DISKUSSION... 13 KONKLUSION... 14

Fysioterapiteori og -metode 3. semester 1 RESUME... 2 INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 PROBLEMBAGGRUND... 2 PATIENT BESKRIVELSE... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 PROBLEMSTILLINGER... 3 METODE... 4 TEORI... 5 BEHANDLING AF PROBLEMSTILLING 1 OG 2... 5 UNDER SELVE KOMMUNIKATIONEN... 5 RESPIRATION... 6 KROPSOPFATTELSE... 7 HOLDNING OG MUSKULATUR... 8 BEHANDLING AF PROBLEMSTILLING 3... 11 FOREBYGGELSE... 11 SUNDHEDSFREMME... 12 DISKUSSION... 13 KILDEKRITIK... 13 PERSPEKTIVERING... 13 KONKLUSION... 14 PB: HVILKE BETINGELSER GØR AT JEG FØLER MIG SIKKER PÅ AT FRU JENSEN ER BEKYMRET FOR FREMTIDEN, FØR END DETTE ER BLEVET UDTALT?... 14 PS 1: HVORDAN KAN FYSIOTERAPEUTEN UDNYTTE VIDEN OM TAVS-KOMMUNIKATION, I MØDET MED FRU JENSEN?... 14 PS 2: HVORDAN PÅVIRKER FRU JENSENS BEKYMRINGER, HENDES FYSISKE FUNKTIONER?... 15 PS 3: HVORDAN KAN FRU JENSENS BEKYMRING AFHJÆLPES/FOREBYGGES?... 16 LITTERATURLISTE... 16

Fysioterapiteori og -metode 3. semester 2 Resume Hvordan kan man være sikker på hvordan en anden person har det? Uden at have talt med pågældende om det? Indledning Formål Denne opgaves formål er at belyse nogle af årsagerne, til hvorfor man som fysioterapeut skal være opmærksom på mere end blot det talte ord. Desuden vil opgaven belyse vigtigheden i at møde patienten, hvor denne er og sammen komme et lille skridt videre mod et, for patienten bedre liv. Problembaggrund Denne opgave tager udgangspunkt i en patient - Fru Jensen (fiktivt navn), jeg mødte i min 3. semester praktik på Odense Universitets Hospital. Jeg mødtes med fru Jensen 3 gange i alt, for at optage anamnese og en funktionsanalyse på hende. Det viste sig dog hurtigt atm, det ikke var alt jeg turde spørge hende om. Jeg forlod hende med en følelse af sikkerhed, i at jeg allerede kendte svarene til mine personlige/eksistentielle 1 spørgsmål. Dette dilemma har således fanget min interesse og er baggrunden for denne opgave. Patient beskrivelse Fru Jensen er en 64 årig dame, som er indlagt for blodprop og smerter i venstre ben. Dette ben amputeres, på grund af Iskæmi 2, helingen viser sig at give komplikationer og såret vil ikke hele. Da jeg møder fru Jensen er det hendes anden operation, helingen efter denne 1 Her menes fru Jensens privatliv og spørgsmål til hendes fortsatte liv/eksistens fx Er du bange for at dø? 2 Ilt mangel pga. dårligt kredsløb, her i benet (Viktor 2004:349)

Fysioterapiteori og -metode 3. semester 3 operation var også præget af komplikationer. Fru Jensen skulle opereres efter vores sidste møde 3. Fru Jensen havde da jeg så hende, fået amputeret den distale 1/3 af femur, med nekrose i den ene sårlæbe. Fru Jensen havde stærke smerter fra benet. Første dag jeg mødte hende virkede hun trist, hun fortalte om sine bekymringer for om såret ville hele ordentligt og om hvordan hendes liv/hverdag vil komme til at foregå, når hun skulle udskrives. Anden dag havde hun fået mere smertestillende medicin (Morfin) og var i betydeligt bedre humør og havde sværere ved at koncentrere sig, hvilket er en af morfins bivirkninger (Jensen, Dahl og Arendt-Nielsen 2003:74-76). Fru Jensen har andre diagnoser som er af ældre dato, som fortsat påvirker hende i forskellig grad. Fru Jensen er ryger gennem 40 år og vil starte på ryge stop kursus efter udskrivelsen. Fru Jensen har Arteriosklerose 4. Sommeren 2004 blodprop i hjernen, afficerede højre arm, som nu er trænet op, har mild afasi 5 og i nogen grad aleksi 6 begge symptomer er under genoptræning og i bedring. Problemformulering Hvilke betingelser gør at jeg føler mig sikker på at fru Jensen er bekymret for fremtiden, før end dette er blevet udtalt? Problemstillinger 1. Hvordan kan fysioterapeuten udnytte viden om tavs-kommunikation, i mødet med fru Jensen? 2. Hvordan påvirker fru Jensens bekymringer hendes fysiske funktioner? 3. Hvordan kan fru Jensens bekymring afhjælpes/forebygges? 3 Operationen går ud på at skære skiver af femur distalt fra, indtil det omkringliggende væv ser vitalt ud. 4 Åreforkalkning (Hulgaard 1999:405) 5 Talebesvær (Sørensen et Al 2003:19) 6 Læsebesvær (Sørensen et Al 2003:127)

