Blå Kors Danmarks metodeudviklingsprojekt. - et socialpædagogisk værktøj til systematisk udredning af misbrugerens problemer

Blå Kors Danmarks metodeudviklingsprojekt - et socialpædagogisk værktøj til systematisk udredning af misbrugerens problemer Beslutning Handling Stabilitet Førovervejelser Tilbagefald 1

2

Blå Kors Danmarks metodeudviklingsprojekt - et socialpædagogisk værktøj til systematisk udredning af misbrugerens problemer

4 Udgivet af Blå Kors Danmark ISBN 87-990242-2-5 Produktion: Handy Print, Skive 1. udgave, 2008

Indholdsfortegnelse: Indledning...4 Projektbeskrivelse...5 Vision...5 Kapitel 1: Værdi og metodegrundlag...6 Kapitel 2: Analyse...16 Kapitel 3: Effekt - en retning at se i...20 Kapitel 4: En beboers vej gennem et ophold på BKDs botilbud...27 Kapitel 5: Evaluering...33 Kapitel 6: Konklusion...37 Bilag 1: Ekstern evaluering - Konklusion...39 Bilag 2: Den logiske Model...41 Bilag 3: Overvejelser før empiriindsamling...44 Litteraturliste...46 5

Indledning Ideen til dette projekt opstod i en dialog mellem flere ansatte i Blå Kors Danmark (BKD). Det var et fælles ønske om at blive mere bevidst om egne metoder og effekten heraf. Det stod klart, at der både i BKD og generelt på misbrugsområdet mangler en helt basal og dokumenteret viden om, hvilke socialpædagogiske metoder der virker - samt i hvilke situationer og under hvilke forhold de virker. Dette gælder i særdeleshed med den meget belastede gruppe af misbrugere. Ofte vælges metoder ud fra, hvad man plejer at gøre, eller ud fra de seneste trends inden for området. Samtidig var det et stigende krav fra kommunernes side at få mere ensartede papirer og procedurer fra BKDs botilbud, samt evidens og effektmåling af alt socialt arbejde, hvorfor BKD besluttede at søge socialministeriets puljemidler Indsats på alkoholområdet til et metodeudviklingsprojekt. Ansøgningen blev imødekommet og der blev bevilliget 1,2 mio. kr. til projektet. Der blev nedsat en styregruppe og opslået en projektmedarbejderstilling, som blev besat den 1.2.2006. Styregruppen bestod af kvalitetschefen i BKD, faglig chef i BKD, forstander og souschef fra botilbudet i Espergærde og Ølsvej i Hobro. Kvalitetschefen var tovholder på projektet og den, som projektmedarbejderen mellem styregruppemøderne refererede til. Projektmedarbejder cand. pæd. soc. Marianne Dalsgaard 6

Projektbeskrivelse Vi ønsker med dette projekt at udlede og beskrive de metoder, der anvendes på BKDs botilbud, og udvikle metoder der sikrer en systematisk udredning af omfanget og tyngden af misbrugerens problemer, samt beskrive en helhedsorienteret indsat ud fra den erhvervede viden. Således skal projektet ses som startskuddet på en øget bevidstgørelse og viden om de anvendte metoder, effekten af disse samt en brugbar manual for den indsats, projektet har afdækket som virkningsfuld. Sidst, men ikke mindst ønskes en mere ensartet indsat på alle BKDs botilbud. Metoder og effekt afdækkes ved hjælp af observationer, kvalitative interviews af nuværende og tidligere beboere samt fokusgruppeinterviews med personalet. Vision Vi ønsker en manual for en dokumenteret virkningsfuld socialpædagogisk indsats for den tungere gruppe af misbrugere både før, under og efter et døgnophold på Blå Kors Danmarks botilbud. 7

Kapitel 1: Værdi og metodegrundlag Efter knap et år med observationer, samtaler og interview, udarbejdes der med baggrund i det indsamlede materiale, øvrig forskning og teorier et værdiog metodegrundlag. Dette indgår som en del af den udarbejdede manual. På de følgende sider er der et kort sammendrag af definitioner i forbindelse med værdi- og metodegrundlag. 1.1. Diakonisyn a) Værdi/værdifuld Blå Kors Danmarks diakonisyn hviler på et kristent bekendelsesgrundlag. Mennesket defineres ud fra Gud: Vi er skabt i hans billede. Vi er skabt med uendelig værdi. En værdi, som på forhånd er givet; uafhængig af alle handlinger og præstationer eller mangel på samme; uafhængig af fysiske og psykiske sygdomme eller brist og uafhængig af moralske fejltrin og dumheder. b) Næstekærlighed Det kristne bud om næstekærlighed påbyder os at tage os af enhver, der har behov for det. Dette bør gøres med respekt for det enkelte menneskes integritet og grænser, og vi må vende os imod ethvert forsøg på manipulation og overgreb. Positivt betyder dette, at vi skal søge at få det bedste frem i vore medmennesker og se deres potentielle muligheder. Der er tale om betingelsesløs hjælp til mennesker i nød. Denne diakoni rækker ud til alle mennesker. I BKDs diakonidefinition beskrives menneskets relationer som relationen til Gud, til sig selv, til næsten og til det skabte. Kun ved at indgå i sunde relationer kan vi udvikle et sundt selvværd og en sikker identitet. c) Smerte og lidelse Lidelsen er ifølge kristendommen et grundvilkår i livet. Hvis vi ikke har vilje eller evne til at integrere lidelsen og bære smerten, står vi i fare for at blive følelseskolde og miste evnen til empati og medlidenhed. Som en konsekvens 8

heraf må synet på lidelsen få betydning for synet på alkoholafhængigheden og dens følger. Den kan ikke blot ses som en sygdom, men må også ses som, at rusmidler anvendes for at kunne udholde smerte og lidelse. Behandlingen og støtten må derfor rettes imod, at den afhængige kan blive i stand til at leve uden at skulle dulme eller flygte fra smerten ved hjælp af skadelige rusmidler. d) Diakoni i praksis Med denne definition som afsæt inddrages et par beboerudsagn fra det omfattende interviewmateriale fra metodeudviklingsprojektet: her føler jeg, at de ansatte går ind og sætter sig ind i dine problemer; giver nogle værktøjer af næstekærlighed....det har nok noget at gøre med, at dem, der er her, de tror og har troen som en styrke, som giver dem ro. 1 Beboerne oplever altså de værdier, der ligger bag menneske- og diakonisynet, og at det har en betydning for, hvordan de vokser og udvikler sig. Alain Topor 2 taler om to slags professionalisme. Han tager udgangspunkt i behandler A og B. A: Søger distancen og forsøger at være objektiv. Tiden med brugeren vil være given og afmålt. Rummet, man mødes i, vil være forudbestemt. Det vil være en ø. Det professionelle jeg vil være neutralt. Relationen vil være ensidig. B: Søger nærhed. Rummet er åbent, og man kan mødes, hvor det passer bedst. Det professionelle jeg vil være tydeligt og fremstår som et realistisk menneske. Relationen vil være gensidig. Der arbejdes i et bo-leve-miljø, hvor relationen og omsorgen er i centrum. Umiddelbart tyder interviewene på, at diakonisynet viser sig ved, at der på botilbudene i højere grad arbejdes professionelt som beskrevet i eksempel B. Personalet oplever også at få tilbagemelding fra tidligere beboere om, at det er anderledes at være på Blå Kors botilbud end andre steder: at BKD adskiller sig. At man er anderledes; mere rummelige. 1 Fra beboerinterview 2 Alain Topor er chef for forsknings- og udviklingsenheden ved Psykiatrin Södra i Stockholm og forskningschef ved Institutionen for Socialt Arbejde ved Stockholms Universitet. 9

Det handler ifølge Alain Topor om at have en tilgang, som gør, at man for eksempel tillader sig at gøre forskel på brugerne. Det er uretfærdigt, kunne man sige, men det er kernen i det, man kan gøre som professionel, da det at behandle mennesker forskelligt er at give dem lige muligheder. Dette opleves også som noget af kernen i diakonisynet: At møde mennesker der, hvor de er. Og mennesker er forskellige steder i livet. 1.2. Definition af socialpædagogik Socialpædagogik er et svært fag at definere, idet det ofte overlapper andre fagområder: Psykologi, psykiateri, medicin og sygepleje m.m. Dette gør det særlig vigtigt at forsøge at definere fagets identitet. Det er i særdeleshed en nødvendighed at gøre sig klart, hvordan socialpædagogik defineres, når der skal måles på den socialpædagogiske indsats. Definitionen på socialpædagogik er hentet fra Bent Madsens bog Socialpædagogik og samfundsforvandling, hvor han bruger Jesper Holst formulering: Socialpædagogikken er kendetegnet ved en række særlige pædagogiske indretninger og tiltag. Dets formål er at sikre truede menneskers integration til og i samfundet, og hvis fremkomst og udvikling må ses som svar på sociale og pædagogiske nødsituationer, som frem for alt er opstået i det industrielle samfund. 3 En overordnet definition, som dog giver mening i forhold til arbejdet med de svært belastede misbrugere, da det er nødvendigt med en række specielle pædagogiske tiltag, er: Livshjælp til beboerne, som bl.a. vil være forsøg på at integrere dem i samfundet og netværket igen, da de ofte er socialt udstødte, uden arbejde, uden kontakt til familie og venner. Desuden at støtte dem i bedre egenomsorg, da det er karakteristisk for dem, at de ikke formår ved egne ressourcer at leve et liv, hvor de kan yde egenomsorg. 3 Bent Madsen: Socialpædagogik og samfundsforvandling, 2000, s. 20. 10

Den socialpædagogiske indsat består i, at en professionel vil noget bestemt med beboeren/alkoholikeren i forhold til livshjælp til egenomsorg og integration i samfundet. 1.3. Relationspædagogik som metode a) Metodebeskrivelse I personalets egen beskrivelse af de metoder, de anvender, bruges begrebet relationspædagogik. De øvrige ord, der også sættes på den pædagogiske tænkning, handler om anerkendelse, anerkendende kommunikation - at se og høre beboeren og møde ham/hende der, hvor de er. b) Relationspædagogik i teori og praksis En relation er en bestemmelse af noget i forhold til noget andet, og relationer er forskellige alt efter, hvem der indgår i dem, hvordan og i hvilke sammenhænge. Man kan sige, at relationspædagogik handler om at sætte relationen i centrum for det pædagogiske praktiske arbejde. Grundtænkningen er, at fordi mennesket psykisk bliver til, opretholdes og udvikles gennem sociale relationer, må det centrale være relationen mellem pædagogen og den enkelte. Her får kontaktpersonfunktionen, som praktiseres på botilbudene, en central rolle. c) Anerkendelse Når der tales om anerkendende relationer, 4 er det på den ene side nødvendigt at kunne se muligheder og ressourcer snarere end barrierer, på den anden side er det også nødvendigt at kunne se, høre, rumme og acceptere de problemer, lidelser og barrierer, der er i såvel os selv som professionelle, i brugeren og i relationen. Hvis den professionelle viser manglende accept af vanskeligheder og sårbarheder, vil det ofte indebære, at den professionelle taber autencitet. 5 4 I beskrivelsen af anerkendende relationer tages blandt andet udgangspunkt i Lis Møllers bearbejdning af Anne-Lise Løvlie Schibbyes teori om relationer og anerkendelse. 5 Lis Møller: Anerkendelse i sårbare relationer - om relationsarbejde i socialpsykiatrien, Social Kritik 102, 2005, s. 78. 11

Det sårbare og vanskelige er der, og høres det ikke, og gives det ikke opmærksomhed, bliver konsekvensen nemt et uautentisk samspil, hvor begge parter reduceres og i sidste ende tingsliggøres. Samtidig er det også nødvendigt at kunne se ressourcer og muligheder i arbejdet med andre mennesker, at kunne se personer med alvorlige lidelser og problemer som mennesker, der er mere end deres problemer. Det er muligt at arbejde med den kompleksitet, ethvert menneske og relation rummer. Det bliver muligt at forstå anerkendelse som andet og mere end ros og positiv bekræftelse. Det vil sige, at der kan åbnes for et møde mellem mennesker, som ikke baserer sig på vurderinger. Inden for psykiatrien er der lavet undersøgelser på recoveryforløb, som viser, at for det første handler det om at føle sig anerkendt, og at mange føler sig krænkede af at blive reduceret til en diagnose. De føler en enorm smerte ved ikke at blive troet på som mennesker, men i stedet opleve, at ens udsagn bliver taget som udtryk for ens sygdom. 6 Dette gælder også for misbrugere, idet mange føler, at de kun ses som misbrugere - personer med en misbrugsadfærd og derfor ikke er værdige til at mødes med tillid i alle andre forhold i livet. Følgende udsagn fra en beboer på et botilbud bekræfter dette: Det tog mig 3 måneder at falde til. Fordi der jeg synes også, der ligger sådan en dyne af mistillid fra medarbejdernes side, som ikke er rar. Derfor er anerkendelsen en vigtig forudsætning for at få de gode udviklende relationer. Evnen til anerkendelse forudsætter at man anerkender begges lige ret til deres egen oplevelse. Det betyder ikke at parterne nødvendigvis har ret til at handle i overensstemmelse med sin oplevelse, det betyder at et menneskes oplevelse er som den er, og man har ret til at have den. 7 Anerkendelse indebærer: Forståelse og indlevelse: Empatisk indlevelse i den andens oplevelsesfelt. 6 Jens Nielsen: Jeg sad på en stol i haven, Socialpædagogen nr.12, 2006. 7 Mette Daulum Kristensen: Relationspædagogik, Hvorfor og hvordan. 12

Bekræftelse: At give kraft til den andens oplevelse. Bekræftelse er ikke det samme som at rose, for deri ligger en vurdering. Åbenhed - at opgive kontrollen: Være åben over for hvad den anden oplever og er optaget af. Selvrefleksion og afgrænsning: Personalets evne til selvrefleksion er en forudsætning for at kunne forholde sig til den andens oplevelse af verden. Anerkendelse som ideal i pædagogisk arbejde er en balancegang og fordrer respekt for brugerens eventuelle selvbeskyttelse. d) Relationens betydning Relationer har ifølge flere store undersøgelser 8 stor betydning hvilket betyder, at kvaliteten af de relationer, vi inviteres ind i, bliver afgørende for vores individuelle udvikling. 9 Det bliver derfor afgørende, at individet får mulighed for at indgå i relationer, Hvor det er acceptabelt og kan deles med andre, at vi har det, som vi har det, også når vi er vrede, irritable, afmægtige, uklare, ufornuftige, forvirrede, kede af det etc. Der er således en snæver sammenhæng mellem indre processer i selvet, vores indre verden og samspil med andre i den ydre virkelighed. 10 Det giver altså mening at tillægge relationen stor betydning i forhold til udvikling. Det at få styr på sit misbrug kræver en udvikling af selvet og ofte en ændring af ens selvbillede, som det vil være muligt at gennemføre i og ved hjælp af en god anerkendende relation. Helbredelse for afhængighed er en psykisk helingsproces. Kærlige relationer er en vigtig faktor i genoprettelsen af dette menneskes følelsesmæssige, åndelige og fysiske sundhed. Mennesker må for at overleve have en tro på, at de er værd at beskæftige sig med for sig selv og andre. 11 8 Bl.a. fra recoveryundersøgelser inden for psykiatrien. 9 Lis Møller: Anerkendelse i sårbare relationer - om relationsarbejde i socialpsykiatrien, Social Kritik 102, 2005, s. 79. 10 Ibid. 11 Lis Cutland: Farvel til Flasken, Forlaget Sydgården, 2004. 13

Dette fordrer, at personalet er bevidst om relationens betydning. En god socialpædagog, der arbejder bevidst med relationer, er således en, der er optaget af at forstå og blive forstået. 12 Samtidig: I en relationsbaseret praksis er pædagogen deltager i den enkeltes livsverden, hun er ikke eksperten, der ved, hvad det rette indhold i relationen bør være, men snarere en faglig og personlig kompetent procesdeltager. e) Tillid Positive relationer mellem mennesker forudsætter tillid. Tillid er både forudsætningen for, at mennesker vil indgå i et samarbejde, og tillid er samtidig et produkt af et sådant samarbejde. Tillid er asymmetrisk. Det tager lang tid at opbygge tillid, men den kan mistes på et øjeblik. Tillid opnås ikke gennem det, man siger, men først og fremmest gennem det, man gør. 13 f) Fælles Tredje Et velkendt begreb inden for pædagogikken er begrebet om Det fælles Tredje 14 oftest i betydningen af en aktivitet, vi foretager os sammen. Her anvendes begrebet som alt det, parterne forholder sig til sammen. Når det sker, bliver relationen produktiv. Det fælles tredje kan være en aktivitet, leg, følelse, konflikt, stemning. Det kan være genstand for læring - altså noget, pædagogen eller brugeren gerne vil lære - eller det kan være mere spontant. Til opnåelse af fælles tredje bruger botilbudene ture, spil, m.m. samt fælles vedligeholdelse og rengøring af botilbudene. g) Ligeværdig/ligestillet Bent Madsen understreger vigtigheden af at skelne mellem en ligeværdig og en ligestillet relation, idet ligeværdigheden er et must. I og med at pædagogen skal påtage sig ansvaret for den anden, kan den dog aldrig blive ligestillet. 12 Benny Lihme: Relationer i socialpædagogisk arbejde med utilpassede unge, Relationer i teori og praksis s. 191. 13 Bent Jacobsen: Tillidskabende ledelse, 2003. 14 Bl.a. introduceret i Bent Madsens Socialpædagogik og samfundsforvandling, 2000. 14

Mette Dalum Kristensen definerer det på følgende måde: - Det pædagogiske håndværk Pædagogens evne til at se brugeren på hans egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig lederskabet, samt evnen til at være autentisk i kontakten. - Den pædagogiske etik: Pædagogens evne og vilje til at påtage sig det fulde ansvar for relationens kvalitet. 15 Ovenstående er relationspædagogikkens essens og den teoriramme, der lægges til grund for at se relationen som et bærende element i metoden på botilbudene. Den gode, næstekærlige, respekterende, anerkendende, rummende relation kan føre og motivere til personlig udvikling, helbredelse og dermed livsændrende adfærd. 1.4. Kognitiv tilgang På enkelte botilbud bruges en kognitiv tilgang i gruppeforløb og samtaler. I denne tilgang er der en klar forbindelse mellem teori og praksis. I den kognitive tilgang er grundlaget de behavioristiske teorier, der bygger på den komplekse viden om indlæringsprincipper og menneskelig udvikling. I den kognitive terapi er tanken eller den bevidste mening af en bestemt begivenhed det redskab, man anvender til at gøre det skjulte synligt og forståeligt. 16 I kognitiv terapi er der intet tilfældigt. Når der arbejdes med den kognitive omstrukturering, er det en vigtig del af processen, at der finder en bevidstgørelse og selverkendelse sted i analysen af forbindelsen mellem følelser, tanker, sanser og adfærd. I kognitiv adfærdsterapi er man ikke så interesseret i hvorfor, men i højere grad hvad det er, der får dig til at reagere, som du gør, (f.eks. drikke for meget i en bestemt situation), og hvad du kan gøre for at ændre måden, du føler, tænker og handler på. Den kognitive terapi indeholder mange psykodynamiske træk, men integrerer kun de dele, der er baseret på empiri. 15 Mette Dalum Kristensen: Relationspædagogik, Hvorfor og hvordan. 16 Irene Henriette Oestrich: Tankens kraft, kognitiv terapi i klinisk praksis, 2001, s. 20. 15

