Fra sidevogn til mainstream. Organiseringen af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde ( ) AMO projektet Niels Møller Aalborg Universitet

Relaterede dokumenter
Fra sidevogn til mainstream Niels Møller, lektor, AAU Rikke Seim, lektor, DTU

Arbejdsmiljøorganisering i 60 virksomheder. Niels Møller DTU

Professionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange

Professionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Virker virkemidler? Forskningscenter CAVI

Arbejdsmiljøorganisering i 60 virksomheder. Niels Møller

Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde

Certificeret arbejdsmiljøledelse - hjælper det på resultaterne?

Arbejdsmiljøorganisationens kompetenceudvikling

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer

Fra sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorganisation


Hvor er virksomhederne på vej hen:

Vejledning til de tilsynsførende

ARBEJDSMILJØ - ET "VILDT" PROBLEM? KLAUS, RUC NIELS, AAU

Cerva-undersøgelsen Hvornår kan certificering stimulere arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden?

Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

PAVLA projekt design og output. studier studier Analyse Analyse. Resultater

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger

Sundhedsfremmeindeks. 1. Lederskab

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse DTU. Liv Starheim Programkoordinator Lista@dtu.dk

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår i FTF-organisationerne

Ny sikkerhedsorganisation nu med efteruddannelse

Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED

Erfaringer med psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer. Bureau Veritas Certification

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Organisering af Brugerservice. Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent

Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Kort og godt om den supplerende uddannelse

KOLLEKTIVE ANALYSER AF BETINGELSER OG ÅRSAGER: FISH-BONE SOM ALTERNATIV ELLER SUPPLEMENT TIL TRIVSELSMÅLINGER

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:

Nye muligheder for virksomhedernes sikkerhedsarbejde

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Reaktioner på ekspertudvalgets anbefalinger

Evaluering af virkemidler i praksis Workshop

Arbejdsmiljøkonference 2018

at forstå og benytte de vigtigste teorier og metoder, der anvendes til at analysere og lede virksomheders

Workshop om afbureaukratisering

AMO - på rette vej? eller snarere hvilken vej?

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Arbejdsmiljøstrategi i 2018

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Ledelseskommissionens anbefalinger. Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør Viborg Kommune

Tema Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Opmærksomhedspunkter Personligt. Størrelse fleksjobberne kulturel. Hvordan vil du

Ledelseskommissionens anbefalinger

Potentialer i at tænke på tværs

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

Konference den 7. oktober 2015

Professionshøjskolens perspektiver på frivillighed samt status på UCL s undersøgende arbejde omkring frivillighed på det sociale område

Arbejdsmiljøstrategi i 2016

BILAG 2. Notat til Arbejdsmiljøorganisationen vedrørende ændringer i arbejdsmiljøloven

Holmstrupgård Arbejdsmiljøaftale for Holmstrupgård

Sikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd

I har nu hørt 4 arbejdspladshistorier

Tjekliste til bilag 10 og bilag 11 i MED-håndbogen

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Inspirationshæfte

APV-nyhedsbrev nr. 1 marts INDHOLD APV og trivselsundersøgelsen 2015 Fysisk APV løbende APV Psykisk APV trivselsundersøgelsen

Sikring af arbejdsmiljøet under og efter fusionen af 2 store virksomheder

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn?

QSE. Introduktion til nye medarbejdere. Kvalitet Arbejdsmiljø Miljø DINFORSYNING.DK. AMO 6.0.B2, version 1

KOMMENTARER TIL DE GENNEMFØRTE UNDERSØGELSER OM PRAKTIKPLADSER

Introduktion til. MED-systemet i Region Syddanmark medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø

Hvordan kan ledelseskommissionens anbefalinger bruges til

Vejledning om samarbejdet i SVAR

Styrk trivsel og sundhed

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

Sunde medarbejdere der trives, er et aktiv for enhver arbejdsplads

Forslag ledera rsmøde 7. september 2018

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

Møde i Hovedarbejdsmiljøudvalget

Arbejdstilsynets tilsynspraksis. Møde med SL Kreds Lillebælt d. 29. april 2014 v. Tilsynsførende Mette Bomholt

Ledelseskommissionens anbefalinger

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Nye arbejdsmiljøregler

Dette er Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan for perioden Planen er vedtaget af og forankret i Hovedudvalget.

