Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Relaterede dokumenter
Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier

SSP-tilbud for skoleåret 2017 / 2018

Evaluering: Pilotprojekt om Social Pejling

UngHerning HERNING UNGDOMSSKOLE

Notat BØRN OG UNGE. Center for Børn og Forebyggelse. Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf Lokal

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

Bilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole

- vi søger langsigtede resultater

Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14

Læseplan for SSP Sorø

SMG Samtale Mellem Generationer

Skolens holdning er, at vi ikke accepterer mobning Det er derfor af stor vigtighed, at vi på alle niveauer og blandt alle, såvel ansatte som elever

Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

At skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Hvad er trivsel Ved trivsel forstår vi at eleverne befinder sig godt, udvikler sig positivt og generelt har et godt og positivt livsmod.

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Spørgsmål og svar fra infomøder om Ungeprofilundersøgelsen i Kolding og København

Skolens holdning er, at vi ikke accepterer mobning Det er derfor af stor vigtighed, at vi på alle niveauer og blandt alle, såvel ansatte som elever

EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Læseplan for SSP Ung Sorø

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Antimobbestrategi Gedved Skole

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for klasse. Identitet og handlekompetence.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk.

Tillæg til Børne- og Ungepolitik Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Vi løfter i fællesskab

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen

Brændgårdskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI ER. at ALLE børn og voksne trives at voksne går forrest og er rollemodeller for eleverne

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

Faxe kommune SSP. Social pejling. Evidensbaseret metode til forebyggelse af risikoadfærd

Bjerregrav Friskole MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Skoletilbud fra SSP i

Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Selvevaluering skoleåret Baggrund: Forløbet af træningen:

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Alkoholproblemer i børnefamilier - tal om det

Ødsted Skole anvender følgende redskaber til optimering af trivsel og forebyggelse af mobning:

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

At skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode

SAMARBEJDSKATALOG. i forhold til SSP Forebyggelses- og Læseplan i Norddjurs Kommune For partnerskabsaftaler med folkeskolerne i Norddjurs

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

SMG Samtale Mellem Generationer

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

SSP-HÅNDBOG Inspiration til den kriminalpræventive undervisning i klasse

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

Jeg er sej når jeg siger nej!

Slutevaluering af projekt

Antimobbestrategi og klageinstans

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

H O R N S L E T S K O LE S Y D D J U R S K O M M U N E

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

M O B B E P O L I T I K

Antimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017

Skoletilbud fra SSP i

Samskabende udviklingsarbejde

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Referat af møde i Opgaveudvalg for Forældresamarbejde i Gentofte for børn fra 0-6 år

Arbejde med Kvalitet I Dagtilbud i. Slagelse Kommune - KIDS

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

FORÆLDREHJULET. l Skolens erfaringer Forældrehjulet udvikler fællesskabsfølelse,

Trivsel vi har alle et ansvar.

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Alle de andre gør det

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser

Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser

Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi

Transkript:

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1

1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng med, hvordan eleverne generelt trives med og i deres liv samt at trivsel i skolen har en væsentlig betydning for unge på en række områder: Mental sundhed Fravær i skolen Koncentration og indlæring Brug af rus- og nydelsesmidler Risiko for at komme ud i kriminalitet Risiko for at droppe ud af fremtidig ungdomsuddannelse Følelse af ekskludering ikke at være en del af fællesskab og ensomhed 2. Projektbeskrivelse 2.1 Formålet Formålet med trivselsseminaret er todelt, dels at bevidstgøre de unge om trivsel og dels at give forældrene inspiration til, hvordan de udfordrer rollen som forældre til en teenager. Konkret i forhold til eleverne er det formålet at: Fremme deres mentale sundhed Være opmærksom på egen og andres trivsel Opnå viden om, at de er medansvarlige for deres eget liv Få kendskab til flertalsmisforståelser Få kendskab til de risikofaktorer, der kan føre til misbrug og/eller en kriminel løbebane Få kendskab til de beskyttelsesfaktorer, der kan være med til at forhindre og forebygge mistrivsel, misbrug samt kriminalitet Opnå viden om, hvor de kan søge hjælp i en given situation 2.2 Målgruppe Målgruppen for pilotprojektet med trivselsseminaret er følgende: 8. årgang på fem udvalgte overbygningsskoler 1 samt disses forældre. De unge er i alderen 14-15 år I alt har 304 elever deltaget i trivselsseminaret 2.3 Seminaret Trivselsseminaret forløber over to sammenhængende skoledage, hvor hele 8. årgang på skolen deltager. Seminaret afsluttes med en forældreaften, hvor eleverne fremlægger det de har arbejdet med. 1 Haderup Skole, Lundgårdskolen, Lind Skole, Brændgårdskolen og Aulum-Hodsager Skole. 2