1.5. Omsorg I botilbudenes brochurer, virksomhedsplaner og i interviewene går begrebet omsorg igen som en ydelse, der gives til beboerne. Omsorg er et begreb, der er kendt i hverdags- og familielivet. Vi drager omsorg for hinanden, vi tager os af vores børn. Men foruden en sådan privat, naturlig og uformel omsorg, findes der også en offentlig, formaliseret og institutionaliseret omsorg. Det bærende element i en sådan professionel praksis er et omsorgsforhold mellem en omsorgsgiver og en omsorgsmodtager. Forholdet har til mål at bidrage til trivsel, læring og udvikling, hvilket fordrer, at omsorgsmodtageren oplever den professionelles interesse, engagement og empatiske indstilling. Omsorg er et forhold, en relation mellem mennesker, hvor handlingerne har en særlig karakter. Omsorg betyder at bekymre sig, at bryde sig om. Ordet har rod i den danske vending at kymre eller kære sig om, - jævnfør det engelske ord care. 17 Omsorgsgiveren fortolker den andens behov og viser denne opmærksomhed og at han/hun bekymrer sig. Omsorg defineres af psykolog Agnete Diderichsen 18 som en særlig relation mellem mennesker, der er kendetegnet ved, at det ene menneske retter sin opmærksomhed mod det andet menneske og handler på en sådan måde, som det andet menneske har brug for og som tjener det andet menneskes velbefindende. Der kan anlægges følgende kvalitetsdimensioner på omsorgsbegrebet: Omsorg er en social relation, der har fokus på fællesskab og solidaritet. Omsorg drejer sig om at have forståelse for den anden. Omsorgen skal være ægte. Det er ikke altid uproblematisk at føle og yde omsorg for et medmenneske, da omsorgsgiverens oprigtige følelser og handlinger kan opfattes som utidig 17 www.leksikon.org/art. 18 Agnete Diderichsen & Sven Thyssen: Omsorg og udvikling. Omsorg, opdragelse og småbørne udvikling, 1991 16

indblanding - eller overgreb hos modtagen. Derfor er det vigtigt med refleksioner og supervision i forhold til at yde professionel omsorg. 1.6. Struktur Ud fra de i opholdsplanen definerede mål tilbydes der et struktureret og beskyttet miljø, hvor beboeren udfordres gennem daglige og ugentlige aftaler, opgaver og samtaler. Denne struktur hjælper til at fastholde fokus på ædrueligheden og afleder fra drikketrangen, samtidig med at det styrker selvrespekten hos den enkelte at kunne overholde aftaler. Beboeren motiveres og støttes, så han/hun kan tilegne sig kompetencer til at forvalte et rusfrit liv i egen bolig. 17

Kapitel 2: Analyse 2.1. Gør vi det, vi tror, vi gør På de tre udvalgte botilbud 19 blev der som tidligere beskrevet interviewet både personale og beboere. Målet var dels at afdække metoder, og hvad beboerne oplevede, der hjalp dem. Og dels at finde ud af, om der var overensstemmelse mellem det, personalet mente, de gjorde, og det, som beboerne oplevede at de gjorde. Der er taget udgangspunkt i, at beboerne er eksperter på eget liv og véd, hvad der hjalp dem. Deres følelser anerkendes uden dermed at sige, at der ikke kan være en anden udgave. Det blev et omfattende materiale 20, som vi her præsenterer essensen af. Der sondres ikke mellem de enkelte botilbud, da det kun er væsentligt for det enkelte botilbud, hvad der var af problemstillinger hos dem. Efter analyse af interviewene er der givet tilbagemelding til de enkelte botilbud både mundtligt og skriftligt. Der har været afholdt møder med personalet, hvor analysen er blevet gennemgået og diskuteret. De ændringsforslag til praksis, det medførte, er forsøgt indarbejdet i en manual for et ophold på botilbudene. 2.2. Personalets forståelse af metoder og praksis i stikordsform a) Værdi og metode Diakonisyn er overordnet ramme se definition tidligere. Relationspædagogik er fundamentet i det pædagogiske arbejde. - se definition tidligere. Skabe struktur på hverdagen - som en del af omsorgen og for at aflede drikketrang og styrke beboeren. Følelsen af, at beboerne magter det basale i livet. Omsorg - fordi vi vil beboerne. Aktiviteter og aktivering som beskæftigelse, som det fælles tredje. 19 Blå Kors Hjemmet i Espergærde, Blå Kors Hjemmet i Hobro og Minibo i Hobro 20 Materialet med alle interviews kan ses i master-projektbeskrivelsen. Den forefindes på Blå Kors landskontor samt på de involverede botilbud. 18

b) Praksis Anerkendende kommunikation møde beboerne hvor de er, høre og se dem og aktiv lytning. Bruge aktiviteter - samtaler m.m. til at opnå fælles tredje og dermed skabe gode relationer. Konsekvens som en nødvendighed og tilbagefald som et muligt pædagogisk værktøj. Bl.a. praktiske omsorgshandlinger, der viser personalets interesse for beboerne. F.eks. køre til tandlæge, læge, tage tog m.m. - og som også kan understøtte fælles tredje. Individuel tilgang til beboerne. 2.3. Beboernes oplevelse af det, der hjælper dem til at nå deres mål Næsten alle nævnte: Relationerne til personalet. Alle gav udtryk for, at relationerne betød noget. Relationer til medbeboere. Nedennævnte forhold blev nævnt af en del, men vægtningen af dem var forskellig: Det ædru miljø: at få en drikkepause, opleve at mærke livet, gav lyst til fortsat ædruelighed. Omsorg, omsorgs handlinger - oplevede generelt et imødekommende og sødt personale. Aktiviteterne; enkelte fik skabt blivende interesser, der gav indhold i hverdagen både under og efter opholdet. Struktur på hverdagen gav for nogle afledning og styrkede selvværdet. Enkelte oplevede dog strukturen som snærende, en del blot som en nødvendighed. (se s. 13) At blive mødt som et selvstændigt menneske, hvor mennesket er - individuel behandling. 19

2.4. Kritikpunkter fra enkelte beboere En følte sig hverken set og hørt, følte omsorgssvigt og oplevede mangel på aktiv lytning og anerkendende kommunikation. En synes ikke vagtplanen tilgodeså, at man regelmæssigt så sin kontaktperson. En oplevede strukturen så snærende, at det føltes som et fængsel; fik lyst til at drikke pga. følelsen af indespærring. Nogle så strukturen som stram. En oplevede, at det kunne være problematisk at have en primær og en sekundær kontaktperson pga., at informationer imellem dem kunne smutte. Enkelte beboere havde en oplevelse af kontrol og ufrihed. 2.5. Delkonklusion I forhold til relationer og oplevelsen af, hvad der er en god relation og/eller er godt i relationerne, er der stor overensstemmelse mellem beboere og personales opfattelse. De fleste beboere oplevede, at personalet ser dem og er tilstede for dem og får etableret gode relationer. Det må derfor siges, at personalet i det store hele lever op til egne formuleringer om, hvad der er en god professionel relation. Der er dog enkelte undtagelser, men disse er der talt om og forsøgt handlet på. Individuel behandling og individuelle opholdsplaner er intentionen, men den noget fastlagte struktur kan på nogle områder gøre det svært. Den individuelle behandling ses som væsentlig hos både beboere og personale. Omsorg og omsorgshandlinger er formuleret som vigtige hos både beboere og personale. Dog tyder udsagnene på, at disse handlinger fylder mere hos beboerne og end hos personalet. Her er måske et udviklingspunkt, hvor personalet kan fokusere mere på omsorgen i handlinger. Strukturen var vigtig for personalet. Det var den også for nogle beboere, der oplevede, at den var med til at mindske drikketrang. At vide, hvad man skulle, hjalp på tankemylder, og det gav en god selvfølelse at nogen regnede med en til måltider og aktiviteter. 20

