SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

Relaterede dokumenter
PROGRAM Erfaringer og resultater fra projektet Sæt turbo på splitmalkningen

HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV

Hvad kan vi gøre ved det?

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIDEN OM DØDSÅRSAGER FORBEDREDE PATTEGRISEOVERLEVELSEN

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI...

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

MANAGEMENT I FARESTALDEN

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Pattegrisedødelighed i DK

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Udnyt dine data og boost soholdet

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Optimering af farestalden

Kapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Reduktion af dødelighed

Viden, værdi og samspil

Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT?

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

IUGR og andre svagfødte grise

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Brug data til at sikre pattegriseliv. Pia Heiselberg Dyrlæge, Hyovet

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

PATTEGRISELIV ET HALVT ÅR EFTER

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

Viden, værdi og samspil

Avl for moderegenskaber

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Hvornår og hvorfor skal jeg

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

ØGET PATTEGRISEOVERLEVELSE GAV 187 KR./ÅRSSO MERE PÅ BUNDLINJEN

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

Viden, værdi og samspil

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Flere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Er niveauet for pattegrisedødelighed højere i frilandssohold end i indendørs sohold? Datagrundlag

DET HAR VI LÆRT I PATTEGRISLIV

Farestier til løse søer

Soens produktion af råmælk og mælk

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Transkript:

HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil reducere den totale pattegrisedødelighed Døde % 2,0 24,0 2,0 22,0 2,0 20,0 Totaldødelighed blandt pattegrise 2006 200 2008 200 200 20 202 20 204 20 TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED Totalfødte grise pr. kuld: Levende fødte/kuld + Dødfødte/kuld 4,+, = 6,2 Døde grise pr. kuld: Totalfødte/kuld - Fravænnede pr. kuld 6,2-, =, Registrer altid alder og årsager på de døde pattegrise Skemaer hertil findes i mange forskellige udformninger Vælg det skema, der passer jer! Sørg for, at alle udfylder det ens hver dag Total pattegrisedødelighed: Døde grise pr. kuld x 00 Totalfødte pr. kuld, x 00 = % 6,2... Eksempel Eksempel 2

Eksempel Hvorfor bruge tid på registrering af døde pattegrise? Afsløring af Stigninger i dødelighed Ændringer i dødelighed Alder og årsag giver indsatspunkterne HVAD DØR GRISENE AF? ALDER VED OBDUKTION (DØDSFALD) USK på 40-0 døde pattegrise pr. besætning (.64 stk.) Obduktionskursus dage til fravænning 0, % -2 dage 2, % 0-4 dage 6, % 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 %... 0...... 8, Dødsårsag.-4. levedøgn (%) 0,, 2,, 2,6,8,, 46,6 Klemt Sult Svagfødt Tarmbetændelse Blodforgiftning Forstoppelse Utrivelighed Uspecifik Misdannelse Diverse % KLEMTE GRISE AF INDSENDTE Gns. 4 % 2 2 2 2 2 0,0 0,0 20,0 0,0 40,0 0,0 60,0 0,0 80,0 2... 2

% DØDE AF SULT.-4. LEVEDØGN Gns. 8% 2 2 2 2 2 0,0,0 0,0,0 20,0 2,0 0,0,0 40,0 4,0 0,0... 4... 8 % DØDE AF SULT (.-4. LEVEDØGN) Fuld mavesæk Tom mavesæk Mælk i mavesækken (+/-) Grise kan have diarré som følge af sult Se altid på de grise, der ikke har diarré SVAGFØDTE (.-4. LEVEDØGN) Gns. % 2 2 2 2 2 0,0,0 0,0,0 20,0 2,0 0,0,0 40,0 4,0 SVAGFØDTE - VARME Mange kolde og Tildeling af halm til svage grise efter soen op til faring fødsel undgås reducerer det antal ved at lægge gange, der skal gives halm bag ved fødselshjælp ligesom soen lige før antallet af dødfødte forventet faring grise er reduceret... 6... SVAGFØDTE OG SØERNES HULD...

Ekstra energi til de mindste Kun relevant for de mindste/svageste nyfødte Altså dem, I straks efter faring samler hos en mindsteamme med masser af råmælk For både store og små pattegrise gælder, at Maven tømmes 80 % efter 2 timer Normalt blodsukker 2 timer efter fodring med råmælk Derfor er én gang tildeling af ekstra energi sjældent nok Ekstra energi til de mindste Gode erfaringer med at tildele grisene mælk -4 gange dagligt det første levedøgn Kilde: LandbrugsAvisen 2, 2, 4,2 4,6,6,,0 Dødsårsag.-20. levedøgn (%) 4,, 2,,0 Blodforgiftning Utrivelighed Klemt Uspecifik Sult Forstoppelse Tarmbetændelse Kastrationsskader Navle- og lyskebrok Ledbetændelse mv. Diverse BLODFORGIFTNING Personalet troede grisene var klemt ihjel 2... 22... BLODFORGIFTNING - HALEKUPERING BLODFORGIFTNING - TANDSLIBNING Ikke ophelede sår Skævt snit Dårlig hygiejne For kold brænder Sår i tandkødet Forkert instruktion Manglende præcision Tidspres 2... 24... 4

BLODFORGIFTNING - KASTRATION BLODFORGIFTNING - KASTRATION Manglende instruktion Sløv kniv Manglende hygiejne Det går for stærkt Brug rådgiveren til at tjekke om indgrebene er udført korrekt. 2... 26... Eksempel fra anden besætning med akutte, uforklarlige dødsfald Grisene var ikke blevet obduceret Et sidste eksempel Jeg var i tvivl om, hvor meget det ville rykke på dødeligheden, men jeg blev positivt overrasket!

% UTRIVELIGE GRISE.-20. LEVEDØGN Gns. % 2 2 2 2 2 0 0 20 0 40 0 60 0 80 0... % KLEMTE GRISE (.-20. LEVEDØGN) Gns. % 2 2 2 2 2 0 0 20 0 40 0 60 0 80 0 2... USK DØDSÅRSAGER SAMLET (.64 GRISE) 20 % 8 % 42 % UDVIKLING -0,8% totaldødelighed 2,0 20,0,0 4, 4, 4,0,8,,8,,6,6,6 +,2 fravænnede 0,0 grise/årsso som følge 6,0 6, 6, 6,6 6,8 af forbedret,0 management -0,2 0, 0,0 korrigeret for -,0. halvår 2. halvår. halvår 2. halvår avlsfremgang 204 Ændring 20 20 206 206 Døde pr. kuld i farestalden 4, 4, 4,0,8, -0,2 Dødfødte pr. kuld,8,,6,6,6-0,2 Levendefødte pr. kuld 6,0 6, 6, 6,6 6,8 0,... 4.. HVAD VIRKER? HVAD VIRKER?.. 6... 6

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN...