Projekt Netværksinddragelse Evalueringsopsamling Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 2012-2013 Side 1 af 25
Baggrund Familie- og beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune oplever i lighed med mange af landets andre kommuner et stigende pres opgave- og budgetmæssigt i forhold til indsatserne målrettet udsatte børn og familier, herunder anbringelsesområdet. Samtidig er der fokus på at anvende kvalitative gode og forskningsmæssigt funderede løsninger og forskning på anbringelsesområdet har i flere år vist, at traditionelle anbringelser i professionelle plejefamilier og institutioner langt fra altid lykkes med at sikre barnets trivsel og udvikling, social inklusion og integration i normalsystemerne. Dette var baggrunden for, at Byrådet i forbindelse med budget 2012 vedtog, at Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen skulle implementere en investeringsmodel på område for udsatte børn og familier. Investeringsmodellens mål var at forskyde anvendelsen af foranstaltningstyper fra dyre anbringelser på institutioner og i professionelle plejefamilier til alternative og mere effektive foranstaltninger, specifikt ved at øge antallet af netværksanbringelser. Der blev opsat et resultatmål om, at antallet af netværksanbringelser ved udgangen af forsøgsperioden ultimo 2013 skulle udgøre 7,5 % af de samlede anbringelser på området. Der blev bevilget ansættelse af medarbejdere til at afprøve nye netværksfunktioner i Familiegrupperne og Familieplejen til at styrke indsatsen. Derudover søgte og fik forvaltningen midler fra JYFE til ansættelse af en projektkoordinator. Side 2 af 25
Indhold BAGGRUND... 2 LIDT OM NETVÆRKSANBRINGELSER... 4 PRÆSENTATION AF PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE... 6 EVALUERINGSMETODE... 7 PROJEKTETS HOVEDRESULTATER... 8 PROJEKTETS RESULTATER PÅ TVÆRS AF KVANTITATIVE OG KVALITATIVE DATAKILDER... 9 PROJEKTETS INDSATS OG ERFARINGER MED AT KVALIFICERE SAGSBEHANDLINGEN AF NETVÆRKSANBRINGELSER... 14 STATUS PÅ NETVÆRKSINDDRAGELSE I AALBORG KOMMUNE... 24 Bilag Metode og procedure beskrivelser, samt informationsmaterialer: Netværkskort til afdækning af netværk Standard invitation til mødedeltagere på netværksmøder Pjece om mødedeltagelse i et netværksmøde Netværksanbringelser hvem gør hvad og hvornår? Pjece til kommende netværksplejefamilier Evaluering: Delrapport 1: Et kvalitativt studie af netværksplejefamiliers oplevelse af anbringelsen (netværksanbringelser oprettet før projektperioden) Delrapport 2: En interviewundersøgelse af nye netværksplejefamilier oprettet i projektperioden 2012-2013 Et casestudie om roller, relationer og ambivalenser når et barn anbringes i slægten Side 3 af 25
Lidt om netværksanbringelser Kulturen og fagligheden i arbejdet med udsatte børn og familier har i en lang årrække været præget af et udbredt tankesæt og forståelse af den sociale arvs negative betydning og påvirkning af barnet, hvilket gør, at man i højere grad har haft en tendens til at fokusere på netværkets begrænsninger end ressourcer ikke mindst i sager om anbringelser. Denne tænkning betyder, at der ofte automatisk er indstillet til anbringelse i professionelle plejefamilier og institutioner uden, at der først er fundet en reel undersøgelse af mulige ressourcer i det brede netværk sted. Lovgivning Med anbringelsesreformen i 2006 blev det lovpligtigt, at muligheden for anbringelse i netværket altid skal undersøges, inden barnet anbringes i familiepleje. Med Barnets Reform, som trådte i kraft i januar 2011 blev der sat yderligere fokus på at styrke og udvikle familieplejeområdet for at fremme det enkelte barns muligheder for nære stabile omsorgsrelationer. Dette harmonerer ligeledes med Aalborg Kommunes anbringelsesgrundlag, hvor udgangspunktet er tre trin i forbindelse med anbringelse; først undersøgelse af mulighed for placering i netværket, dernæst plejefamilie/projektplejefamilie og som sidste alternativ institution. Forskning Nyere forskning peger på, at netværksanbringelser har en god kvalitet målt på en række faktorer. Forskningen peger på: At barnet anbringes på baggrund af en allerede eksisterende relation og tilknytning, og derfor oplever anbringelsen mindre indgribende At netværksanbragte har færre psykiske problemer At netværksanbragte børn og unge har en bedre kontakt til øvrig familie At der er mere kontinuitet i netværksanbringelser og dermed færre sammenbrud end i traditionelle familiepleje anbringelser Servicestyrelsen 2011: 39-42) Fakta om netværksanbringelser Netværksanbringelse er anbringelser hos familiemedlemmer eller andre fra barnets eller den unges private eller professionelle netværk. Det centrale er, at der er en vis tilknytning mellem barn og Side 4 af 25 plejeforældre. Servicestyrelsen 2011:7.
