Værdibaseret program for ud- og ombygning af Ordrup Skole



Relaterede dokumenter
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

Bæredygtighed og Facilities Management

Bygningen Gældende lokalplaner: Lokalplan nr. 76 af maj 1992 og Lokalplan nr. 79 af november 1993.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

DNV Gødstrup. Bilag Miljøplan

BYGGEPROGRAM. Tilbygning til Åparken Ældrecenter

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

Få overblik over byggeprocessen

Resumé af byggeprogram

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet...

Varme- og køleanlæg i bygninger

Energirenovering i vvs-branchen Henrik Poulsen

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Klasselokale nr: APV - Fase 1 Skema 1

Bilag 10 eksempel på byggeprogram

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Natur og teknik APV - Fase 1 Skema Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej Hørsholm

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Hvem er EnergiTjenesten?

Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

BILAG 2: KUNDENS MILJØ

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Levetidsomkostninger. Levetidsomkostninger. Fleksibilitet. Fleksibilitet. Økonomi. Økonomi. Økonomi. Økonomi. Holdbare byggematerialer.

12.4 Vand- og afløbsinstallationer

Peter Knudsen, rådgivende ingeniørfirma FRI Tlf Teglgårdsvej 843, 2. tv., 3050 Humlebæk

Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 55 Køling. Revision:

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Ansøgning nr

Bilag 24 BYGHERRE tjekliste journal som logbog

I denne checkliste er anført Lokale- og Anlægsfondens arkitektoniske og byggetekniske forudsætninger og krav til projekter, som projektvurderes.

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med temperatur som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Hvad er tilgængelighed?

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

Mulighedskatalog. Proffesionsskolerne. [Kundelogo - eller slet tekst] Energibesparelse. 13. november [Kundes adresse]

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 55 Køling. Revision:

PALUDAN & RAMSAGER ARKITEKTFIRMA ApS Råbrovej 36, 2765 Smørum, tlf Mail: 07 - Forundersøgelse Skenkelsø Mølle EGEDAL KOMMUNE

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

Reparation af VVSinstallationer

Lokalitetsskemaer. Udkast. ØK 10. januar Rebild Kommune UDKAST. Nyt rådhus

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Tekniske standarder Afsnit 3 - bips nr. 53 Brugsvand og behandlet vand 10. udgave

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur Årskonference oktober 2018

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

30029 Helsingør Rådhus - Anretterkøkken - Tilbudsliste af , rev. 00

installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

Klimaskærmens kvalitet. Klimaskærmens kvalitet. Teknik. Teknik. Teknik. Teknik. kriminalpræventive tiltag. Kuldebroer. U-værdier

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 5 // Overdragelse af aktivet

Resumé af byggeprogram

SUNDHEDSHUS I DRONNINGLUND BRØNDERSLEV KOMMUNE FORUNDERSØGELSE VEDR. ETABLERING AF. Model 2 - december 2008

GOD LYD OG MINDRE STØJ

NOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning

BYGNINGSDELSBESKRIVELSE OM- OG TILBYGNING TIL EKSISTERENDE KØKKEN

1.3.3 Bilag A Tjekliste projekteringsfasen - risici

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Renovering af erhvervsbygninger

Tilstandsvurdering. Vester Hornum Skole og LBO Hulen VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

1.3.3 Bilag A Tjekliste projekteringsfasen - risici

Om Danbox Klimapavilloner & containere

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering

E/F Hørsholm Park

Brugerinvolvering allerede ved projektering af ny- og ombygning. Vi skaber grundlag for trivsel

BYGGEBRANCHEN KAN BLIVE BÆREDYGTIGERE

TILBUDSLISTE OPFØRELSE AF NY VILLA PÅ STRANDVEJEN

Bygningsreglement 10 Energi

Sag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato:

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

NY STRUKTUR I BR18.

Byggeprogram Kvindehuset Gothersgade 37

Tjekliste til byggeprocessen daginstitutionsbyggeri og renovering, Hjørring Kommune

Forprojekt Beskrivelse mm. Udarb.: THP

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Lauritz Sørensens Vej Etablering af nyt El og HPFI relæ Fagentreprise Dato: EL Side 1 af 6

1. Projektet 1.1 Indledning Eksisterende forhold Bygherrens generelle syn på opgaven 2

Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Transkript:

