Rapport Produktionsafgiftsfonden for juletræer og Pyntegrønt (J.nr. 2000-0034): Galmider og svovl skudskader og lugtgener Af Hans Peter Ravn & Henrik Saxe, Skov & Landskab (KVL) Baggrund Siden 1996 har der været arbejdet med svovl til bekæmpelse af galmider i nordmannsgran. Dette arbejde har dannet baggrund for en off-label godkendelse af sprøjtesvovl til dette formål. Forskningen har været støttet økonomisk af producenterne gennem Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt. I sommeren 2000 forekom imidlertid hidtil usete skader på nordmannsgran, skader som i nogle tilfælde blev tilskrevet anvendelsen af svovl. Skadebilledet, der forekom flere steder i landet så således ud: - Skaderne mindede om frostskader i foråret: Nyudsprungne top- og sideskud blev røde, nedhængende og visnede fra spidsen, men faldt ikke umiddelbart af. - Symptomerne forekom på topskud og sideskud, men ramte ikke alle træer i bevoksningen. Der opstod mistanke om, at også andre sprøjtemidler kunne være indblandet. Skaderne var langt mere alvorlige, end de skader som vanligt bliver forårsaget af insekter, tørke og mekanisk påvirkning. Mange af de skadede træer mistede topknoppen, hvorved stammeaksen typisk blev ødelagt, så træerne ikke siden hen kunne sælges som juletræer. Skader på sideskud mindskede også træernes salgbarhed, især hvis de skulle sælges samme år. Da man ved besigtigelse af skaderne i sommeren 2000 kunne se årsskud, hvor den inderste (sidst udviklede) del var frisk, mens den yderste del var død, er det usandsynligt, at skaden havde udviklet sig gradvist. Den forekom at være fremkaldt på et enkelt tidspunkt. Der blev fremsat adskillige hypoteser om mulige årsager til skaderne. Der kan for eksempel nævnes insektangreb, tørke, fejludbringning af sprøjtemidler via herbicid-rester i sprøjten, fejldosering af sprøjtemidler, kuldepåvirkning ved sprøjtning på varme dage, mekanisk påvirkning af skuddene i forbindelse med sprøjtning, kørsel med minitraktor, slåning med buskrydder og et usædvanligt højt indhold af ozon i atmosfæren. Det blev derfor ved Skov & Landskab besluttet at undersøge en række af de mulige årsager til skaderne i nordmannsgran. Undersøgelserne blev dels foretaget i væksthus under kontrolleret klima og dels under manipulerede feltforhold i en NGR-plantage. Projektet omfattede desuden en test af lugtgener i forhold til anvendelse af svovl eller sulfater. Del 1: Forsøg under kontrollerede klimaforhold - væksthusforsøg Plantemateriale Umiddelbart efter frosten var gået af jorden indkøbte vi 4.000 stk. 3-årige nordmannsgran
(Abies nordmanniana, prov. Ambrolauri, Tlugi) ved Hedeselskabet. De blev uden væsentlig rodbeskæring pottet i 250 ml rørpotter, og anbragt på friland indtil de skulle behandles. Behandlinger Under kontrolleret klima, i glashuse (CTC-kammer) med styring af temperatur, vanding og atmosfærens sammensætning, undersøgte vi en række mulige årsager og deres samspil i henhold til planen: 5 lokaliteter (temperatur X ozon + udendørs ref. plot) 1. CTC-kammer med høj temperatur uden ozon 2. CTC-kammer med lav temperatur uden ozon 3. CTC-kammer med høj temperatur med ozon 4. CTC-kammer med lav temperatur med ozon 5. Udendørs reference plot 12 behandlinger 1. ikke sprøjtet 2. sprøjtet med vand / normal temperatur 3. sprøjtet med vand / lav temperatur 4. sprøjtet med vand / højt tryk - mekanisk påvirkning 5. sprøjtet med svovl / koncentration 4 kg/ha 6. sprøjtet med svovl / koncentration 8 kg/ha 7. sprøjtet med svovl / koncentration 20 kg/ha 8. sprøjtet med svovl 4 kg/ha + Sumi-Alpha 0,3 l/ha 9. sprøjtet med svovl 4 kg/ha + Sumi-Alpha 0,7 l/ha 10. sprøjtet med Matrigon 