreb på tre måder: 1. Seksuelle erfaringer inden 15-års alderen, der er ulovlige efter dansk straffelov, dvs. er definerede som seksuelle forhold til mindreårige 2. Seksuelle forhold/overgreb til mindreårige, hvor der er mindst 5 års aldersforskel mellem barnet og den ældre person 3. Seksuelle forhold/overgreb inden 15-års alderen, hvor den unge selv vurderer, at det var et overgreb. Seksuelle overgreb i barndommen omfatter meget forskellige handlinger/krænkelser lige fra udfordrende blikke, beluring over strafbare blufærdighedskrænkende 6

handlinger såsom ekshibitionisme (blotteri), opfordring til seksuel aktivitet, berøring, befamling af bryster og kønsdele til gennemført samleje. Den danske straffelov kriminaliserer berøring af blottede kønsdele, forsøg på samleje og gennemført samleje strengere end blufærdighedskrænkelser. Umiddelbart kan seksuelle overgreb med fysisk kontakt da også forekomme alvorligere end blufærdighedskrænkelser i form af beluring eller verbale overgreb. Men for barnet kan f.eks. verbale trusler eller hentydninger om, hvad en voksen har seksuelt lyst til at gøre med barnet, måske være et lige så groft overgreb som at blive befølt. I befolkningsundersøgelser blandt børn og unge, hvor svarpersonerne selv har gradueret alvoren i de forskellige typer af seksuelle overgreb, er resultatet, at mange også har oplevet ekshibitionisme som et groft overgreb (Halpérin, 1996). Voksnes begreber om alvoren i forskellige former for krænkelse af børn behøver således ikke at stemme overens med børnenes begreber. Datakilder, der kan give oplysning om omfanget af seksuelle overgreb mod børn Forekomsten af seksuelle overgreb mod børn kan bedst måles ved landsdækkende befolkningsundersøgelser som det samlede antal børn ud af alle børn i befolkningen, der i løbet af deres barndom har oplevet ét eller flere seksuelle overgreb. Det betegnes som prævalensen eller den samlede forekomst. Forekomsten er i nærværende gennemgang angivet ud fra 15-16-åriges egen rapportering af seksuelle erfaringer inden 15-års alderen og en vurdering af, om disse erfaringer kan defineres som seksuelle overgreb. Kriminalstatistikken offentliggør kvartalsvise data om anmeldelser dvs. både formodede og verificerede tilfælde af overgreb på børn og den årlige hyppighed af seksuelle overgreb angives enten som antal kendte tilfælde af seksuelle overgreb mod børn i løbet af et år eller som antallet af børn under 15 pr. 1000 i aldersklassen om hvem, der har været en anmeldelse. Der kan kun indhentes begrænset viden om omfanget af seksuelle overgreb mod børn ud fra kliniske undersøgelser, dvs. undersøgelser, der bygger på hospitalsafdelingers eller rådgivningscentres erfaringer. Undersøgelsespopulationen er i disse undersøgelser selekteret og næppe repræsentativ for befolkningen som helhed. I Danmark er der dog ofte blevet fremlagt skøn om omfanget af seksuelle overgreb mod børn alene på basis af sådanne kliniske materialer. Den danske kriminalstatistik Rigspolitiets centrale kriminalregister er baseret på oplysninger i den politirapport, som optages ved enhver anmeldelse af et strafbart forhold. Det anmeldte registreres i forhold til den relevante straffelovs paragraf med specifikke gerningskoder, fx, straffelovens 222 stk. 2; 72231 samleje med barn under 12 år. Oplysningerne i politirapporten overføres til registeret, og der foretages et kvartårligt udtræk, som bearbejdes af Danmarks Statistik, der udgiver kvartårs- og årsstatistikker med hovedgrupper af straffelovsovertrædelser på Internet, under www.dst.dk (statistikbanken/retsvæsen). 7