Fysioterapiteori og -metode 3. semester 4 Metode Data til denne opgave er indsamlet, ved at jeg har optaget anamnese og en funktions analyse på fru Jensen, studeret hendes journal og talt med min kliniskvejleder om fru Jensen. Teorien er primært faglitteratur fra 1., 2. og 3. semester. Opgaven er udarbejdet ud fra den problemorienterede løsningsmodel og ud fra vejledning af henholdsvis teorilærer og klinisk underviser. Denne opgave er skrevet med udgangspunkt i den hermeneutiske videnskab, med sine fordele og ulemper. Jeg har derfor udvalgt 2 citater som gerne skulle belyse årsagen til opgavens flygtige og svævende besvarelser af problemformulering og -stillinger: Når man tolker andre menneskers oplevelser ud fra sine egne følelser og oplevelser, befinder man sig på meget usikkert område. Oplevelser og følelser kan ikke testes intersubjektivt (Thurén 2003:45). Dette betyder i sin enkelhed, hvad jeg oplevede som rigtigt i den givne situation, er ikke nødvendigvis hvad andre ville opleve som rigtigt. Mennesker og menneskers handlinger er komplicerede størrelser. En undersøgelse som udføres af en person, med udgangspunkt i dennes oplevelser og erfaringer, vil kun blive bedre af at flere personer udfører undersøgelsen. Dette er vigtigt at erkende når man arbejder med så bløde værdier som følelser og fornemmelser, resultaterne vil derfor ikke være reproducerbare, men til gengæld vil de være rige på oplysninger og meget nuancerede (Thurén 2005:49) Dette citat har jeg taget med for at belyse fordelene ved den hermeneutiske tilgang. Opgaven omhandler altså en masse kvalitativ data fra én patient (fru Jensen). Al denne data kan vi ikke genskabe, men dog lære meget af.

Fysioterapiteori og -metode 3. semester 5 Teori Behandling af problemstilling 1 og 2 Dette afsnit er meget teori præget. Jeg har dog prøvet at begrænse afsnittet så der kun er relevant information, for at jeg kan analysere og beskrive mødet med fru Jensen. Under selve kommunikationen Når mennesker kommunikerer, foregår det ikke kun via sproget men også via kroppen. Sproget kan bruges til at fordreje, skjule, tilsløre og tildække betydningen, i det sagte. Dette gøres til dels bevidst af personen der taler. Kroppen kommunikerer mere ubevidst, den afslører og afdækker betydningen det sagte. Man kan sige af kroppen fortæller om personens virkelige tanker. Følgende nogle kropslige udtryk og eksempler på deres betydning: Talehastighed - hurtig tale er tegn på travlhed, mens langsom tale kan være tegn på at man leder efter ordene og ikke ved hvad man skal sige, Emner der bringes op hvis personerne ikke kender hinanden startes samtaler ofte med ikke brandfarlige emner fx vejret. Nære venner kunne snakke om personlige ting med det samme, Gestikulering armbevægelser til at understreje sproget. Bruges næsten ikke i Nordeuropa, men udpræget i Syditalien og af Jøder, Proksemik kroppenes afstand fra hinanden fx sidder kærestepar helt tæt, gode venner nært og fjender undgår helt hinanden, Kropsorientering en person siddende og den anden stående (magthaver) og en person vender sig bort (afviser den anden), Blik de der taler sammen ser på hinanden, den der har ordet søger ikke øjenkontakt hele tiden, den der lytter fokuserer sit blik på den der taler, den der taler ser normalt op ved slutningen af et udsagn, Rum foregår samtalen på neutralt territorium eller er den ene på hjemmebane? Ændrede magtforhold afhængig af territorium, og