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Danske Erhvervsskoler - Lederne

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

LO-udviklingsprojekt om psykisk arbejdsmiljø og samarbejdssystemet

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Psykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud?

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Transkript:

Fra sidevogn til mainstream Organiseringen af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde (2012-16) AMO projektet Niels Møller Aalborg Universitet

Baggrund og formål med projektet AMO-reformen fra 2010 åbnede for en fleksibel organisering af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde Målet med AMO projektet har været at skabe viden om de aktuelle former for ledelse og organisering af arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne. Herunder hvilken betydning AMO reformen har for ledelse og organisering af arbejdsmiljøarbejdet Formålet med projektet: Denne viden kan danne grundlag for beslutninger om samfundsmæssige virkemidler(regulering)

Forskningsspørgsmål (1) Hvad karakteriserer arbejdsmiljøarbejdet (AMA) i danske virksomheder? (2) Hvilke interne og eksterne forhold påvirker arbejdsmiljøarbejdet og i hvilke retninger? (3) Hvilken rolle spiller AMO-reformen i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde?

AMA: Arbejdsmiljøarbejdets ledes og organiseres på mange forskellige måder. Eksempler Arbejdsmiljøarbejdet er integreret i virksomhedens organisation. Det ses under forskellige former Arbejdsmiljøarbejdet udøves af arbejdsmiljøprofessionelle, der er ansat med det specifikke formål, at varetage og lede arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsmiljøarbejdet er stratificeret (centraliseret/decentraliseret) Arbejdsmiljøarbejdet er standardiseret og systematiseret Samlet set er der tale om mainstreaming: Arbejdsmiljøarbejdet ledes og organiseres på linje med andre funktioner i virksomheden Men den klassiske arbejdsmiljøorganisation eksisterer stadigvæk i mange virksomheder

AMA: Integration af arbejdsmiljøarbejdet Integration Integration i kerneopgaven Integration i ledelse Integration i stabsfunktioner Organisatorisk tilknytning af AMO/den arbejdsmiljøprofessionelle til Ledelsen, HR, eksternt miljø eller kvalitetsafdeling.

Lagdelt AMA AM i virksomhedens overordnede strategi Arbejdsmiljøstrategi Årlig drøftelse Styring, systematisering, Arbejdsmiljøledelse Centralt AMA Uddannelse Kampagner Styrede lokale projekter Dokumentationskrav Integreret i kerneopgaven Lokalt/kollegialt AMA Tomt operationelt niveau Adhoc AMA Lokalt AMA

AMA: Professionalisering Vi anvender betegnelsen arbejdsmiljøprofessionelle samlet for: Arbejdsmiljøledere, koordinatorer og arbejdsmiljøeksperter. Arbejdsmiljøprofessionelle, der er ansat af ledelsen spiller en stor rolle i mange virksomheders arbejdsmiljøarbejde De leder og koordinerer arbejdsmiljøarbejdet De professionelle er drivende i udviklingen af organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, udvikler og varetager systemer som for eksempel arbejdsskadesregistrering og certificeringssystemer og leverer ekspertbistand i mere konkrete sager. De professionelle spiller en vigtig og aktiv rolle i daglig drift og udvikling af arbejdsmiljøarbejdet. Ofte vigtigere end AMO.

