Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Team for Misbrug og Psykiatri (TMP) en del af Regionspsykiatrien Vest, Midtjylland og er pr. 01.01.2013 organiseret i psykoseenheden Gammel Landevej 61, 7400 Herning. TMP refererer til enhedsledelsen for psykoseenheden. I TMP har vi arbejdssteder i henholdsvis, Herning, Viborg og Skive. Regionspsykiatrien Vest: Afdelingsledelsen i Regionspsykiatrien Vest udgøres af ledende overlæge og ledende oversygeplejerske. Der er ansat læger, psykologer, udviklingssygeplejersker, afdelingssygeplejersker, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, funktionsledere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sekretærer, socialrådgivere, serviceassistenter og portører. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle TMP består af 3 sygeplejersker, som samarbejder tæt, og har hver især funktion som primærbehandler. Omdrejningspunktet for samarbejdet i TMP er en formidling og fastholden af at en koordineret indsats styrker samarbejdet omkring og behandlingen af mennesker med en psykiatrisk lidelse og et misbrug. Vi samarbejder med eksempelvis: Distriktspsykiatrierne og samtlige psykiatriske sengeafdelinger i, Herning, Viborg og Skive, Team for Misbrugspsykiatri i Risskov, Rusmiddelcentre og misbrugsbehandlingen i de 8 kommuner, forsorgshjem, pårørende, privatpraktiserende læger, OPUS (opsøgende psykiatri til unge skizofrene), Angstklinikken i Viborg, Somatiske behandlings- og undersøgelses afsnit, Team for traumatiserede flygtninge, Fællesteams. Kommunale tilbud: Socialpsykiatriske bosteder, Kommuner ved forskellige sagsbehandlere og socialpsykiatrierne herunder bostøttepersoner, Hjemmeplejen, Psykologer. Patientkategorier TMP modtager patienter fra de 8 kommuner der er optageområde for nedenstående regionspsykiatrier og tæller ca. 426.000 borgere Regionspsykiatrien Vest ( og Herning) Regionspsykiatrien Viborg Regionspsykiatrien Skive TMP s målgruppe er unge og voksne over 18 år med en dobbeltdiagnose, hvilket er en betegnelse for en psykisk lidelse og et samtidig skadeligt brug eller afhængighed af rusmidler. Der kan rettes henvendelse til TMP, fra alle relevante samarbejdspartnere, der er i kontakt med målgruppen i optageområdet. Oktober 2012 Side 1 af 15

Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger og dataindsamling i forhold til: 1) Fysiologiske områder: Ernæring, medicininduceret overvægt, inaktivitet, nedsat funktionsniveau. KRAMS-faktorer generelt. 2) Psykosociale og eksistentielle områder: Ensomhed, angst, kriminalitet, suicidal adfærd, sekundære lidelser, krise, mestring, stigmatisering, selvmutilering, misbrug, pårørendesamarbejde, relationer. 3) Uddelegerede områder: Medicinering, test/screening, manglende sygdomsindsigt, udredning og diagnostisering. 4) Organisatoriske og administrative områder: Koordinering og planlægning af støtteforanstaltninger, dokumentation, tvangsforanstaltninger, opstart og afslutning af patientforløb. Typiske kliniske sygeplejeopgaver TMP s reference er funderet på et psykodynamisk forståelsesgrundlag, som står i samspil med biologiske, sociale og miljøterapeutiske behandlingsmetoder. De miljøterapeutiske principper centrerer sig om en tværfaglig og flerfaglig indsats, som har relationsbehandling, aktivitet, mestring og konflikthåndtering som vigtigste elementer. Vi tillægger de menneskelige relationer stor betydning, og vi anvender metoder, som støtter og udvikler patienternes og de pårørendes mestringsmuligheder overfor de problemer, som sygdommen giver dem. Kommunikation er omdrejningspunktet i den psykiatriske sygepleje. Sygeplejeopgaverne er disponeret ud fra sygeplejerskens fire virksomhedsområder: Udførende aspekt: At deltage i individuel støttende kontakt på baggrund af en relationel og mestringsorienteret referenceramme. At indgå som medkontaktperson for patienter med behov for langvarig støtte. At udføre sygepleje i overensstemmelse med bl.a. miljøterapeutiske, relationelle, psykodynamiske og kognitive behandlingsprincipper. At deltage i målrettet samtalebehandling individuelt. At medvirke til at støtte patienten i behandlingen. At vurdere patientens psykiske tilstand og behov for ændring i behandlingen. At vurdere patientens fysiske tilstand og behov for grundlæggende sygepleje. At støtte patienten i kontakten til andre professionelle behandlere og sociale myndigheder. Oktober 2012 Side 2 af 15

