ROOM WITH A VIEW som ramme for fordybelse, evaluering og vejledning i engelsk

ROOM WITH A VIEW som ramme for fordybelse, evaluering og vejledning i engelsk Af Louise Lumholtz, engelskvejleder Hvordan skaber vi rum og tid til fordybelse i engelsk, og hvordan kan vi organisere og tilrettelægge engelskundervisningen, så vi lever op til Fælles Mål, hvor evaluering er et af de store nøgleord? I skoleåret 2010/2011 startede jeg et projekt på egen skole som gik under navnet: Let s make ROOM FOR ENGLISH. Bag dette navn gemte sig den dobbelte betydning af både at skabe et fysisk rum til engelsk som fag, men også at skabe rum og tid til fordybelse i faget. Jeg havde på daværende tidspunkt haft et brændende ønske om at få mulighed for at undervise i længere sekvenser end en enkelt lektion af 45 minutter. Min leder bakkede mit initiativ op og tildelte mig undervisningstid, således jeg havde mulighed for at tilbyde alle klasser på skolen en dag, hvor de arbejdede med engelsk hele dagen. Jeg underviste de enkelte klasser i interessante og aldersvarende emner med baggrund i Fælles Mål. Mit initiativ understøttede samtidig anbefalingen fra EVA s rapport fra 2003, hvor de evaluerede faget engelsk og i den forbindelse kom med en række anbefalinger, hvoraf den ene lød: En ændret opfattelse af variation i undervisningen i retning af længere sekvenser, der giver større mulighed for fordybelse, og som kræver mindre tid til omorganisering. Efter hver undervisningsdag evaluerede jeg udbyttet med eleverne ud fra målcirkler indeholdende trinmålene for den aktuelle årgang. Det foregik i plenum, hvor eleverne blev præsenteret for trinmålene, som var placeret i målcirkler på væggen, hvorefter de skulle reflektere og vurdere, hvorvidt vi havde arbejdet med enkelte eller flere af 57

Der er en grundlæggende forskel i uddannelsestænkning indenfor henholdsvis det angelsaksiske område og det kontinentale og skandinaviske område. Louise Lumholtz er lærer og engelskvejleder på Arden skole, louiselumholtz@gmail.com disse mål i løbet af dagen. Det viste sig, at eleverne var utrolig præcise i deres tilkendegivelser, de var gode til at forklare, hvad de enkelte mål indeholdt og kunne genkende dem i de aktiviteter og arbejdsformer, der var blevet anvendt. Dette var for mig en virkelig positiv oplevelse, som er blevet startskuddet til et videre arbejde med målcirkler og evaluering i fagudviklingsteamet på min skole et arbejde som stadig er i gang. I skoleåret 2011/2012 var jeg så heldig at få muligheden for at uddanne mig til engelskvejleder. I den forbindelse omdøbte jeg mit projekt til Room With a View ud fra tanken om hvor vigtigt det er at have et fælles sprog særligt om, hvilket sprogsyn vi arbejder ud fra, samt tanken om at Room With a View bliver et sted, hvor både elever sammen med deres respektive lærer og grupper af engelsklærere bliver indbudt til faglig fordybelse, videndeling samt vejledning. What should they know or what should they become? Når man som lærer gør sig didaktiske overvejelser er det af stor betydning hvilket perspektiv man anlægger og Ifølge Mads Hermansen findes der to pædagogiske grundholdninger som i samtiden mødes og som af nogle opfattes som et led i et paradigmeskift, hvor vi går fra dannelsesperspektivet til den angelsaksiske tradition. Skellet mellem en curriculumtradition og en didaktiktradition er baseret på en konstatering af, at der er en grundlæggende forskel i uddannelsestænkning indenfor henholdsvis det angelsaksiske område og det kontinentale og skandinaviske område. Et tydeligt tegn er den store forskel, der er mellem de termer og begreber, der bruges i de forskellige traditioner. Begrebet dannelse er centralt i didaktiktraditionen og i en curriculumtradition indsættes forståelsesfænomenet i en ramme af effektivitet og produktivitet, hvilket termer som intended learning outcome og