Fysioterapiteori og -metode 3. semester 6 Mimik er ørerne røde (personligt/pinligt emne), tænderne sammenbidte (holder information tilbage), smiles der eller surmules der. Al kommunikation er afhængig af kontekst og situation. Det handler her meget om magtforhold. I patient-terapeut forholdet er magtforholdet allerede tippet mod terapeuten som magthaver, denne skævhed kan kropsligt udlignes ved at placere patienten i samme stilling og status fx begge bør stå eller sidde. Terapeuten bør vente med vigtig tale, til patienten har fået tøj på efter kliniskundersøgelse (Thornquist 1998:116-151). Når man taler med fru Jensen er det vigtigt at have en bred forforståelse 7 for hendes baggrund, da hun ellers kan komme til at føle sig verbalt forulempet. Duesund skriver om et perseptuelt forsvar overfor fx tabu ord, disse ord kan fru Jensen have en øget opmærksomhed omkring. Disse situationer kan undgås hvis terapeuten prøver at føre et sobert, respektfuldt og neutralt sprogbrug (Duesund 1999:107) og (Thurén 2003:56). Her er metaforer og eufemismer 8 gode at have ved hånden. Hvad er fx det naturlige udtryk for sæde, bagdel, ende, røv, rumpe, numse og mølle? Kan ordene bruges synonymt eller har de deres egen situation som de passer bedst ind i? Fx er ordet mølle ganske neutralt men kun brugbart på Fyn (Thornquist 1998:53-56 forfatterens tilføjelse). Mens undersøgelsen af fru Jensen finder sted er det vigtigt at have en fortsat kommunikation med hende, om hvordan hun oplever undersøgelserne og fysioterapeutens iagttagelser. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på hendes følelsesmæssige reaktioner, smerter, ændringer af åndedrættet, motorisk uro, ændring af muskel tonus, mimik og vegetative reaktioner 9 (Hingebjerg, Pallesen og Riis 1998:33). Respiration Det er vigtigt at holde øje med vejrtrækningen da denne er Barometer for den følelsesmæssige tilstand. Hvis man skal tale om den perfekte vejrtrækning kan denne beskrives som en: fri og rytmisk respiration, som ikke bare tilpasser sig fysiske krav, men som også svinger med ens følelsesmæssige tilstand. Det at en person suk er er tydeligt 7 Forhåndsviden, det man mener at vide om noget før end bekendtskab er gjort (Thurén 2003:56) 8 Forskønnende omskrivning af ord fx lade vandet og forrette sin nødtørft (Thornquist 1998:56) 9 Autonome reaktioner fx rødmen, gåsehud, svedtendens (Linde og Borg 2003:30)

Fysioterapiteori og -metode 3. semester 7 tegn på at personen hviler i sig selv og føler sig tryg. Et suk kan betegnes som en udånding hvor al respirationsmuskulatur afslappes (Thornquist 2003:45-46). Den primære respirations muskel diafragma befinder sig i skæringspunktet mellem krop og følelser. Det er nemlig rytmiske sammentrækninger i diafragma, som fremkalder den hjertelige latter og den selv samme muskel, der holder vejret for en når man er spændt (Bunkan 2003: 64). Vejrtrækningen kan inddeles i to modsætninger, den overspændte og den underspændte: Den overspændte vejrtrækning er arytmisk, forceret og højcostal 10 - Denne respirationsform benyttes ofte af personer med øget angst og affektlabilitet 11. Disse personer har ofte dårlig omstillingsevne ved ændringer i fx deres sociale, økonomiske, respiratoriske eller fysiske forhold. Den underspændte vejrtrækning foretages primært af diafragma (abdominal respiration) Denne respirationsform bruges ofte af tvangsmæssige, intellektualiserende og overkontrollerede personer. Disse personer har nedsat evne til at tolerere stressorer, men klarer sig oftest fint hvis de ikke påvirkes af flere stressorer end de kan tolerere. I praksis ses de to ekstremer stort set aldrig i komplet stand, men det er stadig vigtigt at holde sig tegnene for øje, da de giver vigtige indikationer for personens følelsesmæssige tilstand og ressourcer (Thornquist 2003: 45-50) (Bunkan 2003: 64-65). Fru Jensens vejrtrækning var noget forceret og arytmisk, dette lader til at hun var præget af den overspændte vejtrækning og fru Jensen var måske besværet med nogle følelser hun ville holde godt fast på, i forbindelse med vores møder og evt. prøvede at skjule dem for os begge. Fru Jensen var også besværet at smerter fra benene (8 på VAS 12 ), disse smerter kan meget vel påvirke fru Jensens vejrtrækning. Kropsopfattelse En persons liv skildres via dennes krop, kroppen husker og udstiller til skue hvad man har oplevet og hvordan man følelsesmæssigt har det lige nu (Kissow og Pallesen 2002: 163-10 her menes at der bruges kræfter på eksspirationen og inspirationen foretages med ubevægelig bughule, så bevægelsen sker i thorax (her ribbenene) (Thornquist 2003: 45-50). 11 Følelsesudbrud af mere eller mere pludselig karakter. 12 Visuel Analog Skala, skala fra 1-10 hvor 1 er smerte fri og 10 er den værst tænkelige smerte. Redskab til at gøre fru Jensens subjektive oplevelse objektiv (Jensen et Al 2003:57)

Fysioterapiteori og -metode 3. semester 8 166). Vor selvopfattelse og dermed også vor kropsopfattelse præges af den måde, omgivelserne møder os på (Kissow og Pallesen 2002:42). Nu hvor fru Jensen har fået så synlig en funktionsnedsættelse, som det er at få amputeret et ben, er det vigtigt at have for øje at hendes og andres forhold til hendes krop er blevet ændret. Hun vil i lang tid (måske altid) have en øget bevidsthed om sin krop og om hvor anderledes den optræder i sine og andres øjne. Dette kan i det lange løb, dræne hendes mentale ressourcer (Duesund 1999:37, 51 og 56-57). Holdning og muskulatur Kroppens holdning 13 er biomekanisk set personens evne til at placere sin krop så denne bruger mindst mulig energi på at opretholde den pågældende stilling. Man kan kigge på om kroppens segmenter er placeret i en stilling så de balancerer på hinanden fx hoved, i for hold til halsen, til truncus, til bækkenet. Men holdningen er ikke kun viljebestemt, til at være placeret mest hensigtsmæssigt, den influeres også af personens følelser og bekymringer. Braatøy (1947) mener at ryggen er kroppens største mimiske muskel og at sindsstemninger afspejler sig i ryggen. Den strækker sig i glæde og bøjer sig i sorg (Bunkan 2003: 42). Reich (1949) taler om et brystpanser som er en somatisk 14 forsvarsmekanisme, der hjælper personen til at fortrænge lyst, angst, seksualitet, fjendtlighed og glæde. Brystpanseret er hård (spændt) muskulatur på forsiden af truncus, det giver brystkassen en udspilet form som er med til at præge holdning og vejrtrækning (Bunkan 2003: 42). Underspænding af muskulaturen er også en forsvarsmekanisme, hvor personen spiller død overfor sine følelser. Underspændt/slap muskulatur kan tolkes som tegn på psykisk udtrætning, resignation, depression og et passivt/svagt følelsesmæssigt forsvar. Erfaringer fra fysioterapien viser at tonusomstillende muskelbehandlinger (afslappende massage), både kan udløse emotionelle reaktioner og glemte ting huskes. Tilfredsstillende muskelspænding kan defineres, som den muskelspændings grad der fungerer bedst som personens forsvarsmekanisme, i den givne situation (Bunkan 2003: 95-97, forfatterens tilføjelse). 13 Her menes både den statiske og den dynamiske holdning. Holdning er et udtryk for hvordan en person bærer sin krop (Bunkan 2003: 41). 14 Kropslig