Andre oplevede den snærende eller blot som et nødvendigt onde for at få hverdagen til at fungere for personalet. Her var der m.a.o. ikke overensstemmelse mellem personale og nogle beboeres oplevelser. Undersøgelsen tyder på, at det er vigtigt at skelne mellem støtte til selv at etablere struktur i sit eget liv, og støtte til at indgå i en udefra bestemt struktur - om end det kan være nødvendigt at kunne indgå i/underordne sig strukturer bestemt af andre. Sociologen Erving Goffman 21 samt en større svensk undersøgelse 22 viser, at alt for styrende strukturer snarere kan være med til at klientliggøre og fastholde brugerne/beboerne i klientrollen og hjælpeløsheden. Samtidig er det vigtigt for det enkelte menneske at magte at strukturere sin tid og sit liv. Det optimale er at finde balancen, hvor beboeren opmuntres og støttes i at træffe valg i forhold til døgnrytme og dagsprogram, som giver beboeren en god struktur. Samtidig skal beboerens selvrespekt og oplevelse af egne ressourcer understøttes. Der er en nuanceforskel på at indgå i strukturer og støttes i at få struktur. Lykkedes sidstnævnte, kan det bedre overføres til livet uden for botilbudene. Samtidigt er det vigtig at skelne mellem struktur som pædagogisk metode og regler, der måske er til for bekvemmelighedens skyld. Projektets afdækning af strukturens betydning gør, at botilbudene er opmærksomme på vigtigheden af individualitet, at støtte i egen struktur samt at det at behandle mennesker forskelligt er at give dem lige muligheder. 21 Om klientliggørelsen i Erving Goffmans Anstalt og Mennesker, 2006. 22 Normaliseringsarbeid og ambivalens af Johan Sandvin m.fl., Universitetsforlaget Oslo, 1998. 21

Kapitel 3: Effekt - en retning at se i 3.1. Effektmåling a) Den logisk model Den logiske Model 23 er brugbar til at få en fornemmelse af effekt/nåede vi målet. Dog er den mere et konkretiseringsværktøj end et effektmålingsredskab. Den er her valgt til bl.a. at konkretisere beboernes oplevelse af, hvad der hjalp dem. I Den logiske Model sættes der overordnede mål, delmål, aktiviteter for at nå målene, succeskriterier og indikatorer og en beskrivlse af måle- og evalueringsmetoder. Modellen kan bruges til at konkretisere mål, succeskriterier og målemetoder på en måde, så det er lettere at evaluere, om målet blev nået - om der kom en effekt. Modellen er dog anvendt på en cirkulær måde, da det ikke har været muligt at sætte mål sammen med beboerne, følge dem i forløbet og derefter måle på, om der kom en varig effekt i forhold til de satte mål. På grund af den forholdsvis korte tidshorisont, et sådant projekt har, er beboerne ved hjælp af interviews efter opholdet ført tilbage til deres mål: Hvad hjalp, hvilke aktiviteter gjorde en forskel, hvordan kunne målene måles, og hvor er beboeren nu i forhold til sine mål. Det er at bruge modellen lidt bagvendt, kan der argumenteres for, men i en ny revideret udgave af metoden, anvendes metoden mere cirkulært, så det falder fint i tråd med den anvendte måde. b) Forskellige mål Der viste sig at være flere niveauer i forventningerne/målene for opholdet på botilbudene. Det primære mål må umiddelbart siges at være beboerens egne mål med opholdet. Men derudover har personalet et mål og et håb for, hvordan beboeren kommer gennem opholdet. Sidst men ikke mindst har den anbringende/ betalende kommune et mål med at sende beboeren på opholdet. Kommunens mål er ikke nødvendigvis det samme mål, som beboeren har, 23 Se beskrivelse i bilag. 22

idet kommunen ud over et medmenneskeligt ønske om et godt liv for borgeren også har en samfundsøkonomisk interesse i, at beboeren bliver ædru. Personalet er underlagt kommunens forventninger og servicelovens bestemmelser. Samtidig ønsker de at tage udgangspunkt i beboerens ønsker og mål for opholdet, da de tror på værdien i at møde beboeren der, hvor han/ hun er. De har imidlertid nogle etiske overvejelser: Hvornår kommer man til at yde omsorgsvigt ved ikke at have nogle forventninger om et godt/bedre liv for beboeren, eller måske have forventninger på et andet niveau end beboeren på det givne tidspunkt selv tør tro på? Hvordan undgår man at være med til yderligere at begå magtovergreb, være respektløse og ikke-anerkendende og måske i sidste ende at stigmatisere beboerne og dermed fastholde dem i klientrollen? Disse dilemmaer vil altid være personalets virkelighed. Beboernes mål viste sig at spænde fra ønsket om total afholdenhed til ønsket om at nedsætte forbruget eller holde en pause, komme til hægterne samt få det bedre psykisk og/eller fysisk. Enkelte beboere var der udelukkende for at tilfredsstille familiens ønsker om et ophold på botilbudet. c) Analyse set fra to vinkler Ud fra ovenstående betragtninger er der valgt en effektanalyse ud fra to vinkler: beboerens og personalet/kommunens. Der behøver ikke nødvendigvis at være helt sammenfald mellem personalets og kommunens mål/ønsker for beboeren, men de ligger ofte tæt op af hinanden, hvorfor der er valgt samme synsvinkel og måleparametre for disse. I måleparametre, hvor områderne måles på en skala fra 1 5 i forhold til før og efter opholdet på botilbudet, er valgt følgense områder: Sundhed, helbred, kostvaner, netværk og tilfredshed med livet. Derudover er der spurgt til alkoholindtag, om de tidligere beboere var afholdende, havde mindsket forbrug eller var i tilbagefald. Og der er spurgt til boligsituation og økonomi før og nu. Det er områder, som det må være relevant for personalet og kommunen at vide noget om, i forhold til at se anden effekt af opholdet, end om beboeren er ædru. Det må fra et samfundsøkonomisk synspunkt være relevant, om beboeren pga. udredning, evt. medicine- 23

ring og stabilisering og efterfølgende iværksættelse af støtte, formår at opnå om ikke ædruelighed/afholdenhed, så større sundhed, stabilitet og tilfredshed. Fra beboerens synspunkt er det umiddelbart vigtigt, om egne ønsker/mål for opholdet er opfyldt. På baggrund af de to forskellige tilgange sker følgende: ved hjælp af den logiske model analyseres opholdet ud fra de interviewede beboeres mål. i forhold til kommuner og personale anlægges et lidt bredere perspektiv, hvorfor ovennævnte måleparametre er valgt. Disse to målinger tilsammen skønnes at kunne give et billede af effekten af opholdet, set i et bredere perspektiv end om de tidligere beboere er ædru eller ej. Dette er nødvendigt med denne meget belastede målgruppe på botilbudene. Det vil være urealistisk at forstille sig, at forventningen til effekten af opholdet kun skal være ædruelighed. Gruppen er så dårlig, at det ikke er nok kun at fokusere på ædruelighed som mål for, om der har været en effekt af opholdet. Det forventes at disse analyser, sammenholdt med analyse af interviewene af de nuværende beboere, vil vise, i hvilken retning man skal se i forhold til, hvad der er virkningsfuldt ved opholdet. 3.2. Et eksempel på, hvorledes hvert interview efterfølgende er bearbejdet a) Analyse af interview set fra et beboerperspektiv Tidligere beboer: F interviewedes på botilbudet, som han forlod for 4½ år siden efter ½ års ophold. F vender hvert efterår tilbage én uge og hjælper pedellen med at efterårsklargøre udendørs arealerne. Interviewet afvikles i denne uge. 24

Delmål Aktiviteter Succeskriterier Indikatorer Måling At blive Interview ædru* Skabe erkendelse af ikke at kunne tåle det og motivation til totalt ophør. Mentalt forberede sig på at komme hjem og være alene Skabe kontakter til samtale om og fremme af erkendelse og motivation At det lykkedes at komme til erkendelse og motivation * Det var mit mål at blive alkoholen kvit, men hvor meget og hvor lidt jeg selv troede på det, det var nok meget lidt, jeg troede på det. I forhold til om målet lykkedes fortæller F: Det var selvfølgelig en?? Oplevelsen af at være respekteret og leve godt. Og gode kammerater og personale, det var en god oplevelse. En stabil oplevelse. Men jeg var hele tiden klar over, at det handlede om, det var at mobilisere sig til den dag, man trådte ud af døren. For det er ikke svært at være her. Jeg vidste, det ville blive svært (at komme hjem) Og det blev svært. Interviewer: Hvordan taklede du så, at det blev svært? Jamen altså ved at holde mig aktiv, komme ud at løbe og cykle. Cykle til noget fodbold og gøre noget, for man følte sig lige pludselig ensom, når man sidder derhjemme. F oplevede - på trods af sin ringe tro på et ædru liv - at det lykkedes. Han vurderer at årsagerne hertil dels var den respekt, han mødte.- Dels oplevelsen af at leve godt og have det godt uden alkohol. Og dels motivation pga. skrantede helbred før han kom på botilbudet. Tilsammen gjorde det, at det med støtte fra personalet og kammeraterne på botilbudet lykkedes. En stor beklagelse for F er imidlertid, at ni af dem, han var på botilbudet sammen med, er døde i dag. Han mener, at der kunne være taget hårdere fat i dem, så de måske havde forstået alvoren og derfor levet i dag. 25

