2. REGISTRERING AF BYGVÆR- KER Foreløbig udgave 2011-04-13 Indhold 1. Indledning 1 1.1.1.1 Emne 1 1.1.1.2 Formål 1 2. Introduktion 2 2.1 Registrering 2 2.1.1.1 Formål 2 2.1.1.2 Data 2 3. Teknisk beskrivelse 3 3.1 Generelt 3 3.1.1.1 Databeskrivelse 3 3.2 Identifikation af bygværker 4 3.2.1 Registreringsnummer 4 3.2.2 Bygværksidentifikation 5 3.2.2.1 Statsveje 6 3.2.2.2 Kommuneveje 6 3.2.2.3 Jernbaner 6 3.2.2.4 Vandløb 6 3.3 Administrative data 6 3.3.1.1 Specielt bygværk 6 3.3.1.2 Opført/ombygget år 6 3.3.1.3 Administrativ enhed (Transmissionskode til brug ved import/eksport) 7 3.3.1.4 Ændringsdato 7 3.3.1.5 Vedligeholdsaftaler 7 3.4 Geografisk beliggenhed 7 3.4.1.1 Bredde/længdegrader 7 3.4.1.2 System 34 8 3.4.1.3 Kommune, beliggenhed 8 3.4.1.4 Politikreds 8 3.4.1.5 Vejcenter (VD) 8 3.4.1.6 Kommunedistrikt 8 3.5 Interessenter 8 3.5.1 Interessenter 8 3.5.1.1 Kode 9 3.5.1.2 Navn 9 3.5.1.3 Adresse 1 9 3.5.1.4 Telefon 9 3.5.1.5 Telefax 9 3.5.1.6 E-mail-adresse 9 3.5.1.7 Postgiro 9 3.5.1.8 Adresse 2 9 3.5.1.9 Opslag 9 3.5.1.10 Markér foretrukne med * 9
3.5.2 Interessentforhold 9 3.5.2.1 Bygværksbestyrer/ejer 10 3.5.2.2 Entreprenør ved opførelsen 10 3.5.2.3 Administrator af særtransporter 10 3.5.2.4 Eftersynsansvarlig 10 3.5.2.5 Projekterende 10 3.5.2.6 Nabo ved skelbro 10 3.5.2.7 Bemærkning 10 3.6 Tekniske data 10 3.6.1.1 Design 11 3.6.1.2 Materialer 11 3.6.1.3 Mængder 13 3.6.1.4 1. Hele bygværket 13 3.6.1.5 Bygværksart 13 3.6.1.7 Statisk virkemåde 14 3.6.1.8 Fundering 16 3.6.1.9 Materiale 16 3.6.1.10 Bemærkning 16 3.6.1.11 Dimensioner 16 3.6.1.12 Overbygningens længde 17 3.6.1.13 Overbygningens bredde 17 3.6.1.14 Broareal 19 3.6.1.15 Skæv skæring 19 3.6.1.16 Fagvise data 20 3.6.1.17 Antal fag 20 3.6.1.18 Spændvidde 20 3.6.1.19 Lysvidde 20 3.6.1.20 Lyshøjde 20 3.6.1.21 Mindste spændvidde 20 3.6.1.22 Største spændvidde 20 3.6.1.23 Små bygværker 20 3.6.1.24 De enkelte elementer 21 3.6.1.25 2. Fløje 21 3.6.1.26 3. Skråninger 22 3.6.1.27 4. Endeunderstøtninger 23 3.6.1.28 5. Mellemunderstøtninger 24 3.6.1.29 6. Lejer 26 3.6.1.30 7. Bærende overbygning 28 3.6.1.31 8. Fugtisolering 32 3.6.1.32 9. Kantbjælker 33 3.6.1.33 10. Autoværn/rækværk 33 3.6.1.34 11. Brobelægning 35 3.6.1.35 12. Dilatationsfuger 36 3.6.1.36 13. Afløbskonstruktioner 38 3.6.1.37 14. Underført Passage 38 3.6.1.38 15. Andre elementer 39 3.7 Passagedata 39 3.7.1 Generelt 39 3.7.1.1 Passagenummer 39 3.7.1.2 Primær passage 39 3.7.1.3 Strækningspassage 39 3.7.1.4 Bestyrer (Bestyr) 39 3.7.1.5 Passagetype 39 3.7.1.6 O/U/A 40 3.7.2 Passagedata for veje 40 3.7.2.1 Strækningsidentifikation 40 3.7.2.2 Vejidentifikation 40 3.7.2.3 Vejbestyrelse 40
3.7.2.4 Vejnummer 41 3.7.2.5 Vejdel 41 3.7.2.6 Sidevejsnummer 43 3.7.2.7 Sidevejsbogstav 43 3.7.2.8 Side 44 3.7.2.9 VS 45 3.7.2.10 Kilometrering 45 3.7.2.11 Nulpunkt for kilometrering 45 3.7.2.12 Strækningsnavn 45 3.7.2.13 Rutenummer 45 3.7.2.14 Bygværksløbenummer 45 3.7.3 Fritrumsdata 48 3.7.3.1 Frihøjde 48 3.7.3.2 Bemærkning til frihøjder 49 3.7.3.3 Fri bredde 49 3.7.3.4 Opmålt dato 49 3.7.4 Bæreevnedata 49 3.7.4.1 Bæreevne, broklasse 49 3.7.4.2 Normal klasse 49 3.7.4.3 Betinget klasse 1 49 3.7.4.4 Betinget klasse 2 49 3.7.4.5 Betinget klasse 3 49 3.7.4.6 Bemærkning til bæreevne 49 3.7.4.7 Bærevnevurdering 49 3.7.4.8 Dato 49 3.7.4.9 Konsulent (Bemærkning) 50 3.7.4.10 Forskrift 50 3.7.4.11 Mulighed for forøgelse af klasse 50 3.7.4.12 Anbefalet metode for forbedring af klasse 50 3.7.5 Passagedata for jernbaner 51 3.7.5.1 Strækningsidentifikation 51 3.7.5.2 Bygværksløbenummer 51 3.7.5.3 Strækningsbetegnelse 52 3.7.5.4 Kilometrering 52 3.7.5.5 Bygværksbetegnelse/ 52 3.7.5.6 navn 52 3.7.6 Passagedata for vandløb 53 3.7.6.1 Vandløbsidentifikation 53 3.8 Kronologi 54 3.8.1.1 Dato 54 3.8.1.2 Nummer 54 3.8.1.3 Aktivitet 54 3.8.1.4 Tilstandskarakter 55 3.8.1.5 Bemærkning 55 3.8.1.6 Revision af registreringsdata 55 3.8.1.7 Udgifter 55 3.8.1.8 Findes ikke under Kronologi? 55 3.9 Arkivreferencer 55 3.9.1.1 Struktur og oprettelse af arkivreferencer 56 3.9.1.2 Type 57 3.9.1.3 Arkivnummer, Litra 57 3.9.1.4 Henvisning 58 3.9.1.5 Opbevar 58 3.9.1.6 Fin 58 3.9.1.7 Mik 58 3.9.1.8 Org 58 3.9.1.9 Tekst 58 3.9.1.10 Dokumentfiler 58
3.9.1.11 Automatisk oprettelse af generaleftersyn 58 3.10 Anvendelse af data (Udskrifter) 58 3.10.1.1 Udskrivning af rapporter 58 3.10.1.2 Registreringsdata 59 3.10.1.3 Bundtvis udskrift af registreringsdata 60 3.10.1.4 Bygværksfortegnelse 60 3.10.1.5 Frihøjder 61 3.10.1.6 Frihøjder på veje 61 3.10.1.7 Bæreevner 62 3.10.1.8 Bæreevner på veje 63 3.10.1.9 Broers antal, længder og areal 64 3.10.1.10 Liste over strækninger 64 3.10.1.11 Bygværksbeskrivelser 64 3.10.1.12 Pristal 64 3.10.1.13 Arkivmateriale 64 3.10.1.14 Kronologisk oversigt 64 3.10.1.15 Vedligeholdsaftaler 64 3.10.1.16 Frihøjderapport 65 4. Brugervejledning, registrering 67 4.1 Generelt 67 4.2 Kataloger 68 4.2.1.1 Generelt 68 4.2.1.2 Strækninger 68 4.2.1.3 Interessenter 68 4.3 Oprettelse af bygværker 68 4.3.1.1 Generelt 68 4.3.1.2 Oprettelse 68 4.3.1.3 Ændring af bygværksidentifikation 68 4.4 Administrative data 69 4.5 Beliggenhed 69 4.6 Interessenter/interessentforhold 69 4.7 Tekniske data 69 4.7.1.1 Hele bygværket 69 4.7.1.2 Faste elementer 69 4.7.1.3 Andre elementer 70 4.7.1.4 Fag 70 4.8 Passagedata 70 4.8.1.1 Oprettelse af passager 70 4.8.1.2 Generelt 70 4.8.1.3 Fritrumsdata 70 4.8.1.4 Bæreevnedata 70 4.9 Vedligeholdsaftaler 70 4.10 Fotos 70 4.11 Dokumentfiler 70 4.12 Regneark 71 4.13 Kronologi 71 4.13.1.1 Oversigt 71 4.13.1.2 Detaljer 71 4.14 Arkivreferencer 71 4.14.1.1 Oversigt 71 4.14.1.2 Begivenheder 71 4.14.1.3 Detaljer 71 4.14.1.4 Dokumentfiler 71 4.15 Pristal 71 4.16 Udskrifter 72
