Forfattere: Birgitte Hjorth Kristensen & Janette Købche Jürs Cand.merc.aud. Erhvervsjuridisk Institut

Den skattepligtiges valg mellem drift af erhvervsvirksomhed i virksomhedsordning contra selskabsform, taget Forårspakke 2.0 i betragtning, samt valg af skattefri contra skattepligtig virksomhedsomdannelse. Forfattere: Birgitte Hjorth Kristensen & Janette Købche Jürs Vejleder: Jesper Bierregaard Erhvervsjuridisk Institut September 2010

Executive summary The past decade, entreneurship has become an increasingly important factor in ensuring strong economic growth in Denmark, through innovation, creation of jobs and economic development. Furthermore, entrepreneurship plays an utterly important role in the effort to reach the mutual goal of the European Union set forth in the Lisbon Agenda in year 2000; to be a more competitive union and a stronger economy than the rest of the world. Hence, the Danish wish to encourage entrepreneurship is not only a national desire; it is also a common European ambition. In 2010, the Danish business encouragement now seems to have worked. Since 2000, the amount of sole proprietorships, public companies and private limited companies has increased dramatically, with the latter in front. Thus, the private limited company seems to be the more popular for Danish businesses today, though Denmark has always had a majority of sole proprietorships. And this trend may only increase further, as the Danish government has recently launched a rewritten company law, which implies that the share capital for private limited companies is lowered to kr. 80.000. With regards to taxation, enterprise taxation is in general much more advantageous than individual taxation, which is why it is desirable for smaller businesses to reach an enterprise status. However not all business are able to do this, as some may be classified as companies of private interests and others with a regular employee status. Furthermore, it is important to define which businesses can constitute a public/private company, where an assessment of whether substitution possibilities are intact is carried out, and whether the owner or the business is actually the right income earner. Enterprise taxation comprises of the taxation of sole proprietorships and corporate taxation of public/private companies. The difference between the two is generally significant, however in 1987 the corporate tax arrangement 1 (CTA) was introduced. With this, the taxation of sole proprietorships is ranked alongside corporate taxation and therefore is a very advantageous taxation model for sole proprietorships. CTA is carried out according to the CTA-law, where corporate taxation is carried out by the regular corporation tax law. Calculations carried out in this thesis show that for smaller early stage enterprises, where all other factors than tax are kept constant, there is no marked 1 Virksomhedsordningen

difference of whether the enterprise is taxed according to the CTA or the corporation tax law. Hence, sole proprietorships and public/private companies are fiscally equal. However when the calculations are carried out for a small/medium enterprise, where all other factors than tax are also kept constant, the result shows that it is fiscally more profitable to be taxed according to the CTA. Hence, sole proprietorships can actually be fiscally better off than public/private companies if they choose to be taxed by the CTA. However the decision of which enterprise model, and thus which taxation model, to choose is of course not only based on tax considerations. Other factors such as liability issues and the ability to attract foreign capital also play an important role, and actually support the choice of the public/private company compared to a sole proprietorship, which is much more risky and has much less opportunities for capital arrangements etc.. And as especially the private limited company is becoming so increasingly popular these days, it must imply that such other factors than tax considerations actually play a greater role in the decision to a sole proprietorship or a public/private company. If the decision in the early stage of an enterprise has landed on a sole proprietorship, this may not be the most suitable as the business activities grow and become more risky. If so, it is possible to carry out an enterprise transformation, with which the sole proprietorship becomes a public/private company. There are two methods of enterprise transformation a taxed model and a tax-free model. The latter may sound to be the fiscally more attractive model; however the word tax-free is not quite correct, as it only relates to a tax deferral. A taxed enterprise transformation is carried out according to the regular tax law and means overall, that the enterprise is sold to a public/private company which triggers a sales-tax. The tax-free transformation is carried out according to the enterprise transformation law and means overall, that the public/private company is continued from the fiscal stage of the sole proprietorship, with which the sales-tax is deferred to the future moment where the owner sells his shares in the public/private company. Calculations carried out in this thesis show that the tax-free model is fiscally most profitable to carry out, when the sole proprietorship has a large accumulated fiscal surplus and an exceptionally high valuation of goodwill, as these two factors will result in a very high tax payment had the taxed transformation been carried out. If the tax payment on the other hand is insignificant, which happens when the accumulated fiscal surplus and the valuation of goodwill are low, it is more likely a better choice to carry out a taxed enterprise transformation in order to fiscally make a clean sweep.

Indholdsfortegnelse 1 Indledning og motivation... 1 1.1 Problemformulering... 3 1.2 Afgrænsning... 4 1.3 Metode... 6 1.4 Struktur... 6 1.5 Definition og begrebsafklaring... 8 2 Afgrænsning af erhvervsvirksomheden... 9 2.1 Hvad definerer selvstændig erhvervsvirksomhed?... 9 2.1.1 Lønmodtager contra selvstændig erhvervsvirksomhed... 10 2.1.2 Hobbyvirksomhed contra selvstændig erhvervsvirksomhed... 12 2.2 Hvad definerer et selskab?... 14 2.2.1 Manglende mulighed for substitution... 14 2.2.2 Rette indkomstmodtager... 15 2.3 Delkonklusion... 16 3 Beskatning af erhvervsvirksomheden... 18 3.1 Virksomhedsordningen... 19 3.1.1 Forudsætninger for anvendelse af virksomhedsordningen... 19 3.1.2 Betingelser for anvendelse af virksomhedsordningen... 20 3.1.3 Hvad indgår af aktiver og passiver... 21 3.1.4 Forklaring af virksomhedsordningen... 22 3.1.4.1 Opsparet overskud... 22 3.1.4.2 Mellemregningskonto... 23 3.1.4.3 Kapitalafkast og kapitalafkastgrundlag... 23 3.1.4.4 Hensættelse til senere hævninger... 25 3.1.4.5 Indskudskonto og rentekorrektion... 25 3.1.4.6 Hæverækkefølgen... 26 3.1.5 Indkomstopgørelse... 27 3.2 Selskabsbeskatning... 29 3.2.1 Stiftelse af kapitalselskab... 29 3.2.1.1 Den ny selskabslov... 30 3.2.2 Selskabers skattepligt og indkomstopgørelse... 31 3.2.2.1 Territorialbeskatning... 32 3.2.2.2 Indkomstopgørelsen... 32 3.2.3 Kapitalejerens private hævninger... 33 3.2.3.1 Løn... 33

3.2.3.2 Udbytte... 34 3.2.3.3 Løn eller udbytte?... 35 3.3 Forårspakke 2.0... 36 3.3.1 Forårspakkens tiltag... 37 3.3.2 Pensionsbeskatning... 38 3.4 Delkonklusion... 39 4 Erhvervsvirksomheden BJ... 41 4.1 Eksempel: Erhvervsvirksomheden BJ, 2010... 41 4.1.1 BJ i virksomhedsordningen... 41 4.1.2 BJ ApS... 44 4.2 Eksempel: Erhvervsvirksomheden BJ, 2019... 46 4.2.1 BJ i virksomhedsordningen... 46 4.2.2 BJ ApS... 48 4.3 Sammenligning af eksemplerne og delkonklusion... 50 5 Virksomhedsomdannelse... 54 5.1 Skattepligtig virksomhedsomdannelse... 54 5.1.1 Hvem kan omdanne... 55 5.1.2 Omdannelse til nyt eller eksisterende selskab... 55 5.1.3 Valg af omdannelsestidspunkt... 56 5.1.4 Hvilke aktiver og passiver skal medgå i omdannelsen... 56 5.1.5 Selskabets åbningsbalance... 57 5.1.6 Vederlag og aktiernes/anparternes anskaffelsessum... 58 5.1.6.1 Værdiansættelse af virksomheden... 58 5.1.6.1.1 Immaterielle anlægsaktiver... 59 5.1.6.1.2 Materielle anlægsaktiver... 60 5.1.6.1.3 Omsætningsaktiver... 61 5.1.6.1.4 Gældsposter... 61 5.1.6.1.5 Kontantomregning... 62 5.1.7 Vederlæggelse og beskatning af indehaveren... 62 5.1.7.1 Stiftertilgodehavende... 64 5.2 Skattefri virksomhedsomdannelse... 65 5.2.1 Hvem kan omdanne... 65 5.2.2 Betingelser for anvendelse af VOL... 66 5.2.3 Omdannelse til nystiftet eller eksisterende selskab... 67 5.2.4 Hvilke aktiver og passiver skal medgå i omdannelsen... 67 5.2.4.1 Hensættelse til senere hævning... 68 5.2.5 Selskabets åbningsbalance... 69

5.2.6 Succession... 69 5.2.7 Aktiernes/anparternes anskaffelsessum... 71 5.2.7.1 Negativ anskaffelsessum... 71 5.2.7.2 Opsparet overskud... 72 5.2.7.3 Værdiansættelse af virksomhedens aktiver og passiver... 73 5.2.8 Beskatning af indehaveren... 74 5.2.8.1 Stiftertilgodehavende:... 76 5.3 Korrektion og omgørelse... 77 5.4 Delkonklusion... 78 6 Eksempel: Virksomhedsomdannelse af BJ... 79 6.1 Beregning af goodwill ved virksomhedsomdannelse af BJ... 79 6.1.1 Skattepligtig virksomhedsomdannelse... 80 6.1.2 Skattefri virksomhedsomdannelse... 82 6.2 Sammenligning af eksemplerne og delkonklusion... 84 7 Konklusion... 87 7.1 Perspektivering... 93 8 Litteraturliste... 94 9 Bilagsoversigt... 99

Figuroversigt Figur 1-1: Afhandlingens struktur... 6 Figur 4-1: Skattepligtig indkomst, BJ, 2010... 41 Figur 4-2: Opgørelse af opsparet overskud og virksomhedsskat, BJ, 2010... 42 Figur 4-3: Skatteopgørelse, BJ, 2010... 43 Figur 4-4: Skattebetaling i alt, BJ, 2010... 43 Figur 4-5 Skatteopgørelse selskabsskat, BJ ApS, 2010 scenarie 1 og scenarie 2... 44 Figur 4-6: Skatteopgørelse indkomstskat, BJ ApS, 2010... 45 Figur 4-7: Skattebetaling i alt... 45 Figur 4-8: Skattepligtig indkomst opgørelse, BJ, 2019... 46 Figur 4-9: Opgørelse af opsparet overskud og virksomhedsskat, BJ, 2019... 46 Figur 4-10: Fordeling af overskuddet, BJ, 2019... 47 Figur 4-11: Skatteopgørelse, BJ, 2019... 47 Figur 4-12: Skatter i alt, BJ, 2019... 48 Figur 4-13: Skatteopgørelse selskabsskat, BJ ApS 2019... 49 Figur 4-14: Skatteopgørelse, BJ ApS, 2019... 49 Figur 4-15: Skattebetaling i alt, BJ ApS, 2019... 50 Figur 6-1: Vejledende goodwill beregning ud fra TSS-cirkulære 2000-10... 79 Figur 6-2: Skattepligtig omdannelse; opgørelse af avance til beskatning, åbningsbalance for ApS et og anskaffelsessum for anparterne:... 80 Figur 6-3: Skattepligtig omdannelse; avancebeskatning 2020... 82 Figur 6-4: Skattefri omdannelse; opgørelse af avance til beskatning, åbningsbalance for ApS et og anskaffelsessum for anparterne:... 82 Figur 6-5: Avancebeskatning ved skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse.. 84 Figur 6-6: Avancebeskatning ved skattepligtig og skattefri omdannelse ved underskud... 85

1 Indledning og motivation De seneste år har iværksætterkulturen samt den innovative udvikling i Danmark opnået en stadigt stigende bevågenhed, både politisk, forsknings- og uddannelsesmæssigt. Dette skyldes hovedsageligt erkendelsen af, at etablering af nye virksomheder og udvikling af eksisterende virksomheder er en yderst vigtig forudsætning for, at skabe dynamik i erhvervsstrukturen samt skabe grundlag for bevarelse af den internationale konkurrenceevne, gennem bl.a. højere beskæftigelse og økonomisk udvikling. Denne udvikling og erkendelse ses ikke kun i Danmark, men også i resten af verden. For landene i den Europæiske Union, herunder Danmark, er ønsket om vækst og iværksætteri bl.a. et udslag af den ambitiøse strategi der blev vedtaget i EU i 2000; Lissabon strategien. Her blev det slået fast at (citat); EU inden 2010 skal være den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre jobs og større social samhørighed 2. Om EU s strategi er fuldført succesfuldt skal være ladt usagt, men vigtigt er det at pointere, at ønsket om vækst er influeret fra centralt hold og er kommet for at blive. Således er det blevet regeringens mål, at Danmark skal være et af verdens mest konkurrencedygtige samfund og det land i Europa, hvor der startes flest nye erhvervsvirksomheder 3. På den baggrund har den danske regering gennem det sidste årti gjort en stor indsats for, at højne danskernes iværksætter-gen samt styrke incitamentet til at tage risici og skabe fornyelse. Der tilbydes i langt højere grad end tidligere hjælp til virksomhedsstart og som led i hele udviklingen har den danske regering haft et ønske om en enkel, klar og effektiv erhvervslovgivning 4. Sidstnævnte resulterede den 29. maj 2009 i vedtagelsen af den ny selskabslov, til erstatning af aktie- og anpartsselskabsloven, vis overordnede formål er at nedbringe de administrative byrder for mindre selskaber. Det, blandt meget andet, har ført til, at Danmark nu, ifølge en undersøgelse foretaget af Verdensbanken, betragtes som en international frontløber når 2 Kilde: Artikel: Lissabon-strategien, EU s strategi for vækst og beskæftigelse. 3 Kilde: Artikel: Fremgang, Fornyelse og Tryghed - Strategi for Danmark i den globale økonomi, kapitel 12. 4 Kilde: Artikel: Ny selskabslovgivning, afsnit 1. 1

det gælder mindre virksomheders administrative byrder og ligger på en 2. plads i Europa på Verdensbankens indeks over effektiv erhvervsregulering 5. Alt i alt har de danske tiltag og strategier for iværksætteriet og væksten gennem det sidste årti skabt resultater, der ses i et stigende antal erhvervsvirksomheder og en stigende omsætning og eksport 6. Antallet af personlige virksomheder er steget med 126%, mens antallet af aktie- og anpartsselskaber er steget med henholdsvis 87% og 338%. I Danmark har der dog altid været flere personlige virksomheder end selskaber, men denne trend har været faldende siden år 2000, hvor der var flere end dobbelt så mange personlige virksomheder som der var selskaber. Samtidig ses det, at udviklingen i omsætning for anpartsselskaber siden år 2000 er steget langt mere end for aktieselskaber og personlige virksomheder, hvilket ligeledes gør sig gældende med eksporten. Ovennævnte udvikling tegner et billede af, at det er mere populært at drive personlig virksomhed i Danmark, end det er at drive virksomhed i selskabsform. Dette er dog en trend der ser ud til at være på retræte og det ser ud til at anpartsselskabet vinder frem i popularitet, hvilket understøttes af udviklingen i antallet her af samt anpartsselskabernes omsætnings- og eksportniveau. Og med den ny selskabslov kan man muligvis forvente at anpartsselskabet kun bliver mere populært med sænkningen af kapitalkravet fra kr. 125.000 til kr. 80.000 7. På den anden side kan et sådant kapitalindskud udgøre en barriere mod selskabsdrift i forhold til drift i personligt regi. Men ved valg af virksomhedsform bør man som et af de vigtigste tiltag vurdere, hvilken beskatningsform der vil være mest attraktiv. Der er stor forskel på selskabsbeskatningen og beskatning ved personlig virksomhed. Som et led i skattereformen i 1987, blev den særlige virksomhedsordning etableret, netop for at udligne nogle af de store forskelle og ligeledes for at sidestille investering i virksomhed med investering i for eksempel obligationer. Siden har det vist sig, ved en undersøgelse foretaget af Skatteministeriet i 2005, at cirka halvdelen af alle selvstændige erhvervsvirksomheder vælger denne form for beskatning ved drift i personligt regi. Undersøgelsen er ikke foretaget siden, men det må umiddelbart kunne antages, at det fortsat forholder sig sådan; at cirka halvdelen af 5 Kilde: Artikel: Pressemeddelelse; Verdensbanken vurdering Danmark er frontløber på erhvervsregulering. 6 Se bilag 1. 7 Kilde: Selskabsloven 4, stk. 2. 2

selvstændige erhvervsvirksomheder anvender virksomhedsordningen, en fjerdedel anvender kapitalafkastordningen, og resten beskattes efter personskatteloven. Dette leder imidlertid frem til, at det er interessant at se på hvilken beskatningsform der er mest attraktiv at vælge under givne forudsætninger selskabsbeskatning eller virksomhedsordningen. Og ligeledes er det interessant at se på, om virksomhedsordningen er så attraktiv som den blev sat i verden til at være. Som nævnt er der i Danmark langt flere personlige virksomheder end der er selskaber. Det må kunne forventes, at en del af de virksomheder der er opstartet i personligt regi siden hen ønskes omdannet til et selskab. Det kan der være flere grunde til, herunder både beskatningsmæssige, civilretlige samt salgsmæssige vurderinger. Yderligere må det kunne antages, at en del af de mange virksomheder der opstartes, etableres i personligt regi grundet nemhed, simplicitet og kapitalkrav, for derved senere at ønskes omdannet til selskab. I Danmark har der siden 1983 eksisteret to forskellige muligheder for virksomhedsomdannelse; henholdsvis skattefri- og skattepligtig omdannelse 8. Førstnævnte udløser, som ordet også antyder, ingen skat og medfører, at selskabet succederer i den hidtidige indehavers skattemæssige stilling. Dog er der med denne model forbundet en række komplekse regler, herunder succession og udskydelse af realisationsbeskatning. Den skattepligtige omdannelse udløser derimod en skat som var den selvstændige erhvervsvirksomhed solgt, og benævnes dermed også omdannelse efter afståelsesprincippet. Det kan umiddelbart lyde til, at den skattefri model er den mest attraktive, qua ordet skattefri. Men dette er ikke nødvendigvis korrekt af flere årsager, og det er således interessant at se på, hvilken form for omdannelse der vil være den mest attraktive under givne forudsætninger. 1.1 Problemformulering I denne afhandling ønsker vi at udarbejde en redegørelse for reglerne i virksomhedsskatteloven, selskabsskatteloven og Forårspakke 2.0 samt en gennemgang af kriterierne for anvendelse heraf. På baggrund her af ønsker vi, at afdække forskelle på 8 Kilde: VOL 9 3

beskatning ved drift af erhvervsvirksomhed i personligt regi, ved anvendelse af virksomhedsordningen, contra selskabsform. I forlængelse her af vil vi opstille beregningseksempler på henholdsvis beskatning efter virksomhedsordningen og selskabsskattereglerne. Disse beregninger taget i betragtning vil vi belyse, hvad der skattemæssigt er mest attraktivt for indehaveren af henholdsvis den selvstændige erhvervsvirksomhed i virksomhedsordning og selskabet. Sidstnævnte specifikt med henblik på personligt udbytte. Yderligere vil vi afdække mulighederne for omdannelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen. Her vil en redegørelse for reglerne om skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse indgå samt en belysning af, hvilken omdannelsesmetode der er mest attraktiv set ud fra beregningseksempler. Følgende arbejdsspørgsmål vil blive anvendt til besvarelse af problemformuleringen: Hvad definerer en erhvervsvirksomhed? Hvilke skattemæssige lovregler er der for erhvervsvirksomhed drevet i virksomhedsordning contra selskabsform, og hvordan foretages beskatningen? Hvilken form for erhvervsvirksomhed er skattemæssigt mest attraktiv? Hvilke skattemæssige lovregler er der for omdannelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordning? Hvilken omdannelsesmetode er skattemæssigt mest attraktiv? 1.2 Afgrænsning Denne afhandling vil tage udgangspunkt i selvstændig erhvervsvirksomhed, der drives efter reglerne i virksomhedsordningen og vil således ikke belyse beskatning af virksomhed efter personskatteloven samt virksomhed der beskattes efter reglerne i kapitalafkastordningen. De erhvervsvirksomheder denne afhandling beskæftiger sig med vil være mindre erhvervsvirksomheder og det forudsættes, at erhvervsvirksomhederne drives af én person da dette er mest relevant i forhold til den iværksætterkultur, der har været i Danmark de senere år. 4

Det forudsættes at erhvervsvirksomhederne i denne afhandling er ubegrænset skattepligtige, hvorfor der afgrænses fra gennemgang af reglerne om subjektiv skattepligt. Ligeledes afgrænses der fra en nærmere gennemgang af reglerne om det selvstændige skattesubjekt. De civilretlige regler ved de forskellige virksomhedsformer vil kun blive berørt overordnet. Der afgrænses fra beskatningsreglerne for udenlandske selskaber med tilknytning til Danmark, selskabsformer der ikke er aktie- eller anpartsselskaber samt foreninger, og der vil ikke blive foretaget nærmere gennemgang af dobbeltbeskatningsoverenskomster eller problemer hermed. Ved beskrivelse af beskatnings- og virksomhedsomdannelsesteori afgrænses der fra nærmere gennemgang af afskrivningsloven og ligningsloven, samt beskatning og beregning af aktieavance, ejendomsavance og kursgevinster. Der er opstillet årsregnskab for de i afhandlingen anvendte erhvervsvirksomheder, men der afgrænses fra generel gennemgang af regnskabsmæssig teori. Endvidere afgrænses der fra udarbejdelse af øvrige dokumenter såsom ledelsesberetning og påtegninger i forbindelse med opstilling af regnskaber. Der vil ikke blive foretaget nærmere gennemgang af virksomhedsomdannelse af udenlandske virksomheder med tilknytning til Danmark samt omdannelse af selvstændige erhvervsvirksomheder med flere indehavere. Der afgrænses også fra de selskabsretlige konsekvenser ved virksomhedsomdannelse samt udarbejdelse af vurderingsberetning og påtegning i forbindelse hermed. Ligeledes afgrænses der fra en selskabsretlig gennemgang af stiftelse af selskaber samt civilretlige overvejelser. Endvidere afgrænses der fra omkostninger og momsforhold vedrørende omdannelse. Endeligt vil der ikke blive foretaget gennemgang af værdiansættelsen af værdipapirer i virksomhedsomdannelsen, idet denne afhandling beskæftiger sig med selvstændige erhvervsvirksomheder i virksomhedsordningen, hvor der som hovedregel ikke må indgå værdipapirer. 5

1.3 Metode Birgitte Hjorth Kristensen & Janette Købche Jürs Afhandlingen vil være et litteraturstudie, baseret på et bredt udvalg af litteratur inden for skatteret. Afhandlingen vil tage udgangspunkt i relevant materiale, herunder love, cirkulærer, ligningsvejledninger, tidsskrifter, artikler mv. For opgørelse af de skattemæssige konsekvenser for henholdsvis beskatning efter virksomhedsordningen og selskabsskatteloven, vil der blive taget udgangspunkt i en række beregninger, herunder fiktivt udarbejdede regnskaber og skatteopgørelser. Disse vil løbende blive inddraget i afhandlingen hvor det findes relevant. Dette gør sig ligeledes gældende for virksomhedsomdannelse efter den skattepligtige og skattefri metode. 1.4 Struktur Cirka 60% af afhandlingen omhandler definition af erhvervsvirksomhed og analyse af beskatningsteori vedrørende virksomhedsordningen og selskaber, herunder inddragelse af praktiske eksempler. Cirka 40% omhandler beskatningsteori vedrørende virksomhedsomdannelse, herunder inddragelse af praktiske eksempler. Denne afhandling er opbygget efter princippet i figur 1-1. Figur 1-1: Afhandlingens struktur Problemformulering Afgrænsning og definition af erhvervsvirksomhed Beskatningsteori: Virksomhedsordning og selskabsbeskatning Praktisk eksempel og analyse af foretrukken beskatningsmodel Virksomhedsomdannelsesteori Praktisk eksempel og analyse af foretrukken omdannelsesmetode Konklusion Kilde: Egen tilvirkning I kapitel 1 præsenteres læseren for forfatternes motivation for afhandlingens emne samt problemformuleringen. Endvidere er omfanget af afhandlingen præciseret og det teoretiske fundament er defineret. 6

Kapitel 2 er en teoretisk gennemgang af begrebet erhvervsvirksomhed, som dækker afgrænsningen af selvstændig erhvervsvirksomhed og selskab. Formålet med dette kapitel er en afgrænsning af, hvad en erhvervsvirksomhed egentligt udgør, og dermed hvad der forstås ved en selvstændig erhvervsvirksomhed i henhold til virksomhedsskatteloven og et selskab i henhold til selskabsskatteloven. Endvidere har definitionen stor betydning for muligheden for virksomhedsomdannelse, som kun kan foretages når der foreligger virksomhed samt når virksomheden vil kunne udgøre et selskab. I kapitel 3 gennemgås den skatterelevante teori for selvstændige erhvervsvirksomheder og selskaber, herunder virksomhedsordningen og selskabsskatteloven. Virksomhedsordningen, og dermed virksomhedsskatteloven, gennemgås med henblik på forklaring af de forskellige elementer. Ligeledes gennemgås den relevante teori i selskabsskatteloven, hvor under en analyse af den mest optimale sammensætning af kapitalejerens personlige udbetaling foretages. I dette afsnit inddrages Forårspakke 2.0 s relevante skattetiltag, hvilket har stor betydning for korrektheden af beregningerne i de praktiske eksempler i afhandlingen. I kapitel 4 præsenteres læseren med praktiske eksempler på beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteloven og selskabsskatteloven, hvor teorien i kapitel 3 anvendes. Disse beregninger danner herefter grundlag for en analyse af, hvilken virksomhedsform der skattemæssigt er mest attraktiv. I kapitel 5 gennemgås den relevante teori for skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse, herunder gennemgang af kriterier for virksomhedsomdannelse samt værdiansættelse af virksomheden. I kapitel 6 præsenteres læseren med praktiske eksempler på skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse, hvor teorien i kapitel 5 anvendes. Disse beregninger danner grundlag for en analyse af, hvilken omdannelsesmetode der skattemæssigt er mest attraktiv. Kapitel 7 præsenterer den endelige konklusion, hvor de opstillede arbejdsspørgsmål i problemformuleringen vil blive besvaret. 7

1.5 Definition og begrebsafklaring Birgitte Hjorth Kristensen & Janette Købche Jürs I forbindelse med denne afhandling er nedenstående begreber defineret, således at begreberne er identisk anvendt i hele afhandlingen. Selvstændig erhvervsvirksomhed: Herved forstås at der drives personlig virksomhed efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Selskab: Ved selskab forstås, at virksomheden drives i selskabsform, enten som anpartsselskab eller som aktieselskab. Erhvervsvirksomhed: Begrebet erhvervsvirksomhed dækker over både selvstændig erhvervsvirksomhed samt selskab. Kapitalejer: Betegnelsen kapitalejer anvendes for ejeren af kapitalen, det vil sige hovedaktionæren/hovedanpartshaveren i enten et aktieselskab eller anpartsselskab. Indehaver: Betegnelse indehaver anvendes synonymt med betegnelsen ejer. Virksomhedsordningen: Dækker over betegnelsen for samme beskatningsmodel; virksomhedsskatteordningen. Marginalskatten: Betegnelsen dækker beskatningen af den sidst tjente krone ved løn over topskattegrænsen, det vil sige inklusiv arbejdsmarkedsbidrag og med højde for skatteloftet. Der er i afhandlingen anvendt følgende forkortelser af love m.v.: ABL Aktieavancebeskatningsloven AL Afskrivningsloven AMBL Arbejdsmarkedsbidragsloven EBL Ejendomsavancebeskatningsloven KGL Kursgevinstloven KSL Kildeskatteloven LL Ligningsloven LV Ligningsvejledningen PSL Personskatteloven SEL Selskabsskatteloven SFL Skatteforvaltningsloven SKM Skatteministeriet TfS Tidsskrift for skatter og afgifter VL Varelagerloven VOL Virksomhedsomdannelsesloven VSL Virksomhedsskatteloven ÅRL Årsregnskabsloven 8

2 Afgrænsning af erhvervsvirksomheden Ved drift af erhvervsvirksomhed er der mange overvejelser der skal gøres, herunder besluttes i hvilket regi erhvervsvirksomheden ønskes drevet; som selvstændig erhvervsvirksomhed eller som selskab. Denne beslutning er en af de vigtigste og tages oftest på baggrund af personlige ønsker, økonomiske muligheder samt en overvejelse af risikovillighed. Et sådant valg vil endvidere have stor indflydelse for den erhvervsdrivende i relation til beskatningsform og dermed den samlede skattebetaling. Skattelovgivningen favner således vidt, fra personbeskatning til selskabsbeskatning og det er altså interessant at se på, hvilken virksomhedsform der skattemæssigt bedst kan betale sig for indehaveren. Omvendt kan det, såfremt det ikke er direkte muligt at beslutte hvilken virksomhedsform der skattemæssigt er mest fordelagtig, også siges, at succeskriteriet for virksomhedsordningen er nået, når det er lige så fordelagtigt at drive virksomhed i personligt regi, som det er at drive erhvervsvirksomhed i selskabsform. Men for finde ud af om et foretagende overhovedet kan falde ind under erhvervsbeskatning er det nødvendigt med en afgrænsning af, hvornår der foreligger erhvervsvirksomhed. Det er vigtigt at fastslå, hvilken aktivitet der kan udgøre en selvstændig erhvervsvirksomhed og det lige så vigtigt at definere, hvilken aktivitet der kan udgøre et selskab. Afgrænsningen er yderst vigtig på grund af den forskel der er på personlig beskatning og erhvervsbeskatning og er ligeledes yderst vigtig for fremtidige muligheder for omstruktureringer. For afgrænsningen af selvstændig erhvervsvirksomhed sondres der overordnet set mellem lønindkomst, indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed og indtægt fra hobbyvirksomhed. I afgrænsningen af selskaber sondres der mellem om en indtægt reelt tilhører kapitalejeren eller selskabet og om selskabsaktiviteten kan udføres af andre end kapitalejeren selv. 2.1 Hvad definerer selvstændig erhvervsvirksomhed? En klar definition af begrebet erhvervsvirksomhed fremgår ikke i PSL, VSL eller i den øvrige skattelovgivning 9. Dog bør det kunne forudsættes, at begrebet fortolkes ens i alle skattemæssige relationer. 9 Kilde: Faglitteratur: Askholt, Steen m.fl.; Lærebog om indkomstskat, side 190. 9