constructive alignment vidner om (1). I praksis betyder det, at forståelse skal udspille sig inden for en ramme af på forhånd opstillede læringsmål, der ved hjælp af effektiv undervisning tilstræber et fastlagt og måleligt læringsindhold. I en didaktiktradition er forståelsesfænomenet derimod knyttet til et begreb om dannelse og dermed til personlige, faglige kompetencer som selvstændighed og kritisk tænkning i forhold til tilegnelse af viden og kompetencer. Derudover rummer dannelsesbegrebet, at eleven opnår evnen til at mediere mellem del og helhed og på den måde opnår forståelse af, hvorledes verden hænger sammen. I curriculum-traditionen er der fokus på, hvad der skal forstås og ikke, som i didaktiktraditionen, hvor fokus er på hvordan der skal forstås, og hvilken betydning dette har for den, der forstår. I curriculumtraditionen er spørgsmålet: What should they know?, mens det i didaktiktraditionen er: What should they become? (2). Didaktiktænkningen lægger op til undervisning, der udfordrer eleverne til selvstændig tænkning og stillingtagen. Curriculum tænkningen, som 58

Det er vigtigt at bevare dannelsesperspektivet, når vi taler om evaluering, evalueringskultur og evalueringens anvendelse. den fortolkes i dansk og europæisk sammenhæng, er udtryk for mere styret og foreskrevet undervisning baseret på stramme læseplaner. Denne tradition læner sig mere op ad tanken om effektivitetsoptimering, hvor måling og testning naturligt får en mere fremtrædende rolle. er altafgørende og viden om, at ikke alt kan og skal evalueres, skal bevares ud fra tanken om at evaluere det, vi værdsætter, i stedet for kun at værdsætte det, vi kan måle. Selvstændige elever inden for en ramme Hvorvidt der er tale om et egentligt paradigmeskift afhænger ifølge Mads Hermansen af, hvorledes man tolker de politiske stramninger som Fælles Mål, nationale tests og andre testmålinger som PISA. Et mere pessimistisk syn vil tolke stramningerne som politikernes mistillid til læreres metodefrihed og deres kvalifikationer til at tilrettelægge og gennemføre undervisning, hvorimod et mere positivt syn anfører, at de stramninger, der er foretaget, ikke grundlæggende har anfægtet den didaktiske grundholdning, da der stadig er stor fortolkningsfrihed i det daglige lærerarbejde. Jeg mener, det er vigtigt at man som lærer fastholder optimismen og ser stramningerne som guidelines og forsøger at tilrettelægge sin undervisning ud fra denne devise. Room With a View er mit forsøg på at give eleverne mulighed for at arbejde selvstændigt og danne egne hypoteser, men indenfor en ramme, hvor jeg har opstillet læringsmålene. Nogle vil mene at jeg dermed står med et ben i begge lejre, hvilket for mig giver god mening, da jeg mener, begge traditioner indeholder elementer, vi som lærere kan anvende i vores daglige arbejde. Vi skal være eklektiske i vores tilgang, bevare vores professionsideal og samtidig gøre os didaktiske overvejelser i forhold til indholdet af vores undervisning og acceptere at de forskellige grundholdninger findes. I den forbindelse mener jeg, det er værd at bemærke, hvor vigtigt det er at bevare dannelsesperspektivet, når vi taler om evaluering, evalueringskultur og evalueringens anvendelse. Anvendelsessigtet Inspirationen til Room With a View Min tanke om at skabe Room With a View er inspireret at englænderen Cheryl Strike, som startede English House i Hirtshals i 1985. English House er et fysisk hus tilknyttet Hirtshals skole. Her har Cheryl Strike indrettet husets rum efter de forskellige engelsktalende lande med dekorationer, som giver eleverne associationer af at være det pågældende sted. Siden min start som lærer har Cheryl Strike været gæstelærer på min skole, hvor hun har afholdt en fagdag for skolens 4. klasser. Den pågældende engelsklærer, som har haft de enkelte klasser, har altid deltaget i kurset, således man fik muligheden for at observere egne elever, men også muligheden for at blive inspireret og få idéer fra Cheryl, som kunne overføres til egen undervisning. Room With a View er inspireret af mit møde med Cheryl Strike og hendes English House, som jeg har besøgt. Room With a View er et fysisk lokale på min skole, som jeg har indrettet med diverse dekorationer i form af billeder, kort, flag, plakater, oversigter m.m. En indretning som giver ele- 59

Room With a View er et fysisk lokale på min skole, som er indrettet med diverse dekorationer i form af billeder, kort, flag, plakater, oversigter m.m. 60 verne og lærerne indtryk af, at her er vi omgivet af engelsk og vi benytter engelsk som classroom language. Tanken bag Room With a View er også inspireret af formålet for engelsk, hvor der står: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. I den forbindelse skal det nævnes at engelsk som kulturteknik betyder at eleverne skal kunne anvende engelsk på lige fod med det at kunne læse og regne. Skal dette blive en realitet, mener jeg, det er yderst vigtigt med muligheder for at anvende sproget i længere tid end en enkelt lektion af 45 minutters varighed giver mulighed for, hvilket i sig selv giver god argumentation for, hvorfor vi skal have et initiativ som Room With a View. Samtidig anbefalede EVA i 2003 i deres omfattende evaluering af engelsk i grundskolen en ændret opfattelse af variation i undervisningen i retning af længere sekvenser, der giver større mulighed for fordybelse, hvilket er endnu et argument for tanken om Room With a View. Strukturalisme eller interaktion Når man som sproglærer planlægger undervisning er det centralt at være bevidst om, hvilket sprogsyn der ligger til grund for undervisningen og evalueringen, da det er sprogsynet som udgør kriterierne for den målestok, man blandt andet sætter for evalueringen. Der er primært to holdninger til, hvad det er for noget sprog, eleverne skal lære, og som vi derfor evaluerer dem ud fra. Ud fra et strukturalistisk sprogsyn vil undervisningen og evalueringen primært fokusere på sprogets strukturelle elementer, altså grammatisk korrekthed, rigtig ordstilling m.m. Det funktionelle eller interaktionelle sprogsyn vil derimod rette fokus mod, hvad sproget bruges til, hvilke handlinger vi foretager med sproget og, hvorledes eleverne indgår i forskellige former for kommunikation.(3) Frem til slutningen af 1950 erne var det strukturalistiske sprogsyn fremherskende, men med fremkomsten af den kommunikative sprogundervisning bevægede vi os over til det funktionelle, som var fremherskende indtil slutningen af 1970 erne, hvorefter det interaktionelle sprogsyn var mest dominerende, men stadig med den kommunikative sprogundervisning i fokus og link til det funktionelle syn. I dagens globaliserede verden befinder vi os nok med et ben i begge lejre. Ifølge tilgangen The New Pragmatism, skal eleverne have mod på og lyst til at bruge sproget, men samtidig lægges der også vægt på vigtigheden af, at eleverne behersker sproget med rimelig præcision. Derfor skal vi i både undervisningen og evalueringen have tydeligt fokus på sprogets form, men stadig indenfor en kommunikativ ramme, det vil altså sige, at vi også skal fokusere på sproget som indhold eller genstand for faget og ikke kun anvende sproget som kommunikationsmiddel. Eleverne skal arbejde med formdelen af sproget i meningsfulde kontekster, der hvor de optræder. Vi er midt i et paradigmeskift, som lægger op til en konstruktivistisk og socialkonstruktivistisk tilgang til læring og undervisning. En tilgang som lægger op til autonomi og et skift fra fokus på tilegnelse til fokus på læring. Mit sprogsyn og sprogtilegnelsessyn bygger på et konstruktivistisk læringssyn, som betyder, at eleverne skal anvende den viden, de allerede har om sproget og om deres omverden til at skabe mening i de sproglige input, de møder. Med baggrund i det-