3.3. Analyse af interview - ud fra personale og kommune perspektiv Kostvaneheværhed Sund- Net- Tilfreds- Forhold til Bolig- Økonomi alkohol situation Før 1 2 (*1) 2 Svært at sige (*3) Ca.30 genstande dagligt Lejlighed Førtidspension Nu 4 4 (*2) 5 3-4 Afholdende (*4) Samme Samme 1 = dårligst tænkeligt. 5 = bedst tænkeligt *1 Var ofte indlagt på forsorgshjem ( Det har jeg nok været 20 gange ) samt overnattet 3-4 gange på et herberg. *2 Har ikke været indlagt, brugt herberg eller varmestue siden opholdet på botilbudet. *3 Jeg kan selvfølelig godt se, at det var den rene elendighed. Men det kan du ikke se i samme øjeblik, du er våd,.... Jamen det har jeg svært ved. Men selvfølgelig var det elendighed. *4 Har været afholdende fem år og ikke haft tilbagefald. Det ses tydeligt af skemaet, at F har et langt sundere liv i dag end før; ikke bare i forhold til kostvaner, men især i forhold til fysisk og psykisk helbred. Han kan være i sin lejlighed, bruger ikke herberger og forsorgshjem og er totalt afholdende på femte år. F oplever sin livskvalitet betydeligt højnet, selvom han først er i stand til at se det nu bagefter. Dette var én af de ni interviewede tidligere beboeres oplevelse. De efterfølgendes sammendrages her meget kort: A er ædru med støtte af antabus og har et rigtig godt liv. B er ædru, selvom han ikke var motiveret til et ædru liv, da han kom på botilbudet. Får antabus i den psykiatriske boenhed, hvor han bor. Har et beskyttet job og er stort set tilfreds med tilværelsen. C er desværre død. Han døde få måneder efter interviewet. Blev aldrig ædru og han ønskede heller ikke total afholdenhed. C oplevede at have ædru perioder og minimerede efterfølgende sit alkoholindtag og fik et bedre forhold til familien og større stabilitet i sit liv frem til sin død. D er efter ét tilbagefald og indlæggelse på psykiatrisk afdeling kommet i psykiatrisk bofællesskab, hvor han får antabus sammen med sin medicin. Det gør, at han ikke tør kaste den op, da han ikke kan undvære medicinen. Denne løsning og det sociale fællesskab gør, at D i dag er ædru og har det godt. 26

E er ædru uden antabus og er fortsat i arbejde. Har i dag et normalt forhold til alkohol, er i parforhold, og har ved siden af sin pension et vikarjob som chauffør. F har dobbeltdiagnose, skizofreni samt misbrug. Flyttede i egen lejlighed og var hurtigt tilbage i misbrug pga. ensomhed. Bor nu på et psykiatrisk botilbud. Oplever, at den livskvalitet, der var opnået i BKDs botilbud, er sat over styr. Har i det nye botilbud drukket en flaske vin uden at få varigt tilbagefald. G bor i psykiatrisk botilbud, er på antabus i det daglige og dermed ædru. G holder dog pause en weekend hver tredje måned og tager en tur med vennerne fra sit gamle stamværtshus. G har nået sit mål om, ikke at have et dagligt forbrug af alkohol. G synes, at det er acceptabelt at drikke en weekend hver 3. måned. En forudsætning for at nå hertil, fortæller G, er: Jeg vil godt sige, at jeg fik de 7 år (på BKDs botilbud), det er grundlaget for, at jeg har det godt i dag. G understreger, at det lange perspektiv har været afgørende. Det stemmer overens med eksisterende forskning om mennesker med dobbeltdiagnoser. Derudover viser forskning, at dobbeltdiagnose kræver dobbelt kompetence hos personalet. Det har bl.a. i interviewene vist sig, at det er meget individuelt, hvad der vægtes højest. Dog peges der primært på: Relationerne til personalet og medbeboere som det mest betydningsfulde. Relationerne gør en forskel. Mange udsagn fra både nuværende og tidligere beboere underbygger dette og det fremgår i analyse af metoderne samt i effektmålingen. 24 Omfattende undersøgelse inden for både psykiatrien og misbrugsbehandlingen afdækker også relationers betydning for livsændring. Det gælder bl.a. A. Shibbyes undersøgelser, som er nævnt i afsnittet om relationspædagogik. Derudover viser en række nyere undersøgelser inden for den naturvidenskabelige forskning, at kærlighed, mening med livet, gode oplevelser m.m. 24 Denne forefindes i masterudgaven, hvor hele projektet er beskrevet. Marsteren kan fås ved henvendelse til BKDs landskontor. 27

kan være med til at hæve dopaminniveauet, som er lavt hos mennesker med afhængighed. 3.4. Konklusion Når det handler om, hvad der har haft effekt for beboerne på BKDs botilbud er det overordnede relationer; rummende og anerkendende omgangsform. Derefter det ædru miljø, omsorgen, aktiviteterne og strukturen. Sidstnævnte vægtes meget forskelligt af de interviewede og viser vigtigheden af en individuel tilgang til det enkelte menneske. Det kan konkluderes, at Kirkegaards berømte citat stadig har gyldighed: At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Derudover viser interviewudsagnene fra de tidligere beboere med stor tydelighed, at det har stor betydning, at der er en meningsfuld tilværelse at komme hjem til. Således har en del nuværende beboere stadig håb og drømme om meningsfuldt arbejde. Dem, der har klaret sig godt i undersøgelsen angiver, at en del af årsagen til den varige effekt af opholdet er, at de har haft netværk, bolig, evt. arbejde eller andet meningsfuldt livsindhold. Ni interviewede har også formået at holde kontakten til BKD, hvilket de angiver som betydningsfuldt for fastholdelse i ædrueligheden. Enkelte nævner en glidende udskrivelse som betydningsfuld. To af dem fik først et tilfredsstillende liv efter et tilbagefald og anbringelse i en for dem passende boform. Mange udskrives uden at de oplever, at der er et meningsfuldt liv (intet at stå op til, intet ædru netværk) at komme hjem til. Hvis langtidseffekten af ophold på botilbudene skal blive bedre, vil det være nødvendigt at arbejde mere målrettet med netværk under opholdet samt forberedelse på livet efter udskrivelsen. Mange oplever opholdet som et drivhus, men har svært ved det ubeskyttede liv udenfor/hjemme. Opfølgende kontakt, og gerne etablering af et decideret efterværnstilbud 25, anses som meget vigtigt. 25 For uddybelse se netværksbeskrivelse i manual for botilbudene. 28

Kapitel 4: En beboers vej gennem et ophold på BKDs botilbud 4.1. Visitation Der etableres kontakt mellem den kommende beboer, kommune og botilbud. Kontakt kan være med og eller uden socialkonsulenternes medvirken. Indstillingerne til socialkonsulenterne eller botilbudene vedr. en kommende beboer kan komme fra læge, sagsbehandlere, alkoholambulatorier eller hjemmeplejen. Når henvendelsen foregår gennem socialkonsulenterne, matcher de beboeren og opholdsstedet ud fra den enkeltes problemstillinger samt målgruppen og aktiviteterne på botilbudet. Når ovennævnte er afsøgt, indstilles beboeren til ophold på det pågældende botilbud, og der afholdes en forsamtale mellem beboeren og botilbudet. 4.2. Forsamtale Pårørende og/eller sagsbehandler er velkomne til at deltage i forsamtalen. Samtalen kan foregå hos beboeren, kommunen eller på botilbudet. På nogle botilbud varetages mødet/samtalen af souschef eller socialrådgiver, hos andre er det kontaktpersonen. Et sådant formøde indeholder bl.a. udveksling af oplysninger som botilbudet og beboer har brug for. 4.3. Betalingstilsagn og egenbetaling Der gives betalingstilsagn fra kommunen; i første omgang søges om minimum tre måneder. Ved behov kan der søges om forlængelse. Dette er ofte nødvendigt pga. de komplekse problemstillinger, som mange af beboerne har. Kommunen har ret til at kræve egenbetaling fra beboeren. 4.4. Venteliste Når bevillingen modtages, aftales dato for modtagelse, hvis der er plads på botilbudet. Ellers placeres den kommende beboer på venteliste på det pågældende botilbud. 29

4.5. Beboeren modtages En god modtagelse er vigtigt, så beboeren føler sig velkommen og får en god start på opholdet. Det har betydning for hele forløbet at komme godt i gang. 4.6. Tidlig kontakt til sagsbehandler vedr. opholdsplan og efterværn For at få det optimale ud af opholdet er det vigtigt, at der på forhånd sikres et godt efterværn. Derfor er tidlig kontakt til sagsbehandler i hjemkommunen vigtig, så denne løbende kan informeres om udredningen. Det er af stor betydning, at sagsbehandleren allerede under forløbet arbejder på, hvilke behov for støtte der er nødvendig efter udskrivelsen. Eksempelvis afklaring vedr. bolig, ressourcer, job/skånejob, værested, netværk og/eller lignende. Det har vist sig ved interview af tidligere beboere, at et godt efterværn har stor betydning for, at det mål, der er nået på botilbudet, bliver stabilt. 4.7. Opholdsplan inkl. målsætning/måling ved hjælp af Den logiske Model Der påbegyndes inden for de første 14 dage en opholdsplan. Skabelonen til denne er ens på alle BKDs botilbud. Opholdsplanerne indeholder mål for beboerens ophold, defineret sammen med beboeren, samt metoder og midler til at nå målene. Opholdsplanen justeres og udvikles under hele opholdet til også at indeholde mål /ønsker efter udskrivelsen samt en afdækning af, hvad der skal sættes i værk for at nå disse. En del af sidstnævnte vil typisk skulle ske i et samarbejde med den kommunale sagsbehandler. Målene, midlerne og metoderne kan indsættes i Den logiske Model. Dermed kan det bruges til evaluering af, om målet nås, og hvorvidt der har været den ønskede effekt af opholdet. Man kan evt. indføje et skema, hvor der måles i forhold til alkohol, kostvaner, sundhed/helbred, netværk, boligsituation og tilfredshed med eget liv. Dette kan - som en del af efterværnet - gøres før og efter opholdet og blive fulgt op tre mdr. og seks mdr. efter endt ophold. 4.8. Udredning og diagnosticering Da beboerne i mange tilfælde har været svære at fastholde i et ambulant system, er de tit dårligt udredte. Derfor bruges de første par måneder ofte på 30