Ligningsvejledningen definerer selvstændig erhvervsvirksomhed som følgende (citat); Selvstændig erhvervsvirksomhed er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at opnå overskud. 10. Af samme afsnit fremgår, at det er en forudsætning at virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt, gennem en ikke helt kort periode samt at virksomheden ikke er af et underordnet omfang. At den skattepligtiges virksomhed bliver anset for at være en selvstændig erhvervsvirksomhed er dog ikke ensbetydende med, at reglerne om virksomhedsordningen kan anvendes, da der i dette regelsæt er andre betingelser, der skal være opfyldt. Den skattepligtige kan desuden komme i den situation, at vedkommende hverken er selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager. En sådan situation kan opstå hvis omfanget af virksomheden er begrænset, hvormed der vil være tale om hobbyvirksomhed. Afgrænsning af selvstændig erhvervsvirksomhed bør derfor sammenholdes med både lønmodtager og hobbyvirksomhed. 2.1.1 Lønmodtager contra selvstændig erhvervsvirksomhed Der eksisterer lønmodtagerforhold når der for personligt arbejde modtages vederlag i et tjenesteforhold. Det er i de fleste tilfælde ikke et problem at sondre mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsvirksomhed, idet lønmodtager udfører arbejdet efter arbejdsgivers anvisninger og for dennes regning. Der kan dog opstå situationer hvor sondringen skaber problemer, hvormed afgrænsningen må foretages ud fra en samlet bedømmelse af det konkrete beskæftigelsesforhold. Nemlig den der udfører arbejdet, og den, for hvem arbejdet udføres. Afgrænsningen er relevant, da det som udgangspunkt er mere fordelagtigt at blive beskattet som selvstændigt erhvervsdrivende end som lønmodtager. Som selvstændig erhvervsdrivende er der nemlig mulighed for at anvende virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, fradrage driftsomkostninger i den personlige indkomst, foretage investeringsfondshenlæggelser samt overføre overskud til medarbejdende ægtefælle 11. Derimod er der for en lønmodtager kun mulighed for at fratrække driftsomkostninger i 10 Kilde: Ligningsvejledningen E: E.A.4.1; Selvstændig virksomhed. 11 Kilde: Cirkulære: nr. 129 af 4/7 1994, afsnit 3.1.1. 10

den skattepligtige indkomst som ligningsmæssigt fradrag, og kun hvis det samlede beløb overstiger grundbeløbet på kr. 5.500 (2010) 12. I bilag 2 ses de kriterier der indikerer, at der er tale om et tjenesteforhold 13. Nedenfor er de vigtigste kriterier fremhævet; Indkomstmodtageren har i overvejende grad samme hvervgiver og denne kan fastsætte instrukser for arbejdets udførelse, herunder føre tilsyn og kontrol. Hvervgiveren og indkomstmodtageren har indgået aftale om løbende arbejdsydelse og vederlag som almindeligvis i tjenesteforhold og vederlaget udbetales periodisk. Hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Indkomstmodtageren er omfattet af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø. I bilag 3 ses de kriterier der indikerer, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed 14. Nedenfor er de vigtigste kriterier fremhævet; Indkomstmodtageren tilrettelægger, leder og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Indkomstmodtageren kan samtidigt udføre arbejde for flere forskellige. Indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko. Indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøjer m.v. og leverer de materialer der er krævende for, at arbejdet kan udføres. Indkomstmodtageren er momsregistreret og fakturerer sine ydelser med moms. Det er ikke muligt at sige, hvilke kriterier der er vægter tungest i afgrænsningen af, om indkomstmodtageren er lønmodtager eller driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Kriterierne vægter forskelligt i forskellige situationer. Det er altså det enkelte forhold mellem indkomstmodtageren og den enkelte hvervgiver, der skal vurderes. Er der flere hvervgivere kan indkomstmodtageren være både lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende samtidigt. 12 Kilde: LL 9, stk. 1 13 Kilde: Cirkulære: nr. 129 af 4/7 1994, afsnit 3.1.1.1. 14 Kilde: Cirkulære: nr. 129 af 4/ 1994, afsnit 3.1.1.2. 11

I praksis kan der opstå problemer i forbindelse med klassifikation af, om indtægten er løn eller indtægt i selvstændig erhvervsvirksomhed. Eksempel her på er SKM2009.248.VLR-sagen, hvor skatteyder ejede et skib, som han anvendte til sejladser med institutionsanbragte adfærdsvanskelige unge. Samtidig arbejdede skatteyderen som vikar på institutionerne. I forbindelse med sejladserne udstedte skatteyderen en faktura, hvilket han ligeledes gjorde for sit vikararbejde i institutionerne, idet han her ikke blev betragtet som ansat, men som en ekstern samarbejdspartner. Det blev i sagen afgjort at honorar for vikararbejdet måtte anses som personligt arbejde i tjenesteforhold og honorar vedrørende sejlads med de unge måtte anses som selvstændig erhvervsvirksomhed. Således havde skatteyderen lønindkomst og indkomst til selvstændig erhvervsvirksomhed fra samme hvervgiver. Landsretten lagde i forbindelse med honorar vedrørende vikararbejdet vægt på, at skatteyderen udførte samme arbejde og var underlagt samme instruktioner som de pædagoger han vikarierede for samt at vikariatet foregik på institutionerne. Landsretten lagde i forbindelse med vurderingen af honorar for sejladserne vægt på, at skatteyderen stillede sit skib til rådighed og at denne selv skulle afholde løbende udgifter til skibets drift. Udgifterne ansås for at være usædvanlige i et lønmodtagerforhold og honorarerne for sejladserne ansås som et samlet vederlag til dækning af skibets driftsudgifter. Ligeledes blev det vægtet, at der ikke var garanteret en løbende indtægt fra sejladserne eller sket begrænsning i skatteyderens adgang til at udføre arbejde for andre, hvorved skatteyderen ansås for at have påtaget sig en reel økonomisk risiko. Endvidere skulle skatteyderen selv sørge for ansættelse og aflønning af medhjælp til sejladserne. Landsretten lagde i denne situation ikke vægt på, at skattepligtige kun modtog vederlag fra én hvervgiver 15. 2.1.2 Hobbyvirksomhed contra selvstændig erhvervsvirksomhed Som udgangspunkt har hobbyvirksomhed og selvstændig erhvervsvirksomhed en del fælles træk, men formålet med virksomheden er forskelligt. Selvstændig erhvervsvirksomhed har som formål at opnå et overskud, mens dette ikke er det primære formål for hobbyvirksomheder. Hobbyvirksomheder har ofte private interesser som motivation og typiske eksempler her på er landbrug, stutterier, dyrehold, bådudlejning, kunstnerisk virksomhed m.v. 15 Kilde: Domspraksis: SKM2009.248 VLR 12

Problematikken omkring hvorvidt der forelægger hobbyvirksomhed eller selvstændig erhvervsvirksomhed er relevant i det øjeblik virksomheden ikke er rentabel, altså i tilfælde af underskud. Dette skyldes, at underskuddet fra en selvstændig erhvervsvirksomhed vil kunne fradrages i indehaverens anden indkomst, mens indehaveren ikke har fradrag for underskud i en hobbyvirksomhed 16. Der dannes således grundlag for et ønske fra skattepligtiges side om, at opnå status som selvstændig erhvervsvirksomhed, for at kunne udnytte et eventuelt underskud 17. Bedømmelse af om der foreligger hobbyvirksomhed eller selvstændig erhvervsvirksomhed kræver en samlet vurdering af virksomheden, hvor en række faktorer kan indgå 18. Faktorerne fremgår af bilag 4, og de vigtigste er fremhævet nedfor; Sandsynligheden for at virksomheden i fremtiden vil give overskud. Har der før virksomhedens start været foretaget undersøgelser af rentabiliteten. Har virksomheden den fornødne intensitet og seriøsitet. Er der andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden. Er driftsformen sædvanlig for virksomheder af den pågældende art. Ingen af de ovenstående faktorer er alene afgørende for afgrænsningen, men tidligere afgørelser viser, at de faktorer der vægter tungest er selve formålet med virksomheden, rentabilitetskriteriet og intensitetskravet. Det er for det første op til den skattepligtige selv at sandsynliggøre, at formålet med virksomheden er at tjene penge og ikke at få dækket personlige interesser. Rentabilitetskriteriet dækker over, at virksomheden skal have udsigt til overskud på den primære drift samt, at der skal være en rimelig forrentning af den investerede kapital og arbejdsindsats. At virksomheden har underskud i en periode medfører ikke at rentabilitetskriteriet ikke er opfyldt, når blot der er udsigt til at virksomheden bliver rentabel. Dette kan skattepligtige sandsynliggøre ved hjælp af bl.a. budgetter samt syn og skøn. Intensitetskravet bygger på, at omsætningen skal have en vis størrelse. Dette er et objektivt krav, men der er ikke fastsat et bestemt beløb. Det er acceptabelt, at 16 Kilde: Faglitteratur: Askholt, Steen m.fl.; Lærebog om indkomstskat, side 192. 17 Kilde: Ligningsvejledningen E: E.A.1.2.2, Hobby eller erhverv. 18 Kilde: Ligningsvejledningen E: E.A.1.2.2, Hobby eller erhverv. 13

virksomheden i en periode har beskeden eller ingen omsætning, men er det over en længere periode kan det medføre, at virksomheden ikke længere anses som selvstændig erhvervsvirksomhed. 2.2 Hvad definerer et selskab? Definitionen på hvad et selskab er, må alt andet lige være det samme som i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed. Et selskab er kendetegnet ved, at det udøver virksomhed af økonomisk karakter, for egen regning og risiko og med det formål at opnå et overskud. Eneste forskel er, at udøvelsen heraf sker i form af anparts- eller aktieselskab. Som udgangspunkt er alle aktiviteter i selskabet erhvervsmæssige 19. I og med at virksomheden er stiftet som et selskab, opstår problemet med afgrænsning til hobbyvirksomhed ikke. Derimod er der oftere tale om en afgrænsning af, om en indtægt tilhører selskabet eller en fysisk person. Der afgrænses derfor i to situationer 20 ; manglende mulighed for substitution og rette indkomstmodtager. 2.2.1 Manglende mulighed for substitution Denne afgrænsning vedrører de tilfælde, hvor en indtægt er meget afhængig af en bestemt person, og det dermed ikke er muligt at substituere denne person med en anden. I sådanne tilfælde kan personen der udøver ydelsen, blive skattepligtig i stedet for selskabet. Disse tilfælde opstår ofte ved solister, kunstnere og andre specialister, som modtager honorar til deres selskab for en ydelse der ikke kan udføres af andre. Højesterets dom af 16. juni 1998 om en operasanger der skattemæssigt var berettiget til at drive koncertvirksomhed i selskabsform, har dog ændret på denne mangeårige administrative praksis. Operasangeren ønskede, at et anpartsselskab skulle indgå kontrakter samt modtage indtægter og afholde udgifter i forbindelse med aktiviteterne. Operasangeren støttede ret på, at der intet selskabsretligt var til hinder for, at udøve kunstnerisk virksomhed i selskabsform, såfremt virksomheden blev drevet i overensstemmelse med de selskabsretlige regler. Der blev i sagen lagt vægt på, at der ikke i lov om beskatning af aktieselskaber eller i skattelovgivningen i øvrigt var 19 Kilde: Ligningsvejledningen S: S.C.1.1.1, Afgrænsning af selskabsindkomsten over for fysiske personers indkomst. 20 Kilde: Ligningsvejledningen S: S.C.1.1.1, Afgrænsning af selskabsindkomsten over for fysiske personers indkomst. 14

hjemmel til at nægte, at kunstnerisk virksomhed kunne udøves i selskabsform. Yderligere blev der lagt vægt på, at der ikke var krav om substitutionsret for hvem der skulle kunne udføre arbejdet samt det faktum, at aktiviteten ikke adskilte selskabet væsentligt fra andre selskabsudøvere, der var blevet anerkendt i de seneste år 21. Operasangeren fik medhold og her med blev der åbnet op for at manglende substitutionsmulighed ikke i sig selv kan betyde, at der ikke kan drives kunstnervirksomhed i selskabsform. 2.2.2 Rette indkomstmodtager Denne afgrænsning vedrører de tilfælde, hvor det er vanskeligt at afgøre hvem, der reelt har ret til indkomsten. Som udgangspunkt skal aftaler respekteres, men der kan være tvivlstilfælde, hvor der må laves en konkret vurdering af, om det er selskabet eller personen der reelt har ret til indkomsten 22. I forbindelse med klassificering af rette indkomstmodtager for indtægter/udgifter ses der på, hvem der har den retlige adkomst/forpligtelse til indtægten/udgiften på indkomstrealisationstidspunktet 23. Såfremt der er sket påvirkning af, hvem der har ret til indkomsten, kan der ligeledes ses på hvem der har præsteret vederlaget eller indsatsen for opnåelsen af ydelsen 24. Eksempel på rette indkomstmodtager kan nævnes TfS 2000, 955 V, hvor der skulle træffes afgørelse af, om den skattepligtige eller anpartsselskabet var rette indkomstmodtager af en lejebetaling samt en difference på banken. Skattepligtige ejede et anparts- og et aktieselskab samt en ejendom. Skattepligtige lejede ejendommen ud til anpartsselskabet og der var tillige også indgået lejekontrakt mellem skattepligtige og aktieselskabet. Denne kontrakt var udformet før stiftelsen af anpartsselskabet og anpartsselskabet havde indtægtsført lejeindtægter fra aktieselskabet. Anpartsselskabet blev stiftet via reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse og i den forbindelse var det ikke dokumenteret, at anpartsselskabet indtrådte i skattepligtiges lejekontrakt med aktieselskabet, hvorfor skattepligtige ansås som rette indkomstmodtager og ikke anpartsselskabet. Punkt to i sagen vedrørte en bankdifference i aktieselskabet. I perioden 1987-1991 var der opstået en difference på selskabets bank, som var fratrukket 21 Kilde: Domspraksis: TfS 1998, 485 HRD. 22 Kilde: Ligningsvejledningen S: S.C.1.1.1, Afgrænsning af selskabsindkomsten over for fysiske personers indkomst. 23 Kilde: Faglitteratur: Askholt, Steen m.fl.; Lærebog om indkomstskat, side 642. 24 Kilde: Faglitteratur: Askholt, Steen m.fl.; Lærebog om indkomstskat, side 643. 15

i aktieselskabets indkomst. Skattepligtige fik medhold i, at differencen kunne fratrækkes i aktieselskabet, da beløbet ikke var kommet skattepligtige personligt til gode 25. Som et andet eksempel kan nævnes SKM2009.277 LSR, hvor en hovedanpartshaver blev anset som rette indkomstmodtager i stedet for anpartsselskabet. Anpartsselskabet H, hvori skattepligtige var hovedanpartshaver, ejede 50% af et andet anpartsselskab, G, hvori skattepligtige var direktør. Der var mellem de to anpartsselskaber indgået aftale om, at hovedanpartshaveren i anpartsselskab H, mod honorering til anpartsselskabet, skulle stå for den daglige ledelse og udførelse af opgaver i anpartsselskab G. Landsretten lagde i sin afgørelse vægt på, at hovedanpartshaveren var rette indkomstmodtager og ikke anpartsselskabet, da det kun var hovedanpartshaveren personligt, og ikke anpartsselskabet H, der skulle administrer anpartsselskab G samt at hovedanpartshaver på tidspunktet var direktør i anpartsselskab G, hvorfor honoraret måtte udgøre løn for arbejdet. Hovedanpartshaverens indkomst blev forhøjet og anpartsselskab H s indkomst blev nedsat og igen forhøjet af det ydede tilskud fra hovedanpartshaveren 26. 2.3 Delkonklusion I dette kapitel er kriterierne for hvornår der foreligger erhvervsvirksomhed gennemgået. I relation til selvstændig erhvervsvirksomhed er det vigtigt, at denne adskiller sig fra lønmodtagerforhold og hobbyvirksomhed. Adskillelsen fra lønmodtagerforhold kan hovedsageligt opnås ved, at indehaveren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet, uden instruktion fra hvervgiveren, ligesom indehaveren er økonomisk ansvarlig for arbejdet over for hvervgiveren og således påtager sig en økonomisk risiko. Adskillelse fra hobbyvirksomhed ses hovedsageligt på formålet, hvor en hobbyvirksomheds formål ofte er private interesser og ikke relaterer sig til, om virksomheden genererer overskud. For selskaber er det væsentligt om der foreligger substitutionsmuligheder samt om selskabet er rette indkomstmodtager. Det har tidligere ikke været muligt at drive selskab såfremt selskabets ydelse ikke har kunnet substitueres af en anden person. Denne praksis er dog med TfS 1998, 485 HDR lempet og det må formodes, at dommen danner 25 Kilde: Domspraksis: TfS 2000.955 V. 26 Kilde: Domspraksis: TfS 2009.277 LSR. 16

præcedens for andre lignende situationer. Rette indkomstmodtager bygger på, hvem der har den reelle ret til en indkomst eller udgift på indkomstrealisationstidspunktet. Både selvstændige erhvervsvirksomheder og selskaber er karakteriseret ved, at der drives erhvervsvirksomhed for egen regning og risiko med det formål at opnå overskud. Afgrænsningen af hvornår der foreligger erhvervsvirksomhed er i det hele taget relevant for hele iværksætterkulturen, der i det sidste årti har vundet indpas i Danmark. Det er vigtigt, og bliver stadig vigtigere i takt med at interessen for iværksætteri forøges, at stille spørgsmålstegn til hvornår en idé kan udgøre en erhvervsvirksomhed og hvornår en ansættelse ikke længere blot har karakter af lønmodtagerforhold. Alt i alt er klassificeringen af, om et foretagende kan være en selvstændig erhvervsvirksomhed eller et selskab yderst vigtig, da det har stor betydning for hvordan indkomsten skal beskattes samt hvilke fremtidige omstruktureringsmuligheder der foreligger. 17

3 Beskatning af erhvervsvirksomheden Hvorledes beskatning af erhvervsvirksomheder finder sted afhænger af, hvorvidt der er tale om selvstændig skattesubjektivitet. SKAT kan nemlig kun rejse krav om skattebetaling fra selvstændige skattesubjekter. Der findes i skattelovgivningen tre betingelser der skal være opfyldt for, at der er tale om et skattesubjekt (citat) 27 ; Skattesubjektet har den nødvendige skatteretsevne. Skattesubjektet er et selvstændigt skattesubjekt. Skattesubjektet, eller dets økonomiske aktivitet, har en vis tilknytning til den pågældende stat, hvilket også betegnes det personlige tilknytningskriterium. Selvstændige erhvervsvirksomheder opfylder i sig selv ikke kravene, hvorfor beskatning af virksomhedsindkomsten sker hos indehaveren personligt. Almindelige selskaber betragtes derimod altid som værende selvstændige skattesubjekter og beskattes derfor af egen indkomst, uafhængigt af selskabets kapitalejere. Den generelle hjemmel til beskatning af erhvervsvirksomheder findes i SL 4-6. Skatteopgørelserne for de to typer erhvervsvirksomheder er såledesforskellige. For at udligne de mest markante forskelle, nedsatte ministeren for skatter og afgifter i 1975 et indkomstskatteudvalg der havde til opgave, at gennemføre en ensartet beskatning af indtægter fra erhvervsvirksomheder. Grundlaget for virksomhedsbeskatning var hermed lagt, men først i 1985 blev der fremsat forslag om en ny indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsvirksomheder; Virksomhedsordningen. Loven kom til at gælde fra indkomståret 1987, dog med adskillige ændringer siden da 28. Indførslen af virksomhedsordningen har medført, at en del af de forskelle der tidligere har været mellem beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed og selskaber er udlignet og den endelige virksomhedsbeskatning ligger således i dag meget tæt op ad selskabsbeskatningen. Skatteberegningsmetoderne de to imellem er dog fortsat vidt forskellige, hvilket vil fremgå i indeværende kapitel, hvor en gennemgang af skattereglerne i VSL og SEL er foretaget, herunder en redegørelse for relevante tiltag i Forårspakke 2.0 27 Kilde: Faglitteratur: Askholt, Steen m.fl.; Lærebog om indkomstskat, side 704-705. 28 Kilde: Faglitteratur: Larsen, Jakob Mosegaard; Virksomhedsskatteloven med kommentarer af Jakob Mosegaard Larsen, side 27-29. 18

3.1 Virksomhedsordningen Birgitte Hjorth Kristensen & Janette Købche Jürs En person der driver selvstændig erhvervsvirksomhed har mulighed for, at anvende virksomhedsordningen efter VSL, kapitalafkastordningen efter VSL eller blive beskattet efter PSL. Nedenfor vil reglerne i virksomhedsordningen blive gennemgået. Virksomhedsordningen er en beskatningsform der kan vælges af skattepligtige der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, til beskatning af virksomhedsindkomsten. Beskatningsformen minder om beskatningen af selskaber og ved at vælge beskatning efter reglerne om virksomhedsordningen, vil den skattepligtige opnå følgende fordele: Fuldt fradrag for virksomhedens renteudgifter i den personlige indkomst, i stedet for i kapitalindkomsten, Mulighed for overførsel af indkomst fra personlig indkomst til kapitalindkomst via kapitalafkastet, hvorved der opnås en lavere beskatning, Mulighed for at opspare overskud i virksomheden, som dermed udløser en lavere beskatning, da virksomhedsindkomst beskattes med 25% 29. 3.1.1 Forudsætninger for anvendelse af virksomhedsordningen For at kunne anvende virksomhedsordningen er det et krav, at den skattepligtige driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Som tidligere nævnt kan det ske, at nogle erhvervsvirksomheder bliver klassificeret som hobbyvirksomheder, qua deres omfang og formål. Hobbyvirksomheder kan ikke anvende virksomhedsordningen 30. Virksomheder vis indkomst er kapitalindkomst, efter PSL 4, stk. 1, nr. 10 og 12, kan heller ikke anvende virksomhedsordningen. PSL 4, stk. 1, nr. 10 omhandler virksomheder, hvor der er over 10 indehavere og den skattepligtige ikke i væsentlig omfang deltager i driften eller hvis antallet af personlige indehavere er større end to, og den pågældende indehaver ikke i væsentligt omfang deltager i driften. PSL 4, stk. 1, nr. 12 omhandler indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe, når den skattepligtige ikke i væsentlig omfang deltager i driften. Det er i denne forbindelse ligegyldigt, hvor mange indehavere der er 31. 29 Kilde: Ligningsvejledningen E: E.G. 1.1, Indledning. 30 Kilde: VSL 1. stk. 1. 31 Kilde: VSL 1, stk. 1 19

3.1.2 Betingelser for anvendelse af virksomhedsordningen Når en skattepligtig person vælger at anvende virksomhedsordningen på sin virksomhed, skal visse betingelser overholdes. Betingelserne fremgår af VSL 2 og fremgår herunder 32. Der skal foreligge en klar opdeling af virksomhedens økonomi og privatøkonomien og der skal udarbejdes et regnskab for virksomheden, der opfylder de krav der er nævnt i bogføringsloven. At bogføringskravene ikke er opfyldt medfører ikke tilsidesættelse af virksomhedsordningen, med mindre den manglende opfyldelse er skyld i, at regnskabet ikke anses for at give et retvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold. Der lægges i den forbindelse stor vægt på, at der er sket en opdeling af virksomhedens økonomi og privatøkonomien. Har den skattepligtige valgt at anvende virksomhedsordningen, skal der ved begyndelsen af indkomståret ske en opgørelse af indskudskontoen 33. Indskudskontoen og kapitalafkastgrundlaget skal specificeres ved indgivelse af selvangivelsen for indkomståret. I forbindelse med indsendelse af selvangivelsen skal den skattepligtige tilkendegive om denne ønsker at anvende virksomhedsordningen. Fristen for indsendelse af selvangivelse for erhvervsdrivende er den 1. juli i efterfølgende kalenderår. Den skattepligtige har dog mulighed for efterfølgende at ændre sit valg, hvilket blot skal ske inden den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomståret. Baggrunden for ændringsmuligheden er, at det i forbindelse med valg af virksomhedsordningen kan være svært for den skattepligtige at overskue konsekvenserne herved. Har den skattepligtige valgt at anvende virksomhedsordningen, skal denne anvendes for hele indkomståret. Såfremt en nystartet virksomhed vælger at anvende virksomhedsordningen, skal ordningen anvendes fra opstartstidspunkt. Har den skattepligtige flere virksomheder, skal virksomhedsordningen anvendes på alle virksomhederne, således at disse behandles under ét. Selvom virksomhederne skal behandles under ét, skal der dog foretages egen bogføring og udarbejdes eget regnskab for indkomståret, for hver virksomhed. Dog skal der kun opgøres én indskudskonto, ét kapitalafkastgrundlag, én konto for opsparet overskud mv. 34. Er der underskud i en af 32 Kilde: VSL 2 33 Kilde: VSL 3, stk. 2 34 Kilde: Ligningsvejledningen E: E.G.2.2.3, Flere virksomheder. 20

virksomhederne skal dette først modregnes i de andre virksomheders overskud, inden der kan der ske modregning i anden indkomst hos den skattepligtige 35. Overførsler af værdier fra virksomheden til privatøkonomien, og fra privatøkonomien til virksomheden, skal ske på særskilte konti og med datering af overførselstidspunktet. Overførsel af biler med blandet benyttelse bogføres med virkning fra indkomstårets start. Overførsel af finansielle aktiver og passiver, indskud og overførsel af værdier fra virksomheden til privatøkonomien, skal foretages inden fristen for selvangivelse, med virkning fra indkomstårets udløb. 3.1.3 Hvad indgår af aktiver og passiver Som hovedregel skal samtlige erhvervsmæssige aktiver og passiver indgå i virksomhedsordningen 36, hvorfor der skal foretages en opdeling af, hvad der er erhvervsmæssige aktiver og passiver og hvad der er private aktiver og passiver. Typiske aktiver der indgår i virksomhedsordningen er goodwill, erhvervsmæssigt benyttede bygninger, grunde, driftsmidler, varelagre, igangværende arbejder, deposita, bankindeståender og debitorer 37. Som hovedregel kan bl.a. aktier omfattet af ABL samt forskellige typer af obligationer, ikke indgå i virksomhedsordningen som følge af VSL 1, stk. 2. Blandet benyttede aktiver kan ikke indgå i virksomhedsordningen, med undtagelse af blandet benyttede ejendomme og biler 38. Ved blandet benyttede ejendomme indgår den erhvervsmæssige del i virksomhedsordningen. For biler der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan den skattepligtige vælge at lade bilen indgå fuldt ud i virksomheden, og dermed blive beskattet af fri bil, eller holde bilen uden for og dermed få statens takster eller godtgørelse af de faktiske omkostninger, for erhvervsmæssig kørsel 39. Typiske passiver som indgår i virksomhedsordningen er kreditorer, forudbetalte omkostninger samt lån, der har tilknytning til virksomheden 40. Adskillelse af gæld kan i praksis næsten være umuligt, hvis virksomheden har eksisteret i flere år, da det er svært at fastsætte om gælden er opstået som følge af virksomhedens drift eller på grund af 35 Kilde: Ligningsvejledningen E: E.G.2.2.3, Flere virksomheder. 36 Kilde: Ligningsvejledningen E: E.G.2.1.2, Erhvervsmæssige aktiver og passiver. 37 Kilde: Ligningsvejledningen E: E.G.2.1.2, Erhvervsmæssige aktiver og passiver. 38 Kilde: VSL 1, stk. 3. 39 Kilde: Ligningsvejledningen E: E.G. 2.1.6.3, Blandet benyttede biler. 40 Kilde: Ligningsvejledningen E: E.G.2.1.2.2, Passiver. 21

private årsager. Hvis den skattepligtige skal opnå størst muligt fradrag gælder det om, at placere så meget gæld som muligt i virksomheden, da der vil være fradrag for renteudgifterne i den personlige indkomst i stedet for i kapitalindkomsten. Det kan forekomme at gælden overstiger aktiverne, hvorved indskudskontoen bliver negativ 41. 3.1.4 Forklaring af virksomhedsordningen Normalt beskattes overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed som personlig indkomst jf. PSL 3. Ved anvendelse af virksomhedsordningen har den skattepligtige dog mulighed for, at opspare virksomhedens overskud som virksomhedsindkomst og på den måde kun blive beskattet af det beløb der hæves ud af virksomheden som personlig indkomst. I forbindelse med indehaverens beskatning af virksomhedens resultat er der flere faktorer der har indflydelse på skatten, herunder følgende; Opsparet overskud Mellemregningskonto Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast Hensættelse til senere hævninger Indskudskonto og rentekorrektion Hæverækkefølgen 3.1.4.1 Opsparet overskud Opsparet overskud er et af hovedformålene med anvendelse af virksomhedsordningen. Det giver den skattepligtige mulighed for, på lige fod med selskaber, at opspare virksomhedens resultat, fratrukket årets overførsler til privatøkonomien, som virksomhedsindkomst. Når indkomsten beskattes som virksomhedsindkomst er det kun en foreløbig skat der betales. Skatteprocenten er på 25% i 2010 og svarer dermed til skatteprocenten hos selskaber 42. Først når den skattepligtige hæver det opsparede overskud over til privatøkonomien, skal der ske fuld beskatning. Ved hævning af det opsparede overskud tillægges det opsparede overskud inklusiv virksomhedsskatten, i den skattepligtiges personlige indkomst. Den skattepligtige vil i slutskatten få fradrag for den allerede indbetalte virksomhedsskat, der vedrørte det hævede opsparede overskud. Når der hæves af 41 Se afsnit 3.1.4.5. 42 Kilde: VSL 10, stk. 2. 22

opsparet overskud er det altid det ældste overskud der anvendes først, hvilket svarer til FIFO-princippet 43. 3.1.4.2 Mellemregningskonto Såfremt indehaveren ønsker at overføre kontanter fra privatøkonomien til virksomheden, kan dette gøre via mellemregningskontoen 44. Det er dog kun kontante beløb fra privatøkonomien til virksomheden der kan placeres på mellemregningskontoen, hvormed overførsel af andre aktiver vil blive anset som et indskud. Hvis der overføres fra virksomheden til privatøkonomien kan såvel kontante beløb som andre værdier placeres på mellemregningskontoen, og sådanne overførsler anses ikke som værende skattepligtige for indehaveren 45. Baggrunden her for er, at indehaveren blot hæver hvad der tidligere er overført til virksomheden af beskattede midler. Ved indtrædelse i virksomhedsordningen kan der ikke bogføres beløb på mellemregningskontoen jf. VSL 4a, stk. 2. Der foretages løbende bogføring på mellemregningskontoen, men først ultimo året gøres kontoen op, da nogle overførsler skal placeres primo og andre ultimo året. Hvis mellemregningskontoen på et tidspunkt bliver negativ, skal beløbet udlignes med en overførsel fra hæverækkefølgen, idet indehaveren ikke må låne penge af virksomheden uden om hæverækkefølgen 46. Er mellemregningskontoen positiv, er det ikke noget problem og det påvirker ikke den skattepligtiges beskatning at foretage hævninger herfra. 3.1.4.3 Kapitalafkast og kapitalafkastgrundlag Som det kort er omtalt tidligere, kan en indehaver der driver selvstændig erhvervsvirksomhed overføre indkomst fra personlig indkomst til kapitalindkomst via kapitalafkastet. Kapitalafkastet skal ses som en forrentning af investeringen i ens egen virksomhed og bliver beskattet som kapitalindkomst hos indehaveren 47. 43 Kilde: VSL 10, stk. 5. 44 Kilde: VSL 4a, stk. 1. 45 Kilde: VSL 4a, stk. 3. 46 Kilde: Ligningsvejledningen E: E.G.2.5.3, Overførsel fra mellemregningskontoen til privatøkonomien. 47 Kilde: KSL 25A, stk. 2. 23

