forandring uden behandling

Relaterede dokumenter
forandring uden behandling

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling

SOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER?

Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...??

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Børn, unge og alkohol

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

AT SKADE OG AT SKADES: NYE PERSPEKTIVER I HARMS TO OTHERS FORSKNING

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne Mandag Morgen og TrygFonden Juni 2009

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

Projekt alkoholfokus i ældreindsatsen

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

RISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET

Unge og rusmidler hvad kan kommunerne gøre?

Når giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning

MINDRE DRUK. MERE FEST

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

Hvad gør alkohol for dig?

Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner. v/lis Ravn Ebbesen, KL

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen Center for Ungdomsforskning

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

Bilag 3 til spritstrategien

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug

Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d.

Rusmidler i Danmark. Forbrug, holdninger og livsstil

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

Fremtiden. Arbejdsmarkedet, kolleger og en ny hverdag. Arbejdsmiljødage 2018

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

1. Indledning og læseguide s Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse klasse

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Alkoholbehandling kan ydes i form af ambulant behandling, dag- og døgnbehandling.

I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Direktørmødet: Hvordan kommer man fra ord til handling ift. recovery? Hvordan samarbejder vi med brugere og pårørende?

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Jels Skole

identifikation & Fa Ellesskab O M

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Bilag 10: Interviewguide

BAGGRUNDSVIDEN. Kilde:

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Drikker dit barn for meget?

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Sårbarhedsundersøgelse 2017

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter runde 2015

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog

UNGE, RUSMIDLER OG RISIKOADFÆRD

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Tilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller

Transkript:

21 maj 2014 forandring uden behandling Anne-Sofie Christensen

forandring uden behandling (definition) Målgruppe: Mennesker der i mindst 2 år har haft et problematisk og helbredstruende alkohol og som har stoppet/reduceret det ved egen hjælp Forandring: Mindst 1 år uden problematisk alkoholforbrug Behandling: Enhver form for intervention fra en organisation, institution eller person med det specifikke formål at reducere eller stoppe forbruget (Blomqvist 1999) 2

Kært barn Forandring uden behandling kan hedde forskellige ting i den internationale litteratur: self-change natural recovery unaided recovery spontaneus remission 3

de næste 24 minutter Recovery capital-teorien Forandring uden behandling i Danmark: Hvem er disse mennesker? Har de kendetegn som gruppe? Hvordan adskiller de sig fra mennesker, der har fundet vej ud af et højt forbrug via behandling eller fra dem, der stadig drikker for meget? Afslutningsvist kvalitativt indblik i fænomenet 4

International forskning har vist at det er mere almindeligt at overkomme et problematisk forbrug af rusmidler gennem forandring uden behandling end gennem behandling. at de mennesker, der har gennemgået forandring uden behandling i forbindelse med alkohol, oftere besidder en række styrker (recovery capital ) end tilsvarende behandlingspopulationer 5

Recovery capital (Cloud and Granfield 2008) Anne-Sofie Christensen Recovery capital består af fire typer kapital (inspireret af Bourdieu) Social kapital ~socialt netværk Fysisk kapital ~ økonomisk råderum, tilknytning til arbejdsmarkedet Menneskelig kapital ~ uddannelse og andre tillærte egenkaber Kulturel kapital~ referencepunkt i kulturelle normer 6

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i efteråret i 2011 blandt 5133 respondenter og havde en svarprocent på 64% af Bloomfield, Elmeland og Villumsen. 7

Tre grupper til sammenligning 1) dem, der har gennemgået forandring uden behandling (FuB-populationen); 2) dem, som har overkommet forbruget via behandling (behandlingspopulationen); 3) dem, som stadig havde et for højt forbrug af alkohol på spørgetidspunkt (storforbrugerne). Stor forbrug >25 genstande for kvinder og >35 for mænd ALLE RESPONDENTER ER OVER 37 ÅR 8