Her kan der hentes data om antallet af anmeldte seksuelle overgreb på børn under 12 år, og under 15 år, opdelt på hetero- og homoseksuelle forhold, samt data om det samlede antal sager om blodskam. Anmeldte blufærdighedssager er ikke opdelt på aldersgrupper. Siden 2001 har Kriminalregisteret medtaget data om offerets køn og alder således, at det ud fra specifikke datakørsler og -udtræk er muligt at få meget præcise oplysninger om køns- og aldersfordelingen på anmeldte seksuelle overgreb på børn og også data om underkategorier af disse. Befolkningsundersøgelser Der er store forskelle i definitionen på seksuelt misbrug og i afgrænsning af barndom i forskellige befolkningsundersøgelser (Leventhal, 1998), og det er en væsentlig årsag til de betydelige forskelle i angivelserne af forekomsten af overgreb mod børn. I 19 forskellige studier i USA og Canada angives der en forekomst af seksuelle overgreb i barndommen på mellem 2% og 62% (Finkelhor, 1994). De væsentlige faktorer, der påvirker den rapporterede forekomst er: Definitionen, afgrænsningen, af seksuelle overgreb Aldersafgrænsning, 12 år, 15 år, 18 år, 21 år Studiepopulationen; national stikprøve eller selekteret regional gruppe Svargruppen; alder, køn, samlivsforhold, socio-økonomisk status mm Metode for dataindsamling; direkte interview, telefoninterview, spørgeskemaundersøgelse Svarprocent og bortfaldets sammensætning Målemetode, hvad måles og hvornår i forhold til tidspunkt for overgrebet, og hvem angives som krænkeren Erindringsforskydninger har betydning i undersøgelser blandt voksenbefolkningen, og børns ulyst til at angive forældre og nære slægtninge har antagelig indflydelse på børns rapportering. Befolkningsundersøgelser blandt børn og unge i nordiske lande I Danmark og de fleste andre lande er forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen som regel blevet beskrevet ud fra voksnes oplysninger om seksuelle krænkelser i deres barndom, og har derfor sjældent belyst den aktuelle problemstilling. Der har ikke været tradition for at medtage spørgsmål om seksuel aktivitet og/eller seksuelt misbrug i de tilbagevendende danske skolebørnsundersøgelser, og der er heller ikke medtaget sådanne spørgsmål i undersøgelser af unges livsstil, som gennemføres af Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Den første større nordiske undersøgelse blandt unge blev gennemført i Finland i 1988 blandt 9.000 15-16-årige børn, som udfyldte et spørgeskema med information om selvoplevede fysiske og seksuelle overgreb. Svarprocenten var 96. I alt 18% af pigerne og 7% af drengene havde oplevet seksuel aktivitet med en person, der var mindst 5 år ældre end de selv. Heri var inkluderet seksuelle handlinger, som de selv havde haft lyst til. Samlet oplyste knap 8% af pigerne og godt 1% af drengene, at de på noget tidspunkt havde været udsat for nogen form for seksuelle handlinger, uden 8

selv at have villet det. Blandt pigerne var 2% blevet tvunget med grove trusler og knap 1% med fysisk vold. (Sariola & Uutela, 1994). I en norsk undersøgelse fra starten af 1990erne besvarede 465 unge i alderen 18-21 år spørgsmål om seksuelle overgreb i den tidlige barndom, dvs. under 12 år, og i teenage-alderen, svarende til 90% af dem, der havde fået spørgeskema tilsendt. Blandt pigerne havde 6,8% oplevet et overgreb før det 12. år, og 10,4% i teenagealderen, blandt drengene kun 0,9%. Det blev skønnet, at 2,8% af alle piger inden det 20. år havde oplevet gentagen misbrug, overvejende i familien (Pedersen & Aas, 1995). En svensk spørgeskemaundersøgelse i 1990 af 17-åriges seksualitet inkluderede 6 spørgsmål om seksuelle