Bilag Bilag 1 Liste over kommunekoder Bilag 2 Paradigma for tilsynsrapport Bilag 3 Registrering af skilteportaler Bilag 4 Registrering af støjskærme BIlag 5 Procedurer for tildeling af registreringsnumre Bilag 6 Illustrationer af autoværns- og rækværkstyper Bilag 7 Arkivinstruks
1. Indledning 2.1 Registrering 1 1. INDLEDNING Emne Formål Registrering omfatter alle aktiviteter i forbindelse med oprettelse og brug af tekniske og administrative basisdata for eksisterende bygværker. Målet med dette afsnit er at beskrive, hvilke bygværksdata der skal registreres, og hvordan det gøres i DANBRO-systemet.
2. Introduktion 2.1 Registrering 2 2. INTRODUKTION 2.1 Registrering Formål Data I den daglige drift af broer har man brug for, at en række basale tekniske og administrative data for hvert enkelt bygværk er arkiveret på en sådan måde, at man hurtigt kan skaffe sig et overblik over dem. Disse tekniske og administrative data er lagret i DANBROs registreringsmodul. Ved oprettelse af registreringsmodulet skal for hvert enkelt bygværk lagres tekniske og administrative oplysninger om: - navn og nummer for bygværket samt betegnelser og typer for de trafikårer, der passerer over og under bygværket - involverede parter ved opførelse og bestyrelsesforhold omkring drift - bygværkets geometri, herunder fritrumsprofiler - belastnings- og dimensioneringsgrundlag, herunder bygværkets aktuelle bæreevneklasse - bygværkstype, herunder anvendte materialer - datoer for opførelse og ombygninger - arkivreferencer over tegninger, beskrivelser og andre dokumenter.
3. Teknisk beskrivelse 3.1 Generelt 3 3. TEKNISK BESKRIVELSE 3.1 Generelt I dette kapitel er i detaljer beskrevet: - hvilke aktiviteter registrering omfatter - hvilke data der skal registreres ved oprettelse og ved ajourføring - hvorledes registreringsmodulet anvendes til at få relevante udskrifter over administrative og tekniske data til brug for administration og løbende drift af bygværker. Databeskrivelse Registreringsdata indsamles og inddateres af bygværksbestyreren. Til hjælp ved indsamling af registreringsdata er udarbejdet et inddateringsskema, hvor datafelter er listet i den rækkefølge, data naturligt inddateres i DANBRO. Skemaet, der er et bilag til paradigma for tilsynsrapport, er indsat i bilag 4. I det følgende er indholdet i hvert enkelt datafelt i databasen beskrevet. Rækkefølgen er ikke nødvendigvis helt den samme som på skærmen, ligesom der ikke er krav til, at data for en bro oprettes eller rettes i en bestemt rækkefølge. * For nogle data udføres en automatisk gyldighedskontrol ved inddateringen. Disse kontroller er beskrevet og markeret med en * i margenen. Mange data er systematiseret i kataloger, se f.eks. materialekataloget, Figur 3. Hvis det på det enkelte bygværk ikke er muligt at vælge en passende kode fra et katalog, benyttes koderne 96-99, der generelt har følgende betydning: 96 'Ikke registreret' bruges, når man af en eller anden grund ikke har oplysninger om det pågældende datafelt. Det kan være fordi, man ikke er nået så langt i sin generelle dataindsamling, fordi oplysningen på dataskemaet er ulæselig, eller fordi man simpelthen har glemt at få oplysningen med. 97 'Andet' bruges, når det er relevant at udfylde det pågældende felt; men der ikke er nogen af de fastlagte koder, der dækker i det aktuelle tilfælde. Det kan være fordi den aktuelle type ikke findes i listen, eller fordi der er tale om en kombination af eksisterende koder. Når man har brugt kode 97, skal man altid forklare forholdet i et tilhørende bemærkningsfelt. 98 'Ukendt' bruges, når det er relevant at udfylde feltet; men det ikke har været muligt at finde ud af, hvilken kode der skal vælges. Der kan for eksempel være tale om
3. Teknisk beskrivelse 3.2 Identifikation af bygværker 4 type af fugtisolering eller fundering. I de fleste tilfælde vil det være muligt at finde oplysningerne i projektmateriale eller ved nærmere eftersyn 99 'Ikke relevant' eller 'Findes ikke' bruges, når det ikke har nogen mening at udfylde det pågældende felt. For eksempel er det ikke relevant at angive en type af mellemunderstøtninger på en etfagsbro Figur 1 Betydning af koderne 96-99 3.2 Identifikation af bygværker Et bygværk er en konstruktion med tilknytning til vejnettet, jernbanenettet, stisystemer eller evt. vandløb. De fleste bygværker er broer eller tunneler; men de kan også være for eksempel færgelejer, sluser, skilteportaler eller støttemure. Broforvaltningssystemets struktur er først og fremmest tilpasset broer og tunneler; men de andre bygværkstyper (nævnt ovenfor) kan også behandles. Hvert bygværk registreres separat med registreringsnummer og bygværksidentifikation som beskrevet nedenfor. Tvillingebroer (parallelbroer) registreres som to bygværker, hvis der er tale om to selvstændige overbygninger, der hver har to kantbjælker, og som ikke samvirker statisk. Der kan således godt være tale om to bygværker, som har sammenbyggede understøtninger. 3.2.1 Registreringsnummer Registreringsnummeret er den entydige nøgle til alle data for et bygværk. Registreringsnummeret er et heltal på op til 8-cifre, der tilknyttes bygværket allerede under projekteringen og følger bygværket i hele dets levetid, uanset evt. overdragelse til andre myndigheder eller lignende. Registreringsnummeret er et tilfældigt løbenummer. Det er vigtigt at notere sig, at registreringsnummeret udelukkende skal bruges som en entydig identifikation af bygværket. I modsætning til, hvad der gælder for bygværksidentifikationen kan man ikke ud af registreringsnummeret udlede oplysninger om bygværkets placering eller administrative tilhørsforhold. Registreringsnummeret bruges først og fremmest internt i edbdelen af broforvaltningssystemet til at knytte data sammen med det enkelte bygværk. Registreringsnummeret kan benyttes ved udveksling af oplysninger mellem forskellige administrative enheder, der hver især benytter forskellige bygværksidentifikationer, for at sikre mod misforståelser, og det kan bruges ved søgning i gamle data, idet nummeret aldrig ændres. Tildeling af registreringsnumre administreres af Forsvaret. Når et nyt bygværk planlægges, eller når et eksisterende bygværk skal