At støtte patienten i at vedligeholde og opbygge netværk. At samarbejde med pårørende. Formidlende aspekt: At undervise og vejlede patienter og pårørende om symptomer, forløb og behandling. At undervise og vejlede patienter og pårørende med henblik på sundhedsfremme, mestring og forebyggelse. At fremme patientens forståelse for vigtigheden af egen indsats i behandlingen. At kende til kommunale og regionale tilbud til børn af sindslidende, og henvise hertil. At medvirke til støtte og vejledning til den sindslidende patient med børn. Ledende aspekt: At deltage i primær behandler funktionen. At deltage i tilrettelæggelse og koordinering af samarbejdet i teamet, således at alle relevante parter inddrages. At vidergive egne observationer mundtligt, samt skriftligt i EPJ. At være med til at sikre, at patientens sociale og juridiske rettigheder opretholdes. At deltage i udarbejdelsen af behandlingsplaner. Planlægge, udføre og evaluere delopgaver i sygeplejen til udvalgte patienter. Udviklende aspekt: At bidrage til udviklingen af psykiatrisk sygepleje, bl.a. ved hjælp af supervision, refleksion og ved kontinuerligt at ajourføre egen viden. At kunne forholde sig kritisk og undrende til egen og andres udførte sygepleje. (For uddybelse af fagspecifikke sygeplejeinterventioner, se bilag C). Typiske patientforløb Patienter kan have tilknytning til alle nævnte under samarbejdsrelationer samtidig med tilknytning til TMP. TMP udfører kortere samtaleforløb med henblik på: Afklaring af behandlingsbehov indenfor psykiatri og misbrugsbehandling i forhold til udredning, igangsætning af og opfølgning på behandling og koordineret indsats Rådgivning til samarbejdspartnere om konkrete patienter Motivering og vejledning i forhold til tilbud og muligheder Oktober 2012 Side 3 af 15

Råd, vejledning og undervisning til patienter, pårørende og øvrige netværk i forhold til diagnose, behandling, mestring og tilbagefaldsforebyggelse Sikre kontinuitet og sammenhæng i behandling Formidle viden om psykiske lidelser og brug af rusmidler samt behandling heraf Hjemmebesøg Deltage i behandlingskonferencer Forenklet kunne et patientforløb skematisk se sådan ud: TMP arbejder med alle psykiatriske diagnoser (dog er ikke alle diagnostiserede) og alle former for brug af rusmidler. De hyppigste psykiatriske diagnoser, der arbejdes med i TMP, er fremhævet med fed: ADHD Personlighedsforstyrrelser Psykoser Depressioner Angsttilstande Akutte belastningsreaktioner Skizofreni Bipolære affektiv sindslidelser PTSD Spiseforstyrrelser De hyppigste brugte rusmidler, der arbejdes med i TMP, er fremhævet med fed: Hash Alkohol Amfetamin Ikke lægeordineret brug af benzodiazepiner Kokain Opioider herunder heroin, morfin, metadon mv. Hallucinogener herunder svampe, LSD mv. Metoder i klinisk praksis Grundlæggende klinisk sygepleje Kontaktpersonssystem/primær behandlerfunktion Jeg støttende/styrkende sygepleje Det sygeplejefaglige skøn Psykodynamisk tankegang Relationsbehandling Pårørende samarbejde Sygeplejeprocessen Trygheds-/ utryghedsmodellen Miljøterapi/ mestringsideologi/lth 5 diagnosesystemer/gaf ICD-10 Diagnosesystemet Livshistorie/-linje/ telefonpæl Bevar barndommen ADHD rating scale Oktober 2012 Side 4 af 15