overgreb. I alt indgik 1943 skoleelever og 210 ungdomsskoleelever, svarprocenten var 92,2% for skoleelever og 44,2% for de øvrige. Blandt mandlige skoleelever rapporterede 3,1% og blandt kvindelige 11,2% nogen form for seksuelt overgreb. Ved eksklusion af udsættelse for blotteri var forekomsten henholdsvis 2,3% og 7,1%. Forekomsten var lavere blandt mandlige elever i ungdomsskole, 2,0%, men højere blandt kvindelige elever, 27%. Selv når blotteri var ekskluderet, drejede det sig for piger i mere end halvdelen af tilfældene om et enkeltstående overgreb, 53%, og for drenge i 61%. Ved overgreb på piger var den biologiske far eller en stedfar krænkeren i 14% af tilfældene, blotteri eksklusive. I knap 30% var krænkeren en fremmed (Edgardh & Ormestad, 2000). I Danmark blev der i 1986 og 1987 gennemført en undersøgelse af forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen, dvs. inden det fyldte 18. år. Undersøgelsen havde en svarprocent på 66% og omfattede knap 1.300 personer i alderen 18-50 år. Svarpersonerne besvarede et ja/nej spørgsmål, om de nogensinde havde været udsat for seksuelle overgreb. I et efterfølgende spørgsmål var opremset en række forskellige seksuelle handlinger, der var foretaget mod ens vilje, strækkende sig fra forslag eller trusler om at medvirke til seksuelle handlinger, overværelse af andres samleje til samleje, både oralt, analt og vaginalt (almindeligt samleje). Spørgsmålene omfattede seksuelt misbrug/seksuelle overgreb fra voksne eller betydeligt ældre børn før svarerens attende år. Blandt de 695 kvinder, der indgik i undersøgelsen, oplyste 14%, at de havde været udsat for en eller anden form for seksuelt overgreb, inden de fyldte 18 år og 7% ud af i alt 626 mænd. Der er to ældre danske regionale befolkningsundersøgelser. Kutchinsky interviewede i 1969 et udsnit af 18-60-årige mænd og kvinder i København. Blandt de 200 kvinder oplyste 1% (to kvinder) at have været udsat for seksuelt misbrug inden 16-års alderen (Kutchinsky, 1985). Som led i befolkningsundersøgelserne i Glostrup, oplyste 1,8% af de 40-årige kvinder at have været udsat for seksuelle tilnærmelser fra mandlige slægtninge i barndommen. Undersøgelsen omfattede i alt 225 kvinder (Garde & Lunde, 1982). En gennemgang af en række nordiske befolkningsundersøgelser har påpeget, at der er meget store variationer i den rapporterede hyppighed af seksuelle overgreb mod børn i Norden, fra 4% til 30%, og at dette kan forklares ved metodeforskelle. Det er rimeligt at antage, at ca. 5% af børn i Norden udsættes for seksuelle overgreb, når der alene medtages overgreb, hvor der har været en eller anden form for fysisk 9

kontakt mellem barnet og krænkeren og udsættelse for exhibitionisme, dvs. blotteri udelades (Normann et al., 1992). Dette skøn svarer til resultaterne af de refererede finske og svenske undersøgelser blandt unge fra henholdsvis 1988 og 1990 (Saviola og Uutela, 1991; Edgardh & Ormstad, 2000). Forekomsten blandt piger er i begge undersøgelser markant højere end for drenge, henholdsvis 7% og 2% i den svenske undersøgelse. Det svarer til den danske undersøgelse blandt 9. klasses elever i 2002, hvor 5% af piger mod 1% af drenge selv vurderede, at de havde været udsat for seksuelt overgreb. En række befolkningsundersøgelser er vist i nedenstående tabel. Der er forskel i afgrænsningen af overgreb, stikprøvens størrelse, svarpersonernes alder og svarprocent. Der er betydelige kønsforskelle i hyppigheden af overgreb. Alle undersøgelser rapporterer en højere forekomst af seksuelle overgreb blandt piger end drenge, men som omtalt også med betydelige forskelle