Forskningen peger på nogle centrale temaer, som er vigtige at være opmærksomme på i arbejdet med at godkende og understøtte netværksanbringelser. Forskningen peger på: At godkendelsesprocessen af netværksplejefamilier generelt ikke er så grundig som godkendelsen af traditionelle anbringelser At netværksplejefamilier ikke modtager supervision og undervisning i samme omfang som traditionelle plejefamilier At der ikke er det samme tilsyn og opfølgning i forhold til barn og netværksplejefamilie som i traditionelle plejefamilier At netværksplejefamilier oplever flere samværskonflikter i forhold til biologiske forældre (Knudsen & Egelund 2011: 16) For uddybende viden om forskning på området henvises til bilagsmateriale. Evalueringsopsamlingens opbygning Evalueringsopsamlingen bygger på forskningsbaseret viden og praksiserfaringer, samt evalueringsindsatser i form af kvantitative målinger, og mere uddybende kvalitativt materiale om virkningerne af projektets netværksarbejde. Evalueringen er foretaget og formidlet løbende i projektperioden. Hensigten med opsamlingen er at give et indblik i Aalborg Kommunes indsats med at øge og kvalificere netværksinddragelsen i arbejdet med børn og familier. Efter en kort præsentation af Projekt Netværksinddragelse, følger projektets resultater hvad fik vi ud af at øge fokus på netværksinddragelsen i sagsbehandlingen? Dernæst følger en beskrivelse af projektets indsatser og erfaringer med at kvalificere sagsbehandlingen af netværksanbringelser specifikt, samt netværksinddragelsen generelt. Side 5 af 25
Præsentation af Projekt Netværksinddragelse I Kommunens fire Familiegrupper blev der ansat en netværksrådgiver med følgende opgavesæt: Understøtte at børn og unges netværk afdækkes og inddrages i anbringelsessager med henblik på at undersøge mulighederne for en anbringelse i netværket, når et barn skal anbringes uden for hjemmet. Afprøve inddragende metoder i sagsbehandlingen Styrke samarbejdet med Familieplejen omkring netværksanbringelser I kommunens Familiepleje blev der ansat en netværksfamilieplejekonsulent med følgende opgavesæt: Godkende, uddanne, vejlede og supervisere netværksplejefamilier Styrke samarbejdet med Familiegrupperne omkring netværksanbringelser Herudover blev der ansat en projekttovholder centralt for ansøgte midler ved forskningsenheden JYFE med følgende opgavesæt: Koordinering af projektets aktiviteter, samt evaluere indsatsen løbende. Organisering I Projekt Netværksinddragelse har man valgt en organisatorisk model med en netværksfunktion i hver Familiegruppe og Familiepleje af to årsager: At sikre samarbejde og koordinering omkring netværksanbringelserne mellem Familiegrupperne og Familieplejen At fremme implementeringen af de inddragende metoder og tænkningen omkring inddragelse af netværkets ressourcer i alle enheder Aktiviteter Der er i projektperioden løbende fortaget forskellige aktiviteter for at kvalificere netværksinddragelsen generelt, samt kvalificering af sagsbehandlingen i kommunens netværksanbringelser specifikt. Følgende metode- og procedurebeskrivelser, samt informationsmateriale er udarbejdet: Netværkskort med støttespørgsmål Standard invitation til mødedeltagere på netværksmøder Pjece om mødedeltagelse i et netværksmøde Undervisningsmateriale Netværksinddragelse i Aalborg Kommune Samarbejdsaftale vedrørende netværksanbringelser mellem Familiegrupperne og Familieplejen Pjece til kommende netværksplejefamilier Interne instrukser Side 6 af 25
Metodevalg I projektets opstart blev der truffet en fælles beslutning om at afprøve nye inddragende metoder i sagsbehandlingen med henblik på at kvalificere netværksinddragelsen, og samtidig sikre et fælles metodisk udgangspunkt og retning på børne- og familieområdet. Følgende inddragende metoder blev valgt: Netværkskort Signs of safety Det inddragende netværksmøde Evalueringsmetode Der er i projektperioden løbende igangsat forskellige kvantitative og kvalitative evalueringsinitiativer, som har afsæt i følgende metoder: Metode Beskrivelse Kvantitativ registrering Opfølgning antal netværksanbringelser Kvantitativ registrering Opgørelse af udgifter/gn.snit pris pr. netværksanbringelse Audits Sagsgennemgang af netværksanbringelser Logbogsfortællinger Netværksrådgiverne har ført logbøger over forskellige cases fra praksis Statusskemaer/opfølgning Opfølgning på netværksanbragtes trivsel og udvikling Brugerundersøgelse Interviews Face 2 face og telefoninterview af eksisterende netværksplejefamilier, samt nye netværksplejefamilier fra projektperioden Casestudier/interviews af netværksanbragte børn, biologiske forældre og netværksplejefamilier Interview Forskellige faggruppers erfaringer med inddragende netværksmøder Spørgeskema Det private og professionelle netværks erfaringer med deltagelse i netværksmøder Side 7 af 25
Projektets hovedresultater Øget fokus på netværksinddragelse har skabt positive resultater Øget fokus på netværksinddragelse øger andelen af netværksanbringelser Øget fokus på netværksinddragelse har skabet mange positive løsninger i netværksregi Netværksanbringelsens styrke er kendskabet til barnet, familien og historien Kontinuitet i netværksanbringelsen og trivsel og udvikling hos barnet Projektets erfaringer og anbefalinger i kvalificeringen af netværksinddragelsen generelt, og i sagsbehandlingen af kommunens netværksanbringelser specifikt Tæt samarbejde mellem netværksfunktionerne kvalificerer sagsbehandlingen af netværksanbringelser Opmærksomhed på at støtte op om netværksanbringelsen fagligt, socialt og økonomisk Særlig opmærksomhed på støtte til samarbejde og samværsaftaler mellem netværksplejefamilie og biologiske forældre Samarbejde med kommunen og de biologiske forældre er den vigtigste forudsætning for en god netværksanbringelse Inddragende metoder øger og kvalificerer netværksinddragelsen i sagsbehandlingen Side 8 af 25