at udrede og diagnosticere beboeren, iværksætte behandling og støtte i forhold til de diagnoser/problemstillinger, der erfares i denne fase. Det kan betyde tilsyn hos læge, psykiater, neurolog, psykolog m.m. Der sker ligeledes en afdækning af erhvervsevne eller evt. pension Er der tale om alkoholdemens vil en neurolog efter et halvt års rusfrihed kunne afdække demensens omfang. Derfor vil et ophold på mere end 6 måneder ofte være nødvendigt for denne målgruppe, hvis afdækningen skal give et retvisende billede af, hvilke behov de vil have efter udskrivning eller overflytning til anden beskyttet boform. 4.9. Træning i sociale færdigheder m.m. Træning sker overordnet, fordi rammen i botilbudets bo- og levemiljø tvinger beboeren til at opøve sociale færdigheder ved deltagelse i de praktiske opgaver i dagligdagen. Dette er med til at opøve beboeren i kommunikation og samarbejde. Træning sker også ved at deltage i måltiderne, hvor beboeren indgår i dialog med personale og medbeboere under måltidet. Derved opleves, at ens bidrag og tilstedeværelse har betydning. Og endelig kan træning ske ved deltagelse i udflugter og andre fælles aktiviteter, hvor beboeren øver samvær med andre i ædru tilstand. Beboeren oplever/erfarer, at han/hun kan fungere sammen med andre i et ædru miljø. På de forskellige botilbud er der forskellige grader af leve-bo-miljø, da de er meget forskellige i størrelse og dermed i inddragelse af alle praktiske gøremål. 4.10. Træning i dagligdags færdigheder En del beboere har brug for træning i almene dagligdags færdigheder, som personlig hygiejne, oprydning, rengøring, tøjvask m.m. Færdighederne kan være gået tabt som følge af mange års ustruktureret dagligdag. Dertil kommer ofte skadelige følgevirkninger af alkoholen som demens og fysiske komplikationer som nervebetændelse med svækket gang tilfølge. Træningen foregår sammen med personalet. For de demente omfatter træningen også vedligeholdelse af hukommelse og koncentrationsevne, og for de fysisk svækkede indgår der gangtræning og gymnastik. Der udfærdiges en detaljeret skriftlig ugeplan, så der sikres en stabil døgnrytme, og beboeren mindes om og støttes i de planlagte gøremål. 31

4.11. Struktur Ved hjælp af faste spisetider, pligter, aktiviteter samt dag- og ugeskemaer sikres en regelmæssighed og struktur på dagligdagen/døgnrytmen, hvilket fremmer ædrueligheden m.m. Strukturens betydning er beskrevet tidligere. 4.12. Aktiviteter Der vil på de enkelte botilbud være forskellige aktivitetstilbud som f.eks.: svømning, billard, maling og ture ud af huset. Aktiviteterne har ifølge interviewene stor betydning for en del af beboerne. Enkelte vælger botilbud ud fra de aktiviteter, der tilbydes. Nogle har fået interesser gennem f.eks. maleværkstedet, interesser, som de er fortsat med efter udskrivelsen, og som de angiver er med til at give dem indhold i dagligdagen. 4.13. Samtaler Samtaler aftales og praktiseres i det omfang, beboeren magter faste strukturerede samtaler med kontaktpædagogen. Samtalerne må være strukturerede i forhold til tidspunkter, interval og indhold. Det styrker muligheden for at fastholde målene/evalueringen i opholdsplanen. Faste punkter i samtalen kan bl.a. være: Fremtiden, ensomhed, tilbagefaldsstrategier, hvordan har du det? undervisning i misbrugskonsekvenser m.m. Samtaleniveauet tilpasses den enkelte. 4.14. Grupper På de fleste botilbud er der forskellige gruppetilbud, som beboerne individuelt visiteres til. F.eks. målsætningsgruppe og erindringsgruppe. Grupperne har vist sig at have stor betydning, hvorfor der foreslås og arbejdes på flere gruppetilbud. Det kan være indslusningsgrupper, stabiliseringsgrupper og udslusningsgruppe samt efterværnsgrupper. Efterværnsgruppen arbejder i et par måneder efter udskrivelsen, hvor det er geografisk muligt. 4.15. Netværksarbejde Beboeren kan få støtte til at få kontakt med familie og/eller genskabelse af netværk i hjemmemiljøet. 32

Der, hvor der er familie, søges de inddraget tidligt i forløbet. Der afdækkes, hvilke ressourcer der er i familien og om der er børn og ægtefælle, der har brug for støtte. Er sidstnævnte tilfældet, kan der tilbydes parsamtaler, samt henvises til pårørendegrupper for ægtefælle/samlever. Børn kan henvises til TUBA 26. 4.16. Midtvejsevaluering/status Midt i forløbet under den først bevilgede periode foretages en midtvejsevaluering sammen med beboeren. Evalueringen formidles til kommunen. Den indeholder: Evaluering af målene i opholdsplanen. Beskrivelse af udredningen. Evt. ansøgning om forlængelse af opholdet. 4.17. Ressourceprofil En ressourceprofil er en opgave, som kommunen ofte beder botilbudet om at være behjælpelig med. Dette gør botilbudene gerne. 4.18. Stabilisering Den midterste del af opholdet bruges til stabilisering af tilstanden. Der arbejdes med: Opbygning af dagligdagen. Finde aktiviteter/ interesser. Familie. Funktionsniveau. Tilbagefaldsforebyggelse. Undervisning om afhængighed og dens karakter sant afhængigheds adfærd (psykoeducation). Netværk og efterværn. 26 TUBA tilbyder terapi og undervisning til unge, der kommer fra hjem med alkoholproblemer. www.tuba.dk. 33

4.19. Udslusning I udslusningsfasen tilgodeses den enkeltes behov. Det kan være en god ide med flere korte hjemmebesøg, som gradvis forlænges inden udskrivelsen. Beboeren oplever på den måde, at det kan være en succes at være i sit eget hjem uden at få tilbagefald. Det er hensigtsmæssigt, hvis en fra personalegruppen er med hjemme den første gang. Det er vigtigt, at der i overgangsfasen etableres kontakt til netværk, dagtilbud m.m. Desuden er det godt, at den udskrevne beboer kan ringe til botilbudet og evt. komme på besøg samt deltage i arrangementer for tidligere beboere. Der bør laves aftaler om, hvornår personalet kontakter den tidligere beboer. Metodeudviklingsprojektet har vist, at den glidende overgang og forberedelse på livet uden for drivhuset / botilbudet er af afgørende betydning. 4.20. Effektmåling ved hjælp af skema og score Undervejs og ved afslutningen af opholdet kan der måles på effekten ud fra de mål, der er sat i opholdplanen, samt ved hjælp af Den logiske Model. Ligeledes kan det være relevant med en opfølgning tre, seks og 12 måneder efter udskrivelsen, hvis det har været muligt at bevare kontakten med beboeren. Hvis ikke, kan det noteres og begrundes, så der dannes et billede af effekten et år efter. 4.21. Eksisterende efterværn Før beboeren udskrives, bliver der lavet en aftale mellem kontaktperson og beboeren om, hvorvidt beboeren ønsker kontakt til stedet, og i hvilket omfang det skal ske. F.eks. om beboeren ønsker at deltage i aktiviteter som bowling, gruppetilbud og billard på botilbudet. Desuden aftales der, hvad botilbudet må gøre, og hvem de må kontakte, hvis der skulle komme et evt. tilbagefald, som personalet bliver vidende om. På en del botilbud bliver tidligere beboere, der ønsker det, inviteret til fællesspisning på botilbudet. Der er forskel på tidsintervallet for dette på de enkelte botilbud. Det er typisk et tilbud, der gælder alle, der har været indskrevet inden for det seneste år, samt dem, botilbudet kontinuerlig kommer i kontakt med. Fællesspisningen har stor betydning for en del tidligere beboere. 34

Kapitel 5: Evaluering 5.1. Konklusion på ekstern evaluering En ekstern evaluering 27 viser, at Metodeudviklingsprojektet har skabt et øget fokus på at styrke kvalitetsarbejdet og styrke fagligheden i de medvirkende tilbud. Metodeudviklingsprojektet har givet en række positive direkte effekter samt skabt flere positive bieffekter. Samtidig slår evalueringen fast, at det vil kræve en prioriteret indsats fra Blå Kors Danmark side at fastholde og forankre projektets resultater samt sikre, at der sker en spredning af projektets resultater, så de øvrige botilbud i Blå Kors Danmark får udbytte af projektet. 5.2. Projektforløbet BKDs landsledelse havde som udgangspunkt et ønske om dels at indeholde alle botilbud i projektet samt at udarbejde en fælles overordnet manual for at sikre et mere ensartet tilbud. Styregruppe fandt imidlertid, at en inddragelse af alle botilbud i undersøgelsen ville blive for omfattende. Derfor blev to botilbud i henholdsvis Espergærde og Hobro udvalgt som pilotprojekter. Efterfølgende skulle manualen så implementeres på de øvrige botilbud. I Hobro viste det sig imidlertid, at Minibo, som hører under botilbudet på Ølsvej, ønskede at deltage med en selvstændig undersøgelse hos dem. Dette blev drøftet i styregruppen, og undersøgelsen blev udvidet til også at omfatte Minibo. Udvidelsen betød, at perioden til indsamlingen af data blev forlænget med en måned, da der kom fem ekstra interviews og observationsbesøg i Minibo. Undersøgelsen viste, at botilbudene var for forskellige både i forhold til målgruppe, lokaliteter, metode og tilbud til at de kunne beskrives ens i en fælles manual. Samtidigt blev det tydeligt ved besøg og drøftelser på botilbudene, at de ikke ønskede en ensretning, men plads til individualitet. Efter mange drøftelser blev man enige om at lave en overordnet vejledende manual med 27 Evalueringen er foretaget af Lone Broe fra Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK). I evalueringen er inddraget ledere, souschefer og medarbejdere fra de medvirkende botilbud, samt foretaget telefoninterview med lederne på de ikke-medvirkende botilbud. Konklusionen fra den eksterne evaluering er vedlagt som bilag 1. 35