Kapitalafkastet beregnes som kapitalafkastgrundlaget gange afkastsatsen 48. Kapitalafkastgrundlaget er den kapital indehaveren har investeret i virksomheden (aktiver og passiver) og grundlaget skal opgøres primo året eller ved etablering af virksomheden 49. Afkastsatsen er en forrentningsprocent der bliver fastsat hvert år af SKAT 50 og som i 2010 udgør 4% 51. Såfremt kapitalafkastgrundlaget er negativt foretages der ikke beregning af kapitalafkastet og det fastsættes til kr. 0. Kapitalafkastet kan desuden ikke være større en årets skattepligtige indkomst, da forrentningen ikke kan være større end virksomhedens resultat. Kapitalafkastgrundlaget opgøres som virksomhedens aktiver fratrukket gæld, hensat til senere hævninger, indestående på mellemregningskontoen og beløb der overføres til privatøkonomien fra virksomheden fra begyndelsen af indkomståret 52. Som omtalt i afsnit 3.1.3 skal der foretages en opdeling af gælden alt efter om denne vedrører virksomheden eller privatøkonomien, da placeringen vil have indflydelse på kapitalafkastgrundlaget. Placeres gælden som privat belaster renteomkostninger ikke virksomheden, men indgår i stedet i den skattepligtiges kapitalindkomst, hvorved virksomhedens resultat bliver større. Da gælden ikke er placeret i virksomheden giver dette grundlag for et større kapitalafkastgrundlag og dermed et større kapitalafkast. Anses gæld for erhvervsmæssig er der ingen private renteudgifter, da disse i stedet er fratrukket i virksomhedens resultat, hvormed resultatet er reduceret. Da gælden er placeret i virksomheden reduceres kapitalafkastgrundlaget og dermed kapitalafkastet, hvilket bevirker, at det beløb der overføres fra personlig indkomst til kapitalindkomst er mindre. Svarer renten på gælden til afkastsatsen er indehaveren skattemæssigt stillet ens, uanset hvordan fordelingen af gældsposten er mellem virksomhedens økonomi og privatøkonomien. Dette betegnes den selvregulerende effekt 53. Men er renten på gælden højere end afkastsatsen opnås der et større fradrag ved at medtage gælden i virksomheden. 48 Kilde: VSL 7, stk. 1. 49 Kilde: VSL 8, stk. 1. 50 Kilde: VSL 9. 51 Kilde: Satser og beløbsgrænser. 52 Kilde: VSL 8, stk. 1. 53 Kilde: Faglitteratur: Larsen, Jakob Mosegaard; Virksomhedsskatteloven med kommentarer af Jakob Mosegaard Larsen, side 246. 24

Ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget medregnes fast ejendom til den kontante anskaffelsessum. Andre driftsmidler indgår til den skattemæssige værdi af aktiverne og finansielle aktiver indgår til kursværdien, hvilket også gør sig gældende for gæld. Kapitalafkastgrundlaget kan påvirkes af følgende: indskud og hævninger, virksomhedens resultat, ændring i værdiansættelse af aktiver og passiver, hensættelse til senere hævninger og indestående på mellemregningskontoen. 3.1.4.4 Hensættelse til senere hævninger Indehaveren kan vælge at lade sig beskatte tidligere end nødvendigt af indkomst fra dette år eller opsparet overskud fra tidligere år. Dette betegnes hensættelse til senere hævninger. Ved anvendelse af hensættelse til senere hævning har indehaveren mulighed for at optimere sin indkomst. Såfremt indehaveren i et indkomstår ikke har hævet værdier ud af virksomheden så denne rammer topskattegrænsen 54, kan der hensættes til senere hævninger, så topskattegrænsen rammes. Indehaveren kan i efterfølgende år hæve beløbet uden der sker beskatning. Denne metode er specielt velegnet til virksomheder vis indtjening svinger fra år til år. Posten hensættelse til senere hævninger indgår i den udvidede hæverækkefølge og dermed udbetales beløbet før årets overskud, opsparet overskud og indestående på indskudskontoen. 3.1.4.5 Indskudskonto og rentekorrektion Reglerne omkring indskudskonto fremgår af VSL 3 og 4 og er et udtryk for den nettoværdi indehaveren har indskudt ved start i virksomhedsordningen. Indskuddet består af beskattede midler, som derfor frit kan hæves ud af virksomheden igen 55. Hævning af indskud indgår i hæverækkefølgen og kan først hæves når poster placeret højere i hæverækkefølgen er hævet fuldt ud. Indskudskontoen skal opgøres primo hvert år, som værdien af indskudte aktiver fratrukket indskudt gæld og indskud på investeringsfondskontoen samt beløb overført fra konjunkturudligningskonto 56. Såfremt indskudskontoen ved opstart er negativ, men 54 Med betegnelsen rammer topskattegrænsen skal forstås, at indkomstniveauet lige akkurat ligger under topskattegrænsen, hvormed der ikke betales topskat. 55 Kilde: Faglitteratur: Larsen, Jakob Mosegaard; Virksomhedsskatteloven med kommentarer af Jakob Mosegaard Larsen, side 136. 56 Kilde: VSL 3, stk. 3. 25

indehaveren kan dokumentere, at alle medtagede aktiver og passiver er erhvervsmæssige, sættes indskudskontoen til nul. Kan dette ikke dokumenteres, forbliver indskudskontoen negativ. Indskudskontoen reguleres årligt ved indkomstårets udløb, hvor kontoen forøges med indskud foretaget i årets løb og nedsættes med årets hævninger, hvis ovenstående poster i hæverækkefølgen er hævet. Såfremt indskudskontoen bliver negativ skal der beregnes rentekorrektion, med mindre der ikke er renteudgifter i virksomheden. Baggrunden for rentekorrektion er, at indehaveren har hævet mere ud af virksomheden end denne har haft i overskud og mere end det oprindelige indskud. Det negative beløb kan altså sidestilles med privat gæld og rentekorrektionen kan ses som en rente af denne private gæld. Rentekorrektion tillægges den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten 57, hvilket får samme effekt som hvis indehaveren havde lånt pengene i banken. Rentekorrektionen beregnes ved, at gange kapitalafkastsatsen med den største negative saldo af indskudskontoen ved indkomstårets begyndelse eller udløb. Rentekorrektionsbeløbet kan ikke være større end følgende 58 : Virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven. Det største negative kapitalafkastgrundlag ved indkomstårets begyndelse eller udløb gange kapitalafkastsatsen. Såfremt der er et positivt kapitalafkastgrundlag ved indkomstårets begyndelse eller udløb, beregnes der heller ikke rentekorrektion. Baggrunden for dette er, at den private gæld reducerer kapitalafkastgrundlaget og dermed kapitalafkastet, som overføres fra personlig indkomst til kapitalindkomst 59. Såfremt indehaveren har indskudt og hævet ud af virksomheden i samme år, skal der ligeledes foretages rentekorrektion 60. 3.1.4.6 Hæverækkefølgen Reglerne om hæverækkefølgen fremgår af VSL 5. Det er denne rækkefølge der bestemmer hvordan overførsler fra virksomheden til privaten skal foretages. Skattemæssigt er der forskel på hvordan der hæves ud fra virksomheden, da hævninger 57 Kilde: VSL 3, stk. 3. 58 Kilde: VSL 11, stk. 1. 59 Kilde: Faglitteratur: Larsen, Jakob Mosegaard; Virksomhedsskatteloven med kommentarer af Jakob Mosegaard Larsen, side 246. 60 Kilde: VSL 11, stk. 2. 26

beskattes som personlig indkomst eller kapitalindkomst, eller slet ikke beskattes 61. Overførsel fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien kan være beløb eller værdier der faktisk overføres, anses som værende overførte, eller som hensættes til senere hævninger. Hæverækkefølgen er som følgende: 1. Kapitalafkast fra forudgående indkomstår 2. Resterende overskud vedrørende forudgående indkomstår 3. Dette års overskud, i denne rækkefølge: a. Årets kapitalafkast b. Årets resterende overskud 4. Opsparet overskud fra tidligere år 5. Indestående på indskudskonto Med hensyn til beskatningen af ovenstående hævninger, er punkt et og to allerede beskattet i forudgående indkomstår og kan derfor hæves skattefrit. Årets overskud vil udløse beskatning i året, kapitalafkastet vil, som tidligere omtalt, blive beskattet som kapitalindkomst og det resterende overskud vil blive beskattet som personlig indkomst. Punkt fire bliver ligeledes beskattet i året som personlig indkomst, dog får indehaveren godtgjort den allerede indbetalte virksomhedsskat i slutskatten. Med hensyn til punkt fem sker der ingen beskatning, da indestående består af beskattede midler. Hæves der værdier udover indestående på indskudskontoen vil der heller ikke ske beskatning, dog foretages der eventuelt rentekorrektion efter VSL 11. Såfremt der er tale om den udvidede hæverækkefølge skal der inden punkt 1 hæves beløb, der overføres til dækning af driftsomkostninger, refusioner, medarbejdende ægtefælle og dækning af virksomhedsskatten samt beløb hensat til senere hævninger fra året før 62. 3.1.5 Indkomstopgørelse Jf. VSL 6, stk. 1 opgøres den skattepligtig indkomst for den selvstændige erhvervsvirksomhed efter skattelovgivningens almindelige regler. Selvstændige erhvervsvirksomheder har pligt til at føre regnskab over indtægter og omkostninger i virksomheden og det er på baggrund her af, at den skattepligtige indkomst opgøres. 61 Kilde: Ligningsvejledningen E: E.G.2.6, Hæverækkefølgen. 62 Kilde: Ligningsvejledningen E: E.G.2.6.5, Den udvidede hæverækkefølge. 27

Pligten indtræder fra opstart af virksomheden og løber regnskabsåret ud. Som tidligere nævnt er selvstændige erhvervsvirksomheder ikke selvstændige skattesubjekter og indtægten placeres derfor hos indehaveren. Som tidligere nævnt er et af formålene med virksomhedsordningen at der er opnås fuldt fradrag for renteomkostninger, som ikke er tilfældes såfremt der beskattes uden for virksomhedsordningen. Indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der er omfattet af reglerne i virksomhedsordningen, kan placeres i forskellige indkomstgrundlag, som har forskellig beskatning. I forbindelse med disponering af indkomsten kan denne placeres som kapitalafkast, indkomst til virksomhedsbeskatning og personlig indkomst hos indehaveren. Det er også hos indehaveren der sker opkrævning af skatter i form af B-skat og AM-bidrag i 10 rater. Kapitalafkastet flyttes fra personlig indkomst til kapitalindkomst og alt efter om indehaveren er under eller over topskattegrænsen, flyttes der indkomst fra en beskatning på henholdsvis 42,3% eller 56,0% jf. bilag 5. Ved placering af kapitalafkastet i kapitalindkomsten afhænger beskatningen af øvrige poster placeret i kapitalindkomsten. Positiv kapitalindkomst bliver beskattet med 37,3%, hvilket er lavere end personlig indkomst. Er indehaveren over topskattegrænsen, skal der af positiv nettokapitalindkomst over kr. 40.000 betales topskat. I forbindelse med skatteloft er der også på kapitalindkomst fastsat skatteloft på 49,5%. Herudover kommer kirkeskatten på 0,7% og i alt bliver det til en skat på 50,2%. Det er kun af positiv nettokapitalindkomst over kr. 40.000 der betales 50,2% 63. Indkomst der ikke overføres til indehaveren bliver beskattet som virksomhedsindkomst med en skattesats på 25% jf. VSL 10, stk. 2. Indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed der overføres til indehaveren indgår i dennes personlige indkomst jf. VSL 10, stk. 1. Denne indkomst bliver beskattet forskelligt alt efter om den er over eller under topskattegrænsen. Er indkomsten under topskattegrænsen betales der indkomstskat inklusiv AM-bidrag på 42,3%. Er indkomsten over topskattegrænsen er marginalskatten 56,0% 64. Har indehaveren hævet af konto for opsparet overskud, bliver dette beløb samt virksomhedsskatten tillagt i den 63 Kilde: Artikel: Marginalskatteprocenter 1993 og 1998-2010. 64 Se bilag 5 28

personlige indkomst jf. VSL 10, stk. 3. Beskatning af personlig indkomst gennemgås yderligere i afsnit 3.2.3.1. Såfremt der er underskud i virksomheden vil dette jf. VSL 13 blive modregnet i opsparet overskud med tillæg af tilhørende virksomhedsskat, herefter positiv kapitalindkomst og til sidst i personlig indkomst fra andre indkomstkilder. Bliver personlig indkomst negativ ved modregning af underskud, overføres dette til modregning næste år. 3.2 Selskabsbeskatning Efter gennemgang af reglerne for beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed, er reglerne for selskabsbeskatning i det følgende afsnit gennemgået. Beskatning af selskaber sker efter selskabsskattelovens regelsæt der blev indført i 1960. I modsætning til personskatten er selskabsskatten ikke delvist en kommunalskat, dog afregner staten efterfølgende 13,41% af de modtagne selskabsskatter til de vedrørte kommuner 65. 3.2.1 Stiftelse af kapitalselskab Ved stiftelse af et kapitalselskab er indskuddet henholdsvis kr. 500.000, for aktieselskaber, og kr. 80.000, for anpartsselskaber, jf. selskabslovens 4, stk. 2. Kapitalindskuddet for anpartsselskaber har tidligere været kr. 125.000, men er med den ny selskabslov sænket til kr. 80.000 66. Den ny selskabslov gennemgås i afsnit 3.2.1.1. Ved stiftelsen kan kapitalindskuddet foretages både i form af kontanter og apportindskud. Ved apportindskud kan der indskydes såvel materielle som immaterielle aktiver i form af ejendom, varelagre, varemærker, patentrettigheder mv. Fælles for aktiverne er blot, at de skal udgøre en økonomisk værdi og ikke kan bestå af tjenesteydelser og fordringer, og den vurderede værdi vil udgøre aktivernes afskrivningsgrundlag samt værdien af de udstedte aktier 67. Både ved kontantindskud og apportindskud er indskuddet skattefrit for selskabet, når det sker i forbindelse med stiftelse. Forekommer der overkurs ved indskuddet, er overkursen ligeledes skattefri jf. SEL 13, stk. 1, nr. 1. Omvendt vil et sådant kapitalindskud heller ikke udløse skattefradrag for stifteren og indskuddet vil blot 65 Kilde: SEL 23, stk.1. 66 Kilde: Selskabsloven 4, stk. 2. 67 Kilde: Faglitteratur: Askholt, Steen m.fl.; Lærebog om indkomstskat, side 28.2.1 og 28.2.2. 29

udgøre stifterens anskaffelsessum for aktierne/anparterne. En eventuel overkurs vil i givet fald forhøje anskaffelsessummen på aktierne/anparterne. Indskud ved aktieemissioner er ligeledes skattefrit for et selskab, og skattefriheden gælder også her overkurs 68. Foretages der dog indskud i et eksisterende selskab uden at der er tale om en aktieemission, vil indskuddet her blive betragtet som skattepligtig indkomst. Her skal det dog bemærkes, at såfremt den kapital der bliver skudt ind i selskabet føres på en mellemregning mellem selskabet og kapitalejeren, vil indskuddet ikke blive betragtet som skattepligtigt for selskabet, i modsætning til indskud uden aktieemission. Her er der blot tale om et lån fra kapitalejeren til selskabet, som skal forrentes på markedsvilkår 69. Selskabet har endvidere fradrag for renteudgiften, hvormed kapitalejeren skal beskattes af renteindtægten. 3.2.1.1 Den ny selskabslov Den 29. maj 2009, vedtog Folketinget den ny selskabslov, lov nr. 470 af 12. juni 2009. Loven sammenfatter den tidligere anpartsselskabslov og aktieselskabslov, der dermed ophører, til en samlet selskabslov, og der refereres fremover samlet til aktie- og anpartsselskaber med betegnelsen kapitalselskaber 70. Selskabsloven er trådt i kraft i blokke, grundet omfattende IT-mæssige tilpasninger hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, med første blok pr. 1. marts 2010 og anden blok pr. 1. maj 2010. Loven medfører en del lovændringer til selskaber. Et af de vigtigste tiltag er, at kapitalkravet i anpartsselskaber er nedsat til kr. 80.000 samt, at aktieselskaber som hovedregel får mulighed for delvis indbetaling af selskabskapitalen 71. Der skal således som minimum nu kun indbetales 25% af den samlede kapital, dog mindst kr. 80.000. Fra det tidligere krav om kr. 125.000 i anpartskapital samt krav om fuld indbetaling af kapitalen, er dette væsentlige ændringer der må kunne forventes, at være indflydelsesrige på incitamentet til stiftelse af selskaber fremover og dermed være betydningsfuldt for den danske iværksætterkultur. Endvidere lempes reglerne for revisorbistand i flere forskellige sammenhænge. Det bliver dermed en lettere procedure at foretage apportindskud, hvor kravet til 68 Kilde: Faglitteratur: Askholt, Steen m.fl.; Lærebog om indkomstskat, side 879. 69 Kilde: LL 2. 70 Kilde: Selskabsloven 1. 71 Kilde: Selskabsloven 4, stk. 2. 30

udarbejdelse af vurderingsberetning er lempet og ligeledes ved kapitalforhøjelse og kapitalafgang, hvor kravene til, hvilke dokumenter der skal udarbejdes fra revisor også er lempet. Yderligere lempes reglerne for ekstraordinært udbytte således, at dette kan vedtages af simpelt flertal på generalforsamlingen eller af ledelsen, og det behøver ikke længere fremgå af vedtægterne, at der foreligger mulighed for ekstraordinært udbytte. En række andre vigtige tiltag i den ny selskabslov 72 fremgår af bilag 6. De nye lovregler vil ikke blive forklaret nærmere, det skal blot fremhæves at fælles for dem alle er, at lovreguleringen for selskaber er blevet løsnet lidt op. Procedurerne er blevet mildere og kravene er lempet, og alt i alt er det blevet nemmere at stifte og drive selskab end tidligere, rent selskabsretligt igen tiltag der må være med til at fremme den danske iværksætterkultur. 3.2.2 Selskabers skattepligt og indkomstopgørelse Et selskabs skattepligt indtræder som udgangspunkt ved stiftelse af selskabet 73. Et selskabs indkomstår følger som udgangspunkt kalenderåret, men ved stiftelse af et selskab kan der tilvælges forskudt indkomstår. Det anvendte indkomstår kan senere ændres uden tilladelse fra SKAT, såfremt reglerne i SEL 10, stk. 2 overholdes; at omlægningen kan begrundes med en saglig forklaring såsom sæsonforhold, brancheændring mv.. Såfremt omlægningen ønskes af andre og mere uforklarlige grunde, kan en sådan ske med tilladelse fra SKAT. Som tidligere nævnt er selskaber altid selvstændigt skattepligtige subjekter og beskattes af deres egen indkomst, uafhængigt af selskabets kapitalejere. Således beskattes selskabsindkomsten selvstændigt, mens kapitalejeren beskattes personligt som lønmodtager, af den løn der trækkes ud af selskabet. Hertil kommer yderligere en beskatning hos kapitalejeren af udtrukket udbytte, der beskattes som aktieindkomst. Der sker altså her en såkaldt økonomisk dobbeltbeskatning, idet der både sker selskabsbeskatning og personbeskatning, fordi både selskabet og kapitalejeren er selvstændige skattesubjekter. Selskabsskatten er rent proportional, også kaldet et flad skat, og satsen er 25% af den skattepligtige indkomst, som det fremgår af SEL 17, stk. 1. 72 Kilde: Publikation: Første fase i selskabslovens ikrafttræden 1. marts 2010 Ændringer som er trådt i kraft, og ændringer, som først træder i kraft senere. 73 Kilde: Den Juridiske Vejledning: C.D.1.4, Skattepligts indtræden. 31

3.2.2.1 Territorialbeskatning Birgitte Hjorth Kristensen & Janette Købche Jürs Tidligere har det været gældende for både fysiske personer og selskaber, at beskatningen har foregået efter globalindkomstprincippet, i henhold til SL 4, således at beskatningen blev foretaget af skattepligtiges globalindkomst. Dette er dog nu fraveget for selskaber 74, der i dag beskattes ud fra territorialindkomstprincippet, hvorefter selskaber ikke beskattes af indkomst fra udenlandske driftssteder og ejendomme samt andre indkomster der kan henføres direkte til et fast driftssted i udlandet. Dette princip er indført fra dansk side med ønsket om at udelade muligheden for, at danske selskaber opnår fradrag for udenlandske underskudsgivende driftssteder, hvilket kan give anledning til skattespekulation. Såfremt selskabet har tilvalgt international sambeskatning, vil beskatningen dog fortsat ske efter globalindkomstprincippet, som det fremgår af SEL 31 A, stk. 1. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at der kan forekomme problemer på dette område i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvilket dog ikke vil blive gennemgået nærmere. 3.2.2.2 Indkomstopgørelsen Selskabers skattepligtige indkomst opgøres som udgangspunkt efter samme regler som for fysiske personer. De vigtigste undtagelser vedrører beskatning af renter, kursgevinster, aktieudbytte og aktieavance samt den skattemæssige behandling af underskud. Endvidere betaler selskaber, med visse undtagelser, forskudsskat ligesom selvstændige erhvervsdrivende, dog efter andre regler. Ligesom for fysiske personer er renter skattepligtige for selskaber. Dog kan renteudgifter som hovedregel fradrages fuldt ud i selskabers skattepligtige indkomst 75. Ligeledes gælder der for selskaber, i modsætning til fysiske personer, som hovedregel en generel skattepligt af kursgevinster, jf. KGL 3 og 6. Som hovedregel kan et selskabs skattemæssige underskud, ifølge LL 15, stk. 1, fremføres til efterfølgende indkomstår. Tidligere var der tidsbegrænsning på anvendelse af fremførte underskud, men fra 2002 har underskud kunnet fremføres og anvendes på ubestemt tid. Der gælder dog særlige begrænsningsregler for underskudsfremførsel i specielle tilfælde som skift af ejerkreds, gældsnedsættelse, omstrukturering og skattefri virksomhedsomdannelse. Sidstnævnte vil blive gennemgået yderligere i afsnit 5.2. 74 Kilde: Faglitteratur: Askholt, Steen m.fl.; Lærebog om indkomstskat, side 757. 75 Kilde: Faglitteratur: Askholt, Steen m.fl.; Lærebog om indkomstskat, side 799. 32

Som hovedregel beskattes selskaber af udbytte modtaget fra porteføljeaktier 76 fuldt ud, uanset ejertid. Således er den tidligere regel omkring beskatning af kun 66% af udbytte modtaget fra andre skattepligtige selskaber afskaffet, med vedtagelsen af Forårspakke 2.0. Modtaget udbytte er dog skattefrit for det modtagende selskab, såfremt udbyttet oppebæres fra egne aktier, datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, det vil sige hvor det modtagende selskab har ejet mere end 10%, uanset ejertid. 3.2.3 Kapitalejerens private hævninger Et selskabs kapitalejer har to muligheder for hævning af midler i selskabet; som løn eller som udbytte, som herefter beskattes efter de respektive regler herfor. 3.2.3.1 Løn Kapitalejeren har mulighed for at modtage løn fra selskabet, hvilket er en udgift selskabet har fradrag for. Modtages der andre beløb fra selskabet, eksempelvis gaver, gratialer og fratrædelsesgodtgørelse, vil dette ligeledes falde ind under den personlige indkomst og blive beskattet herefter, dog med en bagatelgrænse på henholdsvis kr. 700 for gaver og kr. 8.000 for gratialer og godtgørelse. Ligeledes kan dispositioner der af SKAT vurderes som værende maskeret udlodning falde ind under lønbeskatning, med hjemmel i SL 4. Sådanne dispositioner er eksempelvis benyttelse af selskabets bil, sommerhus og båd, hvoraf der ikke sker beskatning, kapitalejers salg af egne aktiver til selskabet til overpris, ekstraordinær høj forrentning af lån fra kapitalejeren og øvrige aftaler der tilgodeser kapitalejeren. Beskatningen af lønindkomst sker generelt med hjemmel i SL 4-6, og indkomsten beskattes som personlig indkomst efter PSL, hvoraf det i 5 fremgår at der beregnes bundskat, topskat, sundhedsbidrag, skat af aktieindkomst, kommuneskat samt skat af CFC-indkomst. Yderligere afregnes der arbejdsmarkedsbidrag på 8% 77. Grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag er som hovedregel bruttolønindkomsten. Bruttolønindkomsten fratrukket arbejdsmarkedsbidrag udgør den personlige indkomst, som med tillæg af positiv kapitalindkomst udgør grundlaget for beregning af bundskat, der i 2010 beregnes med en sats på 3,67% ifølge PSL 6, stk. 1 og 2. Af samme grundlag beregnes topskat på 15% jf. PSL 7, hvor grundlaget overstiger 76 Med betegnelsen porteføljeaktier forstås aktier der ikke er datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier. 77 Kilde: AMBL 1. 33

topskattegrænsen der er fastsat til kr. 389.900 i 2010. Den personlige indkomst +/- kapitalindkomst, fratrukket ligningsmæssige fradrag, udgør herefter den skattepligtige indkomst, hvoraf der i 2010 beregnes sundhedsbidrag på 8%. Ligningsmæssige fradrag består af beskæftigelsesfradrag, befordring mv. Ligeledes beregnes der kommuneskat af den skattepligtige indkomst, der i 2010 gennemsnitligt udgør 25,6% inklusiv kirkeskat på 0,7% 78. Det er altså kun for sundhedsbidrag, kommuneskat og kirkeskat, at ligningsmæssige fradrag har en positiv betydning, idet topskat og bundskat som sagt beregnes af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. Samlet set udgør indkomstskatteprocenterne inklusiv arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat, eksklusiv topskat, i 2010 42,3%, og 56,0% inklusiv topskat. Beregningerne af skatteprocenterne ses i bilag 5. I beregningen hvor der indregnes topskat er der taget højde for et skatteloft i 2010 på 51,5%. Skatteloftet medfører et nedslag i topskatten på forskellen mellem de samlede indkomstskatteprocenter og skatteloftet, såfremt de samlede indkomstskatteprocenter udgør mere end satsen for skatteloftet. Kirkeskatten er ikke omfattet af skatteloftet, hvorfor denne efterfølgende tillægges skatteloftet. I den personlige skatteberegning gives der med PSL 9 personfradrag, hvormed de beregnede skatter til staten nedsættes med skatteværdien af disse. Personfradraget opgøres efter PSL 10 og udgør i 2010 som hovedregel kr. 42.900. En del af de ovennævnte satser er reguleret i dansk skattelovgivning for 2010 og fremefter med den for nyligt vedtagne skattereform, Forårspakke 2.0. Forårspakkens tiltag gennemgås i afsnit 3.3 og i dette afsnit skal det blot fremhæves at marginalskatten på indkomst med skattereformen er sænket fra 62,9% til 56,0%, inklusiv arbejdsmarkedsbidrag, hvilket er en markant sænkning af skatten på arbejde. 3.2.3.2 Udbytte Udover løn har kapitalejeren mulighed for at hæve udbytte fra selskabet, som herefter beskattes som aktieindkomst. Det fremgår af LL 16a, at alt hvad et selskab udlodder til kapitalejeren bliver klassificeret som udbytte, hvormed der er lukket for kapitalejers mulighed for at hæve penge ud af et selskab uden efterfølgende beskatning. Endvidere vil det heller ikke være muligt at klassificere en sådan hævning som lån, idet det er ulovligt for et selskab at yde lån til kapitalejerne, jf. selskabsloven 210. I lovforslaget 78 Kilde: Artikel: Marginalskatteprocenter 1993 og 1998-2010. 34