3. Teknisk beskrivelse 3.2 Identifikation af bygværker 5 ind i systemet, rettes henvendelse til den ansvarlige for tildeling af numre (Hærens Ingeniør- og ABC-skole, Skive Kaserne, Søndre Boulevard 15, 7800 Skive, e-mail: MGO@hias.dk). Tildelingen foregår meget simpelt ved, at den, der henvender sig, får oplyst det næste ledige nummer, der så stryges fra listen, samtidig med at forsvaret noterer sig, hvilket bygværk nummeret tildeles (så man kan sikre sig, at samme bygværk ikke får tildelt flere registreringsnumre). Se procedure for tildeling af registreringsnumre i bilag xx. Når et eksisterende bygværk skal ind i systemet og have et registreringsnummer, skal man først undersøge, om bygværket allerede har fået tildelt et registreringsnummer evt. gennem en anden forvaltning, der kunne have interesser i samme bygværk. I så fald skal dette nummer bruges. Hvis man af en eller anden grund ikke benytter et tildelt nummer, f.eks. fordi et planlagt bygværk ikke bliver til noget, skal man ikke melde tilbage til listen, at nummeret ikke er brugt. Det vil for en sikkerheds skyld alligevel ikke blive givet til et andet bygværk. Man skal heller ikke selv bruge nummeret til et andet bygværk, hvis man har opgivet det bygværk, det oprindelig var tiltænkt. Hvis et registreringsnummer én gang har været brugt i forbindelse med et (planlagt eller opført) bygværk, må det aldrig tilknyttes andre bygværker. 3.2.2 Bygværksidentifikation Hvis den enkelte bygværksbestyrer skal oprette flere bygværker (f.eks. når der opføres et stykke ny vej med et antal broer), kan hun eller han godt reservere et passende antal numre på forhånd og selv fordele dem på de nye broer. Det vil derimod normalt ikke være hensigtsmæssigt at reservere en større serie numre 'for at have nogle at tage af', da man derved selv pådrager sig ansvaret for, at numrene administreres rigtigt. Bygværket identificeres ved en bygværksidentifikation, der er sammensat af strækningsidentifikation (for den primære passage) og et bygværksløbenummer på denne strækning, eller ved bygværkets navn. Den samme bro vil for forskellige passagebestyrere have forskellig bygværksidentifikation, idet hver passagebestyrer betragter sin egen passage som den primære. Bygværksidentifikationen er en entydig fastlæggelse af bygværket, forstået på den måde, at der ikke findes to bygværker med samme bygværksidentifikation; men i modsætning til registreringsnummeret kan den ændres i forbindelse med omnummerering af veje/broer eller ved at en anden passage udpeges som den primære.
3. Teknisk beskrivelse 3.3 Administrative data 6 Statsveje For bygværker på statsveje er bygværksidentifikationen bygget således op: BBB-VVVV-D-NNN.nn BBB VVVV D NNN.nn Vejbestyrelse Vejnummer Vejdel Bygværksløbenummer, evt. med decimaler, der benyttes til nye bygværker placeret mellem eller parallelt med eksisterende bygværker. Kommuneveje For bygværker på kommuneveje er bygværksidentifikationen bygget således op: BBB-VVVV-SS-L-NNN.nn BBB VVVV SS L NNN.nn Vejbestyrelse Vejnummer Sidevejsnummer Sidevejsbogstav Bygværksløbenummer, evt. med decimaler, der benyttes til nye bygværker placeret mellem eller parallelt med eksisterende bygværker. Jernbaner For bygværker på banestrækninger er bygværksidentifikationen bygget således op: BBB-R-STR-RUSLL.D.FF BBB R STR RU S LL D FF Strækningsbestyrelse Region Strækningsnummer Rutenummer Strækningsløbenummer Bygværkets løbenummer Ekstra ciffer der bruges ved nummerering af nye broer placeret mellem to eksisterende To ekstra cifre, der bruges ved nummerering af parallelbroer i samme stationering Vandløb Hvis den primære passage er et vandløb, består bygværksidentifikationen af identifikationen for den pågældende strækning og et løbenummer. 3.3 Administrative data Specielt bygværk Opført/ombygget år Her anføres (med Ja hhv. Nej), om bygværket er et 'specielt bygværk' jf. DANBRO-modul 3, 'Generaleftersyn'. Bygværksbestyreren afgør, om bygværket skal betragtes som 'specielt'. De væsentligste kriterier vil være, at bygværket er så stort eller kompliceret, at dets tilstand herunder behov for reparationsarbejder ikke kan beskrives tilstrækkeligt præcist ud fra standardelementerne, eller at bygværket administrativt og bevillingsmæssigt ikke behandles sammen med øvrige bygværker. Her anføres årstal for aflevering af bygværket henholdsvis aflevering af den seneste væsentlige ombygning. Herudover skal alle
3. Teknisk beskrivelse 3.4 Geografisk beliggenhed 7 ombygninger anføres i Kronologien. Administrativ enhed (Transmissionskode til brug ved import/eksport) Den administrative enhed benyttes til at styre import og eksport af data, idet data for hver enkelt administrativ enhed behandles for sig. Når man i import/eksportprogrammet vælger at behandle en given installation, udvælges de bygværker, hvor administrativ enhed svarer til installationsnummeret. Den administrative enhed består af tre tegn og svarer til kommunenumre eller regionsnumre (VD). For Vejdirektoratets bygværker består den administrative enhed af et V efterfulgt af amtsnummeret for det amt bygværket ligger i (Dvs, f.eks. V60 for VD-broer beliggende i Vejle Amt). Ændringsdato Vedligeholdsaftaler Her anføres dato og initialer for den seneste væsentlige ændring i registreringsdata. Væsentlige ændringer skal endvidere registreres i kronologi sammen med en bemærkning om årsagen til ændringen. I dette tekstfelt (der på skærmen er placeret under en særskilt fane) beskrives hovedindholdet af aftaler om grænser for vedligehold overfor andre myndigheder. 