Fysioterapiteori og -metode 3. semester 9 Bunkan taler om 3 holdningstyper: Stram fleksionsholdning, slap fleksionsholdning og ekstensionsholdning. Den Stramme fleksionsholdning (the startle pattern 15 ) er et primitivt bevægelsesmønster der stammer fra kamp/flugt reaktionen, holdningen er præget af: Kontraktion af fleksormusklerne især abdominalmuskulaturen Elevation og protraktion af skuldrene Abduktion og indadrotation af overekstremitererne Fleksion af albuerne, pronation af underarme og knytning af næverne Fleksion af ryg, hofter og knæene, evt. med slaphed i benene Tilbageholdt vejrtrækning Sammenknebet ansigt Dette mønster kan findes i små grader i den daglige holdning fx blink med øjnene eller tilbageholdt vejrtrækning. Den slappe fleksionsholdning kan være svær at kende fra den stramme, ved den statiske stilling men kan nemmere adskilles ved bevægelser. Den slappe holdning ses ofte ved muskulær hypotoni 16. Dette kan være et tegn på at personens ressourcer er opbrugt og personen har givet op. Ekstensionsholdningen er det modsatte af fleksionsholdningerne, her ses kontraktion af antityngdekraftsmuskulaturen. Dette mønster er tegn på at personen tager sig sammen, hanker op i sig selv og retter sig op, personen prøver at dække over den usikkerhed som fleksionsmønstrene afslører. I de fleste holdninger kan findes blandede træk fra de tre beskrevne holdningstyper (Bunkan 2003: 43). Holdningen præges også af personens sociale baggrund. Et barn opvokset i utrygge omgivelser kan måske nok lære at føle sig tryg, men kroppens holdning vil altid bibeholde en rest af den tidlige utryghed. Dagsformen er også med til at præge holdningen, en person synker sammen ved træthed og retter sig op ved oplagthed. 15 Chok mønster undersøgt ned affyring af pistol bag ryggen af personer (Bunkan 2003: 43). 16 Underspændt (Bunkan 2003:313).

Fysioterapiteori og -metode 3. semester 10 Holdningsmønstret skal altså betragtes udfra tidligere og nuværende påvirkninger. Holdningen giver et udtryk for personens evne til at håndtere belastninger og dermed personens ressourcer i den pågældende situation og på det pågældende tidspunkt (Bunkan 2003:44). Jeg så fru Jensen i 2 situationer 1) når hun sad i langsiddende i hospitalsseng med hovedgærdet løftet og 2) en selvhjulpen forflytning, fra seng til kørestol (og tilbage igen) stående ved siden af sengen. Jeg vil kort beskrive hvad jeg så i de 2 situationer ud fra ovenstående teori: Langsiddende her sad fru Jensen med den ene hånd fat i sengegalgen 17, hendes ansigt var en smule sammenbidt og hendes hoved drejede hun ofte fra side til side, næsten ingen gestikulering med den frie hånd og som tidligere nævnt en forceret, arytmisk vejrtrækning. Alt dette tyder på at fru Jensen brugte stram fleksionsholdning, som kan være et udtryk for at hun beskyttede sig og evt. mig, fra følelsesmæssige udbrud og bekymringer. Forflytningen figur 1 viser placeringen af kørestol og seng: - Fra kørestol til seng fru Jensen bruger en del tid på at placere kørestolen rigtigt. Sad helt tilbage i stolen, foden fladt i gulvet og lænede sig fremover, ve 18 hånd tog fat i seng, hø 19 skubbede fra på hø armlæn. Hun drejede på foden 20, så kroppen placeredes med enden mod sengen. Benet strakte hun lige nok til at komme over i sengen og hun satte sig kontrolleret ned i sengen. Denne forflytning tydede på at hun benyttede sig af den stramme fleksionsholdning, da hun er kontrolleret i sine bevægelser og kun strakte benet lige nok til at komme op i sengen. - Fra seng til kørestol fru Jensen sad midt i sengen. Flyttede sig længere ud på kanten, ved at sætte begge knytnæver i madrassen, så hø fod kunne være fladt i gulvet. Hø hånd tog fat i armlænet længst fra sengen og overkroppen fældede hun meget fremover, 17 Hun fortalte det var for at rette sig op så det smerte lindrede den siddende stilling 18 Venstre 19 Højre 20 Fru Jensen har kun højre fod, venstre ben er amputeret.