i omfanget blandt piger. Undersøgelser med høj svarprocent rapporter gennemgående en lavere forekomst af seksuelle overgreb end undersøgelser med lav svarprocent. Det kan tolkes som, at den del af befolkningen, der har været udsat for overgreb er mere villige til at deltage i spørgeskemaundersøgelser, og muligvis ikke udgør et repræsentativt udsnit. Den danske 9. klasses undersøgelse rapporterer en med de fleste andre undersøgelser sammenlignelig andel af unge, der har været udsat for tidlige seksuelle overgreb, som ikke er tilladte ifølge straffeloven. Men andelen af unge, der selv vurderer, at de har været udsat for et overgreb er lavere end i de fleste andre undersøgelser, som ikke rapporterer resultater af et tilsvarende spørgsmål. 10

Befolkningsundersøgelser Rapporteret forekomst af seksuelle overgreb i barndommen. Forfatter Leth et al., 1988 Helweg-Larsen, 2002 Curtis, 1999 Halperin et al., 1993 Schei et al., 1994 Pedersen & Aas, 1995 Sariola & Uutela, 1994 Land Periode Danmark 1987 Danmark, 2000 Grønland 1993-94 Schweiz Geneve regionen 1990 Norge, Trondhjem 1989 Norge 1992 Finland 1988 Population Aldersgruppe Stikprøve 2.000 18-50 år National stikprøve på 16.684 16 år+ voksne Stikprøve 1.580 18 år+ 9. klasse skoleelever ialt 1.193 1.322 studenter stikprøve Kohorte 9000 elever i 9. klasse 15-16 år 18-58 år 17-19 år 15-16 år Design Svarprocenten Definition af Alder Forekomst seksuelt overgreb Piger Drenge Postomdelt- Uønskede seksuelle spørgeskema til 66% erfaringer < 18 år 14% 87% selvudfyldelse Selvudfyldt Tvunget til spørgeskema 62% seksuelle <18 år 8,1% 1,6% Selvudfyldt spørgeskema 78% Selvudfyldt spørgeskema 94% Selvudfyldt spørgeskema 77% Selvudfyldt spørgeskema Selvudfyldt spørgeskema handlinger Tvunget til seksuelle handlinger Seksuelle erfaringer med fysisk kontakt Enhver form for uønsket seksuel aktivitet <13 år 7,8% 3,2% < 16år 20% 3% <18 år <13 år 19% 10% 4% 2% 90% >12 år 6,8% 0,9% 96% Seksuelt overgreb <16 år 8% 1% Edgardh & Ormestad Finkelhor, 1994 Fergusson et al., 1996 Helweg-Larsen & Bøving Larsen, 2002 Helweg-Larsen & Bøving Larsen, 2002 Sverige 1990 USA 1992 New Zealand 1994 1.943 17 år gymnasieelever 2.000 national repræsentativ 10-16 år stikprøve Fødselskohorte på 1000 18 år Danmark Stikprøve af 9. klasseselever, i alt 6.203 Danmark 15-16 år Selvudfyldt spørgeskema Telefon-interview Personligt interview Computerbaseret selvudfyldt spørgeskema 92% 90% 94% Tvungen seksuel handling Seksuelle overgreb indenfor sidste 12 mdr. Seksuelle erfaringer med ældre Seksuelle erfaringer med ældre, defineret som strafbare Tidlige seksuelle erfaringer, vurderet af svarpersonen som seksuelle overgreb <17 år 11,2% 3,6% 10-17 år 3,2% 0,6% < 16 år 17,6% 3,4% < 15 år 15,9% 6,7% < 15 år 4,5% 1,1% 11

Omfang og karakter Politianmeldelser I perioden 1990 til 2005 er der årligt registreret mellem 337 og 525 anmeldelser af seksuelle overgreb mod børn under 15 år. Heri er ikke inkluderet blufærdighedskrænkelser. Det svarer til en gennemsnitlig årlig anmeldelseshyppighed på knap 0,5 pr. 1.000 børn i aldersgruppen 0-14 år. Figuren viser antallet af anmeldelser vedrørende seksuelle overgreb på børn under 15 år i perioden 1997 til 2005. Det årlige antal har varieret mellem maksimalt 615 sager i 1999 og 454 sager i 1997. Dette tal inkluderer ikke anmeldelser af blufærdighedskrænkelser. I 2005 blev der anmeldt i alt 525 sager, svarende til en hyppighed på 0,52 pr. 1000 børn under 15 år mod 0,48 pr. 1000 børn i 1997. Der er således ikke nogen markant stigning i anmeldelseshyppigheden. Udviklingen i antallet af politianmeldelser vedrørende mulige seksuelle overgreb mod børn fordelt på overgreb inden og uden for familien og barnets alder, 1997-2005. 