Fremtiden mødesteder: Mere software tak!

Relaterede dokumenter
- TIL LÆRENDE MØDER DEN GULE BOG

Anderledes. vejen til den gode mødeoplevelse. en videreudvikling. meetovater uddannelsen

uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder

DESIGN AF MØDETS RAMMER DEN RØDE BOG

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Anderledes Mødeoplevelser - en videreudvikling af Meetovator uddannelsen

Temamøde: Fra god til vindervirksomhed Den professionelle bestyrelse Tirsdag den 30. november 2010

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Kundernes syn på bilen forandrer sig

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

Hvad bruger den excellente leder sin tid på?

5 gode råd om strategisk ledelse

Løsninger til fremtidens landbrug

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

HVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

Kickstart din virksomheds digitale rejse

E R H V E R V S K L U B

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

Opfindsomhed og innovationskultur. mellem organiske, brugerdrevne processer og strategiske ledelsesudfordringer

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Traditionel opfattelse:

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme

LEDELSE LEDELSE SITUATIONSBESTEMT LEDELSE. Ledelsesopgaven Empati Paradigmer

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling

BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE /03/2018

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Totalløsning til videokonferencer og præsentationer. Visual & Unified Communication

GØR DET BEDRE SOM SÆLGER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling

10 trin til Digital Læring. En E-bog fra Peak Balance

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Vi vil være bedre Skolepolitik

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Mindfulness gennem mental træning

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

SKØN SKOLE, sammen skaber vi gode Rammer for Læring + Trivsel Side 1

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Den pædagogiske læreplan

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Decision Dynamics Karrieremodel. CareerView Kulturmatch profil 22 januar 2018

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

Transkript:

Fremtiden mødesteder: Mere software tak! Projekt fremtidens mødekoncepter Hidtil har forretningsmodellen for den danske mødebranche kort sagt været: Vi leverer alt det praktiske (læs: rammer og logistik) og arrangøren leverer resten (læs: faglige indhold). I fremtiden skal mødestederne fortsat kunne levere alt det praktiske. Men meget tyder på, at dét, der vil adskille vinderne fra taberne i fremtidens mødeindustri, bliver mødestedets evne til også at bidrage aktiv til udvikling af mødets indhold. Mødestedet skal i langt højere grad kunne udfordre, vejlede og rådgive arrangøren. I projekt Fremtidens mødekoncept har 8 af de ledende mødevirksomheder i Danmark nytænkt og reformuleret én af nicherne i fremtidens mødemarked: Det lærende møde. De 8 virksomheder i projektet er: Comwell a-s, DGI-byen, Hilton Copenhagen Airport, Hotel Legoland, Hotel Nyborg Strand, Odense Congress Center, Radisson SAS Hotels & Resorts og Øksnehallen. Kendetegnet for et lærende møde er meget enkelt: Det afgørende er at få deltagerne i spil. Den viden og kreativitet, som den enkelte deltager har med ind i mødelokalet, skal ud i rummet og virke i samspil med de øvrige deltagere. De 8 virksomheders mål er at tilbyde mødekoncepter, som sikrer arrangører og deltagere markant større læring, end man kan opnå med traditionelle møder. Virksomhederne vil være kendt for læring. Alle elementer i deres fremtidige mødekoncept skal underordnes og understøtte læring. Som led i projektet er der udviklet mere end 100 konkrete good practices, som de deltagende virksomheder nu er i færd med at implementere på den måde, der passer til netop deres forretning. Markedets udfordringer Som led i projektet er der gennemført en omfattende analyse af fremtidens efterspørgsel i det internationale mødemarked. Analyserne kan sammenfattes i følgende hovedkonklusioner: 1. Det traditionelle møde bliver et standardprodukt: Markedet er præget af lav vækst og hård konkurrence. Prisen får voksende betydning i købsbeslutningen og mødeproduktet bliver i stigende grad handlet som et standardprodukt. Mødekøbet bliver yderligere professionaliseret, markedet bliver mere gennemsigtigt (ikke mindst på grund af Internettet) og køberne forventer samme 1