BAI PSE Hamilton Ernæringsscreening Kognitive metoder Psykoedukation Tværfaglige konferencer DDKM EPJ og E-dok, Kliniske retningslinjer/guidelines Sygeplejefaglig vejledning/supervision/tværfaglig vejledning/refleksion Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Mestringstankegangen Implementering af TMP Projekt Fællesteam Relationsbehandling Medicinafstemning Behandlingsdom Den Danske Kvalitets Model, (DDKM) Patientsikkerhed. Utilsigtede hændelser Konflikt- og voldshåndtering KRAMS Udvikling af den elektroniske patientjournal Kognitiv behandling Fokus på arbejdsmiljø Psykoeducation Pårørende politik Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I Regionspsykiatrien Vest, Herning, er der ansat tre kliniske vejledere til at varetage den kliniske vejledning af sygeplejestuderende, fordelt på 5 sengeafsnit og 5 ambulante enheder. Der sendes min. 14 dage før første dag i teamet, et velkomstbrev ud med orientering og materiale til de første dage. Første dag er der fælles introduktion, ved de kliniske vejledere, til psykiatrisk afdeling. I løbet af første uge vil en sygeplejerske introducere sygeplejestuderende til teamet. Klinisk undervisning Læringen tager udgangspunkt i de praktiske situationer og handlinger. De daglige studier vil altid foregå i tæt samarbejde med klinisk vejleder og/eller sygeplejersker, hvor omfanget af selvstændighed øges over tid. Der er fokus på dataindsamling og personlig øvelse i et autentisk fagligt miljø. Perioden kan ses i tre faser: Oktober 2012 Side 5 af 15

I første fase opnås kendskab til stedet, personerne og opgavernes art. I anden fase opnås øvelse og en vis rutine med opgaverne. Der problematiseres og diskuteres og vejleder vil diskutere, stille reflekterende spørgsmål samt stille krav. I tredje fase arbejdes selvstændigt med del-opgaverne og vejledningen tilstræbes at være præget af kollegialt ligeværd. I hele perioden følges du med sygeplejerske med stigende aktiv deltagelse. Forløbet afslutter med en intern klinisk prøve i et autentisk patientforløb. Der vil være planlægningssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring, fokus på personlige og faglige forudsætninger samt drøftelse af den individuelle kliniske studieplan udfærdiget i e-port. Det fælles elektroniske evalueringsskema præsenteres for den studerende. Der vil være ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i e-port, samt støtte i at udvælge læringsmuligheder og fastholde studiefokus. De kliniske vejledere kan endvidere vejlede den studerende i praksis, hvor der tilstræbes før-, under- og eftervejledning. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer vil også ofte varetages af den daglige vejleder. Den daglige vejleder er endvidere rollemodel og ansvarlig for at inddrage den studerende i praksisfællesskabet. (Daglig vejleder kan være forskellig fra dag til dag, men den studerende skal optimalt vide, hvem de skal gå til den enkelte dag). Derudover afholdes der ugentlige gruppevejledninger ved kliniske vejledere. Fokus for gruppevejledningerne er at øve sig i refleksion og i at bearbejde praksisoplevelser ved hjælp af sygeplejefaglig teori. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kommunikativ aktivitet. Denne studieaktivitet er med udgangspunkt i Lauvås og Handal s vejledningssløjfe, og vil finde sted i 4. studieuge. (For uddybelse af fastlagt studieaktivitet se bilag B). Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Teoretisk undervisning Der vil senest på introdagen udleveres oversigt over planlagt undervisning samt gruppevejledning. Herudover forventes I at læse det opgivne pensum fra modulet samt den generelle kliniske studieplan. Oktober 2012 Side 6 af 15