underafsnit, der skulle udfyldes af de enkelte botilbud. På dette tidspunkt fratrådte kvalitetschefen sin stilling, og den faglige chef blev tovholder på projektet. Perioden med dataindsamling på to af botilbudene forløb stort set efter planen. På det tredie blev der en del forsinkelser. Der blev givet tilbagemelding på gør vi det, vi tror, vi gør på de to botilbud som planlagt i efteråret 2006. Kritikpunkter, undren og ændringsforslag blev gennemgået. Vedr. det sidste botilbud gav afdækningen af dette spørgsmål interne problemer og enkelte uhensigtsmæssige situationer, som ledelsen blev orienteret om. Dette førte til konkrete handlinger, bl.a. udskiftning af noget personale. Først i januar 2007 kunne de give en delvis tilbagemelding til hele personalet, da de ifølge ledelsen ikke var klar før. Den samlede analyse af gør vi det, vi tror, vi gør kan for alle botilbudenes vedkommende findes i den store afrapporteringsrapport af metodeudviklingsprojektet. 1. december 2006 fratrådte den faglige chef sin stilling. Den 1. november tiltrådte den ny kvalitetschef, som blev tovholder på projektet - altså tredje tovholder på et år. Det kom selvfølgelig til at præge projektet. Ved hvert skift skulle afventes, at en ny kom ind i projektet, og der kom lidt forskellige synsvinkler på projektet. Det fik dog ikke væsentlig betydning for projektets afvikling. I foråret 2007 blev der udarbejdet en metodebeskrivelse, en vejledende manual og en effektmåling ud fra de indsamlede empiriske data. Over sommeren og efteråret 2007 udfyldte botilbudene deres egen afdeling af manualen med støtte fra projektmedarbejderen. Dette tog længere tid end planlagt. Derfor bliver det svært at nå at afprøve manualen og evaluere på, hvordan den fungerer i praksis inden for den eksisterende projektperiode. I slutningen af 2007 påbegyndtes implementeringen af manualen på de øvrige botilbud. Dette arbejde fortsættes af faglig chef og kvalitetschef. 36

I foråret 2008 blev masterprojektbeskrivelsen, manualen, en kortere udgave af projektbeskrivelsen samt et abstrakt publiceret. 5.3. Projektmedarbejderens evaluering I starten af projektet synes der, som nævnt i projektforløbet, at mangle fælles forståelse mellem projektgruppen og BKDs ledelse - dels omkring antallet af botilbud i projektet og dels omkring ønsket om en større ensartethed på botilbudene og dermed fælles manual. Dette løste sig imidlertid gennem nogle drøftelser. En af udfordringerne har været organisationsformen i BKD. Botilbudene er selvejende institutioner, hvorfor de selv bestemmer og beskriver deres tilbud. Samtidig er de en del af BKD, som har en landsledelse og et landskontor. BKD er en diakonal organisation med visioner og ønske om faglig kvalitet, fælles for alle BKDs tiltag. En del af visionen er, at en klar profil også vil højne BKDs image og have betydning for muligheden for at gøre sig gældende som en del af det offentliges tilbud til mennesker med alkoholafhængighed. Ønsket om fælles manual oplevedes ikke lige stort hos alle botilbud. Botilbudet i Espergærde havde dog efterlyst det. Ønsket var størst fra landsledelsens side. For projektmedarbejderen fremstod det som et paradoks at agere i, da opgaven bl.a. var at udarbejde en fælles manual. Projektmedarbejderen oplevede også, at kompetencefordeling og kommandoveje i organisationen fra starten var svær at gennemskue. Den store udskiftning i projektgruppen betyder, at gruppen aldrig kom til at fungere som et homogent styre- og støtteredskab bag projektet, og at projektmedarbejderen undervejs periodisk har arbejdet helt uden faglig sparring. I løbet af det første år har projektet skiftet tovholder tre gange. Tovholderen er projektmedarbejderens nærmeste referenceperson. Tovholderfunktionen har naturligt nok også været vinklet lidt forskelligt. Lokale problemstillinger, sygdom, fratrædelse og orlov har været medvirkende til, at projektet undervejs har måttet tilpasses de faktiske forhold både hvad angår kvantitet og tidsperspektiv. 37

38 Trods dette må det for projektmedarbejderen siges at have været en spændende proces. Det har været udviklende for de botilbud, der har deltaget, og for projektmedarbejderen personligt. Nogle har deltaget i projektet med stort engagement og interesse. Andre har haft mindre overskud til projektet. Overordnet tyder det på, at projektet har gjort en forskel, men med nogle justeringer undervejs, da det skønnedes hensigtsmæssigt at målrette det til lokale- og/eller aktuelle behov. Målene er delvist nået. Den fulde implementering og evaluering heraf blev ikke nået. I den samlede konklusion vil de nåede mål blive gennemgået.

Kapitel 6: Konklusion Samlet set må det siges at have været et udviklingsprojekt, hvor dele af målene blev nået. Der blev udledt og beskrevet værdigrundlag og metoder. Der blev foretaget en effektanalyse ved hjælp af interviews, observationer og sammenlignet med øvrig viden på området. Dette viser, at den socialpædagogiske behandling er en kompleks sag med mange ingredienser, hvoraf de bærende er indgåelse af anerkendende relationer, individuel tilgang til beboerne og omsorg for den enkelte. Derefter nævnes med forskellig vægtning det ædru miljø, aktiviteter, at få struktur på hverdagen, individuel behandling, skabelse af netværk, meningsfuldt liv og en god udslusning ved udskrivelsen med et godt efterværn. Denne forskellige vægtning betyder, at en del af en effektfuld metode er en individuel tilgang og opholdsplan for den enkelte beboer. At møde beboerne forskelligt betyder derfor, at de får samme muligheder for at bryde afhængigheden. Der blev udarbejdet en overordnet vejledende manual med underafsnit, som det enkelt botilbud skal udfylde. Dette har sat en større bevidstgørelse i gang om de anvendte metoder og beboernes oplevelse af deres effekt. Og det sikrer fremover et tilbud med beskrevne metoder samt større ensartethed og kvalitet på botilbudene i BKD. I forhold til målene for projektet mangler der dog: At få manualen fuldt implementeret. At sikre et bedre samarbejde med kommunerne om efterværn, da dette viste sig svært. Projektet løb sideløbende med kommunesammenlægningerne, hvilket har gjort det vanskeligt at opnå aftaler/samarbejde. Derved er ikke opnået helhed i behandlingen i forhold til tiden efter udskrivelsen, men botilbudene er blevet bevidste om god udslusning og værdien af netværksarbejde og livsindhold efter udskrivelsen. Med hensyn til effektmålingen og bevisførelse for metodernes evidens er projektet kun retningsgivende, da opgaven var for ambitiøs i forhold til tidsperspektivet. Dette umuliggjorde mere specifikke interviews, da de skulle afdække både metodevalg, gør vi det, vi tror, vi gør, virker 39

det, ser vi effekt af arbejdet og hvad er et godt forløb til brug for manualen. Det blev heller ikke muligt pga. den sene implementering at måle på, hvilken betydning manualen fik for såvel personale og beboere. Projektet er ikke helt forløbet efter planen, men oplevedes at have været en spændende proces for såvel de medvirkende som projektmedarbejderen. 40

Bilag 1: Ekstern evaluering - Konklusion I den oprindelige projektansøgning er formålet med projektet meget indadrettet mod styrkelse af indsatsen, i første omgang meget konkret ved, at projektet skulle bidrage med øget viden om metoder og effekter, og at denne viden skulle omsættes i udvikling og implementering af en metodemanual. Undersøgelsen er gennemført, og manualen er udviklet og på vej til at blive implementeret i tre enheder. Men den mest markante effekt af projektet indtil nu forekommer at være den øgede opmærksomhed og refleksion, som projektet har medvirket til hos de deltagende medarbejdere og ledere. Der er helt afgjort sat en proces i gang, som lover godt for styrket kvalitetsarbejde og styrket faglighed i tilbudene til de mest udsatte misbrugere. Der er meget arbejde fremover i at fastholde og udbrede både faglig refleksion og opmærksomhed på sammenhæng mellem indsats og effekt som en integreret del af det daglige arbejde og implementere manualen som et understøttende redskab i den fortløbende udvikling af kvalitetskulturen. I og med at projektet snart afsluttes, vil en stor del af det fastholdelses- og forankringsarbejde komme til at ske fragmenteret i de enkelte enheder. Det samme vil det videre arbejde med effektmålinger. Det anbefales, at Blå Kors Danmark følger dette arbejde nøje for at få det fulde udbytte af projektet. Både medarbejdere og ledere peger på, at projektet også bør bruges udadtil i forhold til synliggørelse af indsatsen over for samarbejdspartnere. Man kan argumentere, at det både er relevant i et salgs-/markedsføringsperspektiv og i et legitimeringsperspektiv. Salg og markedsføring sker i forhold til de kommunale aktører, som har brug for at benytte tilbudene til borgere. Legitimering er ikke mindst relevant for at sikre, at bevillingerne er store nok til at kunne nå at lave et ordentligt stykke arbejde ikke bare de få måneder, man kender bevillinger på, og som reelt slet ikke er nok til ordentlig udredning for den aktuelle målgruppe. 41