Inden seminaret har eleverne udfyldt et anonymt spørgeskema omkring deres trivsel. Resultaterne heraf danner grundlag for trivselsseminaret. På seminarets første dag får eleverne et oplæg fra SSP, Herning Kommune/UngHerning og politiet. Herefter inddeles eleverne i grupper, hvor de vælger et af følgende emner som de arbejder resten af projektperioden: Mobning Euforiserende stoffer Krænkelser på nettet/sms trivsel på sociale medier Alkohol Cutting Negative tanker Kærestevold Ensomhed Kriminalitet Spiseforstyrrelser På seminarets anden dag arbejder eleverne videre i grupperne med at færdiggøre deres fremlæggelse for forældrene, der finder sted samme aften. Ved forældremødet om aftenen medvirker politiet og SSP Herning Kommune/UngHerning, der holder et oplæg om forebyggelse. Herefter præsenterer elevgrupperne i små workshops, hvad de har arbejdet med i løbet af seminaret. Baggrunden for at afholde et forældremøde om aftenen er: At eleverne er mere motiveret til at yde en ekstra indsats, når de skal fremlægge for deres forældre At forældrefremmødet er stort, da forældrene gerne vil se, hvad deres børn har arbejdet med. At de forebyggende budskaber når ud til så mange forældre som muligt, grundet det større fremmøde. Efter seminaret vil elever, lærere og forældre modtage et spørgeskema, der skal danne grundlag for evalueringen af pilotprojektet. 2.4 Afvigelser fra projektbeskrivelsen Undervejs i pilotprojektet valgte man at fjerne nogle af de emner som eleverne kunne vælge at arbejde med under seminaret. Baggrunden herfor er, at politiet eksempelvis ytrede, at der i Herning ikke var nogle problematikker omkring kærestevold, der vedrørte den pågældende målgruppe. Ved pilotprojektets afslutning kunne eleverne således vælge at beskæftige sig med følgende emner: 3

mobning, euforiserende stoffer, krænkelser på nettet/sms, negative tanker, alkohol og ensomhed. Trivselsseminaret forventes dermed at have en indvirkning på trivsel, riskofaktorer og beskyttelsesfaktorer i relation til ovennævnte emner. I forbindelse med pilotprojektet er der ikke foretaget en måling af elevernes trivsel efter afviklingen af seminaret som angivet i projektbeskrivelsen (eleverne har dog evalueret selve seminaret). Det er derfor vanskeligt at vurdere, hvorvidt seminaret har haft en positiv indvirkning på elevernes trivsel. Yderligere har det også den konsekvens, at det ligeledes ikke er muligt at afgøre, hvorvidt der er forskelle i resultaterne af trivselsseminaret på tværs af forskellige områder (by, land og socialt belastede områder). Af trivselsmålingerne foretaget før seminaret fremgår det dog, at der ikke er væsentlige forskelle i trivselsniveauet på tværs af de udvalgte skoler. På baggrund af dette er der ikke grund til at forvente, at trivselsseminaret vil have en større/mindre effekt i nogle områder end i andre. 3. Evaluering Det empiriske grundlag for evalueringen er spørgeskemaer uddelt til lærere og forældre, de produkter eleverne fremstillede til brug i deres fremlæggelser, elevernes evaluering af seminaret samt interviews UngHerning (interviewene er gennemført i perioden 2. marts til 19. april 2016). 3.1 Projektets målopfyldelse Det er vanskeligt at vurdere den specifikke målopfyldelse af de enkelte formålspunkter, dog kommer oplægget på trivselsseminarets første dag omkring alle emnerne. Yderligere fremgår det af det materiale som eleverne har udarbejdet, at elevgrupperne gennem trivselsseminaret er blevet bevidstgjorte om, hvordan de selv, klassen som helhed og forældre kan være behjælpelige med at løse problematikker inden for de pågældende områder. Den opgaveformulering som eleverne er blevet stillet overfor nævner eksplicit, at de i deres fremlæggelse skal kunne præsentere, hvad forskellige grupper af netværk kan gøre for at afhjælpe en ung i en given problemstilling. UngHerning fortæller yderligere, at denne refleksionsproces, som er indbygget i elevgruppernes opgave, var både udfordrende og gavnlig for de unge, da de herigennem blev tvunget til at overveje, hvordan de selv kan reagere, hvis de eksempelvis er vidne til mobning af en klassekammerat. Efter trivselsseminaret udtaler en elev: Det har været overraskende godt. Efter de her to dage ved alle, hvilke konsekvenser stoffer, alkohol, misbrug og kriminalitet har. I elevernes evaluering af trivselsdagene er de overvejende positive og føler, at seminaret har været spændende samt bevidstgjort dem om, hvad der påvirker deres trivsel. Af lærernes evaluering af trivselsseminaret fremgår det, at de alle synes, at skolen fremover skal afholde seminaret samt at dagene giver dem noget at arbejde med fremadrettet. Yderligere er alle lærerne enige i, at de har lært noget nyt om deres elever gennem trivselsseminaret. Det er således lærernes opfattelse, at trivselsseminaret fungerer godt som koncept og er brugbart i deres 4

fremtidige arbejde med klassen. En lærer udtaler således, at indholdet kan jeg som klasselærer kan bygge videre på. Lærerne oplever også, at eleverne efter seminaret i overvejende grad har talt meget om seminaret, og at det således har gjort indtryk på dem. Det fremgår af de spørgeskemaer, som forældrene fik udleveret til forældremødet på seminarets sidste dag, at langt størstedelen af forældrene (99 %) anbefaler at trivselsseminaret gøres til en permanent ordning. Størsteparten af forældrene (84 %) var enige i, at de selv lærte noget nyt til forældrearrangementet samt at de fik redskaber til, hvordan de i fremtiden kan være opmærksomme på deres barns trivsel. I forlængelse heraf pointerer en forælder, at der er dejligt at både barn og forælder har samme vidensgrundlag at tale ud fra efterfølgende. Yderligere er forældrene tydeligt imponeret over elevernes indsats og den viden de har opbygget gennem seminaret. En forældre udtaler følgende: Jeg blev overrasket over hvor meget jeg fik at vide både i oplægget og i det de unge havde lavet. Alle elever var meget seriøse. -en helt fantastisk aften og nogle super gode dage for eleverne, som jeg håber vil fortsætte som projekt. Det må også have givet en del stof til eftertanke hos eleverne, men også hos mig som forældre. Trivselsmålingerne forud for afviklingen af trivselsseminaret viser, at eleverne på 8. årgang på de fem udvalgte skoler generelt trives godt. Det vurderes dog, at der på trods heraf er behov for et trivselsseminar, idet seminaret netop har et forebyggende sigte eftersom de unge introduceres til både risiko- og beskyttelsesfaktorer. Formålet er således at forebygge problemerne inden de opstår. De refleksioner som eleverne har været igennem kan have en forebyggende effekt på mistrivsel i deres videre færden. 3.2 Forudsætninger for projektets succes Et væsentligt element i seminaret er, at elevgrupperne via opgaveteksten stilles over for en reflektionsproces, hvor fokus er på, hvordan de selv og andre kan og bør agere i problematiske situationer inden for det emne, elevgrupperne har valgt at arbejde med. Udvides seminaret til at dække alle skoler i Herning Kommune er det således essentielt, at dette element bevares. En anden vigtig forudsætning for trivselsseminarerne er de formøder UngHerning forud for seminaret afholder med den enkelte skole. På disse møder er det muligt at forventningsafstemme samt tage højde for de problematikker, der måtte gøre sig gældende på den respektive skole og herved tilpasse seminaret til den specifikke elevgruppe. Seminaret blev afholdt i en enkelt 7. klasse. Erfaringerne herfra er, at eleverne på 8. årgang i højere grad er modne til at gennemføre den reflektionsproces, som er en vigtig del af seminaret, i 8. klasse. For at få det fulde udbytte ud af trivselsseminaret er det således en forudsætning, at det ikke afvikles tidligere end på 8. årgang. 5

4. Forslag til ændringer Det er et ønske fra UngHerning, at der er en gennemgående lærer, som er tilknyttet klassen i de to dage trivselsseminaret pågår. Det skyldes, at skiftende lærer skaber for meget uro og som konsekvens heraf opstår der mangel på kontinuitet og arbejdsro. Dette fremgår også af elevernes evaluering af seminaret. SSP-vejlederen på den enkelte skole opfordres til at deltage i henholdsvis formødet og trivselsseminaret, da dette vil give vedkommende en unik adgang til, hvad der optager skolens elever. Denne viden vil SSP-vejlederne kunne bruge i deres øvrige arbejde. Det fremgår af projektbeskrivelsen, at politiet skal deltage i trivselsseminaret. Dette har dog reelt kun været tilfældet en enkelt gang. Det er vurderingen, at politiets tilstedeværelse ikke er nødvendig for udfaldet af seminaret. Faktisk vurderer UngHerning, at de unge i højere grad er villige til at dele egne oplevelser, når politiet ikke er tilstede. Det kan overvejes om politiet ad hoc kan inddrages i trivselsseminaret i skoledistrikter, hvor der er specifikke problemstillinger, der vedrører politiet. 5. Konklusion På baggrund af ovenstående evaluering konkluderes det, at trivselsseminaret på 8. årgang indfrier målsætningen for projektet, idet der skabes en refleksionsproces hos eleverne. Herigennem bliver eleverne opmærksomme på, hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer, der er relateret til forskelligartede problematikker og som påvirker deres trivsel. Dette fremgår af elever, lærere og forældres evaluering af trivselseminarer afviklet på fem forskellige overbygningsskoler i Herning Kommune. Derudover beretter forældrene om, at de gennem forældremødet og elevernes fremlæggelser er blevet bevidstgjort om deres rolle og hvad der påvirker deres barns trivsel. 6