til den ny selskabslov var der faktisk (citat) lagt op til vidtgående muligheder for aktionærlån 79, men forbuddet er altså videreført i den endeligt vedtagne lov. Endvidere kan dispositioner som af SKAT vurderes som værende maskeret udlodning også falde ind under udbyttebeskatning. Udbytte udbetalt til kapitalejeren skal medregnes fuldt ud i dennes aktieindkomst, jf. PSL 4a, stk. 1, nr. 1, og indgår ikke i opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. PSL 4a, stk. 4. Aktieindkomst beskattes med 28% af beløb under kr. 48.300, og med 42% af beløb herover, og uudnyttede grænsebeløb kan overføres til modtagerens ægtefælle. Beskatningen af aktieindkomst er med Forårspakke 2.0 fastsat til henholdsvis 28% og 42%, hvor beskatningen tidligere hed 28%, 42% og 45%, sidstnævnte af beløb over kr. 106.100. Som nævnt gennemgås Forårspakke 2.0 nærmere i afsnit 3.3. Endeligt skal det bemærkes, at selskabet ikke har fradrag for udbytteudbetalinger i modsætning til lønudbetalinger 80. 3.2.3.3 Løn eller udbytte? Den forskellige beskatning af løn og udbytte har betydning for, hvordan en kapitalejer bør sammensætte løn og udbytte fra sit selskab. I denne situation er det mest optimalt at se samlet på selskabets og kapitalejerens økonomi, grundet den uløselige sammenhæng mellem de to. Den samlede beskatning af udbytte over progressionsgrænsen i 2010 er 56,5% (25% selskabsskat + 42% udbytteskat) 81, mens marginalskatten for løn, som nævnt, er 56,0% 82. Beskatningen af udbytte til den høje udbyttesats adskiller sig altså ikke væsentligt fra marginalskatten af løn. Det er altså ikke attraktivt at få udbetalt al løn som udbytte til den høje sats, frem for at vælge at få det ud som en almindelig lønudbetaling med topskat. Ligeledes er det heller ikke attraktivt at få løn under den lave progressionsgrænse udbetalt som udbytte til den lave udbyttesats, frem for at få det udbetalt som løn uden topskat, idet beskatningen af udbytte under progressionsgrænsen samlet set sker med 46% 83, i modsætning til løn uden topskat, inklusiv arbejdsmarkedsbidrag, der beskattes med 42,3% (se bilag 5). Sammenlignes derimod 79 Kilde: Publikation: Ny selskabslovgivning, side 8. 80 Kilde: Faglitteratur: Askholt, Steen m.fl.; Lærebog om indkomstskat, side 799. 81 56,5 = (100-25) gange 42 % + 25 82 Se bilag 5. 83 46% = (100-25) gange 28% + 25 35

marginalskatten med udbytteskatten under progressionsgrænsen er det tydeligt, at det er mest attraktivt at få udbetalt udbytte til den lave udbyttesats, frem for at blive marginalbeskattet af løn. Alt i alt betyder det, at det er mest attraktivt at få udbetalt løn op til topskattegrænsen til en beskatning på 42,3%, derefter få udbetalt udbytte til den lave udbyttesats på 46%, hvorefter der igen skal udbetales løn, da marginalskatten på løn er 0,5%-point lavere end den høje udbyttesats. Ifølge skattereformen sættes den lave aktiebeskatning i 2012 ned til 27%, hvormed den samlede udbytteskat under progressionsgrænsen vil lyde på 45,3% 84. Dette er således også gældende for 2019. Dette ændrer dog ikke ved ovennævnte teori om, hvilken form for indkomst der skattemæssigt er mest attraktiv, hvilket ligeledes gælder 2019. I 2009 og tidligere var det sådan, at det bedst kunne betale sig først at få udbetalt løn der lige netop kunne udnyttes af bundfradraget, derefter få udbetalt udbytte til den lave udbyttesats på 46%, dernæst få udbetalt løn op til topskattegrænsen til en beskatning på 49%, for til sidst at få udbetalt udbytte igen til den høje sats på 58,8% og dermed søge at undgå en marginalbeskatning på 62,9% 85. Med skattereformen er denne model dog ikke længere attraktiv da de nye satser på indkomstbeskatningen har rykket ved situationen. Det er således generelt ikke længere helt så attraktivt at vælge udbytte frem for løn, som det var førhen. 3.3 Forårspakke 2.0 Den 28. maj 2009 blev skattereformen, den såkaldte Forårspakke 2.0, vedtaget i Folketinget. Det væsentligste formål med skattereformen er en sænkning af skatten på arbejde, specielt af den sidst tjente krone, og dermed et øget incitament til at arbejde mere. Et nødvendigt tiltag i en tid hvor finanskrisen har efterladt dybe spor i den danske økonomi, og stadig spøger, og hvor arbejdsstyrken går en dalende fremtid i møde grundet små årgange. Samtidig skal skattereformen forbedre miljø og klima ved at indføre grønne afgifter, hvilket omvendt skal være med til at finansiere den sænkede skat på arbejde. 84 45,3 = (100-25) gange 27 % + 25 85 Der henvises til bilag 5. 36

3.3.1 Forårspakkens tiltag Birgitte Hjorth Kristensen & Janette Købche Jürs Skattereformen har medført mange ændringer for hovedsageligt personbeskatningen. En del lovændringerne blev indført pr. 1. januar 2010, mens de resterende indføres løbende fra 2011 og 2012, frem til år 2019 86 og 87. En del af de nye lovændringer er relevante for denne afhandling og de udarbejdede beregninger heri. Alle relevante tiltag er gennemgået i bilag 7, dog er de vigtigste tiltag fremhævet herunder. Følgende tiltag har virke fra 1. januar 2010: Bundskatten er nedsat med 1,59%-point fra 5,26% til 3,67%. Mellemskatten på 6 % er afskaffet. Topskatten udgør uændret 15%, men grænsen for betaling af topskat er forhøjet til kr. 389.900, fra nuværende kr. 347.200. Skatteloftet er sænket fra 59,0% til 51,5%, eksklusiv kirkeskat. Skattesatsen for aktieindkomst på det mellemste progressionstrin er nedsat fra 43% til 42%, og den hidtidigt høje sats på 45% er afskaffet. Der er indført loft over fradragsberettigede indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter på kr. 100.000. Punktet er uddybet i afsnit 3.3.2. Følgende har virke fra 2011 eller senere: Topskattegrænsen forhøjes i 2011 kr. 389.900 til kr. 409.100. I 2012 nedsættes sundhedsbidraget med 1 procentenhed fra 8% til 7%, og yderligere sænkes det med 1 procentenhed årligt fra år 2013, til det i år 2019 ikke længere eksisterer. Omvendt forhøjes bundskatten fra 3,67% til 4,67% i 2012, og yderligere med 1 procentenhed årligt fra 2013, til bundskatten i 2019 rammer 11,67%. Den lave skattesats for aktieindkomst nedsættes i 2012 fra 28% til 27%. Satsen gælder ligeledes for indeholdelse af udbytteskat. Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra 4,25% til 4,4% i 2012, maksimum kr. 14.100, og det forøges gradvist fra 2013 frem til 2019, hvor beskæftigelsesfradraget rammer 5,6%, dog maksimum kr. 17.900. 86 Kilde: Artikel: Forårspakke 2.0 information. 87 Kilde: Publikation: Forårspakke 2.0. 37

Ovennævnte lovændringer i Forårspakke 2.0 er taget i betragtning i denne afhandlings skatteberegninger. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at regeringen med deres genopretningspakke af 19. maj 2010 har lagt op til, at topskattegrænsen for 2010 fastfryses for 2011 og 2012, hvormed grænsen på kr. 409.100 er udskudt til 2013 88. Ligeledes suspenderes den årlige regulering af beløbsgrænserne i skattesystemet, herunder personfradrag og bundgrænse for aktieindkomst, i samme periode 89. Det antages dog at regeringen vil fastholde de i Forårspakkens fremsatte beløbsændringer for 2019, samt at fastfrysningen af 2010 niveauerne ikke besluttes fortsat på ubestemt tid. Således har genopretningspakkens tiltag ikke konsekvenser for beregningerne i indeværende afhandling. Udover ovennævnte tiltag har Forårspakken medført en række yderligere lovændringer, herunder ændringer til befordringsfradrag, grønne afgifter, multimediebeskatning, beskatning af personalegoder, velgørenhedsdonationer, firma- og varebiler og medarbejderaktier og -obligationer samt fradrag for rejseudgifter mv.. Disse ændringer er ikke behandlet yderligere, idet de ikke har direkte indflydelse på denne afhandlings beskatningsanalyse. 3.3.2 Pensionsbeskatning Med Forårspakke 2.0 er der fra 2010 indført fradragsloft på kr. 100.000 årligt for indbetalinger til ratepension og ophørende livrenter 90. Loftet gælder for den samlede betaling til begge typer ordninger og gælder for det samlede indskud for private- og arbejdsgiverordninger. Loftet er dog kr. 108.695 for ordninger oprettet i ansættelsesforhold, grundet tilbageholdelse af arbejdsmarkedsbidrag på 8%. Arbejdsgiverpensionsindbetalinger har tidligere været en attraktiv måde for kapitalejere at spare topskat på, da den del af lønnen der har ligget over topskattegrænsen har kunnet indbetales til en pensionsopsparing. Selvstændige erhvervsdrivende har haft en lignende mulighed ved anvendelse af 30% s-reglen og her ud over har kapitalejeren og den selvstændige erhvervsdrivende også haft mulighed for, at fradrage private indbetalinger op til kr. 46.000 i personlig indkomst. Topskatten er dermed sparet og udbetaling af 88 Kilde: Artikel: Fakta: Sådan sparer regeringen 24 mia. kr.. 89 Kilde: Artikel: Regeringens genopretningspakke indebærer bl.a. udskydelse af lettelserne i topskattegrænsen. 90 Kilde: Artikel: Forårspakke 2.0 Information, kapitel Loft over ratepensioner. 38

pensionen senere i livet kan ske til en lavere beskatning, da denne højst sandsynligt vi ligge under topskattegrænsen. Endvidere er det måske værd at satse på, at indkomstskattesatserne i mellemtiden er faldet. Men med skattereformen er denne form for skattespekulation ikke længere en realitet. Dog kan man fremover fortsat indbetale til en livsvarig livrente med samme fradragsregler som før skattereformen, og dette vil muligvis betyde, at denne pensionsordning vil blive mere populær fremover. Både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende er omfattet af reglerne om fradragsloftet, dog med en særlig overgangsregel for sidstnævnte. For selvstændigt erhvervsdrivende har det nemlig siden 2004 været muligt at indbetale op til 30% af virksomhedens overskud før renter, til ratepension eller ophørende livrenter, og dermed få fradrag i den personlige indkomst. Denne 30% s-regel gælder fortsat frem til og med 2014, hvorefter den udfases. Således har selvstændigt erhvervsdrivende altså en bemærkelsesværdig fordel, i modsætning til lønmodtagere, frem til 2014, idet en indbetaling af 30% af virksomhedens overskud sagtens kan overstige kr. 100.000. En ordning svarende til 30% s-reglen vil efter 2014 fortsat gælde for indbetaling til livsvarig livrente, ligesom lønmodtagere fortsat kan indbetale ubegrænset til denne for pensionsordning. 3.4 Delkonklusion Selvstændige erhvervsvirksomheder beskattes efter reglerne i VSL, KSL og PSL, og beskatningen ligger hos indehaveren, idet virksomheden ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt. For at kunne anvende virksomhedsordningen, og dermed VSL, skal selvstændige erhvervsvirksomheder overholde en række betingelser, der fremgår af VSL. Virksomhedsøkonomien skal, som noget af det vigtigste, holdes skarpt adskilt fra privatøkonomien og der skal udarbejdes regnskab særskilt for virksomheden, hvor reglerne i bogføringsloven skal være overholdt. Ved skatteopgørelsen for en selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen spiller en række faktorer en afgørende rolle for den skattemæssige placering af indkomsten, herunder årets resultat og indehaverens private hævninger samt dispositionsmulighederne for virksomhedsindkomst, kapitalafkast, personlig indkomst og rentekorrektion. 39

At drive selvstændig erhvervsvirksomhed er relativt simpelt til trods for, at virksomhedsordningen teknisk set kan være svær at beregne og administrere 91, og kræver ikke indskudskapital ved opstart. Ved drift af erhvervsvirksomhed i selskabsform, skal en række selskabsretlige dispositioner derimod holdes for øje og kravet til indskudskapital kan udgøre en opstartsbarriere. Den 29. maj 2009 blev den ny selskabslov dog vedtaget, hvormed en række selskabsretlige lempelser er trådt i kraft, herunder lempelser til netop indskudskapitalkravet, hvilket kan være med til, at gøre selskabsformen endnu mere attraktiv for iværksættere end hidtil. Et selskab udgør et selvstændigt skattesubjekt og beskattes således selvstændigt efter reglerne i SEL. Denne beskatning påvirker ikke kapitalejeren, med mindre denne ønsker værdier fra selskabet overført til privatøkonomien. Mulighederne her for er interessante at se nærmere på, da en sådan disposition udløser personlig skat efter reglerne i KSL og PSL. Kapitalejeren har mulighed for at modtage udbytte eller løn, og teoretisk set er det bedst at få udbetalt løn op til topskattegrænsen, herefter udbytte til progressionsgrænsen og efterfølgende løn igen, når der tages udgangspunkt i de gennemsnitlige skattesatser i Danmark. En række skattesatser, samt visse andre faktorer i lovgivningen, er generelt ændret med virkning for indkomståret 2010 og vil fortsat undergå ændringer frem til 2019, idet regeringen har vedtaget Forårspakke 2.0. I 2019 vil den mest optimale sammensætning af løn og udbytte dog forsat være som nævnt ovenfor. 91 Kilde: Virksomheds- og kapitalafkastordningen ulemper ved virksomhedsordningen. 40

4 Erhvervsvirksomheden BJ Birgitte Hjorth Kristensen & Janette Købche Jürs I forbindelse med drift af erhvervsvirksomhed er der udarbejdet eksempler på regnskab og skatteopgørelse for henholdsvis en selvstændig erhvervsvirksomhed og et selskab, for indkomståret 2010. Erhvervsvirksomheden, der er fiktiv, er kaldet henholdsvis BJ og BJ ApS og første regnskabsår er 2010. Formålet med eksemplerne er at se hvilken virksomhedsform, og dermed beskatningsform, der skattemæssigt er mest attraktiv for indehaveren. I forlængelse her af, er der ligeledes udarbejdet regnskabseksempler på samme selvstændige erhvervsvirksomhed og selskab for indkomståret 2019, for ligeledes at se hvilken driftsform der skattemæssigt er mest attraktiv for indehaveren. Virksomheden er i 2019 blevet ni år gammel og har dermed en mere omfattende økonomi. Endvidere er Forårspakkens tiltag fuldt indført. 4.1 Eksempel: Erhvervsvirksomheden BJ, 2010 Nedenfor ses eksempel på regnskabs- og skatteopgørelse for henholdsvis den selvstændige erhvervsvirksomhed BJ og selskabet BJ ApS for indkomståret 2010. I beregningerne er der taget højde for Forårspakke 2.0 s tiltag for dette indkomstår og følgende forudsætninger er anvendt: Der er anvendt gennemsnitsprocenter for kommune- og kirkeskatten 92. Indehaverens brutto udbetaling udgør samlet kr. 300.000. 2010 er erhvervsvirksomhedens første regnskabsår og den økonomiske aktivitet er lille. 4.1.1 BJ i virksomhedsordningen BJ s resultatopgørelse og balance samt den skattemæssige årsopgørelse for indkomståret 2010 fremgår af bilag 8. I figur 4-1 nedenfor ses BJ s skattepligtige indkomst, der udgør kr. 300.000. Figur 4-1: Skattepligtig indkomst, BJ, 2010 2010 Andel af overskud før finansielle poster 332.500 Tilbageførte driftsøkonomiske afskrivninger 70.000 Skattemæssige afskrivninger -87.500 Resultat før finansielle poser 315.000 92 Kilde: Artikel: Kommuneskatter gennemsnitsprocenten i 2010. 41

Finansielle indtægter 0 Finansielle omkostninger -15.000 Virksomhedens skattemæssige resultat 300.000 Der beskattes således: Kapitalafkast 0 Indkomst til virksomhedsbeskatning 0 Personlig indkomst 300.000 I alt 300.000 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 8) Af eksemplet fremgår at BJ s skattepligtige indkomst er kr. 300.000. Spørgsmålet er så, hvordan denne indtægt skal fordeles i indehaverens skattepligtige indkomst. I den forbindelse er det interessant at se på BJ s kapitalafkastgrundlag samt de hævninger indehaveren har foretaget i BJ, og det er samtidigt relevant at se på indehaverens indskudskonto. BJ s kapitalafkastgrundlag primo udgør kr. 0, da der ved virksomhedsopstart ikke er hverken aktiver eller passiver i virksomheden. Eftersom kapitalafkastgrundlaget er kr. 0 kan der ikke beregnes kapitalafkast og derfor ikke flyttes indkomst fra den personlige indkomst til kapitalindkomsten. Indkomsten kan nu enten placeres som personlig indkomst eller som virksomhedsindkomst alt afhængig af, hvad indehaveren har hævet ud af BJ. Hævningen skal foretages ifølge hæverækkefølgen, som fremgår af afsnit 3.1.4.6. Da det er første indkomstår er der ikke kapitalafkast eller overskud fra forudgående år der kan hæves. Ligeledes er der heller ikke noget kapitalafkast fra dette år, hvilket betyder at årets hævninger skal ske fra årets overskud. Som det ses i figur 4-2 svarer årets hævninger til årets skattepligtige resultat og dermed skal hele overskuddet beskattes som personlig indkomst. Figur 4-2: Opgørelse af opsparet overskud og virksomhedsskat, BJ, 2010 Virksomhedens skattemæssige resultat 300.000 Årets hævninger til fordeling efter hæverækkefølgen inkl. virksomhedsskat 0 Hævet privat -300.000 Refunderede udgifter 0 Hensat til senere hævninger 1/1 2010 0 Hensat til senere hævninger 31/12 2010 0 0 2010 42

Overført fra indskudskonto 0 Overført fra konto for opsparet overskud 0 Overført fra konto for opsparet overskud til modregning i underskud 0 Resterende underskud til modregning i personlig indkomst 0 Overført til konto for opsparet overskud 0 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 8) Den skattepligtige indkomst for 2010 ved placering af hele overskuddet i indehaverens personlige indkomst fremgår af figur 4-3 nedenfor. Af bilag 8 fremgår hvordan skatten beregnes, herunder virksomhedsskat, arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, sundhedsbidrag, kommuneskat mv. Figur 4-3: Skatteopgørelse, BJ, 2010 2010 Personlig indkomst: Overskud af selvstændig virksomhed 315.000 Renter -15.000 Kapitalafkast 0 Personlig indkomst før AM-bidrag 300.000 AM-bidrag 8 % 24.000 Personlig indkomst i alt 276.000 Kapitalindkomst: Kapitalafkast 0 Kapitalindkomst i alt 0 Ligningsmæssigt fradrag: Beregnet beskæftigelsesfradrag 4,25 % -12.750 Ligningsmæssigt fradrag i alt -12.750 Skattepligtig indkomst i alt: 263.250 Indkomst til virksomhedsbeskatning 0 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 8) Beregningerne for indehaveren af BJ i 2010 ender under de givne forudsætninger ud med en samlet skattebetaling på kr. 105.292, som ses i figur 4-4 nedenfor. Figur 4-4: Skattebetaling i alt, BJ, 2010 Personskat i alt: 81.292 AM-bidrag i alt: 24.000 Personlig skat i alt: 105.292 Virksomhedsskat: 0 Skatter i alt: 105.292 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 8) 2010 43

4.1.2 BJ ApS Birgitte Hjorth Kristensen & Janette Købche Jürs For BJ ApS er der i 2010 udarbejdet to forskellige regnskabsscenarier, hvor kapitalejerens indkomst er sammensat på forskellig vis for at se, hvad der bedst kan svare sig skattemæssigt samt for at teste om den fremsatte teori i afsnit 3.2.3.3 er korrekt 93. Eftersom kapitalerejen i 2010 modtager en bruttoløn der ligger under topskattegrænsen, er der ikke nogen grund til at udarbejde et scenarie hvor indkomsten er sammensat af 100% udbytte, idet den samlede udbytteskat på det høje progressionstrin (56,5%) ligger langt over indkomstskatten inklusiv arbejdsmarkedsbidrag for indkomst under topskattegrænsen (42,3%), jf. afsnit 3.2.3.3. Det er derfor indlysende at 100% udbytte ikke vil være at foretrække for kapitalejeren. Derfor opstilles der kun to scenarier for BJ ApS første regnskabsår; scenarie 1 hvor der kun udbetales løn og scenarie 2 hvor der udbetales udbytte op til progressionsgrænsen og resten som løn. De udarbejdede resultatopgørelser og balancer samt beregninger af selskabets og kapitalejerens skatteopgørelse for indkomståret 2010, fremgår af henholdsvis bilag 9, 10 og 11. Af figur 4-5 nedenfor ses den skattepligtige indkomst for scenarie 1 og scenarie 2, hvoraf det fremgår at BJ ApS skattepligtige indkomst udgør kr. 0 og kr. 48.300. Forskellen skyldes at selskabet i scenarie 1 har fuldt fradrag for dens udgifter, herunder den udbetalte løn, hvorimod der i scenarie 2 ikke er fradrag for udbytte. Selskabet skal i scenarie 2 betale selskabsskat på kr. 12.075 af den skattepligtige indkomst. Figur 4-5 Skatteopgørelse selskabsskat, BJ ApS, 2010 scenarie 1 og scenarie 2 31/12 2010 31/12 2010 Scenarie 1 Scenarie 2 Løn: kr. 300.000 kr. 251.700 Udbytte: kr. - kr. 48.300 Resultat før skat 17.500 65.800 Tilbageførte regnskabsmæssige afskrivninger 70.000 70.000 Skattemæssige afskrivninger -87.500-87.500 Skattepligtig indkomst 0 48.300 Skat heraf 25% 0 12.075 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 9 og 10) 93 Den fremsatte teori om den bedste sammensætning er løn til topskattegrænsen, derefter udbytte til den lave udbyttesats, og derefter løn igen. 44

Skatteopgørelsen for de to scenarier fremgår af figur 4-6 herunder, hvorefter figur 4-7 viser den samlede skattebetaling. I bilag 11 fremgår hvordan skatten beregnes, herunder arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, sundhedsbidrag, kommuneskat, udbytteskat mv. Figur 4-6: Skatteopgørelse indkomstskat, BJ ApS, 2010 2010 2010 Scenarie 1 Scenarie 2 Løn: kr. 300.000 kr. 251.700 Udbytte: kr. - kr. 48.300 Personlig indkomst: Lønindkomst 300.000 251.700 Personlig indkomst før AM-bidrag 300.000 251.700 AM-bidrag 8 % 24.000 20.136 Personlig indkomst i alt 276.000 231.564 Ligningsmæssigt fradrag: Beregnet beskæftigelsesfradrag 4, 25% -12.750-10.697 Ligningsmæssigt fradrag i alt -12.750-10.697 Skattepligtig indkomst i alt: 263.250 220.867 Aktieindkomst 0 48.300 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 11) Figur 4-7: Skattebetaling i alt Indkomstskat i alt: 81.292 65.421 AM-bidrag i alt: 24.000 20.136 Udbytteskat i alt: 0 13.524 Personlig skat i alt: 105.292 99.081 Selskabsskat i alt: 0 12.075 Skatter i alt: 105.292 111.156 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 11) Den personlige indkomst er højere i scenarie 1 på grund af højere løn, og giver derfor en højere personlig skat som ses i figur 4-7 i modsætning til scenarie 2, der giver lidt lavere personlig skat, men derimod en højere udbytteskat og højere selskabsskat. Således betyder det, at det, under de givne forudsætninger, skattemæssigt er mest attraktivt for kapitalejeren at vælge scenarie 1. Det vurderes dermed, at så længe den udbetalte løn ligger under topskattegrænsen er det generelt ikke en fordel, at udbetale noget af lønnen som udbytte. Beregningen viser således også, at den fremsatte teori i afsnit 3.2.3.3 er korrekt. Ser man derimod separat på den personlige skat, er det mere attraktivt med udbytte til den lave progressionsgrænse og resten som løn, hvilket 45

skyldes, at udbytteskatten på 28% er lavere end indkomstskatten på 42,3%. Men som kapitalejer er det, som tidligere nævnt, ikke optimalt at se på indkomstskatten separat, idet selskabsskatten i princippet også skal betales af kapitalejerens formue. 4.2 Eksempel: Erhvervsvirksomheden BJ, 2019 Nedenfor ses regnskabs- og skattemæssige beregninger for BJ for indkomståret 2019. Hermed ses den fulde effekt af Forårspakke 2.0. Følgende forudsætninger er opstillet: Kapitalafkastsatsen, kommuneskat, kirkeskat, personfradrag, skatteloft samt virksomhedsskatten er fastholdt på samme niveau som i 2010. Indehaverens brutto udbetaling udgør samlet kr. 800.000. 4.2.1 BJ i virksomhedsordningen BJ s resultatopgørelse og balance samt den skattemæssige årsopgørelse for indkomståret 2019 fremgår af bilag 12. I figur 4-8 nedenfor ses BJ s skattepligtige indkomst, der udgør kr. 1.580.750. Figur 4-8: Skattepligtig indkomst opgørelse, BJ, 2019 31/12 2019 Andel af overskud før finansielle poster 1.565.000 Tilbageførte driftsøkonomiske afskrivninger 140.000 Skattemæssige afskrivninger -131.250 Resultat før finansielle poser 1.573.750 Finansielle indtægter 7.000 Finansielle omkostninger 0 Virksomhedens skattemæssige resultat 1.580.750 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 12) Spørgsmålet er nu hvordan denne indtægt skal fordeles i indehaverens skattepligtige indkomst. Det antages, at tidligere års kapitalafkast og overskud er hævet, hvorved årets hævninger sker i virksomhedens overskud, som vist i figur 4-9: Figur 4-9: Opgørelse af opsparet overskud og virksomhedsskat, BJ, 2019 2019 Virksomhedens skattemæssige resultat 1.580.750 Årets hævninger til fordeling efter hæverækkefølgen incl. Virksomhedsskat 0 Hævet privat -800.000 Refunderede udgifter 0 Hensat til senere hævninger 1/1 2019 0 Hensat til senere hævninger 31/12 2019 0 780.750 46

Overført fra indskudskonto 0 Overført fra konto for opsparet overskud 0 Overført fra konto for opsparet overskud til modregning i underskud 0 Resterende underskud til modregning i personlig indkomst 0 Overført til konto for opsparet overskud 780.750 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 12) Det interessante er nu, hvordan indehaveren skal beskattes af sin skattepligtige indkomst. Ud fra figur 4-9 ovenover fremgår det, at indehaveren efter hævninger har et overskud på kr. 780.750. Dette kan opspares i virksomheden, som inklusiv virksomhedsskat svarer til kr. 1.041.000. Indehaveren har et kapitalafkast på kr. 11.340 som skal flyttes fra personlig indkomst til kapitalindkomst 94. Det resterende overskud på kr. 528.410 vil blive beskattet som personlig indkomst, idet kapitalafkastet og virksomhedsskatten anses som hævet i året. Figur 4-10 herunder viser hvorledes BJ s skattemæssige resultat bliver placeret i indehaverens skattepligtige indkomst. Figur 4-10: Fordeling af overskuddet, BJ, 2019 31/12 2019 Kapitalafkast 11.340 Indkomst til virksomhedsbeskatning 1.041.000 Personlig indkomst 528.410 I alt 1.580.750 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 12) Ved placering af ovenstående fordeling ser indehaverens skattepligtige indkomst ud som følgende: Figur 4-11: Skatteopgørelse, BJ, 2019 2019 Personlig indkomst: Overskud af selvstændig virksomhed 532.750 Renter 7.000 Kapitalafkast -11.340 Personlig indkomst før AM-bidrag 528.410 AM-bidrag 8% 42.273 Personlig indkomst i alt 486.137 Kapitalindkomst: Kapitalafkast 11.340 Kapitalindkomst i alt 11.340 94 Kapitalafkastet er beregnet som kapitalafkastgrundlaget kr. 1.064.250 gange 4%. 47