Projektets resultater på tværs af kvantitative og kvalitative datakilder Øget fokus på netværksinddragelse øger andelen af netværksanbringelser Det øgede fokus på inddragelse af netværket i sagsbehandlingen med ansættelse af særlige netværksfunktioner og indføring af nye inddragende metoder, har resulteret i en positiv stigning i Kommunens andel af netværksanbringelser. Andelen af netværksanbringelser udgør 9.14 % ud af det samlede antal anbringelser ved udgangen af 2013. Projektmålet var 7.5 % og målet er således indfriet. Resultatet placerer Aalborg Kommune med den højeste procentandel netværkspleje blandt de seks største byer i landet, jf. 6-by nøgletal 2013. Der er i projektperioden oprettet 38 nye netværksanbringelser, og det samlede antal netværksanbringelser er p.t. 56 i alt. Der er i skrivende stund 5 netværksanbringelser under godkendelse, og tendensen er en fortsat stigende kurve. Det er projektets vurdering, at der fortsat er et uudnyttet potentiale, som kan realiseres ved et fortsat fokus på systematisk afdækning og inddragelse af netværkets ressourcer i sager om anbringelse. Tabel 1 Udviklingen i antal netværksanbringelser ud af det samlede antal anbringelser i perioden 2007-04/2013. Andel ift. gen.snit. samlede 2007 2008 2009 2010 2011 2012 11/2013 antal anbringelser pr. mdr. Netværksanbringelse i procent 2,5 3 4 4,5 5 6,34 9.14 % En økonomisk opfølgning af differencen mellem udgifter på anbringelse i traditionel familiepleje og netværkspleje i projektperioden viser, at netværksanbringelser er en mindre omkostningstung løsning. De øgede udgifter til ansættelse af de særlige netværksfunktioner i projektperioden er således fuldt ud dækket ved at forskyde anbringelsesmønstret. Resultatet er opnået både ved at anbringe i netværket som alternativ til anbringelse i familiepleje, men også som følge af mange andre og mindre indgribende foranstaltninger og/eller netværksløsninger, hvor det er lykkedes at aktivere netværkets ressourcer. Side 9 af 25
Øget fokus på netværksinddragelse har skabt mange positive løsninger i netværksregi Udover en stigning i antallet af netværksanbringelser har et øget fokus på netværksinddragelse resulteret i mange netværksindsatser og løsninger i andre sager af forebyggende karakter. En aktiv inddragelse og aktivering af barnet/den unges netværk har som oftest betydet en mindre indgribende indsats for barnet og familien. I nogle sager er kommunens andel minimeret og/eller helt forsvunden, som resultat af inddragelsen af netværket i opgaveløsningen. I andre sager kører fortløbende netværksforløb, enten som alternativ eller supplement til en foranstaltning med tæt opfølgning af netværksrådgiver og myndighedsrådgiver. Spændvidden i netværksløsningerne går fra aftaler i netværket om, at barnet opholder sig fuld tid eller på weekendbasis i netværket, og hvor kontaktpersoner erstattes af netværk til sager, hvor der indgås få men vigtige aftaler mellem skole og hjem, aftaler om afhentning i daginstitutioner og støtte til madlavning m.v. Der er i projektperioden løbende registreret og fulgt op på de af netværksløsningerne, hvor barnet/den unge midlertidigt bor hos netværket, og dermed erstatter en fuldtidsanbringelse. Tabel 2 I nedenstående tabel ses resultatet af konkrete beregninger på private aftaler om børn og unges ophold fuld tid hos netværket iværksat af projektmedarbejderne. Private aftaler/fuld tid 4.895.500 kr. De mange løsninger i netværksregi, som den øgede fokus på netværksinddragelse har resulteret i, kan være en medvirkende forklaring på, at der i projektperioden kan ses et fald i Familiegruppernes forebyggende foranstaltninger. Side 10 af 25
Eksempler på private aftaler Case 1 Kort beskrivelse 16 årig pige, kognitive vanskeligheder, højt konfliktniveau i hjemmet, samarbejdsvanskeligheder mellem forældre efter samlivs ophør, problematisk skolegang, koncentrationsbesvær, mistrivsel gennem 4 år, stukket af hjemmefra, efterlyst af politiet. Indsats Afdækning af netværk og efterfølgende 3 netværksmøder med deltagelse af både det private og det professionelle netværk. Her koordineres støtten omkring pigen og der indgås aftaler. Herudover løbende konsultative samtaler med begge forældre, nye samlever og pigen, samt løbende opfølgning på netværksløsning. Netværksløsning Der indgås en privat aftale med onkel og tante om, at pigen bor hos dem midlertidigt. Case 2 Kort beskrivelse 15 årig pige, voldelig far psykisk og fysisk, tidligere lavet psykologisk udredning på pigen, støttekontaktperson, underretning om vold i hjemmet, forældre vil have pigen anbragt og beskylder pigen for at være ustyrlig, at påvirke søskende negativt m.v. Indsats Afdækning af netværk og efterfølgende 3 netværksmøder med deltagelse af både det private og det professionelle netværk. Her koordineres støtten omkring pigen og der indgås aftaler. Netværksløsning Privat aftale om at pigen bor hos mormor, samt planer om efterskole til næste skoleår Side 11 af 25
Netværksanbringelsens styrke er kendskabet til barnet, familien og historien Kontinuitet i netværksanbringelsen og trivsel og udvikling hos barnet Godkendelsen af en netværksplejefamilie bygger på en vurdering af netværksplejefamiliens relations- og tilknytningsevne. En netværksanbringelse bygger således oftest på en allerede eksisterende positiv relation og tilknytning mellem barn og netværksplejefamilie, hvilket gør, at overgangen fra hjemmet til anbringelsen er mindre indgribende for barnet og familien. Netværksplejefamilierne udtrykker alle, at deres bevæggrunde til at blive netværksplejefamilie handler om et naturligt ønske om at ville hjælpe, fordi barnet er familie. Jeg mener, at jeg er den, der kan give hende mest omsorg og tryghed i denne situation at være ved mig er mindst forstyrrende for hende og mindst problematisk for hende i stedet for at skulle anbringes ved en vildt fremmede. Det er den mildeste forandring. Netværksplejemor Det er en medvindsfaktor, at vi ved, at det betyder alverden hos børnene og vi oplever ingen modstand fra børnene. De sætter ikke spørgsmålstegn ved, at vi vil dem. Vi gør det ikke for pengenes skyld det er ikke et bytteforhold men en familierelation. Vi har en tyrkertro på, at vi