Velkomst ved Svendborg Erhvervsskole. Michael Bødker

Relaterede dokumenter
Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Eventkoordinatoruddannelse med specialer

Kontoruddannelse med specialer

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

UDFORDRINGERNE MED DEN ERHVERVSFAGLIGE OPKVALIFICERING

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april Side 1

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Program for faglærerseminar, uge 26

Elevplankonference marts 2015

Erhvervsfag 1 - Erhvervsintroduktion

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Detailhandel med speciale

De nye grundforløb. Side 1. Side 2

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Detailhandelsuddannelse med specialer

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Gastronom

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener

El-nyhedsbrev juli 2016

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Detailhandelsuddannelse med specialer

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Bager/konditor

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU

Elektrikeruddannelsen Information til virksomheder

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tandklinikassistent

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

Workshop 14 TR/AMR topmøde Nyborg strand Flemming Warth

Elektrikeruddannelsen. Information til ambitiøse unge om en uddannelse i en teknisk branche i konstant udvikling

AT VÆRE EN LÆREPLADS I ELBRANCHEN

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del

Eventkoordinatoruddannelsen

Skabelon for læreplan

Ernæringsassistent, EUX

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener

Installationsbranchen vi har brug for dygtige lærlinge

Fagplan Svendprøve. Elektriker UDDANNELSE: Elektriker. LÆRER: El-faglærer. Varighed: 3 uger (80 timer +prøve 20 min.

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Undervisningsplan for GF2 MTL

Installationsbranchens Vision 2022

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Favrskov læring for alle

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV. I Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser står der;

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole på Djursland, som tilbyder en lang række spændende og udfordrende ungdomsuddannelser.

En karriere som elektriker......en elektrikeruddannelse kan opfylde dine drømme

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

GRUNDFORLØB. 1. og 2. del. Undervisningsministeriet

Skolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon:

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Fagplan Installationsmontør 2,5 år

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del

Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Skabelon for fagbilag

Produktionsskoleforeningen

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del. Målrettet Pædagogisk assistentuddannelse

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Pædagogisk diplomuddannelse

Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

AMU SYD - Kolding LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

NYT GRUND- FORLØB. Grundforløbets 1. og 2. del. Undervisningsministeriet

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Efteruddannelse. planlægning

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkninger

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Temadag: Gennemførelse af talentudvikling på hovedforløbet

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Eventkoordinatoruddannelsen

Eventkoordinatoruddannelsen

UDDANNELSEN PÅ TEKNISK SKOLE

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Kontoruddannelse med speciale

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Gastronom

Fagbilag Omsorg og Sundhed

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

UGE ELBRANCHENS EFTER- UDDANNELSESUGE FOR FAGLÆRERE PÅ ELEKTRIKERUDDANNELSEN. Aalborg d juni 2015

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Transkript:

Velkomst ved Svendborg Erhvervsskole Michael Bødker

Program 4.-6. juli

Formiddagen et overblik Præsentation af nye el-konsulenter i EVU Branchens udvikling og vækst Status på elektrikeruddannelsen - Antal elever - Virksomheders valg af moduler - Samarbejde/kommunikation - Forlag og undervisningsmaterialer Nyt paradigme for undervisning, projektorienteret, helhedsorienteret, innovation, lærlinges evne til at tænke og se flere løsninger, alt sammen med fokus på projektsvendeprøven. Udbudsrunden målene for Faglig Udvalg Faglig udvalg Kelvin Strømsholt, TEKNIQ Benny Yssing, DEF Kelvin Strømsholt, TEKNIQ Benny Yssing, DEF

Udvikling i 2015 og skøn for 2016 og 2017 I 2015 steg installationsbranchens omsætning med 2,9 mia. kroner en stigning på 6,6 procent Fremgangen er fortsat i første kvartal 2016 med en stigning på 4,8 procent TEKNIQ forventer vækst i moderat tempo. TEKNIQ skønner, at installationsbranchen omsætning vil stige med 3 procent i 2016 og 4 procent i 2017

Omsætning i elbranchen (mia. kr., 2016-priser) mia. kr. 30 1. kvartal 2.-4. kvartal 2008-niveau 25 20 15 10 5 0 6,5 5,8 6,1 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 +5% Kilde: Danmarks Statistik. Statistikken er baseret på momsindberetninger