700 600 500 400 300 200 100 0 591 615 531 509 526 525 454 468 463 313 288 228 236 252 238 253 252 211 197 197 197 164 170 187 177 184 62 108 91 92 80 95 74 76 76 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Incest, overgreb i familien Overgreb børn 12-14 år Overgreb børn < 12 år I alt anmeldelser Antallet af anmeldelser vedrørende børn under 12 år steg markant fra 1997 til 1998, hvilket muligvis kan forklares som en eftervirkning af Vadstrupgård sagen, der satte fokus på muligheden for, at der sker overgreb mod børn i daginstitutioner. Der er i perioden en tendens til stigning i antallet af anmeldelser vedrørende børn mellem 12 og 14 år. Det kan muligvis ses i sammenhæng med den øgede brug af kontakter med fremmede og mulighed for forførelse og overgreb, som kan finde sted via kontakt over Internet (chatrum) og dermed flere anmeldte overgreb på præpubertets piger og drenge. Det er kun en begrænset andel af anmeldelserne, der medfører en ubetinget eller betinget dom. I 2004 blev der tiltalefrafald i 19 tilfælde af anmeldte sager om blodskam og i 28 tilfælde idømt en ubetinget eller betinget fængselsstraf med eller 12

uden samfundstjeneste. Der blev i 45 tilfælde af overgreb på børn under 12 år og i 35 tilfælde mod 12-14-årige børn idømt en sådan straf. I alt 5 tilfælde af homoseksuelle overgreb mod børn under 12 år og 9 tilfælde mod 12-14-årige børn førte til en dom. Anmeldte sager i 1998 Der er tidligere foretaget en gennemgang af et enkelt års politirapporter vedrørende alle typer anmeldte seksuelle overgreb mod børn under 15 år, dvs. inklusive blufærdighedskrænkelser (Helweg-Larsen, 2000 og 2005). I landets 54 politikredse var der i 1998 samlet anmeldt knap 600 forskellige sager, hvor der var mistanke om et seksuelt overgreb på et barn under 15 år. Sagerne omhandlede 930 forskellige børn, svarende til en årlig anmeldelseshyppighed på ca. 1 blandt 1000 børn. Halvdelen af anmeldelserne drejede sig om blufærdighedskrænkelser, 1/10 overgreb inden for familien og resten overgreb uden for familien. Ud fra en konkret vurdering af de enkelte sager blev det konkluderet, at ca. ¾ af sagerne omhandlede faktiske overgreb, som gav grundlag for en sigtelse, men kun 40% havde medført en retssag, væsentligst fordi sager om blufærdighedskrænkelser enten blev afvist, eller fordi der ikke blev fundet en gerningsmand. De alvorligste overgreb var inden for familien, og halvdelen af disse anmeldelser førte til domfældelse med idømmelse af fængselsstraf eller behandlingsdom mod 45% af anmeldelserne om overgreb uden for familien og kun 1/6 af sager om blufærdighedskrænkelse (se Tabel). 13

Afgørelser i 550 politianmeldte sager om seksuelle overgreb mod børn i 1998 Afgørelse i anklagemyndighe den Fældende afgørelse Straffelovsovertrædelse 210; Forbrydelser i familieforholdet 216-218; Voldtægt eller forsøg på voldtægt & 222-225; Forbrydelser mod kønssædelighe den; børn < 15 år 232 Blufærdighedskrænkelser Alle straffelovsovertrædelser Anmeldte sager Sat i bero Efterforskning indstillet; ej anses for strafbar Påtale opgivet; ikke forventet idømt straf Under straffealder Frifundet 56 1 9 16 0 2 2 6 18 2 0 0 22 1 27 3 55 0 Straffastsættelse udskudt 14 18 64 13 12 9 36 39 10 0 6 12 9 14 4 Betinget fængselsstraf Ubetinget fængselsstraf Behandlingsdom Bøde 7 50 4 6 1 21 12 7 36 34 13 0 Anden afgørelse 17 20 12 63 69 19 36 6 14