Værdibaseret program for ud- og ombygning af Ordrup Skole 1. GENERELT Appendiks Om/nybygning Vedligeholdelse God byggeskik Hærværkssikker Godt indeklima Bygning i drift De nedenfor anførte tekniske krav/ønsker til bygningsfysik og installationer er at betragte som et appendiks til og underordnet det værdibaserede program. Generelt forudsættes, at de nedenfor anførte krav og ønsker gælder for eventuelle nybygninger samt de dele af de eksisterende bygninger, der ombygges i væsentlig grad. En ændring af de fysiske rammer vedrører anlæg, d.v.s. ombygning og udbygning af skolebygningerne. Bygningernes normale vedligeholdelsesarbejder er ikke en del af projektet, idet bygningerne forudsættes at være normalt vedligeholdt. Alle bygningsdele, komponenter, konstruktioner og overflader udføres således, at de overholder god byggeteknisk skik. Det vil sige, at alment teknisk fælleseje følges (Alment teknisk fælleseje består i, hvad der på projekterings- og udførelsestidspunktet foreligger af byggeteknisk viden i SBI-anvisninger, bygerfa-blade og tilsvarende byggelitteratur samt i anvisninger fra anerkendte fabrikanter). Bygningerne ønskes indrettet således, at konstruktioner og materialer ikke indbyder til hærværk og ligegyldighed, men tværtimod motiverer børnene til at passe på bygningerne og til aktivt at deltage i vedligehold og oprydning. Indretningen bør endvidere sikre, at der sikres optimale forhold vedrørende indeklima og miljø herunder lys, luft, lydisolering m.v. Entrepriseteamet tilrettelægger arbejdet med om- og tilbygningerne i distriktet, så det i fællesskab med og efter aftale med brugere og ledelse sikres, at både skole og fritidsinstitution/klub kan være i drift i hele byggeperioden. Entrepriseteamet forestår således planlægningen af

eventuel genhusning i samarbejde med skoleledelsen. Desuden gøres opmærksom på det sikkerhedsmæssige aspekt ved børns tilstedeværelse på områder under ombygning samt nødvendige tilpasninger m.h.t. støj o.l. i forbindelse med terminsprøver og eksaminer, herunder samarbejde med og orientering af skole, fritidsordning/klub. Entrepriseteamet bør således udarbejde et varslingssystem, der kan anvendes hertil. Endvidere sørger Entrepriseteamet for orientering til alle skolens naboer. Eventuel asbest m.v. Ved tilrettelæggelse af arbejder på og ved bygningerne må der tages hensyn til arbejder i områder med eventuelle asbestforekomster samt miljøfremmede stoffer. Arbejder hermed sker efter gældende normer og anvisninger og med speciel hensyntagen til børns tilstedeværelse i området. Undersøgelser I forslagsfasen undersøges behovet for diverse undersøgelser, der kan sikre, at de efterfølgende projekterings- og håndværksarbejder udføres på så sikker grundlag som muligt. Der kan her peges på behov for særskilt asbestsaneringsundersøgelse, undersøgelse af jordforurening m.v. Entrepriseteamet fremkomme med en vurdering af behovet for diverse undersøgelser til bygherrerådgiveren, der efterfølgende vil foranledige eventuelle undersøgelser iværksat. Der skal afsættes beløb til eventuelle tekniske undersøgelser i forslagsfasen. Kriminalpræventivt Entrepriseteamet tilrettelægger sin projektering, så der tages hensyn til det kriminalpræventive aspekt, f.eks. ved indarbejdelse af de ideer og anvisninger, der er indeholdt i publikationen Kriminalpræventiv boligprojektering, 1996 fra Det kriminalpræventive Råd. 2. MYNDIGHEDER Alle krav opfyldes Samtlige myndighedsmæssige krav i form af love, cirkulærer, bekendtgørelser, regulativer, normer og andre af det offentlige fastsatte bestemmelser er ikke angivet i programmet, men skal overholdes ved tilbygninger og væsentlige ombygninger. Al myndighedsbehandling og godkendelse ved sagens gennemførelse påhviler Entrepriseteamet.