Studiemiljø Adgang til internet og elektronisk patient journal (EPJ) EPJ undervisning. Studie og vejledningsrum i huset. Fag og studielitteratur til opslag og kopiering. Tilrettelæggelse af studietid i samarbejde med vejleder og teamet. Mulighed for relevante studiebesøg. Mulighed for deltagelse i faglige fora såsom teamets konferencer og supervisioner. Mulighed for samarbejde med øvrige studerende, bl.a. i gruppevejledning Studier i TMP foregår primært i patientens eget hjem og er observerende, interagerende og i afgrænsede situationer på et mere selvstændigt niveau. Der kan foregå studier i gruppebehandlingstilbud, som psykoedukation og social færdighedstræning afhængig af behandlingsforløbene i aktuelle periode. De planlægges ud fra individuelle patientforløb. Udgangspunkt for læringen er modulets kompetencer og læringsmål. En række læringssituationer vil være planlagte, mens andre vil være situationsbestemte og spontane. Der er før- og eftervejledning i forbindelse med hjemmebesøg. Der lægges vægt på at have et studiemiljø, der er medvirkende til at skabe rammer for et lærerigt klinisk praksisforløb. I studietiden ønskes det at skabe mulighed for at den studerende kan være udforskende, reflekterende og fordybende. Studietiden er fastlagt til teamets åbningstid mandag fredag i dagtid og tilrettelægges i samarbejde med sygeplejersken og den kliniske vejleder. Forventninger til den studerende Grundlæggende er holdningen, at praksis læres i praksis. Men som studerende kan det dog ind imellem være givende med tid til fordybelse væk fra teamet. Studiedage er afhængige af den enkeltes behov og planlægges i samarbejde med den kliniske vejleder. Dog er der 30 timers tilstedeværelsespligt ugentligt. Herudover skal der påregnes 12 timers selvstudie. Selvstudium: Læse litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted. Finde, opgive og formidle viden fra selvvalgt litteratur. Repetere relevant litteratur fra de foregående moduler. Anvende og ajourføre e-portfolio, herunder individuel klinisk studieplan. Ud arbejde cases til gruppevejledning og planlagt studieaktivitet. Den studerende er selv ansvarlig for at synliggøre overfor afsnittet, hvad der er studiefokus samt hvad der er behov for støtte til. Oktober 2012 Side 7 af 15

Den studerende skal her og generelt, være opsøgende i forhold til vejledning i afsnittet samt hos klinisk vejleder. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De tre kliniske vejledere, Mogens Svane, Heidi Schmidt og Helle Steffen, har alle mange års erfaring indenfor psykiatrien, og har alle klinisk vejleder uddannelsen. Helle Steffen har endvidere specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, og Heidi Schmidt færdiggør diplomuddannelsen i foråret 2013. De kliniske vejledere har alle deltaget i mange kurser og temadage vedrørende læring og vejledning, psykiatrisk sygepleje og behandling. Vi har endvidere deltaget i Linda Kragelunds treårige forskningsprojekt om sygeplejestuderendes læringsmuligheder i psykiatrien. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum for den kliniske undervisning er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 360-600 sider. Heraf opgiver den studerende selvvalgt litteratur svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. (Pensumlisten, se bilag A). Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne indstille den studerende til intern klinisk prøve, er der krav om: - deltagelse i diverse kliniske sygeplejeopgaver knyttet til plejen af patienter - udarbejdelse og kontinuerlig ajourføring af individuel klinisk studieplan - gennemførelse af eget seminar og aktiv deltagelse i medstuderendes seminarer - gennemførelse af fastlagt studieaktivitet. - forberedelse og aktiv deltagelse i vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder - dokumentation af selvvalgt litteratur i e-portfolio -brug og opdatering af e-portfolio. -tilstedeværelsespligten skal være opfyldt Udarbejdet af kliniske vejledere: Heidi Schmidt, Helle Steffen og Mogens Svane Oktober 2012 Side 8 af 15