9

10

Hvordan gør de det? Kvalitativt indblik 11

FuB ere en heterogen gruppe - De repræsenterer alle sociale lag i samfundet - De er svære at genkende på PERSON niveau - På PROCESS niveau har de fælles træk 12

1) Årsager til vendepunkt Oftest positiv incitamenter: Ny chance hos børn eller børnebørn, nyt job/muligheder, etc Modne sig ud af forbruget: Kæreste, uddannelse, børn etc Problemet løst: væk fra det, der var svært (ægtefælle, job, etc) Mætningspunkt Negative incitamenter: Angst på livet, kroppen siger stop Ultimatum: Kendes ikke fra FuB (Mon ikke det ligner jeres erfaringer?) 13

2) Den første tid efter stoppet FuB Processen opleves som nem Meget beslutsom adfærd/stort set ingen genforhandling AA ere beretter om en meget svær, indadvendt, dramatisk process FuB ere er lige omvendt: Ofte er processen enkel, udramatisk og udadvendt (dog ikke nødvendigvis mht alkohol) 14

Jens, 45 år om tomheden efter alkohol: Jeg begyndte faktisk at abstrahere for den. Jeg tænkte til mig selv du må lave noget andet. Jeg begyndte at løbe. Jeg havde aldrig løbet så meget i mit liv. Jeg cyklede og gik ture. Jeg skulle væk. Jeg kunne mærke, at jeg skulle væk fra det miljø. Jeg kom heller ikke på det værtshus, som jeg plejede. Jeg testede mig selv i weekenderne. Jeg tog med i byen, men jeg drak ikke. Jeg skulle bevise overfor mig selv, at det her kunne jeg godt. Uanset hvad. Jeg kunne ikke bare sidde hjemme. [ ] nu havde jeg bestemt mig for det her. 15

3) Isoleret problem 16

4) Fortællingen om alkohol - Alkohol fortælles som noget positivt, festligt - Alkohol fortælles som noget negativt, en flugt 17

5) Identitet efter stop Alkohol spiller ingen rolle Det nye liv er mere interessant at fortælle om Ikke-drikkende alkoholiker 18

Henrik i starten af 50 erne:... Så holdte jeg der, da jeg var 42. Der holdte jeg så. Jeg ville noget andet, for jeg gad ikke det mere. Så var det, at jeg kom ud til at køre rundt for [en arbejdsgiver]. Køre rundt og lave service [ fortæller om sit daglige arbejde]. Der var jeg så indtil 3 år siden, hvor jeg fik førtidspension pga. jeg blev opereret i nakken. Det hjalp bare ingenting. Det blev slidt op. Prøvede med et implantat i nakken, men det hjalp ingenting. Det har jeg gået med siden. Derfor fik jeg førtidspension. 19

Vigtige faktorer, når man (selv) skal ændre alkoholvaner - foreløbig Først og fremmest en beslutsom adfærd Tilknytning til arbejdsmarkedet og sociale netværk (Intakte) familie relationer Adspredelse (nye hobbier, interesser) Skifte miljø (bolig, socialt, sted at gå hen) Livsstil ændringer (ny diæt, træning eller religion) (Mon ikke I også kan genkende denne liste?) 20

Litteratur Blomqvist J 1999: Treated and untreated recovery from alcohol misuse. Environmental influences and perceived reasons for change. Substance Use & Misuse. 34(10); 1371-1406. Bloomfield, K Elmeland og S Villumsen, 2013: Rusmidler i Danmark - forbrug, holdninger og livsstil. Center for Rusmiddelforskning. Cloud W, Granfield R 2008: Conceptualizing recovery capital: expansion of a theoretical construct. Substance Use and Misuse. 43; 1971-1986. Elmeland, K og D Hecksher, 2009: Forandring uden behandling. STOF 14 p.17-20. Klingemann H, MB Sobell, LC Sobell 2009: Continuities and changes in self-change research. Addiction 105; 1510-1518. 21

21 maj 2014 Tak for opmærksomheden!