Vurdering af love m.m. Dette omfatter såvel den byggetekniske sagsbehandling som andre myndighedsforhold. Love, regler og vejledninger, herunder branchevejledninger ønskes nøje vurderet i forhold til de konkrete løsningsforslag i samarbejde med distriktet, så vi får de mest optimale løsninger i relation til værdiprogram og den mest fordelagtige økonomiske løsning i forhold til kriterierne kvalitet, pris og tid. Dispensationer Eventuelle dispensationer søges af entrepriseteamet efter aftale med bygherren. 3. MILJØRIGTIG PROJEKTERING Miljørigtige materialer Byggeriet ønskes overordnet bygget af miljørigtige og rengøringsvenlige materialer, være sikret et lavt energiforbrug og indrettet med miljørigtig og ergonomisk korrekt inventar. Der lægges vægt på et godt og sundt indeklima med god ventilation og åbne og lyse lokaliteter, som er æstetiske at se på og rare at være i. Det bør sikres, at interiøret muliggør en effektiv rengøring. Miljømålsætninger Efterfølgende er opstillet en række miljømålsætninger for projektet. Disse målsætninger er overordnede etiske formuleringer, der sikrer, at miljømæssige overvejelser indgår naturligt ved valg af løsninger, under udførelsen og senere i driftsfasen. En miljøprioritering foretages i samarbejde med bygherren. Ressourcer og miljøpåvirkninger: Omfatter materialer, energi og vand. Der tilstræbes anvendt byggetekniske løsninger, herunder materialer, konstruktioner og installationer samt energi- og vandressourcer under hensyntagen til begrænsning af miljøbelastende ressourceforbrug og skadelige miljøpåvirkninger. Desuden overvejelser vedrørende anvendelser af genbrugsmaterialer og fravalg af miljøbelastende stoffer i byggematerialer. Arbejdsmiljø: Der tilstræbes anvendt byggetekniske løsninger, herunder materialer, konstruktioner, installationer og ergonomisk inventar, der befordrer et godt arbejdsmiljø for de udførende og senere for brugerne af bygningerne, herunder driftspersonalet.

Indeklima: Ved materialevalg tilstræbes et sundt indeklima, hvor der er taget højde for afgasninger og fiber/partikelafgivelser fra de materialer, der indgår i byggeriet og inventaret. Der tages hensyn til de forskellige faktorer, der indgår i indeklimaet. Det drejer sig primært om: Temperaturforhold, direkte solindfald, kunstig belysning, træk, luftfugtighed, luftkvalitet, statisk elektricitet, støj- og støvkilder. Miljøplan Miljøvejledning Grøn vejledning Af den til opgaven af Entrepriseteamet udarbejdede miljøplan bør fremgå hvilke undersøgelser og tiltag til opfyldelse af miljømål, der agtes gennemført. Desuden bør det fremgå, hvilken dokumentation og beskrivelse af miljøstatus, som vil blive udarbejdet (miljøregnskab). I den driftsvejledning, som Entrepriseteamet udarbejder ved byggeriets aflevering, indarbejdes en miljøvejledning, der beskriver de miljøforhold, som er behandlet under projektering og udførelse. Af beskrivelserne bør det fremgå, hvordan miljøet kan behandles og sikres i den fremtidige brug og drift. Der henvises endvidere til Gentofte Kommunes Grøn bygherrevejledning for kommunale byggerier og grønne anlæg, der angiver overordnede miljøkrav til kommunalt byggeri og anlæg. 4. KRAV/ØNSKER TIL DE ENKELTE BYGNINGSDELE I dette afsnit vedrørende bygningsdele, og i de efterfølgende afsnit vedrørende tekniske installationer m.v., er der anført en række forhold, der overordnet alene skal opfattes som forslag og som indikation for det kvalitetsniveau med hensyn til fleksibilitet, holdbarhed, funktion m.v., der ønskes i forbindelse med ud- og ombygningen. En mere detaljeret fastlæggelse af materialer m.v. foretages i samarbejde med bygherren i forbindelse med forslagsfasen. Såfremt Entrepriseteamet vælger andre løsninger end foreslået i byggeprogrammet forelægges dette bygherren til godkendelse. Generelt Alle nye overflader, døre, vinduer og lofter ønskes udformet således, at de er i harmoni med den eksisterende del af skolen. Alle overflader ønskes opbygget på en sådan måde, at vedligehold bliver minimal.