Undervisningssted: Regionspsykiatrien Vest, Herning Dato: August 2012 Ledelsesansvarlig: Oversygeplejerske Kirsten Krogh. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Oktober 2012 Side 9 af 15

Bilag B Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kommunikativ aktivitet. Klinisk studiemetode: Vejledningssløjfen* Definition og rammer Formålet med den kommunikative studieaktivitet er, at den studerende udvikler sin kompetence til at beskrive og analysere kommunikative sammenhænge under hensyntagen til patienten/brugerens psykiatriske sygdom og helhedssituation. Samt at den studerende øger sin forståelse for og bevidsthed omkring egen og andres kommunikation. Målet med studieaktiviteten er, at den studerende: kan analysere på baggrund af kommunikative teorier erkender hvordan han/hun selv kan påvirke en kommunikativ relation i forskellige retninger. får erfaring i at reflektere over kommunikationen med patient/bruger En vejledningssløjfe er en individuel eksemplarisk læringsmetode, hvor der indgår før-, under og eftervejledning. Vejledningssløjfen tager udgangspunkt i en planlagt kommunikation mellem en studerende og en patient/bruger, udvalgt af den studerende. Den studerendes valg skal afspejle tema og læringsudbytte for 8. modul. I vejledningssløjfen deltager den studerende i samtale med en patient/bruger og den kliniske vejleder som observatør. Vejledningssløjfen afvikles over i alt max. 50 minutter, fordelt med 15 minutter til førvejledning, max. 20 minutter til undervejledning/gennemførsel og 15 minutter til eftervejledning. Ansvars- og rollefordeling Sygeplejestuderendes rolle: Den studerende planlægger en kommunikativ aktivitet med en patient/bruger, med disposition for aktiviteten og noter i e-portfolie Førvejledning: Tager udgangspunkt i den studerendes tanker og overvejelser. Drøfter med klinisk vejleder fremgangsmåden ud fra kommunikationsteori, psykiatrisk fagteori, hypotetisk analyse, konsekvens og bevidstgørelse. Undervejledning: Den studerende udfører selvstændigt den aftalte aktivitet, som der har været førvejledning på og bliver observeret af klinisk vejleder. (observatørrollen er aftalt Oktober 2012 Side 10 af 15

forinden) Eftervejledning: Foregår umiddelbart efter den kommunikative aktivitet, hvor den studerende reflekterer og drøfter med klinisk vejleder ud fra før- og undervejledningen med udgangspunkt i nyerhvervet viden, forståelse og udvikling. Disse refleksioner indskrives i e-portfolie Klinisk vejleders rolle: Vejleder den studerende før vejledningssløjfen i valg af aktivitet, som kan danne baggrund for før-, under- og eftervejledningen. Ansvarlig for praktisk afvikling af før- og eftervejledning mht. lokale og tidtager etc. Førvejledning: Tager udgangspunkt i den studerendes tanker og overvejelser. Indgår i den faglige drøftelse og stiller refleksive spørgsmål Undervejledning: Observerer den studerende under den aftalte kommunikative aktivitet. (observatørrollen er aftalt forinden) Eftervejledning: Tager udgangspunkt i den studerendes tanker og overvejelser. Indgår i den faglige drøftelse og stiller refleksive spørgsmål. Inddrager relevant praksis-, udviklings- eller forskningsbaseret viden. Vejleder den studerende efter vejledningssløjfen til at inddrage udbyttet i klinisk praksis. * Lauvås, P. og Handal, G. (2000): Veiledning og praktisk yrkesteori. J.W. Cappelens Forlag a.s., Oslo. Dansk udgave: Vejledning og praktisk fagteori. Forlaget Klim, 2006 Bilag C Uddybelse af fagspecifikke sygeplejeinterventioner. Regionspsykiatrien Vest, Herning Målene for modul 8 ift. de kliniske ECTS point Sygepleje 8 ECTS: Kan tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende og udvalgte komplekse sygeplejefaglige tiltag; f.eks. instrumentelle behandlingsformer, medicinske og psykologiske behandlingsmetoder, terapeutiske samtaler og jeg-styrkende sygepleje. Selvstændig tage initiativ til kontakt og formel/uformel samtale med patienten Indgå aktivt som medkontaktperson for 1-2 patienter og kunne redegøre for kontaktpersonens funktioner og opgaver. Observere ift. patientens psykiske, fysiske og åndelige funktioner og symptomer og handle på det. Oktober 2012 Side 11 af 15