Flere positive tendenser fra 2015 fortsætter i 2016 og 2017 Svag vækst i dansk økonomi Nybyggeriet er stigende fra et lavt niveau. Boligbyggeriet vokser, og aktiviteten fra store offentlige projekter som hospitalsbyggeri øges i de kommende år. Det private byggeri er dog fortsat underdrejet Stigende beskæftigelse, reallønsfremgang, BoligJobordning og en bedring på boligmarkedet får boligejerne til at investere mere i renoveringsprojekter Erhvervslivet er begyndt at investere mere fra et lavt niveau Klargøring af boliger til flygtninge og udflytning af statslige arbejdspladser giver arbejde TEKNIQs medlemsvirksomheder har svaret, at de forventer vækst på 4,8 % i 2016

Udvalgte bygge- og anlægsprojekter (mia. kr., 2016-priser) Kilde: Finansministeriet, Trafikministeriet, Dansk Byggeri og Femern Belt Development Note: Flere af projekterne fortsætter efter den angivne tidsperiode

Udvikling i elbranchens omsætning fordelt på virksomhedsstørrelse (indeks 2003=100) 200 0-5 mio. 5-15 mio. 15-30 mio. 30-60 mio. >60 mio. 180 160 169 140 120 100 80 60 99 85 70 40 20 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger

Beskæftigelsen i elbranchen (antal personer) 30.000 28.000 27.403 26.000 24.000 22.000 20.000 Kilde: Danmarks Statistik

Ledigheden for elektrikere (bruttoledighedsprocent) 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 1,3% 0 Kilde: Dansk El-Forbund

Udvikling i elbranchens markedsområder Kilde: TEKNIQ, medlemsundersøgelse 2010-2016 Note: Vægtet efter virksomhedsstørrelse

Antal indgåede uddannelsesaftaler på elektrikeruddannelsen 2.500 Januar-april Maj-december 2.000 1.500 1.000 500 0 1.325 1.330 902 1.096 1.039 1.042 935 799 819 948 591 580 689 765 785 452 424 433 431 388 493 603 600 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Bestand på elektrikeruddannelsen (antal elever, årligt gennemsnit) 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 5.032 3.193 3.660 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016* Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Installationsbranchens Vision 2022 TEKNIQ og DEF har i samarbejde lavet Vision 2022. Fælles retning for branchens udvikling i de kommende år, så branchen proaktivt kan imødekomme de kommende udfordringer såsom ændrede konkurrencevilkår, regulering, mere komplekse produkter og kundebehov. Der blev sat en ambitiøs udviklingsagenda/mål, der skal forfølges de kommende år. Grundstenene/mandater til - dels udvikling af nye lærlingeuddannelse, dels arbejdet med at få dækket kompetencebehov i branchen på videregående niveau blev grundlagt her. Udviklingsbehov for installationsbranchen Fremtidens udfordringer - hvordan ser verden ud i 2022? Kompetente kunder Komplekse produkter Øget konkurrence Ændret regulering Øget produktivitet Øget kompetencebehov Mere attraktive brancher

Fremtidens kompetencebehov i installationsbranchen Høj (opdateret) faglighed Fokus på hele tekniske løsninger Design af tekniske løsninger Enkle brugerflader Kundens behov skal i centrum Rådgivning af kunden Kommerciel forståelse Forretningsforståelse Projekt/entreprisestyring Dokumentation/kvalitetssikring Af ydelser/løsninger Af energispare-effekt Service/facility management Evnen til at tage ansvar, lede og instruere andre

TEKNIQ og Dansk El-Forbunds kompetenceundersøgelse - elbranchen Undersøgelsen ser på 9 hovedområder Kundskaber om love, regler og bestemmelser Bygningsinstallation El-automation Elevatorteknik Elforsyningsanlæg IBI- og CTS-anlæg Sikrings- og alarmteknik Tele- og datateknik VE-anlæg og/eller energieffektivisering Fælles for de forskellige hovedområder er Generel forventning om stigende krav til kompetencebehov Særligt de serviceorienterede kompetencer er i vækst. 10-20 procent af virksomhederne forventer en kraftig vækst, mens yderligere 40-60 procent forventer vækst Vejledning Dokumentation Kvalitetssikring Service Kilde: TEKNIQ spørgeskemaundersøgelse efterår 2012

Vækst i antal elever Største tilgang siden 2008 Fasholder højt niveau i 2016 Vækst efter april Vækst til og med april