Befolkningsundersøgelse blandt 9. klasses elever I 2002 blev det besluttet at gennemføre en undersøgelse blandt folkeskolens ældste elever, som kunne belyse deres seksuelle erfaringer, oplevelser af seksuelle og fysiske overgreb og deres almene trivsel, og som kunne sætte disse oplysninger i relation til deres familiære forhold, skolegang og sociale kontakter. En undersøgelse blandt 9. klasses elever har en række fordele. Der kan forventes en høj svarprocent, når undersøgelsen gennemføres i skoleklassen, og der kan sikres deltagelse af unge fra alle sociale lag. Når undersøgelsen omfatter intime spørgsmål om seksuelle erfaringer og overgreb er det nødvendigt, at den er anonym og, at eleverne får et klart indtryk af, at deres anonymitet respekteres. Det er også væsentligt, at en sådan undersøgelse kan gennemføres ud fra elevernes eget samtykke og, at der ikke kræves tilladelse fra hver enkelt forælder. Der er således både en række retslige og etiske problemstillinger forbundet med undersøgelsen. Disse problemer blev vurderet i en forudgående pilotundersøgelse, der omfattede en gennemgang af lovgivningen, tilladelser fra de relevante myndigheder og en vurdering af elevernes reaktion på en traditionel spørgeskemaundersøgelse om temaerne (Helweg-Larsen & Larsen, 2003, Helweg-Larsen et al., 2004). Herudfra blev det besluttet at benytte en computerbaseret spørgeskemaundersøgelse med brug af billede og lydgengivelse af spørgsmål for at sikre at også læsesvage elever kunne deltage i undersøgelsen og samtidig have mulighed for løbende at informere den enkelte elev om undersøgelsens temaer, muligheder for samtale med psykolog eller skolens sundhedspersonale og om undersøgelsens anonyme karakter. Undersøgelsen blev gennemført fra slutningen af januar 2002 til starten af maj 2002 og omfattede et landsrepræsentativt udsnit på 194 skoler med 9. klasser, som i alt havde 7.241 elever. På tidspunktet for undersøgelsen var 14% af eleverne fraværende, alle de tilstedeværende elever, i alt 6.203, deltog i undersøgelsen og 94%, i alt 5.829, besvarede alle spørgsmål om seksuelle erfaringer. For at afgrænse omfanget af seksuelle overgreb i barndommen havde vi valgt ikke at stille et direkte spørgsmål om, hvorvidt den enkelte svarperson havde oplevet et seksuelt overgreb, men i stedet at få oplysninger om, hvor hyppigt seksuelle erfaringer inden 15 års alderen og med en ældre person forekom, og ud fra en lang række spørgsmål om disse erfaringers karakter - om den unges og den ældres alder, og om omstændighederne ved erfaringerne herunder den unges egen vurdering og følelser - at afgrænse, hvorvidt det havde drejet sig om et seksuelt overgreb eller ej. Seksuelle overgreb blev defineret ud fra tre forskellige kriterier: 1. Strafbare forhold jævnført med dansk straffelov, dvs. seksuelle forhold før 15 års alderen, der involverer samleje, anden kønslig omgang og/eller tvang, og hvor den ældre person er over den strafbare alder. 2. Strafbare seksuelle forhold, hvor den ældre person er mindst 5 år ældre end den unge/barnet 3. Seksuelle forhold, der af den unge er oplevet som seksuelle overgreb. Figuren viser forekomsten af disse tre former for seksuelle overgreb. Der var i alt 657 unge, 195 drenge og 462 piger, ud af 5.829 svarpersoner, som rapporterede seksuelle 15