Ligningsmæssigt fradrag: Beregnet beskæftigelsesfradrag 5,6% -17.900 Ligningsmæssigt fradrag i alt -17.900 Skattepligtig indkomst i alt: 479.577 Indkomst til virksomhedsbeskatning 1.041.000 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 12) Som det fremgår af beregningen er indehaveren over topskattegrænsen på kr. 409.100 og det er dermed fordelagtigt at opspare så meget som muligt i virksomheden for derved at undgå marginalbeskatning på 56%. Der betales dog virksomhedsskat på 25%. Alt i alt kommer indehaveren til at betale følgende i skat og AM-bidrag: Figur 4-12: Skatter i alt, BJ, 2019 2019 Personskat i alt: 175.017 AM-bidrag i alt: 42.273 Personlig skat i alt: 217.290 Virksomhedskat: 260.250 Skatter i alt: 477.540 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 12) Beregningerne for indehaveren af BJ i 2019 ender under de givne forudsætning ud med en samlet skattebetaling på kr. 477.540. 4.2.2 BJ ApS For BJ ApS er der i 2019 udarbejdet tre regnskabsscenarier med forskellig sammensætning af løn og udbytte. Da kapitalerejen i 2019 modtager en bruttoløn der ligger over topskattegrænsen er det her relevant, at udarbejde et scenarie hvor indkomsten er sammensat af løn op til topskattegrænsen og derefter udbytte til den lave sats, og derefter løn igen, som i afsnit 3.2.3.3 fremstår som den mest attraktive lønmodel ved løn over topskattegrænsen. Således er der udarbejdet tre scenarier; Scenarie 1; 100% løn. Scenarie 2; Løn op til topskattegrænsen, derefter udbytte til lav sats og derefter løn igen (med andre ord; udbytte til lav sats og resten som løn). Scenarie 3; Løn til topskattegrænsen og derefter resten som udbytte. 48

Igen er det ikke relevant at opstille et scenarie med 100% udbytte, idet den samlede udbytteskat på det høje progressionstrin (56,5%) ligger over marginalskatten for løn (56%). De udarbejdede resultatopgørelser og balancer samt beregninger af selskabets og kapitalejerens skatteopgørelse for indkomståret 2019, fremgår af bilag 13, 14, 15 og 16. Af figur 4-13 nedenfor ses opgørelsen af selskabsskatten for scenarie 1, 2 og 3; Figur 4-13: Skatteopgørelse selskabsskat, BJ ApS 2019 31/12 2019 31/12 2019 31/12 2019 Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Løn: kr. 800.000 kr. 751.700 kr. 444.674 Udbytte: kr. - kr. 48.300 kr. 355.326 Resultat før skat 772.000 813.300 1.127.326 Tilbageførte regnskabsm. afskr. 140.000 140.000 140.000 Skattemæssige afskrivninger -131.250-131.250-131.250 Skattepligtig indkomst 780.750 822.050 1.136.076 Skat heraf 25% 195.175 205.500 284.000 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 13, 14 og 15) Grundet manglende fradrag for udbytte, giver scenarie 2 og 3 en højere selskabsskat end scenarie 1, hvormed scenarie 1 kan siges, at være det mest optimale for selskabet isoleret set. Men igen er det interessant at se på hvordan sammensætningen af løn og udbytte bør være, for at udløse den samlet set mest optimale skattemæssige situation for kapitalejeren. I figur 4-14 ses opgørelsen af den skattepligtige indkomst for kapitalejeren og den samlede skattebetaling inklusiv selskabsskat fremgår af figur 4-15. Figur 4-14: Skatteopgørelse, BJ ApS, 2019 2019 2019 2019 Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Løn: kr. 800.000 kr. 751.700 kr. 444.674 Udbytte: kr. - kr. 48.300 kr. 355.326 Personlig indkomst: Lønindkomst 800.000 751.700 444.674 Personlig indkomst før AM-bidrag 800.000 751.700 444.674 AM-bidrag 8% 64.000 60.136 35.574 Personlig indkomst i alt 736.000 691.564 409.100 49

Ligningsmæssigt fradrag: Beregnet beskæftigelsesfradrag 5,6% -17.900-17.900-17.900 Ligningsmæssigt fradrag i alt -17.900-17.900-17.900 Skattepligtig indkomst i alt: 718.100 673.664 391.200 Aktieindkomst 0 48.300 355.326 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 16) Figur 4-15: Skattebetaling i alt, BJ ApS, 2019 Indkomstskat i alt: 302.542 279.347 131.900 AM-bidrag i alt: 64.000 60.136 35.574 Udbytteskat i alt: 0 13.041 141.992 Personlig skat i alt: 366.542 352.524 309.466 Selskabsskat i alt: 195.175 205.500 284.000 Skatter i alt: 561.717 558.024 593.466 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 16) Af ovenstående kan det konkluderes at den mest optimale skattemæssige situation for kapitalejeren i 2019, efter indførsel af alle forårspakkens tiltag, er, at sammensætte sin løn efter scenarie 2, der i dette tilfælde udløser en samlet skat på kr. 558.024. Således følger beregningen den i afsnit 3.2.3 fremsatte teori om, at den bedste sammensætning ved bruttoindkomst over topskattegrænsen er løn op til topskattegrænsen, derefter udbytte under progressionsgrænsen, og derefter løn igen til marginalskat. Det er hermed også vist, at det med skattereformen ikke længere er attraktivt at modtage udbytte over progressionsgrænsen frem for at betale marginalskat. 4.3 Sammenligning af eksemplerne og delkonklusion I 2010 udgør BJ s skattemæssige resultat kr. 300.000. Med en privat hævning på kr. 300.000 er der ikke mulighed for at opspare overskud i virksomheden. Den private udbetaling på kr. 300.000 består hermed kun af en personlig indkomst på kr. 300.000, men intet kapitalafkast. Dette giver en samlet skattepligtig indkomst for indehaveren på kr. 263.250. For indehaveren udløser dette en samlet skat på kr. 105.292, bestående af en personlig skat. Det mest optimale valg for indehaveren af BJ ApS ved en privat udbetaling på kr. 300.000 er, at få det hele ud som løn i og med, at topskattegrænsen ikke er nået. Med denne sammensætning udgør den skattepligtige indkomst i selskabet kr. 0 og skattepligtig indkomst for kapitalejeren kr. 263.250. Dette udløser en samlet skattebetaling på kr. 105.292, der udelukkende består af personlig skat. 50

De to skatter er i 2010 således ens og viser altså ikke, at den ene virksomhedsform skattemæssigt er mere attraktiv end den anden. I 2019 udgør BJ s skattemæssige resultat kr. 1.580.750. Med en privat hævning på kr. 800.000 kan resten af overskuddet kr. 780.750 opspares i virksomheden. Den private udbetaling på kr. 800.000 består hermed af et kapitalafkast på kr. 11.340, en virksomhedsskat på kr. 260.250 og en personlig indkomst på kr. 528.410. Dette giver en samlet skattepligtig indkomst for indehaveren på kr. 479.577 og en indkomst til virksomhedsbeskatning på kr. 1.041.000. For indehaveren udløser dette en samlet skat på kr. 477.540, bestående af en personlig skat på kr. 217.290 og en selskabsskat på kr. 260.250. Det mest optimale valg for kapitalejeren af BJ ApS ved en privat udbetaling på kr. 800.000, er udbytte op til progressionsgrænsen og derefter løn; kr. 751.700 i løn, og kr. 48.300 i udbytte. Denne sammensætning giver en skattepligtig selskabsindkomst på kr. 822.050, en skattepligtig indkomst for kapitalejeren på kr. 673.664 og en aktieindkomst på kr. 48.300, hvilket udløser en selskabsskat på kr. 205.500 og en personlig skat på kr. 352.524. Hermed i alt en skattebetaling på kr. 558.024. Det betyder, at det i 2019 er mest attraktivt at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, hvor BJ s samlede skattebetaling er kr. 80.484 mindre end den for BJ ApS. Alt i alt viser beregningerne i dette kapitel, at det med en beskeden virksomhedsøkonomi, som det typisk er for nyopstartede erhvervsvirksomheder, ikke giver den store forskel om der drives selvstændig erhvervsvirksomhed eller selskab. Men med en mere omfattende virksomhedsøkonomi er der dog forholdsvis stor forskel på den skattemæssige situation for selskaber og selvstændige erhvervsvirksomheder, under de givne forudsætninger, hvor sidstnævnte er skattemæssigt mest attraktiv. De opstillede beregninger er selvfølgelig ikke generelle og omfangsrige nok til at kunne udlede, at det altid forholder sig sådan, men en række andre skattemæssige faktorer støtter udledningen om, at den selvstændige erhvervsvirksomhed har en række fordele. Er det skattemæssige resultat eksempelvis negativt, kan selskabet modregne dette i fremtidige indkomster, mens indehaveren af den selvstændige erhvervsvirksomhed kan foretage modregning i opsparet overskud, positiv kapitalindkomst, og til sidst i 51

personlig indkomst 95. Hvis det senere viser sig, at erhvervsvirksomheden ikke er rentabel og derfor ophøres, har indehaveren af den selvstændige erhvervsvirksomhed således udnyttet underskuddet, hvorimod selskabet vil miste underskuddet samtidigt med, at kapitalejeren i forbindelse med lønudbetaling har betalt skat. I dette tilfælde vil den selvstændige erhvervsvirksomhed ligeledes være at foretrække. Desuden skal det bemærkes, at den selvstændige erhvervsvirksomhed har mulighed for at hensætte til senere hævninger for at optimere skattebetalingerne, hvilket er en mulighed selskaber ikke har. Dette gør ligeledes den selvstændige erhvervsvirksomhed mere attraktiv end selskabet. Dog skal det siges, at det i selskaber er muligt, at udlodde udbytte til kapitalejeren og betale udbytteskat heraf, men placere det resterende udbytte på en mellemregning til senere hævning. I beregningerne er der ikke taget højde for indbetalinger til pensionsordninger, hvilket er relevant indtil 2014, hvor 30% s-reglen for selvstændige erhvervsdrivende ophører jf. Forårspakke 2.0. Pensionsloftet ligger i dag som sagt på kr. 100.000, hvilket betyder at selvstændige erhvervsdrivende med et skattemæssigt resultat over kr. 333.333 kan indbetale mere til ratepension og ophørende livrenter end kapitalejere kan, hvilket er en klar fordel for førstnævnte. I forbindelse med dette og forårspakkens øvrige tiltag omkring nedsættelse af fradraget for negativ kapitalindkomst, afskaffelse af medarbejderobligationer og nedsættelsen af marginalskatten, har der i løbet af foråret 2010 været en del tale om, at det i relation til pensionsopsparing faktisk kan betale sig at omdanne sit anpartsselskab til en selvstændig erhvervsvirksomhed, såfremt der er tale om erhverv med begrænset risiko, såsom lægepraksis, advokatpraksis, arkitektvirksomhed mv. Den 1. marts 2010 bragte Jyllandsposten sågar artiklen Pensionsfidus til læger og advokater 96, hvor en 41-årig læge som 65-årig vil kunne supplere sin pensionsformue med 1,1 million, såfremt han omdanner sit anpartsselskab til en selvstændig erhvervsvirksomhed den dag i dag. Driver indehaveren som 85-årig stadig selvstændig erhvervsvirksomhed, vil skattefordelen udgøre kr. 5,5 millioner. I forbindelse med beregningerne er der gjort opmærksom på, at omdannelsen først skal ske efter en individuel vurdering af selskabet, hvor især alderen på kapitalejeren og de driftsmæssige risici er afgørende. Der er i 95 Se afsnit 3.1.5 og 3.2.2.2. 96 Kilde: Artikel: Pensionsfidus til læger og advokater. 52

artiklen ikke nævnt hvilke forudsætninger der er antaget for fremtidige skatteregler og beregningerne må alt andet lige være forbundet med en vis usikkerhed. Modellen er dog stadig yderst interessant. Beslutningen om valg af virksomhedsform kan dog ikke endegyldigt træffes alene ud fra en vurdering af beskatningen. En række andre faktorer end de skattemæssige spiller ligeledes en vigtig rolle i vurderingen af, hvilken virksomhedsform der findes mest attraktiv i en given situation. Generelt har specielt anpartsselskabet de seneste år vundet markant frem i popularitet i forhold til den selvstændige erhvervsvirksomhed og ligeledes ses det generelt, at større og mere komplicerede erhvervsvirksomheder drives i selskabsform. Dette underbygger teorien om, at andet end skattemæssige overvejelser må have indflydelse på beslutningen om valg af virksomhedsform. Af faktorer der taler for selskabsformen kan nævnes muligheden for tiltrækning af fremmedkapital, investering i værdipapirer, muligheden for skattefri udvidelse og udskiftning af ejerkredsen samt gunstige hæftelsesforhold. Ligeledes skal nævnes fordelagtige muligheder for omstruktureringer, herunder salg af hele eller dele af aktiviteter, udskillelse af drift til datterselskaber, anvendelse af fusionsskatteloven samt oprettelse af holdingstruktur gennem aktieombytning. Faktorer som høj indskudskapital, mulighed for indkomstudligning ved svingende indkomster, revisionskrav og åbenhed om virksomhedsøkonomien er derimod faktorer, der taler imod selskabsformen. Men alt i alt kan det, ud fra betragtningerne og resultaterne i denne afhandling, siges, at er der tale om en forholdsvis simpel erhvervsvirksomhed med begrænset risiko, hvor andre faktorer ikke behøver nogen større overvejelse, vil begge virksomhedsformer være lige attraktive når virksomhedsøkonomien er lille. Er virksomhedsøkonomien derimod mere omfangsrig, vil erhvervsvirksomheden med skattemæssig fordel kunne drives som selvstændig erhvervsvirksomhed. Det kan således også udledes af beregningerne, samt de andre nævnte faktorer, at virksomhedsordningen har fået den ønskede virkning og skattemæssigt er blevet et yderst godt alternativ til drift i selskabsform for små og mellemstore virksomheder. 53

5 Virksomhedsomdannelse Birgitte Hjorth Kristensen & Janette Købche Jürs En allerede etableret virksomhedsstruktur er ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige igennem en virksomheds levetid. Såfremt en erhvervsvirksomhed er opstartet som selvstændig erhvervsvirksomhed, kan denne senere omdannes til et selskab. En sådan omdannelse kan foretages som skattepligtig eller skattefri virksomhedsomdannelse. Ønsket om en virksomhedsomdannelse kan opstå af flere forskellige årsager, som for eksempel at aktiviteten og virksomhedsøkonomien er blevet større, hvormed risikoen kan være blevet højere. Det skal dog ud fra betragtningerne i kapitel 3 og 4 bemærkes, at det ikke er hensigtsmæssigt udelukkende at begrunde en virksomhedsomdannelse med skattebesparelse, idet selskabsbeskatning ikke nødvendigvis er markant lavere end beskatning ved anvendelse af virksomhedsordning. Begge virksomhedsomdannelsesmetoder kan i princippet ses som apportindskud. Fælles for dem er, at indehaveren af den selvstændige erhvervsvirksomhed vederlægges med aktier/anparter i selskabet, og således også bliver indehaver af selskabet. Men derudover anvendes der forskellige regelsæt i de to omdannelsesmetoder. Ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse sker der en afståelse af virksomhedens aktiver, hvormed der forekommer afståelsesbeskatning. Ved den skattefri omdannelse sker der reelt set også afståelse, men derimod ingen beskatning. At metoden kaldes for skattefri er dog ikke helt korrekt. Der er nærmere tale om en skatteudskydelse for indehaveren, idet dennes beskatning vil forekomme på tidspunktet for salg af aktierne/anparterne i selskabet. For selskabet betyder det dog en højere selskabsbeskatning i årene efter omdannelsen, hvilken vil blive kommenteret senere i kapitlet. Valget mellem den skattefri eller skattepligtige omdannelsesmetode, er op til virksomhedens indehaver. En række krav skal dog opfyldes for at kunne anvende den skattefri metode, hvorimod den skattepligtige metode kan anvendes uden yderligere kriterier. 5.1 Skattepligtig virksomhedsomdannelse Ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse sker omdannelsen ud fra afståelsesprincippet 97. De forskellige aktiver og passiver anses dermed som afstået til tredjemand og udløser realisationsbeskatning efter AL, EBL, KGL og ABL. Grundet 97 Kilde: Ligningsvejledningen E: E.H.1; Afståelse til handelsværdier afståelsesprincippet. 54

afståelsen får aktiverne ny anskaffelsessum, nyt anskaffelsestidspunkt, og nyt afskrivningsgrundlag i selskabet. Indehaveren modtager samtidig aktier/anparter i selskabet, vis værdi svarer til handelsværdien af de overdragede aktiver. Anvendelse af skattepligtig virksomhedsomdannelse er valgfrit for indehaveren, men dog obligatorisk såfremt betingelserne for en skattefri omdannelse ikke er opfyldt 98. Ved skattepligtig virksomhedsomdannelse bliver den skat, der har hvilet på de skatterelevante aktiver frem til omdannelsestidspunktet fuldt ud afregnet på omdannelsestidspunktet. Dette kan være at foretrække for indehaveren, men er omvendt meget likviditetskrævende, hvilket kan afholde nogle fra at benytte sig af denne metode. 5.1.1 Hvem kan omdanne Der er som sådan ingen begrænsning for, hvem der kan omdanne en selvstændig erhvervsvirksomhed til et selskab via en skattepligtig omdannelse. Der skal dog være tale om en personligt ejet virksomhed jf. SEL 4, stk. 4, hvilket implicit betyder, at der skal være tale om en erhvervsvirksomhed jf. kapitel 2, hvor definitionen på en erhvervsvirksomhed er diskuteret. Hvad der udgør en selvstændig erhvervsvirksomhed er således netop i denne sammenhæng yderst vigtigt. Endvidere er det omvendt også yderst vigtigt med en definition af, hvad der kan udgøre et selskab, da virksomhedsomdannelse alt andet lige kun kan udføres såfremt det udførte erhverv kan udgøre et selskab. 5.1.2 Omdannelse til nyt eller eksisterende selskab Ved skattepligtig omdannelse skal det besluttes, om omdannelsen skal ske til et nystiftet eller et eksisterende selskab. Der er krav om, at indehaveren af den selvstændige erhvervsvirksomhed skal besidde samtlige aktier/anparter i selskabet, hvad enten det er nystiftet eller ej, hvorfor optagelse af nye ejere ikke er mulig i forbindelse omdannelsen. Der er derimod ikke krav om, at der i det eksisterende selskab ikke allerede må have været drift. Ved stiftelse af et nyt selskab er der skatteretligt ikke krav til længden af det første regnskabsår, hvilket dog maksimalt kan udgøre 18 måneder 99. 98 For gennemgang af betingelserne for anvendelse af skattefri virksomhedsomdannelse henvises der til afsnit 5.2.2. 99 Kilde: ÅRL 15, stk. 2. 55

5.1.3 Valg af omdannelsestidspunkt Birgitte Hjorth Kristensen & Janette Købche Jürs Da det praktisk talt er umuligt at værdiansætte en række aktiver fra dag til dag, er det nødvendigt at omdannelsen kan gennemføres med tilbagevirkende kraft, hvilket er tilladt jf. SEL 4, stk. 4. Ved skattepligtig omdannelse med tilbagevirkende kraft, kræves følgende betingelser opfyldt: Der skal være tale om en personligt ejet virksomhed. Omdannelsen skal ske til et nystiftet aktie- eller anpartsselskab og indehaveren skal blive ejer af samtlige aktier/anparter. Overdragelsen kan tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den udarbejdede åbningsbalance, såfremt datoen ligger efter udløb af indehaverens sidste normale indkomstår forud for stiftelsen af selskabet. Senest seks måneder efter skæringsdatoen skal selskabet være stiftet. Senest en måned efter stiftelsen skal SKAT modtage kopi af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er krævet i forbindelse med omdannelsen samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hvis der er flere indehavere, skal disse vederlægges i forhold til deres ejerandel i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Den selvstændige erhvervsvirksomhed skal omdannes samlet, hvormed enkelte aktiver ikke kan omdannes separat. Har indehaveren flere end én virksomhed, kan der ske omdannelse af en eller flere af disse til samme eller hvert sit selskab. Ved en omdannelse med tilbagevirkende kraft, vil selskabets skattepligt starte fra skæringsdatoen. Selskabet skal i sin indkomstopgørelse medregne de indtægter og omkostninger den selvstændige erhvervsvirksomhed har modtaget og afholdt fra skæringsdatoen og frem til stiftelsen 100. At stiftelsen sker med tilbagevirkende kraft gør, at selskabets åbningsbalance kan afspejle en værdi på aktiver og passiver, der kan være op til seks måneder gammel. 5.1.4 Hvilke aktiver og passiver skal medgå i omdannelsen Der findes ikke et regelsæt for hvilke og hvor mange aktiver og passiver der skal medgå i en skattepligtig virksomhedsomdannelse. Omdannelsen kan altså omfatte et enkelt aktiv, hvilket skyldes, at der sker afståelse af aktivet og dermed beskatning. Det skal 100 Kilde: Ligningsvejledningen E: E.H.1.4, Overdragelse til selskab med tilbagevirkende kraft. 56

dog holdes in mente, at enkelte aktiver som nævnt ikke kan omdannes med tilbagevirkende kraft. Overdrages hele virksomheden er der ingen krav til hvilke aktiver og passiver der skal overdrages, så længe kravet om en hel virksomhed er opfyldt. Det er således valgfrit om indehaveren vil overdrage blandet benyttede aktiver, eksempelvis bil og ejendom. Ligeledes har indehaveren mulighed for, at holde hensættelser til senere hævninger og beløb på mellemregningskontoen uden for virksomhedsomdannelsen 101. I praksis vil disse poster altid blive holdt uden for, da beløbene kan hæves skattefrit uden om hæverækkefølgen. I tilfælde hvor en indehaver driver flere selvstændige erhvervsvirksomheder under virksomhedsordningen, er det muligt at omdannelsen kun omfatter én af virksomhederne. Drives der én selvstændig erhvervsvirksomhed der i princippet kan udgøre to virksomheder, er det ligeledes muligt at udskille og dermed omdanne den ene af de to. Indehaveren kan endvidere omdanne en ideel andel af en virksomhed, hvormed forstås, at kun en del af et aktiv omdannes. De tre situationer betegnes delvis afståelse. 5.1.5 Selskabets åbningsbalance I forbindelse med den skattepligtige virksomhedsomdannelse udarbejdes der en regnskabsmæssig åbningsbalance for selskabet, der opgøres til handelsværdier. Herudover udarbejdes der tillige en skattemæssig balance, som ligeledes udgøres af handelsværdier, hvorfor den regnskabsmæssige og den skattemæssige åbningsbalance vil være ens. Dette gør sig dog ikke gældende, hvis købet er finansieret med et kursreguleret gældsbrev. Selskabets regnskabsmæssige åbningsbalance vil i det tilfælde stadig udgøres af handelsværdierne, mens den skattemæssige åbningsbalance vil udgøres af de kontantomregnede anskaffelsessummer. At selskabets åbningsbalance består af handelsværdier betyder, at der i selskabsskatten i årene efter omdannelsen opnås større skattefradrag grundet større skattemæssige afskrivningsgrundlag på driftsmidler og goodwill. Dette er en af fordelene ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse. 101 Kilde: Bierregaard, Jesper; Undervisningsmateriale Skatteret 2009; Skattepligtig virksomhedsomdannelse, side 14. 57

5.1.6 Vederlag og aktiernes/anparternes anskaffelsessum Vederlaget til indehaveren for afståelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed skal ved en skattepligtig omdannelse udgøre aktier/anparter i selskabet og kan eventuelt inkludere et stiftertilgodehavende. Sidstnævnte gennemgås i afsnit 5.1.7.1. Anskaffelsessummen for aktierne/anparterne er lig den skattemæssige værdi af selskabets aktiver og passiver, det vil sige den skattemæssige balance. Anskaffelsessummen kommer derfor ligeledes til, at svare til den regnskabsmæssige balance, med mindre der er foretaget kursregulering, jf. afsnit 5.1.5 ovenfor. 5.1.6.1 Værdiansættelse af virksomheden Værdiansættelsen foretages på virksomhedens aktiver og passiver hver for sig. Denne bruges til fastsættelse af vederlaget for virksomheden og danner grundlag for opgørelse af realisationsbeskatningen for indehaveren, ligesom værdiansættelsen anvendes til fastsættelse af alle nye afskrivningsgrundlag for selskabet 102. Normalt vil salg af aktiver og passiver være baseret på den handelsværdi der kan opnås mellem to uafhængige parter, men da der ved virksomhedsomdannelser er interessefællesskab mellem sælger og køber, kan det forekomme at overdragelsesvilkårene ikke er sædvanlige som ved uafhængig handel. Indehaveren vil være interesseret i, at overdragelsesbeløbet på enkelte eller flere aktiver bliver så lavt som muligt, for derved at minimere den avance der skal realisationsbeskattes, men det er yderst vigtigt, at der i henhold til LL 2, stk. 1 anvendes priser og vilkår som anses for normale mellem uafhængige parter (armslængdevilkår), for at undgå korrektion fra SKAT. Korrektion er nærmere gennemgået i afsnit 5.3. SKAT er selvfølgelig interesseret i, at der sker en så korrekt værdiansættelse som muligt, da værdiansættelsen danner grundlag for realisationsbeskatningen samt anskaffelsessummen for selskabet. Der skal for hvert enkelt aktiv og passiv udarbejdes en værdiansættelse og opgørelse over fortjeneste eller tab. At der skal foretages en opgørelse af fortjeneste og tab hver for sig skyldes, at der anvendes forskellige metoder afhængigt af de overdragede aktiver og der kan ikke ske modregning blandt disse. De enkelte poster er kort gennemgået i de følgende afsnit. 102 Kilde: Faglitteratur: Askholt, Steen m.fl.; Lærebog om indkomstskat, side 614. 58

5.1.6.1.1 Immaterielle anlægsaktiver Birgitte Hjorth Kristensen & Janette Købche Jürs Immaterielle anlægsaktiver vil for mindre selvstændige erhvervsvirksomheder der foretager virksomhedsomdannelse ofte bestå af goodwill. (Citat) Ved goodwill forstås den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende 103. Endvidere (citat) er der dels tale om en virksomhed i drift, dels om konkrete konstaterbare faktorer, som betinger forventningerne om den fremtidige indtjeningsevne, som kunde- eller forretningsforbindelser repræsenterer 104. Både ved den skattepligtige og skattefri virksomhedsomdannelse vil goodwill blive opgjort på samme måde. For at kunne værdiansætte goodwill skal tre betingelser være opfyldt 105 : Virksomheden skal reelt overdrages. Her ses der på om der sker overdragelse af regningen og risikoen ved at drive virksomhed. Ved overdragelsen af goodwill skal indehaveren have påført et tab. Tilstedeværelsen af goodwill skal kunne afspejle virksomhedens indtjening. Eksempelvis giver kundekredse og forretningsforbindelser en forventning om fremtidig indtjening i virksomheden og anses for at begrunde eksistensen af goodwill. Er betingelserne opfyldt kan goodwillen værdiansættes. Som udgangspunkt skal goodwill værdiansættes til handelsværdi. Undtagelsesvist kan der i visse brancher være speciel kutyme for, hvordan værdiansættelsen af goodwillen skal foretages, i hvilke tilfælde det dog kræves, at der foreligger dokumentation for branchekutymen for, at denne værdiansættelsesmetode vil kunne anvendes. Sådanne branchekutymer vil også kunne anvendes for overdragelser mellem afhængige parter. Alternativt vil erklæringer fra en uafhængig sagkyndig person eller købstilbud fra tredjemand også kunne anvendes ved fastsættelse af goodwill 106. Såfremt ingen af ovenstående muligheder er til stede, har Ligningsrådet udarbejdet en vejledende anvisning til værdiansættelse af goodwill som skal anvendes; TSS-cirkulære 2000-10. Beregningen i cirkulæret er standardiseret og der skal derfor tages stilling til, om værdiansættelsen af goodwill er realistisk eller ej. Der kan være tilfælde, hvor der 103 Kilde: Ligningsvejledningen E; E.I.4.1.1; Hvad er skatteretlig goodwill. 104 Kilde: Ligningsvejledningen E; E.I.4.1.1; Hvad er skatteretlig goodwill. 105 Kilde: Ligningsvejledningen E: E.I.4.1.1.1.3 Virksomhedens indtjening og kundekreds skal kunne begrunde eksistensen af goodwill. 106 Kilde: Ligningsvejledningen E: E.I.4.1.2 Værdiansættelse af goodwill. 59

skal ske korrektion i resultatet således, at beregningen giver en mere realistisk værdiansættelse og dermed en pris som tredjemand vil være villig til at betale. Gennemgang af goodwillberegningen efter TSS-cirkulære 2000-10 fremgår af bilag 17. En af de vigtige faktorer i beregningen er en antagelse af goodwillens levetid. Denne faktor kan i praksis være svær at skønne, hvis virksomhedens produkter eller tjenesteydelser er særligt avancerede eller der er tale om et anerkendt varemærke. Jo mere specielle og unikke produkterne er, jo længere vil levetiden på goodwill højst sandsynligt være, da det vil være sværere for konkurrenter at etablere en virksomhed med lignende produkter. 5.1.6.1.2 Materielle anlægsaktiver En mindre selvstændig erhvervsvirksomheds materielle anlægsaktiver består hovedsageligt af driftsmidler og eventuelt en ejendom. Ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse skal der for disse aktiver fastsættes en overdragelsessum, der skal være acceptabel på trods af interessesammenfald mellem køber og sælger. For fastsættelse af overdragelsessummen på ejendomme mellem interesseforbundne parter, har Ligningsrådet i marts 2000 fastsat en række retningslinjer. For ejendomme skal prisen fastsættes så den svarer til, hvad en uafhængig tredjemand vil betale på det tidspunkt, hvor aftale om overdragelse finder sted - altså handelsværdien. I vurderingen af, om overdragelsen finder sted på armslængdevilkår, kan den sidste offentlige ejendomsvurdering som hovedregel anses som ejendommens handelsværdi, med mindre vurderingen ikke er retvisende. En ikke retvisende vurdering er en vurdering med fejlbehæftelse eller en vurdering, hvor der ikke er taget højde for ombygning eller forbedringer 107. Den skattepligtige fortjeneste omfatter eventuelt genvundne afskrivninger på bygninger og installationer samt en eventuel fortjeneste på den faste ejendom ved omdannelsen opgjort efter EBL. Driftsmidler skal ligesom ejendomme overdrages til handelsværdi. Når overdragelsen sker mellem interesseforbundne parter kan det være vanskeligt at vurdere, om prisen svarer til handelsværdien. Indehaveren af den selvstændige erhvervsvirksomhed kan få en vurderingsmand til at vurdere driftsmidlerne hver for sig og anvende dennes vurderinger ved omdannelsen. 107 Kilde: Ligningsvejledningen S; S.F.2.3.2, Overdragelse mellem interesseforbundne parter. 60