Deltage i indlæggelse, overflyttelse og udskrivning af patient ift. guidelines. Observere ved individuelle samtaler mellem patient og kontaktperson. Have fokus og viden om miljøterapien som behandlingsmetode. Indgå aktivt i miljøterapeutiske tiltag og planlægningen af disse f.eks. morgenmøde, gåtur, aftenterapi. Følge patienter til fys/ergo grupper. Observere behandlingsmetoder i samtaler/miljøet. Aktiv deltage i interviews i Den gode depressionsbehandling. Deltage i skærmningsopgaver og kende baggrunden for opgavens art. Identificere problemstillinger for patienten - lave handlingsplan og justere denne, i samarbejde med kontaktperson. Planlægning og koordinering af tværfaglig samarbejde, f.eks. ergoterapeut, socialrådgiver, hjemmepleje, Bostøtte. Tilegner sig viden om behandlingsformen ECT, være deltagende før, under og efter behandlingen. Kan observere patienter med psykisk lidelse og på grundlag heraf begrunde og tilrettelægge relevante sygeplejefaglige interventioner. Observere patienten og dennes fænomener/vanskeligheder. Deltage aktivt i det mono-/tværfaglige samarbejde og på konferencer med egne observationer og refleksioner. Deltage aktivt i udarbejdelse af studieplan og individuelle handleplaner, ugeskema, strukturplan for tildelte patienter. Deltage aktivt i udarbejdelse af livslinje/livshistorie/telefonpæl til tildelte patienter. Deltage i GAF scoring (Global Assessment of Functioning scale), redegøre for skalaen og kunne anvende den i praksis. Sætte observationer fra patientkontakten og miljøet ift. teori og herudfra planlægge interventioner. Dokumentere egen sygepleje i EPJ. Kan identificere etiske og juridiske dilemmaer som følge af den psykiske lidelse og handle i overenstemmelse med den gældende lovgivning. Være opmærksom på og kende til tilbud til patienter med børn, f.eks. Bevar barndommen - og kende til de juridiske tiltag som kan tages i anvendelse. Tænke de pårørende med f.eks. etiske dilemmaer ift. tavshedspligt og patientens Oktober 2012 Side 12 af 15

ønske om pårørendes inddragelse. Konfliktforebyggelse og håndtering. Viden om alarmsituationer, bærbare personsøger og alarmer. Gennemgang af fikseringsbælter. Have kendskab, overvejelser og handlinger ift. tvangsforanstaltninger i overensstemmelse med den gældende lovgivning: Psykiatriloven, Serviceloven og De sygeplejeetiske retningslinjer. F.eks.: Tvangs- indlæggelse/-tilbageholdelse/-behandling, låst dør, skærmning, udgang. Have kendskab og overvejelser ift. mindstemiddelsprincippet Sygdomslære 1 ECTS: Kan redegøre for symptomer og reaktioner, der kan forbindes med psykisk sygdom hos børn, unge, voksne og gamle og relatere disse til anvendt diagnosesystem (ICD-10). Observere og/eller identificere symptomer om de mest kendte psykiatriske lidelser udfra ICD-10 diagnosesystemet, f.eks. depression, psykose, ADHD og personlighedsforstyrrelser. Tilegner sig viden om og forståelse for de patienter, du er medkontaktperson for. Kan identificere evt. udløsende faktorer for den psykiske tilstand. Læse patientens historie i EPJ. Deltage aktivt i udarbejdelse af livslinje/livshistorie/telefonpæl til tildelte patienter. Lave patientcases til gruppevejledning, hvor refleksioner over udløsende sygdomsfaktorer er synliggjort ift. teori. Har viden om og indsigt i kendte anvendte kliniske og farmakologiske behandlingsformer, knyttet til psykiatrien. Opsøge viden om gængse kliniske behandlingsformer til den enkelte diagnose. Være observatør ved patient-kontaktpersons samtaler og have fokus på anvendte behandlingsformer. Opsøge viden om den farmakologiske behandling til den enkelte diagnose. Farmakologi 0 ECTS: Kan varetage aspekter af sygeplejerskens opgaver omkring den medicinske behandling. Herunder informere om, observere og håndtere kendte psykofarmaka udfra medicinens virkning og bivirkning samt administrationsområde. Oktober 2012 Side 13 af 15