erfaringer, som var strafbare i forhold til dansk lov. Det svarer til 6,7% af drengene og 15,9% af pigerne. For 2,0% af drengene og 7,9% af pigerne havde det drejet sig om en meget ældre person, dvs. mindst 5 år ældre. I alt fandt 1,1% af drengene og 4,5% af pigerne, at de havde været udsat for et seksuelt overgreb. De havde enten svaret ja eller måske til, at de havde oplevet den konkrete tidlige seksuelle erfaring som et overgreb, og/eller havde oplevet den som negativ. Andelen af drenge og piger, der rapporterede tidlige seksuelle erfaringer, fordelt på tre definitioner af seksuelle overgreb 18 % 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Strafbare efter loven Strafbar og mindst 5 års aldersforskel Strafbar og oplevet som overgreb Drenge Piger Den betydelige forskel i omfanget af efter loven strafbare erfaringer og selvoplevede overgreb skyldes først og fremmest, at erfaringerne havde været med en omtrent jævnaldrende. Mere end halvdelen (59%) af krænkere var 15-17 år, og forholdet omfattede samleje og var ikke oplevet som et overgreb. 16

Karakteren af tidlige seksuelle erfaringer Svarpersonerne besvarede spørgsmål om en række forskellige seksuelle erfaringer, og mange af de unge havde haft en lang række erfaringer, som kan defineres som led i seksuelt misbrug af børn. Tabellen viser omfanget af disse forskellige erfaringer. Omfanget af seksuelle erfaringer med ældre personer blandt de 657 unge, der havde haft tidlige seksuelle erfaringer, som er definerede som seksuelle overgreb i følge straffeloven, fordelt på køn og type erfaring. Drenge (N=195) (%) Piger N=462 (%) Total (N= 657) (%) Opfordringer 35,3 61,7 54,0 Fotograferet nøgen 7,4 12,3 8,8 Skullet se en person onanere 14,8 16,6 15,3 Skullet se pornofilm/blade 21,8 41,0 27,4 Kysset kærtegnet mod din vilje 42,3 25,3 37,4 Befølt uden på tøjet 77,7 62,1 73,2 Befølt på kønsdelene uden på tøjet 65,7 62,1 64,6 Befølt ældre person på kønsdelene uden på 44,0 49,5 45,6 tøjet Ældre person tog dit tøj af for at beføle dig 48,0 37,9 45,1 Ældre person tog sit tøj af for at have 39,9 45,8 41,6 seksuel kontakt med dig Ældre person befølte dig, mens du var 46,3 42,6 45,2 nøgen Du skulle beføle en ældre person, der var 42,0 46,3 43,3 nøgen Ældre person forsøgt samleje med dig 52,3 54,0 52,8 Ældre person gennemført samleje med dig 43,3 51,0 45,6 Ældre person forsøgt/gennemført analt samleje med dig 8,3 7,5 8,1 17

Der er naturligvis forskel i barnets/den unges relation til den ældre person afhængigt af, om den unge selv har oplevet det som et seksuelt overgreb eller ej. Figuren viser fordelingen af relationerne blandt de 164 unge, som vurderede, at det helt sikkert eller måske havde været et seksuelt overgreb. Relationen mellem den ældre person og de 184 børn/unge, der selv vurderede, at de havde oplevet et seksuelt overgreb Forældre/sted- og bedsteforældre Bror/søster/fætter Ven/kammerat Lærer/spejderleder/pæd agog/træner Bekendt Ingen relation I modsætning til fordelingen af relationen i alle strafbare forhold, hvor knap halvdelen var en ven/kammerat/kæreste, udgør de kun 15% i de tilfælde, hvor den unge selv vurderer, at det drejer sig om seksuelle overgreb. Andelen af forældre og slægtninge udgør samlet 28% og fremmede, dvs. personer den unge ikke har haft en relation til den største andel, 22%. Seksuelle overgreb og trivselsproblemer Der er således markante forskelle på karakteren af overgreb afhængig af hvilken definition, der bruges. Men uafhængigt heraf findes der en markant sammenhæng mellem en række helbreds- og trivselsproblemer og de tidlige seksuelle erfaringer. De unge, der har rapporteret sådanne erfaringer, har hyppigere end de øvrige unge en række psykiske problemer såsom ængstelse og depressive følelser, har oftere svært ved at tale med forældrene og har helbredsproblemer. Men resultaterne viser også, at unge med vanskelige opvækstvilkår hyppigere udsættes for andre belastende begivenheder end seksuelle overgreb, og at deres trivselsproblemer også må ses i sammenhæng hermed, i modsætning til unge, der har mere fordelagtige sociale vilkår. De samfundsvilkår, som samfundet tilbyder børn og unge, synes at have afgørende betydning for, hvor mange der udsættes for belastende oplevelser under opvæksten, og hvor stor betydning belastende oplevelser som seksuelle overgreb får for de unges trivsel og udvikling. 18

