UDFORDRINGERNE MED DEN ERHVERVSFAGLIGE OPKVALIFICERING

Transkript

1 UDFORDRINGERNE MED DEN ERHVERVSFAGLIGE OPKVALIFICERING Uddannelsespolitisk konsulent Lars Espersen AGENDA Hvorfor ny elektriker uddannelse Resultat og status Proces med skolerne Lærling undersøgelse 2016 Hvad betyder det for erhvervsuddannelserne at lærerne ikke medvirker i beskrivelse af uddannelserne og udvikling af lærerbøger?? 1

2 DEN HIDTIDIGE EL-UDDANNELSE 87% 9 % 1 % 3 % Omsætning i El-branchen fordelt på markedsområder 87 % 1 % 9 % 3 % Kilde: TEKNIQ, medlemsundersøgelse Note: Vægtet efter virksomhedsstørrelse. Butikssalg er inkluderet i traditionelt installationsarbejde. I 2014 udgjorde butikssalg 1 procent. 2

3 BAGGRUND FOR NY UDDANNELSE Der blev opstillet følgende mål i vision 2022 for elektrikeruddannelsen: Lærlingeuddannelsen skal udvikles fra alene at have fokus på eltekniske detaljer og teknologier til at orientere sig mere mod hele tekniske løsninger, der giver funktionalitet og enkle brugerflader. Samt fokus på salg og kommerciel forståelse For mange på et område og for få på andre områder - særligt på områder hvor indtjeningen i bedste fald var/er stagnerende. Vi vil uddannede ift virksomhedernes uddannelsesbehov, ikke efter traditioner og skolernes kompetencer. BAGGRUND Mulighederne for at specialisere sig skal forbedres ved at opdele uddannelsen i en 2½ årig grunduddannelse og i valgfrie specialemoduler, som kan sammensættes individuelt og tilpasset virksomhedernes behov Det vil gøre uddannelsen mere fleksibel og gøre det muligt hurtigt at udvikle uddannelsen, så den matcher ny teknologi og behov, samt tilgodese eud-reformens intentioner. 3

4 EN UDDANNELSE FLERE MÅLGRUPPER DE FØRSTE 2½ ÅR - ENS FOR ALLE Omfatter grundforløb til og med H1 + efterfølgende praktik Fagligt indhold: El-teori og installationsteknik Grundlæggende automatik Kommunikationsnetværk Måleteknik, dokumentation, kvalitetssikring og el-sikkerhed Kundeservice og hele tekniske løsninger Alle skal op til en H1 prøve Mulighed for afstigning med svendeprøve = Installationsmontør 4

5 5

6 INFO OM NY ELEKTRIKERUDDANNELSE 6

7 7

8 STATUS: HVOR LANGT ER VI NÅET? Intention at alle moduler kan tages som AMU, flere muligheder for den enkelte, styrker fleksibiliteten i branchen og lettere for virksomhederne at tage nye markedsområder op Skolerne fordeler modulerne Alle moduler skal beskrives nærmere (både amu og eud) og der skal udvikles tilhørende lærerbogsmateriale Ny svendeprøve med fokus på innovation PROCES MED SKOLERNE Løbende,under designet af den nye uddannelse, har der været møder med skolelederne. Aftaler tilbage i 2013/14, med skolelederne om videncenter, dvs fordeling af moduler, samt modulbeskrivelse og lærerbogsmateriale. Intention var, at lærere der udviklede materiale efterfølgende holdt lærerkurser for kollegaer. Traditionel udvikling i erhvervsskolesystemet. I løbet af 2014 stoppede godt halvdelen af skolelederne. Aftalerne forsvandt -> nye skolemøder -> nye aftaler. I efteråret 2015 meddelte skolerne, at de ikke var/er i stand til at beskrive moduler og udvikle lærerbogsmateriale. 8

9 EKSKURS: LÆRLINGE SURVEY 2016 Webbaseret, udsendt til alle lærlinge der er medlem af DEF 957 har svaret = svarprocent på 37% Undersøgelsen er gennemført i perioden januar februar 2016 SAMLET: SKOLEDELENS RELEVANS IFT PRAKTIKKEN 18 9

10 VURDERING AF LÆRERNE 19 UDSTYR & MATERIALER 20 10

11 DET SAMLEDE UDDANNELSESMILJØ 21 KONSTATERING Lærlingene finder, at lærerne er faglige dygtige og gode til formidling Samtidig er lærerne/skolerne ikke i stand til, at beskrive (de) nye moduler og tilhørende lærerbogsmateriale og formentlig heller ikke nye svendeprøver Tilsvarende udviklingstræk findes på andre fagområder. Fx automekaniker hvor der i flere ikke er udviklet fælles lærerbogsmaterialer 11

12 TESER & UDFORDRINGER Har vi på el-området nået grænsen for lærernes faglige viden i forhold til at udvikle uddannelsen? De økonomiske optimeringer på skolerne har bidraget til denne udvikling. Lærere skal undervise. Der er skoler der vælger andeledes, fx Mercantec (men er ikke en elskole!!) Udviklingsomkostningerne stiger! Skolelederforeningens intentioner om skolerne som konsulenterne for virksomhedernes teknologiudvikling er utopi. SPØRGSMÅL Hvad betyder det for undervisningen. Fører det til faldende kvalitet? Har vi brug for både undervisere og udviklere? Hvad betyder det for ejerskab og lærernes faglige stolthed? Vil det blive mindre? 12