2 l/ha 11. sprøjtet med Roundup 2% 12. sprøjtet med svovlsyrling sv. til S fra 4 kg/ha Tørke 1. ja 2. nej sprøjtetidspunkt 1. dag 2. nat Gentagelser Hver behandling blev gentaget på to hold planter á 6-7 stk. i hvert hold. Der blev anvendt i alt fire eksponeringshuse og et udendørs reference areal. Planterne blev under identiske temperaturforhold sat i husene samt udendørs den 2. maj 2001. Der var optimal, automatisk vanding og gødning af alle planter. Temperaturbehandlingen, der blev påbegyndt den 29. maj, bestod i to huse ved et temperaturtillæg på 5 o C over udendørstemperaturer både dag og nat frem til den 14. juni. Dertil kom et yderligere tillæg i de samme to huse fra den 11.-14. juni defineret som minimum dagtemperatur 28 o C og minimum nattemperatur 18 o C. Disse temperaturer blev aldrig oversteget, idet den første halvdel af juni måned var relativt kølig (figur 3). Ozonbehandlingen blev indledt i to huse den 1. juni, og atmosfærens indhold lå frem til den 14. juni i disse huse på ca. 180 ppb (ppb = 10-9 ). Dette er fire gange mere end luften udenfor indeholdt på de varmeste sommerdage samme år. I den ene af ozonbehandlingerne var temperaturen øget som beskrevet ovenfor.
Tørkebehandling er vanskelig at påføre præcist. Målet var at udtørre jorden og planterne så meget, at det svarede til tørke under naturlige forhold. I praksis blev tørken påført ved at hæve potterne over vandingsniveauet på vandingsbordene.tørken blev målt ved vandtab i jorden som en procentdel af markkapacitet (60 g jord opvandet til afdryp, 108 g vand). Jorden i udendørs potter indeholdt både før og efter den længste tørkeperiode (9.-14. juni) omkring 82 % markkapacitet. I kamrene, der afskærmer naturlig nedbør, var der typisk 70 % af markkapacitet før tørke perioden, og 40 % af markkapacitet ved periodens ophør. Der blev desuden induceret tørke i perioderne 31. maj - 4. juni og 5. - 9. juni. Halvdelen af plantematerialet blev sprøjtet om dagen, hvor planterne var fysiologisk aktive (spalteåbningerne åbne), den anden halvdel om aftenen. I begge tilfælde blev der givet 12 kombinationer af forskellige midler og koncentrationer. Behandlingen koldt vand bestod i sprøjtning med 4 o C koldt vand, mens behandlingen trykvand bestod i sprøjtning med vand med motorsprøjte. Da der var tvivl om, hvorvidt planterne den 11. juni var tilstrækkeligt varme til at opleve et kuldechok ved sprøjtning med koldt vand, blev kuldechok-teorien afprøvet ved også at dyppe et ekstra hold planter i hver af de overordnede behandlinger i isvand i 10 sekunder. Disse planter udviklede ikke skader, og indgik ikke i de statistiske analyser af resultaterne. Behandling med sprøjtesvovl mod galmider blev foretaget med normale og forøgede koncentrationer. Behandling med insekticidet Sumi-Alpha blev foretaget med to koncentrationer sammen med normal koncentration af sprøjtesvovl. Behandling med herbicidet Matrigon blev foretaget med normal koncentration, mens behandling med herbicidet Roundup var med 2 % af normal koncentration, fordi det i denne sammenhæng blev opfattet som en mulig utilsigtet rest i sprøjten. Endelig blev der foretaget en behandling med en vandig opløsning af svovlsyre. Resultater Kun sprøjteskader ved stress og varme Allerede inden sprøjtebehandlingerne den 11. juni var der synlige skader af ozon, men ikke af tørke. Disse to stressbehandlinger havde på sprøjtedagen været påført i 11 dage henholdsvis 4+4+2 dage, og begge fortsatte i endnu 3 dage. Inden for et døgn efter sprøjtning fremkom der synlige skader på mange af planterne i form af gul-, brun- eller rødfarvning af årets nåle. Tidligere års nåle var i første omgang upåvirkede. Skaderne på årsskuddene blev klassificeret på en 0 4 skala. 