Engelsk som kulturteknik betyder at eleverne skal kunne anvende engelsk på lige fod med det at kunne læse og regne. te har eleverne brug for at beskæftige sig med meningsfuld brug af sproget, så de kan eksperimentere og afprøve hypoteser. Der er altså brug for et læringsrum, hvor eleverne får mulighed for at være med til at planlægge, gennemføre og evaluere egen læreproces, eleverne skal altså lære at lære, hvilket jeg forsøger at give dem mulighed for i Room With a View. Indholdet i Room With a View Jeg inviterer i Room With a View til fagdage, hvor jeg underviser skolens klasser i engelsk ud fra tanken om tid til fordybelse i faget, mødet med engelsk i en meningsfuld sammenhæng med mulighed for interaktion. Med baggrund i et konstruktivistisk læringssyn har eleverne brug for at beskæftige sig med meningsfuld brug af sproget, således de kan eksperimentere og afprøve hypoteser. Der er altså brug for et læringsrum, hvor eleverne får mulighed for at være med til at planlægge, gennemføre og evaluere egen læreproces. I denne forbindelse skal det siges at eleverne ikke deltager i selve planlægningen, jeg står for tilrettelæggelsen af selve fagdagen, men eleverne er med til at gennemføre og evaluere, så de får indblik i egen læreproces. Samtidig skal det dog nævnes at jeg som lærer monitorerer og hjælper eleverne på vej ved at forsyne dem med rigelige mængder af sproglige input, så jeg fremskynder processen i forhold til elevernes sproglige opmærksomhed. Dette foregår bl.a. ved flittig brug af flashcards, som der modelleres og fortælles ud fra. Disse flashcards præsenteres i semantiske felter, som placeres synligt i lokalet, således de kan anvendes i det videre arbejde. Evalueringen af fagdagenes indhold sker ved dagens afslutning i plenum, ud fra målcirkler baseret på trinmålene for den pågældende årgang. Samtidig sammenholdes læringsmålene for dagen med udbyttet eleverne bliver bedt om at reflektere over, om de mål dagen blev indledt med, rent faktisk også er nogle vi har arbejdet med. Som nævnt er eleverne utrolig præcise og gode til at genkende målene i dagens aktiviteter. Alt efter dagens indhold er der også enkelte eller flere af dagens aktiviteter som anvendes som evalueringsværktøjer. Her kan bl.a. nævnes elevernes egne Dictionaries, som de anvender undervejs, mens de arbejder. Dette er et arbejdspapir, ofte i en elektronisk model, hvor eleverne noterer gloser de enten finder svære, spændende eller gode at kunne til senere brug. Arbejdspapiret er udformet efter, hvorledes vi tilegner os ordforråd med reference til Birgit Henriksen (6) og Lars Stenius Stæhr(7). Evaluering i engelsk Grundlaget for evaluering i engelsk er ifølge Fælles Mål: Confidence, fluency og accuracy, og det faglige indhold i engelskundervisningen er koncentreret omkring kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og kultur- og samfundsforhold. Evaluering er et værktøj lærerne skal benytte for at synliggøre denne faglighed, så eleverne bedre kan få øje på, hvad de skal lære. Ifølge Ministeriet for børn og undervisning er der mange ting at holde øje med i engelsk, men faghæftets opdeling af de mange mål i trinmål er et godt pejlemærke for 61

Eleverne skal have mod på og lyst til at bruge sproget og samtidig beherske sproget med rimelig præcision. 62 en hensigtsmæssig progression inden for faget. Der skal løbende evalueres, så læreren skal altså holde øje med, at den enkelte elev gennemløber en progression i sin læring inden for alle fire områder.(4) I forskellige undersøgelser af faget og af elevernes kunnen har man bl.a. fundet frem til, at det eksisterende krav om engelsk som classroom language skal opfyldes, undervisningen i højere grad skal styrke elevernes sprogproduktion, eleverne skal have lyst til og mulighed for at arbejde mere med sprog og sprogbrug, eleverne skal have større mulighed for fordybelse og indsigt i sproget og der skal være flere tilbud til både lavtpræsterende såvel som højtpræsterende elever (5). Room With a View er netop et sådant initiativ, som skal forsøge at tage højde for dette. Hvis faget skal opfylde disse krav til ændringer, er det dog også nødvendigt, at engelsklærere evaluerer for at finde frem til, om undervisningen lever op til disse eksterne anbefalinger. Dette har vi på min skole diskuteret i vores fagudviklingsteam i engelsk. I dette forum arbejder vi med at opnå en fælles forståelse af, hvilke elementer af engelskundervisningen vi ønsker at evaluere. Dette har vi valgt at gøre ud fra kan kan næsten- kan ikke endnu terminologien. Vi arbejder i fagudviklingsteamet på at skabe målcirkler til hver enkelt årgang, således vi har et værktøj vi kan anvende til evaluering og synliggørelse af elevernes kompetencer og udvikling. Her er der et naturligt link til Room With a View, således eleverne oplever en sammenhæng mellem den almindelige engelskundervisning og fagdagen. I EVA s evaluering af engelsk i grundskolen fra 2003 gøres der bl.a. opmærksom på, at kravet om målfastsættelse for den enkelte elev og løbende evaluering ikke kan realiseres indenfor en struktur, hvor én lærer underviser op til 28 elever i tre enkeltstående lektioner om ugen. I den forbindelse er rapportens budskab, at lærerne må arbejde med at udvikle en forståelse og metoder, der giver eleverne en mere aktiv rolle og en undervisning, der ikke kun er struktureret i små sekvenser.(8) Dette er helt centralt for tanken bag Room With a View, da det netop giver mulighed for at organisere undervisningen i længere sekvenser. Samtidig har jeg i Room With a View fokus på tydelig målfastsættelse af dagens indhold, anvendelse af Cooperative Learning strukturer samt anvendelse af målcirkler som evalueringsværktøj. Room With a View er samtidig også rammen for vejledning i engelsk på nuværende tidspunkt. I og med lærerne selv deltager, når deres respektive klasser er på besøg, så anvender jeg fagdagens indhold og vejleder ud fra det, således at vejledningen tager udgangspunkt i den praksis, som vi sammen med eleverne lige har været en del af. Denne måde at vejlede på er endnu i sin vorden og tiden må vise, om denne tilgang er måden at gøre det på, men indtil nu har lærerne været positive og givet anerkendende tilkendegivelser om formen. Et eksempel på en fagdag Overskriften for 5. klasses fagdag er Treasure Island Pirates and Treasures. Dagen indledes efter kort velkomst og præsentation af undertegnede med en præsentation af dagens læringsmål samt aktiviteter. Der arbejdes ud fra tanken om English as the Classroom Language. Dagens mål og aktiviteter præsenteres skriftligt på tavlen ved hjælp af flashcards som illustrerer indholdet af de enkelte mål og aktiviteter, således at det er tydeligt for eleverne, hvad dagen kommer til at indeholde. Derefter forsøger jeg at

Eleverne skal beskæftige sig med meningsfuld brug af sproget, så de kan eksperimentere og afprøve hypoteser. tage udgangspunkt i elevernes viden om emnet og hjælper med at skabe en fælles forforståelse. Dette gør jeg ved at fylde tavlen med ord og begreber i relation til emnet. Eleverne byder flittigt ind, da mange har stor viden om emnet, og jeg hjælper med paraphrasing, hvor det er nødvendigt og byder samtidig også ind med relateret ordforråd, som jeg har illustreret på flashcards. Derefter fortsætter dagen med storytelling. Jeg fortæller eleverne en tilpasset og forkortet version af Treasure Island. Inden selve fortællingen går i gang, taler jeg med eleverne om strategien keywords. Flere elever kender godt denne strategi fra dansk og vi får en god snak om, hvorledes den kan anvendes til den historie, de nu skal høre og som de efterfølgende skal forsøge at gengive, ud fra deres respektive keywords. Eleverne arbejder