Behov for gensidigt medborgerskab



Relaterede dokumenter
Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

KOMMENDE KL-UDSPIL OM INTEGRATION. Drøftelse i KKR, marts 2018

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune

Anbefalinger til integrationsprogrammet

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier


Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Odense Kommunes Integrationspolitik

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Horsens Kommunes integrationspolitik

Integrationspolitik 0

Bogtrykkergården afd Bagergården afd Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Horsens Kommunes integrationspolitik En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

INTEGRATIONSHANDLEPLAN

Udkast til Frederikssund Kommunes integrationsstrategi

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Opfølgning på Integrationsindsatsen januar d

FORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg

Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov

Integrationspolitik

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):

Integrationspolitik 0

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

Learn to do IT! Åbne it-caféer: Et tilbud til borgere i udsatte boligområder

Integrationspolitik 2014

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Bydele i social balance

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Integrationspolitik

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016.

IDÉKATALOG. Integration på tværs af KKR Sjællands kommuner

Integrationsrådet Indsatser og aktiviteter 2018/2019. Møde i Integrationsrådet 10. september 2018 Center for Dansk og Integration, Køge Kommune

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Torben Møller-Hansen, dir. Vi skal ikke gentage fejlene.. 4 konkrete indgange til samarbejdet

De vilde drenge og andre udfordringer Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

Integrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens bemærkninger

Bydele i social balance

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Integrationspolitik (udkast)

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik. Pixiudgave

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

ForeningsMentor i Tilst

Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016

Strategi for Integration. Lemvig Kommune

INTEGRATIONSPOLITIK

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Medborgerskab En tværgående politik 2015

KristenDemokraternes 20 krav, som skal sikre bedre integration af flygtninge.

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv.

Virksomhedsplan

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

Naboskab, inklusion & fællesskab i boligområdet

Vi ser tilbage og frem

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

Frederikssund Kommunes integrationsstrategi

Svar på politikerspørgsmål fra V, K og LA om integrationsprojekter. Kære Cecilia Lonning-Skovgaard, Jakob Næsager og Alex Vanopslagh

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Integration i Gladsaxe Kommune

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Midtvejsopsamling. november Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. tlf

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

Transkript:

Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Behov for gensidigt medborgerskab Aktivt og gensidigt medborgerskab er afgørende for sikring af bedre integration og bekæmpelse af udsatte boligområders negative spiral. Aktivt medborgerskab indebærer imødekommende kommunikation, udvikling af et gensidigt kulturkendskab og forståelse. Behov for brobygningsforløb mellem indvandrere og danskere, hvor der skabes socialt netværk på tværs af kulturelle forskelligheder. Fokus skal være på gensidige ressourcer og fælles interesser. Naboskab og lokalt sammenhold kan styrkes ved f.eks.: Nye beboere modtages og introduceres af lokale velkomstguider eller familier til områdets ressourcer, netværk, foreninger mv. Opgangsarrangementer med etniske indslag, musik, mad og normer. F.eks. hver måned. Lokale filmaftener, udflugter, dans, sang. Ghettoguld og Ligusterkræfter: Børn og unge gør en indsats uden for deres boligområde, og viser sig som ressourcer for det omkringliggende samfund. Omvendt inviteres beboere uden for boligområderne ind som lektiehjælpere, fodboldtrænere mv. Initiativer kan med fordel forankres i den boligsociale drift i samarbejde med afdelingsbestyrelse, bibliotek, medborgercenter og lignende. Imagebearbejdning: F.eks. etablering af Mediehuse i udsatte bydele. I et samarbejde mellem lokale partnere (f.eks. boligforeninger) og et produktionsselskab/båndværksted etableres et mediehus, hvor lokale unge og voksne gennem praktikforløb og fritidsjob inddrages i arbejdet for at skabe positive overskrifter for bydelen. Mediehuset skal føre til aldersintegration, afklaring og opkvalificering af deltagerne. I forløbet kan indgå kurser i medietræning og forståelse, folkeoplysningsloven, ungdomsskoleloven o.a. Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Familien i fokus Børns integration og skolegang sikres ved en tidlig og inddragende indsats over for hele familien. Bedst sikres denne ved en forebyggende helhedsplan for familien fra børns fødsel og op gennem skoletiden. Relevante aktører er kommunale forvaltninger, sundhedsplejersker, biblioteker/kulturhuse, skoler og lokale foreninger. Nøgleord er forældreinddragelse og kurser, der kan bidrage til: Sundhed. Viden om miljø i hjemmet. Styrkelse af forældrerollen og forældresamarbejde. Afmystificering af dagtilbud og institutioner. Sprogstøtte. Forældrenes stilling i familien styrkes ligeledes ved: Forældrenetværk og forældreråd i skoleklasserne. Lektiecaféer for voksne. Mentorordninger og uddannelse. At ressourcestærke trækker svagere grupper med. Drømmefabrikken som ramme: Afsæt i succeser. Medborgerskab og sociale arrangementer. Netværk på tværs af kulturer. Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner s særlige behov i fokus Drenge, unge og mandlige flygtninge og indvandrere kan oplevee særlige problemer i folkeskolen og på arbejdsmarkedet. De urolige drenge: Vi bør lytte og afkode den enkeltes behov. Behov for individuellee handlingsplaner og coaching. Forældrene skal inddrages og svage forældre skal støttes til positiv eksponering. En maskulin folkeskole: Der er behov for en maskulin folkeskole, inspireret af heldagsskolen med dispensation fra Folkeskoleloven, til at rumme de drenge, der ikke rummes af folkeskolen. Her skal vægtes fysiske og praktiske fag, sprogundervisning og mandlige lærere. Skolen bør samarbejde med opsøgendee medarbejdere og klubber. Unge mænd i arbejde: Arbejde er vigtigt for selvtillid og medborgerskab. Jobbusser kan hjælpe unge ud på arbejdsmarkedet gennem opsøgende arbejde blandt de unge med henblik på at formidle jobs. Bussen kører til lokalområder på faste tidspunkter, men har en fast base, hvorfra indsatsen koordineres. Der bør være særligt fokus på unge med plettet straffeattest. Mentorordninger: Mænd særligt langt fra arbejdsmarkedet støttes til at komme i arbejde ved frivillige mentorordninger i de lokale boligområder. De frivillige tilbydes kurser i rollen som mentor. Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Fremtidige udfordringer Mange fremtidige udfordringer blev drøftet på de fem workshop, og vi har her forsøgt at sammenfatte nogle uddrag af diskussionerne og de anbefalinger deltagerne udarbejdede i grupper. NB! Vi gør opmærksom på at sammendraget ikke er udtryk for ministeriets holdning, men alene et sammendrag af deltagernes diskussioner og produkter, da de bl.a. blev opfordret til at formulere ideer til det fremtidige integrationsarbejde. Nøglediskussioner om rammerne for integrationsindsatsen: Behov for langsigtede visioner og større handlefrihed for kommunerne til inddragelse af sagkyndige og praktikere. Økonomien behovet for ressourcer, og anvendelsen heraf: Effektiviseringer opleves af og til som besparelser, hvis de ikke varetages med omhu. Øget starthjælp, og/eller ligestilling med SU med mulighed for arbejde ved siden af. Italesættelsen af integrationsudfordringerne: Behov for at fastholde et fokus på individets resurser frem for et problematiserende perspektiv. Fokus i integrationsdebatten bør udstrækkes til også at være på de bløde værdier. Ærgerligt at integration ikke også måles på livskvalitet og dansk netværk mv. Større diffentiering mellem forskellige målgrupper (f.eks. indvandrere og efterkommere), der kan have meget lidt til fælles. Etiske overvejelser om registrering kontra privatsfære påtrængende. Ro på lovgivningsområdet. Behov for partnerskaber: Behov for sammenhængende indsats for individ og familie. Behov for partnerskaber på tværs af områder, forvaltninger og fagligheder inddrag praktikere, netværk mv. Vigtig med formulering af fælles mål. Samarbejde om fastholdelse og efterværn. Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Behov for øget vidensindsamling og formidling: Behov for kommunale puljer til sikring af, at det sker. Erfaringer skal bruges aktivt. For lidt fokus på mangfoldighedsindsatsen i det private erhvervsliv, herunder sikring af vidensflow. Etablering af en vidensbasar online. Integrationsprisuddelingen bør følges af midler til at formidle indsatsen til relevante aktører, f.eks. i et roadshow. Efteruddannelse af nydanskere og praktikere m.fl.: Et oplevet behov for fleksibel adgang til og mere danskuddannelse og sprogtræning på alternative måder. Efteruddannelse af målgruppen af nydanskere. Krav om opkvalificering af pædagoger, lærere og tillidsmænd i integrationsøjemed. Efteruddannelse af praktikere og mentorer. Forankring: Større fokus på forankring under forløbet af projekter. Sikring af videreførelse, når midler slipper op. Forankring vigtig som fælles ansvar hos ledelse og medarbejdere. Hvis projekter skaber merværdi, bliver det meningsfuldt for driften. Medborgerskab og inklusion: Større gensidig tillid mellem etniske grupper. Større åbenhed og venlighed fra gammeldanskere er også integration. Mere frivilligt arbejde i integrationsindsatsen, mulighed for at binde efterlønnere ind i frivilligt arbejde. Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner