1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? Beskrivelse Klassen deles i grupper af 3-4 elever. Udvalgte artikler fra Børnekonventionen lamineres på små kort, som lægges ud i området (skolen, klassen, skolegården, udeområdet, eller hvad man har af muligheder). Eleverne slår med en bevægelsesterning, der viser, hvordan de skal komme ud for at hente de små kort. Hvis I ikke har en bevægelsesterning, kan eleverne slå med en almindelig terning, hvor hvert tal angiver en bevægelsesform: 1. 2. 3. 4. 5. 6. Kravle ud til et kort Hinke ud til et kort Løbe ud til et kort Hold hinanden i hånden ud til et kort (gå/løbe) Før en person fra gruppen (lukkede øjne) ud til et kort Bær en person fra gruppen ud til et kort Slår eleven fx tallet 1 med terningen, så skal gruppen kravle ud til kortet og hjem igen. Hver gruppe må hente ét kort af gangen. Når kortet er hentet, vender gruppen tilbage til start og slår endnu engang med terningen, hvorefter et nyt kort hentes. Læringsmål Eleverne opnår kendskab til og forståelse for udvalgte artikler fra Børnekonventionen. Fag og emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Færdigheds og vidensområde Rettigheder Tid 45 min. Eleverne skal tilsammen hente alle de udvalgte artikler fra Børnekonventionen. Hver gruppe samler så mange kort som muligt og efterfølgende gennemgås og forklares artiklerne af underviseren. Materialer Lad eleverne tegne de tre rettigheder, som de selv synes er det vigtigste. Arbejdsark, terning, papir, farver.
Variationer Variér bevægelserne som du synes. Indtænk evt. motorisk træning, så eleverne samtidig får trænet motorikken og det der er svært, fx krydsbevægelser, gadedrengehop, gå på hæle og tæer. Eleverne kan prøve at vise deres tre vigtigste rettigheder fra deres tegning med kroppen i et lille skuespil. Eleverne kan nævne de rettigheder, de oplever i hverdagen, på sko- len, derhjemme osv. Gode råd til underviseren Du kender eleverne og ved, hvad de kan. Kan de fx selv læse artiklerne? Kan de selv skrive noget omkring rettigheder? Kan de samarbejde? Er de dygtige motoriske? Har de brug for særlig træning, som kan tænkes ind i øvelsen?
Arbejdsark Børn har ret til et navn Børn har ret til statsborgerskab Børn har ret til så vidt muligt at kende og blive passet af deres forældre Børn har ret til at få den bedst mulige sundhed Børn har ret til at tale deres eget sprog og til at leve i overensstemmelse med deres kultur Børn har ret til skolegang Børn har ret til at give udtryk for deres følelser og holdninger, hvis ikke det krænker andres rettigheder Børn har ret til at søge information, for eksempel i bøger og på nettet, og børn har ret til at videregive information Børn har ret til et privatliv, som deres forældre eller andre voksne ikke blander sig i uden grund Børn har ret til deres egen krop og til for eksempel ikke at blive udsat for overgreb, hverken fysiske eller psykiske. Det betyder blandet andet at voksne ikke må slå børn.