Der ønskes anvendt materialer og overfladebeklædninger/behandlinger, der mindsker risikoen for brandspredning. Eksisterende forhold Eksisterende bygningsdele ønskes vurderet med hensyn til kvalitet, vedligeholdelsesstandard m.v. Hvor eksisterende bygningsdele støder op mod nye bygningsdele, skal der med udgangspunkt i de økonomiske muligheder tages stilling til omfang af tilpasninger af de eksisterende dele. 5. BRANDFORHOLD Afklaring af brandkrav Brandforholdene må i forslagsfasen være helt afklaret med Gentofte Kommunes brandmyndigheder. Specielt henledes opmærksomheden på, at eventuelle ønsker om at inddrage gangarealer, m.v. kan medføre specielle brandkrav om bl.a. sektionering, sprinkling, ABA- og ABDL-anlæg. 6. HANDICAPFORHOLD Der ønskes undersøgt det mulige og naturlige i at etablere handicapegnede adgangsforhold fra terræn. Hvor det er muligt og naturligt at etablere, ønskes endvidere etablering af elevator for handicapegnet adgang til øvrige etager. Ved alle handicaptoiletter ønskes monteret opklappelige handicapstøtter. Omfang og placering af handicaptoiletter planlægges i samarbejde med skole og fritidsordning. 7. AFFALDSHÅNDTERING Der ønskes foretaget en gennemgang af de eksisterende affaldshåndteringsforhold med henblik på en optimering efter afsluttet om- og udbygning, hvor der tages hensyn til hensigtsmæssige affaldshåndteringsforhold både inde i bygningen og udenfor. Der ønskes også undersøgt anvendelse af kildesortering.

8. SOLAFSKÆRMNING Uønsket overskudsvarme fra solindfald via store glasarealer ønskes reduceret med ind- eller udvendig solafskærmning efter behov. Etablering af solafskærmning foretages under hensyntagen til behovet for dagslysindfald i de enkelte lokaler. 9. INSTALLATIONER GENERELT Let tilgængelighed Der ønskes let tilgængelighed for vedligehold, reparation og udskiftning af alle installationer. Der ønskes samlet fremføring af installationerne og ad sådanne veje, at vedligehold generer daglige aktiviteter mindst muligt. Alle rørledninger ønskes i videst muligt omfang udført som tilgængelige. Alle tavler og styringsanlæg ønskes samlet centralt. Opbygning og funktion af tekniske anlæg ønskes logisk og let forståelig, både for børn og voksne. 10. EKSISTERENDE INSTALLATIONER Forhold vedr. eksisterende installationer for afløb, vand, varme, gas, ventilation, belysning svagstrøm m.v. foretages af entrepriseteamet i forslagsfasen. 11. AFLØBS-, VAND- OG SANITETSINSTALLATIONER Generelt VVS-installationer udføres således, at drift- og vedligeholdelsesudgifterne minimeres. Kloak tilsluttes til eksisterende afløbssystem og brugsvandsinstallationen tilsluttes eksisterende anlæg.

Røranlæggene ønskes forsynet med rørmærkning til identifikation af medie. Afløb Vand Korrosion Sanitet Ved valg af rørmateriale og udformning af anlæg tages der hensyn til nødvendige foranstaltninger for at sikre mod lydog brand samt rottesikring. Nye rørinstallationer må ikke udføres i galvaniserede rør. Ved indbygning af nye komponenter skal det sikres, at disse er velegnede til den stedlige vandkvalitet og medfører korrosion i installationerne. Der anvendes sanitetsudstyr i solid og robust kvalitet. Foran alle tapsteder ønskes anbragt afspærringsmulighed. 12. VARMEANLÆG Dimensionering Facadeopdeling Varmeanlæggene dimensioneres til at dække bygningernes varmetab, samt til opvarmning af ventilationsluft. Eventuelle nye distributionsanlæg ønskes principielt udført facade-opdelte, så fremløbstemperaturen til hvert anlæg styres afhængigt af udetemperatur, solindfald og vindpåvirkning. 13. VENTILATIONSANLÆG Naturlig ventilation Energioptimering Komfort Anlæg med naturlig ventilation ønskes anvendt, hvor det er muligt, eventuelt med supplement i form af mekanisk ventilation (hybrid-løsninger). Hvor ventilationssystemer udføres som mekanisk drevne skal disse udføres med behovsstyring og varmegenvinding til sikring af energi-optimal drift. Generelt udføres anlæg, så disse ikke giver anledning til træk og støj. 14. TEKNISK ISOLERING

Energiforbrug Der ønskes udføres rør- og kanalisolering, så energiforbrug minimeres og unødig temperaturpåvirkning af f.eks. koldt brugsvand undgås. Som udgangspunkt omfatter ønsket kun nye installationer. 15. CTS-ANLÆG Tilslutning til rådhus Samtlige nye tekniske installationer ønskes tilsluttet et overordnet CTS-anlæg med ekstern tilslutningsmulighed til rådhuset samt etableret alarmoverførsel via modem. Anlægsautomatikken udformes, så der sikres en optimal styring og driftsovervågning. 16. ELEKTRISKE INSTALLATIONER Ensartethed Materialer og komponenter ønskes i så få og ensartede typer som muligt. Installationerne ønskes overalt, med undtagelse af teknisk prægede rum, udført skjulte. Hovedfordelingskabler og hovedkabelføringsveje placeres tilgængelige. Det elektriske anlæg skal i alle tavler, forsyningsgange, alarm- og styringsanlæg og de tilhørende forbindelse have en systematisk og overskuelig identifikation. Stikkontaktantal Belysningsarmaturer Fleksibilitet Indbrudssikring Anlæg ønskes udført med optimal, fremtidssikret kapacitet. Til belysning ønskes overalt anvendt energibesparende armaturer og lyskilder med høj lysteknisk kvalitet, det vil sige velafskærmede med en hensigtsmæssig lysfordeling og en høj virkningsgrad. Der bør være ekstra udtag beregnet for individuel og fleksibel belysning af arbejdsstederne med pendler eller tilsvarende. Der ønskes etableret indbrudssikringanlæg primært ved hjælp af rumfølere. Alarmer overføres til ekstern alarmcentral. Entrepriseteamet bør sammen med distriktet diskutere mulighederne for adgang til skole/institution i forhold til indbrudssikring.

17. INFORMATIONSTEKNOLOGI M.V. Integreret del Skolernes IT-projekt Handlingsplan Overordnet mål Styregruppe IT skal for børnene i den daglige undervisning opleves som en integreret del af alle fag og som et hjælpemiddel/arbejdsredskab, der naturligt kan fremme arbejdet med fagenes forskellige områder. Med kommunalbestyrelsens vedtagelse d. 28. oktober 1996 af forslag til udbygning af informationsteknologien i Gentofte Kommunes Skolevæsen blev startskuddet givet til igangsættelse af skolernes IT-projekt. Der er udarbejdet en handlingsplan for skolernes IT-projekt i Gentofte Kommune, der sigter på at udvikle en fælles ITplatform i skolevæsenet, men med plads til skolernes egne mål og handleplaner. Det overordnede mål i handlingsplanen er IT-integration i undervisningen (i alle fag og på samtlige klassetrin), herunder at øge tilgængeligheden af computere på skolerne ved fortsat udbygning af netværk og antallet af pc'ere. Overordnet ønskes IT i kommunens skoler etableret som en kombination af faste netværk og trådløst netværk. Til orientering kan nævnes at Gentofte Kommunes Børne-, Skole og Fritidsforvaltning har nedsat en styregruppe, der varetager arbejdet med planlægning og strategi for IT på skolerne. En repræsentant fra SKUB deltager i styregruppens møder. Entrepriseteamet skal i forlagsfasen nærmere diskutere bygherrens konkrete ønsker vedrørende IT. Fremtidssikring Telefonanlæg og øvrige svagstrømsanlæg - herunder specielt audiovisuelle og informationsteknologiske installationer - ønskes udført fremtidssikrede, både med hensyn til kapacitet og til ny teknik. Der skal etableres audiovisuelle-, EDB- og informationsteknologiske installationer til alle undervisningslokaler og andre primære lokaler. Der udføres separat jordledning for EDB-installationer. Bygherreleverance Føringsveje, kablinger og netstik hører under nærværende opgave. Øvrige IT-installationer er en bygherreleverance. Bygherren ønsker at drøfte de nærmere omstændigheder vedr. bygherreleverencen i forslagsfasen.

18. SÆRLIGE INSTALLATIONER Økologi Der ønskes undersøgt muligheden for at implementere særlige økologiske og ressourcereducerende tiltag. Gerne tiltag, der kan synliggøres eller bruges i forbindelse med undervisningen. 19. VEDLIGEHOLD OG DRIFT Bygning Byggeriet ønskes indrettet hensigtsmæssigt for rengøring under hensyntagen til de specielle forhold for et skolebyggeri. Der lægges vægt på, at der projekteres og udføres ud fra ønsket om at opnå størst mulig sikkerhed mod nedbrud og skade, hvorfor der overalt ønskes anvendt konstruktioner og materialer, hvor vedligeholdelsesfrekvens og -metode kan dokumenteres at være lav ud fra brug, erfaring m.v.. Der lægges ligeledes vægt på, at alle konstruktioner og materialer vælges ud fra sikkerhed for supplering og reparation. Tekniske anlæg Vedrørende de tekniske anlæg tilstræbes det, at der sker en samordning, så der primært anvendes komponenter fra samme leverandør eller producent, der kan indgå som en del af et CTS-system.