Resultater: Standardisering og systematisering Arbejdsmiljøarbejdet udføres i mange virksomheder (29 ud af 60) ud fra standardiserede systemer og værktøjer I nogle virksomheder anvendes simple værktøjer. I andre er der udviklet egentlige styringssystemer Standarder (risikofaktorer) bliver kombineret med værktøjer, procedurer og forankres i virksomhedens organisatoriske struktur. Derved skabes der handling og styring. Men også en risiko for automatisering af arbejdsmiljøarbejdet

Sammenfatning om organisering af arbejdsmiljøarbejdet: Mainstreaming Mainstreaming er karakteriseret ved: Ledelsen ser ikke arbejdsmiljøarbejdet som et emne der prioriteres ud fra krav om medarbejdernes deltagelse, men som opgave der er almindelig del af virksomhedens funktion Der er etableret systemer der håndterer det løbende arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøarbejdet ses på linje med kvalitetsstyring, HR og miljøledelse. Der ansættes professionelle i stabsfunktioner til at lede og koordinere arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljørepræsentanterne ses som et led i ledelsessystemet Ovenstående betyder ikke at arbejdsmiljøarbejdet nødvendigvis har høj prioritet. Virksomhedens økonomi og kultur sætter rammer for indsatsen. På samme måde som på alle andre områder i virksomheden.

Drivkræfter: Hvilke interne og eksterne forhold påvirker arbejdsmiljøarbejdet? Arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne er påvirket af en mængde eksterne og interne faktorer Det der har forandret arbejdsmiljøarbejdet er en kombination af eksterne faktorer, virksomhedernes fortolkning af de eksterne faktorer samt virksomhedsaktørernes handlinger og beslutninger Der er ikke et systematisk fællestræk ved disse kombinationer på tværs af virksomhederne Der er med andre ord ikke et virkemiddel/forhold, der bestemmer udviklingen af AMO heller ikke AMO reformen Vores budskab: Sammenhængen mellem på den ene side AMO reformen set som virkemiddel og på den anden side virksomhedernes reaktion er afhængig af mange forskellige dynamikker. Der kan ikke gives simple bud på, hvordan statslig regulering styrker arbejdsmiljøet.

U60: Reformens effekt på AMO (1) Ca. 20 % virksomheder har ændret organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet som direkte følge af reformen Mere end 80 % af virksomheder kender til reformen Det er de større virksomheder, der reagerer på reformen To virksomheder har anvendt reformen til slankning af AMO

U60: Reformens effekt på AMO (2) 80% gennemfører den årlige drøftelse 80 % tilbyder supplerende uddannelse men usystematisk kompetenceafklaring Udarbejdelse af en arbejdsmiljøstrategi? Integration af arbejdsmiljø i virksomhedens strategi? Effekt af reformen: Meget begrænsede direkte effekter af reformen AMO-reformen modsvarer og understøtter den reelle udvikling i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne

Metode Tres danske virksomheder indgik i den indledende fase af undersøgelsen; femten af disse virksomheder blev senere udvalgt til fase to, som indebar en grundigere undersøgelse af udviklingen over to år i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. De tres virksomheder tilhører fem forskellige sektorer bygge/anlægsbranchen, omsorgssektoren, servicesektoren, industri og vidensarbejde. Hver sektor er repræsenteret ved tolv virksomheder. Kun virksomheder med 35 eller flere medarbejdere deltog i projektet; hovedparten af de deltagende virksomheder havde mellem 50 og 300 ansatte. De indsamlede data omfattede observationer fra virksomhedsbesøg, kvalitative interviews baseret på en struktureret interviewguide, struktureret gruppeinterview med fokus på udviklingen af arbejdsmiljøarbejdet samt relevant skriftligt materiale. Der er tale om et exploratorisk multiple case studium baseret på kvalitative metoder. Interview med nøglepersoner i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde

AMO Projektet Grundlag: AH 2012 og VAI 2012 Udvælgelse ud fra ekstremer Arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsmiljøet 5 brancher Omsorg Industri Service Byg & anlæg Vidensarbejde

AMO projektdesign VAI/AH kohorte U60 U15-1 U15 2 Ca. 1000 virksomheder Spørgeskema 60 virksomheder Besøg Interviews 15 virksomheder Besøg Interviews Virksomhedsværksted Besøg Deltagelse i AMU/ÅD