2. BØRN HAR OGSÅ RET Beskrivelse Lær og syng sangen Alle børn har ret af Kim Larsen med eleverne. Bed hver elev tegne en tegning, der viser, hvad de hver især lagde mærke til, at alle børn har ret til ifølge sangen. Læringsmål Eleverne får kendskab til Børnekonventionen og viden om børns rettigheder. Eleverne kan fremhæve rettigheder, der betyder noget for dem ud fra egne oplevelser og erfaringer. Del klassen i mindre grupper og få eleverne til at fortælle om deres egne tegninger i grupperne. Instruer eleverne i at stille spørgsmål til hinandens tegninger, så alle i gruppen har én elev, de skal stille ét spørgsmål til. Tegningerne hænges op i klassen, så alle kan se de forskellige Fag og emner Dansk, musik, sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab bud på, hvad børn har ret til. Læs hvert vers fra sangen op for børnene og spørg, hvad netop dette vers handler om. Skriv stikord på tavlen og snak herudfra, om de selv har alle de rettigheder, der synges om. Færdigheds og vidensområde Rettigheder Er der andet, de synes, alle børn har ret til? Bed eleverne begrunde deres svar. Fortæl eleverne om udvalgte artikler fra Børnekonventionen. Omformuler de udvalgte artikler til en række korte sætninger, og Tid 105 min. giv hvert barn et stykke papir med én sætning fra børnekonventionen. Sætningen placeres øverst på papiret som en overskrift: Alle børn har ret til at have et godt liv Alle børn har ret til at sige sin mening Alle børn har ret til at have en familie Alle børn har ret til et sted at bo. Eleverne illustrerer deres sætning med en farverig tegning, og der udarbejdes en fælles billedfrise med børnekonventionen. Tegningerne kan evt. scannes og bruges i en powerpoint præsentation til fremvisning for forældre og andre på skolen, eller de kan kopieres og bruges som klassens læsebog. Materialer Farver, Teksten Alle børn har ret, skrevet af Kim Larsen. Find den her: http:// www.kjukken.dk/tekster/ kim/alleboernharret.php. Sangen findes her: https:// www.youtube.com/watch? v=ijhvztlonkq
Variationer Lav en dans til sangen. Løb rundt i salen til sangen, og hver gang der bliver sagt børn skal alle ned på maven og op igen. Gode råd til underviseren Gør brug af dine kollegers stærke sider (musik, dans, billedkunst), så det bliver et fælles projekt.
3. DET ER MIN KROP FRA SEX & SAMFUND, GRÆNSER, SIDE 12 Beskrivelse Eleverne introduceres til at se en film, som handler om, at alle har ret til at bestemme over deres egen krop, og at ingen må gøre noget ved én, som man ikke kan lide. Det kan være en god ide at tale kort med eleverne om, hvad de tror, det betyder, at man har ret til at bestemme over sin egen Læringsmål Eleverne får kendskab til Børnekonventionen og får viden om børns rettigheder. Eleverne kan fremhæve rettigheder, der betyder noget for dem ud fra egne oplevelser og erfaringer. krop. Dette er ét af filmens temaer, og det vil være godt for eleverne at være sporet mere konkret ind på dette, inden filmen ses. Herefter vises en kort film, der hedder Det er MIN krop, som kan Fag og emner Dansk, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab findes på www.kroppelop.dk. Filmen varer cirka 5 minutter. I filmen møder eleverne Mikkel, der er voksen, og de to børn Alfred og Martha. De taler om retten til kroppen, om grænser og om hvordan børn kan opleve forskellige situationer fx i skolen og derhjemme. Færdigheds og vidensområde Rettigheder, personlige grænser Fokus i filmen er eksempler, der er genkendelige for børn samt børns egne handlemuligheder, når de oplever, at deres grænser overskrides. Når filmen er færdig, taler klassen om, hvad de har set og hørt. Tid 45 min. Forslag til spørgsmål findes herunder. Hvilke spørgsmål, der inddrages afhænger i høj grad af elevernes egne refleksioner, som bør være styrende for samtalen. Hvilke eksempler nævnes der i filmen på, hvornår man bestemmer over sin egen krop? Hvad handler den lille film Kyssekonkurrencen om? Kan I genkende den leg, fx fra jeres egen klasse? Hvad gør drengen (Peter), for at vise de andre, at han ikke kan lide kysselegen? Hvad kan han ellers gøre? Det virker ikke til, at de andre børn i klassen opdager, at Peter ikke kan lide legen? Hvorfor gør de mon ikke det? Hvad kan man gøre i en klasse, hvis man gerne vil være god til at lægge mærke til hinandens grænser? Materialer Computer med internet, projektor/smartboard
