Nyhedsbrev Retssager og voldgift
ANKE FRA SØ- OG HANDELSRETTEN TIL HØJESTERET En ændring af retsplejeloven har siden den 1. februar 2014 begrænset muligheden for at anke afgørelser afsagt af Sø- og Handelsretten til Højesteret, så kun principielle sager med generel betydning for retsanvendelsen eller med samfundsmæssig betydning kan ankes til Højesteret. Højesteret har siden lovændringen afsagt en række afgørelser, som belyser anvendelsen af de nye regler. Højesterets afgørelse af 27. august 2014 Anke tilladt Højesteret tillod en anke fra Sø- og Handelsretten, da sagen ifølge Højesteret vedrørte et principielt spørgsmål om aftalefortolkning og -udfyldning i lyset af almindelige regnskabsmæssige principper og funktionærlovens 17 a og i øvrigt var udvalgt som prøvesag. Højesterets afgørelse af 17. juni 2014 Anke afvist Sagen vedrørte en bunkershandel, der skulle finde sted ud for Vestafrikas kyst, og som ikke blev gennemført, fordi As (sælger) skib blev afvist af Bs (mægler) kunde. Ved dommen blev B fundet at have handlet ansvarspådragende over for A og dømt til at betale modværdien i danske kroner af godt 180.000 USD. B ankede dommen til Højesteret og henviste til, at sagen rejste principielle spørgsmål om aftaleindgåelse i forbindelse med køb og salg inden for shippingbranchen. Endvidere henviste B til, at sagens internationale karakter talte for, at anken burde behandles af Højesteret. Højesteret udtalte, at afgørelsen af tvisten måtte antages at bero på en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder i sagen, herunder aftaleforholdet mellem parterne. Højesteret fandt, at betingelserne for anke til Højesteret ikke var opfyldt og afviste anken. Højesterets afgørelse af 3. juni 2014 Anke tilladt Sagen angik, hvorvidt det ved indgåelse af en ansættelseskontrakt er muligt at aftale en fravigelse af ferielovens 16, stk. 1, jf. 21, stk. 2, om varsling af afholdelse af ferie i forbindelse med en opsigelsesperiode, som ikke er aktualiseret på tidspunktet for ansættelseskontraktens indgåelse. Ved dommen fik B medhold og blev frifundet for As betalingskrav, som angik krav på feriegodtgørelse. A ankede dommen til Højesteret og henviste herved bl.a. til, at sagen rejste et principielt spørgsmål, hvilket B tilsluttede sig. Højesteret besluttede at tillade anke af dommen til Højesteret i medfør af retsplejelovens 368, stk. 6, 1. pkt., jf. stk. 4, 2. pkt., da sagen vedrørte et principielt spørgsmål om fortolkning af ferielovens 21, stk. 2, og da sagens udfald måtte antages at kunne få generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen på det danske arbejdsmarked. 2/9
Højesterets afgørelse af 25. april 2014 Anke afvist Ifølge Sø- og Handelsretten var A berettiget til at ophæve en licensaftale med B som licenstager om brug af varemærket TIVOLI i forbindelse med markedsføring af toiletsæder, og B blev bl.a. dømt til at betale 50.000 kroner til A for uberettiget brug af varemærket. A ankede dommen til Højesteret. A anførte, at sagen angik principielle spørgsmål. Højesteret udtalte, at uoverensstemmelsen mellem parterne måtte antages i det væsentlige at bero på en konkret fortolkning af den indgåede licensaftale, en konkret bedømmelse af parternes adfærd og de faktiske omstændigheder. På den baggrund fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for at antage, at en afgørelse af sagen ville være af principiel karakter og have generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Betingelserne for anke til Højesteret var derfor ikke opfyldt. Hvad kan vi udlede af disse domme? Højesterets anvendelse af de nye regler om ankeadgang viser, at