0 betyder absolut sund plante, mens 4 betyder, at alle nye (og nogle gamle) nåle er døde. Skaderne blev målt første gang den 14. juni, 3 døgn efter de respektive sprøjtninger, og anden gang den 18. juli, 37 døgn efter sprøjtning. Det er bemærkelsesværdigt, at skader af sprøjtemidler, bortset fra svovlsyrling, kun forekom i kombination med høj temperatur, ozon og tørke. Tørke Behandligen med tørke havde i sig selv ingen effekt, hvilket ses af, at planterne både ude og i reference-huset var uden skader. I samspil med ozon og/eller forhøjet temperatur forstærkede tørke skadesbilledet. Det kan skyldes, at en forhøjet temperatur øger fordampningen, og dermed tørken, der (først da) opnåede skadelige niveauer. Ozon tænkes at påvirke
spalteåbningernes funktion, og dermed vandbalancen, men der var ingen tegn på, at tørken derved nåede skadelige niveauer (se om ozon nedenfor). Tørke, der må formodes at lukke spalteåbningerne, og beskytter (bemærkelsesværdigt nok) ikke mod ozonskader. Ozon Ozon fremkaldte i sig selv en skade, dog kun ved behandlingskoncentrationen på 180 ppb, der lå væsentligt over normale udendørs koncentrationer. I den statistiske analyse forekom skader af ozon at være simpelt additive, hvilket betyder, at ozonskaderne blev lagt oveni skaderne af sprøjtemidlerne, uden dog at forstærke sprøjtemidlernes evne til at fremkalde skader. Høj temperatur Ligesom tørken, så fremkaldte de varme temperaturer i sig selv ingen skader. Endvidere øgede temperaturen ikke virkningen af ozon, snarere tværtimod. Det væsentligste ved en forøget sommertemperatur var derimod dens overraskende evne til at udløse skader af sprøjtesvovl. Samspil med sprøjtemidler Opløsningsmidlet for sprøjtemidlernes aktivstoffer, vand - hverken koldt vand, is vand eller tryk vand - havde evne til at udløse skader. Sprøjtesvovl havde ingen skadevirkning ved normal temperatur, det vil sige udendørs og i reference huset. Ved de varme temperaturer, der var på niveau med sommertemperaturerne i år 2000, fremkaldte sprøjtesvovl meget kraftige skader. Skaderne var bemærkelsesværdigt ens ved alle koncentrationer af sprøjtesvovl. Skaderne tiltog med øget stress (ozon og tørke). Skaderne efter sprøjtesvovl var i første omgang brunlige, mens skaderne af ozon i sig selv i første omgang var gullige (klorose). Sumi-Alpha gav sammen med 4 kg/ha sprøjtesvovl større skader end sprøjtesvovl alene. Den lave koncentration af Sumi-Alpha forøgede skaderne med 22 %, den høje koncentration forøgede skaderne med 36 %. Vi har ikke undersøgt skader af Sumi-Alpha anvendt alene. De tilsyneladende skader af Matrigon og Roundup var af samme størrelsesorden som af vand i forbindelse med tørke, ozon og forhøjet temperatur. Herbicidernes aktivstoffer fremkaldte derfor i sig selv ingen skader. Hvorvidt de ville øge skaderne fremkaldt af sprøjtesvovl, blev ikke undersøgt. Virkninger af en vandig opløsning af svovlsyre ved en koncentration, svarede til den mængde svovl, der spredes med 4 kg/ha sprøjtesvovl, blev undersøgt, fordi det forlyder, at solens UV lys kan katalysere en proces, hvor en del af sprøjtesvovlet omsættes til svovlsyre. Da svovlsyrling i modsætning til sprøjtesvovl fremkaldte skader i reference huset og udendørs, underbygger det, at der er tale om to forskellige skadesmekanismer. Svovlsyrling sved nålene i samtlige stress-, klima- og referencebehandlinger i næsten samme grad. Skaderne var så voldsomme, at samspil med stress og klima var helt overskygget. Nålefarven var desuden i begyndelsen mere rød end skader efter sprøjtesvovl. Vi finder således ikke belæg for at tro på syreteorien. Aftensprøjtning Der var statistisk set ingen tydelig forskel på skaderne fremkaldt ved sprøjtning om dagen (aktive planter) og skader fremkaldt ved sprøjtning om aftenen. Man kunne have troet, at aftenlukkede spalteåbninger kunne beskytte planterne mod sprøjteskader, eller at de lavere