Hvad handler den anden lille film Familiebesøget om? Kan I genkende oplevelsen, som pigen i filmen (Ida) har (at voksne krammer, kysser, holder om, selv om man ikke har lyst)? I filmen trøster Idas far hende, da han kan se, at hun ikke synes, det er rart at blive krammet af hendes onkel. Hvad kan Ida gøre, hvis faren ikke opdager, at Ida ikke kan lide det? Hvilke andre eksempler kan I komme i tanker om, hvor man bestemmer over sin egen krop? Hvem kan være god at tale med, hvis man oplever, at der er voksne, der gør noget ved én, som man ikke kan lide? Eller nogle børn, der gør noget ved én, man ikke kan lide? Samtalen bør afsluttes med samme pointe som filmen: At alle børn har ret til at bestemme over deres egen krop, og at man skal spørge om hjælp, hvis der er nogen, der gør noget ved én (i skolen, hjemme, andre steder), som man ikke kan lide. Det er også vigtigt at holde øje med sine kammerater og sige til andre, hvis man tror, de har brug for hjælp. Underviseren bør understrege, at man altid kan komme til sin lærer uanset hvad det handler om. Variationer Eleverne kan se filmen i par på egen tablet el. computer og tale om, hvad de lægger særligt mærke til, inden hele klassen samles og taler om ovennævnte spørgsmål. Rollespil hvor grænser overskrides. Gode råd til underviseren Da denne øvelse har et alvorligt tema (børns oplevelser ved at få overskredet deres fysiske grænser) og desuden er bygget op som en stillesiddende klassesamtale, vil det en fordel, at undervisningen fortsættes med en øvelse, der skaber energi og god stemning. Det kunne være Humørbingo fra Sæt Skolen i Bevægelse http:// www.saetskolenibevaegelse.dk/oevelser/dansk/humoerbingo.aspx. I kan afslutte timen med at sætte ikonerne fra Humørbingo på nogle episoder i filmen.
4. RETTEN TIL KROPPEN FRA SEX & SAMFUND, GRÆNSER, SIDE 13 Beskrivelse Introducér elever til timens tema om børns rettigheder, og tag en snak om, hvad rettigheder er for noget, så eleverne har en forståelse af opgaven. Læringsmål Eleverne får kendskab til Børnekonventionen og får viden om børns rettigheder. Eleverne kan fremhæve rettigheder, der betyder noget for dem ud fra egne oplevelser og erfaringer. Underviseren kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål og pointer i dialogen med eleverne: Børnekonventionen er nogle regler, der betyder, at alle børn over hele verden har de samme rettigheder. Fag og emner Dansk, billedkunst, sundheds og seksualundervisning og familiekundskab Hvad tror I, at en rettighed er? Kan I give nogle eksempler på rettigheder, som I tror, at børn har? (fx ret til at lege, gå i skole, få mad, sige deres mening og ikke få bank)? Færdigheds og vidensområde Rettigheder, personlige grænser Man siger også, at børn har ret til selv at bestemme over deres egen krop. Hvad tror I, at det betyder? Hvordan bestemmer I over jeres egen krop? Bestemmer I selv hvilket tøj, I har på? Bestemmer I hvem, der må give jer et kram? Tid 45 90 min. Tag også udgangspunkt i disse eksempler: Voksne må ikke slå én, kramme én hårdt eller røre ved ens krop på en måde, som man ikke kan lide) Materialer Kan I give nogle eksempler på situationer, hvor I selv bestem- Papir, karton, farver, maling el. lign. mer over jeres egen krop? Eller eksempler på situationer, hvor I ikke selv bestemmer? Hvem tror I, det er, der skal sørge for, at børn får opfyldt deres rettigheder? (Fx forældre, lærerne, politiet, borgmesteren, statsministeren).