Højesteret indtil videre har lagt sig tæt op ad ordlyden af retsplejelovens 368, stk. 4, så sager kun vil kunne ankes til Højesteret, hvis de reelt må betragtes som principielle og med stor sandsynlighed vil få betydning for retsanvendelsen eller har væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. I de tilfælde, hvor afgørelsen har beroet på en konkret bevisbedømmelse er anke således blevet afvist. I henhold til retsplejelovens 368, stk. 4 kan anke også tillades, såfremt der foreligger andre særlige grunde, der taler for dette. Under sagen, som blev afgjort 17. juni 2014, gjorde den ene part gældende, at sagens internationale karakter netop var en sådan særlig grund. Højesteret var dog ikke enig og konkluderede blot, at sagen ikke indeholdt andre særlige forhold, som kunne begrunde ankeadgang. Det er derfor stadig uklart, præcis hvilke omstændigheder, som kan anses for "særlige grunde" i henhold til 368, stk. 4. 3/9
PRAKTISKE ERFARINGER MED ELEKTRONISK BEHANDLING AF RETSSAGER De danske domstole stiller i visse civile sager krav om, at behandlingen af sagen foregår elektronisk. Kromann Reumert hilser udviklingen velkommen, og ser frem til, at endnu flere sager i fremtiden behandles på denne måde. Her kan du læse om nogle af Kromann Reumerts erfaringer med den elektroniske retssagsbehandling. 4/9
Papirbaseret sagsbehandling er langsom og dyr De danske domstole halter utvivlsomt efter resten af samfundet, når det kommer til at benytte teknologiske hjælpemidler. Sagsbehandlingen er i vidt omfang papirbaseret, hvilket både forsinker og fordyrer processen. Dels i relation til den forberedende dialog mellem retten og parterne, og dels i forhold til det tempo, en hovedforhandling kan gennemføres i. Elektronisk behandling af retssager Heldigvis er nogle danske domstole, særligt i lidt større sager, hvor dokumentationsmængderne er omfattende, begyndt at stille krav om elektronisk sagsbehandling. At sagerne behandles elektronisk betyder bl.a., at: 1. Korrespondancen mellem retterne og parterne foregår udelukkende pr. e-mail. 2. Processkrifter og bilag uploades til en aftalt fildelingsplatform (frem til 31. december 2014 er der fortsat krav om, at processkrifter også indleveres med original underskrift), og bilag kan derfor om nødvendigt bevare deres oprindelige format (word, excel, e-mail, etc.), hvilket forbedrer søgemulighederne betragteligt. 3. Parterne udarbejder og indleverer ekstrakter og eventuelle materialesamlinger elektronisk i et aftalt program (Adobe Reader, iannotate, el.lign). Særligt dette punkt kræver, at såvel advokater som domstole er indstillet på at udfordre den traditionelle tankegang om, hvordan en hovedforhandling forberedes, ligesom det kræver gode og velfungerende IT-løsninger. 4. Hovedforhandlingen foregår som udgangspunkt papirløst ved, at dommere, advokater, parter og vidner er i besiddelse af en PC eller tablet, hvorfra ekstrakt, materialesamling og eventuelle støttebilag er tilgængelige. 5. Domstolene udnytter i videre omfang retsplejelovens adgang til at foretage videoafhøringer, særligt af personer, som befinder sig i udlandet, for på den måde at nedbringe omkostninger til transport og vidnegodtgørelse. Gode erfaringer med elektronisk sagsbehandling Hos Kromann Reumert hilser vi initiativet fra domstolene velkomment. Det kræver selvsagt en vis tilvænning for de advokater og dommere, der igennem en årrække har været vant til at arbejde papirbaseret, men vi har stort set udelukkende gode erfaringer med den elektroniske behandling af sager. Udover at være tidsbesparende medvirker udviklingen også til at effektivisere hele processen omkring en retssag, herunder ved at nedbringe omkostninger til dokumenthåndtering, kopiering, porto, arkivering, etc. Vi ser derfor frem til, at flere af landets retter tager initiativ til elektronisk behandling af sager, og at mulighederne for elektronisk behandling af lidt mindre civile sager også i stigende omfang overvejes. Vi håber, at Domstolsstyrelsens forhåbentlig snarlige implementering af et nyt IT-sagsbehandlingssystem vil sætte yderligere fart i udviklingen. 5/9