temperaturer og manglende sollys om aftenen var en fordel. Det var tilsyneladende ikke tilfældet, og det er altså efter alt at dømme ingen fordel at sprøjte om aftenen. Anden bedømmelse Den anden bedømmelse af planterne 37 dage efter sprøjtebehandlingerne bekræftede fuldt ud den første bedømmelse, men der var da synlige tegn på, at planterne havde søgt at komme sig over skaderne, men de af årets nåle, som tidligere var gule og brune, var nu røde eller tabte. Skud, som ved sprøjtningen endnu ikke var helt udfoldede, viste kun skader på de nåle, som dengang var fremme. Senere udviklede nåle var uden skader. Det svarer helt til de skader, producenterne rapporterede om i år 2000. I nogle få tilfælde var det lykkedes planterne at sætte nye topskud, men de udviklede sig generelt dårligt. Ved anden bedømmelse var der fremkommet spredte skader på gamle nåle, men de var ikke nær så omfattende som skaderne på årets nåle. Konklusioner Det er bemærkelsesværdigt, at der hverken var sprøjteskader på udendørs planter eller på planter i reference huset. For, at sprøjtesvovl kan udløse skader kræver det således forhøjede temperaturer, som det var tilfældet i sommeren år 2000. Kun urealistisk høje koncentrationer af ozon fremkaldte skader, og de lignede ikke skaderne fra år 2000. Den givne tørkebehandling var i sig selv ikke tilstrækkelig til at fremkalde skader, men både tørke og ozon øgede de temperaturfremkaldte sprøjteskader. Sprøjtesvovl bør ikke anvendes i varme perioder. En kombination med Sumi-Alpha syntes at forværre skaderne. Sprøjtning om aftenen var efter alt at dømme ikke sikrere end sprøjtning om dagen. Vi ved ikke, om det var de gennemsnitlige dagtemperaturer gennem 2 uger på 18-22 o C eller det var få dages høje temperaturer (op til 28 o C) omkring sprøjtetidspunktet, der udløste skaderne af sprøjtesvovl. Vi kan imidlertid udelukke, at problemet var forårsaget af blot få timer med høj temperatur, idet sprøjtning om aftenen, hvor temperaturerne i timerne før og efter behandling var lavere, havde samme effekt som sprøjtning om dagen. Planterne kom nemlig først tilbage til behandlingshusene næste morgen. Da årsskud på de undersøgte 3-årige pottede planter på alle måder ligner årsskud i bevoksninger med større juletræer er det sandsynligt, at ovenstående resultater kan overføres til større træer. For at sikre, at dette virkelig er tilfældet, har vi efterfølgende søgt at inducere skaderne under mindre kontrollerede forhold i en produktionsbevoksning. Resultaterne af disse undersøgelser vil blive beskrevet i den efterfølgende del. Det må foreløbig konkluderes, at det var naturligt forekommende sommertemperaturer, der i sommeren år 2000, udløste skader efter brug af sprøjtesvovl. Del 1b: Supplerende undersøgelser i væksthus Som en opfølgning på blev der i 2002 gennemført en undersøgelse af hvilke specifikke temperaturforhold, der skal til for at fremkalde svidningsskader ved sprøjtning med svovl. Behandling Pottede, 3-årige nordmannsgran blev udsat for en temperaturbehandling med dagtemperaturer
på 21º, 23º, 26º hhv. 28º C i henholdsvis 1, 2, 3, eller 4 dage før og efter sprøjtning med sprøjtesvovl 4 kg/ha. Nattemperaturen var i alle tilfælde 18º C. Behandlingen fandt sted 7. juni. Omkring 4. juli blev udført endnu et forsøg med samme temperaturer men kun med temperaturbehandling 2 dage før og 4 dage efter svovlsprøjtningen. I begge forsøg blev forsøgsplanterne sammenlignet med planter opbevaret udendørs og med/uden svovlbehandling. Skader blev vurderet efter samme skala (0-4) som året tidligere. Resultater Den karakteristiske rødsvidning, som forekom i 2000 under feltforhold og i 2001-forsøgene, blev fremkaldt ved temperaturbehandling før sprøjtning, efter sprøjtning og ved kombineret temperaturbehandling før plus efter sprøjtning. Skaderne var størst ved temperatur efterbehandling, mens antallet af dage, som planterne modtog temperatur for- og/eller efterbehandling, forekom at være underordnet. Skaderne blev ikke signifikant forværret, når temperatur-behandlingstiderne blev øget fra 1 til 4 dage. En enkelt dag med høj temperatur var altså tilstrækkeligt til at udløse skader efter sprøjtesvovl. Alvorlige skader optrådte kun ved temperaturer over 25º C, og kun når denne temperaturbehandling fulgte efter svovlsprøjtningen. Ved forsøget i begyndelsen af juli kunne der ikke fremkaldes betydende skader med sprøjtesvovl ved nogen af de undersøgte temperaturer (op til 28º C). Det formodes, at årsnålene på dette tidspunkt er så robuste, at de er upåvirkelige på linie med ældre nåleårgange. Konklusion 1. Nordmannsgran kan behandles med sprøjtesvovl uden skader, inden udspring eller efter at årsnålene er afmodnede. Det sidste sker i løbet af juni måned. 2. Nordmannsgran kan eventuelt behandles med sprøjtesvovl i maj/juni uden skader på årsnålene, forudsat sprøjtningen ikke efterfølges af dage med høje temperaturer (over ca. 25º C). Da vi endnu ikke ved hvor mange dage, der skal gå efter sprøjtning, før sådanne temperaturer tåles af planterne, må det anbefales, at producenterne nøje afvejer mulige ulemper ved sprøjtningen med ulemperne ved at udsætte behandlingen til nålene er afmodnet. Del 2: Feltforsøg med manipulerede temperaturer Lokaliteten Markforsøgene foregik på arealer nær Ølsted på Sjælland. Det drejede sig om arealer, hvor der forekom udbredte skader i 2000. Til forsøgene blev bl.a. anvendt træer, der forud havde vist sig modtagelige for skaderne. Behandlingerne På baggrund af forsøgene udført under kontrollerede forhold i væksthus, var det muligt at udvælge de mest hensigtsmæssige behandlinger i et forsøg på at fremprovokere lignende skader under mere praksisnære forhold. Behandlingerne omhandlede følgende led: 1: Ubehandlet kontrol til sammenligning 2: Sprøjtning med koldt (5º C) vand effekten af kuldechock 3: Sprøjtesvovl 4 kg/ha SumiAlpha 0,45 l/ha evt. skadelig effekt af blanding i normaldosering 4: Sprøjtesvovl 20 kg/ha effekt af evt. overdosering af svovl
5: SumiAlpha 0,6 l/ha effekt af evt. overdosering af insektmidlet 6: Sprøjtesvovl 4 kg/ha normaldosering af sprøjtesvovl Forhøjet temperatur Alle led blev gennemført dels ved den aktuelle udendørstemperatur dels ved forhøjet temperatur. Den forhøjede temperatur blev skabt ved at placere store telte af plast over forsøgstræerne. Der var seks gentagelser af alle behandlinger. Fysiske skader rystelser Det blev desuden undersøgt, om skaderne kunne tilskrives en eventuel effekt af den fysiske påvirkning (rystelser), som de ny skud udsættes for ved behandling med tågesprøjte i kombination med høj temperatur. Der var 12 gentagelser af dette forsøg. Forsøgets gennemførelse Forsøgets gennemførelse afventede gunstige vejrforhold det vil sige dage med klart solskin. Dette var forudsætningen for, at opnå de ønskede temperaturforhold. Behandlingerne blev udført 26. juni 2001. Behandlingen med tågesprøjte blev udført 27. juni. Opgørelsen af skaderne skete efter 10 dage 5. juli. Ved opgørelsen af skader blev antallet af skadede skud og nåle registreret. Der blev anvendt følgende skadeklasser ved opgørelse af skaderne: 1: 1-9% nåle (skud) var brune og visne 2: 10-24% nåle (skud) var brune og visne 3: 25-49% nåle (skud) var brune og visne 4: 50-74% skud (nåle) var brune og visne 5: 75-100% skud (nåle) var brune og visne De enkelte træers modtagelighed blev registreret ved en optælling af antallet af brune nåle i 2000. Temperaturen blev registreret flere steder udenfor og i teltene såvel direkte under selve forsøget som i de efterfølgende dage Resultaterne Temperaturregistreringen viste, at den daglige maksimumtemperatur uden for teltene fire dage i perioden 26/6 5/7 nåede over 25º C og dette kun i en kortere periode midt på dagen. Temperaturen inde i teltene nåede alle dage op over 25-30 C i en stor del af dagen. Ved optællingen 5. juli forekom der ikke skader på træerne udenfor teltene. Der forekom ingen skader uden for teltene, hvor temperaturen ikke var blevet forhøjet. Høj temperatur kan i sig selv give anledning til skader på skud og nåle. Det drejer sig dog om meget få skader selv ved de meget høje temperaturer, der blev etableret i dette forsøg. En behandling med normaldosis svovl forøger væsentligt forekomsten af skadede nåle og skud. Blanding med insekticidet forøger denne effekt en smule. Den høje dosering af svovl giver mere udtalte skader end normal dosis. Konklusion Behandling med svovl bør ikke finde sted hvis der forventes en længere periode med høje temperaturer. Hvis man anvender 25 ºC som tærskel, vil man være på den sikre side.
Antagelig ligger tærsklen noget højere. Del 3: Lugtetest på svovl-behandlede kviste af nordmannsgran. Ud over svidningsrisikoen har en anden diskutabel ulempe ved anvendelse af sprøjtesvovl mod galmider har været, at der i en periode efter behandlingen kan spores en svovl-lugt fra træerne især når disse kommer indendørs. Ved de tidligere afprøvningsforsøg har der indgået bekæmpelse af galmider ved hjælp af svovl-holdige gødningsforbindelser (ammonium-, magnesium-, og kaliumsulfat). Disse gødningsstoffer har angiveligt ingen lugtbivirkning. Der er imidlertid kun gennemført relativt få bekæmpelsesforsøg med disse gødningsforbindelser. Det optimale tidspunkt og dosering kendes derfor ikke. Desuden kan der være en svidningsrisiko forbundet med at bladgødske i efteråret. Denne risiko er endnu ikke kortlagt. Udførelse På planteskolen Egekrogen, Nærum, blev et antal 5 år gamle nordmannsgran behandlet efter følgende plan i foråret 2002: 1) Ubehandlet 2) Sprøjtesvovl 4 kg/ha 3) Kobbersulfat, 5% 4) (NH 4 ) 2 SO 4, 5% 5) K 2 SO 4, 5% 6) MgSO 4, 5% Behandlingerne blev foretaget henholdsvis 30, 20 og 10 dage før høst. Der blev høstet 5 viste af hver behandling. Kvistene er efter høst mandag d. 6. maj 2002 pakket enkeltvis i brune papirsposer og opbevaret på køl (2º C) til onsdag d. 8. maj. På dette tidspunkt blev de placeret i hvide 565 ml plastbeholdere med låg, godkendt til levnedsmidler (JONI DK 5021 PP 565 ml 118 mm). Det blev tilstræbt, at der var samme nåle-volumen af alle prøver. Alle beholdere blev forsynet med tilfældigt og anonymt prøvenummer og opstillet på borde i et vel-ventilleret laboratorium. Herefter blev de modnet ved stuetemperatur til d. 13. maj 2002, og opstillet i nummerorden. Test-personerne 5 i alt - blev instrueret i proceduren og svarskemaet og blev bedt om at lugte til prøverne på denne måde: Tag plastbeholderen op til næsen, let på låget, uden at kigge ned på prøven, lugt til den, kom låget på igen og udfyld skemaet. I skemaet skulle testpersonerne anføre, om de vurderede, at opleve: Kraftig svovllugt, Spor