kan gøre en forskel. Netværksplejemor Den fælles historie og det kendskab, som således ofte er til stede mellem barn og netværksplejefamilie, er netværksanbringelsens særlige styrke og ressource i forhold til barnet. En relation, som ikke kan tilkøbes. Der er altid en følelsesmæssig rød tråd, noget genkendeligt, en forståelse af hinanden. Der er en indforståethed nemmere at holde fast i historien. Det kan ikke være det samme ved fremmede. Der vil gå lang tid, inden man opdager, at der er nogle ting, som skal tages særligt af. Af gode grunde de kender ikke barnet. Det skal man jo være nært knyttet for at kunne se. Netværksplejemor Fordelen er, at det er familie at han kender os - når han er med os, kender han dem, vi kommer hos det er ikke nye mennesker det virker meget naturligt. Netværksplejemor Det handler om et naturligt tilhørsforhold og en fælles referenceramme, som giver mening for barnet. Et fundament for at skabe varig tilknytning fylder i børns bevidsthed. Det er vigtigt med trygheden for børnene i at det kan bære og måske mere til. Netværksplejemor Jeg er stolt af at jeg kan få lov til at tage mig af ham. Det er godt for ham. Det har været hårdt at vide, at han ikke har haft det godt og utrygt for mig hvis han skulle være et andet sted. Han er som en søn for mig han er jo familie. Det glider nemmere, når det er et barnebarn jeg kender ham. Det ville have været noget andet med et fremmed barn. Netværksplejemor Side 12 af 25
Kontinuitet i netværksanbringelsen og trivsel og udvikling hos barnet En konkret gennemgang af de oprettede netværksanbringelser i projektperioden, viser, at der er sket ét sammenbrud i de i alt 38 nye netværksanbringelser. 5 børn hjemgivet igen grundet positiv udvikling 1 barn bor i netværket, men på traditionelle vilkår (plejevederlag) 31 af de 38 anbringelser eksisterer således fortsat Hovedparten af netværksanbringelserne er frivillige anbringelser, kun 2 netværksanbringelser er tvang. Projektets erfaring er, at en løsning med anbringelse af barnet i netværket, er den løsning, som barnet og de biologiske forældre som udgangspunkt bedst kan bakke op om. Vi kender familien og historier det må ikke gå tabt. Som professionel familie er der ikke så langt til at sige, at det her dropper vi. Man dropper jo ikke en anbringelse så let, når man er familie elastikken er længere. Netværksplejemor Børnene har lov til at være glade for at være her de kommer ikke i en loyalitetskonflikt de møder entydighed og ingen mistænkelighed ved at være anbragt. Netværksplejemor Jamen, jeg er stadigvæk hendes far. Jeg har aldrig betragtet det som, at hun er anbragt. Nej, jeg siger, at det er ikke værre end hvis hun var kommet på efterskole. Sådan ser jeg på det. Jeg ser det ikke som noget negativt, at fordi der er sygdom i familien.og det her er frivilligt. Hun har selv valgt det. Jeg ville have følt mig som en dårlig forælder, hvis hun havde boet permanent i en anden fremmed familie. Biologisk far En opfølgning af statusskemaer/statusnotater fra lovpligtige opfølgningsmøder på de netværksanbragte børn og unge, samt sagsgennemgang/auditmøder af netværksanbringelser viser, at de børn, som er anbragt i projektperioden er i positiv trivsel og udvikling. Lovgivningens krav om halvårlige tilsyn er ligeledes sket i alle anbringelserne. Jeg kan mærke på mig selv, at jeg er blevet mere glad og mere åben, jeg har også tabt mig, efter at jeg er kommet herop og bo. Netværksanbragt barn Da jeg boede hjemme ved min mor og far der var det lige som om, det var mig, der var moren, hvis man kan sige det sådan. Netværksanbragt barn Side 13 af 25
5 af de netværksanbragte børn, har en diagnose/særlige vanskeligheder Følgende støtteforanstaltninger er bevilget i netværksanbringelserne: 4 har kontaktperson 2 har hjemmehos støtte 1 har støttepædagog i skolen 1 går i specialklasse Jamen, han havde mange mareridt, han kunne ikke sove, han var forkert medicineret, han var vådligger, meget opfarende og hysterisk..han er en helt anden dreng, du kan, nar han kommer hjem så vil du ikke kunne se på ham, at han har ADHD. Vi har simpelthen fundet de rigtige piller lige nu, og det kører bare. Han er rolig, han er tryg han har det rigtigt godt, det har han. Det syntes vi i hvert fald. Det kan vi jo mærke altså. Netværksplejemor I skolen rykker hun også er blevet mere talende. Hun lægger ikke mærke til det selv. Det er os, der fortæller hende det. Hun løser også konflikter på en anden måde. Vi fortæller hende, at det er hende, der gør det godt. Det har rykket helt vildt. Netværksplejemor Projektets indsats og erfaringer med at kvalificere sagsbehandlingen af netværksanbringelser I følgende afsnit samles op på projektets erfaringer med at kvalificere sagsbehandlingen af netværksanbringelser både i godkendelsesprocessen, såvel som når netværksanbringelsen er etableret. Opsamlingen har til formål at give et indblik i de opmærksomhedspunkter, vi skal indarbejde i praksis for at kvalificere sagsbehandlingen af netværksanbringelser. Tæt samarbejde mellem netværksfunktionerne kvalificerer sagsbehandlingen af netværksanbringelser Netværksfunktionerne i Familiegrupperne og Familieplejen har i projektperioden opbygget et tæt samarbejde og en specialiseret viden omkring netværksanbringelser, særligt i processen op til anbringelsen er etableret, men også i arbejdet med at understøtte netværksanbringelsen, når den er etableret. Netværksfunktionerne har fået en større indsigt i og forståelse af hinandens arbejdsopgaver og fagligheder, samt arbejdsprocedurer og vilkår, hvilket styrker og smidiggør samarbejdet Side 14 af 25