kvalitet til lavere pris. Møder bliver kortere og grupperne bliver mindre. 2. De internationale kæder vinder yderligere terræn: Stordriftsfordele i informations- og kommunikationsteknologi (ebusiness, booking, yield mangement, kvalitetsstyring m.v.), marketing (branding m.v.), salg (loyalitetsprogrammer m.v.) og finansiering giver forventninger om en hidtil uset vækst i mødeindustriens internationale og globale kæder. Kæderne vinder frem inden for alle segmenter. Globale megabrands fra andre industrier (fx IKT, entertainment og forretningsservice) jager også en fremtrædende position i mødeindustrien. 3. Hård kamp om de nye nicher: For at undvige den voksende priskonkurrence vil mange spillere søge med lys og lygte efter nye differentieringsmuligheder. Nye nicher kan fx opstå omkring spydspidskompetencer (fx pædagogik), æstetik og identitet (karakter, energi og atmosfære), sikkerhed (bl.a. anti-terror) eller samdriftsfordele (fx transport eller kontorhoteller). Samlet set peger analyserne i retning af et fremtidigt mødemarked bestående af et stort volumenmarked med pakkeløsninger og billigprodukter og et mindre nichemarked med skræddersyede arrangementer, specialprodukter m.v. Globaliseringen er den væsentligste bagvedliggende årsag til forandringerne. Det traditionelle produktionstunge erhverv bliver udkonkurreret af internationale kæder og billiglande. Den langsigtede overlevelse skal sikres gennem omstilling til videnbaseret produktion. Dén dagsorden gælder nu også for mødeerhvervet og dét er baggrunden for de 8 partneres arbejde med det lærende møde - en ny formel for møder med forstærket fokus på indholdet. Fem hoveddimensioner i det lærende møde Projektet har tegnet konturerne af det nye mødekoncept. Konklusionen er, at fundamentet for et lærende møde har fem hjørnesten: 1. DIALOG mellem arrangør og mødested om mødets mål og forventede resultater, hvor mødestedet tager medansvar for mødets indhold. Pointe: Mødestedet kan ikke længere nøjes med blot at levere rammerne. Stedet skal aktivt hjælpe arrangøren med at realisere visioner, ideer og mål for mødet. 2. DELTAGELSE for alle mødedeltagere, så mødets egne ressourcer kommer til fuld udfoldelse. 2

Pointe: Man går til møde for at knytte nye kontakter, få nye ideer, blive udfordret og inspireret. Det er ikke talerne, men de andre deltagere, der trækker. Deltagernes egne kompetencer skal i spil. 3. DRAMATISERING af mødets indhold og processer, så mødet løfter og motiverer deltagernes engagement. Pointe: Mødets ide, mål og muligheder skal synes, høres, lygtes og føles; det skal ned i kroppen. Den klare, enkle og velfortalte historie sætter turbo på mødet. Underholdningen skal ud af pauserne og ind i mødet på en intelligent måde! 4. DIGITALISERING af viden og ressourcer, så mødet har en effektiv søgemaskine til læring og innovation. Pointe: Teknologien skal løfte de langsomme og trivielle dele af mødet over i et virtuelt rum, hvor man (inden mødet) kan forberede sig eller (efter mødet) være eftertænksom. Så man på mødet kan koncentrere sig om kommunikationen på de menneskelige bredbånd. 5. DESIGN af mødets rammer, så rummets form og funktion understøtter læring og kreativitet. Pointe: Der skal være energi, sjæl, dynamik og oplevelser i rummets indretning, arkitektur, lys, lyd og stemning. Rummet skal kunne tilpasse sig deltagerne - også midt under mødet. Rummet skal være et værksted. På hvert af disse punkter er der mange eksempler på frontløbere, som enten i lille skala eller ved storstilede enkelt-arrangementer har praktiseret de nye læringsprincipper. Proceskonsulenter, managementkonsulenter, foredragsvirksomheder, eventbureauer, content managers m.v. tilbyder mange af de ydelser, som indgår i lærende møder. De 8 virksomheder i projektet er alle kendetegnet ved at være hardware -leverandører. Kerneforretningen er de fysiske faciliteter med alle de praktiske services, der knytter sig hertil. Og her er virksomhederne (sagt i al beskedenhed naturligvis) blandt de allerbedste i landet. Kvaliteten af hardware og operationel mødeservice er høj for alle kunder, i alle lokaler, alle ugens dage, uanset tidspunktet på året. Projektet har overbevidst de 8 virksomheder om, at de netop med dette udgangspunkt har nogle særlige muligheder, når det gælder lærende møder. Det drejer sig om at kunne omsætte de nye principper i praktiske koncepter, som kan udrulles i stor skala på steder, som fortsat vil have høj kvalitet i hardware og operationel service. Visionen for de 8 virksomheder er m.a.o. at videreudvikle den nuværende kernekompetence, så styrken inden for hardware og operationel 3