af svovllugt, Ingen svovllugt eller Anden lugt (notér hvilken) Test personerne er blevet bedt om ikke at lugte til mere end 30 prøver i træk. Resultater På figur 1 er angivet resultatet af svovl-lugt oplevet af et lugte-panel 10, 20 og 30 dage efter behandling. Kun ved behandling med sprøjtesvovl optræder Kraftig svovl-lugt signifikant forskellig fra ubehandlet. På figur 2 er angivet lugte-panelets angivelser af Ingen svovl-lugt. Det ses, at kun ved 10 dage efter behandling er der ubetinget svovllugt i alle prøver. Der er desuden en tendens til, at
svovllugten aftager over perioden 10-30 dage. De aktuelle forsøgsomstændigheder kan ikke umiddelbart overføres til praksisnære forhold, men indikerer, at der relativt hurtig sker en vis afdunstning af svovlen. Der er dog praktiske eksempler på, at et parti nordmannsgran opbevaret på indendørs har afgivet sporbar lugt selvom de har været behandlet et par måneder forinden. Test af lugtgener efter sprøjtesvovl Kraftig svovlluft Spor af svovllugt 4 3,5 3 Test duft niveau, 1-5 2,5 2 1,5 K 1 0,5 0 NH-10 NH-20 NH-30 K-10 K-20 K-30 Cu-10 Cu-20 Cu-30 Mg-10 Mg-20 Mg-30 S-10 S-20 S-30 Ube-10 Ube-20 Ube-30 Svovl-forbindelse - antal dage efter behandling Figur 1. Test af lugtgener ved anvendelse af svovl og sulfater henholdsvis 10, 20 og 30 dage efter behandling og efter 5 dage ved stuetemperatur. Gennemsnit af 5-personers lugtepanel. Kraftig svovllugt (sorte søjler) og spor af svovllugt (ternede søjler). Test af svovllugt efter behandling - Ingen svovllugt 5 4,5 4 Resultat af lugtepanel - 0-5 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 NH-10 NH-20 NH-30 K-10 K-20 K-30 Cu-10 Cu-20 Cu-30 Mg-10 Mg-20 Mg-30 S-10 S-20 S-30 Ube-10 Ube-20 Ube-30 Behandling med svovl og sulfater- dage efter behandling Figur 2. Test af lugtgener ved anvendelse af svovl og sulfater henholdsvis 10, 20 og 30 dage efter behandling og efter 5 dage ved stuetemperatur. Gennemsnit af 5-personers lugtepanel. Ingen svovllugt optræder hyppigst ved alle andre behandlinger end ved sprøjte-svovl. På grund af mangel på egnede forsøgsarealer med forekomst af galmider har det ikke været mulig inden for dette projekt at afprøve sulfaternes effektivitet som bekæmpelsesmiddel overfor galmiderne. Fra tidligere undersøgelser foreligger imidlertid resultater, der antyder at effekten er mindre end for det almindeligt anvendte sprøjtesvovl. Der foreligger desuden indikationer af, at bladgødskning i efteråret kan forårsage svidninger på nålene.
Konklusion Kun behandling med sprøjtesvovl har givet anledning til lugtgener, der adskiller sig fra ubehandlede træer. Sulfaterne giver ingen lugtgener. Der er en tendens til at lugtgenerne i forsøget aftager en smule gennem en 30-dages periode. I praksis må det imidlertid anbefales, at bekæmpelse med sprøjtesvovl ikke foretages samme efterår som træerne skal høsten. Præsentation af projektets resultater Resultaterne - eller dele deraf - er tidligere præsenteret på Skov & Landskabskonferencen, Langesømessen, ved temadage om plantebeskyttelse i juletræer samt ved artikler i PSnåledrys: Saxe, H. & H.P. Ravn, 2001: Sprøjteskader i relation til klimaforhold og plantestress Del I: Forsøg under kontrolleret klima, PS-Nåledrys38:20-26. Saxe, H. 2003: Skader efter sprøjtesvovl på nordmanns gran opstår tidligt på sommeren ved efter-temperatur > 25ºC. PS-Nåledrys xx:xx-xx. Tak Forfatterne takker Ole Byrgesen, Bjarke Skriver og Andrzej Matkowski for teknisk medhjælp, Kristian Kristensen for statistisk rådgivning, samt Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt (PAF) for økonomisk støtte. Tak til forsøgsvært Alex Jensen og Planteavlsstationen.