internt, såvel som i samarbejdet med netværksplejefamilierne. På baggrund heraf er der udarbejdet en samarbejdsaftale, jf. bilag og interne instrukser, som tydeliggør hvem gør hvad og hvornår?, hvilket sikrer, at vi fremstår som én kommune i sagsbehandlingen af netværksplejefamilier. Projektet har erfaret, at flere netværksplejefamilier tidligere har oplevet godkendelsesprocessen, som lang og følelsesmæssig frustrerende, hvilket har givet anledning til at se på hvordan vi sikrer en mere effektiv proces. Et eksempel på et styrket samarbejde er en beslutning om at netværksrådgiver kan hjælpe myndighedsrådgiver med at færdiggøre visitationsmateriale på barnet, som skal anbringes, når der er vurderet at være et anbringelsesgrundlag. Visitationsmaterialet skal være Familieplejen i hænde før de kan starte godkendelsesprocessen op. Et andet eksempel på et styrket samarbejde er en beslutning om at praktisere et fælles formøde med den eventuelt kommende netværksplejefamilie. Når netværksrådgiver har afdækket netværk og fundet mulige ressourcer, inddrages netværksfamilieplejekonsulenten, som har kompetencen til at godkende netværksplejefamilier. Et fælles møde styrker en grundig information om opgaven som netværksplejefamilie, samt godkendelsesprocessen. Erfaringen er, at det er vigtigt, at der fra start sker en tydelig information og forventningsafstemning med familierne om hvad familien kan forvente af kommunen og omvendt hvad kommunen forventer af familien. På mødet udleveres og gennemgås også Pjecen Overvejer I at blive netværksplejefamilie?. Et tredje eksempel er en beslutning om at praktisere en hyppig kontakt og opfølgning af netværksanbringelsen med henblik på tidligt at samle op på eventuelle støttebehov hos barn og/eller familie, samt at netværksfamilieplejekonsulenten inviteres med til 3 måneders opfølgningsmødet, jf. samarbejdsaftale. Anbefalinger Et gensidigt højt informationsniveau, og tæt og smidigt samarbejde mellem netværksrådgiver/myndighedsrådgiver og netværksfamilieplejekonsulent tilstræbes Opmærksomhed på at støtte op om netværksanbringelsen fagligt, socialt og økonomisk Projektets erfaring er, at netværksplejefamilier har et meget forskelligt udgangspunkt for at varetage opgaven som netværksplejefamilie både socialt, fagligt og økonomisk. Det kræver, at vi som kommune og fagpersoner har et helhedsorienteret blik for hvad vi kan sætte ind med for at understøtte og kompensere familierne i forhold til at imødekomme barnets behov for trivsel og udvikling i alle forhold. Eksempel på en kreativ og fleksibel løsning Vi har etableret en netværksanbringelse, hvor en storesøster med egen familie er godkendt som netværksplejefamilie for hendes fire mindre søskende. I den forbindelse har kommunen Side 15 af 25
bevilget penge til en udbygning af familiens hus for at rumme børnene fysisk. Herudover er anbringelsen etableret mere end 100 km fra Aalborg, hvilket gør, at der er ansat lokal supervisor til netværksplejefamilien. I forbindelse med etablering af en netværksanbringelse har projektet haft fokus på mulige ressourcer i netværket, som eventuelt kan støtte op om anbringelsen på forskellig vis, samt eventuelle behov for bevilling af professionelle foranstaltninger. Et eksempel på støttebehov kan være lektiehjælp, weekendaflastning og kontaktperson. Netværksplejefamilier har et forskelligt økonomisk råderum, samt holdning og fokus på det økonomiske aspekt i anbringelsen, hvilket kommer til udtryk ved at nogle familier udtrykker, at anbringelsen ikke er udgiftsneutral, mens andre familier ikke har fokus på det økonomiske aspekt i anbringelsen. En netværksplejefamilie modtager ikke plejevederlag, men får dækket de omkostninger, der er forbundet med at have barnet boende, jf. 142, stk. 9. Familien modtager kost- og logipenge og barnet tøj- og lommepenge. Herudover skal dækning af større udgifter ske efter en konkret vurdering i den enkelte sag. Det er muligt for kommunen i en periode at godtgøre tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier Anbefalinger Fagligt og socialt Løbende vurdere netværksplejefamiliens behov for undervisning, vejledning og supervision i forhold til opgaven. Tilbyde grundkursus og undervisningsdage specifikt til netværksplejefamilier Løbende vurdere barnets behov for støtte, herunder fx støtte til skolegang og uddannelse. Sikre at barnet får tilknyttet en støtteperson under anbringelsen, jf. barnets reform Økonomisk Smidig og effektiv sagsbehandling i forhold til udbetaling af kost- og logipenge, etableringsomkostninger, ferieudgifter m.v. tilstræbes. Inden godkendelse I perioden indtil der foreligger godkendelse af familieplejen og der kan udfærdiges kontrakt, er barnet juridisk set at betragte som værende i privat familiepleje og ikke som anbragt. Barnet er fortsat under sine forældres forsørgelse, og der kan ikke bevilges beløb til netværksfamilien i henhold til Serviceloven. Hvis biologiske forældre ikke indvilger i at betale for barnets forsørgelse indtil plejegodkendelsen, kan der opstå en økonomisk udfordring for nogle netværksplejefamilier. Muligheder: Udbetaling Danmark kan i situationer, hvor det skønnes bedst for barnet bestemme at udbetale børne/ungeydelsen og eventuelt børnetilskud til barnet/den unge. Side 16 af 25
Familiegruppen kan være behjælpelig med (hvis ikke det findes hensigtsmæssigt at biologisk forælder selv overfører beløbene til barnet/netværksfamilien) at skrive til Udbetaling Danmark og oplyse, at barnet har ophold hos den pågældende netværksfamilie, samt anmode om, at beløbene udbetales til barnet/netværksfamilien. Opmærksomhed på at støtte op om samværsaftaler mellem netværksplejefamilie og biologisk familie Projektet erfaring er, at netværksplejefamilier oplever omfanget og hyppigheden af samværet mellem barn og biologiske forældre særligt konfliktfyldt i de sager, hvor barnet er under 10 år, og samtidig anbragt hos bedsteforældre. Denne tendens kan tyde på, at det kan være særligt konfliktfyldt både at håndtere rollen som forældre for eget barn og barnebarn, og sætte de grænser, som er nødvendige for at til gode se barnets tarv. Samarbejdet med de biologiske forældre er en vigtig forudsætning for en god netværksanbringelse, herunder barnets trivsel. Anbefalinger Løbende støtte den netværksanbragte og netværksplejefamilien i at holde kontakten til de biologiske forældre, og i at håndtere eventuelle konflikter Udarbejde en tydelig samværsplan fra anbringelsens start, som følges tæt og justeres løbende efter barnets behov, alder og modenhed. Jeg er overbevist om, at hendes mor aldrig har sagt et ondt ord om os. Det er afgørende og gør det nemt for hende. Netværksplejemor Det er vigtigt at de biologiske forældre bakker op om anbringelsen. Netværksplejemor Det er jo også igen, når man står der som mor og datter, begge veje.. så er det lidt svært at tage en anden kasket på, for hvis du havde været en fremmed så havde man ikke den samme relation. Hvis altså, så har du ikke det samme bånd og så kunne det være nemmere at sige det. netværksplejefar Side 17 af 25