3.4 Geografisk beliggenhed Den geografiske position beskrives i følgende to systemer: Bredde/længdegrader og System 34. De to systemer er baseret på forskellige kortprojektioner. Registreringsmodulet kan omregne mellem bredde/længdegrader og System 34. Der benyttes tilnærmede omregningsmetoder, der giver en nøjagtighed på få cm, til at omsætte mellem systemerne. Positionen fås enten via 'geokodning', der benytter geografiske data fra VD s 'VIS'-system, eller ved at udpege lokationen i kortmodulet, jf. modul 1, Broforvaltning generelt. Bredde/længdegrader Angiver den geografiske position for bygværkets midtpunkt (skæringspunktet for de krydsende passagers centerlinjer). Positionen består af følgende: Breddegrad (2-cifret heltal mellem 0 og 90) Breddeminut (2-cifret heltal mellem 0 og 60) Breddesekund (mellem 0 og 60, 3 decimaler) N/S (nord eller syd for ækvator) Længdegrad (3-cifret heltal mellem 0 og 180) Længdeminut (2-cifret heltal mellem 0 og 60) Længdesekund (mellem 0 og 60, 3 decimaler) Ø/V (øst eller vest for Greenwich) DANBRO kan beregne længde/breddegrader på baggrund af System 34-koordinaterne. Positionen kan også bestemmes ved hjælp af satellitbaserede målinger. Mest brugt er GPS-systemet (Global Positioning System)
3. Teknisk beskrivelse 3.5 Interessenter 8 * Kontrol: Danmark ligger mellem breddegrad 54 N og 58 N samt længdegrad 8 Ø og 16 Ø. System 34 System 34 er et plant koordinatsystem, der benyttes ved etablering af alle tekniske kort i Danmark. System 34 er baseret på projektion på en transversal cylinder, dvs. en cylinder, der ligger på tværs af nord-syd-aksen. Med henblik på at få små korrektioner er system 34 delt op i tre, nemlig System 34 Jylland (s34j) vest for Storebælt, System 34 (s34s) øst for Storebælt og System 45 Bornholm (s45b). Koordinatsystemet er defineret med Y-aksen mod nord og X- aksen mod vest. Nulpunktet er fastlagt således, at den trigonometriske station Agri Bavnehøj (i Mols Bjerge) har koordinaterne (200,200)km i både s34j og s34s. DANBRO kan beregne System 34-koordinater på baggrund af længde/breddegraderne. Kommune, beliggenhed Politikreds Vejcenter (VD) Kommunedistrikt Dette felt indeholder nummer og navn på den kommune, hvori bygværket rent geografisk ligger (numrene findes i bilag 1, 'cirkulære om kommune- og amtskoder mv.'). Hvis et bygværk ligger på en kommunegrænse, anføres den kommune, der svarer til bygværksbestyreren. Indeholder nummer og navn på den politikreds, der svarer til ovennævnte kommune. Registreringsmodulet udfylder selv feltet på basis af kommunenummeret. Beskriver hvilket af Vejdirektoratets skes vejcentre bygværket høre under. Registreringsmodulet udfylder selv feltet på basis af kommunenummeret. Hvis den kommune, hvori bygværket ligger, er opdelt i distrikter, anføres det pågældende distrikt her. Der kan benyttes indtil 4 bogstaver/cifre. 3.5 Interessenter 3.5.1 Interessenter Interessenter er de personer, myndigheder og firmaer, der på en eller anden måde har et forhold til et eller flere bygværker i bygværksfortegnelsen. Programmerne indeholder en liste over alle tilknyttede interessenter. Den totale liste over interessenter er et generelt katalog i registreringsmodulet, mens interessenternes tilknytning til det enkelte bygværk (interessentforholdene) skal findes under bygværket. I registeret kan oprettes adresser, telefon-, telefax- og postgironumre samt e-mail-adresser for interessenterne. Revisioner af listen foretages af DANBRO s administrator efter ønsker fra brugerne. Bemærk, at når en interessent skifter juridisk navn, skal det nye navn oprettes under et nyt nummer i registeret, og den gamle in-
3. Teknisk beskrivelse 3.5 Interessenter 9 teressent beholdes i registeret af hensyn til eksisterende forhold. Kode Dette gøres ud fra følgende data: Hver interessent har et kodenummer i registeret. For kommuner er koderne identiske med kommunenummeret som anført i 'cirkulære om kommune- og amtskoder mv', se bilag 1. Nummeret kan have op til 4 cifre. Bilag 3 indeholder en liste over de interessenter, der er oprettet. Interessenter, der har generel ('landsdækkende') interesse oprettes og vedligeholdes af Vejdirektoratet. Disse gives koder mindre end 3000. Øvrige interessenter kan oprettes af den enkelte bruger (? passer ikke sammen med teksten ovenfor om vedligehold af listen over interessenter). Disse gives koder større end eller lig med 3000, og de opdateres ikke centralt. Det betyder, at de ikke overskrives, hvis man importerer et opdateret katalog fra VD. Navn Interessentens navn angives med indtil 60 tegn. Adresse 1 Indeholder interessentens adresse i et tekstfelt på 2 x 40 + 1 x 4 (postnummer) + 1 x 34 (postdistrikt) tegn. Telefon Telefax E-mail-adresse Postgiro Adresse 2 Opslag Interessentens telefonnummer, max. 12 cifre. Interessentens telefaxnummer, max. 12 cifre. Interessentens e-mail-adresse Interessentens postgironummer, max. 10 cifre Der kan anføres en alternativ adresse med tilhørende telefon-, telefax-, e-mail-, og postgironummer, for eksempel for en afdeling eller forvaltning under den pågældende interessent. Ved redigering af data for eksisterende interessenter kan der foretages opslag for at finde de allerede indtastede data. Markér foretrukne med *??? 3.5.2 Interessentforhold Til hvert bygværk er der gennem interessentforholdene knyttet følgende interessenter: Bygværksbestyrer/ejer Entreprenør ved opførelsen Administrator af særtransporter Eftersynsansvarlig Projekterende Nabo ved skelbro Administrativ enhed (Imp/Eksp)Tjek at denne findes) Figur 2 Typer af interessentforhold