NY DOMSDATABASE SKAL STYRKE RETSSIKKERHEDEN Regeringen har i årets finanslovsforslag afsat 14,9 mio. kroner til en ny domsdatabase, der skal give offentligheden adgang til tusindvis af afsagte domme, hvilket ifølge regeringen skal være med til at styrke retssikkerheden. Bevillingen til etableringen af en domsdatabase er en del af en aftale for domstolene for 2015 til 2018, som indgår i regeringens finanslovsforslag. Databasen skal sikre, at alle kan få nem og hurtig adgang til afgørelser fra alle instanser af de danske domstole. Læs mere i Justitsministeriets pressemeddelelse. 6/9
HVORNÅR KAN EN VOLDGIFTS- KLAUSUL ANSES SOM VEDTAGET? Højesteret har i to nyere domme taget stilling til betingelserne for, hvornår en voldgiftsklausul kan anses som vedtaget mellem parterne. Højesterets dom af 6. februar 2014 U2014.1424H Da et skibsværft henviste til danske standardbetingelser i en aftale med et udenlandsk selskab, var der ifølge Højesteret ikke indgået aftale om, at tvist i forbindelse med skibsværftets reparation af det udenlandske selskabs skib skulle afgøres ved voldgift. Sagen kort Et udenlandsk selskab fik udført reparationsarbejde på deres eget skib af et dansk skibsværft. Da der blev konstateret mangler ved reparationsarbejderne lagde det udenlandske selskab sag an mod det danske skibsværft ved Sø- og Handelsretten. Det danske skibsværft påstod herefter sagen afvist som en følge af en aftalt voldgiftsklausul. Højesterets dom På trods af, at det danske skibsværft både i det oprindelige tilbud og ved et senere skøn over reparationsprisen havde henvist til Danske Maritimes almindelige betingelser, der indeholder en bestemmelse om voldgift, mente Højesteret ikke, at Danske Maritimes standardbetingelser var aftalt mellem parterne. Højesteret lagde i den forbindelse vægt på, at det danske skibsværft ikke havde udleveret en kopi af Danske Maritimes standardbetingelser til det udenlandske selskab, at betingelserne ikke havde været drøftet mellem parterne, parterne havde ikke tidligere samarbejdet, og B havde ikke tidligere indgået aftaler om reparation af skibe i Danmark. Dette var uanset, at begge parter blev anset for at være professionelle aktører inden for deres område. Læs mere om sagen i vores tidligere nyhedsbrev. Højesterets dom af 11. april 2014 U2014.2042H En bygherres forsikringsselskab var bundet af voldgiftsaftaler mellem bygherre og rådgivere, og forsikringsselskabets sagsanlæg mod en rådgiver blev afvist fra de almindelige domstole. Sagen kort 7/9
En entreprenør havde fået til opgave at opføre en bygning for sin bygherre. Funderingsarbejdet skete med hjælp fra en underrådgiver. Grundet fejl fra underrådgiverens side opstod der skader på naboejendommen, som bygherrens forsikringsselskab udredte. Forsikringsselskabet anlagde herefter sag mod underrådgiveren med krav om friholdelse af erstatningsbeløbet. Underrådgiveren påstod sagen afvist med henvisning til voldgiftsbestemmelserne i aftalerne mellem bygherren og entreprenøren samt mellem entreprenøren og underrådgiveren. Højesterets dom Højesteret udtalte, at det følger af almindelige obligationsretlige principper, at et