Væksten afspejles i GF2-prøver Antal eksaminanter til og med 1. juli 1.556

Godkendte virksomheder til v8 23 % 77 % ANDRE

Typer

Valgte moduler

Kommunikation 4 kanaler og tidspunkter 1 2 Mails fra Søren løbende til skoleledere Automatisk advisering fra forlaget til alle 3 4 Fremadrettet: 1. Forlaget sender selv adviser til alle 2. Oversigt og plan på forsiden til alle 3. Mails fra Søren efter plan til skoleledere 4. Mails fra Nyhedstjeneste til alle abonnenter 5. Halvårsmøde med skole-gruppe

GF2 og H1-materialer: Status Marts - GF2-materiale i 1. version. Nye elementer: Service og kundepsykologi Sikkerhed og arbejdsmiljø Videoer fra PCschematic Tværfaglig materiale (energibyg) April - H1-materialet i 1. version. Nye elementer: Introduktion til innovativ projektarbejde Kundeservice og salg af tekniske løsninger Videoer fra PCschematic

GF2 og H1 2016-2017: materialer og prøver Tidspunkt Aktivitet Version 2016 August Septembernovember Møde med GF2-arbejdsgruppe om erfaringer med prøvesæt, bedømmelsesskema og GF2-materialer Udvikling og færdiggørelse af GF2-prøver 2 Udvikling og færdiggørelse af trin1-svendeprøve 1 Oktober Evalueringsmøde af H1-materialer 1 Opstart på opdatering af GF2- og H1-materialer 2 December GF2-prøver lagt i prøvebanken 2 2017 Februar Trin1-svendeprøve i prøvebank (5 prøvesæt) 1 ERFA-møde i GF2-gruppen om bl.a. eksemplariske opgaver Juni GF2 og H1-materialer er opdateret og lagt i forlaget 2 1

22 moduler (blå og grønne) Tidspunkt Aktivitet Version 2016 April Workshops opstart af udvikling 1 Juni/juli Modulbeskrivelser er forlag 1 Juni-oktober Materialer udvikles 1 November Materiale bliver lagt i forlag 1 2017 April/maj 1. Evalueringsmøder 1 Maj-september Materialet bliver opdateret 1 Oktober Materialet bliver lagt i forlag 2 2018 Maj-juni 2. Evalueringsmøder 2 Juni-september Materialet bliver opdateret 3 Oktober materialet bliver lagt i forlag 3

12 moduler (gule og sorte) Tidspunkt Aktivitet Version 2016 November Opstart i workshops 1 Udvikling af materialer starter 1 2017 Maj/juni Modulbeskrivelser i forlag 1 Oktober Materialer lagt i forslag 1 2018 April 1. Evalueringsmøder 1 Maj-august Materialer opdateres 2 September Materialer lagt i forlag 2 2019 April 2. Evalueringsmøde 2 Maj-september Opdatering af materialer 3 oktober Materialer lagt i forlag 3

El-sikkerhedskurser og kampagnerunde Ny struktur: Et AMU intro-kursus om el-sikkerhedsloven 3 L-AUS kurser (50110) 5 AMU-kurser fordelt på hhv. bolig, industri, projektering, idriftsættelse og særlige områder Kampagnekurser i september/oktober 2016 Alle hovedforløbsskoler Afholdes på den enkelte hovedforløbsskole Udleveres håndbog om el-sikkerhed Udvikles af maskinmesterskolen i Århus Undervisning ved maskinmesterskolen

Faglærekurser, 2017 Tidspunkt Områder foreløbigt plan 2017 1. halvår Velfærdsteknologi Avanceret fejlfinding Design og styring af lys Test og afprøvning (kobling mellem eud og amu) Uge 26! 2. halvår Projekt og entreprisestyring Innovation svendeprøve Cleantech

Initiativer i 2016 Opstart af udvikling af ny svendeprøve slutningen af august og færdig i november 2017 Opstart af projekt om spotning af talenter i virksomheder og på skole Opstart af demo-projekt om samling af bæredygtige hold for unge med gymnasial baggrund (3-3½ år)

Flere initiativer i 2016 Udvikling af moderne praktikvejledninger Forsøg med brug af prøver på AMUkurser Vejledning til skuemester om skuening og samarbejde med skolen

Projektorienteret Helhedsorienteret Innovation Lærlinges evne til at tænke og se flere løsninger Alt sammen med fokus på projektsvendeprøven (Vi skal lære lærlingene at tænke selvstændigt).