Samarbejde med kommunen og de biologiske forældre er den vigtigste forudsætning for en god netværksanbringelse Et godt og respektfuldt samarbejde med kommunen nævnes af netværksplejeforældrene parallelt med samarbejdet med de biologiske forældre, som en vigtig forudsætning for en god netværksanbringelse. Netværksplejefamilier er vigtige samarbejdspartnere, som implicit er positivt involveret i det anbragte barn qua den tilknytning, de som oftest har til barnet. Det kendskab og fornemmelse af barnet og dets behov, skal vi som kommune lytte til og anerkende. Netværksplejefamilier er ofte ikke kendt med at være en offentlig familie, og skal fortsat betragtes som en almindelig familie med en hverdag og ferie, som de plejer, hvilket vi som kommune skal forsøge at strække os langt for at imødekomme. Anbefalinger Samarbejde mellem Familiegruppen og netværksplejefamilie; Tilgængelighed til rådgiver er vigtigt og mailkorrespondance opleves effektivt Rådgiverskift meldes ud til familien i god tid, så der kan finde overlevering sted Samarbejdet mellem familiepleje og netværksplejefamilie; At familien kan stille spørgsmål om stort og småt og opleve sig hørt og forstået Vi har et tillidsfuldt forhold med rådgiver fleksibelt han giver os lang snor, men vi misbruger det ikke. Vi har hyppig kontakt pr. mail eller telefon Netværksplejemor Jeg har været så heldig med min rådgiver hun er en stor støtte. Det er også derfor, at jeg har så meget fred hun er der for mig og os. Hun sørger for at tingene glider. Netværksplejemor Supervisionen er god. Hun er en rigtig god, rummelig og kompetent person. Netværksplejemor. Det har været godt at vide, at vi har kunnet ringe til hende. Netværksplejemor Side 18 af 25
Projektets indsatser og erfaringer med at øge og kvalificere netværksinddragelsen i sagsbehandlingen Inddragende metoder øger og kvalificerer netværksinddragelsen i sagsbehandlingen Netværkskort Netværkskortet er en metode som anvendes til at skabe sig et overblik over et individs personlige sociale verden og relationer. Metoden giver indblik i de enkelte familiemedlemmers personlige netværk og i de forskellige relationers styrke. Metoden er visuel og inddrager aktivt barnet og familien. Illustration af netværkskort: Projektets erfaringer med at anvende netværkskort hvad virker At afdækning og inddragelse af barnets netværk tænkes ind tidligt i sagsforløbet En forudsætning for en netværksanbringelse eller anden netværksløsning er en systematisk afdækning og inddragelse af netværkets ressourcer. Afdækning af netværk er trin et i arbejdsprocessen, når der er vurderet at anbringelsesgrundlag, og skal optimalt set ske så tidligt som muligt i sagsprocessen, og altid i forbindelse med udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse. Det kan være svært at gå baglæns i processen, når og hvis andre løsninger er drøftet og meldt ud til barn og familie. At netværkskort bidrager til en grundig afdækning af det brede netværk 1 Systematikken i netværkskortet, samt de støttespørgsmål, som projektet har udarbejdet hertil, bidrager til, at der sker en grundig undersøgelse af mulige ressourcer i barnets private og professionelle netværk. Eksempel på et støttespørgsmål Hvem inviteres til din fødselsdag? Hvem har du numre på i din telefon? Er der nogen du godt kunne tænke dig at besøge/snakke med? 1 Barnets netværk består både af det professionelle netværk (lærere, pædagoger m.v.), samt det private netværk (venner, naboer, træner m.v.) Side 19 af 25
Metoden understøtter et nuanceret og bredere blik på hvem og hvilke ressourcer, barn og forældre har i deres netværk og er med til at så et frø hos barn og forældre i forhold til at se muligheder i deres netværk. Erfaringen er, at der ofte findes ressourcer i barnets brede netværk, som både kan og ønsker at støtte op om barn og familie. Det er ikke altid muligt, at netværket er et oplagt anbringelsessted for barnet/den unge, men andre former for støtte er også en vigtig hjælp for barnet/den unge på kort såvel som lang sigt. At der både udarbejdes et netværkskort med barn og forældre Barnets netværk er et andet end forældrenes, og derfor udarbejdes ideelt set et netværkskort på både barn og forældre afhængig af barnets alder. Erfaringen er, at samtalen omkring netværkskortet bidrager med meget relevant viden omkring relationer mellem barnet og omgivelsen. Hvad udfordrer At inddragelse af netværksrådgiver til afdækning af netværk kan opleves forstyrrende i sagsprocessen Ansættelse af særlige netværksfunktioner til at kvalificere og fokusere på netværksinddragelse i anbringelsessager, var i udgangspunktet tænkt som en aflastning af myndighedsrådgivers opgaver. Netværksrådgiverne har ind imellem oplevet, at det for nogle kolleger har virket forstyrrende at skulle inddrage en netværksrådgiver til at afdække netværket i egen sagsproces. Dette kan i nogle tilfælde også hænge sammen med at tid kan være en faktor når og hvis en anbringelse af et barn er presserende. Case Niels bor alene med sin mor. De har begge ADHD diagnose. Far har begået selvmord. Familien har hjemmehos støtte og det er vurderet, at der er behov for at finde en aflastningsfamilie til Niels for at forebygge, at Niels bliver anbringelsestruet. Netværksrådgiver inddrages i sagen for at afdække netværk. Mor er overbevist om, at der ikke er nogen i hendes netværk, som kan støtte mere end de gør og har svært ved at se formålet. Mors familie er hårdt ramt af