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 10 Bygværksbestyrer/ejer Entreprenør ved opførelsen Administrator af særtransporter Bygværksejeren er den myndighed, der er ansvarlig for bygværkets funktion overfor omverdenen. Hun eller han er ansvarlig for udførelse af driftsarbejder, dvs. betjening, overvågning, forebyggende og afhjælpende vedligehold og ombygninger. Her anføres hvilken entreprenør der forestod opførelsen af bygværket. Her anføres, hvilken myndighed eller hvilken person i bygværksbestyrerens organisation der er ansvarlig for administration af høje og tunge transporter. Eftersynsansvarlig Projekterende Den eftersynsansvarlige skal sørge for, at bygværket efterses systematisk. Man kan godt være eftersynsansvarlig på et bygværk uden i øvrigt at have noget med driften af det at gøre. Eftersynsansvarlig er enten bygværksbestyreren eller en af ham udpeget. Den projekterende er det firma eller den myndighed, der har forestået detailprojekteringen af bygværket. Nabo ved skelbro??? Bemærkning Der kan anføres en bemærkning til interessentforholdene, eksempelvis i tilfælde af, at der er flere instanser svarende til et enkelt af forholdene (f.eks., hvis der er flere 'ejere' eller flere entreprenører). 3.6 Tekniske data De tekniske data er generelt struktureret efter de standardelementer, der bruges ved generaleftersyn. Bortset fra element 1, hele bygværket, der indeholder generelle oplysninger, er opbygningen den samme for alle elementer, idet der registreres sæt af sammenhørende data: design (geometrisk udformning), materiale, mængde og evt. en bemærkning for hvert element. Der kan anføres op til 2 sæt data for hvert element. Det vil sige, at hvis bygværket eksempelvis har to slags autoværn, kan der anføres design, materiale, mængde og bemærkning for hver af dem. Hvis der er tre slags, kan den ene (den dominerende) beskrives eksplicit, mens de øvrige må beskrives samlet ved hjælp af koden for 'andet'.
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 11 Design Materialer Elementets design beskriver den geometriske udformning af elementet, valgt fra et katalog for hver enkelt elementtype. Indholdet i de enkelte kataloger er i det følgende illustreret ved skitser. Skitserne viser kun principper. De er tænkt som en hjælp til valg af de rigtige koder i katalogerne, men de er ikke udtømmende. Materialer for alle elementer vælges ud fra det fælles katalog, der er vist i Figur 3. Bemærk, at det er det dominerende materiale, der skal beskrives ved materialekoden. Man skal altså vælge den kode, der bedst beskriver elementets konstruktionsmateriale og se bort fra, at der kan være detaljer udført i andre materialer. En trækonstruktion beskrives således ved kode 50: Træ, selv om den er samlet med stålbeslag. Mens en gitterkonstruktion, hvor trykstænger er af træ og trækstænger af stål betegnes ved kode 81: Komposit, stål og træ. Hvis der er brugt flere materialer, der alle er væsentlige for beskrivelse af konstruktionen, benyttes kode 90: Kombination af materialer, og materialerne beskrives i bemærkningen.
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 12 10 Grus 11 Jord 12 Natursten 13 Beton-belægningssten 14 Kampestensmurværk 15 Murværk (tegl) 20 Uarmeret beton 21 Slapt armeret beton 22 Slapt armeret beton, elementer 23 Fiberarmeret beton 25 Fibercementplader (Eternit) 30 Forspændt beton, efterspændte kabler, injicerede 31 Forspændt beton, efterspændte kabler, uinjicerede 32 Strengbeton 40 Stålprofiler 41 Stål, opsvejst konstruktion 42 Stål, nittet/boltet 43 Stål, korrugerede plader, evt. sammensvejste Eller boltede 44 Cor-Ten-stål 45 Støbejern eller stålstøbegods 46 Aluminium 50 Træ 51 Limtræ 60 Asfalt 61 Bitumen 62 Stenfyldt fugemasse 63 Bitumenplader 64 Polymermodificerede bitumenplader 65 Akryl 66 Polyuretan 67 Epoxy 68 Cementmørtel 69 Glas 70 Neoprenegummi 75 Kunststof-plademateriale (akryl, polycarbonat og lignende) 80 Komposit, stål og beton 81 Komposit, stål og træ 82 Komposit, stål og neoprenegummi 85 Kombination, stål og glas 90 Kombination af materialer 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 3 Materialekatalog, der dækker alle elementer
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 13 Mængder For hvert element registreres mængden, målt som anført under nedenstående beskrivelse af det enkelte element. 1. Hele bygværket Under dette element registreres de generelle tekniske data, der ikke er knyttet specielt til et enkelt element. Bygværksart Bygværksart vælges fra følgende liste: 01 Vejbærende bro 02 Sporbærende bro 03 Stibærende bro 04 Rørgennemløb 05 Stenkiste 06 Ledningstunnel 10 Højbro over farvande 20 Dalbro 30 Pæledæk 40 Tunnel 41 Trafiktunnel 42 Perrontunnel 50 Støttemur, herunder spunsvæg 51 Glacis 52 Støjvold/vækstskærm 53 Absorberende støjskærm 54 Reflekterende støjskærm 60 Klap-, sving- eller hævebro(angives uanset bygværksart i øvrigt) 70 Færgeleje (Dækker f.eks. færgeklapper, ledeværker og lignende) 71 Bolværk 75 Sluse, stemmeværk eller højvandslukke 80 Skilteportal 81 Rørbygværk 85 Pontonbro 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 4 Koder for bygværksart Kode 03, 'Stibærende bro' benyttes, når den overførte passage ikke er beregnet til motorkørsel. Kode 04, Rørgennemløb omfatter mindre underføringer (spændvidde mindre end 2 m) med lukket, rørformet tværsnit. Typen er ikke begrænset til cirkulære, præfabrikerede rør, men dækker eksempelvis også rektangulære rør støbt på stedet (typen svarer til Statisk virkemåde kode 50, se nedenfor). Kode 05, 'Stenkiste' omfatter mindre bygværker (spændvidde mindre end 2 m), hvor overbygningen består af enkelte stenkvadre, der hver især spænder mellem understøtningerne altså ikke buebroer.