5.1.6.1.3 Omsætningsaktiver Birgitte Hjorth Kristensen & Janette Købche Jürs Blandt de omsætningsaktiver der ofte forekommer i mindre selvstændige erhvervsvirksomheder kan nævnes varelagre, debitorer samt likvide beholdninger. I virksomhedens regnskab kan varelageret værdiansættes til dagsværdi, kostpris eller fremstillingspris jf. VL 1, stk. 1. Det er i praksis oftest kostprisen der vælges. Hvis nettorealisationsværdien for varelageret er mindre end kostprisen foretages der en nedskrivning for ukurans. Det vil sige, at varelageret egentligt er bogført til handelsværdi i regnskabet, og det er også til handelsværdien at varelageret overdrages. Anvendes den bogførte værdi vil dette beløb også være anskaffelsessummen, hvormed indehaverens avanceberegning vil gå i nul. Værdiansættelsen af igangværende arbejder er ikke givet i lovgivningen, men i tilfælde hvor bogført værdi svarer til handelsværdien må en værdiansættelse herudfra anses for værende korrekt. Bogført værdi kan dog afvige fra handelsværdien i tilfælde hvor ikkerealiserede avancer er medregnet i den bogførte værdi. Om avancen i et sådan tilfælde skal holdes udenfor må besluttes ud fra en vurdering af, hvilken værdi en uafhængig tredjemand vil betale 108. Værdiansættelsen af debitorer skal ske til handelsværdi, hvilket i praksis svarer til den skattemæssige værdi. Debitorbeholdningen medtages således til parikurs, men med fradrag af eventuelle konstaterede eller sandsynliggjort tab. Når tabet er sandsynliggjort betyder det, at debitoren er trådt i betalingsstandsning eller bobehandling er påbegyndt. Det kan således ikke bare være en formodning om manglende betalingsevne 109. Den likvide beholdning som ofte består af kassebeholdning og bankkonti overdrages til kursværdien, som de står bogført til i regnskab. 5.1.6.1.4 Gældsposter Gældsposterne i den selvstændige erhvervsvirksomhed skal overdrages til kursværdi eller kurs 100. Langfristede gældsposter overdrages til kursværdien, mens kortfristede gældsposter overdrages til kurs 100. 108 Kilde: Artikel: Generationsskifte i erhvervslivet, betænkning nr. 1374 - Bilag 4 - værdiansættelse. 109 Kilde: Artikel: Generationsskifte i erhvervslivet, betænkning nr. 1374 - Bilag 4 - værdiansættelse. 61

5.1.6.1.5 Kontantomregning Birgitte Hjorth Kristensen & Janette Købche Jürs Ved skattepligtig virksomhedsomdannelse skal der foretages kontantværdiansættelse af overdragelsessummerne for bygninger, driftsmidler og skibe, ombygninger og særindretning af lejede lokaler samt visse formuegoder, godtgørelser og vederlag mv. jf. AL 45 og EBL 4. Kontantomregningen sker ved, at den kontante del af anskaffelsessummen på aktivet lægges sammen med kursværdien af den finansierede del af anskaffelsessummen (gældsposten) jf. AL 45, stk. 1. Er der på stiftertilgodehavende ikke udstedt gældsbrev og heller ikke aftalt forrentnings- og afdragsvilkår med selskabet, bliver dette anset som anfordringstilgodehavende, hvorpå der ikke kan ske kursnedskrivning. Er der derimod udstedt gældsbrev og aftalt forrentnings- og afdragsvilkår kan gældsbrevet kursnedskrives 110. Fordringers værdiansættelse foretages ud fra forrentning, løbetid og sikkerhed mv. Ved overdragelse mellem interesseforbundne parter, har domspraksis sat en standardkurs på kurs 80 111 og 112. Denne kurs er altså gældende på udstedelse af gældsbreve i forbindelse med virksomhedsomdannelse. 5.1.7 Vederlæggelse og beskatning af indehaveren Qua betegnelsen skattepligtig virksomhedsomdannelse, skal indehaveren af den selvstændige erhvervsvirksomhed beskattes i forbindelse med omdannelsen. Beskatningen består af de skattepligtige avancer på den selvstændige erhvervsvirksomheds aktiver. Den skattepligtige avance beregnes som handelsværdien fratrukket den skattemæssige værdi af aktivet. I tilfælde af kursnedskrivning, hvor disse er fordelt på aktiverne med undtagelse af likvide midler 113, vil den skattepligtige avance beregnes som kontantomregnet handelsværdi fratrukket den skattemæssige værdi af aktivet. Avancebeskatningen afhænger dog af, hvorvidt indehaveren vælger at ophøre eller fortsætte med at anvende virksomhedsordningen. Vælger indehaveren at ophøre virksomhedsordningen, vil ophøret blive anset som værende sket med virkning fra primo omdannelsesåret og al beskatning vil således finde sted i omdannelsesåret jf. VSL 15, stk. 1, pkt. 1. Dette betyder, at salgssum, 110 Kilde: Faglitteratur: Askholt, Steen m.fl.; Lærebog om indkomstskat, side 788. 111 Kilde: Faglitteratur: Askholt, Steen m.fl.; Lærebog om indkomstskat, side 787. 112 For fastsættelse af kurs 80 ud fra domspraksis kan nævnes kilde; TfS 1984, 582 HDR, TfS 1984, 586 HDR og TfS 1993, 521 ØLD. 113 Kilde: Ligningsvejledningen E; E.H.1.3.3, Fordeling af kursnedskrivning. 62

fortjeneste og tab fra omdannelsen beskattes efter reglerne uden for virksomhedsordningen. Ophøret betyder også, at opsparet overskud og den dertilhørende virksomhedsskat bliver tillagt indehaverens personlige indkomst, dog med godtgørelse af den allerede betalte virksomhedsskat i slutskatten. Vælger indehaveren at bibeholde virksomhedsordningen afståelsesåret ud, vil fortjeneste og tab fra omdannelsen kunne indgå i heri. Dog vil aktierne/anparterne fra omdannelsen anses som værende overført til privatøkonomien, qua reglerne i VSL 1, stk. 2 om forbud mod aktier/anparter i virksomhedsordningen. For at kunne bibeholde virksomhedsordningen kræves det dermed, at denne hævning kan dækkes ud fra hæverækkefølgen. Kan den ikke det, vil indskudskontoen blive negativ og anvendelse af virksomhedsordningen kan lige så godt ophøre. Endvidere kræves det at opdelingen mellem virksomheds- og privatøkonomien stadig opretholdes året ud jf. VSL 15, stk. 1, pkt. 2. I efterfølgende år vil det resterende opsparede overskud inklusiv den dertilhørende virksomhedsskat blive beskattet som personlig indkomst jf. VSL 15, stk. 1, pkt. 4, med mindre indehaveren opstarter eller overtager en ny selvstændig erhvervsvirksomhed inden udgangen af indkomståret og har opretholdt fordelingen mellem virksomhedsøkonomien og privatøkonomien i hele perioden 114. Som tidligere nævnt kan der ske delvis afståelse ved skattepligtig virksomhedsomdannelse. Ved en normal afståelse til tredjemand, vil salgssummen for den afståede del indgå i den tilbageværende virksomhedsordning, men grundet den ovenfor nævnte regel i VSL 1, stk. 2 kan dette ikke lade sig gøre, hvor der er tale om delafståelse i forbindelse med skattepligtig omdannelse. Således vil aktierne/anparterne også her blive anset som overført til privatøkonomien. Derimod vil fortjeneste og tab fra delafståelsen fortsat kunne indgå i den tilbageværende virksomhedsordning. Ved delvise afståelser sker der som hovedregel ikke regulering af indskudskontoen og opsparet overskud 115. Ifølge VSL 15a, stk. 1, pkt. 1 kan indehaveren vælge at overføre beløb fra indskudskontoen til mellemregningskontoen uden om hæverækkefølgen. 114 Jf. VSL 15, stk. 1, pkt. 2 115 Kilde: Ligningsvejledningen E; E.G.2.15.1.4, Værnsregel mod, at der holdes aktiver uden for en skattefri virksomhedsomdannelse. 63

Beløbet kan dog højst svare til det kontante nettovederlag 116. Hvis dette vælges skal der ligeledes hæves en forholdsmæssig del af opsparet overskud, som tillægges indehaverens personlige indkomst med tillæg af virksomhedsskatten. Den forholdsmæssige andel af opsparet overskud beregnes som det kontante nettovederlag i forhold til kapitalafkastgrundlaget året før, ganget med opsparet overskud jf. VSL 15a, stk. 2. Skatteministeren har i denne sammenhæng udtalt at (citat) hvis kapitalafkastgrundlag er mindre end det overførte beløb, nul, eller negativt, skal hele indeståendet på konto for opsparet overskud efterbeskattes 117. Hævningen af opsparet overskud sker uden om hæverækkefølgen, hvilket stadig giver indehaveren mulighed for at opspare overskud i afståelsesåret. Opsparet overskud for afståelsesåret vil maksimalt kunne udgøre den selvstændige erhvervsvirksomheds skattemæssige resultat fratrukket en forholdsmæssig andel heraf. Herefter vil opsparet overskud også blive begrænset af de faktiske hævninger for året. Ophører indehaveren med at drive en af flere virksomheder, sker der delvis ophør. Ved delvis ophør gælder reglerne i VSL 15a, stk. 1 og 2, omkring overførelse af et beløb fra indskudskontoen til mellemregningskontoen uden om hæverækkefølgen også. I stedet for at anvende det kontante nettovederlag, anvendes beløb beregnet ud fra kapitalafkastgrundlaget ultimo sidste år gange værdien af ikke-finansielle aktiver i den ophørte virksomhed året før, divideret med værdien af alle ikke-finansielle aktiver indskudt i virksomhedsordningen året før jf. VSL 15a, stk. 3. Ved afståelse af aktierne/anparterne skal kapitalejeren aktieavancebeskattes efter reglerne i ABL. Avancen opgøres som salgssum fratrukket anskaffelsessum, som vil blive beskattet som aktieindkomst. Eventuelt tab vil kunne fradrages i anden aktieindkomst. 5.1.7.1 Stiftertilgodehavende Der gælder ikke særlige krav til fordelingen mellem vederlag i form af aktier/anparter og stiftertilgodehavende. Indregnes der stiftertilgodehavende vil anskaffelsessummen på aktier/anparter blive mindre, da tilgodehavendet i realiteten består af overkurs. 116 Jf. VSL 15a, stk. 1 pkt. 2 og 3 er det kontante nettovederlag: Det beløb, hvormed kontantværdien af salgssummen for de overdragne aktiver overstiger kontantværdien af gæld, som overtages af den nye ejer. Gæld, der stiftes i forbindelse med overdragelsen, anses ikke som gæld, der overtages af den nye ejer. 117 Kilde: Ligningsvejledningen E; E.G.2.15.1.5, Værnsregel mod, at der er netto indskydes gæld ved en skattefri virksomhedsomdannelse. 64

Stiftertilgodehavende er i teorien en god måde, at sikre indehaveren et tilgodehavende på. Desuden kan oprettelsen begrundes med, at den skat indehaveren skal betale, må formodes at skulle betales fra selskabet. I princippet kan stiftertilgodehavendets størrelse nøjes med at udgøre et beløb der svarer til de skattebetalinger der forfalder på grund af afståelsen. Har selskabet derimod ikke likviditet til skattebetalingen, er muligheden højst sandsynligt ikke specielt relevant. I relation til dette kan det generelt siges, at skattepligtig omdannelse kun bør anvendes i tilfælde, hvor likviditeten til skattebetalingerne er til stede, eller hvor indehaverens skattebetaling er uvæsentlig. Netop likviditetskravet er en af ulemperne ved den skattepligtige omdannelsesmetode og i praksis ses det derfor, at denne metode reelt set kun anvendes hvor goodwillværdien og opsparet overskud er lille, hvilket holder den personlige beskatning nede. 5.2 Skattefri virksomhedsomdannelse Efter gennemgang af reglerne for skattepligtig virksomhedsomdannelse, er reglerne for skattefri virksomhedsomdannelse i det følgende afsnit gennemgået. Ved en skattefri virksomhedsomdannelse overdrages den selvstændige erhvervsvirksomhed til et selskab efter reglerne om succession 118 og der udløses ikke skattebetaling for den hidtidige indehaver eller for selskabet på selve omdannelsestidspunktet 119. Der sker derimod som hovedregel en udskydelse af beskatningen der, som tidligere nævnt, først vil ske på det tidspunkt hvor aktierne/anparterne i selskabet sælges. Netop dette er hovedprincippet i en skattefri virksomhedsomdannelse i modsætning til den skattepligtige. Ved en skattefri virksomhedsomdannelse følges reglerne i VOL. 5.2.1 Hvem kan omdanne Som med den skattepligtige omdannelsesmetode er der ved den skattefri omdannelsesmetode for så vidt heller ikke nogen begrænsninger for, hvem der kan foretage en sådan omdannelse. Der skal dog ligeledes være tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed 120, som omtalt i kapitel 2. 118 Successionsprincippet gennemgås yderligere i afsnit 5.2.6. 119 Kilde: Faglitteratur: Askholt, Steen m.fl.; Lærebog om indkomstskat, side 623. 120 Kilde: Publikation: Virksomhedsomdannelse som led i generationsskifte. 65

5.2.2 Betingelser for anvendelse af VOL Birgitte Hjorth Kristensen & Janette Købche Jürs Af VOL 2, stk. 1, nr. 1-8 fremgår en række betingelser der skal være opfyldt for, at selvstændige erhvervsvirksomheder kan anvende loven, og dermed gennemføre en skattefri omdannelse. Betingelserne gennemgås herunder; Indehaveren af den selvstændige erhvervsvirksomhed er fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL 1. Alle aktiver og passiver i den selvstændige erhvervsvirksomhed skal som hovedregel inddrages i omdannelsen, og således overdrages til selskabet. Vederlaget til indehaveren for den selvstændige erhvervsvirksomhed, må udelukkende udgøre aktier/anparter i selskabet. Der kan således ikke oprettes stiftertilgodehavende i forbindelse med omdannelsen, se dog afsnit 5.2.8.1. Pålydendet af de vederlagte aktier/anparter skal svare til den samlede selskabskapital. Der kan således ikke optages nye indehavere i forbindelse med omdannelsen. Opgørelsen af aktiernes/anparternes anskaffelsessum må ikke være negativ med mindre virksomhedsordningen er anvendt i året forud for omdannelsen. Omdannelsen kan ske med højst seks måneders tilbagevirkende kraft. Omdannelsesdatoen skal være dagen efter statusdatoen for sidste årsrapport i den selvstændige erhvervsvirksomhed jf. VOL 3, stk. 1, pkt. 2. Der skal senest en måned efter omdannelsen indsendes kopi til SKAT af de i selskabslovgivningen nævnte dokumenter i forbindelse med omdannelsen. Enhver udskudt skat skal afsættes i selskabets åbningsbalance der udarbejdes i forbindelse med omdannelsen. Ved selvstændig erhvervsvirksomhed med flere indehavere er det en betingelse, at alle anvender reglerne i VOL, at de alle anvender samme regnskabsperiode samt at de vederlægges i forhold til deres andele i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Udover ovennævnte betingelser er det ved skattefri omdannelse et krav, at indskudskontoen er positiv. Foretages der skattefri virksomhedsomdannelse på en virksomhed med negativ indskudskonto er det en betingelse, at denne udlignes inden omdannelsen finder sted, jf. VSL 16, stk. 2, VSL 16a, stk. 4 og VOL 2, stk. 1, nr. 66

5 121. Undtagelsesvis kan SKAT give tilladelse til, at den negative indskudskonto udlignes senest 1 måned efter tilladelsen gives 122. Grunden til, at indskudskontoen ved omdannelsen skal være udlignet er, at reglerne om rentekorrektion ikke kan anvendes når den selvstændige erhvervsvirksomhed, og dermed den private gæld, overdrages til et selskab. Med udligning af indskudskontoen kan det dermed sikres, at privat gæld ikke overdrages til selskabet. Udligning af en negativ indskudskonto kan volde problemer såfremt den negative saldo er betydeligt stor og dermed likviditetskrævende. Indehaveren kan i det tilfælde vælge at udtræde af virksomhedsordningen året før omdannelsen, hvormed et eventuelt opsparet overskud dog udløses til personlig beskatning. 5.2.3 Omdannelse til nystiftet eller eksisterende selskab En skattefri virksomhedsomdannelse kan foretages til et nystiftet selskab eller til et allerede eksisterende selskab, jf. VOL 1, stk. 2. Omdannes der til et nystiftet selskab er betingelserne, at det eksisterende selskab er stiftet senest på omdannelsesdatoen, at hele dets egenkapital har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut samt, at der ikke forud for omdannelsen har været drift i selskabet med andre ord et skuffeselskab eller et jomfrueligt selskab. Endvidere skal indehaveren af den selvstændige erhvervsvirksomhed alene eje hele kapitalen i det eksisterende selskab på omdannelsestidspunktet. Omdannelse til et nystiftet selskab er ikke en hindring for, at omdannelsen kan ske til overkurs, ligesom det er en mulighed ved omdannelse til et eksisterende selskab. Omdannes der til et allerede eksisterende selskab, ydes vederlaget for omdannelsen ved, at værdien af aktierne/anparterne i selskabet forøges jf. VOL 2, stk. 1, nr. 3. 5.2.4 Hvilke aktiver og passiver skal medgå i omdannelsen Det er som nævnt en betingelse at alle aktiver og passiver i den selvstændige erhvervsvirksomhed medtages i omdannelsen, uanset om de er blandet benyttede eller fuldt erhvervsmæssige. Enkelte aktiver kan således ikke omdannes separat eller holdes uden for omdannelsen. Dette betyder, at den private del af blandet benyttede aktiver altid vil overgå til fuldt erhvervsmæssig status ved skattefri virksomhedsomdannelse. 121 Kilde: Ligningsvejledningen E; E.H.2.1.5, Krav til aktiernes eller anparternes anskaffelsessum og indskudskontoen. 122 Kilde: VOL 2, stk. 4 og VOL 4, stk. 5. 67

Undtagelsen hertil er dog og ejendomme. Blandet benyttede ejendomme kan nemlig holdes uden for omdannelsen og fuldt erhvervsmæssige ejendomme kan omdannes separat, hvilket skyldes, at ejendomme i sig selv kan udgøre en virksomhed. En blandet benyttet ejendom kan dog ikke omdannes separat. Har et blandet benyttet aktiv været holdt uden for virksomhedsordningen, skal aktivet kun medoverdrages ved omdannelsen såfremt det anses for, at være et aktiv i den pågældende virksomhed. Denne beslutning påhviler en konkret vurdering af aktivets tilknytning til virksomheden. Andre aktiver der ligeledes har været holdt uden for virksomhedsordningen, men også anses for at være et aktiv i virksomheden, skal ligeledes overdrages til selskabet ved omdannelsen. Her kan være tale om aktiver der har været holdt udenfor efter indehavers eget ønske eller fordi loven ikke har tilladt det, eksempelvis aktier der besiddes med henblik på erhvervsmæssigt samarbejde. Igen må det komme an på en konkret vurdering, om aktivet anses som værende en del af virksomheden eller ej 123. I tilfælde hvor en virksomhedsindehaver driver flere selvstændige erhvervsvirksomheder under én virksomhedsordning 124, er det ligeledes muligt at omdanne en af flere virksomheder og lade resten fortsætte uændret. Desuden er det muligt at omdanne hver af virksomhederne til hver sit selvstændige selskab eller omdanne flere af dem eller dem alle til ét selskab 125. Begge tilfælde hvor en af flere virksomheder omdannes separat eller holdes uden for, betegnes delomdannelse. Det er ikke muligt at foretage en omdannelse af to virksomheder således, at det ene selskab bliver moderselskab for det andet i forbindelse med selve omdannelsen. 5.2.4.1 Hensættelse til senere hævning Det er valgfrit om beløb hensat til senere hævning og beløb på mellemregningskontoen helt eller delvist skal indgå i omdannelsen eller ej, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 2. Vælges det at holde posterne udenfor omdannelsen, kan de optages som passiv i selskabets 123 Kilde: Ligningsvejledningen E; E.H.2.1.2. Alle aktiver og passiver i virksomheden skal overdrages til selskabet. 124 Det er som bekendt et krav at virksomhedsordningen anvendes på samtlige virksomheder, såfremt der drives flere virksomheder VSL 2, stk. 3. 125 Kilde: Ligningsvejledningen E; E.H.2, Lov om skattefri virksomhedsomdannelse. 68

åbningsbalance, men skal dog inden omdannelsen finder sted, være udbetalt til indehaveren således, at et ulovligt aktionærlån ikke opstår. Udbetales posterne ikke vil de blive flyttet fra at være en passivpost, til at udgøre en del af selskabets egenkapital. Vælges posterne medtaget i omdannelsen vil de indgå i selskabets egenkapital, hvormed værdien af de aktier/anparter omdanneren vederlægges med, får en større værdi opgjort efter VOL 4 126. 5.2.5 Selskabets åbningsbalance I forbindelse med omdannelsen udarbejdes der en regnskabsmæssig åbningsbalance for selskabet. Den regnskabsmæssige åbningsbalance tager udgangspunkt i handelsværdier, som opgøres på samme måde som ved skattepligtig omdannelse efter afståelsesprincippet. Selskabet får altså nye regnskabsmæssige værdier i regnskabet, der skal ligge til grund for regnskabsmæssig afskrivning. Alle udskudte skatter selskabet overtager fra virksomheden ved omdannelsen skal hensættes i åbningsbalancen, med mindre beløbet er uvæsentligt, hvor det blot skal nævnes i noterne. Den udskudte skat der hensættes i åbningsbalancen vil ikke indgå i opgørelsen af anskaffelsessummen for aktierne/anparterne. Åbningsbalancens skæringsdato udgør omdannelsesdatoen, jf. VOL 3, stk. 1, pkt. 1. Ifølge VOL 3, stk. 2, skal selskabets første regnskabsperiode efter omdannelsen udgøre 12 måneder fra omdannelsesdatoen, med mindre omdannelsen er sket til et skuffeselskab, hvormed første regnskabsperiode skal (citat) løbe fra stiftelsen, når regnskabsperioden slutter 12 måneder efter omdannelsesdatoen og perioden ikke overstiger 18 måneder 127. SKAT kan undtagelsesvis give tilladelse til, at selskabets første regnskabsår udgør en anden periode end de to førstnævnte. Udover den regnskabsmæssige balance, udarbejdes der desuden en skattemæssig balance, som selskabet succederer i skattemæssigt. 5.2.6 Succession Ved skattefri virksomhedsomdannelse anvendes successionsprincippet. Betegnelsen dækker generelt over overdragelser uden vederlag udefra, men derimod med karakter af 126 Kilde: Ligningsvejledningen E; E.G.2.15.2.1 Betingelser for skattefri virksomhedsomdannelse. 127 Kilde: VOL 3, stk. 2. 69

gave, omstrukturering, virksomhedsomdannelse og lignende, hvor de sædvanlige afståelsesskatter ikke udløses 128. Metoden betyder at (citat) erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling 129 og dermed overtager de latente skattebyrder. Er der tale om overdragelse af aktiver mod vederlag i aktier/anparter kan successionen endvidere betyde, at aktierne overdrages med en lavere anskaffelsessum end handelsværdien. Der er således tale om dobbeltsuccession. Dette betyder, som det fremgår af VOL 6, at ved en skattefri virksomhedsomdannelse, indtræder selskabet i virksomhedsindehaverens hidtidige skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum, afskrivningsgrundlag og anskaffelseshensigt for virksomhedens aktiver og passiver. Således succederer selskabet i den selvstændige erhvervsvirksomheds skattemæssige balance og desuden nedsættes omdannerens skattemæssige anskaffelsessum for aktierne/anparterne med den ellers skattepligtige avance, som følge af dobbeltsuccessionen, hvilket er gennemgået yderligere i afsnit 5.2.7. For selskabet betyder dette alt i alt, at selskabsbeskatningen, såfremt der er overskud, generelt vil blive højere i årene efter omdannelsen på grund af lavere skattemæssige afskrivninger samt manglede fradrag for goodwillafskrivninger. På dette punkt er den skattefri omdannelsesmetode mindre attraktiv end den skattepligtige metode, hvor der skattemæssigt opnås højere fradrag samt fradrag for goodwill. Det er stadig korrekt, som tidligere nævnt, at den skattefri omdannelse betyder, at indehaverens skat bliver udskudt, men omvendt bliver selskabets beskatning også højere. Endeligt skal det bemærkes, at ved overdragelse med succession kan uudnyttede underskud ikke overføres til selskabet 130 jf. VOL 8. Ligeledes bemærkes det, at det ikke er muligt at succedere i enkelte aktiver 131, hvilket er en af grundende til, at en skattefri virksomhedsomdannelse skal foretages på en hel virksomhed, se afsnit 5.2.1. 128 Kilde: Faglitteratur: Askholt, Steen m.fl.; Lærebog om indkomstskat, side 623. 129 Kilde: Faglitteratur: Askholt, Steen m.fl.; Lærebog om indkomstskat, side 621. 130 Kilde: Ligningsvejledningen E; E.H.2.3.3, Uudnyttede underskud og tab. 131 Kilde: Faglitteratur: Askholt, Steen m.fl.; Lærebog om indkomstskat, side 628. 70

5.2.7 Aktiernes/anparternes anskaffelsessum På grund af overdragelsen med succession, er der ikke nogen avance der kan beskattes hos omdanneren på selve omdannelsestidspunktet. For at imødekomme dette, og sikre at fortjenesten bliver beskattet på et senere tidspunkt, bliver omdannerens anskaffelsessum på de vederlagte aktier/anparter nedsat, hvormed følgende gør sig gældende (citat); Aktier eller anparter, som ejeren erhverver ved omdannelsen, anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen jf. VOL 4, stk.2. Endvidere fremgår det af VOL 4, stk. 2 at (citat) den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver opgøres til det kontante beløb, som ville være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden (handelsværdien) med fradrag af skattepligtig fortjeneste, der ville være konstateret ved et sådant salg. Alt i alt kan det siges, at anskaffelsessummen opgøres som følgende; Anskaffelsessum = Skattemæssig værdi af aktiver og passiver Skattemæssig værdi af aktiver = HVaktiver HVgæld Avance Anskaffelsessum = HVaktiver HVgæld Avance Ved en skattefri virksomhedsomdannelse vil anskaffelsesværdien for aktierne/anparterne altså ikke svare til den værdi der fremgår af selskabets åbningsbalance, da åbningsbalancen som nævnt opgøres til handelsværdi 132. Metoden for opgørelse af de enkelte aktiver og passivers skattemæssige værdi gennemgås nedenfor. Overdrages den selvstændige erhvervsvirksomhed til et skuffeselskab, skal den oprindelige anskaffelsessum for aktierne/anparterne i dette skuffeselskab, tillægges anskaffelsessummen for de erhvervede aktier/anparter jf. VOL 4, stk. 3. Aktierne/anparterne for skuffeselskabet anses skattemæssigt først for erhvervet på det tidspunkt, hvor omdannelsen finder sted. 5.2.7.1 Negativ anskaffelsessum Som nævnt er en negativ anskaffelsessum på aktierne/anparterne som hovedregel ikke tilladt ved skattefri virksomhedsomdannelse, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 5. Undtagelsen 132 Kilde: Artikel: Bestemmelser for virksomhedsomdannelse. 71

hertil er dog, at negativ anskaffelsessum på aktierne/anparterne er tilladt for erhvervsvirksomheder, der har anvendt virksomhedsordningen i året forud for omdannelsen 133. Har én virksomhedsordning omfattet flere virksomheder, er det en betingelse at samtlige virksomheder omdannes til ét selskab, for at en negativ anskaffelsessum kan tillades. Således gælder det altså, at der ikke kan foretages delomdannelse såfremt omdannelsen indebærer en negativ anskaffelsessum. Ved delomdannelse er det derfor yderst vigtigt, om anskaffelsessummen viser sig at være negativ eller ej. Er anskaffelsessummen dog i et sådant tilfælde kun blevet negativ ved, at en andel af opsparet overskud har nedsat anskaffelsessummen, anses betingelsen for positiv anskaffelsessum dog for at være opfyldt 134. For virksomheder der ikke har anvendt virksomhedsordning, kan der undtagelsesvist opnås tilladelse til en negativ anskaffelsessum fra SKAT under forudsætning af, at denne udlignes inden for en måned efter tilladelsen er givet, jf. VOL 2, stk. 4. 5.2.7.2 Opsparet overskud Det er valgfrit om opsparet overskud skal indgå i omdannelsen eller ej. Holdes opsparet overskud udenfor vil det, tillagt den dertil svarende virksomhedsskat, blive anset for hævet og vil blive beskattet som personlig indkomst efter VSL 10, stk. 3, jf. VSL 16 og 16 a. Medtages det derimod, vil opsparet overskud nedsætte aktiernes/anparternes anskaffelsessum jf. VSL 16, stk. 1 og 16 a, stk. 3. Sker dette, bliver virksomhedsskatten endelig, hvorimod personlig beskatning er udskudt 135. Ved en delomdannelse kan kun en andel af indeståendet på konto for opsparet overskud indgå i omdannelsen og dermed nedsætte anskaffelsessummen for aktierne/anparterne. Denne andel beregnes som (citat) forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret, der kan henføres til den afståede virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret 136 og ser ud som nedenstående formel. Formlen (citat) afspejler 133 Kilde: Ligningsvejledningen E; E.G.2.15.2.1, Betingelser for skattefri virksomhedsomdannelse. 134 Kilde: Ligningsvejledningen E; E.G.2.15.2.1, Betingelser for skattefri virksomhedsomdannelse. 135 Kilde: Ligningsvejledningen E; 2.3.2.1, Konto for opsparet overskud. 136 Kilde: Ligningsvejledningen E; 2.3.2.1, Konto for opsparet overskud. 72

fordelingen af aktiver og passiver mellem den virksomhed, der omdannes, og den eller de virksomheder der bliver tilbage i virksomhedsordningen 137 ; A = samlet kapitalafkastgrundlag Opsparet overskud x B / A B = kapitalafkastsgrundlag der vedrører den afståede virksomhed Hvis der i omdannelsen er foretaget udligning af en negativ indskudskonto, skal indskuddet medtages i ovenstående beregning, når beløbet vedrører den omdannede virksomhed. Dette skyldes, at beløbet anses for at være indskudt på indskudskontoen i virksomhedens sidste indkomstår inden omdannelsen. Beløbet indgår dermed i kapitalafkastgrundlaget, som opgøres ved udløbet af dette indkomstår. Er både det samlede kapitalafkastgrundlag og det kapitalafkastgrundlag, der vedrører den omdannede virksomhed negativt, ser brøken for hvor stor en andel af opsparet overskud, der kan nedsætte anskaffelsessummen, således ud; (opsparet overskud x A B) / A Er det negative kapitalafkastgrundlag for den omdannede virksomhed større end det totale negative kapitalafkastgrundlag, vil formlens resultat være negativt og det opsparede overskud kan ikke anvendes til nedsættelse af aktiernes/anparternes anskaffelsessum. Er forholdet derimod omvendt, det vil sige det negative kapitalafkastgrundlag for den omdannede virksomhed er mindre end det totale negative kapitalafkastgrundlag, vil formlen give et positivt resultat og dermed udvise en beløbsmæssig andel der skal nedsætte anskaffelsessummen for aktier/anparter. 5.2.7.3 Værdiansættelse af virksomhedens aktiver og passiver Den skattemæssige værdi af virksomheden skal opgøres aktiv for aktiv. Opgørelsen af den skattemæssige værdi af de mest forekomne aktiver følger nedenfor. I praksis vil den skattemæssige værdi af aktiverne, der fremgår af virksomhedens regnskab, ofte være identisk med den skattemæssige værdi der fremkommer af de nedenstående opgørelsesmetoder, hvorfor der ikke nødvendigvis er behov for disse. Goodwill (anskaffet eller oparbejdet): Handelsværdien fratrukket skattepligtig fortjeneste. Handelsværdien er goodwill opgøres ud fra TSS-cirkulære 2000-10. 137 Kilde: Ligningsvejledningen E; 2.3.2.1, Konto for opsparet overskud. 73