misbrug Niels mormor og morfar bor i udlandet Moster har selv tre børn og hjemmet er for kaotisk for Niels Far var HA medlem og hans netværk tager Niels mor afstand fra Fars bror er i konflikt med Niels mor omkring arven fra Niels far Netværksrådgiver: I en sådan situation ville det være nemt at konkludere, at der ikke er nogen i Niels netværk, som kan stille op. Ofte har vi som fagpersoner kun set på muligheder i den nærmeste familie, eller afskrevet netværket som en mulighed pga. misbrugsproblematikker eller konflikter i nærmeste familie. Netværksrådgiver: Det er først da jeg spørger ind til om Niels har nogle kammerater han kommer hos, at mor kommer i tanke om Johanne, som var Niels kammerat på hans gamle skole. Johanne og hendes familie var naboer til Niels far og de legede ofte sammen. Netværksrådgiver ringer familien op, og de fortæller, at Niels har kommet meget hos dem, og at de gerne vil stille op som aflastningsfamilie for Niels hver anden weekend. Side 20 af 25
Projektets erfaringer med at anvende netværksmøder med Signs of Safety-tilgang Signs of Safety er en ressource og løsningsorienteret tilgang til arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier. Signs of Safety kan anvendes af fagpersoner til at få et overblik i komplekse sager og foretage en kvalificeret risikovurdering, og kan desuden være med til at udvikle samarbejdet mellem fagpersoner, familien og øvrig netværk. Formål: Konkretisere de bekymringer, der er for barnet Kortlægning af ressourcer og styrker i familien, som skaber tryghed omkring barnet hvad fungerer? Konkretisere de forandringer, der skal til, for at bekymringer for barnet bliver mindre hvad mener familien, der skal til? Hvad mener forvaltningen? Skabe åbenhed og synlighed omkring forvaltningens bekymringer og krav samt invitere familie og øvrig netværk til at samarbejde om løsninger Projektmedarbejderne har især anvendt Signs of Safety-tilgangen på netværksmøder, da metoden understøtter inddragelsen af barn, familien og øvrig netværk. Se nedenfor. Det inddragende netværksmøde med Signs of Safety-tilgang Et netværksmøde med Signs of Safety-tilgang er et møde, hvor barnet/den unge og alle relevante aktører i det private og professionelle netværk samles med henblik på at afdække barnets behov for støtte, og i fællesskab udarbejde en plan herfor. I Signs of Safety-tilgangen samles de ovennævnte intentioner i ét redskab, som kaldes Signs of Safety-skemaet: Hvad Bekymrer? Hvad fungerer? Hvad skal ske?/aftaler Familien bekymring Barnets bekymring Netværkets bekymring Komplicerende faktorer Undtagelser/Sikkerhed Ressourcer/styrker Forvaltningens mål Familiens mål Netværkets mål Barnet/den unges mål Hvad er næste skridt/hvordan når vi målene? Form hvad virker At mødet ledes af neutral mødeleder som er ordstyrer og ansvarlig for tid og proces At myndighedsrådgiver deltager på lige fod med netværket i mødet At myndighedsrådgiver tilkendegiver sin rolle som myndighed At pjece med information om netværksmøder sendes ud med invitation til mødet At formålet med mødet er kendt af alle inden mødet Side 21 af 25
At netværksmøder har en varighed på max to timer med mulighed for pause At referat af mødet udarbejdes og sendes til alle mødedeltagere At pointer og aftaler fra mødet journaliseres efter mødet At dato for opfølgning af mødet aftales på mødet Deltagere hvad virker At deltagere på mødet besluttes i samråd med barn og forældre At der er sammenhæng mellem deltagere og formål med møde At barnet deltager så vidt det er muligt afhængig af formål med møde, barnets modenhed og alder Inddragelse af barnet hvad virker Såfremt et barn eller ung ikke kan eller ønsker at deltage i et netværksmøde, har det vist sig at være en god løsning at holde en børnesamtale inden mødet. De tre huse er en enkel og anvendelig metode til at strukturere børnesamtalen, og gør det også muligt at få mindre børn til at udtrykke sig ved fx at tegne om det der er svært, det der fungerer godt, samt ønsker og drømme. Barnets stemme kan således efterfølgende medtages på netværksmødet efter aftale med barnet. Illustration af De tre huse: Det der bekymrer Det der fungerer Håb og drømme Udbytte af møderne - hvad virker Struktur, koordination og samarbejde Signs of Safety-skemaet sikrer en god og overskuelig struktur på mødet, og er medvirkende til, at bekymringer og det der fungerer/ressourcer i barnets liv afdækkes og beskrives, før end der vurderes på hvad skal ske?. De relevante aktører omkring barnet deler perspektiver, og herigennem opnås ofte en fælles forståelse af problemstillingen, samt en koordineret handleplan omkring indsatsen. Det er ikke altid, at det første møde munder ud i konkrete løsninger, men vi får ofte skabt en nuanceret viden og fælles forståelse for barnet og så er vi godt i gang med at samarbejde. Alle hører det samme og herudover er metoden også visuel, idet mødedeltagernes egne ord anvendes og skrives på tavlen. Bekymrings- og konfliktniveauet daler Den ressource- og løsningsfokuseret tilgang er med til at sikre, at det der fungerer for barnet og familien også udfoldes og anerkendes, hvilket generelt skaber mere lethed i et møde, hvor bekymringerne omkring barnet, som udgangspunkt kan være store. Konfliktniveauet og/eller bekymringerne er ofte massive i starten af mødet, men falder når vi får udfoldet de forskellige perspektiver og får øje på ressourcerne i og omkring barnet. Inddragelse skaber et medansvar for forandringer Side 22 af 25