Fysioterapiteori og -metode 3. semester 11 vægten lå indover hø ben. Hø ben strakte hun lige nok til at kunne komme over i stolen og sænke sig kontrolleret ned i denne. Denne forflytning mindede meget om den første og tydede også på at fru Jensen befandt sig i det stramme fleksionsmønster. Da fru Jensen lænede sig frem virkede hun ikke nervøs for at falde, hendes vejrtrækning var uændret og ansigt afslappet og bevægelsen var glidende. Det at fru Jensen sænkede sig kontrolleret og at hun kun strakte benet lige nok til at udføre opgaven, kan også tyde på at fru Jensen har overskud til at tilpasse sine bevægelser optimalt til opgaven og omgivelserne (Shumway-Cook og Wollacott 2001: 2-5). Behandling af problemstilling 3 Forebyggelse Forebyggelse er baseret på risiko-tænkning og handler om at beskytte folk fra at blive syge og komme til skade. Antonovsky forklarer det billedligt ved at Man hindrer folk i at falde i floden og man beskytter folk fra at blive skubbet i floden (Jensen og Johnsen 2003:5 og 86). For fru Jensen gælder det at hun skal stoppe med at ryge, dyrke mere motion (min 30 minutter om dagen) og spise sundere (flere grøntsager og mindre kød og stivelse), disse råd er standard råd som alle får af vide og de færreste følger. For at ovenstående velmente råd skal have en indvirkning på fru Jensen, er det vigtigt at de er personlige for hende. Dette kan gøres ved at uddybe årsagerne til hvorfor hun skal følge rådende, her er noget af årsagsforklaringen: Fru Jensen har været ryger i mange år (40), det vil være klogt for hende at stoppe med at ryge, da ben amputationen formentlig skyldes hendes Arteriosklerose. Eftersom fru Jensen allerede har besluttet sig for at stoppe, er det fysioterapeutens opgave at vedligeholde hendes interesse i at stoppe med at ryge. Dette kan gøres ved at diskutere fordele og ulemper i at stoppe (Mabeck et Al 2001: 4-12).

Fysioterapiteori og -metode 3. semester 12 For at hjælpe på helingen af stumpen (det amputerede ben), er det vigtigt at fru Jensen husker at bevæge stumpen igennem, for at øge dennes blodgennemstrømning (Schibye og Klausen 2003; 233, 244). Sundhedsfremme Sundhedsfremme handler om livsmod og livsglæde. Antonovski beskriver dette som at man lærer folk at svømme. Sunde mennesker besidder en stærk følelse af sammenhæng, i deres hverdag (Jensen og Johnsen 2003:5-6). For rent konkret at øge fru Jensens fornemmelse af sammenhæng er det vigtigt at hun får: viden om hvad der skal ske (fjerne det ukendte), viden om sine muligheder for hjælpemidler og et stærkt socialt netværk (Mabeck et Al 2001: 4-12). Fru Jensen fortalte at hun var bekymret for fremtiden i sit hjem, efter hendes udskrivelse. Fysioterapeuten kan hjælpe fru Jensen til at få en større følelse af sammenhæng, ved at lade træningen tage udgangspunkt i de funktioner, hun gerne vil kunne udføre i sit hjem og hjælpe hende til at kende sine muligheder og begrænsninger bedre. Træningen kunne udføres i hjemmet, for at træne fru Jensen op til samme funktionsniveau som før indlæggelsen. Ud fra ovenstående må fru Jensens træning have til formål at øge hendes selvhjulpenhed og følelse af at kunne håndtere hverdagen i eget hjem. Fru Jensen bør derfor være aktiv deltager i hendes træning, dette kan gøres ved at træningen tager udgangspunkt i den deltagerstyrrede metode og udnytte rammeprincippet 21 (Kissow og Pallesen 1995: 134). Derudover skal fysioterapeuten være opmærksom på ikke at rose hende for meget, for at sikre fru Jensens indre motivation (Gjerset 2002: 75). 21 I rammeprincippet, man fru Jensen løse en opgave indenfor nogle rammer, der er intet rigtigt eller forkert.