Skoleundervisningen (lov om erhvervsuddannelser) 22. Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at 1) give eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelserne tager sigte på, og i forbindelse hermed fornøden viden om og fornødne færdigheder i anvendelse af relevant teknologi, 2) give eleverne forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger for videregående uddannelse, eventuelt efter supplerende undervisning, jf. 24, stk. 2, 3) bidrage til elevernes personlige udvikling, 4) give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling, herunder navnlig af virksomhedernes og de ansattes rolle i en almindelig erhvervsmæssig og samfundsmæssig sammenhæng og af arbejdsmarkedsforhold og arbejdspladsforhold og 5) give eleverne kompetencer, der retter sig mod innovation og selvstændig virksomhed samt fremmedsprog og kulturforståelse.

Abejsformer (fra bilag 2 til hovedbekendtgørelsen) Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring.

Dokumentation (fra bilag 2 til hovedbekendtgørelsen) Eleven udarbejder dokumentation af forskellige og relevante processer og produkter, f.eks. temaopgaver, synopsis, port folio, eller anden faglig dokumentation. I dokumentationen kan indgå et fagligt produkt.

Didaktiske principper (fra bilag 2 til hovedbekendtgørelsen) Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte uddannelse. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger. Det problemorienterede, induktive og kollaborative undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag, understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges så den understøtter elevens faglige progression og medvirker til at udvikle elevens faglige og personlige identitet.

Definition af pædagogiske begreber (UVM) Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning Anvendelsesorienteret undervisning Tværfaglighed Helhedsorienteret undervisning Problemløsning Differentiering Fagligt og socialt fællesskab Kollaborativ undervisning Link til ministeriets dokument om pædagogiske principper: http://www.uvm.dk/-/media/uvm/filer/udd/erhverv/pdf16/jun/160623-paedagogiske-principper.ashx

Grundfag (fra hovedbekendtgørelsen) 25. Undervisningen i grundfag skal af skolen tilrettelægges i sammenhæng med den øvrige undervisning, sådan at eleven opnår indsigt og færdigheder i det pågældende grundfag og dets faktiske anvendelse i de andre fag og praksisområder, der er knyttet til det valgte erhvervsområde. Teori og problemløsning skal understøtte hinanden, så faget bidrager til elevens erhvervsfaglige uddannelse med kompetencer, der indgår i uddannelsen.

Hvor skal vi hen, og hvorfor? Vi skal lære lærlingene at arbejde på samme udfordringsniveau som de møder hos kunderne. Kunderne vil have leveret en løsning, men vejen dertil skal løses med lærlingens tekniske viden. Lærlingen skal derfor kunne tænke i en helhedsorienteret kontekst, og skal kunne kombinere brudstykker af teoretisk viden til den samlede tekniske løsning.

Hvad understøtter vores opgaver til lærlingen? Der er altafgørende at de el-tekniske opgaver lærlingen skal løse er konstrueret ud fra en praksisnær kontekst. Der skal være fokus på at teorien knyttes til sammenhængende projekter, så lærlingen kan gennemskue hvorfor teorien en vigtig (synlige læringsmål) Praksisnære Cases med udgangspunkt i ønsket funktionalitet (kundens ønsker)

Test og prøver, og deres indflydelse på undervisningen Påstand: Alle undervisere tager udgangspunkt i den afsluttende test eller prøve, når de planlægger deres undervisning og dermed valget af opgaver. Vi skal lære eleverne at arbejde praksisnært, helhedsorienteret og projektorienteret med sigte mod svendeprøven (H1 - Introduktion til innovativt projektarbejde)

Svendeprøven Svendeprøvens praktiske projekt Opstart med synopsis der skal sætte retningen for projektarbejdet En svendeprøve hvor lærlingen skal sammensætte sin faglige viden i en kunderelateret kontekst til en hel teknisk løsning. 80 % for opgavens el-faglige løsning 20 % for opgavens innovative løsning.

Workshops 13:00-17:00 Vi ses alle igen til Grill kl. 18:00

Program tirsdag 5. juli

Workshops 13:00-17:00 Vi ses alle igen til middag på Hotel Svendborg kl. 18:00 og sejltur kl. 20:00

Program onsdag 6. juli

Vi ses alle er igen kl. 14:15

2017 - CELF