ansvarsforsikringsselskab ved udbetaling af erstatning til en skadelidt indtræder i retsstillingen for forsikringstager (bygherren) over for den tekniske rådgiver, som kravet rettes mod. Erstatningsansvarslovens 22, stk. 1, kunne ikke føre til et andet resultat. I aftalerne mellem disse parter fremgik, at tvister afgøres efter ABR 89, hvorefter tvister mellem klienten og rådgiveren i anledning af løsningen af opgaven afgøres af en voldgiftsret. Højesteret fandt, at bygherren ville have været bundet af voldgiftsbestemmelserne, hvis bygherren havde rettet et krav direkte mod underrådgiveren for at blive friholdt for erstatningen. Højesteret fandt herefter, at også ansvarsforsikringsselskabet var bundet af voldgiftsbestemmelserne. Underrådgiverens adgang til at kræve sagen behandlet ved voldgift var ikke bortfaldet, fordi underrådgiveren havde medvirket til isoleret bevisoptagelse ved de almindelige domstole. 8/9
SENESTE AFGØRELSER OM DOMMERES HABILITET Højesteret har i to nyere sager vurderet spørgsmålet om dommeres habilitet. Højesterets afgørelser af 24. juni 2014 I to sager om to forskellige andelsboligforeninger under konkurs afsagde Højesteret dom om, at henholdsvis en dommer, retsassessor og funktionschef i Sø- og Handelsrettens skifteafdeling var inhabile. Dommeren havde behandlet en fordringsprøvelsessag anlagt af to andelshavere mod andelsboligforeningen under konkurs, og retsassessoren og funktionschefen havde været med til at forberede sagen. Højesteret begrundede afgørelsen om inhabilitet på, at dommeren, som var den eneste dommer i afdelingen, havde haft drøftelser om sagen med boets kurator og en panthavers advokat uden at oplyse de to andelshavere herom. Han havde i øvrigt til pressen og under en høring i Folketingets Retsudvalg udtalt sig om muligheden for behandling af begæringer fra andelsboligforeninger om at blive taget under konkursbehandling. Højesteret fandt, at andelshavernes synspunkter i retssagen mod konkursboet havde en nær sammenhæng med bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt en andelsboligforening kan erklæres konkurs på grundlag af sin egen begæring herom mod kreditors ønske. Højesteret fandt, at dommerens udtalelser og adfærd efter en samlet vurdering var egnede til at skabe berettiget tvivl om, hvorvidt han på forhånd havde taget stilling til berettigelsen af fordringen. Dommeren ville ifølge Højesteret herefter være inhabil i forhold til at behandle retssagen. Dette nødvendiggjorde, at også retsassessoren og funktionschefen måtte anses for inhabile. Højesterets afgørelse af 14. januar 2014 U2014.1094H Ved landsretten fik forsikringsselskabet F medhold i et tilbagesøgningskrav mod flyejeren W, som tidligere af F havde fået udbetalt en erstatningssum for et totalskadet fly. I forbindelse med behandlingen af ankesagen for Højesteret gjorde W gældende, at en sagkyndig dommer i landsretten, D, der var luftkaptajn, og en skønsmand, S, der var meteorolog, havde været inhabile i sagen ved landsretten. Det skyldtes bl.a., at de begge gennem en årrække havde været medlemmer af Rådet for Større Flyvesikkerhed. Højesteret henviste til retsplejelovens 61 for S' vedkommende princippet heri og bemærkede, at for at føre til inhabilitet skal en tvivl om fuldstændig upartiskhed være rimeligt begrundet i objektive omstændigheder. Højesteret fandt, at Ds medlemskab af og virke i rådet ikke i sig selv medførte, at der kunne rejses tvivl om hans fuldstændige upartiskhed. Der var ikke i øvrigt oplyst omstændigheder, som kunne føre til, at D måtte anses for inhabil. Sagen blev derfor fremmet til realitetsbehandling i Højesteret. 9/9