Fysioterapiteori og -metode 3. semester 13 Diskussion Kildekritik Med hensyn til teorien har det vist sig at bogen klinik, kommunikation og information af Eline Thornquist fra1998, indeholder 80 % af teorien om kommunikation. Jeg har dog valgt at inddrage litteratur fra andre forfattere, for at skabe større alsidighed i opgaven, selvom litteraturen er kommet frem til de samme konklusioner. Perspektivering Det lader til at der er tydelig sammenhæng, mellem stram muskulatur og det at gemme følelser af vejen. De teorier jeg har inddraget i opgaven fortæller alle at øget tonus i muskulaturen er ensbetydende med følelsesmæssig ubalance. Fx fru Jensen var præget af: Forceret vejrtrækning, stram fleksionsholdning og nedsatte bevægelser. Alle disse stramme strukturer, lader til at arbejde sammen om at holde følelserne under kontrol. På den baggrund undrer det mig at man kan beskrive én del uden at komme ind på de andre. Litteraturen behandler det formentlig i regioner for at gøre forklaringen nemmere og mere overskuelig. Hvis en person er usædvanlig dygtig til at aflæse andre mennesker, kan få en fornemmelse af at være clairvoyant, auralæser eller have andre evnen? Hvis dette er korrekt bør man på sygehusene benytte sig af sådanne medier, for at afdække patienternes følelsesmæssige tilstand. Men hvordan dokumenterer man at en person virkelig er så god til aflæsningen, set med de briller at sundhedsministeriet har et meget stort ønske om at dokumenterer alt!

Fysioterapiteori og -metode 3. semester 14 Konklusion PB: Hvilke betingelser gør at jeg føler mig sikker på at fru Jensen er bekymret for fremtiden, før end dette er blevet udtalt? Overordnet kan det siges at det kommer sig af hvordan jeg så fru Jensen i forhold til mine fordomme og erfaringer. Jeg vil prøve at trække nogle af de tydeligste indikatorer frem her: Fru Jensens kommunikation oplevede jeg som tøvende, tilbageholdt og med få og nedsatte bevægelser, dette tydede på af hun skulle lede efter de rigtige ord og havde svært ved at slappe af og bruge sin krop, Fru Jensens vejrtrækning var forceret og arytmisk, dette tydede også på at hun holdte følelser tilbage for mig og måske også for sig selv, og Fru Jensens kropsholdning så jeg som stram fleksionsholdning, der tydede på at hun skjulte nogle følelser for mig. PS 1: Hvordan kan fysioterapeuten udnytte viden om tavs-kommunikation, i mødet med fru Jensen? Fysioterapeuten skal være opmærksom på fru Jensens signaler: talehastighed, gestikulering, proksemik, kropsorientering, blikorientering, mimik og vejtrækning. Fysioterapeuten skal også være opmærksom på deres indbyrdes: magt forhold, personlige forhold og hvem er initiativ tager for at komme ind på personlige emner. Desuden er det vigtigt, for fysioterapeuten at være ærlig overfor egne følelser og gennemtænke situationer, der vækker bestemte følelser i fysioterapeuten. Fysioterapeuten skal kende egne reaktioner og være nok i balance med sig selv til at kunne håndtere svære emner, såsom: død, varigt tab af førlighed, sociale tilfælde og følelsesmæssige belastninger (Thornquist 1998:133)

Fysioterapiteori og -metode 3. semester 15 PS 2: Hvordan påvirker fru Jensens bekymringer, hendes fysiske funktioner? Et er fru Jensen har fået amputeret venstre ben, ved den distale tredjedel af femur. Dette indgreb har uden tvivl indvirkning på fru Jensens postorale kontrol og bevægelser. Disse biomekaniske indvirkninger er åbenlyse. Men hvad har jeg ellers set af påvirkninger ved fru Jensens funktioner? Fru Jensens kommunikation var tøvende, tilbageholdt og med nedsatte bevægelser. Hvad der er årsag til dette er svært at sige da fru Jensen, som bekendt et halvt år tidligere var blevet ramt af en blodprop i hjernen som gav hende tale besvær. Men det er ikke usandsynligt at fru Jensen, vil have sværere ved at kommunikere med nye mennesker fremover da hun ikke længere ser normal ud. Fru Jensens opfattelse af sin krop er blevet ændret i forbindelse med indgrebet. Hendes ændrede krop kan hindre hende i at ville forlade sit hjem, af frygt for de stirrende blikke fra andre mennesker og dermed påvirke hendes selvhjulpenhed. Fru Jensens respiration var forceret og arytmisk. Da Fru Jensens vejrtræning har dårlig tilpasningsevne, kan dette hæmme hende i at forlade sit hjem i længere tid og på sigt sænke hendes niveau af selvhjulpenhed. Fru Jensens stramme fleksionsholdning hindrer hendes bevægelsesfrihed på mere end en måde. Fru Jensens nedsatte bevægelser kan hæmme hende i at forlade sit hjem i længere tid og på sigt hindre hendes selvhjulpenhed. En markant ændret holdning vil yderligere mindske hendes krops normalitetsgrad og påvirke hendes kropsopfattelse. Hvis jeg lige kort tager udgangspunkt i fru Jensens gangfunktion med henblik på hendes bekymringer. Fru Jensen har fortalt mig af hun kan gå et par skridt i en gangbare. Hun kan altså ikke gå i hjemmet og i samfundet. Fru Jensens fleksionsholdning og forcerede vejrtrækning, vil sænke dem hastighed hun vil kunne gå med, og dermed den intensitet hun vil kunne træne med. Hendes gang vil blive mere energikrævende, da kroppens segmenter ikke hviler på hinanden og hendes CoM 22 vil blive skubbet frem i forhold til hendes BoS 23, som yderligere vil mindske hendes stabilitet og øge risikoen for at falde (Shumway-Cook og Wollacott 2001: 164-165). 22 Center of Mass - tyngdepunkt 23 Base of Support Understøttelsesflade