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 14 Kode 06, 'Ledningstunnel' omfatter bygværker, der har til formål at føre el-, gas-, vand-, kloakledninger og lignende under vejen/banen. Kode 40, 'Tunnel' omfatter mindre underføringer af lukket type, typisk underføringer af stier og mindre veje under større veje/baner. Kode 41, 'Trafiktunnel' omfatter større trafiktunneler, eksempelvis Limfjordstunnelen, og altså eksempelvis ikke almindelige vejunderføringer, fodgængertunneler eller perronadgange. Kode 81, 'Rørbygværk' bruges om bygværker, der har til formål at føre en rørledning (som f.eks. fjernvarmerør) over vejen/banen. Statisk virkemåde Her beskrives overbygningens overordnede statiske virkemåde ved én af følgende koder: 10 Simpelt understøttede fag 20 Kontinuerlig 30 Gerberdrager 40 Ramme 50 Rør (rundt eller firkantet) 60 Bue 70 Hængebro 80 Skråstagsbro 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 5 Koder for statisk virkemåde * Kontrol: kode 20-30: antal fag >1
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 15 Figur 6 Koder for statisk virkemåde
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 16 Fundering Bygværkets fundering beskrives med nedenstående koder: 01 Direkte fundering, enkelt- eller stribefundamenter 02 Direkte fundering, sammenhængende fundamentsplade 10 Grus- eller stenpudefundering 20 Fundering på træpæle 21 Fundering på betonpæle 22 Fundering på stålpæle 23 Fundering på kompositpæle 30 Bærende spuns 40 Fundering på brøndringe 50 Fastgjort på andet bygværk 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 7 Koder for fundering Kode 02 bruges, hvor hele bygværket er funderet på én sammenhængende plade. Kode 50 bruges først og fremmest til støjskærme, der registreres som selvstændige bygværker, og som er fastgjort til et andet bygværk. Materiale Der anføres det dominerende byggemateriale for bygværket som helhed. Materialet angives ved hjælp af koderne i det generelle materialekatalog (Figur 3). Materialet vil normalt være det samme som for element 7, bærende overbygning. Der kan anføres to forskellige materialer. I så fald bør materiale 1 svare til overbygningens dominerende materiale. Bemærkning Der kan skrives en bemærkning til de tekniske data for bygværket som helhed. Hvis man i et katalog har benyttet koden 'Andet', eller hvis der i øvrigt er forhold, der ikke er tilstrækkeligt beskrevet ved foranstående koder, skal det beskrives her. For rør kan man eksempelvis anføre rørtype, godstykkelse og evt. diameter (hvis skæringen er skæv, er spændvidden ikke den samme som rørdiameteren). Dimensioner Bygværkets dimensioner som defineret i det følgende (længder, bredder og areal) registreres normalt ikke for bygværksarterne 70 (færgeleje), 75 (sluse) og 80 (skilteportal). For skilteportaler registreres normalt kun frihøjder. For bygværksart 50 (støttemur) registreres normalt kun totallængden og 'bredden', hvor 'bredden' defineres som den gennemsnitlige frie højde på den højeste synlige side (se Figur 10). På denne måde bliver bygværkets areal lig med det frie areal af den største synlige side.
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 17 Overbygningens længde Længden af bropladen, målt i den overførte passages centerlinje (sætningsplader, fløje og lignende medregnes ikke). Eventuelle fugespalter mellem de enkelte fag fratrækkes ikke. Der måles til midt i fugekonstruktioner ved broender. Længden på skråvægsrammer (uden udkraget endefag) og buebroer angives som afstanden mellem yderside af vægge/bue ved fundamentsoverside. Figur 8 Overbygningens længde for nogle specielle broer Længden angives i meter med indtil 2 decimaler. * Kontrol: Bropladens længde antal fag x mindste spændvidde. Overbygningens bredde Bredden af overbygningen (inkl. kantbjælker) målt vinkelret på centerlinjen. Bredden angives i meter med indtil 2 decimaler. Hvis bredden varierer, indsættes gennemsnitsværdien. For skråt afskårne rør og tunneler måles bredden til toppen af tunnelåbningen (se Figur 9). Figur 9 Brobredde for skråt afskårne tunnelrør For bygværksarterne 50-54 (støttemure og støjskærme og lignende) ville den vandret målte bredde være et dårligt udtryk for bygværkets størrelse. I stedet sættes overbygningens bredde til den gennemsnitlige frie højde over terræn på den største synlige side. Tilsvarende sættes totalbredden lig med den gennemsnitlige
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 18 højde over fundamentets overkant (se Figur 10). For støjvolde sættes såvel totalbredden som overbygningens bredde til voldens gennemsnitlige højde over terræn. Figur 10 Længder og bredder for støttemure/støjskærme
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 19 Broareal Broarealet beregnes automatisk bestemt som 'Overbygningens - længde' x 'Overbygningens bredde', målt i hele m 2. Skæv skæring Her registreres (med Ja/Nej), om der er tale om en synligt skæv skæring, det vil sige, om de to passager skærer hinanden i en vinkel, der afviger tydeligt fra en ret vinkel. Figur 11 Geometriske data
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 20 Fagvise data Antal fag De følgende data findes på skærmen under fanen 'Fag' i Tekniske data. Det antal fag, bygværket har (antallet af åbninger mellem understøtningslinjer). En udkraget ende af overbygningen regnes som et selvstændigt fag, hvis spændvidden er større end 1/10 af nabofagets spændvidde. For hvert fag kan anføres - Spændvidde - Lysvidde - Lyshøjde Fagene nummereres i henhold til kilometreringsretningen på den overførte passage Spændvidde Spændvidder registreres i meter med 2 decimaler. Spændvidden måles som afstanden mellem lejelinjer på ende- og mellemunderstøtninger (det betyder bl.a., at der i gerberdragerkonstruktioner ikke måles til lejelinjer beliggende ude i brofagene). Der måles langs den overførte vejs centerlinje (også på skæve broer). For udkragede endefag, jf. ovenfor, måles spændvidden som afstanden fra lejelinje til broende. Lysvidde Lyshøjde Lysvidden måles som den mindste frie bredde, målt vinkelret på understøtningslinjerne. Angives i meter med to decimaler. Lyshøjden er den frie højde til overbygningens underside. Lyshøjden måles nedenfor en eventuel skråning og angives i meter med to decimaler. For vandløbsbroer måles lyshøjden fra vandløbsbund til overbygningens underside. Mindste spændvidde Største spændvidde Små bygværker Bygværkets mindste spændvidde målt som anført ovenfor. Bygværkets største spændvidde målt som anført ovenfor. For rør og stenkister i det omfang de registreres i forvaltningssystemet defineres de geometriske data som følger: Overbygningens længde Rør (uanset dimension): Rørets ydre diameter, målt parallelt med den overførte vejs centerlinje. Hvis der er flere rør i samme bygværk, måles mellem ydersider af de yderste rør. Stenkister: Afstanden mellem understøtningernes ydersider, målt parallelt med den overførte vejs centerlinje. Bredder Afstanden mellem rørforkanter/frontmurenes forkanter, målt vinkelret på den overførte vejs centerlinje. Hvis forkanten ikke er lodret, måles overbygningens bredde til toppen, og totalbredden måles til bunden som vist i Figur 9 og Figur 12. Spændvidder måles til midt i vægtykkelsen.