Efter klassesamtalen skal eleverne lave en tegning, der viser en situation, hvor børn selv bestemmer over deres egen krop. Eleverne kan vælge en situation fra deres eget liv eller bruge ét af de eksempler, som blev bragt op i den fælles samtale. Hvis eleverne har set filmen Det er MIN krop, kan de også bruge eksempler herfra. Alle elevernes tegninger skal kunne hænges op som en samlet frise eller udstilling i klassen eller på skolen. Det anbefales derfor, at der bruges tid på, at eleverne laver et godt produkt, og at de har gode materialer (papir, karton, farveredskaber) at arbejde med. Eleverne kan eventuelt lave en skitse, før de går i gang med den endelige tegning. Frisen vil se flottest ud, hvis eleverne arbejder med samme format, for eksempel A4 eller A5. Afslutningsvist præsenterer eleverne deres tegninger for hinanden, eventuelt i mindre grupper. Variationer Eleverne kan finde billeder i blade, magasiner og reklamer, der viser situationer, hvor børn bestemmer over egen krop. Eleverne kan mime nogle af de situationer, hvor de bestemmer over egen krop. Gode råd til underviseren Tegningerne kan scannes ind, inden de hænges op som udstilling og samles i et fælles dokument, som kan lægges på Forældreintra som dokumentation for klassens arbejde i forbindelse med Uge Sex. Hvis eleverne har en mappe (eller portfolio) til sundheds- og seksualundervisning kan et eksemplar også gemmes her. Øvelsen kan tilrettelægges tværfagligt sammen med billedkunst. I så fald kan øvelsens billedkunstfaglige elementer opprioriteres og kravene til elevernes produkter være tilpasset herefter.
5. GRÆNSER FRA SEX & SAMFUND, GRÆNSER, SIDE 20 Beskrivelse Eleverne stilles i to rækker med front mod hinanden to og to. Der er cirka 5-10 m. mellem de to rækker. Hvis der er et ulige antal elever i klassen, træder underviseren til og stiller sig i den ene række. Underviseren fortæller, at række 1 skal stå stille, mens række 2 skal bevæge sig hen imod række 1, når underviseren siger nu. Eleverne i række 1 skal sige stop, når de ikke vil have række 2 tættere på, hvorefter række 2 stopper. Husk at gøre opmærksom på, at række 2 skal stoppe, inden Læringsmål Eleverne kan mærke egne grænser. Eleverne kan aflæse og vise respekt for andres grænser. Fag og emner Idræt, understøttende undervisning, sundheds og seksualundervisning og familiekundskab eleverne rører hinanden, uanset om der er sagt stop eller ej. Når række 1 har sagt stop, er det tilladt for eleverne at korrigere afstanden, således at både række 1 og række 2 må rykke tættere på eller træde et skridt tilbage, så afstanden føles behagelig for alle. Øvelsen gentages herefter, hvor række 2 står stille, og række 1 bevæger sig. Efter dette samles eleverne i en cirkel, hvor alle kan Færdigheds og vidensområde Personlige grænser, rettigheder se hinanden. Underviseren taler nu med eleverne om oplevelsen med at lave øvelsen. Der kan for eksempel tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan var det at gå hen imod den anden? Hvordan var det, at den anden gik hen imod en? Hvordan vidste man, hvornår man skulle sige stop? Hvordan føltes det, da den anden sagde stop? Hvilke situationer kender I, hvor man kommer meget tæt på andre, uden at man måske selv kan bestemme det (tog, bus, elevator, koncert med videre)? Hvordan føles det? På hvilke forskellige måder kan man vise uden at bruge ord, at man gerne vil have, at den anden stopper? Hvad kan man gøre, hvis den anden ikke stopper, selv om man gerne vil have det? Tid 30 min. Materialer Ingen.
Variationer Brug forskelligt stemningsmusik. Prøv evt. at en elev står i midten, og en mindre gruppe står rundt om. Afprøv med eleverne, om der er forskel på at være alene og vente på, at de andre går tættere på samt at stå ved siden af andre, mens de andre kommer tættere på. Eleverne, der står stille, kan lukke øjnene. Eleverne, der bevæger sig kan afprøve forskellige tempi, hvorefter der snakkes om, hvad det betyder for ens grænser og oplevelser. Gå rundt imellem hinanden og udse en anden elev, der skal holdes en bestemt afstand til, fx 3 meter, 1 meter. Gode råd til underviseren Der er forskellige vigtige pointer, som er oplagte at få frem i dialogen om denne øvelse. For eksempel at vi alle har forskellige måder at sige og vise stop på, og hvis man er i tvivl, så kan man spørge. Eleverne kan også have glæde af at vide, at det er helt almindeligt, at vi har forskellige grænser i forhold til forskellige mennesker eller forskellige situationer. Sidstnævnte kan lede til en snak, eller eventuelt en individuel refleksion over, hvem man typisk gerne vil have fysisk tæt på én, og hvem man helst ikke vil. I den forbindelse er pointen om, at man har ret til at bestemme over sin egen krop, væsentlig. Nogle elever kan reagere med ubehag på denne øvelse. Det kan være, fordi de har oplevelser med i bagagen, hvor deres grænser er blevet overskredet. Eller måske fordi deres relation til de andre i klassen gør dem særligt udsatte i forbindelse med øvelsen. Vær derfor opmærksom på de enkelte elevernes reaktioner, og tal eventuelt med dem om det på tomandshånd bagefter.