Observere og identificere virkning/bivirkning af medicin til udvalgte patienter. Dispensere og administrere medicin til udvalgte patienter i samarbejde med medicinansvarlig personale. Kende og kunne anvende de hygiejniske principper. Kunne anvende de specielle retningslinjer for medicinadministration i psykiatrisk afdeling. Pædagogik 1 ECTS: Kan udføre sundhedspædagogisk virksomhed med fokus på psykoedukation og støtte til mestring. Deltage aktivt i det faglige samarbejde og på konferencer med egne observationer og refleksioner. Selvstændigt udføre udvalgte opgaver i miljøterapien f.eks. morgenmøde, gymnastik, gåtur. Kunne vejlede og informere i delopgaver i psykoedukation, f.eks. medicin, symptomer, kost, motion, søvn. Gå i dialog med patienten omkring hans/hendes viden om egen sygdom, forløb og kendte mestringsstrategier. Afklare patientens mestringsstrategier og advarselssignaler. Psykologi 1 ECTS: Kan forstå og anvende psykologien som en grundlæggende forståelse for de behov, reaktioner og fænomener, der knytter sig til at have en psykisk lidelse. Viden om kontrol/kontroltab og udfylde Selvkontrolskema i samarbejde med patienten. Deltage i udarbejdelse af livslinje/ telefonpæl og kunne redegøre for anvendelsen. Være observatør ved patient-kontaktpersons samtaler og have fokus på de psykologiske mekanismer, eks.vis: primitive forsvarsmekanismer/højere forsvarsmekanismer, kognitive forstyrrelser, angst, kontrol, jeg-funktion I relationsopbygning have fokus og forståelse for tillid/mistillid i sygeplejerske-patient forholdet. Udarbejdelse af Egoprofil ud fra Liv Strand Kommunikation 1 ECTS: Kan anvende kommunikative færdigheder således at der opnås en bæredygtig kontakt med Oktober 2012 Side 14 af 15

patienter, pårørende, samarbejdspartnere og andre i det sociale netværk. Være observatør ved patient-kontaktperson samtaler. Planlægning og koordinering af tværfagligt samarbejde Selvstændig tage initiativ til kontakt og formel/uformel samtale med patienten Selvstændigt afholde morgenmøde. Øve kommunikation i relation til en eller flere patienter, f.eks. verbal/nonverbal, aktiv lytning. Udarbejde praksisbeskrivelser til vejledning med fokus på den kommunikative del, f.eks. transaktionsanalyse, gensvarsmodeller. Være opmærksom på pårørendes behov. Kunne vejlede og informere i delopgaver Have viden om og kunne anvende forskellige kommunikationsformer: aktiv lytning, anerkendende -, ikke polariserende -, eksplorativ -, nonverbal -, smalltalk -, terapeutisk-, transaktionsanalyse og gensvarsmodeller. Have fokus på egen rolles betydning i kommunikations sammenhænge, f.eks. patienter/pårørende/samarbejdspartnere/vejledning. Oktober 2012 Side 15 af 15