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 21 Figur 12 Geometriske data for små spændvidder (rør) De enkelte elementer Data for de enkelte bygværkselementer beskrives i det følgende. Hvis et element ikke findes på det pågældende bygværk, angives dette ved at anføre kode 99 'Ikke relevant' for design på det pågældende element. Kan man også undlade at anføre noget her? 2. Fløje Design Fløjenes geometriske udformning beskrives ved følgende koder. 10 Paralel med endeunderstøtning(parallelfløje) 20 Parallel med kantbjælker (vinkelfløje) 30 Skrå fløje 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 13 Koder for design, fløje Materiale Materialet angives ved hjælp af koderne i det generelle materialekatalog (se Figur 3). Mængde Mængden måles som det synlige areal i kvadratmeter med indtil to decimaler. Bemærkning
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 22 Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her. * Kontrol for alle elementer: Hvis koden for design er 99 (Ikke relevant), er materiale også 99 (eller blank), og der er ingen mængde eller bemærkning. Kode 99 i design betyder, at elementet ikke findes. 3. Skråninger Design Der kan vælges mellem følgende koder. 10 Almindelig skråning (uanset hældning) 20 Skråning med støttemur 30 Skråning med repos 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 14 Koder for design, skråninger Figur 15 Koder for design, skråninger Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3). Mængde Mængden angives som arealet af den del af skråningerne, der hører til broen, normalt arealet indtil 1 m udenfor bygværkets vandrette projektion. Ovenfor eller ved siden af bygværket medregnes dog kun arealer indtil 1 meter fra den synlige del af konstruktionen. Arealet måles langs skråningen (altså ikke den vandrette projektion). Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her.
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 23 4. Endeunderstøtninger Design Der kan vælges mellem følgende koder: 10 Skjult Endeunderstøtning 20 Endeunderstøtning i skråning 30 Væg i fuld højde 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 16 Koder for design, endeunderstøtninger Figur 17 Endeunderstøtning type 10, skjult Figur 18 Endeunderstøtning type 20, i skråning Figur 19 Endeunderstøtning type 30, væg i fuld højde Bemærk, at på nogle broer er det yderste fag udkraget og hviler ikke på en understøtning i skråningen. I så fald vælges kode 99, 'Ikke relevant'. Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3). Mængde Mængden angives som det synlige overfladeareal målt i kvadratmeter med indtil to decimaler. Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 24 brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her. 5. Mellemunderstøtninger Design Der kan vælges mellem følgende koder: 10 Væg 20 Søjle(r) uden søjleåg 21 Søjle/søjlerække med søjleåg 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 20 Koder for design, mellemunderstøtninger Betegnelsen væg bruges kun om understøtninger, hvis udstrækning i broens bredderetning er den samme eller næsten den samme som broens bredde, og hvis udstrækning i broens bredderetning er væsentligt større end i broens længderetning (forholdet større end 5:1). Figur 21 Mellemunderstøtning type 10, væg Figur 22 Eksempler på mellemunderstøtninger type 20, søjle
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 25 Figur 23 Eksempler på mellemunderstøtninger type 21, søjle/søjlerække med søjleåg Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3). Mængde Mængden angives som det synlige overfladeareal inkl. evt. søjleåg, målt i kvadratmeter med indtil to decimaler. Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her.
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 26 6. Lejer Design Der kan vælges mellem følgende koder: 10 Knasfuge/støbeskel, evt. med indstøbt stålskinne, glidelag af bly, asfaltpap ell. lign. 20 Neopreneplade (brikker) 21 Elastomerleje (sandwichtype med stålindlæg) 30 Fast leje 31 Glideleje 32 Rulleleje 33 Pendulleje 40 Tallerkenleje 50 Betoncharnier 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 24 Koder for design, lejer
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 27 Figur 25 Koder for design, lejer På lejer af sandwichtypen kan stålindlæggene være synlige eller dækket af neoprenegummi. På rammebroer og nogle buebroer er over- og underbygning stift forbundet. I disse tilfælde anføres kode 99.
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 28 Figur 26 Rammehjørne, kode 99: Elementet lejer eksisterer ikke Bemærk, at ramme- og buebroer kan have lejer nær terræn. Disse registreres som normale lejer. Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3). Mængde Mængden angives som antallet af enkeltlejer. Hvis designet er kode 10, og i nogle tilfælde kode 50, anføres antallet af lejelinjer. Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her. 7. Bærende overbygning Design Der kan vælges mellem følgende koder: 10 Plade, evt. med indstøbte stålprofiler eller strengbetonelementer, evt. med udsparinger 11 Plade/bjælke, 1 bjælke 12 Plade/bjælke, 2 bjælker 13 Plade/bjælke, 3 eller flere bjælker 20 Ribbeplade/risteværk 30 Kassedrager, 1 kasse (evt. med flere celler) 31 Kassedrager, 2 eller flere separate kasser 40 Gitterdrager 45 Rørformet drager (rund eller firkantet) 50 Bue over vejbanen 51 Bue under vejbanen 52 Bue over og under vejbanen 60 Skråstagsbro 70 Hængebro 80 Tunnelrør 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 27 Koder for design, bærende overbygning
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 29 Figur 28 Eksempler på tværsnit i bærende overbygning, kode 10, plade Figur 29 Eksempler på tværsnit i bærende overbygning kode 11-13 Figur 30 Overbygning, kode 20, risteværk
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 30 Figur 31 Eksempler på tværsnit i bærende overbygning type 30-31 Figur 32Eksempler på bærende overbygning kode 40, gitterdrager Figur 33 Eksempel på bærende overbygning kode 45, rørformet drager (eksemplet viser overføring af fjernvarmerør). Et andet typisk eksempel på typen er en skilteportal udført i RHSstålprofiler.
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 31 Figur 34 Eksempler på bærende overbygning kode 50-52 Figur 35 Eksempler på bærende overbygning kode 80, tunnelrør
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 32 Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3). Mængde Mængden angives som arealet af bropladen bestemt som afstanden mellem inderside kantbjælker gange overbygningens længde målt i kvadratmeter med indtil to decimaler. Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her. 8. Fugtisolering Design Bygværkets fugtisolering beskrives ved én af nedenstående koder. 01 Type I, beskyttelsesbeton og bitumenpladeisolering 02 Type II, beskyttelsesmembran og bitumenpladeisolering 03 Type III, mastixisolering 04 Type IVa, polymerbitumenplader med topmembran 05 Type IVb, polymerbitumenplader med polymerbitumenafdækningspap 06 Type IVc, topmembran 07 Tynd isolation 08 Kunststofisolering 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 36 Koder for fugtisolering Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3). Mængde Mængden er den samme som for element 7, bærende overbygning (udfyldes automatisk). Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her.