Opgørelsen er gennemgået under skattepligtig omdannelse, afsnit 5.1.6.1.1 og bilag 17. Fast ejendom: Handelsværdien (kontantværdien) fratrukket skattepligtig fortjeneste. Se afsnit 5.1.6.1.2 om materielle anlægsaktiver. Driftsmidler: Handelsværdien fratrukket skattepligtig fortjeneste. (I praksis den skattemæssigt bogførte værdi). Blandet benyttede driftsmidler: Handelsværdien af den erhvervsmæssigt benyttede del fratrukket skattepligtig fortjeneste. Varelager, debitorer og igangværende arbejder: Handelsværdien fratrukket skattepligtig fortjeneste. (I praksis den skattemæssigt bogførte værdi). Likvid beholdning og gæld: Kursværdi. Såfremt de handelsværdier der findes i forbindelse med opgørelserne er lavere end den skattemæssigt bogførte værdi, skal forventede tab ikke tillægges handelsværdien 138. 5.2.8 Beskatning af indehaveren Indehaveren af først den selvstændige erhvervsvirksomhed, og dernæst selskabet, vil som sagt ikke blive avancebeskattet for sin overdragelse af virksomheden, før et fremtidigt salg af aktierne/anparterne finder sted. Når beskatningen på det tidspunkt sker, vil skattelovgivningens almindelige regler være afgørende for beskatningen. Ved afståelse af aktierne/anparterne beskattes kapitalejeren af avancen som nævnt i afsnit 5.1.7, efter reglerne i ABL. Er anskaffelsessummen i forbindelse med omdannelsen opgjort til et negativt beløb, vil fortjenesten ved salg opgøres som salgssummen med tillæggelse af den negative anskaffelsessum. Såfremt selskabet går konkurs gør ovenstående sig ligeledes gældende, hvilket betyder, at kapitalejeren skal betale skat af avancen uden at have modtaget penge. Den avance der ved salg af aktierne/anparterne kommer til beskatning, kan reduceres ved at slanke selskabet inden afståelse og yderligere er der mulighed for, at udskyde beskatningen endnu en gang, ved at foretage et generationsskifte af selskabet, hvor 138 Kilde: Ligningsvejledningen E; E.H.2.4; Opgørelse af den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver. 74

successionsprincippet også vil gøre sig gældende. Metoder til at slanke et selskab samt generationsskifte vil ikke blive kommenteret yderligere. Ved en delomdannelse vil vederlaget for den omdannede virksomhed indgå i den tilbageværende virksomhedsordning og vederlagte aktier/anparter vil blive anset som overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien ved begyndelsen af omdannelsesåret 139 jf. VSL 16a, stk. 1, hvilket skyldes, at aktier/anparter som nævnt ikke kan indgå i virksomhedsordningen, jf. VSL 1, stk. 2. På grund af delomdannelsen skal en del af indskudskontoen svarende til den delomdannede virksomhed overføres til indehaveren med virkning fra begyndelsen af omdannelsesåret. Beløbet skal svare til kontantværdien af det vederlag der er modtaget for den omdannede virksomhed. Beløbet overføres fra indskudskontoen til mellemregningskontoen og kan hæves skattefrit ud af indehaveren når det ønskes. Hævningen foretages uden om hæverækkefølgen. Bliver indskudskontoen negativ som følge af overførslen, vil kravet om at indskudskontoen skal være positiv ved omdannelsen dog stadig anses som værende opfyldt. Såfremt der foretages delomdannelse og indehaveren ophører med drive den tilbageværende virksomhed i forbindelse med omdannelsen, vil de resterende aktiver og passiver blive anset som værende overført til privatøkonomien med virkning fra udløbet af året før omdannelsesåret, jf. VSL 16 b. Da samtlige af virksomhedens aktiver og passiver bortset fra fast ejendom skal indgå i den skattefri virksomhedsomdannelse, er denne regel sådan set kun relevant for udeholdelsen af fast ejendom, såfremt denne ikke i sig selv udgør en virksomhed. Dette er kun tilfældet, hvis ejendommen ikke anvendes til udlejning. Konsekvensen heraf er, som nævnt ovenfor, at aktivet (ejendommen) beskattes som en privat hævning. Dette vil kunne mindske konto for opsparet overskud, som dermed i en mindre grad vil kunne fratrækkes anparternes/aktiernes anskaffelsessum og desuden risikeres det, at den private hævning nedsætter saldoen på indskudskontoen og i værste fald kan gøre denne negativ, hvormed skattefri virksomhedsomdannelse slet ikke kan lade sig gøre, med mindre de krævede dispositioner i en sådan situation foretages. Reglen i VSL 16 b skal således ses som en værnsregel mod, at der holdes aktiver uden for en skattefri omdannelse. 139 Kilde: Ligningsvejledningen E; E.G.2.15.2.3, Delvis skattefri omdannelse. 75

Beskatningen af indehaveren i forbindelse med denne hævning, sker som nævnt med virkning fra udløbet af året før omdannelsen 140. Hvis der i forbindelse med en omdannelse indskydes privat gæld i selskabet, vil et beløb svarende her til ligeledes blive anset som værende en privat hævning med virkning fra udløbet af året før omdannelsesåret, jf. VSL 16 c, og vil dermed, som en værnsregel mod sådanne dispositioner, blive beskattet som personlige indkomst. En sådan indskydelse af privat gæld i virksomhedsomdannelsen kan umiddelbart kun forekomme i forbindelse med overførsel af en blandet benyttet ejendom til selskabet, hvor der i den private del indgår privat gæld. Konsekvensen af denne private hævning er den samme som i tilfældet ovenfor 141. 5.2.8.1 Stiftertilgodehavende: Som nævnt kan vederlaget til indehaveren af den selvstændige erhvervsvirksomhed ved skattefri virksomhedsomdannelse udelukkende udgøre aktier/anparter i selskabet. Med denne regel har det hele tiden været opfattelsen, at det ikke har været lovligt at oprette stiftertilgodehavende i forbindelse med skattefri omdannelse, i modsætning til en skattepligtig omdannelse. Denne opfattelse er dog med Vestre Landsrets dom, SKM2009.481.VLR, af 1. juli 2009, ændret 142. Dommen 143 vedrørte et stiftertilgodehavende for den private del af en blandet benyttet ejendom der, i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse af en personlig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, blev indskudt i selskabet. Den private del af ejendommen blev delvist anvendt til at udligne en negativ indskudskonto, hvorefter den resterende private del ønskedes optaget som et stiftertilgodehavende. SKAT fastslog i første omgang, at omdanneren ikke kunne modtage den resterende del af den private bygning som stiftertilgodehavende, men at vederlaget udelukkende skulle ydes i form af anparter qua VOL 2, stk. 1, punkt 3, idet det opfattedes, at den private del af bygningen var indskudt i virksomheden før omdannelsen og således var en del af den samlede virksomhed der blev omdannet. Landsskatteretten stadfæstede SKAT s afgørelse, hvorefter Vestre Landsret dog den 1. juli 2009 fandt, at den private del af 140 Kilde: Faglitteratur: Larsen, Jakob Mosegaard; Virksomhedsskatteloven med kommentarer af Jakob Mosegaard Larsen, side 345. 141 Kilde: Faglitteratur: Larsen, Jakob Mosegaard; Virksomhedsskatteloven med kommentarer af Jakob Mosegaard Larsen, side 348. 142 Kilde: Artikel: Stiftertilgodehavende ved skattefri virksomhedsomdannelse. 143 Kilde: Domspraksis: SKM2009.481.VLR. 76

bygningen ikke var en del af virksomheden, hvorfor det var muligt for omdanneren, at modtage stiftertilgodehavende som vederlag for denne. Der blev ved afgørelsen henvist til, at det i VOL 2, stk. 1, nr. 3 fremgår, at det er vederlaget for virksomheden der skal ydes i form af aktier/anparter, men ikke vederlaget for private aktiver. Som følge heraf er praksis på dette område nu ændret således, at (citat) der kan etableres et tilgodehavende for nettoværdien (friværdien) af den private del af en blandet benyttet ejendom, hvor en del af værdien er benyttet til udligning af en negativ indskudskonto i virksomhedsskatteordningen 144. 5.3 Korrektion og omgørelse I forbindelse med virksomhedsomdannelser har SKAT mulighed for at foretage efterfølgende korrektioner 145. Da en skattepligtig virksomhedsomdannelse udløser skattebetaling, har sådanne omdannelser stor interesse for SKAT, hvormed værdiansættelsen herved er yderst vigtig. Derimod vil værdierne i en skattefri omdannelse modtage knap så meget opmærksomhed, grundet den successionsmæssige overdragelse. Skattefri omdannelse er i princippet kun interessant for SKAT, hvis omdannelsen kun kan finde sted på baggrund af en goodwillværdi, fordi der reelt set ikke er værdi nok i virksomheden uden goodwillen. Såfremt SKAT skønner, at overdragelsessummen ikke svarer til værdiforholdene mellem aktiverne, eller ikke er fastsat på armslængdevilkår, kan de foretage tilsidesættelse eller korrektion heraf. For at undgå korrektion fra SKAT, er det hensigtsmæssigt at søge skatteforbehold inden omdannelsen finder sted. Med et skatteforbehold kan den skattepligtige (citat) gardere sig mod uventede skattemæssige konsekvenser 146, som følger af en korrektion fra SKAT. Skatteforbehold benyttes ofte ved dispositioner mellem parter med interessefællesskab 147, såsom virksomhedsomdannelse, men er dog i dag forholdsvis svært at opnå grundet store adgangskrav 148. 144 Kilde: Domspraksis: SKM2009.513.SKAT. 145 Kilde: Ligningsvejledningen E; E.H.1.3.4, Korrektion af overdragelsessummer, omgørelse mv.. 146 Kilde: Artikel: Skatteforbehold. 147 Kilde: Faglitteratur: Askholt, Steen m.fl.; Lærebog om indkomstskat, side 429. 148 SKAT accepterer i dag kun skatteforhold, hvor (Citat); forudsætningerne og konsekvenserne ved skatteforbeholdets effektuering er nøje reguleret i parternes aftale. Citat, kilde: Artikel: Skatteforbehold. 77

SKAT har desuden mulighed for, at tillade omgørelser af foretagne virksomhedsomdannelser jf. SFL 29, såfremt en række betingelser er opfyldt, herunder at den oprindelige disposition rent skattemæssigt utvivlsomt har været uhensigtsmæssig og formålet med omgørelsen ikke skyldes udsigten til skattebesparelse. En behandling af omgørelse koster ansøgeren (den skattepligtige) kr. 2.100 (2010), som skal erlægges samtidig med anmodningen om omgørelse. 5.4 Delkonklusion Såfremt en allerede etableret virksomhedsstruktur ønskes forandret, kan dette opnås med en virksomhedsomdannelse, der kan foretages efter den skattepligtig eller skattefri metode. Skattepligtig omdannelse foretages efter reglerne i den almindelige skattelovgivning, hvorimod skattefri omdannelse sker efter reglerne i VOL. For at anvende reglerne i VOL skal en række betingelser være opfyldt. Er disse betingelser opfyldt er valget af metode valgfrit, mens den skattepligtige metode vil være et obligatorisk valg såfremt betingelserne i VOL ikke er opfyldt. Ved den skattefri omdannelse bliver indehaverens beskatning af omdannelsen udskudt til salg af aktierne/anparterne, hvilket er mere attraktivt end ved skattepligtig omdannelse, hvor afståelsesskatten forfalder med det samme. Dette betyder alt i alt, at den skattepligtige metode er mere likviditetskrævende og derfor kun er attraktiv såfremt der er likviditet nok til skattebetalingen eller denne er uvæsentlig. Sidstnævnte vil forekomme såfremt opsparet overskud og goodwillværdien er lille. Både opsparet overskud og goodwill kan eksempelvis blive mindre af, at der i perioden før en omdannelse har været underskud i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Ved skattefri omdannelse vil selskabsbeskatningen efterfølgende blive højere end ved en skattepligtig omdannelse på grund af succession i skattemæssige afskrivningsgrundlag og manglende fradrag for goodwillafskrivninger. På dette punkt er den skattepligtige omdannelsesmetode mere attraktiv, da der netop her er højere afskrivningsgrundlag samt skattemæssige afskrivninger på goodwill. På baggrund af ovenstående kan det alt i alt siges, at for indehaveren personligt er en skattefri omdannelse mest attraktiv, hvorimod det for selskabet er mest attraktivt med en skattepligtig omdannelse. I praksis ses det oftest, at den skattefri metode anvendes, hvilket således må antages at skylde likviditetskravet. 78

6 Eksempel: Virksomhedsomdannelse af BJ Som eksempel på virksomhedsomdannelse er der foretaget henholdsvis skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse af den selvstændige erhvervsvirksomhed BJ. Omdannelsen er foretaget til et anpartsselskab. Der er således udarbejdet to praktiske eksempler, der vil blive gennemgået i indeværende afsnit. Med udgangspunkt i beregningerne er der efterfølgende foretaget vurdering af, hvilken omdannelsesmetode der skattemæssigt vil være at foretrække for indehaveren. For at give det mest realistiske billede af en omdannelse af BJ, er omdannelsen foretaget i 2020 på baggrund af regnskabet for 2019, der fremgår af bilag 19, da det i praksis vil kunne formodes, at det er her virksomheden ønskes omdannet og ikke allerede i 2010, hvor virksomheden lige er etableret. Beskatningen er endvidere foretaget ud fra 2019- satser 149, det vil sige med højde for forårspakkens fulde tiltag. I eksemplet for skattepligtig omdannelse er det forudsat at indehaveren ophører med anvendelse af virksomhedsordningen i afståelsesåret. 6.1 Beregning af goodwill ved virksomhedsomdannelse af BJ Da virksomheden i 2019 er blevet 9 år gammel er der oparbejdet goodwill. Beregningen for goodwill gør sig gældende for begge omdannelsesmetoder og fremgår af figur 6-1. I beregningerne er der taget udgangspunkt i TSS-cirkulære 2000-10, der fremgår af afsnit 5.1.6.1.1 og bilag 17. Beregningen bygger på virksomhedens sidste tre regnskabsår og viser en goodwill på kr. 1.489.400. Der er her forudsat et regnskabsmæssigt resultat i 2017 på kr. 1.300.000 og i 2018 på kr. 1.400.000. Der er desuden taget udgangspunkt i en levetid på 5 år. For uddybende beregninger til omdannelse af BJ henvises til bilag 18. Figur 6-1: Vejledende goodwill beregning ud fra TSS-cirkulære 2000-10 2019 2018 2017 Regnskabsmæssigt resultat 1.572.000 1.400.000 1.300.000 - ikke udgiftsført løn til medarb. ægtefælle - renteindtægter -7.000-6.500-6.000 + renteudgifter 0 0 0 +/- ekstraordinære poster + afskrivning på tilkøbt goodwill Reguleret regnskabsmæssigt resultat 1.565.000 1.393.500 1.294.000 149 Se bilag 5. 79

Vægtet reguleret indkomst 2017 ganget med 1 1.294.000 2018 ganget med 2 2.787.000 2019 ganget med 3 4.695.000 8.776.000 Divideret med 6 = gennemsnitsindtjening 1.462.667 Udviklingstendens (50% af forskel mellem sidste år og 3. sidste år, hvis udviklingen i de 3 år er stigende eller faldende) 135.500 1.598.167 Selskab (J / N): N - driftsherreløn 50%, min. 250.000 kr. og max. 1.000.000 kr. -799.084 - forrentning af virksomhedens aktiver bortset fra goodwill og driftsfremmede aktiver (eks. obligationer og pantebreve) Aktiver i alt: 1.190.500 Likvid beholdning -630.500 Overdragne aktiver: 560.000 Kapitalafkastsats 4 Kapitalafkastsats tillagt 3% = forrenting -39.200 Rest til forrentning af goodwill 759.883 Beregnet goodwill: Levetid 5 år / kapitaliseringsfaktor 1,96 1.489.400 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 18) 6.1.1 Skattepligtig virksomhedsomdannelse Aktiver og passiver fastsættes som nævnt til handelsværdier ved skattepligtig virksomhedsomdannelse. Den skattepligtige omdannelse af BJ fremgår af figur 6-2 herunder; Figur 6-2: Skattepligtig omdannelse; opgørelse af avance til beskatning, åbningsbalance for ApS et og anskaffelsessum for anparterne: Selvst.erhvervsvirk. Selskab regn. skat. Handels- regn. skat. Avance til Anskaffel- 31.12.2019 31.12.2019 Værdi 01.01.2020 01.01.2020 beskatning sessum i 2020 for anparter Aktiver: 01.01.2020 Goodwill 1.489.400 1.489.400 1.489.400 1.489.400 1.489.400 Driftsmidler 420.000 393.750 420.000 420.000 420.000 26.250 420.000 Varebeholdning 90.000 90.000 90.000 90.000 90.000 90.000 Debitorer 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 Likvider 630.500 630.500 630.500 630.500 630.500 630.500 Aktiver i alt 1.190.500 1.164.250 2.679.900 2.679.900 2.679.900 1.515.650 2.679.900 Passiver: Selskabskapital 1.090.500 1.064.250 80.000 80.000 Overkurs ved emission 1.384.473 1.384.473 Egenkapital i alt 1.090.500 1.064.250 1.464.473 1.464.473 80

Stiftertilgodehavende 1.115.427 1.115.427 1.115.427 Varekreditorer 60.000 60.000 60.000 60.000 60.000 60.000 Anden gæld 40.000 40.000 40.000 40.000 40.000 40.000 Gæld i alt 100.000 100.000 100.000 1.215.427 1.215.427 1.215.427 Passiver i alt 1.190.500 1.164.250 100.000 2.679.900 2.679.900 1.215.427 Nettoformue 1.464.473 Anskaffelsessum 1.464.473 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 18) Handelsværdien på goodwill er i afsnit 6.1 beregnet til kr. 1.489.400, som indehaveren vil blive afståelsesbeskattet af. For selskabet vil beløbet indgå i både den regnskabs- og skattemæssige balance. Driftsmidlernes handelsværdi er fastsat til kr. 420.000, hvilket for indehaveren i BJ betyder, at denne vil blive beskattet af genvundne afskrivninger på kr. 26.250 (420.000 393.750). For selskabet vil handelsbeløbet udgøre både den regnskabs- og skattemæssige balance. Varebeholdning er som udgangspunkt fastsat til kostpris eller nettorealisationsværdien i BJ s regnskab, hvorfor denne kan afstås til den bogførte værdi, som ligeledes svarer til den skattemæssige værdi, altså kr. 90.000. Der er ingen avance at beskatte hos indehaveren. For selskabet udgør varebeholdninger i begge balancer kr. 90.000. Debitorer afstås til den skattemæssige værdi, så her er der heller ikke avance til beskatning hos indehaveren. For selskabet er åbningsbalancerne igen ens. Likvider afstås til kursværdi, som svarer til den bogførte værdi i regnskabet. Igen er åbningsbalancerne i selskabet ens og der forekommer ikke avancebeskatning. Varekreditorer og anden gæld overdrages til kurs 100, da der er tale om kortfristet gæld, hvormed åbningsbalancerne i selskabet igen er ens og der ikke forekommer avancebeskatning. Stiftertilgodehavende i figur 6-3 er beregnet således, at dette lige nøjagtigt svarer til den skat som indehaveren skal betale i forbindelse med omdannelsen og ophøret i virksomhedsordningen i 2020. Stiftertilgodehavendet består således af skat og arbejdsmarkedsbidrag fratrukket virksomhedsskat for 2019. I 2020 vil opsparet overskud blive beskattet og den endelige skat forfalder til betaling. 81

Figur 6-3: Skattepligtig omdannelse; avancebeskatning 2020 Opsparet overskud 2019 25 % 1.041.000 Avance 1.515.650 Opsparing i alt 2.556.650 Skat og AM-bidrag, under topskattegrænsen kr. 409.100 173.049 Skat og AM-bidrag, over topskattegrænsen kr. 2.147.550 1.202.628 Betalt virksomhedsskat 2019-260.250 Yderligere skat til betaling 150 1.115.427 Stiftertilgodehavende 1.115.427 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 18) Da vederlaget for afståelsen overstiger minimumskapitalen på kr. 80.000, opstår der en overkurs på anparterne på kr. 1.384.472, hvilket primært skyldes værdiansættelsen af goodwill. Den samlede egenkapital udgør kr. 1.464.473, hvilket også svarer til anskaffelsessummen på anparterne, som beregnes som den skattemæssige værdi af de afståede aktiver og passiver. 6.1.2 Skattefri virksomhedsomdannelse Ved skattefri virksomhedsomdannelse skal aktiver og passiver som sagt fastsættes til handelsværdi i den regnskabsmæssige åbningsbalance, mens den skattemæssige værdi overgår til selskabets skattemæssige åbningsbalance grundet successionen. I nedenstående figur 6-4 ses den skattefri virksomhedsomdannelse af BJ; Figur 6-4: Skattefri omdannelse; opgørelse af avance til beskatning, åbningsbalance for ApS et og anskaffelsessum for anparterne: Selvst.erhvervsvirk. Selskab regn. skat. Handels- regn. skat. Successions- Anskaffel- 31.12.2019 31.12.2019 værdi 31.12.2019 31.12.2019 grundlag sessum 01.01.2020 for anparter 01.01.2020 Aktiver: Goodwill 1.489.400 1.489.400 Driftsmidler 420.000 393.750 420.000 420.000 393.750 393.750 393.750 Varebeholdning 90.000 90.000 90.000 90.000 90.000 90.000 90.000 Debitorer 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 Likvider 630.500 630.500 630.500 630.500 630.500 630.500 630.500 Aktiver i alt 1.190.500 1.164.250 2.679.900 2.679.900 1.164.250 1.164.250 1.164.250 Passiver: Selskabskapital 1.090.500 1.064.250 80.000 80.000 Overkurs ved emission 2.120.987 984.250 Egenkapital i alt 1.090.500 1.064.250 2.200.987 1.064.250 150 Der er for simplicitets skyld ikke taget højde for skatteberegningsfaktorer såsom bundfradrag, beskæftigelsesfradrag m.v. 82

Udskudt skat 378.913 Varekreditorer 60.000 60.000 60.000 60.000 60.000 60.000 60.000 Anden gæld 40.000 40.000 40.000 40.000 40.000 40.000 40.000 Gæld i alt 100.000 100.000 100.000 478.913 100.000 100.000 100.000 Passiver i alt 1.190.500 1.164.250 100.000 2.679.900 1.164.250 100.000 100.000 Nettoformue 1.064.250 Opsparet overskud - 2019 - eksklusiv virksomhedsskat -780.750 Anskaffelsessum 283.500 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 18) Handelsværdien på goodwill er i afsnit 6.1 beregnet til kr. 1.489.400 og fremgår af den regnskabsmæssige balance for selskabet. Den skattemæssige værdi for goodwill er kr. 0, da der ikke succederes heri. Eftersom der er forskel på den regnskabs- og skattemæssige værdi, skal der beregnes udskudt skat, som udgør kr. 372.350. Driftsmidlernes handelsværdi er fastsat til kr. 420.000, hvilket også fremgår af den regnskabsmæssige balance i selskabet. Den skattemæssige værdi af driftsmidlerne i selskabet er kr. 393.750, hvilket svarer til den skattemæssige værdi i den selvstændige erhvervsvirksomhed, grundet succession. Da der for selskabet er forskel på den regnskabs- og skattemæssige værdi, skal der ligeledes beregnes udskudt skat af forskellen, hvilket udgør kr. 6.563. Udskudt skat udgør således samlet set kr. 378.913. Handelsværdien på varebeholdning og debitorer er fastsat til de skattemæssige værdier i BJ, hvorfor det er disse værdier der fremgår af selskabets åbningsbalancer. Likvider overdrages til kursværdi, som svarer til den bogførte værdi i regnskabet for BJ, hvormed åbningsbalancerne i selskabet igen er ens. Varekreditorer og anden gæld overdrages til kurs 100, da der er tale om kortfristede gæld, hvilket betyder at åbningsbalancerne i selskabet er ens. Overkurs på anparterne udgør kr. 2.120.987, der som ved den skattepligtige omdannelse primært skyldes værdiansættelsen af goodwill. Den samlede regnskabsmæssige egenkapital udgør kr. 2.200.987, og den skattemæssige egenkapital udgør kr. 1.064.250. Sidstnævnte er mindre da goodwill ikke medregnes heri. Anparternes anskaffelsessum udgør kr. 283.500, da opsparet overskud er fratrukket den skattemæssige egenkapital. 83