Barnet og forældrene er hovedpersonerne på mødet, og inddragelsen er med til at sikre ejerskab og holdbare løsninger, som i højere grad bygger på barnets, familiens og netværkets egne løsningsstrategier. Erfaringen er, at der ofte sker forandringer mellem møderne, som viser, at der igangsættes refleksioner og forandringer på møderne. Vores største opgave som fagpersoner er at skabe rammerne for den konstruktive dialog. Vi skal øve os i at sidde på vores hænder og have is i maven - for så kommer de selv i arbejdstøjet. Det er også det, der skaber de holdbare løsninger og forandringer på sigt. Hvad udfordrer Metoden virker nem men kræver øvelse Den løsningsfokuserede metode virker umiddelbart enkel, og mange af spørgsmålstyperne er velkendte men det kræver øvelse og viden at gennemføre i praksis. Det er ikke nok at stille en masse spørgsmål, hvis ikke man har hele tænkningen med det er et spørgsmål om menneskesyn og værdier og ægte nysgerrighed. Den bedste måde at lære metoden og spørgsmålene på er ved at øve sig igen og igen, samt omformulere spørgsmålene, så de passer bedre til ens eget sprog. Der kan være mange deltagere på et netværksmøde og konfliktniveauet kan være højt, så det kræver øvelse at styre mødet. Ressourcekrævende i tid og afbud forekommer ofte Et netværksmøde tager både tid at forberede og afholde. Herudover skal der skrives og sendes et referat ud til alle deltagere, og som oftest afholdes flere opfølgningsmøder. Efter mødet skal de vigtigste pointer og aftaler fra mødet journaliseres. Erfaringen er, at det kan være svært at samle alle relevante deltagere på samme tid, samt, at der ofte er afbud til mødet fra både det private og professionelle netværk. Dette til trods vurderes møderne at spare tid i den sidste ende. Mødedeltagernes oplevelse af at deltage på netværksmøder Netværksrådgiverne i to Familiegrupper har over en 3 måneders periode undersøgt mødedeltagernes oplevelse af at deltage på netværksmøderne: 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Jeg blev lyttet til 88 9 2 Jeg blev inddraget 92 6 1 Vi er enige om, hvad der bekymrer 62 32 4 2 Mit ansvar blev tydeligt på mødet 69 25 4 2 Vi fik skabt fælles forståelse og mål 69 27 31 Deltog alle relevante personer på mødet 49 17 14 20 Enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Side 23 af 25
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at mødedeltagerne er overvejende enige i, at de har oplevet sig inddraget og ansvarliggjort, samt at der er skabt fælles forståelse og mål på møderne. Uddrag fra kommentarboksen Mor: dejlig behagelig stemning, god struktur (især dejligt når man har ADHD) og god tid. Lærer: en god mødeleder. En god model at bygge mødet op omkring godt, at vi på mødet hører det samme. Pædagog: netværkstanken er god, idet den tager højde for, at børn/familie bevæger sig i forskellige kontekster, som har betydning for hinanden. Klasselærer: tak for et godt møde og for de mange vigtige informationer. Teamleder: En god måde at overdrage sagen fra modtagelsen til fast rådgiver. Status på netværksinddragelse i Aalborg Kommune Projekt Netværksinddragelser har efter hensigten sat fokus på inddragelse af barnets og forældres netværk i alle slags sager. Projektet har sat gang i en positiv udviklingsproces hen imod en ny tænkning og ny praksis i den sociale indsats i samarbejdet med udsatte børn og familier. Evalueringen kan dokumentere, at netværksanbringelser kan være en socialfaglig god løsning for udsatte børn og familier, og samtidig en omkostningseffektiv løsning for Kommunen. Det øgede fokus på inddragelse af netværket i sagsbehandlingen har resulteret i en stigning i Kommunens netværksanbringelser fra 6,34 % til i dag 9,14 %, og har således før projektets ophør sikret målopfyldelsen for projektet, og slutter som projekt med udgangen af januar 2014. Antallet af netværksanbringelser følges fortsat op via familiegruppernes målstyringsaftale, ligesom der udarbejdes en lokal implementeringsplan for netværksarbejdet, som skal indgå i Familiegruppernes målstyringsaftale for 2014. Det øgede fokus på netværksinddragelsen har udover en stigning i kommunens netværksanbringelser resulteret i mange andre netværksindsatser i sager af forebyggende karakter, som har betydet mindre indgribende foranstaltninger for børn og familier og/eller i nogle tilfælde slet ingen foranstaltning. I familiegrupperne er man i dag som resultat af projektet i gang med at implementere inddragende metoder i sagsbehandlingen. De inddragende metoder er ikke fuldt ud implementeret på nuværende tidspunkt, men godt på vej og alle steder har man i dag et fælles metodekendskab, og har fået et større fokus på inddragelsen af børn og unges brede netværk i sagsbehandlingen. Der er i projektperioden truffet ledelsesmæssig beslutning om at indføre brug af netværkskort forud alle foranstaltninger med henblik på også at sikre en systematisk afdækning af Side 24 af 25
mulige ressourcer i børn, unge og forældres netværk i sager af forebyggende karakter. Alle rådgivere skal således anvende metoden, hvor netværksrådgiverne fortsat inddrages i afdækning af netværk i anbringelsessager. Der er ligeledes truffet beslutning om, at Signs of Safety skal implementeres i modtagerenhederne i Familiegrupperne, da metoden har vist sig særlig anvendelig til kortlægning af nye sager/underretninger, samt til at inddrage relevante aktører omkring barnet med henblik på en tidlig og koordineret indsats omkring barn og familie. Hensigten er at endnu flere rådgivere fremadrettet skal mestre rollen som mødeleder på netværksmøder, således at metoden fortsat udbredes og anvendes i alle slags sager. Projektets gode erfaringer med netværksarbejdet fortsætter med Kommunens beslutning om at fastansætte projektets medarbejdere i deres nuværende netværksfunktioner efter projektperiodens ophør. Hermed sikres en fortsættelse af det øgede fokus på netværksinddragelse i myndighedsarbejdet ligesom nye indsatser og metoder for at fremme inddragelse af børn, familier og netværk allerede står for døren. Netværksrådgiverne har udarbejdet undervisningsmateriale i netværksinddragelse og tilbyder undervisning og introduktion til de inddragende metoder til alle faggrupper i Familiegrupperne, samt andre interesserede eksternt. Interessen for inddragende metoder har bredt sig til andre faggrupper i Kommunen, og har skabt grobund for et fælles fagligt sprog på tværs af faggrupper og forvaltninger i Aalborg Kommune. Flere trivselsfora i Skoleforvaltningsregi har blandt andet været på kursus i Signs of Safety metoden. NETVÆRK ER SAGEN! Side 25 af 25