i teams og efterfølgende får de udleveret historien i sin helhed udklippet i små dele, som de skal samle. Denne opgave var ikke lige nem for alle, men jeg anvendte meget kropssprog undervejs i min fortælling og gav samtidig eksempler på keywords til hver del, således det for alle blev en opgave de følte de kunne løfte. Alle teams fik efterfølgende samlet historien og for flere gik der sport i at gøre det helt uden hjælp. Det skal i den forbindelse siges at historien i sin helhed placeres på tavlen, således de enkelte teams har mulighed for at gå op og tjekke undervejs om deres hypoteser er rigtige. Herefter fortsætter dagen med at eleverne skal konstruere deres egne Pirate Profiles. Der skabes igen en fælles forforståelse af, hvad pirater er, hvad de er gode til, deres dårlige vaner samt deres måde at tale på. Igen placeres flashcards på tavlen under overskriften How to talk like a Pirate, hvor der gives sjove eksempler på piratudtryk. Mange elever har god fantasi og kan sagtens finde på, mens andre har stor glæde i støtten fra flashcards. Disse Pirate Profiles anvendes i CL strukturens dobbelt cirkler, hvor elever skal hele turen rundt og tale med mange af deres kammerater om, hvem de er. Herefter afsluttes dagen med et projekt i teams, hvor der skal laves et skattekort og gemmes en skat. Eleverne skal til denne skat lave en beskrivelse, så andre kan finde vej til den. Dette ar- 63

Jeg fremskynder processen ved flittig brug af flashcards, som der modelleres og fortælles ud fra. 64 bejde lægger op til aktiv brug af forholdsord. I den forbindelse indleder jeg dette teamarbejde med en lille øvelse, hvor eleverne mærker forholdsordene på egen krop. De sidder både over, under og på bordet m.m., hvorefter jeg placerer en række flashcards på tavlen, som illustrerer en masse forskellige forholdsord. Dette er igen et forsøg på at give eleverne en forståelse af, hvad forholdsord er og hvad de kan anvendes til og samtidig er de mange flashcards en støtte for eleverne, når de skal i gang med deres skriveproces. Jeg har efterhånden prøvet denne forholdsvis enkle øvelse med konstruktion af skattekort, og min oplevelse er at eleverne er utroligt begejstrede. De synes opgaven er sjov og det giver mening, når de skal anvende forholdsordene. Eleverne når som oftest ikke at blive helt færdige med processen, men tanken er også at de skal tage arbejdet med tilbage i klassen og færdiggøre såvel skattekort som beskrivelser af vej til deres skjulte skat, og efterfølgende skal de enkelte teams bytte skattekort og finde hinandens skatte. På denne måde bliver der igen en naturlig kobling fra fagdagen tilbage til den almindelige engelskundervisning. Dagen afrundes med en fælles evaluering af dagens indhold i relation til de pågældende trinmål for årgangen samt de læringsmål som blev opstillet ved dagens begyndelse. Room With a View er stadig et nyt projekt og jeg er i skrivende stund stadig i gang med at udvikle forskellige tilbud til de enkelte årgange, som giver eleverne mulighed for at eksperimentere, danne hypoteser og have tid til fordybelse. Et perspektiv på evaluering Initiativet til Room With a View er som nævnt inspireret af Cheryl Strike og Fælles Mål, men er samtidig også udsprunget af, hvorledes sprogundervisningen har undergået et paradigmeskift, hvor der er tale om et skift fra fokus på tilegnelse til fokus på læring og hvorledes jeg mener, dette har betydning for det store fokus på evaluering. I forhold til sprogundervisning er sprogtilegnelse ikke længere udelukkende opfattet som udvikling af sproglige vaner gennem hyppige gentagelser eller som integrering af forskellige sproglige regler, som gennemgås og præsenteres af læreren. Læring ses nu som en kompleks kognitiv og social proces, der kan beskrives som en mental bearbejdning af sprogligt input, hvor eleverne alene eller sammen danner og afprøver hypoteser om sproget, og som derfor kræver en undervisning hvor eleverne aktivt medvirker og samarbejder i læringsprocessen.