6.2 Sammenligning af eksemplerne og delkonklusion For at kunne foretage en skattemæssig sammenligning af den skattepligtige og skattefri virksomhedsomdannelse af BJ, er det nødvendigt at beregne den endelige skattebetaling ved salg af anparterne. Således er der opstillet avancebeskatning for begge tilfælde, ved et salg af anparterne for en salgssum på kr. 2.000.000. Beregningen fremgår af figur 6-5 herunder; Figur 6-5: Avancebeskatning ved skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse Skattepligtig omdannelse; Skattefri omdannelse; Salgssum, salg af anparter 2.000.000 Salgssum, salg af anparter 2.000.000 Anparternes anskaffelsessum 1.464.473 Anparternes anskaffelsessum 283.500 Aktieavance 535.527 Aktieavance 1.716.500 Beskatning, ABL, 27 % 48.300 13.041 Beskatning, ABL, 27 % 48.300 13.041 Beskatning, ABL, 42 % 487.227 228.175 Beskatning, ABL, 42 % 1.668.200 700.644 Skat ved salg af anparter 217.676 Skat ved salg af anparter 713.685 Afståelsesskat ved omdannelse 1.375.677 Betalt virksomhedsskat 2019-260.250 Betalt virksomhedsskat 2019 260.250 Afståelsesskat til betaling 1.115.427 Skat i alt 1.333.103 Skat i alt 973.935 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 18) Salget udløser en aktieavancebeskatning ved den skattepligtige omdannelsesmetode på kr. 217.676, og kr. 713.685 ved den skattefri metode. Aktieavanceskatten er højere ved sidstnævnte, grundet den lavere anskaffelsessum på anparterne qua modregning af opsparet overskud og successionsoverdragelsen. Dernæst fremkommer der på den skattepligtige omdannelse en afståelsesskat på kr. 1.115.427 svarende til stiftertilgodehavendet, hvorimod der på den skattefri omdannelse kun er sket en endelig fastsættelse af tidligere indbetalt virksomhedsskat på kr. 260.250. Alt i alt en skattebetaling på kr. 1.333.103 ved anvendelse af den skattepligtige metode, og en skattebetaling på kr. 973.935 ved den skattefri metode. Ud fra figur 6-5 viser det sig således, at være skattemæssigt mest attraktivt at anvende den skattefri omdannelsesmetode i omdannelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed BJ. Det kan dog diskuteres hvorvidt den anvendte salgssum for anparterne i ovenstående beregninger er korrekt. I praksis vil denne højst sandsynligt ikke være ens i de to tilfælde, idet afskrivningsberettiget goodwill samt større afskrivningsgrundlag i et skattepligtigt omdannet selskab alt andet lige, vil give selskabet en større handelsværdi og dermed større avancebeskatning. Havde denne betragtning været medtaget i figur 6-5 84

og handelsværdien dermed havde været større i det skattepligtige eksempel, ville avancen blot have været endnu større og ikke have influeret ovennævnte udfald. Omvendt vil selskabets skattemæssige resultat i et skattefrit omdannet selskab som sagt være større i årene efter omdannelsen, hvormed der betales højere selskabsskat, grundet den skattemæssige forskel på afskrivningsgrundlagene på goodwill og driftsmidler. Inddrages denne betragtning i eksemplet i figur 6-5, vil en mer-selskabsskat på kr. 378.813 151 forekomme i den skattefri omdannelse. Dette vil influere udfaldet af beregningerne således, at den skattepligtige omdannelse faktisk vil være den skattemæssigt mest attraktive. Men tages det samtidigt i betragtning, at salgssummen for anparterne i den skattepligtige omdannelse som sagt burde være højere vurderes det, at den skattefri omdannelsesmetode fortsat vil være den skattemæssigt mest attraktive. Desuden skal det også holdes for øje, at det skattepligtigt omdannede selskab ikke på nuværende tidspunkt har likviditet til, at udbetale det stiftertilgodehavende der skal dække den høje skattebetaling. Dette faktum støtter ligeledes op om, at valget bør falde på en skattefri omdannelse. Det skal desuden bemærkes, at underskud i indkomståret før omdannelse kan medføre, at en skattepligtig omdannelse kan være skattemæssigt mere attraktiv. Som et eksempel her på ses beregningerne i bilag 19, hvor det er forudsat at erhvervsvirksomheden har underskud. I eksemplet er det forudsat at indehaveren kun vederlægges med anparter, at disse afstås for kr. 1.000.000 samt at virksomhedsordningen ligeledes ophøres i omdannelsesåret. Avancebeskatningen ved salg af anparterne ses nedenfor i figur 6-6. I den samlede skat er der i den skattepligtige beregning indregnet aktieavance og afståelsesbeskatning og kun aktieavance i den skattefri beregning. Figur 6-6: Avancebeskatning ved skattepligtig og skattefri omdannelse ved underskud Skattepligtig omdannelse; Skattefri omdannelse; Salgssum, salg af anparter 1.000.000 Salgssum, salg af anparter 1.000.000 Anparternes anskaffelsessum 250.000 Anparternes anskaffelsessum 223.750 Aktieavance 750.000 Aktieavance 776.250 Beskatning, ABL, 27 % 48.300 13.041 Beskatning, ABL, 27 % 48.300 13.041 Beskatning, ABL, 42 % 701.700 294.714 Beskatning, ABL, 42 % 727.950 305.739 Skat ved salg af anparter 307.755 Skat ved salg af anparter 318.780 Afståelsesskat ved omdannelse 11.104 Skat i alt 318.859 Skat i alt 318.780 Kilde: Egen tilvirkning (bilag 19) 151 378.813 = (1.489.400 + (420.000 393.750)) x 25% 85

Beregningen viser, at den totale skattebetaling ved den skattefri omdannelse er kr. 79 lavere end ved den skattepligtige omdannelse og dermed ikke er meget mere attraktiv end den skattepligtige omdannelse 152. I praksis vil det derfor være mest fornuftigt at vælge den skattepligtige omdannelse, for at gøre rent bord med hensyn til skattebetalinger og afskrivningsgrundlag, da skattebetalingen er uvæsentlig. Tages selskabsskatten på de skattemæssige afskrivninger tilmed i betragtning, forekommer der en mer-selskabsskat ved den skattefri omdannelse på kr. 6.563, hvilket gør denne knap så attraktiv. Igen bør det dog ligeledes holdes in mente, at salgssummen på anparterne muligvis ikke vil være ens i de to beregninger. De opstillede beregninger for virksomhedsomdannelse i indeværende kapitel er selvfølgelig ikke generelle og omfangsrige nok til, at kunne konkludere at udfaldene altid forholder sig sådan. Men det kan alt i alt udledes, at beregningerne bekræfter den fremsatte teori i afsnit 5.4 om, at en at skattefri virksomhedsomdannelse skattemæssigt er mest attraktiv i tilfælde af stort opsparet overskud og høj værdiansættelse af goodwill, der ellers vil gøre skattebetalingen alt for høj. I forlængelse heraf skal det ligeledes holde in mente, at den mindst likviditetskrævende omdannelsesmetode højst sandsynligt i praksis også vil blive valgt, med mindre skattebetalingen er uvæsentlig. Er skattebetalingen uvæsentlig, er en skattepligtig omdannelse at foretrække for skattemæssigt at gøre rent bord. 152 Der er for simplicitets skyld ikke taget højde for skatteberegningsfaktorer såsom bundfradrag, beskæftigelsesfradrag m.v. 86

7 Konklusion Birgitte Hjorth Kristensen & Janette Købche Jürs Iværksætterkulturen har gennem de sidste 10 år vundet stadigt større indpas i Danmark. Den danske regering har erkendt at iværksætteri er en forudsætning for en stærk dansk økonomi og har besluttet, at Danmark skal være et af verdens mest konkurrencedygtige samfund og frontløber når det kommer til etablering af erhvervsvirksomheder. Dette mål er desuden et udslag af den ambitiøse Lissabon strategi, der blev vedtaget i EU i 2000. Således har Danmark gjort en indsats for at øge incitamentet til virksomhedsetablering, der her 10 år efter ser ud til at virke; antallet af erhvervsvirksomheder er siden 2000 vokset intenst. For iværksætterkulturen er det imidlertid vigtigt at stille spørgsmålstegn til, hvornår der egentlig foreligger erhvervsvirksomhed. På baggrund heraf, er følgende arbejdsspørgsmål søgt besvaret; Hvad definerer en erhvervsvirksomhed? Det viser sig dog, at der ikke findes noget entydig svar på dette spørgsmål. Spørgsmålet skal snarere søges besvaret ud fra kriterier der taler for eller imod, at der foreligger erhvervsvirksomhed samt en betragtning af, om der udøves virksomhed for egen regning og risiko. Desuden skal selvstændig erhvervsvirksomhed sondres overfor lønmodtagerforhold og hobbyvirksomhed, mens der for selskaber skal foretages en vurdering af, om der foreligger substitutionsmuligheder og om selskabet er rette indkomstmodtager. Den danske virksomhedskultur har altid været karakteriseret af, at der har været markant overtal af selvstændige erhvervsvirksomheder frem for selskaber. Men med udviklingen de sidste 10 år, er denne trend på retræte. Med en stigning i antallet af anpartsselskaber på 338% siden 2000, i modsætning til 126% for personlige erhvervsvirksomheder, ser det i dag ud til, at anpartsselskabet er den mest populære virksomhedsform, til trods for personlige erhvervsvirksomheders mulighed for, at anvende virksomhedsordningen. Dette leder imidlertid frem til overvejelsen om, hvilken virksomhedsform der egentlig er at foretrække ud fra en skattemæssig betragtning. På baggrund heraf, er følgende arbejdsspørgsmål søgt besvaret; Hvilke skattemæssige lovregler er der for erhvervsvirksomhed drevet i virksomhedsordning contra selskabsform, og hvordan foretages beskatningen? og Hvilken form for erhvervsvirksomhed er skattemæssigt mest attraktiv? 87

Ved anvendelse af virksomhedsordningen sker beskatningen efter VSL og beskatningen sker personligt hos indehaveren. En række krav for anvendelse af VSL gør sig gældende, herunder krav til skarp adskillelse mellem privat- og virksomhedsøkonomien. Virksomhedsordningen kendetegnes ved en række faktorer der har afgørende indflydelse på skatteopgørelsen, herunder opsparet overskud, kapitalafkast og forskellige former for private hævninger. Muligheden for at opspare overskud i den selvstændige erhvervsvirksomhed, er et af hovedformålene med virksomhedsordningen og sidestiller den selvstændige erhvervsvirksomhed med et selskab, idet posten beskattes med 25% svarende til selskabsskatten. Denne skat modregnes dog ved senere hævning af det opsparede overskud, som i øvrigt tillægges indehaverens personlige indkomst. Endvidere bliver indehaveren beskattet af kapitalafkast i kapitalindkomsten, med en skatteprocent på kun 37,7%, såfremt der er positiv nettokapitalindkomst. Desuden har indehaveren mulighed for, at optimere sin indkomst via hensættelse til senere hævning. Forekommer der underskud i den selvstændige erhvervsvirksomhed, sker der først modregning i opsparet overskud, kapitalindkomst og til sidst personlig indkomst. I modsætning til selvstændige erhvervsvirksomheder, er selskaber selvstændige skattesubjekter og beskattes efter SEL. Skattepligten indtræder på stiftelsestidspunktet og selskabets skattemæssige resultat beskattes med 25%. Såfremt der er skattemæssigt underskud, kan dette fremføres på ubestemt tid. Selskabets kapitalejer har mulighed for, at hæve løn og udbytte ud af selskabet, som beskattes selvstændigt hos kapitalejeren. Lønindkomst beskattes i dag med en marginalskat på henholdsvis 42,3% og 56% under og over topskattegrænsen, hvorimod udbytte beskattes med henholdsvis 46% og 56,5% inklusiv selskabsskat. Dette betyder, at kapitalejerens mest optimale sammensætning af løn og udbytte er følgende; løn op til topskattegrænsen, derefter udbytte under progressionsgrænsen, og dernæst løn igen. Den 28. maj 2009 blev Forårspakke 2.0 vedtaget. Tiltagene heri er trådt delvist i kraft fra 1. januar 2010, og vil være fuldt indført i 2019. Forårspakken medfører en del ændringer til personskatten, herunder ændring i bund- og mellemskat, forhøjelse af topskattegrænsen og ændring i aktieavancebeskatningen. Desuden er der indført fradragsloft for indbetalinger til ratepension og ophørende livrenter på kr. 100.000. 88

Samlet set er skatteprocenten på løn og udbytte i 2019 den samme som nævnt ovenfor, dog med et fald i den lave udbyttebeskatning til 45,3%. For at analysere hvilken virksomhedsform der i praksis vil være skattemæssigt mest attraktiv, er regnskab og skatteopgørelse for erhvervsvirksomheden BJ opstillet for henholdsvis indkomstårene 2010 og 2019. Forårspakke 2.0 har således forskellig indflydelse på de to beregninger og ligeledes er erhvervsvirksomheden i denne periode blevet økonomisk mere omfattende. Beregningerne for 2010 viser, at der ikke skattemæssigt er forskel på, om erhvervsvirksomheden BJ drives som selvstændig erhvervsvirksomhed eller som selskab, såfremt indehaveren sammensætter sin private udbetaling på den mest optimale måde. Beregningerne for 2019 viser derimod, at der er forholdsvis stor skattemæssig forskel på, om BJ drives som selvstændig erhvervsvirksomhed eller som selskab, selv med den mest optimale sammensætning af løn og udbytte. Sidstnævnte giver en merselskabsskat på kr. 80.484, hvorfor den selvstændige erhvervsvirksomhed tilsyneladende er en mere attraktiv virksomhedsmodel på dette stadie. Ud fra beregningerne kan det altså først og fremmest konkluderes, at det ved opstart af erhvervsvirksomhed, hvor aktiviteten ikke er specielt omfattende, er ligeså attraktivt skattemæssigt at drive selvstændig erhvervsvirksomhed som selskab. Denne konklusion er vigtig for iværksætterkulturen i Danmark, hvor det må antages at mange små virksomheder er opstartet i personligt regi fordi det er nemt og knap så likviditetskrævende. Det skal også huskes, at der i Danmark stadig er langt flere personlige virksomheder end selskaber, omend trenden er faldende. At der så skattemæssigt ikke er forskel på den samlede beskatning, såfremt virksomhedsordningen anvendes, er kun endnu en positiv faktor for iværksættere der ønsker at starte i det små, men stadig ønsker optimal beskatning. Ligeledes er indehaveren bedre stillet ved underskud, hvilket også er en yderst positiv faktor for nyopstartede selvstændige erhvervsvirksomheder. Men valget af virksomhedsform er ikke en beslutning der alene skal tages ud fra skattemæssige overvejelser. Og når anpartsselskabet så generelt har vundet så meget frem de sidste 10 år som det har, ja så må det betyde, at beslutningen faktisk ikke bliver taget på baggrund skattemæssige faktorer, men derimod er stærkt influeret af andre 89

forhold. Faktorer som eksempelvis hæftelsesforhold, mulighed for investering i værdipapirer, mulighed for skattefri udvidelse og udskiftning af ejerkredsen samt tiltrækning af fremmedkapital, er alle forhold der taler for selskabskonstruktionen og derfor må antages at have afgørende betydning for denne beslutning. Derimod er faktorer som indskudskapital og åbenhed om virksomhedsøkonomien negative faktorer for selskabsformen, men må åbenbart være forhold der vægter knap så tungt den dag i dag, siden anpartsselskabet er blevet så populært. Selskabers popularitet, herunder specielt anpartsselskabers popularitet, må desuden kunne antages kun at blive større fremover, i medfør af den ny selskabslov. Med denne har regeringen haft et ønske om en enkel og effektiv erhvervsregulering og den vedtagne lov indeholder en række selskabsretlige lempelser, herunder nedsættelse af kapitalkravet for anpartsselskaber til kr. 80.000 samt lempelse til kravet om fuld indbetaling af indskudskapitalen for aktieselskaber. Alt i alt kan det konkluderes, at ved forholdsvis simple erhvervsvirksomheder med begrænset risiko og hvor andre faktorer dermed ikke har nogen større betydning, er det skattemæssigt lige attraktivt at drive selvstændig erhvervsvirksomhed som selskab. Er der derimod tale om mere økonomisk omfattende erhvervsvirksomheder, men hvor risikoen ligeledes er begrænset og andre faktorer heller ikke behøver nogen større overvejelse, kan erhvervsvirksomheden med skattemæssig fordel drives som selvstændig erhvervsvirksomhed. Endvidere kan det antages, at så snart erhvervsvirksomheders omfang og risiko stiger, ser andre faktorer end skattemæssige ud til, at spille den vigtigste rolle i valget af virksomhedsform. Valg af virksomhedsform er en beslutning der tages i begyndelsen af en erhvervsvirksomheds levetid og er ikke nødvendigvis hensigtsmæssig på lang sigt. Er erhvervsvirksomheden etableret som selvstændig erhvervsvirksomhed, og dette senere viser sig at være uhensigtsmæssigt af flere forskellige årsager, er det muligt at foretage en virksomhedsomdannelse. Virksomhedsomdannelse kan foretages på to måder; som skattepligtig eller skattefri. Fælles for de to er, at der skal foreligge erhvervsvirksomhed for at kunne gennemføre en virksomhedsomdannelse, hvorfor afgrænsningen her af er yderst vigtig. Ligeledes skal erhvervsaktiviteten kunne indgå i et selskab. At der er to metoder leder imidlertid frem til spørgsmålet om, hvilke forskelle der er på lovreglerne og om den ene metode muligvis er skattemæssigt mere attraktiv end den anden. Således 90

er følgende arbejdsspørgsmål opstillet; Hvilke skattemæssige lovregler er der for omdannelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordning? og Hvilken omdannelsesmetode er skattemæssigt mest attraktiv? Hovedprincippet bag de to metoder er, at erhvervsvirksomheden ved skattepligtig omdannelse overdrages efter afståelsesprincippet, hvormed avancebeskatningen sker på omdannelsestidspunktet. Omvendt sker overdragelsen ved en skattefri omdannelse efter reglerne om succession, hvormed indehaverens avancebeskatning udskydes. Aktiver og passiver overdrages således med skattemæssige afskrivningsgrundlag og selskabet kan endvidere ikke skattemæssigt afskrive på goodwill. Derimod køber selskabet ved den skattepligtige omdannelse aktiver og passiver til handelsværdi og får således nye skattemæssige afskrivningsgrundlag som også gælder for goodwill. I begge omdannelsesmetoder skal indehaveren vederlægges med samtlige af selskabets aktier/anparter, dog med mulighed for stiftertilgodehavende ved skattepligtig omdannelse, som dermed nedsætter anskaffelsessummen på aktierne/anparterne. Ved skattefri omdannelse består anskaffelsessummen på aktierne/anparterne af aktiver og passivers skattemæssige værdier og nedsættes endvidere med indehaverens opsparede overskud. Dette giver en lavere anskaffelsessum end ved skattepligtig omdannelse, hvor denne udgøres af handelsværdien på aktiver og passiver. Skattepligtig omdannelse foretages efter reglerne i den almindelige skattelovgivning, herunder AL, EBL, KGL og ABL, hvorimod skattefri omdannelse sker efter reglerne i VOL. For omdannelse efter VOL skal en række betingelser være opfyldt. Er kravene opfyldt har indehaveren frit valg mellem de to metoder, hvorimod den skattepligtige metode er obligatorisk såfremt kravene ikke er opfyldt. For at analysere hvilken omdannelsesmetode der i praksis vil være skattemæssigt mest attraktiv, er der foretaget henholdsvis skattepligtig og skattefri omdannelse af erhvervsvirksomheden BJ. For at kunne sammenligne den endelige beskatning ved de to omdannelser, er der i beregningerne forudsat en afståelse af anparterne til kr. 2.000.000. Salget udløser en samlet beskatning ved den skattepligtige omdannelse på kr. 1.333.103 og på kr. 973.935 ved den skattefri omdannelse. Således viser det sig, at det i BJ s tilfælde skattemæssigt er mest attraktivt med anvendelse af den skattefri omdannelsesmetode. 91

At den skattefri omdannelsesmetode i omdannelsen af BJ er mest attraktiv skyldes højt opsparet overskud samt høj goodwillværdiansættelse. I den skattefri omdannelse undgås beskatningen af disse poster, hvilket ikke kan undgås i den skattepligtige omdannelse. Ud fra denne betragtning kan det generelt konkluderes, at ved omdannelse af selvstændige erhvervsvirksomheder hvor der forekommer stort opsparet overskud og høj goodwill, vil gennemførelse af en skattefri omdannelse oftest være at foretrække. Vælges den skattepligtige omdannelse vil skattebetalingen, og dermed likviditetskravet, blive alt for højt. Hvorvidt de nævnte beregninger er et realistisk eksempel kan dog diskuteres, idet der bør tages højde for højere selskabsskat for selskabet efter en skattefri omdannelse grundet de lavere afskrivningsgrundlag. I ovennævnte beregning vil merselskabsskatten udgøre kr. 378.913, hvilket faktisk betyder, at den skattepligtige omdannelse ender med at være en anelse mere attraktiv end den skattefri omdannelse. Men i relation hertil kan det endvidere diskuteres, om salgssummen for anparterne ved den skattepligtige omdannelse i praksis højst sandsynligt vil være højere end ved en skattefri omdannelse på grund af muligheden for større skattemæssige afskrivninger. Antages dette at være tilfældet for beregningerne, vil den skattefri omdannelse fortsat være den mest attraktive omdannelsesmetode. Desuden skal det bemærkes, at såfremt der er underskud i indkomståret før en omdannelse kan dette medføre, at en skattepligtig omdannelse kan være skattemæssigt mere attraktiv. For at teste om dette er korrekt, er et praktisk eksempel på skattepligtig og skattefri omdannelse af en erhvervsvirksomhed med underskud udarbejdet. Eksemplet viser, at der stort set ikke er forskel på udfaldene af de to omdannelser, hvorfor fordelene ved en skattefri omdannelse ikke er store nok til at gøre, at denne bør vælges. Tages mer-selskabsskatten tilmed i betragtning støttes denne konklusion og det kan konkluderes, at den skattepligtige omdannelsesmetode er mest attraktiv. Alt i alt kan det ud fra beregningerne ikke konkluderes at én omdannelsesmetode endegyldigt er skattemæssigt mest attraktiv, uanset hvilken økonomisk situation den selvstændige erhvervsvirksomhed befinder sig i. Men det kan dog konkluderes, som beregningerne også viser, at en skattefri virksomhedsomdannelse skattemæssigt er mest attraktiv i tilfælde af stort opsparet overskud og høj værdiansættelse af goodwill, hvormed beskatning kan undgås. Dermed kan det også konkluderes, at den 92

skattepligtige omdannelsesmetode generelt er meget likviditetskrævende og i praksis kun vil blive anvendt hvor der er likviditet nok til skattebetaling, hvor den omdannede selvstændige erhvervsvirksomhed har underskud, eller hvor den endegyldige skattebetaling generelt er uvæsentlig. Omvendt har den skattepligtige omdannelsesmetode den fordel, at der skattemæssigt er gjort rent bord både for indehaveren og for selskabet. 7.1 Perspektivering I forbindelse med finanslovsforhandlingerne har der i august 2010 været stort fokus på De Konservatives udmelding om sænkning af selskabsskatten. Sænkningen skal ske for, at tilgodese de små og mellemstore erhvervsvirksomheder, som udgør en stor del af det danske erhvervsliv, og dermed styrke innovationen hvilket kan være med til, at sikre fremtidige videnstunge arbejdspladser og forbedre konkurrencevilkårene 153. I denne forbindelse har partiformand Lene Espersen udtalt; (citat) at efteråret og foråret kommer til at handle om, hvordan vi skaffer arbejdspladser og vækst igen. Derfor er det en mærkesag for os at sænke skatter, for det kan forbedre konkurrenceevnen 154. Forslaget går på en sænkning af selskabsskatten over en femårig periode, med 1% hvert år indtil selskabsskatten rammer 20% 155. Skatteminister Troels Lund Poulsen, som i første omgang afviste forslaget om sænkning af selskabsskatten, har nu ændret mening og udtaler følgende; (citat) Der er ingen tvivl om, at ved at gøre selskabsskatten mindre vil vi også skabe en vækstdagsorden, som er god og nødvendig. Men det skal selvfølgelig være fuldt finansieret 156. For denne afhandling kan dette have indflydelse på flere konklusioner. Sænkes selskabsskatten til 20% vil det for en kapitalejer bedre kunne betale sig, at få løn ud der udnytter bundfradraget, herefter få udbytte til den lave beskatning, dernæst få løn op til topskattegrænsen, for igen at få resten udbetalt som udbytte over progressionsgrænsen. Dette vil kunne medføre, at det skattemæssigt kan blive mere attraktivt at drive sin erhvervsvirksomhed som selskab, som endvidere vil kunne betyde, at incitamentet til at foretage virksomhedsomdannelse forøges. 153 Kilde: Artikel: Skatten skal ned og erhvervslivet forkæles 154 Kilde: Artikel: Regeringen klar til skattelettelser 155 Kilde: Artikel: De konservative vil sænke selskabsskatten 156 Kilde: Artikel: Skatteminister støtter lavere selskabsskat 93

8 Litteraturliste Publikationer Lissabon-strategien - EU s strategi for vækst og beskæftigelse (EU Fakta) Host: Folketingets EU-oplysning, København K. Januar 2007 www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/9d6fa411/eufakta_012007_20.pdf Forårspakke 2.0 Host: RGD Revision, Revisorgruppen Danmark 29. maj 2009 www.rgdrevision.dk/uploads/tx_rgddocument/foraarspakke_20.pdf Fremgang, Fornyelse og Tryghed - Strategi for Danmark i den globale økonomi Host: Danmark i den globale økonomi, Regeringen 20. april 2006 www.globalisering.dk/multimedia/55686_strat.pdf Første fase i selskabslovens ikrafttræden 1. marts 2010 Ændringer som er trådt i kraft, og ændringer, som først træder i kraft senere. Host: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2. marts 2010 www.eogs.dk/graphics/_ny%20eogs/love%20og%20regler/selskaber/aktieselsk aber/ny%20selskabslov/notat%20om%20f%f8rste%20fase%20af%20selskbaslo vens%20ikrafttr%e6den%20020310.pdf Ny selskabslovgivning Host: KPMG 2009 www.kpmg.com/dk/da/nyheder-og-indsigt/nyhedsbreve-ogpublikationer/publikationer/audit/selskabsretligeforhold/documents/ny%20selska bslovgivning.pdf Virksomhedsomdannelse som led i generationsskifte Host: Horwath Revisorerne 20. januar 2003 www.revisor.com/files/generations/generation2.pdf 94

Artikler Bestemmelser for virksomhedsomdannelse Host: PriceWaterHouseCoopers www.revisor.com/files/generations/generation2.pdf De konservative vil sænke selskabsskatten Host: Børsen 24. august 2010 www.borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/189544/de_konservative_vil_saenke _selskabsskatten.html Fakta: Sådan sparer regeringen 24 mia. kr. Uffe Hartmann, Børsen 19. maj 2010 www.borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/183420/fakta_saadan_sparer_regeringen _24_mia_kr.html Forårspakke 2.0 Information Host: SKAT 2009 www.skm.dk/tal_statistik/skatteberegning/7747.html Generationsskifte i erhvervslivet, betænkning nr.1374; Bilag 4 værdiansættelse Host: SKAT August 1999 www.skm.dk/publikationer/udgivelser/1779/ Kommuneskatter gennemsnitsprocenten i 2010 Host: SKAT 3. november 2009 www.skm.dk/tal_statistik/kommuneskatter/7902.html Marginalskatteprocenter 1993 og 1998-2010 Host: SKAT 15. juni 2010 www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1292.html 95

Pensionsfidus til læger og advokater Bo Jørgensen, Jyllandsposten 10.marts 2010 Pressemeddelelse; Verdensbankens vurdering Danmark er frontløber på erhvervsregulering Host: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 3. maj, 2010 www.eogs.dk/sw21512.asp?nodeid=35480 Regeringen klar til skattelettelser Vangkilde, Jesper m.fl., Politiken 25. august 2010 Regeringens genopretningspakke indebærer blandt andet udskydelse af lettelserne i topskattegrænsen Host: Ernst & Young 25. maj 2010 www.ey.com/dk/da/services/tax/human- Capital/art_udskydelse_af_lettelserne_i_topskattegraensen_250510 Satser og beløbsgrænser Host: SKAT www.skm.dk/tal_statistik/satser_og_beloeb/377.html Skatteforbehold Host: Advokatfirmaet Tommy V. Christensen www.tvc.dk/fagomraader/skatteret/skatteforbehold Skatten skal ned og erhvervslivet forkæles Host: De Konservatives Informations- og Pressetjeneste. 25. august 2010 www.konservative.dk/nytogdebat/nyheder/august/sider/sommergruppemoede.as px Skatteminister støtter lavere selskabsskat Host: Børsen 28. august 2010 www.borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/189932/skatteminister_stoetter_lavere_s elskabsskat.html 96

Stiftertilgodehavende ved skattefri virksomhedsomdannelse Host: Ernst & Young 20. august 2009 www.ey.com/dk/da/services/tax/human- Capital/art_stiftertilgodehavende_ved_skattefri_virksomhedsomdannelse_200809 Virksomheds- og kapitalafkastordningen ulemper ved virksomhedsordningen Host: SKAT 25. februar 2009 www.skat.dk/skat.aspx?oid=133912&vid=202150&i=4#i133912 Cirkulærer og vejledninger Cirkulære nr. 129 af 4/7 1994 Cirkulære om personskatteloven TSS-cirkulære nr. 2000-10 af 28.marts 2000 Om vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill Ligningsvejledningen A; Almindelig del 2010-2 Ligningsvejledningen E; Erhvervsdrivende 2010-2 Ligningsvejledningen S; Selskaber og aktionærer 2010-2 Den Juridiske Vejledning 2010-2 Faglitteratur Askholt, Steen, Bolander, Jane, Engsig, John, Michelsen, Aage Lærebog om indkomstskat 12.udgave, 2007 Jurist- og Økonomforbundets forlag Larsen, Jakob Mosegaard Virksomhedsskatteloven med kommentarer af Jakob Mosegaard Larsen 1.udgave, 2005 Jurist- og Økonomforbundets forlag Domspraksis SKM2009.248.VLR Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende eget skib sejlads med unge 97

fra institution bopæl på skibet Myndighed: Vestre Landsret SKM2009.481.VLR Birgitte Hjorth Kristensen & Janette Købche Jürs Stiftertilgodehavende Skattefri virksomhedsomdannelse blandet ejendom Myndighed: Vestre Landsret SKM2009.513.SKAT Skattefri omdannelse Stiftertilgodehavende genoptagelse styresignal Myndighed: Styresignal for dom; SKM2009.481.VLR TfS 1998, 485 (HRD) Andet Myndighed: Højesteret Undervisningsmateriale Skatteret 2009; Skattepligtig virksomhedsomdannelse Jesper Bierregaard Handelshøjskolen Aarhus; Anvendte love er hentet fra Revisorbiblioteket, opdatering 2010-6, ajourført 10. juli 2010. Thomson Reuters 98

9 Bilagsoversigt Bilag Bilag 1 Erhvervsvirksomheder, omsætning og eksport Bilag 2 Kriterier for tjenesteforhold Bilag 3 Kriterier for selvstændig erhvervsvirksomhed Bilag 4 Faktorer for selvstændig erhvervsvirksomhed Bilag 5 Skatteprocenter Bilag 6 Vigtige tiltag i selskabsloven af 12. juni 2009 Bilag 7 Forårspakke 2.0 Bilag 8 BJ 2010 Bilag 9 BJ ApS 2010 scenarie 1 Bilag 10 BJ ApS 2010 scenarie 2 Bilag 11 BJ ApS 2010 Skatteberegning Bilag 12 BJ 2019 Bilag 13 BJ ApS 2019 scenarie 1 Bilag 14 BJ ApS 2019 scenarie 2 Bilag 15 BJ ApS 2019 scenarie 3 Bilag 16 BJ ApS 2010 Skatteberegning Bilag 17 Goodwillberegning efter TSS-cirkulære 2000-10 Bilag 18 Skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse Bilag 19 Skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse ved underskud 99