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 33 9. Kantbjælker Design Der kan vælges mellem følgende koder. 10 Udført i ét med broplade (støbt in situ) 20 Udskiftelige elementer (præfabrikerede kantelementer) 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 37 Koder for design, kantbjælker Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3). Mængde Mængden angives som den samlede længde af kantbjælker, inkl. kantbjælker på fløje mv. Længden måles i meter med indtil 2 decimaler. Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her. 10. Autoværn/rækværk Design Der kan vælges mellem følgende koder: 01 S100 02 S20 03 SR100 04 Svært, demonterbart stålautoværn 05 Svært, ikke demonterbart stålautoværn 06 Let, demonterbart stålautoværn 07 Let, ikke demonterbart stålautoværn 20 Dansk Autoværn, Type DK 21 Svært Betonautoværn 22 Let betonautoværn 30 Svært rækværk 31 Let rækværk 40 Vejautoværn 50 Støjskærm 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 38 Koder for design, autoværn
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 34 Hvis der er opsat støjskærm på bygværket, registreres et separat sæt data (design (kode 50), materiale, mængde, bemærkning) for støjskærmen udover registreringen af autoværn/rækværk. Bemærk dog, at støjskærmen kan være registreret som et selvstændigt bygværk. Eksempler på de forskellige typer er vist i bilag 14. I det følgende er de enkelte koder beskrevet nærmere. 01 S100 Vejdirektoratets standardautoværn af RHS-profiler dimensioneret for en kraft på 100 kn. Der skelnes ikke mellem autoværn med og uden rækværksfunktion, ligesom autoværn uden øvre afvisningsdel også omfattes af denne type. 02 S20 Vejdirektoratets standardautoværn af RHS-profiler dimensioneret for en kraft på 20 kn. Der skelnes ikke mellem autoværn med og uden rækværksfunktion, ligesom autoværn uden øvre afvisningsdel også omfattes af denne type 03 SR100 Stålautoværn, der er forsynet med lodrette udfyldningsstænger. Stålautoværnet kan optage en kraft på 100 kn. 04 Svært, demonterbart stålautoværn Alle øvrige typer stålautoværn, der kan optage en kraft på mindst 100 kn, og som kan demonteres fra kantbjælken (dvs. fastgørelse med bolte, gevindstænger o.l.). 05 Svært, ikke demonterbart stålautoværn Alle øvrige typer stålautoværn, der kan optage en kraft på mindst 100 kn og som er indstøbt i kantbjælken uden mulighed for demontering. 06 Let, demonterbart stålautoværn Alle øvrige typer stålautoværn, der ikke kan optage en kraft på mindst 100 kn og som kan demonteres fra kantbjælken. 07 Let, ikke demonterbart stålautoværn Alle øvrige typer stålautoværn, der ikke kan optage en kraft på mindst 100 kn og som er indstøbt i kantbjælken uden mulighed for demontering. 20 Dansk autoværn, type dk Standardbetonautoværn leveret af Dansk Auto Værn A/S. Autoværnets sceptre består af betonomstøbte stålprofiler, der er fastboltet eller indstøbt i kantbjælken. Diverse typer af stålrækværk kan være påmonteret sceptrene. Autoværnet kan optage en kraft på mindst 100 kn. 21 Svært betonautoværn Alle øvrige typer betonautoværn, der kan optage en kraft på mindst 100 kn.
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 35 22 Let betonautoværn Alle øvrige typer betonautoværn der ikke kan optage en kraft på mindst 100 kn. 30 Svært rækværk Alle typer rækværk, der kan optage en kraft på mindst 0,8 kn/m. 31 Let rækværk Alle typer rækværk, der ikke kan optage en kraft på mindst 0,8 kn/m. 40 Vejautoværn Alle typer af vejautoværn. Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3). Mængde Mængden angives som autoværnets/rækværkets samlede længde. Der medregnes ikke kun længden på bygværket, men hele den længde, der 'skyldes' broens tilstedeværelse. Dvs., hvis der i øvrigt ikke er vejautoværn på strækningen, medregnes hele længden inkl. tilbage- og nedføringer og afslutninger. Hvis der er vejautoværn på strækningen, medregnes evt. forstærkede overgangsstykker. Længden måles i meter med indtil 2 decimaler. Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her. Hvis broen har et fredet rækværk, skal det beskrives her. 11. Brobelægning Design Der kan vælges mellem følgende koder: 10 Asfaltbelægning 20 Beton (uden anden belægning) 30 Kunststofbelægning 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 39 Koder for design, brobelægning Kode 99, 'Ikke relevant' benyttes ved riste, plankedæk eller andre konstruktioner uden belægning. For uisolerede betonbroer bruges dog kode 20. Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3). Mængde Mængden angives som brobelægningens samlede areal i kvadratmeter med indtil to decimaler. Der registreres det areal, hvis
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 36 vedligeholdelse hører til broen, normalt svarende til broens totallængde. Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her. 12. Dilatationsfuger Design Der kan vælges mellem følgende koder: 10 Stenfyldt fugemassefuge 20 Åben fuge med stålkanter 21 Slæbepladefuge, stål 22 Fingerfuge, stål 30 Stålfuge med fastspændt neoprenbånd, enkelt 31 Stålfuge med fastspændt neoprenbånd, flere lameller 40 Neoprenblok 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 40 Koder for design, dilatationsfuger En bitumenfuge regnes ikke som en dilatationsfuge, men henregnes til belægningen.
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 37 Figur 41 Eksempler (stiliserede) på fugekonstruktioner Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3). Mængde Mængden angives som den samlede længde af fugekonstruktioner, målt langs fugen. Længden anføres i meter med indtil 2 decimaler. Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her.
3. Teknisk beskrivelse 3.6 Tekniske data 38 13. Afløbskonstruktioner Design Der kan vælges mellem følgende koder. 10 Brønde i broplade, inkl. evt. rør og faldstammer 20 Brønde udenfor eller under bro 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 42 Koder for design, afløbskonstruktioner Der registreres de afløbskonstruktioner, der hører til bygværket, jf. vedligeholdsaftaler. Er det ikke fastlagt i sådanne aftaler, hvilke brønde der hører til bygværket, benyttes de generelle retningslinjer, at afløbskonstruktioner, hvis manglende funktion kan få indflydelse på bygværket, regnes med. Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3). Det er materialet for brønde, der registreres ikke rist, karm og rør. Mængde Mængden angives som det samlede antal brønde Bemærkning Her kan anføres forhold, der ikke kan beskrives dækkende ved brug af koderne. Har man brugt kode 97, 'andet', skal forholdet beskrives her. 14. Underført Passage Design Der kan vælges mellem følgende koder. 10 Vej 20 Sti eller markvej 30 Bane 40 Vandløb 50 Ledning 96 Ikke registreret 97 Andet 98 Ukendt 99 Ikke relevant Figur 43 Koder for design, underført passage Der registreres den del af den underførte passage, hvis tilstand kan have indflydelse på bygværket. Dette kan eventuelt være beskrevet i vedligeholdsaftaler. Materiale Der vælges fra det generelle materialekatalog (se Figur 3). Det er passagens belægning, der registreres. Mængde Mængden angives som det areal, der regnes med, jf. ovenstående.