mødeservice bibeholdes, samtidig med at der kommer mere fokus på software i form af viden, empati, kreativitet, problemløsning m.v.: Det traditionelle mødekoncept Fremtidens mødekoncept Dialog om mål og indhold Deltagelse for alle Dramatisering Digitalisering Design af rammer På vej mod det lærende møde For mødemarkedets frontløbere de mest avancerede købere og de mest specialiserede udbydere af nicheservices er der måske ikke så meget nyt i den dagsorden om det lærende møde, som de 8 virksomheder bag projektet har rejst. Men for størstedelen af dansk erhvervsliv er lærende møder i dag noget relativt nyt og ukendt. Her er der behov for at få viden og inspiration fra andre. Finde og afprøve nogle konkrete muligheder. Afveje fordele og ulemper ved de nye teknikker. Hvordan kan man tage fat på det lærende møde? 1. Lad dig inspirere: Du kan fx læse mere om projektet på www.danskturisme.dk. 2. Stop op - gør formålet klart: Sjælen i dit møde er formålet. Kender du det godt nok? Understøtter mødets form dets indhold og mål? 3. Få friske øjne på dit møde: Man kan meget hurtigt vende sig til at ting er på én bestemt måde. Trænger du til at se på dit eget arrangement med friske øjne, så inviter en kollega, en ven, en du har tillid til med til at overvære mødet og give dig feed back. 4. Tegn energikurven for dit møde: Når du (og dit team) evaluerer dit eget møde; giv dit eget møde karakter på en skala fra 1-13 for deltagernes energi, motivation og glæde i alle faser af mødet. Hvad er din fornemmelse? Hvor var energien under middel? 4

5. Spioner: Du kan også selv spionere. Gå med ud til andres møder. Se hvad de gør. Hvad kan du bruge? 6. Start i det små: Det er dyrt at holde møder og det må ikke gå galt. Derfor vælger mange altid det sikre, selvom det måske ikke er det bedste. Indfør ændringer gradvist så er det ikke så risikabelt. 7. Start med dig selv: Hvis du skal forandre mødet skal du selv kunne gå forrest. Du skal være fortrolig med det nye. Start med Jeres interne møder i virksomheden. Gør det ugentlige afdelingsmøde til et lærende møde. 8. Stil efter bedre OG billigere: Brug de nye teknikker til at skabe bedre resultater til en lavere pris. Lærende møder er IKKE dyrere end traditionelle møder. 9. Stil krav til os: Vælg steder, der også kan hjælpe dig med at udvikle indholdet i dit møde. 10. Lær af dine succeser og fiaskoer: Prøv dine ideer af i praksis og se hvad der virker for dig. Du er eksperten, når det gælder dit møde! 5