6. ØNSKER OG BEHOV Beskrivelse Start timen med at lave en menneskepyramide så god og stabil som muligt. Prøv både at stå på knæ og fødder. Læringsmål Eleverne forstår forskellen mellem ting, de gerne vil have og ting, de reelt har brug for. Introducér eleverne til at de skal arbejde med tegninger og under- søge forskellen mellem, hvad de gerne vil have, og hvad de helt konkret har behov for. Øvelsen sætter også fokus på at få sin stemme hørt og forsøge at Fag og emner Understøttende undervisning, dansk opnå enighed. Eleverne skal mundtligt give deres bud på, hvad det betyder at have behov for noget. Bed herefter eleverne tegne nogle af de ting, de hver især mener, de har behov for, for at have det godt. De skal tegne en ting på hvert papir, og de må tegne op til 8-10 tegninger hver. Færdigheds og vidensområde Rettigheder Inddel herefter klassen i mindre grupper. Hver elev medbringer sine tegninger i gruppen. Hver gruppe skal nu blive enige om at fjerne så mange tegninger, at de kun sidder tilbage med fem tegninger pr. gruppe. De fem tegninger skal repræsentere det, de synes, de har allermest behov for. Tid 60 min. Grupperne skal fremlægge for hinanden, hvad de har valgt og hvorfor. Eleverne kan igen lave en god og stabil menneskepyramide, hvor de på hvert lag viser de tegninger, de ville placere der. Lad eleverne sammenligne deres valg. Har de valgt det samme? Hvorfor/hvorfor ikke? Eleverne opfordres til at stille spørgsmål til hinanden. Hæng hver af gruppens fem tegninger op på en tøjsnor i klassen og diskuter med klassen, om de virkelig har behov for de ting, de har tegnet. Kan klassen blive enige om, hvilke fem tegninger, der er vigtigst for dem alle? Perspektiver til den børnevenlige udgave af Maslows Behovspyramide (se arbejdsark).. Materialer Papir, blyant, saks, børnevenlig udgave af Maslows Behovspyramide, evt. tøjsnor og klemmer.
Fortæl eleverne, at pyramiden viser alle de ting, vi som mennesker har behov for. Nederst er de fysiske behov - alt det man kan tage og føle på, dernæst kommer alt det, der har med tryghed at gøre, så kommer de behov, der har med fællesskabet at gøre, næste niveau er de behov, der handler om at være sig selv og at kunne noget, og allerøverst er de behov, der handler om at gøre noget, man har lyst til for at blive dygtigere og klogere. Fortæl også at princippet er, at nederst er de behov, man har allermest behov for. Bed eleverne finde ud af, hvor klassens fem valgte behov er placeret i pyramiden. Få derefter eleverne til at komme med bud på, hvilke behov fra Maslows pyramide og fra tegningerne de kan hjælpe hinanden med at få opfyldt i klassen Variationer Eleverne kan også skrive, hvad de har behov for, for at have det godt. De kan øve sig i at vise de fem tegninger med kroppen (mime, rollespil, bevægelser) Gode råd til underviseren Lav en opsamling med øvelsen Alle børn har ret og med Hvor er Børnekonventionen, og lad eleverne tænke over, om deres behov kan ses i Børnekonventionen og i sangen.
Arbejdsark