PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb! Af Ulla Hjøllund Linderoth En del af faget biologi handler om at komme ud i naturen og undersøge organismer og samspillet imellem dem. Vandløb er en oplagt biotop at undersøge nærmere. Hele året igennem, også om vinteren, er der liv i vandløbet. Temperaturen holder sig som regel over grader, som er grænsen for generel, biologisk aktivitet. Planterne er dog sparsomme i vintermånederne, men smådyrene er der i stor stil hele året igennem. Netop smådyrene, de hvirvelløse dyr som insekter, spindlere og ledorme, rummer mange indikatorarter, som, gennem deres tilstedeværelse, fortæller om vandløbets miljømæssige tilstand. Vandløb giver derfor både anledning til praktisk arbejde, giver en indikation om vandløbets tilstand og kan herigennem åbne op for diskussioner af almendannende karakter og udvikling af natursyn hos eleverne. Vandløb som tilbagevendende biotop Måske er du heldig som lærer at have et vandløb i nærheden af skolen. Hvis det er tilfældet, kan vandløbet bruges eksemplarisk inden for mange forskellige områder af biologien. Man kan med fordel undersøge vandløb flere gange i elevernes skoletid. I natur/teknologi kan man finde dyr og få et begyndende kendskab til klassifikationen hos de hvirvelløse dyr: Insekter har seks ben, spindlere har otte og ledorme har ingen ben, men kroppen er leddelt. Man kan også arbejde med fødekæder og finde frem til, hvordan de fundne dyr ernærer sig: Sneglene rasper fastsiddende alger af vandplanterne, husbyggende vårfluelarver filtrerer vandet for organisk stof, ferskvandstanglopper lever af iturevne døde blade, døgnfluenymferne af fint, dødt, organisk materiale, mens igler lever som rovdyr. I.-.klasse, hvor eleverne har biologi, kan man i stigende grad lave undersøgelser, som øger deres forståelse for vandløbets tilstand og menneskets indflydelse herpå. Disse emneområder lægger op til sammenligning med andre biotoper, samt udvikling af natursyn og perspektiveringsevne hos eleverne. Hvad kendetegner vandløb? Vi har i Danmark.000 kilometer vandløb, hvoraf halvdelen er dannet naturligt. Resten er grøfter og kanaler, som kaskelot //
man har lavet for at lede vandet væk fra marker og andre steder, man ikke ønsker vand. Vandløb er den overordnede betegnelse for kilder, bække, åer, floder, kanaler og grøfter. I Danmark kalder vi de små vandløb for bække, mens de større kaldes åer, men der er ikke regler for navngivningen. Uanset om man undersøger et naturligt, eller et menneskeskabt vandløb, vil der være liv at finde og mange spændende problemtikker, som undersøgelserne kan knytte an til. Udstyr til feltundersøgelser Med meget simple materialer kan man komme i gang med at undersøge vandløb. Hvide plasticbakker Ketchere (en sigte på stang, hvor sigten med fordel kan være forstærket med et metalkryds) Pincet og/eller ske Lupglas Ark til bestemmelse af makrofaunaindeks (se kopiark side og ) Evt. bestemmelsesdug eller håndbog med smådyr i ferskvand Indsamling af smådyr Når man indsamler smådyr til bestemmelse af vandløbets miljømæssige tilstand, gøres det ved hjælp af et såkaldt makrofaunaindeks. Indsamlingen består af to metoder: En sparkeprøve og en pilleprøve. Sparkeprøverne laves ved, at en elev stiller sig med ryggen mod strømmen og placerer ketcheren i vandløbsbunden foran foden. Eleven roder nu op i bunden med støvlen i -0 sekunder, så bundmateriale hvirvler ind i ketcheren. Materialet bankes ud i en hvid plasticbakke, som forinden er halvt fyldt med vand. Sparkeprøven foretages 0 gange forskellige steder på tværs af vandløbet, både på bar sandbund, på mere blød bund og i plantedækket. Pilleprøverne laves ved at undersøge sten fra vandløbets bund. Her findes mange fastsiddende smådyr, som pilles af med pincet og lægges over i en hvid plasticbakke. Organisering af feltarbejdet Selve undersøgelserne laves optimalt i smågrupper á - elever. Hver gruppe får udleveret en ketcher, en hvid plasticbakke, en pincet og/eller ske og ark til bestemmelse af makrofaunaindeks. Sørg for at have lidt afstand imellem grupperne, så de ikke forstyrrer hinandens arbejde. Når man laver undersøgelserne, forstyrrer man dyrene. Mange dyr reagerer på forstyrrelserne ved at slippe fodfæstet og drifte nedad i vandløbet. Derfor vil gruppen ofte få dyr i prøverne, som egentlig hører til de foregående stationer. Det bedste er således at starte nedstrøms i vandløbet og bevæge sig opad, men da man som lærer gerne vil have aktiveret alle grupper samtidig, er det ikke muligt. Brug de forskellige gruppers arbejde til at lave en samlet vurdering af vand- // kaskelot
løbet eller brug undersøgelserne til at sammenligne forskellige lokaliteter i vandløbet. Sidstnævnte er især relevant, hvis vandløbet varierer meget, fx mellem skygge- og lysåbne områder. Hvordan undersøgelserne efterfølgende bruges afhænger naturligvis også af de problemstillinger, man som klasse eller gruppe har for arbejdet. Undersøgelser i en tværfaglig sammenhæng Set i lyset af den kommende fælles naturfagsprøve er det oplagt at koble en problemorienteret tilgang på arbejdet med vandløb. Mulige problemstillinger kunne være: Hvordan kan vandløbet forbedres, så der kommer et rigere plante- og dyreliv? og Hvilke interessemodsætninger knytter sig til dette vandløb, og hvilken indflydelse har det på vandløbets tilstand? Den fælles naturfagsprøve gør det måske lettere som biologilærer at argumentere for at inddrage feltarbejde i undervisningen. Samtidigt vil kvalificeret inddragelse af feltarbejde og de øvrige naturfag styrke elevernes perspektiveringskompetence sammen med de øvrige kompetenceområder i fællesmål 0: Undersøgelse-, modellerings- og kommunikationskompetence. Ulla Hjøllund Linderoth er cand.scient i biologi, lektor ved læreruddannelsen i Silkeborg (VIA University College) og ansat som formidler og projektarbejder på AQUA Naturfagscenter. Medforfatter på Xplore biologi og Xplore på Tværs, GO-forlaget. På de følgende sider findes kopiark til undersøgelse af makrofaunaindeks. Arkene er en del af et større kompendium, som findes i lærerhåndbogen til Xplore biologi, udgivet af GO-forlaget. I kompendiet findes desuden elevark til undersøgelse af plantelivet, fysisk-kemiske forhold samt vandløbsstrækningens opland og forløb. Kompendiet kan med fordel anvendes i tværfagligt samspil med geografi og fysik/kemi. kaskelot //
ixplore Biologi GO Forlag Vandløbets smådyr makrofaunaindeks Smådyrene på vandløbsstrækningen undersøges ved at lave 0 sparkeprøver og pilleprøver. Dyrene fordeles i to fotobakker fyldt halvt op med vand. Kryds de fundne dyr af i skemaet. Herefter kan makrofaunaindekset findes, og vandløbets tilstand kan bestemmes på den efterfølgende side. Vandløbets makrofaunaindeks Registrering af dyregrupper. Polypdyr. Dovenfluelarver. Fimreorme. Dansemyggelarver (lyse, grønlige, rødlige uden gælletråde). Børsteorme. Dansemyggelarver med gælletråde. Igler. Stikmyggelarver. Snegle. Andre myggelarver. Muslinger. Fluelarver. Krebsdyr. Guldsmedenymfer. Slørvingenymfer. Vandbiller. Døgnfluenymfer. Vandtæger 0. Vårfluelarver 0. Vandmider Antal dyregrupper fundet: // kaskelot
Makrofaunaindeks Dyregrupper Antal dyregrupper 0- - -0 - -0 Tal for økologisk vandkvalitet Slørvingenymfer Kun forureningstålende arter 0 Døgnfluenymfer Kun forureningstålende arter Vårfluelarver Ferskvandstanglopper Ingen af de tre Vandbænkebidere Ingen af de fire Røde dansemyggelarver med gæller Røde slambørsteorm Ingen af de fem Rottehaler Ingen af de seks 0 Ingen levende dyr. Evt. flere døde fisk 00 Økologisk vandkvalitet 0 = Særdeles fin = Meget fin = God = Ret god = Moderat = Middel = Ret dårlig = Dårlig = Meget dårlig 0- = Særdeles dårlig 00 = Forgiftet Forurening Ikke eller let forurenet Let forurenet Svagt forurenet Ret svagt forurenet Moderat forurenet Middel forurenet Ret stærkt forurenet Stærkt forurenet Meget stærkt forurenet Overordentligt stærkt forurenet Toxisk/antibiotisk forurenet Hvordan er vandløbets økologiske vandkvalitet? Giv en samlet vurdering af vandløbets tilstand. Inddrag alle dine undersøgelser. Hvilke forslag til forbedringer af vandløbet kan du foreslå? kaskelot //