Det er en krævende og løbende proces at fastholde opmærksomhed på implementering og forankring. Og hvis spredning af projektets resultater også er en del af fremtidens dagsorden, skal der en styrket opmærksomhed og indsats i forhold til det. Erfaringer med organiseringen af projektet peger på, at manglende klarhed over og balancering af forskellige dagsordener og mål for projektet er medvirkende til, at projektet ikke er fælles, men lokalt forankret, og at der ikke er en i projektet iboende kraft til at stå for udbredelse af projektet. Projektet har givet viden på mange niveauer og i flere perspektiver denne viden bør anvendes videre frem, både fagligt i indsatsen og organisatorisk i eventuelle efterfølgende, opfølgende eller selvstændige projekter. Den videre proces bør faciliteres overordnet for at omsætte potentielle til reelle synergieffekter. 42

Bilag 2: Den logiske Model Den logiske Model er med inspiration fra en studietur i USA udviklet af Sven H. Madsen og Lone Broe og er udgivet i bogform gennem Socialpædagogernes Landsforbund 28. I Den logiske Model rettes fokus på resultaterne /effekten og der måles på: Hvordan har indsatsen påvirket brugerne? Hvilke effekter er skabt? Hvordan, og i hvilket omfang, har vores indsats gjort en forskel? Budskabet i modellen er, at kvaliteten af den service, der leveres i det socialpædagogiske arbejde, vil kunne styrkes ved at systematisere den daglige refleksion. Vigtige elementer i metoden er grundige overvejelser om, hvordan man vil bruge de indsamlede informationer. Dernæst gælder det om at gøre det vigtige måleligt. Modellen forudsætter, at man kan, hvis man er kreativ i sit metodevalg, måle på stort set alt 29. Modellen sondrer mellem to typer målinger: 1. Målinger, som fokuserer på målopfyldelse (defineret som når vi de resultater, som vi siger, vi vil nå.) 2. Målinger, som fokuserer på målefterlevelse og andre forudsætninger for målopfyldelse (defineret som gør vi de ting, vi siger, vi vil gøre for at nå målene?) 30. Ifølge Den logiske Model er det vigtigt at klarlægge den faglige teori som udgangspunkt for resultatmålingen. Der er en pædagogisk teori bag enhver indsats, nogle faglige overvejelser over, hvorfor vi gør netop, som vi gør. Det er vigtigt at forstå den bagvedliggende teori fordi: Teorien definerer indsatsen resultaterne er påvirket både af den bagvedliggende teori og den valgte aktivitet for selve indsatsen. Den valgte aktivitet er mere succesfuld, når alle er bevidst om og deler den bagvedliggende teori 31. 28 Sven H Madsen og Lone Broe: Pædagogisk resultatmåling, 2002. 29 Ibid s. 13. 30 Ibid s. 13. 31 Ibid s. 119 43

Selve modellen er udformet som et skema med en linie øverst til overordnet mål og fem rubrikker som vist i det følgende skema: Overordnet mål: Delmål Det betyder Aktiviteter Det vil vi Succeskriterier Indikatorer Jeg kan se Måling Jeg vil måle at.. gøre ved at Det er succes, det, når jeg det ved at... når kigger på.. Hvad tænker Aktiviteter/ Beskrive helt Hjælper til Vælger de vi på, når vi indsatser/ konkret, hvad at indkredse, metoder, man tænker på vores overordnede mål metoder. Hvordan gør vi så? man vil have, at der skal ske med hvordan man så kan måle, om man har vil bruge til dataindsamling brugeren fået succes. Faglig teori Evalueringsovervejelser Måling Nogle af fordelene ved den logiske model er: At den klargør de enkelte elementer af en indsats At den giver et skematisk billede At den hjælper med til at identificere de vigtige spørgsmål At den identificerer de områder, der skal måles på Denne model kan bruges på det overordnede pædagogiske arbejde, men vil også egne sig til individuelle handleplaner. Et problem ved at bruge den overordnet kan opstå, når brugergruppen er så forskellig, at kun individuelle succeskriterier giver mening. I Metodeudviklingsprojektet forsøges modellen brugt til at måle den socialpædagogiske indsats med de mest belastede alkoholikere på botilbudene. Her er den brugt mere cirkulært efter vejledning af Sven Madsen. Beboerens mål er uddraget af interviewene og er først efterfølgende sat i skema. Derpå er der set på de aktiviteter, beboerne har oplevet for at nå målene. Ved hjælp af deres svar på, om de nåede målene, er der konkluderet på effekten af aktiviteterne. 44

Det kan argumenteres for at det er sket på en lidt bagvendt måde, men i den nye udgave, der er på vej i trykken, bliver modellen (logiske) anvendt på en tilsvarende måde til afdækning af, om det der er gjort også virker som tiltænkt. Hvis det ikke er tilfældet, var målet, aktiviteterne eller succeskriteriet, så forkerte? Når dette er besvaret, kan man så begynde en ny Logisk Model, hvor det, der ikke var godt nok er erstattet af noget bedre. Desuden anvendes modellen til at afdække problemstillinger som: Gør vi det, vi tror, vi gør?, Hvilken effekt har det, vi gør? Og hvorfor har det den effekt? 45

Bilag 3: Overvejelser før empiriindsamling Der var overvejelser vedrørende udvælgelse af tidligere og nuværende beboere, som kan læses i masterbeskrivelsen af projektet. Det samme gør sig gældende i forhold til, hvorledes fokusgrupperne med personalet blev sammensat. Der blev med inspiration fra Ottar Hellivik udvalgt parametre og kodningsenheder til hjælp for analyse af interviewene: Nedenstående er indholdet i den måde, der er spurgt ind til i forhold til afdækning af måleparametrene m.m. før og efter ophold på botilbudet: Kostvaner. Her spørges til, hvordan beboeren oplevede regelmæssighed af måltider og sundhed i indholdet til kosten før og nu og samlet giver vedkommende det en bedømmelse/karakter i forhold til ovennævnte skala fra 1-5. Sundhed. Her spørges til, hvordan det generelle helbred opleves, og om, hvor mange indlæggelser og skadestuebesøg der har været i forhold til før og nu, og hvordan sundheden så samlet set vurderes før og nu på en skala fra 1 5. Netværk: Her spørges til hyppigheden af samværet og kvaliteten af relationen og en vurdering samlet set på en skal fra 1 5 før og nu. I forhold til interviewene og analysen af disse er valgt en fænomenologisk tilgang: i den forstand, at den forstår de sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskriver verden, således som den opleves af interviewpersonerne, og ud fra den forudsætning, at den afgørende virkelighed er, hvad mennesker opfatter den som. 32 Der tages derfor udgangspunkt i, at de interviewede beboere er eksperter på eget liv og ved, hvad der var gavnligt for dem. Den detaljerede gennemgang af overvejelser og analyse er at finde i masterbeskrivelsen af projektet. 32 Steinar Kvale: Interview, s. 182 46

47

Litteraturliste Cutland, Lis: Farvel til flasken, Sydgården 2004, ISBN 87-90482-10-7. Diderichsen, Agnete & Sven Thyssen.: Omsorg og udvikling. Omsorg, opdragelse og småbørns udvikling. København: Danmarks Pædagogiske Institut 1991, ISBN 87-7416-274-8. Goffman, Erving: Anstalt og mennesker, Jørgen Paludan Forlaget 2006, ISBN 87-7230-465-0. Hellevik, Ottar: Forskningsmetode i sociologi og statsvidenskab, 2003, ISBN 82-00-21086-3 Jacobsen Bent: Tillidskabende ledelse, Lohses Forlag 2003, ISBN 86-564-5711-1. Kvale, Steinar: Interview, Hans Reitzels forlag 1997, ISBN 13-978-87-412-2816-7. Lihme, Benny: Relationer i socialpædagogisk arbejde med utilpassede unge, Relationer i teori og praksis, ISBN 87-78421-35-7. Madsen, Bent: Socialpædagogik og samfundsforvandling, Gyldendal Uddannelse 2000, ISBN 87-89992-70-9. Madsen, Sven, H og Lone Broe: Pædagogisk Resultatmåling, Socialpædagogernes landsforbund 2002, ISBN 87-89992-70-9. Oestrich, H, Irene: Tankens Kraft, Munksgaards Bogklubber 2001, ISBN 87-7936-175-7. Ritchie, Tom (Red): Relationer i teori og praksis, Gyldendals akademiske Bogklub 2004, ISBN 87-7913-440-8. Sandvin, Johan m.fl: Normaliseringsarbeid og ambivalens, Universitetsforlaget Oslo, 1998, ISBN 97-88200-450-08-5. Topor, Alain Fra Patient til person, 2005, Akademisk Forlag ISBN 87-500-3864-8. Tidsskrifter: Kristensen; Mette Daulum: Hvorfor og hvordan, Oplægsmateriale. Nielsen, Jens: Jeg sad på en stol i Haven, Socialpædagogen 12, 2006. Møller, Lis: Anerkendelse i sårbare relationer, Social kritik 102, 2005. 48

51

52