Litteraturreferencer Edgardh K, Ormstad K. Prevalence and characteristics of sexual abuse in a national sample of Swedish seventeen-year-old boys and girls. Acta Pædiatr 2000; 88:310-319 Finkelhor D, Hotaling G, Lewis IA, Smith C. Sexual abuse in a national survey of adult men and women: prevalence, characteristics, and risk factors. Child Abuse and Neglect 1990;14:19-28. Finkelhor D, Dziuba-Leatherman J. Children as victims of violence: a national survey. Pediatrics 1994;94:413-420. Garde K, Lunde I. Voksne kvinder. En undersøgelse af 40-årige danske kvinders sexuelle adfærd, oplevelse, viden og holdning. København, Lindhardt og Ringhof, 1982. Halpérin DS, Bouvier P, Jaffé PD, Momoud R-L, Pawlak CH, Laederach J, Wicky HR, Astié F. Prevalence of child sexual abuse among adolescents in Geneva: results of a cross sectional survey. BMJ 1996;312:1326-9. Helweg-Larsen K. Seksuelle overgreb mod børn i Danmark. Problemets omfang og karakter vurderet ud fra litteraturstudier og en række danske datakilder. Statens Institut for Folkesundhed, 2000. Helweg-Larsen K, Larsen HB. Unges trivsel år 2000. En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb i barndommen. Statens Institut for Folkesundhed, 2002. Helweg-Larsen K, Larsen HB. The potentials for conducting a national questionnaire study on adolescent school children s sexual experiences with adults. Am J Public Health 2003;93:1878-82 Helweg-Larsen K, Sundaram V, Curtis T, Larsen HB. The Danish Youth Survey 2002: Asking young people about sensitive issues. Int J Circumpolar Health 2004;63 Suppl 2:147-152 Helweg-Larsen K, Larsen HB. A critical review of available data on sexual abuse of children in Denmark. Child Abuse Negl. 2005 Jun;29(6):715-24. Kirkengen AL, Schei B, Steine S. Indicators of childhood sexual abuse in gynaecological patients in a general practice. Scand J Prim Health Care 1993;11:276-280. Kutchinsky B. Om incestproblemets udbredelse. Kriminalistisk Institut, København 1985;28:84-99 Langfelt T. Det må du godt. Mallings Forlag, København 1986. Leth I, Stenvig B, Pedersen A. Seksuelle overgreb mod børn og unge. Nordisk Psykologi 1988;40:383-393. Leventhal JM. Epidemiology of sexual abuse of children: old problems, new directions. Child Abuse & Neglect 1998;22(6):481-491. Lindblad F, Celsing M, Erixon M, Lundbäck E, Rydh B, Ståhl F. Child sexual abuse. Acta Pædiatr Scand 1990;79:90-97. Nielsen BG. Seksuelle overgreb mod børn i familien. Et offerperspektiv på straffesystemet. Aarhus Universitetsforlag, 1991. Nielsen BG. Så græd jeg lidt for mig selv. Hvad børn kan berette om overgreb en udfordring til systemerne. Aarhus Universitetsforlag, 1995. Normann EK, Tambs K, Magnus P. Seksuelle overgrep mot barn et folkehelseproblem? Nord. Med 1992;107:326-330. Pedersen W, Aas H. Sexual victimization in Norwegian children and adolescents: victims, offenders, assaults. Scand J Soc Med 1995;23:173-178. 19

Sariola H, Uutela A. The prevalence of child sexual abuse in Finland. Child Abuse and Neglect 1994;18: 827-835. Schei, B. Prevalence of sexual abuse history in a random sample of Norwegian women. Scand J Soc Med 1990;18:63-68. Schei B, Muus KM, Bendixen M. Seksuelle overgreb blandt studenter i Trondheim. Tidsskrift Nor Laegeforen 1994;114:2491-2494. 20