Fysioterapiteori og -metode 3. semester 16 PS 3: Hvordan kan fru Jensens bekymring afhjælpes/forebygges? Fru Jensens bekymring kunne være forebygget, ved at hun slet ikke kom ud i situationen. Fx lade være med at ryge, spise sundt og dyrke mere motion. Op til indgrebet havde det være klogt at gennemgå indgrebet med hende, hvordan hendes hjem skal ændres, hvordan hun kunne regne med at det ville være efter indgrebet, sikre at hendes sociale netværk er der for hende så hun ville kunne støtte sig til dem. Fru Jensens genoptræning bør bygge på hendes aktive deltagelse, for at give hende nogle succesoplevelser efter indgrebet og på den måde få hende til at ville udfordre sig selv, for at lære sine nye muligheder og grænser at kende. Litteraturliste Anvendt litteratur med henvisninger i teksten: Bunkan, Berit Heir. Kropp, respration og kroppsbilde, 3. Udgave 1996 Universitetsforlaget Dalland, Olav, Metode og opgaveskrivning for studenter, 3. Udgave 2000 Gyldendal Akademisk Duesund, Liv. Kropp kunnskap og selvoppfatning, 1. Udave 1995 Universistetsforlaget Gjerset, Asbjørn; Svendsen, Tom M; Enoksen, Eystein; Weinholt, Tom; Vildberg, Arne, Major, James og Olsen, Egil. Idrættens Træningslære, 2. udgave 2003 Gads Forlag. Hingebjerg, Pia; Pallese, Hanne og Riis, Bodil. Den fysioterapeutiske undersøgelse, 2. udgave 1998, Fysioterapeut skolen Holstebro Hulgaard, Hanne. Kirurgi Grundbog for ergoterapeuter og fysioterapeuter, 1999 FADL Linde, Nanna og Borg, Jytte. Lærebog i Massage, 2003 Munksgaard Danmark Jensen, Troels S; Dahl, Jørgen B og Arendt-Nielsen, Lars. Smerter en lærebog, 2003, FADL Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J. Sundhedsfremme i teori og praksis, 2.udgave 2003, Philosohpia Kissow, Ann-Merete og Pallesen, Hanne. Mennesket i bevægelse, 2.udgave 1995, FADL

Fysioterapiteori og -metode 3. semester 17 Mabeck C E, Kallerup H og Maunsbach M, Den motiverende samtale, Nr. 1 2001, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) Schibye, Bente og Klausen, Klaus m.fl. Menneskets fysiologi Hvile og arbejde, 2003, FADL Shumway-Cook, Anne and Wollacott, Marjorie H. Motor Control. Theory and Practical application, 2 nd edition 2001, Lippincott Willams and Wilkins Sørensen, Per Solberg; Paulsen, Olaf B. og Gjerris Flemming. Nervesystemets sygdomme, 2. udgave 2003, FADL Thornquist, Eline. Klinik, kommunikation og infomation, 2000, Hans Reitzelsforlag Thornquist, Eline. Lungefysioterapi Funktjonsvurderinger og klinisk arbeid, 2. utgave 2003, Gyldendal Akademisk Thurén, Torsten. Videnskabsteori for begyndere, 1999, Munksgaard Viktor, Alan. Medicin Grundbog, 2. oplag 2004, FADL