(9) Fluency og accuracy er to elementer i fremmedsprogsundervisningen, som vægtes på lige fod og socialkonstruktionisme, dialog, refleksion og læring er vigtige elementer i tidens undervisning. Dette betyder fokus på sprogtilegnelse og dermed udvikling af selvstændige læreprocesser og samtidig er der kommet fokus på evaluering og målstyring (10). Man kan sige at kulturdimensionen og den kommunikative kompetence styrkes i et bredt perspektiv og engelsk skal nu være en kulturteknik, altså noget som beherskes af de fleste mennesker i samfundet. Hvis dette skal lykkes, er det af stor betydning for engelskundervisningen, at der undervises med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. Derfor handler det om bevidsthed hos lærerne og en begyndende bevidsthed hos eleverne om at lære at lære. For at dette kan realiseres er det af stor betydning at eleverne møder en undervisning, hvor de får mulighed for at øve sig i at lære at lære. Dette kræver metoder som kommunikativ sprogundervisning med fokus på form og CLILT samt undervisningsmetoder som er elevcentrerede så som fx Cooperative Learning, Mange intelligenser og metoder med fokus på strategiarbejde og integreret evaluering. Samtidig kræver det refleksive og analytiske læ-

Eleverne er utroligt præcise og gode til at genkende målene i dagens aktiviteter. rere som er eklektiske i deres tilgang til valg af materialer, aktiviteter og metoder. Evaluering får dermed betydning og funktion af noget som er integreret i alle stadier af undervisningen, både i planlægningsfasen, undervejs i undervisningen og som afslutning. Evaluering er kommet for at blive Hvorvidt behovet for evaluering er udsprunget af selve udviklingen indenfor sprogundervisningen, eller det i virkeligheden er det uddannelsespolitiske paradigmeskift som har fokus på evaluering og målstyring som har influeret på, hvorledes vi tænker sprogundervisning i dag står ikke til at svare entydigt på. Hvorvidt evaluering er mere nødvendig i en kommunikativ undervisning eller det er med kravet om accuracy at evaluering er blevet aktuel, er vist to sider af samme sag. En ting er dog sikkert, at evaluering som redskab for dokumentation af elevernes faglige standpunkt samt værktøj til at arbejde med elevernes videre progression er kommet for at blive. Alternative assessment documents a story for every student and what is the ultimate goal of evaluation if not to give us knowledge to be able to reflect on, discuss, and assist a student s journey through the learning process? Alternative assessment gives us the power to do all three. (11) Referencer 1. Wiberg, Merete, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 2. Wiberg, Merete, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 3. Bryanne, Ulla m.fl., Evaluering og test i engelsk, kap. 1, 2008 4. Ministeriet for børn og undervisning, www. uvm.dk 2012 5. Ministeriet for børn og undervisning, www. uvm.dk 2012 6. Henriksen, Birgit Ord og tekst sproglig opmærksomhed i engelskundervisningen, (Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie 2000) 7. Stæhr, Lars Stenius, i: Byram, Michael m.fl Sprogfag i forandring,kap. 5. 8. Danmarks Evalueringsinstitut EVA, Engelsk i grundskolen, 2003 9. Byram, Michael m.fl. Sprogfag I forandring, kapitel 3, 2011 10. Byram, Michael m.fl. Sprogfag I forandring, kapitel 3, 2011 11. Richards, Jack C. and Willy A. Renadya, Methodology in Language Teaching, section 14, 2002 Jeg håber på, at jeg med mit Room With a View har skabt en platform for fagudvikling og vejledning på min skole, hvor opstilling af mål, indsigt i egne læreprocesser og evaluering er naturlige elementer, samt at Room With a View forbliver et initiativ der tager sit afsæt i praksis med eleverne i centrum. 65